Spring til indhold

Retsinformation

Kommentar til afgørelser fra Den Sociale Ankestyrelse - om efterskoleophold, anbringelse uden for hjemmet og forebyggende foranstaltning af souschef Tove B. Andersen (* 1)

KOM nr 19153 af 28/02/1996KommentarSocial- og Boligministeriet15. oktober 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kommentar til afgørelser fra Den Sociale

Ankestyrelse - om efterskoleophold, anbringelse uden for hjemmet og

forebyggende foranstaltning af souschef Tove B. Andersen (* 1)

Det er blevet almindeligt at flytte på efterskole. Ca. hver tredie 10.

klasseselev flytter hjemmefra og tager ophold på et af landets 229

efterskoler. Der er oftest tilbud om almindelige skolefag for 8.-10.

klassetrin med mulighed for at tage afgangsprøve, eventuelt udvidet.

Alle efterskoler er private selvejende institutioner, og man skal betale

for ophold og undervisning. Prisen er 950-1150 kr. pr. uge, men der er

økonomisk støtte fra stat og kommune.

Anbragt på efterskole

Når det ligger fast, at et barn eller en ung har så svære pro- blemer, at

det er nødvendigt med en anbringelse uden for hjemmet, træffes beslutning

herom i medfør af bistandslovens § 33, stk. 2, nr. 10 (eventuelt

tvangsmæssigt efter § 35). Opholdsstedet, som skal være godkendt efter § 66,

kan være en institution, fa- miliepleje eller det kan være en efterskole.

Opfølgning sker ved regelmæssig revision af den plan ifølge § 66 b

(handleplan), der udformes ved enhver anbringelse. Kommunalbestyrelsen

træffer under anbringelsen beslutning om en række forhold som f.eks.

uddannelse og behandling.

Populær anbringelsesform

Af betænkning om de retlige rammer for børn og unge nr. 1212/1990

(Graversen-udvalget) fremgår, at det er udvalgets opfattelse, at en række

anbringelser på efterskoler etableret med hjemmel i de dagældende regler

fandt sted på grundlag af vidt forskellige behov hos børn og forældre.

Baggrunden for et betydeligt antal kost- og efterskoleanbringelser var

forældrenes og barnets eller den unges egen opfattelse af et skoleophold som

en hensigtsmæssig løsning på en række problemer, der var af mindre alvorligt

indhold end det, der lå til grund for anbringelser uden for hjemmet i

traditionel for-stand. For at kunne realisere løsningen var der ofte behov

Læs alt

for økonomisk støtte til skoleopholdet.

Bilag 5 til betænkningen ved kontorchef Ib Ydebo angår anbringelse i kost-

og efterskoler med hjemmel i bistandslovens kap. 8 set i relation til lovens

anbringelsesbegreb.

Undersøgelsen dokumenterer, at problemkomplekser i kost-/

efterskoletilfældene generelt set er af en lettere karakter end det

problemkompleks, der er det typiske i anbringelsessager i lovens forstand.I

anbringelsessagerne er der ifølge undersøgelsen tale om mere tyngende og mere

omfattende problemer på såvel voksen-siden som børn/unge-siden.

Ophold på efterskole

Som konsekvens af førnævnte betænkning blev muligheden i § 33, stk. 2, nr.

9 for ophold på efterskole som foranstaltning - uden at der er tale om en

egentlig anbringelse uden for hjemmet - indført 1. januar 1993. Denne

mulighed anvendes i tilfælde, hvor behovet ikke rækker længere end til

økonomisk tilskud til ophold og kommunen kan indskrænke sig til dette.

De materielle regler i § 33, stk. 1, skal fortsat være opfyldt. Det vil

sige, at der skal være et særligt behov, som er individuelt. Foranstaltningen

skal være af væsentlig betydning af hensyn til et barns særlige behov. Det

konstaterede behov skal dernæst relatere sig til de hjælpemuligheder,

der nævnes i § 33, stk. 2, her efterskoleophold.

