Kommentar til afgørelser fra Den Sociale Ankestyrelse - om efterskoleophold, anbringelse uden for hjemmet og forebyggende foranstaltning af souschef Tove B. Andersen (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kommentar til afgørelser fra Den Sociale
Ankestyrelse - om efterskoleophold, anbringelse uden for hjemmet og
forebyggende foranstaltning af souschef Tove B. Andersen (* 1)
Det er blevet almindeligt at flytte på efterskole. Ca. hver tredie 10.
klasseselev flytter hjemmefra og tager ophold på et af landets 229
efterskoler. Der er oftest tilbud om almindelige skolefag for 8.-10.
klassetrin med mulighed for at tage afgangsprøve, eventuelt udvidet.
Alle efterskoler er private selvejende institutioner, og man skal betale
for ophold og undervisning. Prisen er 950-1150 kr. pr. uge, men der er
økonomisk støtte fra stat og kommune.
Anbragt på efterskole
Når det ligger fast, at et barn eller en ung har så svære pro- blemer, at
det er nødvendigt med en anbringelse uden for hjemmet, træffes beslutning
herom i medfør af bistandslovens § 33, stk. 2, nr. 10 (eventuelt
tvangsmæssigt efter § 35). Opholdsstedet, som skal være godkendt efter § 66,
kan være en institution, fa- miliepleje eller det kan være en efterskole.
Opfølgning sker ved regelmæssig revision af den plan ifølge § 66 b
(handleplan), der udformes ved enhver anbringelse. Kommunalbestyrelsen
træffer under anbringelsen beslutning om en række forhold som f.eks.
uddannelse og behandling.
Populær anbringelsesform
Af betænkning om de retlige rammer for børn og unge nr. 1212/1990
(Graversen-udvalget) fremgår, at det er udvalgets opfattelse, at en række
anbringelser på efterskoler etableret med hjemmel i de dagældende regler
fandt sted på grundlag af vidt forskellige behov hos børn og forældre.
Baggrunden for et betydeligt antal kost- og efterskoleanbringelser var
forældrenes og barnets eller den unges egen opfattelse af et skoleophold som
en hensigtsmæssig løsning på en række problemer, der var af mindre alvorligt
indhold end det, der lå til grund for anbringelser uden for hjemmet i
traditionel for-stand. For at kunne realisere løsningen var der ofte behov
Læs alt
for økonomisk støtte til skoleopholdet.
Bilag 5 til betænkningen ved kontorchef Ib Ydebo angår anbringelse i kost-
og efterskoler med hjemmel i bistandslovens kap. 8 set i relation til lovens
anbringelsesbegreb.
Undersøgelsen dokumenterer, at problemkomplekser i kost-/
efterskoletilfældene generelt set er af en lettere karakter end det
problemkompleks, der er det typiske i anbringelsessager i lovens forstand.I
anbringelsessagerne er der ifølge undersøgelsen tale om mere tyngende og mere
omfattende problemer på såvel voksen-siden som børn/unge-siden.
Ophold på efterskole
Som konsekvens af førnævnte betænkning blev muligheden i § 33, stk. 2, nr.
9 for ophold på efterskole som foranstaltning - uden at der er tale om en
egentlig anbringelse uden for hjemmet - indført 1. januar 1993. Denne
mulighed anvendes i tilfælde, hvor behovet ikke rækker længere end til
økonomisk tilskud til ophold og kommunen kan indskrænke sig til dette.
De materielle regler i § 33, stk. 1, skal fortsat være opfyldt. Det vil
sige, at der skal være et særligt behov, som er individuelt. Foranstaltningen
skal være af væsentlig betydning af hensyn til et barns særlige behov. Det
konstaterede behov skal dernæst relatere sig til de hjælpemuligheder,
der nævnes i § 33, stk. 2, her efterskoleophold.
Efterskoleophold skal med andre ord være begrundet i, at barnet/den unge
har vanskeligheder i forhold til sine daglige omgivelser, skolen eller
samfundet eller i, at han/hun i øvrigt lever under utilfredsstillende
forhold.
Tildelingskriteriet i stk. 1 er ikke opfyldt, såfremt der hos et socialt
velfungerende barn i en velfungerende familie udelukkende er tale om et
undervisningsmæssigt problem, som kunne tilgodeses indenfor skoleområdet.
Ofte vil barnets skoleforhold dog have medført andre vanskeligheder. F.eks.
kan der forud for efterskoleophold have været behov for kontakt til f.eks.
skolepsykolog eller pædagogisk psykologisk rådgivning.
Betingelserne vil heller ikke være opfyldt, hvis problemet alene består i,
at forældrene ikke selv er i stand til at afholde skoleudgifterne for et
barn, hvor opholdet ikke kan anses for at være af væsentlig betydning af
hensyn til barnets eller den unges særlige behov.
Bestemmelsen i § 33, stk. 2, nr. 9, finder således anvendelse i en række
tilfælde, hvor barnets og forældrenes problemer er mindre alvorlige, end når
der er grundlag for anbringelse uden for hjemmet i traditionel forstand.
Bestemmelsen giver hjemmel til at yde økonomisk støtte til denne type ophold,
i det omfang forsørgeren ikke har midler dertil.
Anbringelse eller ophold
Valget mellem anbringelse efter nr. 10 og ophold efter nr. 9 er afhængig
af, om der er behov for opfølgning og dertil hørende beslutningskompetence
for kom-munen som følge af en beslutning om anbringelse uden for hjemmet.
Ankestyrelsen har behandlet en principiel sag, der er offentlig- gjort som
SM O-15-96, hvor der var uenighed mellem kommunen og et ankenævn om, hvorvidt
barnets/den unges situation var omfattet af nr. 9 eller nr. 10. Sagen
vedrørte en pige, der havde haft nogle skolemæssige vanskeligheder og
personlige problemer i løbet af 8.-9. klasse, som havde ført til, at hun var
ophørt i skolen og midlertidigt var blevet tilknyttet en produktionsskole.
Moderen og socialforvaltningen besluttede efter kontakt med en børn- og
ungerådgivning, at pigen skulle på en bestemt efterskole. Kommunen var enig
i, at pigen havde et særligt behov, men fandt situationen omfattet af nr. 9
og ønskede at vurdere, om der kunne ydes støtte afhængig af, om forældrene
selv havde midler dertil. Ankenævnet ændrede henvisningen til § 33, stk. 2,
nr. 10, idet pigen havde behov for et længerevarende behandlingsforløb. Den
Sociale Ankestyrelse fastslog, at pigen havde en række faglige, personlige og
psykiske vanskeligheder, som nødvendiggjorde behandling udfra en forud
fastlagt plan i form af specialpædagogisk bistand af undervisningsmæssig og
adfærdsmæssig karakter. Ankestyrelsen fandt på grundlag heraf, at der skulle
etableres en anbringelse efter bistandslovens § 33, stk. 2, nr. 10. Det
medførte, at spørgsmålet om forældrebetaling skulle afgøres efter
betalingsbekendtgørelsen.
Plan
Ved anbringelse på efterskole (nr. 10) skal der som ved enhver anbringelse
udformes en handleplan.
Ved ophold på efterskole efter nr. 9 stilles ikke krav om handleplan.
Såfremt socialforvaltningen er i tvivl om, hvorvidt der er grundlag for en
egentlig anbringelse, kan behovet for en handleplan være en god rettesnor
for, hvilken af bestemmelserne der bør anvendes for barnet/den unge elev.
Anbringelse efter nr. 10 vælges, når socialforvaltningen skønner det
påkrævet, at der udformes en plan for opholdet med angivelse af formål og
beskrivelse af eventuel behandling af barnet eller den unge og initiativer
overfor forældrene.
Ophold efter nr. 9 besluttes, når selve opholdet er af væsentlig betydning
af hensyn til barnets eller den unges særlige behov for støtte.
Forældrebetaling
Alle elever på efterskole får stats- og kommunestøtte.
Under anbringelse i godkendte opholdssteder fastsættes betaling for ophold
ifølge bistandslovens § 100. Der henvises til bekendtgørelse nr. 1007 af 14.
december 1993 om betaling for ophold i døgninstitution for børn og unge og
for formidlet døgnophold i opholdssteder for børn og unge.
Under et ophold på efterskole der er henført til § 33, stk. 2, nr. 9, kan
der ydes tilskud i det omfang forældremyndighedsindehaveren ikke selv har
midler dertil. Det betyder, at der kan ydes hel eller delvis støtte til
egenbetalingen.
Det er den egenbetaling der resterer, når stats- og kommunestøtten er
trukket fra, der eventuelt kan ydes støtte til.
Statistik
I Danmarks Statistiks Statistikservice, Socialstatistik, nr. 8 1995, er i
oversigtstabel 3 opgjort antal børn og unge med bistand pr. 31. december
1994.
Under anbringelse uden for eget hjem opgjort efter anbringelsessted
fremgår, at der er 1600 anbringelser på kostskole. Pr. 31. december 1993 var
der 1913.
Under forebyggende foran-staltninger er der pr. 31. december 1994 ydet
økonomisk støtte til ophold på kost/efterskole til 1348 børn/unge mod pr. 31.
december 1993 911.
Antallet af unge, der er anbragt uden for hjemmet med opholdssted på kost-
eller efterskole er nedadgående, medens de forebyggende
efterskoleforanstaltninger er i stigning.
Det er nærliggende at antage, at denne udvikling har sammen-hæng med den
nye lovbestemmelse som betyder, at socialforvaltningen kan medvirke til, at
en ung med visse vanskeligheder får mulighed for et efterskoleophold.
Desuden bliver der formentlig ikke altid sondret klart mellem nr. 9 og nr.
10 i kommunen. Det fremgår således af arbejdsnotat 1995:6 fra
Socialforskningsinstituttet om kommunernes udarbejdelse af planer i
anbringelsessager, at en del kommuner har været i tvivl om, hvorvidt der skal
laves handleplaner i tilfælde, hvor et barn er anbragt på efterskole. Det
fremgår også, at til-bøjeligheden til at udforme en plan efter at
anbringelsen er sat i værk er mindre hyppig, når det drejer sig om
anbringelse på efterskole.
Denne undersøgelse angår kun de tilfælde, hvor der er tale om egentligt
anbringelse, altså § 33, stk. 2, nr. 10, men kommunernes usikkerhed med
hensyn til handleplaner kan skyldes, at der ved ophold efter nr. 9, netop
ikke stilles krav om handleplan.
Vejledning
Af sager forelagt Den Sociale Ankestyrelse med anmodning om principiel
behandling fremgår, at forældre ofte er langt fremme i planlægningen af et
efterskoleophold, før socialfor-valtningen kontaktes, men der er også tale om
mange situationer, hvor såvel skole som socialfor-valtningen er aktiv med
hensyn til at vurdere, om et efterskoleophold er relevant for barnet eller
den unge og med til at finde frem til en passende skole. Når
tilmeldelsespapirerne er udfærdigede, kommer det derfor nogle gange som en
overraskelse for forældre og lærere, at der er en egenbetaling især fordi det
er blevet opfattet som udtryk for en stiltiende bevilling, at
socialforvaltningen eller skolen har været med i initiativerne og måske endda
anbefalet efterskoleophold.
Derfor er det meget vigtigt, at såvel skole som socialforvaltning på et
tidligt tidspunkt vejleder forældrene om, at et efterskoleophold, som kan
være nyttigt og anbefalelsesværdigt, godt kan medføre, at forældrene selv
skal betale helt eller delvis for opholdet.
Lignende dokumenter
- Kommentar til afgørelser fra Den Sociale Ankestyrelse - af souschef Tove B. Andersen - 'Udgifter i forbindelse med frivillige foranstaltninger for børn' (* 1) Retsinformation · 15. oktober 1997
- Om et dagbehandlingstilbuds aktiviteter består i både undervisning og social forsorg og bistand, og dermed om, i hvilket omfang der skal svares lønsumsafgift… Landsskatteretten · 18. juni 2009
- Kommentar til afgørelser fra Den Sociale Ankestyrelse - foranstaltninger for unge der fylder 18 år - særligt behov for støtte - foranstaltninger efter bistandsloven - af souschef Tove B. Andersen (* 1) Retsinformation · 15. oktober 1997
- Ankestyrelsens principafgørelse 209-10 om anbringelse - socialfaglig undersøgelse - ugyldighed - foranstaltninger - efterskoleophold Retsinformation · 10. juli 2013
- Motorstyrelsen har givet afslag på klagerens ansøgning om fritagelse for registreringsafgift ved anskaffelse af busser i henhold til registreringsafgiftslovens… Landsskatteretten · 16. september 2022
- Nyt fra Ankestyrelsen - forældremyndighed ved tvangsanbringelser - af souschef Tove B. Andersen Retsinformation · 26. oktober 1999