Spring til indhold

Retsinformation

Om kommunalt tilskud til pjece udgivet af en baptistkirke

UDT nr 9032 af 15/12/1995UdtalelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Om kommunalt tilskud til pjece udgivet af en

baptistkirke

Brande Byråd

Rådhuset

Centerparken 1

7330 Brande

Ved brev af 11. august 1993 har Brande Byråd rettet henvendelse til

Indenrigsministeriet om Tilsynsrådet for Ringkjøbing Amts udtalelse af 25.

juni 1993 til byrådet vedrørende kommunalt tilskud til Brande Baptistmenighed

til en pjece om Baptistkirken i Brande.

Sagens baggrund er følgende:

Brande Baptistmenighed ansøgte den 16. marts 1993 Brande Kommune om

tilskud til en fremstillet pjece i 5.400 eksemplarer om Baptistkirken i

Brande.

Pjecen har følgende ordlyd:

»Velkommen i BRANDE BAPTIST KIRKE

PLADS OG KÆRLIGHED

Allerede indgangspartiet til kirken vidner om vort mål og vor vision som

kristen menighed på dette sted!

Læg mærke til den meget utraditionelle byggestil. Se korset, der er ved at

vælte; den brudte lænke fra jord til kors; indgangspartiets runde og

indbydende form; alle de ulige, kantede, hårdtbrændte sten og dem fra marken.

Det er ikke alene udtryk for en genbrugstanke, men for direkte at vise hen

til - og understrege det kristne budskab om værdien af det mislykkede. Det

tilsyneladende værdiløse er værdifuldt og kan bruges i en kirkebygning.

Vi, der kommer i kirken og kalder den vor, ser det som en understregning

af at der er plads og kærlighed til det mislykkede og kasserede, - at det kan

bruges til noget. Lænken til korset er brudt - bevidst skåret over - Jesus

kom for at sætte mennesker i frihed gennem tilgivelse.

DET MODERNE MENNESKE

Læs alt

På vej ind i kirken - i forhallen, hvis rummelighed giver kirkegængerne

mulighed for at sludre - tænker du måske på, hvad korset og den brudte lænke

symboliserer. Du kan måske ikke finde noget i dit liv, som er bundet? Som

moderne mennesker vil vi hævde, at vi er frie mennesker.

KORSET - ET VINDUE TIL LIVET OMKRING DIG

Fra forhallen kan du, hvis døren til kirkesalen er åben, se ind til et

centralt symbol - igen et kors! Denne gang udført som et vindue i en væg. Læg

mærke til, hvad du ser!

Fra kirkens stilhed og andagt ser du livet du kom fra - og kommer tilbage

til!

Du ser den verden, hvor vi som mennesker binder hinanden i fordomme og

forudfattede meninger. Ser det sted, hvor vi også i dag hindrer glæden i at

blomstre og andre mennesker i at udfolde sig. Vi gør det ved at dømme og

vende fingeren ned ad. Du ser gennem korset! - Kan du på denne måde se

dit eget liv? Hvordan da med korset og den brudte lænke ved indgangen til

kirken? Det kristne budskab er talt til hverdagens mennesker! Enkelt og

ligetil lyder det, og lægger op til menneskelig stillingtagen og tro.

HVERDAGENS KIRKE ...

Korset har en ganske speciel placering i kirkerummet.

Prismer sat foran ovenlysvinduerne tegner på solskinsdage den gamle pagts

tegn, regnbuen, på væggen ved korset. For foden af korset er kirkens

dåbsgrav. I Baptistkirker døbes mennesker ved hel neddykkelse efter

bekendelse af tro. Vi kalder det troendes dåb. Præsten og den, der skal

døbes, går begge ned i vandet.

Flytter du nu blikket fra dåbsgrav og kors, vil du bemærke både

prædikestol og nadverbord. Begge dele er enkelt udført i træ, som resten af

kirken. Prædikestolen er både symbolsk og praktisk næsten i niveau med

bænkene i kirkesalen. Fra prædikestol og nadverbord forkyndes evangeliet -

nadverens brød og vin bringes til gudstjenestedeltagerne, jævnt og lige til,

både som mindemåltid og fornyelse af troen på Jesus.

FOR HVERDAGENS MENNESKER.

