Om kommunalt tilskud til pjece udgivet af en baptistkirke
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Om kommunalt tilskud til pjece udgivet af en
baptistkirke
Brande Byråd
Rådhuset
Centerparken 1
7330 Brande
Ved brev af 11. august 1993 har Brande Byråd rettet henvendelse til
Indenrigsministeriet om Tilsynsrådet for Ringkjøbing Amts udtalelse af 25.
juni 1993 til byrådet vedrørende kommunalt tilskud til Brande Baptistmenighed
til en pjece om Baptistkirken i Brande.
Sagens baggrund er følgende:
Brande Baptistmenighed ansøgte den 16. marts 1993 Brande Kommune om
tilskud til en fremstillet pjece i 5.400 eksemplarer om Baptistkirken i
Brande.
Pjecen har følgende ordlyd:
»Velkommen i BRANDE BAPTIST KIRKE
PLADS OG KÆRLIGHED
Allerede indgangspartiet til kirken vidner om vort mål og vor vision som
kristen menighed på dette sted!
Læg mærke til den meget utraditionelle byggestil. Se korset, der er ved at
vælte; den brudte lænke fra jord til kors; indgangspartiets runde og
indbydende form; alle de ulige, kantede, hårdtbrændte sten og dem fra marken.
Det er ikke alene udtryk for en genbrugstanke, men for direkte at vise hen
til - og understrege det kristne budskab om værdien af det mislykkede. Det
tilsyneladende værdiløse er værdifuldt og kan bruges i en kirkebygning.
Vi, der kommer i kirken og kalder den vor, ser det som en understregning
af at der er plads og kærlighed til det mislykkede og kasserede, - at det kan
bruges til noget. Lænken til korset er brudt - bevidst skåret over - Jesus
kom for at sætte mennesker i frihed gennem tilgivelse.
DET MODERNE MENNESKE
Læs alt
På vej ind i kirken - i forhallen, hvis rummelighed giver kirkegængerne
mulighed for at sludre - tænker du måske på, hvad korset og den brudte lænke
symboliserer. Du kan måske ikke finde noget i dit liv, som er bundet? Som
moderne mennesker vil vi hævde, at vi er frie mennesker.
KORSET - ET VINDUE TIL LIVET OMKRING DIG
Fra forhallen kan du, hvis døren til kirkesalen er åben, se ind til et
centralt symbol - igen et kors! Denne gang udført som et vindue i en væg. Læg
mærke til, hvad du ser!
Fra kirkens stilhed og andagt ser du livet du kom fra - og kommer tilbage
til!
Du ser den verden, hvor vi som mennesker binder hinanden i fordomme og
forudfattede meninger. Ser det sted, hvor vi også i dag hindrer glæden i at
blomstre og andre mennesker i at udfolde sig. Vi gør det ved at dømme og
vende fingeren ned ad. Du ser gennem korset! - Kan du på denne måde se
dit eget liv? Hvordan da med korset og den brudte lænke ved indgangen til
kirken? Det kristne budskab er talt til hverdagens mennesker! Enkelt og
ligetil lyder det, og lægger op til menneskelig stillingtagen og tro.
HVERDAGENS KIRKE ...
Korset har en ganske speciel placering i kirkerummet.
Prismer sat foran ovenlysvinduerne tegner på solskinsdage den gamle pagts
tegn, regnbuen, på væggen ved korset. For foden af korset er kirkens
dåbsgrav. I Baptistkirker døbes mennesker ved hel neddykkelse efter
bekendelse af tro. Vi kalder det troendes dåb. Præsten og den, der skal
døbes, går begge ned i vandet.
Flytter du nu blikket fra dåbsgrav og kors, vil du bemærke både
prædikestol og nadverbord. Begge dele er enkelt udført i træ, som resten af
kirken. Prædikestolen er både symbolsk og praktisk næsten i niveau med
bænkene i kirkesalen. Fra prædikestol og nadverbord forkyndes evangeliet -
nadverens brød og vin bringes til gudstjenestedeltagerne, jævnt og lige til,
både som mindemåltid og fornyelse af troen på Jesus.
FOR HVERDAGENS MENNESKER.
Væggen i orgelsiden af kirkesalen er fyldt med mindre vinduer. Et par af
vinduerne fører ind til søndagsskolens lokale. Herfra høres af og til
børnenes glade sange, og herfra kan de holde øje med, hvornår gudstjenesten
er færdig. Forældre og børn kan komme sammen til kirke - begynde
gudstjenesten sammen - og gå hjem sammen. Et vindue i lokalet vender mod
gaden - det er et brøndrør der symboliserer evigheden.