Efterskoleophold skal med andre ord være begrundet i, at barnet/den unge

har vanskeligheder i forhold til sine daglige omgivelser, skolen eller

samfundet eller i, at han/hun i øvrigt lever under utilfredsstillende

forhold.

Tildelingskriteriet i stk. 1 er ikke opfyldt, såfremt der hos et socialt

velfungerende barn i en velfungerende familie udelukkende er tale om et

undervisningsmæssigt problem, som kunne tilgodeses indenfor skoleområdet.

Ofte vil barnets skoleforhold dog have medført andre vanskeligheder. F.eks.

kan der forud for efterskoleophold have været behov for kontakt til f.eks.

skolepsykolog eller pædagogisk psykologisk rådgivning.

Betingelserne vil heller ikke være opfyldt, hvis problemet alene består i,

at forældrene ikke selv er i stand til at afholde skoleudgifterne for et

barn, hvor opholdet ikke kan anses for at være af væsentlig betydning af

hensyn til barnets eller den unges særlige behov.

Bestemmelsen i § 33, stk. 2, nr. 9, finder således anvendelse i en række

tilfælde, hvor barnets og forældrenes problemer er mindre alvorlige, end når

der er grundlag for anbringelse uden for hjemmet i traditionel forstand.

Bestemmelsen giver hjemmel til at yde økonomisk støtte til denne type ophold,

i det omfang forsørgeren ikke har midler dertil.

Anbringelse eller ophold

Valget mellem anbringelse efter nr. 10 og ophold efter nr. 9 er afhængig

af, om der er behov for opfølgning og dertil hørende beslutningskompetence

for kom-munen som følge af en beslutning om anbringelse uden for hjemmet.

Ankestyrelsen har behandlet en principiel sag, der er offentlig- gjort som

SM O-15-96, hvor der var uenighed mellem kommunen og et ankenævn om, hvorvidt

barnets/den unges situation var omfattet af nr. 9 eller nr. 10. Sagen

vedrørte en pige, der havde haft nogle skolemæssige vanskeligheder og

personlige problemer i løbet af 8.-9. klasse, som havde ført til, at hun var

ophørt i skolen og midlertidigt var blevet tilknyttet en produktionsskole.

Moderen og socialforvaltningen besluttede efter kontakt med en børn- og

ungerådgivning, at pigen skulle på en bestemt efterskole. Kommunen var enig

i, at pigen havde et særligt behov, men fandt situationen omfattet af nr. 9

og ønskede at vurdere, om der kunne ydes støtte afhængig af, om forældrene

selv havde midler dertil. Ankenævnet ændrede henvisningen til § 33, stk. 2,

nr. 10, idet pigen havde behov for et længerevarende behandlingsforløb. Den

Sociale Ankestyrelse fastslog, at pigen havde en række faglige, personlige og

psykiske vanskeligheder, som nødvendiggjorde behandling udfra en forud

fastlagt plan i form af specialpædagogisk bistand af undervisningsmæssig og

adfærdsmæssig karakter. Ankestyrelsen fandt på grundlag heraf, at der skulle

etableres en anbringelse efter bistandslovens § 33, stk. 2, nr. 10. Det

medførte, at spørgsmålet om forældrebetaling skulle afgøres efter

betalingsbekendtgørelsen.

Plan

Ved anbringelse på efterskole (nr. 10) skal der som ved enhver anbringelse

udformes en handleplan.

Ved ophold på efterskole efter nr. 9 stilles ikke krav om handleplan.

Såfremt socialforvaltningen er i tvivl om, hvorvidt der er grundlag for en

egentlig anbringelse, kan behovet for en handleplan være en god rettesnor

for, hvilken af bestemmelserne der bør anvendes for barnet/den unge elev.

Anbringelse efter nr. 10 vælges, når socialforvaltningen skønner det

påkrævet, at der udformes en plan for opholdet med angivelse af formål og

beskrivelse af eventuel behandling af barnet eller den unge og initiativer

overfor forældrene.

Ophold efter nr. 9 besluttes, når selve opholdet er af væsentlig betydning

af hensyn til barnets eller den unges særlige behov for støtte.

Forældrebetaling

Alle elever på efterskole får stats- og kommunestøtte.

Under anbringelse i godkendte opholdssteder fastsættes betaling for ophold

ifølge bistandslovens § 100. Der henvises til bekendtgørelse nr. 1007 af 14.

december 1993 om betaling for ophold i døgninstitution for børn og unge og

for formidlet døgnophold i opholdssteder for børn og unge.

Under et ophold på efterskole der er henført til § 33, stk. 2, nr. 9, kan

der ydes tilskud i det omfang forældremyndighedsindehaveren ikke selv har

midler dertil. Det betyder, at der kan ydes hel eller delvis støtte til

egenbetalingen.

Det er den egenbetaling der resterer, når stats- og kommunestøtten er

trukket fra, der eventuelt kan ydes støtte til.

Statistik

I Danmarks Statistiks Statistikservice, Socialstatistik, nr. 8 1995, er i

oversigtstabel 3 opgjort antal børn og unge med bistand pr. 31. december

1994.

Under anbringelse uden for eget hjem opgjort efter anbringelsessted

fremgår, at der er 1600 anbringelser på kostskole. Pr. 31. december 1993 var

der 1913.

Under forebyggende foran-staltninger er der pr. 31. december 1994 ydet

økonomisk støtte til ophold på kost/efterskole til 1348 børn/unge mod pr. 31.

december 1993 911.

Antallet af unge, der er anbragt uden for hjemmet med opholdssted på kost-

eller efterskole er nedadgående, medens de forebyggende

efterskoleforanstaltninger er i stigning.

Det er nærliggende at antage, at denne udvikling har sammen-hæng med den

nye lovbestemmelse som betyder, at socialforvaltningen kan medvirke til, at

en ung med visse vanskeligheder får mulighed for et efterskoleophold.

Desuden bliver der formentlig ikke altid sondret klart mellem nr. 9 og nr.

10 i kommunen. Det fremgår således af arbejdsnotat 1995:6 fra

Socialforskningsinstituttet om kommunernes udarbejdelse af planer i

anbringelsessager, at en del kommuner har været i tvivl om, hvorvidt der skal

laves handleplaner i tilfælde, hvor et barn er anbragt på efterskole. Det

fremgår også, at til-bøjeligheden til at udforme en plan efter at

anbringelsen er sat i værk er mindre hyppig, når det drejer sig om

anbringelse på efterskole.

Denne undersøgelse angår kun de tilfælde, hvor der er tale om egentligt

anbringelse, altså § 33, stk. 2, nr. 10, men kommunernes usikkerhed med

hensyn til handleplaner kan skyldes, at der ved ophold efter nr. 9, netop

ikke stilles krav om handleplan.

Vejledning

Af sager forelagt Den Sociale Ankestyrelse med anmodning om principiel

behandling fremgår, at forældre ofte er langt fremme i planlægningen af et

efterskoleophold, før socialfor-valtningen kontaktes, men der er også tale om

mange situationer, hvor såvel skole som socialfor-valtningen er aktiv med

hensyn til at vurdere, om et efterskoleophold er relevant for barnet eller

den unge og med til at finde frem til en passende skole. Når

tilmeldelsespapirerne er udfærdigede, kommer det derfor nogle gange som en

overraskelse for forældre og lærere, at der er en egenbetaling især fordi det

er blevet opfattet som udtryk for en stiltiende bevilling, at

socialforvaltningen eller skolen har været med i initiativerne og måske endda

anbefalet efterskoleophold.

Derfor er det meget vigtigt, at såvel skole som socialforvaltning på et

tidligt tidspunkt vejleder forældrene om, at et efterskoleophold, som kan

være nyttigt og anbefalelsesværdigt, godt kan medføre, at forældrene selv

skal betale helt eller delvis for opholdet.

Lignende dokumenter