Væggen i orgelsiden af kirkesalen er fyldt med mindre vinduer. Et par af

vinduerne fører ind til søndagsskolens lokale. Herfra høres af og til

børnenes glade sange, og herfra kan de holde øje med, hvornår gudstjenesten

er færdig. Forældre og børn kan komme sammen til kirke - begynde

gudstjenesten sammen - og gå hjem sammen. Et vindue i lokalet vender mod

gaden - det er et brøndrør der symboliserer evigheden.

Vi er glade for vores kirke!

Glade for dens muligheder og funktioner. Kirkesalen kan udvides til

dobbelt størrelse ved at forhænget trækkes til side. Vi glæder os også over

værksted og køkken, rum til børne- og ungdomsarbejde og billardlokale. Alt i

en kirke, som ikke blot er bygget for søndagens gudstjeneste, men også for

hverdagens virke sammen med og blandt hverdagens mennesker!

Brande Baptistmenighed er andet og mere end gudstjeneste. Den er også

søndagsskole, juniorklub, korvirksomhed, ungdomsforening, bibelgrupper,

menighedsråd og meget mere.

Har du fået lyst til at lære os nærmere at kende, så er du velkommen til

at være med i fællesskabet.

Ønsker du nærmere oplysning, evt. menighedens kirkeblad, er du velkommen

til at kontakte menighedens præst på telefon: ... .«

Det er oplyst, at pjecen er tænkt til brug ved de rundvisninger, der

finder sted i kirken. Den skal ligge til uddeling i kirken og på

turistkontoret i Brande. Pjecen skal således ikke alene understøtte

rundvisning, men også vække interesse for et besøg og dermed være et led i

markedsføringen af Brande by som turistby på den jyske hede.

Økonomiudvalget i Brande Kommune bevilgede den 3. maj 1993 5.000 kr. til

formålet under det forbehold, at tilskuddet var lovligt. Kommunen rettede ved

brev af 5. maj 1993 henvendelse til Tilsynsrådet for Ringkjøbing Amt med

anmodning om en vurdering af tilskuddets lovlighed.

Tilsynsrådet udtalte ved brev af 25. juni 1993 bl.a. følgende:

»Ifølge grundlovens § 68 er ingen pligtig at yde personlige bidrag

til nogen anden gudsdyrkelse end den, der er hans egen. Bestemmelsen

indebærer, at der ikke lovligt kan ydes kommunal støtte til religiøse formål,

medmindre kommunen med sin støtte varetager en selvstændig og lovlig kommunal

interesse. Omtale af en kirkebygning med det formål at styrke turismen må

antages at være et lovligt kommunalt formål. Det er imidlertid tilsynsrådets

opfattelse, at pjecen fra baptistmenigheden ud over det turistmæssige formål

også tjener et religiøst formål, således som det kristne budskab er omtalt i

pjecen. Tilsynsrådet finder herefter ikke, at der lovligt kan ydes kommunal

støtte til pjecen.«

Pastor Benny Klarholt, Brande Baptistmenighed, rettede ved brev af 12.

juli 1993 henvendelse til Tilsynsrådet for Ringkjøbing Amt. Af brevet fremgår

bl.a. følgende:

»...Pjecen menes at tjene et religiøst formål. Vi er af en anden

opfattelse. Havde formålet med pjecen været af evangeliserende karakter, var

der anvendt ord som i direkte sprog kaldte til overvejelse af det kristne

budskab og stillingtagen-/ omvendelse til det. ...

Kirken som bygning er fyldt af symboler. Kendere af kirken, og ikke

nødvendigvis kristne som kommer her, finder det vanskeligt at beskrive kirken

uden at bruge ord, som de anvendte. ...«

Byrådet anmodede ved brev af 11. august 1993 Indenrigsministeriet om at

vurdere, om der lovligt kunne ydes kommunal støtte til pjecen. Byrådet

anførte bl.a. følgende:

»Byrådets flertal finder ikke, at pjecen tjener et religiøst formål

og ønsker at støtte pjecen på grund af det turistmæssige formål.

Baptistkirken har gennem mange år været en af byens meget besøgte

turistattraktioner.