Vi er glade for vores kirke!
Glade for dens muligheder og funktioner. Kirkesalen kan udvides til
dobbelt størrelse ved at forhænget trækkes til side. Vi glæder os også over
værksted og køkken, rum til børne- og ungdomsarbejde og billardlokale. Alt i
en kirke, som ikke blot er bygget for søndagens gudstjeneste, men også for
hverdagens virke sammen med og blandt hverdagens mennesker!
Brande Baptistmenighed er andet og mere end gudstjeneste. Den er også
søndagsskole, juniorklub, korvirksomhed, ungdomsforening, bibelgrupper,
menighedsråd og meget mere.
Har du fået lyst til at lære os nærmere at kende, så er du velkommen til
at være med i fællesskabet.
Ønsker du nærmere oplysning, evt. menighedens kirkeblad, er du velkommen
til at kontakte menighedens præst på telefon: ... .«
Det er oplyst, at pjecen er tænkt til brug ved de rundvisninger, der
finder sted i kirken. Den skal ligge til uddeling i kirken og på
turistkontoret i Brande. Pjecen skal således ikke alene understøtte
rundvisning, men også vække interesse for et besøg og dermed være et led i
markedsføringen af Brande by som turistby på den jyske hede.
Økonomiudvalget i Brande Kommune bevilgede den 3. maj 1993 5.000 kr. til
formålet under det forbehold, at tilskuddet var lovligt. Kommunen rettede ved
brev af 5. maj 1993 henvendelse til Tilsynsrådet for Ringkjøbing Amt med
anmodning om en vurdering af tilskuddets lovlighed.
Tilsynsrådet udtalte ved brev af 25. juni 1993 bl.a. følgende:
»Ifølge grundlovens § 68 er ingen pligtig at yde personlige bidrag
til nogen anden gudsdyrkelse end den, der er hans egen. Bestemmelsen
indebærer, at der ikke lovligt kan ydes kommunal støtte til religiøse formål,
medmindre kommunen med sin støtte varetager en selvstændig og lovlig kommunal
interesse. Omtale af en kirkebygning med det formål at styrke turismen må
antages at være et lovligt kommunalt formål. Det er imidlertid tilsynsrådets
opfattelse, at pjecen fra baptistmenigheden ud over det turistmæssige formål
også tjener et religiøst formål, således som det kristne budskab er omtalt i
pjecen. Tilsynsrådet finder herefter ikke, at der lovligt kan ydes kommunal
støtte til pjecen.«
Pastor Benny Klarholt, Brande Baptistmenighed, rettede ved brev af 12.
juli 1993 henvendelse til Tilsynsrådet for Ringkjøbing Amt. Af brevet fremgår
bl.a. følgende:
»...Pjecen menes at tjene et religiøst formål. Vi er af en anden
opfattelse. Havde formålet med pjecen været af evangeliserende karakter, var
der anvendt ord som i direkte sprog kaldte til overvejelse af det kristne
budskab og stillingtagen-/ omvendelse til det. ...
Kirken som bygning er fyldt af symboler. Kendere af kirken, og ikke
nødvendigvis kristne som kommer her, finder det vanskeligt at beskrive kirken
uden at bruge ord, som de anvendte. ...«
Byrådet anmodede ved brev af 11. august 1993 Indenrigsministeriet om at
vurdere, om der lovligt kunne ydes kommunal støtte til pjecen. Byrådet
anførte bl.a. følgende:
»Byrådets flertal finder ikke, at pjecen tjener et religiøst formål
og ønsker at støtte pjecen på grund af det turistmæssige formål.
Baptistkirken har gennem mange år været en af byens meget besøgte
turistattraktioner.
Kirken har været godt besøgt af mange skoler, større grupper i bus, samt
planlagte og bestilte besøg fra både ind- og udland. Kirken er omtalt i
landsdækkende oplysningsmateriale, bl.a. Dandata, Danmarks Turistråds
landsdækkende dataservice samt i hæftet om Brande, udgivet af Brande
Turistkontor.«
Indenrigsministeriet anmodede endelig ved brev af 25. august 1993
Tilsynsrådet for Ringkjøbing Amt om en udtalelse.
Tilsynsrådet meddelte ved brev af 2. september 1993 Indenrigsministeriet,
at rådet kunne henholde sig til dets udtalelse af 25. juni 1993.
Indenrigsministeriets udtalelse:
Indenrigsministeriet skal indledningsvis udtale, at det tilsyn, som de
kommunale tilsynsmyndigheder udøver over for kommunerne, er et retligt
tilsyn. Det betyder, at tilsynet kun omfatter spørgsmål om, hvorvidt der er
sket en tilsidesættelse af lovgivningen, herunder offentligretlige
retsgrundsætninger, jf. § 61 i lov om kommunernes styrelse (jf.
lovbekendtgørelse nr. 526 af 22. juni 1993, som senest ændret ved lov nr. 380
af 14. juni 1995).
De kommunale tilsynsmyndigheder kan således ikke tage stilling til
spørgsmål om hensigtsmæssigheden af kommunernes sagsbehandling eller til
spørgsmål vedrørende skønsudøvelse, så længe skønnet udøves inden for de
rammer, der følger af lovgivningen.
Indenrigsministeriet er ikke almindelig klageinstans i forhold til
tilsynsrådene. Ministeriet tager dog sager op til vurdering, såfremt
ministeriet har grund til at antage, at den retsopfattelse, som et tilsynsråd
har givet udtryk for, er urigtig eller hviler på et urigtigt faktisk
grundlag, jf. § 61 a i lov om kommunernes styrelse.
Indenrigsministeriet tager således ikke stilling til tilsynsrådenes
sagsbehandling, herunder spørgsmål om, hvorvidt sagsbehandlingen er i
overensstemmelse med god forvaltningsskik.
Grundloven indeholder i § 4 og § 68 to bestemmelser, hvis betydning må
overvejes i forbindelse med en vurdering af spørgsmålet om lovligheden af
kommunal støtte til religiøse formål.
Af grundlovens § 4 fremgår følgende:
»Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og
understøttes som sådan af staten«.
Af grundlovens § 68 fremgår følgende:
»Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden
gudsdyrkelse end den, som er hans egen.«
Bestemmelsen i grundlovens § 4 fastlægger den evangelisk-lutherske kirkes
særlige placering i det danske samfund - en placering der indebærer, at
kirken som den danske folkekirke understøttes af staten.
Selvom det alene er staten, der nævnes i grundlovens § 4, antages
bestemmelsen dog ikke at udelukke kommuner fra at yde støtte til folkekirken
eller til religiøse formål i øvrigt, jf. således bl.a. Henrik Zahle, Dansk
Forfatningsret 3, 1989, side 109 ff.
Spørgsmålet om, hvorvidt grundlovens § 68 afskærer kommuner fra at yde
støtte til religiøse formål, har givet anledning til mere tvivl i den
juridiske teori end spørgsmålet om betydningen af grundlovens § 4.
Baggrunden herfor er navnlig det forhold, at Højesteret i 1898 afsagde en
dom (Ugeskrift for Retsvæsen 1899, side 46), i hvilken Højesteret udtalte, at
det ikke havde været foreneligt med grundlovens § 68 at afkræve et medlem af
det mosaiske trossamfund en særlig kommunal skat, der skulle tjene til
afløsning af tidligere til folkekirken aflagte højtidsofre.
Højesterets dom har givet anledning til den antagelse, at grundlovens § 68
udelukker, at en almindelige kommunale skatteudskrivning kan belastes med
ydelser til folkekirken eller til religiøse sammenslutninger, jf. således
Erik Harder, Dansk Kommunalforvaltning II, Opgaver, 1987, side 111 ff.
Det er dog opfattelsen i nyere juridisk teori, at udtrykket
»personlige bidrag« i grundlovens § 68 ikke omfatter kommunale
bidrag, og at højesterets dom ikke kan antages at have ændret ved denne
forståelse af bestemmelsen, jf. således Henrik Zahle, Dansk
Statsforfatningsret 3, 1989, side 109 f., og Mogens Heide-Jørgensen, Den
kommunale interesse, 1993, side 268 ff.
Sammenfattende er det på baggrund af det ovenfor anførte
Indenrigsministeriets opfattelse, at hverken grundlovens § 4 eller § 68
udelukker kommuner fra at yde støtte til religiøse formål.
Det forhold, at det ikke vil være i strid med grundloven at yde kommunal
støtte til religiøse formål, betyder imidlertid ikke, at en sådan støtte
dermed lovligt kan ydes. Spørgsmålet herom må afgøres på grundlag af de
almindelige offentligretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse -
de såkaldte kommunalfuldmagtsregler.
De kommunale tilsynsmyndigheder har i en række tilfælde taget stilling til
spørgsmål vedrørende kommunal støtte til folkekirken. Tilsynsmyndigheders
praksis på dette område er imidlertid præget af nogen uklarhed, hvilket
navnlig synes at bero på de noget vekslende opfattelser af rækkevidden af
grundlovens § 68, jf. ovenfor.
Nyere tilsynspraksis på området synes dog mere entydigt at antage, at det
ikke kan anses som en kommunal opgave at yde støtte til et kirkeligt eller
religiøst formål. Denne udvikling skal ses i sammenhæng med den almindelige
samfundsudvikling, der bl.a. har medført flere trosretninger, samt større
opmærksomhed om betydningen af religionsfrihed som en central
menneskerettighed.
Antagelsen i nyere tilsynspraksis udelukker imidlertid ikke, at der kan
ydes kommunal støtte til et kirkesamfund eller til en religiøs
sammenslutning. Kommunal støtte kan ydes i det omfang, der med støtten
varetages kommunale opgaver, for eksempel af byplanmæssig eller kulturel
karakter; eller - som i den foreliggende sag - af turistfremmende karakter.
Spørgsmålet om, hvorvidt Brande Kommune lovligt kan yde det omhandlede
tilskud til Brande Baptistmenighed, beror på baggrund af de ovenfor anførte
på en vurdering af, om der med støtten varetages et kommunalt turistformål,
eller om tilskuddet må anses som støtte til udbredelse af menighedens
holdningsmæssige grundlag.
Hertil bemærkes indledningsvis, at pjecens indhold efter
Ingenrigsministeriets opfattelse ikke giver grundlag for en mere entydig
konstatering af, om pjecen overvejende tjener til fremme af den lokale
turisme eller til udbredelse af menighedens idegrundlag.
Indenrigsministeriet har lagt til grund, at baptistkirken udgør en
væsentlig turistattraktion for Brande Kommune, og at pjecens præsentation af
kirken kan være medvirkende til at øge kirkens besøgstal og dermed også
antallet af turister i kommunen. Ministeriet har herved lagt vægt på, at
pjecen indeholer beskrivelser af kirkens byggestil og af de enkelte kirkerums
indretning på en måde, der må anses som egnet til at vække interesse for et
besøg i kirken.
Når spørgsmålet om pjecens formål efter Indenrigsministeriets opfattelse
alligevel giver anledning til tvivl, skyldes det, at pjecens beskrivelser af
de enkelte symboler i kirken - herunder navnlig beskrivelsen af korset -
bevæges fra en beskrivelse af selve symbolet og dets placering i kirkerummet
til en mere appellerende henvendelse til læseren om at sætte sin tilværelse i
forhold til symbolet.
Indenrigsministeriet finder dog ikke, at disse symbolbeskrivelser
indeholder direkte opfordringer til gudsdyrkelse, omvendelse m.v., og dermed
heller ikke, at symbolbeskrivelserne giver pjecen en egentlig
holdningsbearbejdende funktion.
Omend spørgsmålet giver anledning til tvivl, finder Indenrigsministeriet
efter en samlet vurdering ikke grundlag for at udtale, at Brande Byråds
beslutning om at yde støtte til den omhandlede pjece er i strid med
principperne for afgrænsning af den kommunale opgavevaretagelse. Ministeriet
har tillagt det betydning for udtalelsen, at der må indrømmes kommunen en
ganske betydelig margin i forbindelse med en beslutning som den foreliggende,
der indeholder en vanskelig skønsmæssig vurdering og som samtidig træffes på
et retsområde, hvor fastlæggelsen af de nærmere grænser giver anledning til
en vis tvivl.
Med venlig hilsen
Henrik Sauer
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Initiativer mod digitale krænkelser, herunder forbud mod grooming, sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt, religiøse lederes udnyttelse af religiøs afhængighed med henblik på at skaffe sig samleje m.v.) Retsinformation · 23. februar 2023
- LIGNINGSVEJLEDNING 1998 C. CIRKULÆRER MV. Retsinformation · 5. februar 2008
- LIGNINGSVEJLEDNING 1999 C. CIRKULÆRER MV. Retsinformation · 5. februar 2008
- Tiltale for overtrædelse af straffelovens S 155, ved som borgmester og formand for økonomiudvalget at have misbrugt sin stilling til at krænke privates eller det offentliges ret for derved at skaffe sig eller andre uberettiget fordel Domsdatabasen · 10. april 2007
- LIGNINGSVEJLEDNING 2000 C. CIRKULÆRER M.V. Retsinformation · 5. februar 2008
- 1992 LSF 323 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATSTILSKUD TIL FORBEDRINGSARBEJDER M.V. I HELÅRSBOLIGER OG FRITIDSBOLIGER (UDVIDEDE TILSKUDSMULIGHEDER) Retsinformation · 2. juli 1993