Kirken har været godt besøgt af mange skoler, større grupper i bus, samt

planlagte og bestilte besøg fra både ind- og udland. Kirken er omtalt i

landsdækkende oplysningsmateriale, bl.a. Dandata, Danmarks Turistråds

landsdækkende dataservice samt i hæftet om Brande, udgivet af Brande

Turistkontor.«

Indenrigsministeriet anmodede endelig ved brev af 25. august 1993

Tilsynsrådet for Ringkjøbing Amt om en udtalelse.

Tilsynsrådet meddelte ved brev af 2. september 1993 Indenrigsministeriet,

at rådet kunne henholde sig til dets udtalelse af 25. juni 1993.

Indenrigsministeriets udtalelse:

Indenrigsministeriet skal indledningsvis udtale, at det tilsyn, som de

kommunale tilsynsmyndigheder udøver over for kommunerne, er et retligt

tilsyn. Det betyder, at tilsynet kun omfatter spørgsmål om, hvorvidt der er

sket en tilsidesættelse af lovgivningen, herunder offentligretlige

retsgrundsætninger, jf. § 61 i lov om kommunernes styrelse (jf.

lovbekendtgørelse nr. 526 af 22. juni 1993, som senest ændret ved lov nr. 380

af 14. juni 1995).

De kommunale tilsynsmyndigheder kan således ikke tage stilling til

spørgsmål om hensigtsmæssigheden af kommunernes sagsbehandling eller til

spørgsmål vedrørende skønsudøvelse, så længe skønnet udøves inden for de

rammer, der følger af lovgivningen.

Indenrigsministeriet er ikke almindelig klageinstans i forhold til

tilsynsrådene. Ministeriet tager dog sager op til vurdering, såfremt

ministeriet har grund til at antage, at den retsopfattelse, som et tilsynsråd

har givet udtryk for, er urigtig eller hviler på et urigtigt faktisk

grundlag, jf. § 61 a i lov om kommunernes styrelse.

Indenrigsministeriet tager således ikke stilling til tilsynsrådenes

sagsbehandling, herunder spørgsmål om, hvorvidt sagsbehandlingen er i

overensstemmelse med god forvaltningsskik.

Grundloven indeholder i § 4 og § 68 to bestemmelser, hvis betydning må

overvejes i forbindelse med en vurdering af spørgsmålet om lovligheden af

kommunal støtte til religiøse formål.

Af grundlovens § 4 fremgår følgende:

»Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og

understøttes som sådan af staten«.

Af grundlovens § 68 fremgår følgende:

»Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden

gudsdyrkelse end den, som er hans egen.«

Bestemmelsen i grundlovens § 4 fastlægger den evangelisk-lutherske kirkes

særlige placering i det danske samfund - en placering der indebærer, at

kirken som den danske folkekirke understøttes af staten.

Selvom det alene er staten, der nævnes i grundlovens § 4, antages

bestemmelsen dog ikke at udelukke kommuner fra at yde støtte til folkekirken

eller til religiøse formål i øvrigt, jf. således bl.a. Henrik Zahle, Dansk

Forfatningsret 3, 1989, side 109 ff.

Spørgsmålet om, hvorvidt grundlovens § 68 afskærer kommuner fra at yde

støtte til religiøse formål, har givet anledning til mere tvivl i den

juridiske teori end spørgsmålet om betydningen af grundlovens § 4.

Baggrunden herfor er navnlig det forhold, at Højesteret i 1898 afsagde en

dom (Ugeskrift for Retsvæsen 1899, side 46), i hvilken Højesteret udtalte, at

det ikke havde været foreneligt med grundlovens § 68 at afkræve et medlem af

det mosaiske trossamfund en særlig kommunal skat, der skulle tjene til

afløsning af tidligere til folkekirken aflagte højtidsofre.

Højesterets dom har givet anledning til den antagelse, at grundlovens § 68

udelukker, at en almindelige kommunale skatteudskrivning kan belastes med

ydelser til folkekirken eller til religiøse sammenslutninger, jf. således

Erik Harder, Dansk Kommunalforvaltning II, Opgaver, 1987, side 111 ff.

Det er dog opfattelsen i nyere juridisk teori, at udtrykket

»personlige bidrag« i grundlovens § 68 ikke omfatter kommunale

bidrag, og at højesterets dom ikke kan antages at have ændret ved denne

forståelse af bestemmelsen, jf. således Henrik Zahle, Dansk

Statsforfatningsret 3, 1989, side 109 f., og Mogens Heide-Jørgensen, Den

kommunale interesse, 1993, side 268 ff.

Sammenfattende er det på baggrund af det ovenfor anførte

Indenrigsministeriets opfattelse, at hverken grundlovens § 4 eller § 68

udelukker kommuner fra at yde støtte til religiøse formål.

Det forhold, at det ikke vil være i strid med grundloven at yde kommunal

støtte til religiøse formål, betyder imidlertid ikke, at en sådan støtte

dermed lovligt kan ydes. Spørgsmålet herom må afgøres på grundlag af de

almindelige offentligretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse -

de såkaldte kommunalfuldmagtsregler.

De kommunale tilsynsmyndigheder har i en række tilfælde taget stilling til

spørgsmål vedrørende kommunal støtte til folkekirken. Tilsynsmyndigheders

praksis på dette område er imidlertid præget af nogen uklarhed, hvilket

navnlig synes at bero på de noget vekslende opfattelser af rækkevidden af

grundlovens § 68, jf. ovenfor.

Nyere tilsynspraksis på området synes dog mere entydigt at antage, at det

ikke kan anses som en kommunal opgave at yde støtte til et kirkeligt eller

religiøst formål. Denne udvikling skal ses i sammenhæng med den almindelige

samfundsudvikling, der bl.a. har medført flere trosretninger, samt større

opmærksomhed om betydningen af religionsfrihed som en central

menneskerettighed.

Antagelsen i nyere tilsynspraksis udelukker imidlertid ikke, at der kan

ydes kommunal støtte til et kirkesamfund eller til en religiøs

sammenslutning. Kommunal støtte kan ydes i det omfang, der med støtten

varetages kommunale opgaver, for eksempel af byplanmæssig eller kulturel

karakter; eller - som i den foreliggende sag - af turistfremmende karakter.

Spørgsmålet om, hvorvidt Brande Kommune lovligt kan yde det omhandlede

tilskud til Brande Baptistmenighed, beror på baggrund af de ovenfor anførte

på en vurdering af, om der med støtten varetages et kommunalt turistformål,

eller om tilskuddet må anses som støtte til udbredelse af menighedens

holdningsmæssige grundlag.

Hertil bemærkes indledningsvis, at pjecens indhold efter

Ingenrigsministeriets opfattelse ikke giver grundlag for en mere entydig

konstatering af, om pjecen overvejende tjener til fremme af den lokale

turisme eller til udbredelse af menighedens idegrundlag.

Indenrigsministeriet har lagt til grund, at baptistkirken udgør en

væsentlig turistattraktion for Brande Kommune, og at pjecens præsentation af

kirken kan være medvirkende til at øge kirkens besøgstal og dermed også

antallet af turister i kommunen. Ministeriet har herved lagt vægt på, at

pjecen indeholer beskrivelser af kirkens byggestil og af de enkelte kirkerums

indretning på en måde, der må anses som egnet til at vække interesse for et

besøg i kirken.

Når spørgsmålet om pjecens formål efter Indenrigsministeriets opfattelse

alligevel giver anledning til tvivl, skyldes det, at pjecens beskrivelser af

de enkelte symboler i kirken - herunder navnlig beskrivelsen af korset -

bevæges fra en beskrivelse af selve symbolet og dets placering i kirkerummet

til en mere appellerende henvendelse til læseren om at sætte sin tilværelse i

forhold til symbolet.

Indenrigsministeriet finder dog ikke, at disse symbolbeskrivelser

indeholder direkte opfordringer til gudsdyrkelse, omvendelse m.v., og dermed

heller ikke, at symbolbeskrivelserne giver pjecen en egentlig

holdningsbearbejdende funktion.

Omend spørgsmålet giver anledning til tvivl, finder Indenrigsministeriet

efter en samlet vurdering ikke grundlag for at udtale, at Brande Byråds

beslutning om at yde støtte til den omhandlede pjece er i strid med

principperne for afgrænsning af den kommunale opgavevaretagelse. Ministeriet

har tillagt det betydning for udtalelsen, at der må indrømmes kommunen en

ganske betydelig margin i forbindelse med en beslutning som den foreliggende,

der indeholder en vanskelig skønsmæssig vurdering og som samtidig træffes på

et retsområde, hvor fastlæggelsen af de nærmere grænser giver anledning til

en vis tvivl.

Med venlig hilsen

Henrik Sauer

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter