Spring til indhold

Retsinformation

Tillæg til vejledning om drift af almene boliger m.v.

Gældende VEJ nr 114 af 06/07/1998VejledningSocial- og Boligministeriet15. juli 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Tillæg til vejledning om drift af almene

boliger m.v.

Indledning

Den 1. juli 1998 trådte lov om leje af almene

boliger (lov nr. 968 af 17. december 1997) i kraft.

Loven er en sammenskrivning af de regler, som gælder

for leje af almene boliger. Samtidig er der foretaget enkelte justeringer og

tilpasninger af de hidtil gældende lejeretlige regler. De vigtigste af

disse ændringer er omtalt nedenfor.

Den nye almene lejelov indebærer, at der skal

etableres beboerklagenævn i alle kommuner, hvor der er alment

byggeri. Nævnene har til opgave at træffe afgørelse i en

række tvister mellem udlejere og lejere i det almene byggeri, bl.a. i

sager om husordensovertrædelser, vedligeholdelse og

istandsættelse ved fraflytning m.v. Den hidtidige forsøgordning

vedrørende husordensovertrædelser er i den forbindelse gjort

landsdækkende og permanent for det almene boligbyggeri.

Den almene lejelov indeholder herudover som nævnt en

række justeringer og tilpasninger af gældende regler. De

væsentligste af disse er følgende:

forenkling af reglerne om fællesantenner. De

nye regler omhandler bl.a. lejernes adgang til at opsætte individuelle

antenner samt til at etablere fællesantenneanlæg

forenkling af reglerne om lejernes råderet.

Loven indeholder hjemmel til, at udlejer og den enkelte lejer kan indgå

individuelle aftaler. Lejerne får ret til at foretage de samme

forbedringer som hidtil samt mulighed for at foretage andre forbedringer og

forandringer i det lejede

sammenskrivning af reglerne om betaling for varme og

vand.

Læs alt

Det bemærkes, at lov om leje af almene boliger

indeholder en udtømmende regulering af lejeforholdet mellem udlejer og

lejer.

Loven er desuden præceptiv, d.v.s. at udlejer og

lejer kun kan aftale fravigelser fra reglerne i loven i det omfang, der er

hjemmel hertil i de enkelte bestemmelser. Dette gælder såvel

aftaler, der indgås før som efter lejeforholdets

påbegyndelse.

Administrative ændringer

Bolig- og Byministeriet har gennemført

ændringer i en række bekendtgørelser som følge af

den nye lov.

Ministeriet har i denne forbindelse udstedt

følgende nye bekendtgørelser:

Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v., jf.

bekendtgørelse nr. 372 af 19. juni 1998. Bekendtgørelsen

erstatter bekendtgørelse nr. 935 af 28. oktober 1996 med senere

ændringer.

Bekendtgørelse om vedligeholdelse og

istandsættelse af almene boliger, jf. bekendtgørelse nr. 371 af

19. juni 1998. Bekendtgørelsen erstatter bekendtgørelse nr. 905

af 14. oktober 1996.

Bekendtgørelse om opsigelse i statsstøttede

almene ungdomsboliger, jf. bekendtgørelse nr. 370 af 19. juni 1998.

Bekendtgørelsen erstatter bekendtgørelse nr. 896 af 10. oktober

1996.

I denne vejledning beskrives de ændringer af

gældende regler, som er sket i de nævnte bekendtgørelser.

Vejledningen er derfor et tillæg til vejledningen om drift af almene

boliger m.v. (december 1996).

Herudover har Bolig- og Byministeriet foretaget

ændringer i bekendtgørelsen om udlejning af almene boliger m.v.

og i bekendtgørelsen om sideaktiviteter i almene boligorganisationer

m.v.

Sidstnævnte ændringer er nærmere omtalt

henholdsvis i en tillægsvejledning til den eksisterende vejledning om

udlejning af almene boliger m.v. og i en revideret udgave af vejledningen om

sideaktiviteter i almene boligorganisationer m.v., som Bolig- og

Byministeriet samtidig har udsendt.

Autorisation af standardleje- kontrakt

Herudover kan oplyses, at Bolig- og Byministeriet har

autoriseret en standardlejekontrakt til brug ved udlejning af almene

boliger.

Offentligt tilsyn

Lov om leje af almene boliger indebærer ikke

ændringer i reglerne om kommunalt tilsyn. Reglerne herom vil - med

ganske få undtagelser - fortsat fremgå af lov om almene boliger

og støttede private andelsboliger m.v.

Beboerne vil således fortsat kunne henvende sig til

den tilsynsførende kommune. Dette gælder også i sager,

hvor der er klageadgang til beboerklagenævnet. Men kommunen vil, hvis

den mener, at sagen ikke vedrører direkte, overordnede

tilsynsaspekter, være berettiget til at henvise beboerne til at

søge konflikten afgjort ved beboerklagenævnet.

I denne vejledning er medtaget et særligt afsnit om

tilsyn. Afsnittet sigter ikke specielt mod reglerne i den nye almene lejelov,

men indeholder nogle generelle oplysninger om Bolig- og Byministeriets

overordnede tilsyn med det almene byggeri.

1. Beboerdemokrati

Ifølge § 1,stk. 1, i lov om leje af almene boliger

gælder loven for leje af følgende boliger:

Almene boliger, der tilhører en almen

boligorganisation.

Almene ældreboliger, der tilhører en kommune

eller en amtskommune.

Almene ældreboliger, der tilhører en

selvejende institution.

De omtalte boligorganisationer, kommuner, amtskommuner og

selvejende institutioner er i loven betegnet som udlejer, jf. lovens §

3, stk. 1.

Den person, som har indgået aftale med udlejer om

leje af de nævnte boliger, betegnes som lejer, jf. lovens § 3,

stk. 2.

Regler om beboerdemokrati

Der er ikke i lov om leje af almene boliger medtaget

regler om beboerdemokrati.

Når der i loven er tillagt udlejeren rettigheder

eller forpligtelser, er det således forudsat, at udlejeren

udøver disse i overensstemmelse med reglerne om beboerdemokrati i lov

om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og i

forskrifter udstedt i medfør heraf.

Udlejerens beslutninger må således

træffes af det organ i boligorganisationen, som efter de nævnte

regler har kompetencen på det pågældende område.

Dette vil f.eks. kunne indebære, at udlejerens beslutninger skal

træffes af beboerne på et afdelingsmøde.

Tvister

Beboerklagenævnet er efter § 101, stk. 1, nr. 1, i

lov om leje af almene boliger tillagt kompetence til at træffe

afgørelse i tvister om lovligheden af de beslutninger, som er truffet

af de beboerdemokratiske organer, jf. kap. 1 og 2 i lov om almene boliger

samt støttede private andelsboliger m.v.

De regler, som gælder for de beboerdemokratiske

organers udøvelse af beboerdemokratiet, fremgår dels af den

lovgivning, som direkte regulerer den almene sektors virksomhed - herunder de

enkelte boligorganisationers vedtægter - dels af den almindelige

foreningsret.

Beboerklagenævnet kan f.eks. tage stilling til

klager over, at det pågældende organ ikke har været

kompetent, at bestemte frister ikke er overholdt, at ikke-stemmeberettigede

har stemt osv. Nævnet kan derimod ikke tage stilling til den del af en

beslutning, der omfatter det pågældende organs udøvelse af

et skøn.

De omtalte tvister kan indbringes for

beboerklagenævnet af alle, som har en retlig interesse i sagen, jf. §

101, stk.2, i loven. Det vil først og fremmest sige beboerne og

udlejeren, men f.eks. også bestyrelsen i en almen

forretningsførerorganisation og i et alment andelsselskab vil kunne

indbringe tvister.

Finder beboerklagenævnet, at beslutningen ikke er

truffet på et lovligt grundlag, kan nævnet erklære

beslutningen for ugyldig, hvis manglen ved beslutningen har haft

væsentlig betydning for den trufne beslutning.

I visse tilfælde vil beboerklagenævnet dog

efter almindelige forvaltningsretlige principper kunne beslutte, at en ellers

ugyldig beslutning alligevel bør bevare sin gyldighed. Som eksempel

herpå kan nævnes tilfælde, hvor beslutningens ugyldighed

ville indebære "tab af værdier".

Tvister skal indbringes for nævnet inden 4 uger,

efter at beslutningen er truffet, og nævnet kan tillægge

indbringelsen opsættende virkning.

Klagefristen omfatter også ugyldighedsindsigelser.

En klager er dog ikke afskåret fra at indbringe en indsigelse om

ugyldighed for boligretten.

Beboerklagenævnet orienterer kommunalbestyrelsen om

nævnets afgørelser på dette område, jf. lovens §

101, stk. 3. Det forudsættes i denne forbindelse, at

kommunalbestyrelsen lægger de konkrete afgørelser, som

beboerklagenævnet træffer, til grund for dens tilsyn både i

konkrete sager, men også i dens mere overordnede tilsyn med

boligorganisationerne.

2. Lejefastsættelse m.v.

Reglerne om lejefastsættelse fremgår dels af

kap. 3 i lov om leje af almene boliger, dels af kap. 3 i lov om almene

boliger samt støttede private andelsboliger m.v. Bestemmelserne er

nærmere uddybet i kap. 17 i bekendtgørelsen om drift af almene

boliger m.v.

Lejefastsættelse

Lov om leje af almene boliger indebærer ikke

ændringer i de gældende regler om lejefastsættelse for

almene boliger.

Den samlede leje for en afdelings boliger og lokaler skal

fortsat fastsættes således, at den giver afdelingen mulighed for

af sine indtægter at afholde de udgifter, der er forbundet med driften

(balanceleje).

Der henvises i denne forbindelse til § 9, stk. 1, i lov om

leje af almene boliger og § 45, stk. 1, i lov om almene boliger samt

støttede private andelsboliger m.v.

Den almene lejelov bevirker heller ikke ændringer i

de gældende regler om huslejens fordeling på de enkelte

lejemål.

Endelig er der ikke sket ændringer med hensyn til

kommunalt tilsyn med huslejefastsættelsen og huslejens fordeling

på de enkelte lejemål.

Varsling af huslejeforhøjelser

Derimod er der sket visse ændringer med hensyn til

varslinger af huslejeforhøjelser. Varslinger af

huslejeforhøjelser skal ske med 3 måneders varsel, jf. § 10,

stk.1, i lov om leje af almene boliger. Der er ikke længere hjemmel

til, at der i lejekontrakten kan tages forbehold om 1 måneds

varsel.

Hvis udlejeren har varslet med for kort varsel, er lejeren

først forpligtet til at betale forhøjelsen fra det tidspunkt,

hvor et tidsmæssigt korrekt afgivet varsel ville have haft

virkning.

Ifølge § 10, stk. 5, i loven skal krav om

forhøjelse af lejen varsles skriftligt over for den enkelte lejer med

det ovenfor omtalte varsel på 3 måneder og indeholde oplysning om

forhøjelsens beregning, grunden til forhøjelsen og

forhøjelsens størrelse angivet i kr. pr. måned.

Bliver udlejeren bekendt med, at varslingsskrivelsen ikke

opfylder disse krav, skal udlejeren ifølge lovens § 10, stk. 6,

hurtigst muligt skriftligt orientere samtlige berørte lejere herom.

Orienteringen skal samtidig indeholde de påkrævede oplysninger.

Hvis forhøjelsen er sket med for kort varsel, skal lejerne samtidig

oplyses om virkningen heraf.

De nævnte regler indebærer, at der ikke

længere er forbundet ugyldighedsvirkninger med en tilsidesættelse

af krav til varslingsskrivelsens indhold. Udlejeren er dog som omtalt

forpligtet til at berigtige manglende eller utilstrækkelige oplysninger

i en skrivelse - som således ikke er en ny varslingsskrivelse - til

samtlige berørte lejere.

Det bemærkes, at de ovenfor nævnte krav til

indholdet af varslingsskrivelsen også gælder for varslinger af

huslejeforhøjelser som følge af stigninger i skatter og

afgifter o.lign. I den forbindelse kan det oplyses, at der er sket en

ændring af lov om almene boliger og støttede private

andelsboliger m.v., som indebærer, at udlejer kan varsle disse

huslejeforhøjelser uden forudgående godkendelse på et

afdelingsmøde, jf. denne lovs § 36, stk. 2.

Tvister

Endelig er der åbnet mulighed for, at parterne kan

få visse typer af tvister afgjort af beboerklagenævnet.

Efter § 12 i lov om leje af almene boliger afgør

beboerklagenævnet således uenighed om, hvorvidt en

varslingskrivelse opfylder de ovenfor omtalte krav. Nævnet kan herunder

pålægge udlejer at informere de berørte lejere om

virkningen af, at en huslejeforhøjelse er varslet med for kort varsel

samt at berigtige manglende eller ufuldstændige oplysninger i en

varslingsskrivelse.

Nævnet er derimod ikke tillagt kompetence til at

tage stilling til tvister om huslejens størrelse og fordeling, jf. §

11 i lov om leje af almene boliger.

En vurdering af huslejens størrelse og fordeling

vil som hidtil alene kunne foretages af den tilsynsførende

kommune.

Hvis der opkræves husleje til dækning af

aktiviteter som ligger uden for de almene boligorganisationers lovlige

formål, vil spørgsmålet i givet fald kunne indbringes for

beboerklagenævnet efter § 101, stk. 1, nr. 1, i lov om leje af almene

boliger, jf. afsnit 4.1. i vejledningen om sideaktiviteter i almene

boligorganisationer m.v.

3. Vedligeholdelse og istandsættelse

Reglerne om vedligeholdelse og istandsættelse

fremgår af kap. 6 i lov om leje af almene boliger og af

bekendtgørelsen om vedligeholdelse og istandsættelse af almene

boliger.

Reglernes anvendelses-område

Reglerne gælder for alle de boligtyper, som er

omfattet af den almene lejelov. Reglerne gælder således for

almene ungdomsboliger, familieboliger og ældreboliger, jf.§ 1, stk. 1,

i ovennævnte bekendtgørelse.

Undtaget fra reglerne er blandede lejemål og

enkeltværelser, der er mærkede som familieboliger. For disse

typer af lejemål gælder i stedet reglerne i lov om leje, jf. § 1,

stk. 2 i bekendtgørelsen.

Udvendig vedligeholdelse

I § 24 i lov om leje af almene boliger er

præciseret, at det som altovervejende hovedregel påhviler

udlejeren at holde ejendommen og det lejede forvarligt ved lige.

Dette svarer til de gældende regler på

området.

Som led i denne forpligtelse vedligeholder og fornyer

udlejeren bl.a. ruder, vand- og gashaner, elafbrydere, WC-kummer, cisterner,

vaskekummer, badekar, køleskabe, komfurer, vaskemaskiner og lignende

installationer i det lejede.

En undtagelse fra hovedreglen er, at lejeren vedligeholder

og fornyer låse og nøgle. Det kan dog aftales, at udlejeren

også har denne forpligtelse.

Herudover er der - ligeledes som en undtagelse fra den

omtalte hovedregel - åbnet mulighed for, at udlejeren i et

vedligeholdelsesreglement kan fastsætte bestemmelser om, at lejeren

overtager udlejerens pligt til at vedligeholde og renholde visse

nærmere angivne adgangs- og opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til

boligen, samt til at vedligeholde og renholde udvendigt træværk

o.lign., jf. § 24, stk. 4, i loven.

Bestemmelserne i vedligeholdelsesreglementet gælder

for samtlige lejere uanset eventuelle modstående kontraktsbestemmelser,

jf. nedenfor.

Bestemmelsen tager navnlig sigte på tæt-lavt

byggeri, men vil også kunne finde anvendelse på f.eks.

stuelejligheder med have eller terrasse i etagebyggeri.

Som eksempler på vedligeholdelsesarbejder, der er

omfattet af bestemmelsen, kan nævnes renholdelse, herunder snerydning,

af adgangsveje, vedligeholdelse af haver, maling af hegn i skel, skure,

garager og carporte m.v.

Hvis der ikke er fastsat sådanne bestemmelser i

vedligeholdelsesreglementet, kan udlejer indgå aftale med den enkelte

lejer om, at lejeren overtager den nævnte forpligtelse.

Udlejer kan således kun indgå individuelle

aftaler, hvis vedligeholdelsesreglementet intet indeholder om lejers

overtagelse af den omtalte vedligeholdelsesforpligtelse. Det skal

understreges, at dette ikke er til hinder for, at der i

vedligeholdelsesreglementet fastsættes bestemmelser, som giver

udlejeren mulighed for at fravige eller supplere de nævnte regler i

reglementet ved aftaler med enkelte lejere.

Reglen forudsætter, at der tages de fornødne

individuelle hensyn til lejere, der kan have svært ved at opfylde denne

forpligtelse, f.eks. ældre og personer med handicap. Der bør ved

udformningen af reglerne i vedligeholdelsesreglementet - samt ikke mindst ved

den praktiske administration af disse - tages særligt højde

herfor.

Det forudsættes endvidere, at der ved

lejefastsættelsen tages hensyn til de lejere, der enten får en

større eller mindre vedligeholdelsesforpligtelse end afdelingens

øvrige lejere. Uenigheder om huslejekonsekvenserne for den enkelte

lejer afgøres i givet fald af kommunalbestyrelsen som

tilsynsmyndighed.

Indvendig vedligeholdelse

Pligten til indvendig vedligeholdelse afhænger af,

hvilken vedligeholdelsesmodel udlejeren har valgt, jf. lovens § 25, stk.

1.

Der kan som hidtil vælges mellem tre forskellige

ordninger. A- ordning, A-ordning med normalistandsættelsesbeløb

(NI-beløb) og B-ordning.

Under A-ordningerne påhviler vedligeholdelsespligten

lejeren, jf. § 26 i loven, og under B-ordningen påhviler

vedligeholdelsespligten udlejeren, jf. § 27 i loven.

Der kan fastsættes forskellige

vedligeholdelsesordninger for de forskellige boligtyper, d.v.s. almene

familie, ungdoms- og ældreboliger, i den enkelte afdeling. Derimod er

der ikke mulighed for at fastsætte forskellige

vedligeholdelsesordninger for samme boligtype.

Den hidtidige bestemmelse om, at ændring af den

vedtagne vedligeholdelsesordning tidligst kan ske, når ordningen har

været i kraft i 5 år, er ophævet.

Vedligeholdelses- reglementer

I lovens § 25, stk. 2, er præciseret, at udlejeren

skal udarbejde et vedligeholdelsesreglement, hvoraf det fremgår:

hvilken vedligeholdelsesordning, der gælder for

boligerne,

hvilke nærmere regler om vedligeholdelse i

boperioden og istandsættelse ved fraflytning, der skal gælde,

når henholdsvis A-ordningen og B-ordningen finder anvendelse,

en nærmere beskrivelse af den standard, som

boligerne skal have ved overtagelsen.

Herudover kan udlejeren som nævnt i

vedligeholdelsesreglementet fastsætte bestemmelser om lejerens

overtagelse af visse udvendige vedligeholdelsesarbejder, jf. § 24, stk. 4, i

loven.

I almene boligorganisationer træffes udlejerens

beslutning om, hvilke bestemmelser, der skal fastsættes i

vedligeholdelsesreglementet af boligorganisationens øverste

myndighed.

Den øverste myndighed kan beslutte, hvorvidt og i

hvilket omfang beføjelserne i stedet skal tilkomme

boligorganisationens bestyrelse eller hver enkelt afdeling, jf. § 3 i

bekendtgørelsen om vedligeholdelse og istandsættelse af almene

boliger.

Hvad angår almene ældreboliger, der

tilhører en kommune eller en amtskommune, vil beslutningen om

delegation af den nævnte kompetence skulle træffes af

kommunalbestyrelsen eller amtsrådet. Med hensyn til almene

ældreboliger, som tilhører en selvejende institution vil

beslutningen skulle træffes af institutionens bestyrelse.

Vedligeholdelsesreglementet gælder for samtlige

lejere uanset eventuelle modstående kontraktsbestemmelser. Om visse

lejemål, der ved lejeaftalens indgåelse ikke havde almen status,

henvises til lovens § 110, stk. 2.

Lejeren skal ved lejeaftalens indgåelse have

udleveret et eksemplar af reglementet, jf. lovens § 5, stk. 4. Lejerne skal

ligeledes informeres om eventuelle senere ændringer af reglementet.

Indflytnings- rapporter

Det er endvidere en nydannelse, at udlejeren i forbindelse

med lejerens indflytning skal gennemføre et syn af boligen. Den

indflyttende lejer skal indkaldes til synet. Der er ikke fastsat nogen

formkrav vedrørende indkaldelsen. Et syn kan derfor efter

omstændighederne afholdes med meget kort varsel.

På baggrund af synet udarbejdes en

indflytningsrapport, som skal indeholde en nærmere beskrivelse af

boligens tilstand.

Hensigten med indflytningssynet er at sikre dokumentation

for det lejedes tilstand ved indflytningen. Det er forudsat, at rapporten

underskrives af begge parter, og det kan eventuelt fremgå, på

hvilke områder parterne ikke er enige om tilstanden.

Rapporten udleveres til lejeren ved synet eller sendes til

lejeren senest 14 dage efter synet, såfremt denne ikke er tilstede ved

synet eller ikke vil kvittere for modtagelsen af rapporten.

Der henvises i denne forbindelse til §§ 14 og 25 i lov om

leje af almene boliger samt §§ 7 og 8 i bekendtgørelsen om

vedligeholdelse og istandsættelse af almene boliger.

Der er ikke fastsat sanktioner for overtrædelse af

reglerne om indflytningsrapporter. Manglende udarbejdelse af en rapport vil

dog kunne indebære, at udlejeren står svagere, hvis der senere

opstår en konflikt om lejemålets tilstand ved indflytningen.

Istandsættelse ved fraflytning

Der er ikke foretaget ændringer af de gældende

regler om istandsættelse ved fraflytning, herunder vedrørende

udførelse af normalistandsættelsesarbejder og arbejder som

følge af lejerens misligholdelse.

Fraflytnings- rapporter

De gældende regler om afholdelse af syn ved

fraflytning er ligeledes opretholdt, herunder om udarbejdelse af en

synsraport (fraflytningsrapport).

Tvister

I loven er der åbnet mulighed for, at parterne kan

få tvister om vedligeholdelse og istandsættelse afgjort af

beboerklagenævnet.

Efter § 29 i lov om leje af almene boliger afgør

beboerklagenævnet uenighed om lejers pligt til vedligeholdelse

og istandsættelse af boligen. Bestemmelsen omfatter også den

udvendige vedligeholdelsesforpligtelse, som måtte påhvile lejeren

efter de ovenfor omtalte regler.

Efter § 30 i samme lov afgør

beboerklagenævnet ligeledes uenighed om udlejers pligt til

indvendig vedligeholdelse, herunder også sager om udbedring af mangler,

som opstår i lejeperioden.

Derimod omfatter kompetencen ikke udlejerens pligt

til udvendig vedligeholdelse.

Nævnet er dog tillagt kompetence for så vidt

angår udlejerens pligt til at foretage udvendige

vedligeholdelsesarbejder i den enkelte bolig eller i umiddelbar tilknytning

til denne. Der sigtes hermed dels på vedligeholdelsesarbejder i

boligen, som ikke falder ind under begrebet indvendig vedligeholdelse -

herunder udbedring af mangler, som opstår under lejemålets

beståen - dels på de vedligeholdelsesarbejder, som er beskrevet i

lovens § 24, stk. 4.

Endelig er det i bestemmelsen fastslået, at

beboerklagenævnet kan pålægge udlejeren at lade bestemte

vedligeholdelsesarbejder udføre.

Hvad særligt angår tvister om

istandsættelse ved fraflytning vil beboerklagenævnet bl.a. kunne

tage stilling til følgende "konfliktpunkter":

omfanget af normalistandsættelsen (hvilke arbejder

skal udføres),

spørgsmål om udlejerens overtagelse af

udgiften til normalistandsættelsen (A-ordningen),

spørgsmålet om eventuel misligholdelse og

omfanget heraf,

tilsidesættelse af reglerne i forbindelse med syn,

endelig opgør-else over istandsættelsesudgifterne og den

endelige afregning, og

spørgsmålet om prisen for det udførte

arbejde (regningens størrelse).

Som led i sin virksomhed vil beboerklagenævnet kunne

foretage besigtigelse af den pågældende bolig såvel inden

istandsættelsen som efter istandsættelsen.

Det følger af § 107 i lov om leje af almene

boliger, at tvister, som kan indbringes for beboerklagenævnet, skal

forelægges nævnet, inden der eventuelt anlægges sag ved

boligretten.

Tvister, hvor beboerklagenævnet ikke er

tillagt kompetence, kan derimod indbringes for boligretten som 1.

instans.

Det ovenfor omtalte gælder også tvister om

vedligeholdelse og istandsættelse ved fraflytning, herunder tvister om

tilbagebetaling af depositum, jf. afsnit 5 i vejledningen.

4. Lejerens installations- og råderet

Reglerne om lejerens ret til at foretage installationer i

og forbedringer af det lejede fremgår af kap. 8 i lov om leje af almene

boliger. I kap. 18 i bekendtgørelsen om drift af almene boliger m.v.

er der fastsat mere detaljerede regler om råderetten og den

tilhørende ret til godtgørelse.

Der er sket væsentlige ændringer af de

gældende regler om installations- og råderet. De nye regler er i

hovedtræk beskrevet nærmere nedenfor.

4.1. Reglernes anvendelsesområde

Reglerne gælder for alle de boligtyper, som er

omfattet af den almene lejelov. Reglerne gælder således for

almene ungdomsboliger, familieboliger og ældreboliger, herunder

blandede lejemål og enkeltværelser.

4.2. Installationsretten

Sædvanlige installationer

Efter lovens § 35 har lejeren ret til at foretage

sædvanlige installationer i det lejede, medmindre boligorganisationen

kan godtgøre, at ejendommens el- og afløbskapacitet ikke er

tilstrækkelig. Inden lejeren foretager installationen, skal dette

meddeles til boligorganisationen.

Antenner m.v.

Efter lovens § 36, stk. 1, har lejeren ret til at anbringe

radio- og fjernsynsantenne på ejendommen efter boligorganisationens

nærmere anvisning. Denne ret omfatter også opsætningen af

parabolantenner. Lejeren har endvidere ret til at etablere kabelforbindelse

til fremføring af radio- og tv-programmer, såfremt der er

mulighed for tilslutning til kabel-tv i området. Ønsker flere

lejere samme programforsyning, kan de beslutte at etablere et

fællesantenneanlæg.

Lejerens ret til at opsætte egen antenne og til at

etablere kabel-tv

Lejerens adgang til at opsætte egen antenne og til

at etablere kabel-tv gælder også, selvom boligorganisationen

leverer fælles radio- og tv-signaler i ejendommen. Lejeren skal under

alle omstændigheder betale til boligorganisationens programforsyning.

Lejeren må altså både betale for den programforsyning,

boligorganisationen stiller til rådighed, og for egen

programforsyning.

Det fremgår af lovens § 36, stk. 2, at

boligorganisationen kan modsætte sig opsætning af en antenne

eller etablering af kabel- tv i følgende tilfælde:

Hvis boligorganisationen kan godtgøre, at

anbringelsen vil være til ulempe for ejendommen eller dens beboere. Som

eksempler herpå kan nævnes ejendommens konstruktive forhold eller

fredningsmæssige hensyn. Boligorganisationen kan også

modsætte sig installationen, hvis denne indebærer en

overtrædelse af anden lovgivning som f.eks. planlovgivningen.

Hvis installationen sker med henblik på at modtage

programmer, der allerede er adgang til gennem boligorganisationens

fælles tv- og radioforsyning eller gennem et

fællesantenneanlæg, der er etableret af lejerne.

Boligorganisationen kan i givet fald afvise lejerens anmodning og henvise

lejeren til at benytte de eksisterende muligheder for adgang til de

pågældende programmer. Dette gælder formentlig også,

selvom modtagelse af de pågældende programmer forudsætter

brug af dekoder.

Boligorganisationen kan derimod ikke nægte

opsætning af en antenne ud fra æstetiske hensyn alene.

Boligorganisationen kan altså ikke bare henvise til, at antennen vil

skæmme ejendommen.

Det kan være hensigtsmæssigt, at

boligorganisationen opstiller forskrifter for den fysiske placering af

antennen eller kabelforbindelsen. Dette kan ske i husordenen.

Lejerens ret til at lade etablere kabel-tv

indebærer, at boligorganisationen skal give lejeren adgang til de rum

eller de installationer i ejendommen, som er nødvendige for etablering

af kabelforbindelser i ejendommen.

Når lejeren opsætter en antenne på

ejendommen, kan boligorganisationen efter lovens § 36, stk. 3, forlange, at

lejeren indbetaler et rimeligt depositum til sikkerhed for

boligorganisationens krav mod lejeren. Det er ikke muligt at fastlægge

nærmere, hvad der skal forstås ved "rimeligt", da

størrelsen af beløbet vil afhænge bl.a. af antennens

karakter.

Boligorganisationen kan endvidere efter lovens § 38, stk.

2, overfor den enkelte lejer, der har opsat egen antenne, kræve

reetablering, når lejeren fraflytter lejemålet.

Endelig er lejeren efter lovens § 38, stk. 1,

erstatningsansvarlig for skader, der forårsages af installationen.

Boligorganisationen kan således også forlange, at lejeren tegner

en forsikring eller på anden måde stiller den fornødne

sikkerhed for opfyldelsen af erstatningsansvaret.

Fællesantenne

Boligorganisationen kan alene modsætte sig

etableringen af fællesantenneanlæg af samme grunde som

nævnt ovenfor under afsnittet om lejerens ret til at opsætte egen

antenne og til at etablere kabel-tv.

Hvis flere lejere i ejendommen ønsker at etablere

et fællesantenneanlæg, kan boligorganisationen forlange, at de

pågældende lejere stifter en antenneforening, som skal stå

for drift og etablering af fællesantenneanlægget. Bestemmelserne

herom fremgår af lovens § 36, stk. 4.

Der er ligeledes mulighed for, at lejerne via

beboerdemokratiet på afdelingsmødet beslutter, at der skal

etableres et fællesantenneanlæg. I så fald vil samtlige

lejere have pligt til at betale til den fælles programforsyning. Dette

gælder også i tilfælde, hvor den enkelte lejer har

installeret egen programforsyning via parabol el.lign. Lejeren kan dog ikke

pålægges at nedtage eller flytte en allerede opsat antenne.

Telestyrelsen har udarbejdet et vejledende regelsæt

vedrørende etablering af en antenneforening m.v., som det kan

anbefales at anvende i de tilfælde, hvor flere lejere i ejendommen

ønsker at etablere et fællesantenneanlæg.

Antenneforeningen skal vælge en bestyrelse, og der

skal udarbejdes vedtægter for foreningen. Bestyrelsen skal oplyse

boligorganisationen om, hvem der sidder i bestyrelsen, ligesom bestyrelsen

skal sende et eksemplar af foreningens vedtægter til

boligorganisationen.

I vedtægterne skal der være fastsat

bestemmelse om, at foreningen skal tegne en ansvarsforsikring og en

kaskoforsikring vedrørende antennen, således at

boligorganisationen sikres dækning for eventuelle udlæg som

følge af skader m.v., som forårsages af antennen. I

tilfælde af foreningens ophør er det foreningen, der bærer

udgifterne som følge af nedtagning af antennen.

Boligorganisationen kan forlange, at antenneforeningen

indbetaler et rimeligt depositum til sikkerhed for boligorganisationens krav

mod foreningen. Der henvises til afsnittet om lejerens ret til at

opsætte egen antenne og til at etablere kabel-tv.

Tilsidesætter lejerne i væsentlig grad de

pligter, som de er pålagt efter lovens § 36, stk. 4, kan

boligorganisationen efter lovens § 36, stk. 5, kræve

fællesantenneanlægget nedtaget.

Boligorganisationen kan overfor den enkelte lejer, der har

været tilsluttet et fællesantenneanlæg, kræve

reetablering, når lejeren fraflytter lejemålet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 7 om betaling til

fællesantenner m.v.

Installation af hjælpemidler m.v.

Efter lovens § 37 har lejeren ret til at installere

hjælpemidler m.v. efter bestemmelserne i § 102 i lov om social

service.

Med de nye regler er det ikke længere en generel

forudsætning, at der skal ske reetablering ved fraflytning.

Boligorganisationen kan dog stille krav om reetablering, ligesom

boligorganisationen også kan kræve, at kommunalbestyrelsen

garanterer for betaling af reetableringsudgifterne.

Erstatningsansvar

Efter lovens § 38 er lejeren erstatningsansvarlig for

skader, der forårsages af installationen (sædvanlige

installationer, antenner og hjælpemidler). Boligorganisationen kan

således også forlange, at lejeren tegner en forsikring eller

på anden måde stiller den fornødne sikkerhed for

opfyldelsen af et eventuelt erstatningsansvar.

4.3. Råderetten

Efter lovens § 39, stk. 1, har lejeren ret til at

udføre nærmere fastsatte forbedringer m.v. af boligen. Retten

omfatter de arbejder, som fremgår af den i driftsbekendtgørelsen

§ 80, stk. 1, fastsatte positivliste. Der er ikke ændret ved denne

liste. Der er heller ikke ændret ved reglerne om godtgørelse og

de generelle krav til råderetsarbejderne.

Efter de nye regler er der fastsat en præcis

afgrænsning mellem afdelingsmødets og boligorganisationens

beføjelser, og ordningen er gjort mere fleksibel end den tidligere.

Lejerne har således fået mulighed for at udføre flere

arbejder end hidtil.

Afdelingsmødets beslutning om mulighed for at

gennemføre andre arbejder

Lovens § 40, stk. 1, hvorefter udlejeren kan tillade, at

lejeren udfører andre arbejder end de arbejder, som er omfattet af

positivlisten, er udmøntet i §§ 81 og 82 i

driftsbekendtgørelsen.

Afdelingsmødet kan ifølge § 81 beslutte, at

lejerne i den pågældende afdeling skal have ret til - ud over de

arbejder, som er omfattet af positivlisten - at udføre bestemte andre

arbejder. Kompetencen gælder udelukkende for arbejder, som

vedrører den del af det lejede, der ligger uden for selve

boligen. Ejendommens facade, herunder døre og vinduer, betragtes i

denne henseende som hørende under afdelingsmødets kompetence.

De arbejder, som afdelingsmødet kan træffe beslutning om,

gælder både forbedringsarbejder og arbejder, som ikke er

forbedringsarbejder. Forbedringsarbejder er arbejder, som generelt set

forøger det lejedes værdi. Som eksempel på arbejder, som

afdelingsmødet kan træffe beslutning om, kan nævnes

opførelse af carporte, udhuse og lignende.

Forbedringsarbejder giver ret til godtgørelse ved

fraflytning.

Hvis afdelingsmødet træffer beslutning om, at

lejerne kan udføre arbejder, som ikke er forbedringsarbejder, må

afdelingsmødet tage stilling til, om der skal ske reetablering ved

fraflytning. Hvis der skal ske reetablering, skal lejeren betale et rimeligt

depositum til sikkerhed for reetableringsudgifterne. Størrelsen af

dette depositum fastsættes af boligorganisationen i hvert enkelt

tilfælde.

Boligorganisationen skal som hidtil udarbejde en

fortegnelse over de arbejder, som lejerne kan udføre i henhold til

afdelingsmødets beslutning. Det skal fremgå af listen, hvilke

arbejder der anses som forbedringsarbejder, således at det klart

fremgår, hvilke arbejder der giver ret til godtgørelse. For

så vidt angår arbejder, som ikke er forbedringsarbejder, skal det

fremgå, om der er reetableringspligt.

Boligorganisationens tilladelse til at udføre

andre arbejder - arbejder uden for det lejede

Hvis afdelingsmødet ikke har truffet beslutning

efter § 81, kan boligorganisationen ifølge § 82, stk. 1, give lejerne

tilladelse til at udføre de omhandlede arbejder. At

"afdelingsmødet ikke har truffet beslutning efter § 81", betyder, at

der ikke må være taget stilling til, om lejerne skal have ret til

at udføre arbejder uden for det lejede. Hvis afdelingsmødet

således har besluttet, at lejerne ikke skal have denne ret, kan

boligorganisationen ikke give lejerne tilladelse til at udføre

sådanne arbejder. Hvis afdelingsmødet har besluttet, at lejerne

skal have ret til at udføre en række bestemte arbejder, kan

boligorganisationen heller ikke give lejerne tilladelse til at udføre

andre arbejder end de arbejder, som lejerne har ret til at udføre

ifølge afdelingsmødets beslutning.

Boligorganisationens tilladelse efter § 82 gives ved, at

organisationen og den pågældende lejer indgår en

aftale. Der henvises til afsnittet nedenfor om boligorganisationens

aftale med den enkelte lejer.

- arbejder i det lejede

Boligorganisationen kan ifølge § 82, stk. 2,

indgå aftale med de enkelte lejere om udførelse af andre

arbejder i selve boligen end de arbejder, som lejeren har ret til at

udføre efter positivlisten.

Der kan være tale både om forbedringsarbejder

og arbejder, som ikke er forbedringsarbejder. Som nævnt ovenfor er

forbedringsarbejder arbejder, som generelt set forøger det lejedes

værdi.

Boligorganisationens aftale med den enkelte lejer

Når boligorganisationen indgår aftale med den

enkelte lejer om bestemte arbejder, skal der udfærdiges en skriftlig

aftale, som nøje beskriver det pågældende arbejde,

herunder om der er tale om et forbedringsarbejde, som giver ret til

godtgørelse. Er der ikke tale om et forbedringsarbejde, skal det

fremgå, om lejeren skal foretage reetablering ved fraflytning. Er dette

tilfældet, skal lejeren betale et rimeligt depositum til sikkerhed for

betaling af reetableringsudgifterne, og størrelsen af dette depositum

skal fremgå af aftalen.

Om boligorganisationen skal forlange reetablering ved

fraflytning afhænger af, om der efter organisationens opfattelse er

tale om et arbejde, som kun denne lejer er interesseret i. Hvis en lejer af

en lejlighed indeholdende 3 små rum f.eks. ønsker at fjerne en

skillevæg, således at lejligheden i stedet for kommer til at

bestå af 2 gode regulære rum, hvilket ikke anses som en

forbedring, må boligorganisationen overveje, om det kunne

være hensigtsmæssigt ikke at kræve reetablering. Hvis

boligorganisationen vælger denne løsning, og hvis

kommunalbestyrelsen godkender dispositionen, jf. § 28 i lov om almene boliger

samt støttede private andelsboliger m.v., vil lejligheden på

denne måde skifte status fra en 3-rums til en 2-rums bolig. Er det

derimod boligorganisationens opfattelse, at de kommende lejere vil

foretrække den eksisterende 3-rums bolig, må den forlange

reetablering og betaling af depositum.

De arbejder, som boligorganisationen og den enkelte lejer

indgår aftale om, skal opfylde de samme krav som andre arbejder, der

udføres efter råderetsreglerne. Det vil sige, at de

pågældende arbejder skal være rimelige og

hensigtsmæssige m.v., og at lejen for den pågældende bolig

skal forhøjes, hvis arbejderne medfører særlige

vedligeholdelsesudgifter for afdelingen. Derimod gælder procedurereglen

i driftsbekendtgørelsen § 85 om bl.a. anmeldelse til

boligorganisationen i sagens natur ikke for lejere, som ønsker

at gennemføre arbejder, der skal gennemføres efter aftale med

boligorganisationen.

Boligorganisationen skal naturligvis administrere

aftaleordningen på en sådan måde, at de enkelte lejere som

udgangspunkt behandles ens. Lejere, der ønsker at udføre det

samme arbejde, skal således alle imødekommes eller gives afslag,

medmindre der foreligger en saglig begrundelse for at forskelsbehandle.

Boligorganisationen vil kunne overlade til

afdelingsmødet at fastsætte retningslinjer for indgåelse

af aftaler om arbejder i den enkelte lejers bolig.

4.4. Tvister

Lov om leje af almene boliger indebærer som

anført i indledningen ikke ændringer i reglerne om kommunalt

tilsyn. Lejerne vil således fortsat kunne henvende sig til den

tilsynsførende kommune. Dette gælder også i sager, hvor

der er klageadgang til beboerklagenævnet. Kommunen vil dog, hvis den

mener, at sagen ikke vedrører direkte overordnede tilsynsaspekter,

være berettiget til at henvise lejerne til at søge konflikten

afgjort ved beboerklagenævnet.

Efter lovens § 41 afgøres uenighed om lejerens

"rettigheder og forpligtelser efter dette kapitel" - det vil sige kapitlet om

lejerens ret til at foretage installationer i og forbedringer af det lejede -

af beboerklagenævnet.

Nævnet skal herefter bl.a. afgøre uenighed

om, hvorvidt lejeren kan opsætte en radio- og fjernsynsantenne i den

situation, hvor boligorganisationen hævder, at anbringelsen vil

være til ulempe for ejendommen, ligesom nævnet skal afgøre

tvister om størrelsen af det depositum, som lejeren undertiden skal

betale.

For så vidt angår råderetten

indebærer formuleringen "lejerens rettigheder efter dette kapitel", at

nævnet ikke kan tage stilling til klager fra lejere, som får

afslag på at udføre arbejder i boligen, der ikke er omfattet af

positivlisten - det vil sige arbejder, som er omfattet af

bekendtgørelsens § 82, stk. 2 - idet der i denne situation ikke er

tale om en egentlig rettighed. Klager en lejer over, at boligorganisationen

ikke vil give den pågældedende lejer lov til at udføre

samme arbejder som andre lejere i afdelingen, er der tale om en sag, som

vedrører overordnede tilsynsaspekter, og som derfor hører under

kommunens kompetence.

Tvister om fortolkningen af indgåede aftaler mellem

boligorganisationen og de enkelte lejere falder ligeledes uden for

nævnets kompetence. Sådanne tvister henhører under

domstolene.

5. Beboerindskud og depositum

Reglerne om beboerindskud m.v. fremgår dels af kap.

9 i lov om leje af almene boliger, dels af kap. 5 i lov om almene boliger og

støttede private andelsboliger m.v. Bestemmelserne er nærmere

uddybet i kap. 13 i bekendtgørelsen om drift af almene boliger

m.v.

Beboerindskud

I § 45 i lov om leje af almene boliger er

præciseret, for hvilke lejemål, der kan opkræves et

beboerindskud.

Der opkræves beboerindskud for følgende

lejemål:

Boliger, der er etableret med offentlig støtte

efter lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger

m.v.

Boliger, der er etableret med offentlig støtte

efter byggestøtte- eller boligbyggerilovgivningen.

Boliger, der er etableret med offentlig støtte

efter lov om boliger for ældre og personer med handicap.

Boliger, der er opført af en almen

boligorganisation med offentlig støtte efter lov om byfornyelse.

Beboerindskuddet tjener dels som dækning af en del

af byggeriets finansiering, dels som en sikkerhedsstillelse for lejerens

forpligtelser over for udlejeren.

Der betales ikke beboerindskud for omdannede

ungdomsboliger, hvortil der er ydet støtte efter den før 1.

januar 1997 gældende lovgivning.

Der betales heller ikke beboerindskud for

enkeltværelser, der er mærket som almene familieboliger og for

blandede lejemål, jf. § 50, stk. 4, i bekendtgørelsen om drift

af almene boliger m.v.

Depositum

I § 46 i lov om leje af almene boliger er der åbnet

mulighed for, at udlejeren ved indgåelse af de lejemål, hvor der

ikke skal opkræves et beboerindskud efter de ovenfor omtalte regler, i

stedet kan opkræve et depositum svarende til indtil 3 måneders

husleje.

Som et eksempel herpå kan nævnes udlejning af

en byfornyet ejendom, som en almen boligafdeling har erhvervet.

Depositum tjener som sikkerhedsstillelse for lejerens

forpligtelser over for udlejeren, herunder for eventuelle udgifter til det

lejedes kontraktsmæssige istandsættelse ved fraflytning, jf.

samme lovs § 47.

Depositum reguleres ikke automatisk, men kan

forhøjes med kommunalbestyrelsens godkendelse, jf. § 48 i loven.

Tilbagebetaling af beboerindskud og depositum

Når en lejers rettigheder vedrørende en bolig

ophører, tilbagebetaler udlejer det indbetalte beboerindskud eller

depositum.

Der er ikke længere mulighed for, at udlejeren kan

stille udbetalingen af indskud helt eller delvis i bero, indtil udlejeren har

modtaget indskud fra den, der overtager boligen.

Udlejeren vil således skulle tilbagebetale det

indbetalte beboerindskud eller depositum til lejeren, når dennes

forpligtelser er gjort op, jf. reglerne om at udlejer uden unødig

forsinkelse skal tilsende lejeren den endelige opgørelse af udgifterne

til istandsættelse af boligen.

Opmærksomheden henledes dog på, at udlejer kan

tilbageholde et rimeligt beløb til dækning af en eventuel

tillægsbetaling efter et senere forbrugsregnskab.

Tvister

Der er etableret en klagemulighed for tvister

vedrørende beboerindskud og depositum.

Efter § 50 i lov om leje af almene boliger afgøres

uenighed om udlejers tilbagebetaling af indskud og depositum således af

beboerklagenævnet.

6. Betaling for varme og vand m.v.

Reglerne om betaling for varme og vand fremgår af

kap. 10 i lov om leje af almene boliger.

Det bemærkes, at kapitlets overskrift - betaling for

varme og vand - dækker over det forhold, at varmeudgiften som hidtil

omfatter udgifter til rumopvarmning og til opvarmning af vand, mens

vandudgiften alene vedrører betaling for selve vandet, herunder

spildevandsafgift og eventuelle andre vandafgifter.

Nedenfor beskrives i hovedtræk de ændringer,

som er sket på dette område.

Fælles forbrugs- regnskab for varme og vand

De nye regler indebærer, at der skal udarbejdes et

fælles regnskab for de udgifter, som udlejeren har afholdt til varme og

vand, jf. § 52 loven.

Hvis det ikke er muligt at fastsætte et

sammenfaldende regnskabsår for udgifterne til kollektiv varmeforsyning

og til vand, jf. bemærkningerne nedenfor, kan udlejeren dog vælge

at udarbejde et separat regnskab for vandudgifterne.

Fordeles udgifterne til vand ikke på baggrund af

fordelingsmålere, vil udlejeren fortsat kunne opkræve disse

udgifter som et element i lejen fordelt efter reglerne om fordeling af lejen

på de enkelte lejemål, jf. afsnit 2 i vejledningen.

Udgifter til vame- og vand i fælleslokaler o.lign.

indgår normalt i afdelingens almindelige driftsudgifter og dermed i

grundlaget for den almindelige huslejebetaling.

Krav til oplysninger i forbrugsregn-skabet

Af § 53 i loven fremgår, hvilke oplysninger et

forbrugsregnskab skal indeholde.

Det skal af regnskabet fremgå, hvor stor en del af

den enkelte lejers samlede udgift der vedrører varme og varmt vand,

herunder udgifter, som følger af lov om fremme af energi- og

vandbesparelser i bygninger, og hvor stor en del, der vedrører vand.

Endvidere skal det for hver af de to udgiftstyper fremgå, hvorledes den

enkelte lejers andel af den samlede udgift er beregnet. Endelig skal

regnskabet indeholde oplysninger om udlejerens modtagelse af endelig

afregning, samt om lejerens adgang til at gøre indsigelse.

Indeholder regnskabet ikke disse oplysninger, er det

ugyldigt.

Varmeregnskabs- perioden

Det fremgår endvidere af § 53, at regnskabsperioden

for forbrugsregnskaber er fra 1. juni til 31. maj.

Udlejeren kan dog med 6 ugers varsel bestemme, at

regnskabet fremover skal afsluttes på en anden dato. Regnskabsperioden

ved overgangen til de nye regnskabsår må højst være

18 måneder.

For ejendomme, hvor leverancen af varme sker fra et

kollektivt varmeforsyningsanlæg, skal varmeregnskabsåret dog

følge varmeforsyningsanlæggets regnskabsår eller

aflæsningsperiode.

Sidstnævnte regel indebærer, at

regnskabsperiodens termin skal være tidsmæssigt afstemt med en

termin for værkets aflæsnings/afregningsperiode. Dette

gælder, uanset om der tillige i forbrugsregnskabet indgår

betaling for energimærkning m.v. og vand.

Indgår der betaling for varme, som ikke leveres af

et kollektivt varmeforsyningsanlæg, eller indgår der alene

betaling for vand og energimærkning m.v., gælder hovedreglen om,

at regnskabsperioden er fra 1. juni til 31. maj, medmindre en anden periode

er fastsat af udlejeren. Hvis der alene skal udarbejdes et vandregnskab, vil

udlejeren således kunne fastsætte en regnskabsperiode, der er

afstemt med vandforsyningens terminer.

Fordeling af udgifterne til varme og vand

Fordelingen af udgifterne til varme og varmt vand mellem

lejerne sker efter udlejerens bestemmelse på grundlag af

sædvanlige beregningsregler, enten efter egnede

varmefordelingsmålere eller efter bruttoetageareal eller rumfang, og

for så vidt angår levering af varmt vand, efter antallet og arten

af varmtvandshaner samt antallet af værelser, jf. lovens § 54, stk.

1.

Udlejeren kan forlange, at den hidtidige fordeling af

varmeudgiften og vandudgiften ændres, således at fordelingen

fremover skal ske henholdsvis på grundlag af

varmefordelingsmålere og vandfordelingsmålere, jf. lovens § 54,

stk. 2.

Udlejerens beslutning om overgang til fordeling af varme-

og/ eller vandudgifter efter fordelingsmålere skal ske i

overensstemmelse med reglerne om beboerdemokrati. Beslutningen træffes

som hidtil af beboerne på et afdelingsmøde, jf. § 37 i lov om

almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. Beslutningen

er bindende for samtlige lejere i afdelingen uanset eventuelle

modstående kontraktsbestemmelser, jf. § 60, stk. 2, i loven.

Beslutningerne skal i øvrigt træffes i

overensstemmelse med gældende lovgivning herunder reglerne om

obligatoriske målere.

Det bemærkes i denne forbindelse, at fordeling af

varmeudgifter efter den 1. januar 1999 skal ske efter måling af

forbruget i den enkelte boligenhed, jf. § 8 i Bygge- og Boligstyrelsens

bekendtgørelse nr. 891 af 9. oktober 1996 om individuel måling

af el, gas, vand og varme, medmindre ejendommen er fritaget for installation

af sådanne målere efter bekendtgørelsens § 10.

Efter lovens § 54, stk. 4, kan en beslutning om fordeling

af udgifterne efter fordelingsmålere gennemføres med 6 ugers

varsel til en forbrugsregnskabsperiodes begyndelse.

Ved overgang til afregning for vand efter

fordelingsmålere skal lejen samtidig nedsættes med et

beløb, der svarer til den del af vandudgiften, som hidtil har

været indeholdt i lejen.

Betaling af acontobidrag

Ifølge lovens § 55, stk. 1, kan udlejeren med 6

ugers varsel til en betalingstermin forlange, at lejeren skal betale

acontobidrag til dækning af lejerens andel i ejendommens

forbrugsudgifter, når udgifterne hertil ikke er indeholdt i lejen.

Udlejeren kan med samme varsel forlange forhøjelse af løbende

acontobidrag.

Det bemærkes i denne forbindelse, at

forhøjelse af acontobidrag nu kan gennemføres med 6 ugers

varsel mod tidligere 4 uger.

Direkte kundeforhold mellem lejeren og en

forsyningsvirksomhed

I lovens § 60, stk. 4, er fastsat, at udlejeren i de

tilfælde, hvor det er muligt at etablere direkte kundeforhold, kan

forlange, at lejeren - uanset tidligere modstående aftale -

overgår til afregning efter målt forbrug af varme og vand direkte

til leverandøren.

Også denne beslutning træffes af beboerne

på et afdelingsmøde, jf. § 37 i lov om almene boliger samt

støttede private andelsboliger m.v.

Det bemærkes i denne forbindelse, at der ved en

ændring af varmeforsyningsloven, jf. lov nr. 436 af 10. juni 1997, er

indført regler, hvorefter afregning for varme og naturgas efter

målt forbrug skal ske i et direkte kundeforhold imellem forbruger og

forsyningsselskab, hvis det er teknisk muligt.

Det forventes endvidere, at der med hjemmel i

vandforsyningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 337 af 4. juli 1985 som

senest ændret ved lov nr. 430 af 10. juni 1997, vil blive udstedt en

bekendtgørelse om individuel afregning efter målt

vandforbrug.

For vand, som ikke afregnes over forbrugsregnskabet, fordi

fordelingen imellem de enkelte lejere ikke sker efter fordelingsmålere,

kan overgang til direkte kundeforhold ske med 6 ugers varsel. For

øvrige ydelser, det vil sige for vand, som fordeles efter

fordelingsmålere, og for varme kan overgang ske med 6 ugers varsel til

et forbrugsregnskabsårs begyndelse.

Særligt om almene ungdomsboliger

Reglerne om betaling for varme og vand er - ligesom lovens

øvrige bestemmelser - som udgangspunkt ufravigelige.

For almene ungdomsboliger gælder dog, at det kan

aftales, at varmeudgifterne kan indeholdes i lejen. Dette gælder dog

ikke, hvis ejendommen efter anden lovgivning er omfattet af en pligt til

varmefordelingsmåling, som omfatter de pågældende

lejemål, jf. lovens § 61.

Særligt om kon- tering af udgifter til

aflæsning af målere og udarbejdelse af varme- og vandregnskab

Kontoplanens konto 111.3. har skiftet betegnelse fra

"Fyringskontrol m.v." til "Målerpasning m.v.".

Udgifter til den lovpligtige udarbejdelse af

energimærke m.v. samt kontrolmålinger, justeringer og rensning af

fyringsanlæg, som følge af energimærkningsordningen,

konteres på forbrugs- /varmeregnskabet. Øvrige udgifter til

målerpasning m.v. (kontrolaflæsning, justeringer i øvrigt

og udarbejdelse af varme- og vandregnskab), der afholdes uafhængigt af

energimærkningsordningen, kan konteres på konto 111.3., medmindre

en driftskonto som f.eks. konto 115 er mere naturlig til den konkrete

udgift.

Tvister

Lejeren kan skriftligt gøre indsigelse mod

forbrugsregnskabet senest 6 uger efter modtagelsen af regnskabet. Indsigelsen

skal indeholde meddelelse om, på hvilke punkter regnskabet ikke kan

godkendes. Såfremt udlejeren efter modtagelse af en indsigelse fortsat

ønsker at fastholde sit krav på tillægsbetaling i henhold

til regnskabet, skal udlejeren (boligorganisationens bestyrelse) indbringe

sagen for beboerklagenævnet senest 6 uger efter lejerfristens

udløb.

Hvis udlejeren ikke indbringer lejerens indsigelse for

beboerklagenævnet, kan lejeren selv foretage denne indbringelse, jf.

lovens § 56, stk. 3 og 4.

7. Betaling til fællesantenner m.v.

Reglerne om lejerens betaling til fællesantenner

fremgår af kap. 11 i lov om leje af almene boliger.

Der er sket væsentlige ændringer i forhold til

hidtil gældende regler på dette område. Bl.a. er de meget

detaljerede regler om varsling af øgede udgifter og om den enkelte

lejers adgang til fravalg ophævet. Reglerne i kap. 11 er i

hovedtræk beskrevet nærmere nedenfor.

Antennebudget

Hvis ejendommen er forsynet med eget

fællesantenneanlæg til radio- og fjernsynsmodtagelse, eller hvis

ejendommen har programforsyning udefra - f. eks. fra et eksternt

fællesantenneanlæg, fra et såkaldt byanlæg eller fra

det offentlige telenet (hybridnet), kan udlejeren (boligorganisationens

bestyrelse) i medfør af lovens § 62, stk. 1 og 2, forlange at få

de nødvendige og rimelige udgifter til etablering og forbedring samt

drift refunderet, herunder udgifter til administration.

Udlejeren kan som led heri forlange en passende

forrentning og afskrivning af udgifterne til etablering og forbedring af

anlægget. Lejeren kan dog forlange at betale beløbet

kontant.

De omtalte udgifter kan ikke indeholdes i lejen.

Kommunalbestyrelsen påser som led i sit tilsyn med det almene byggeri,

at udgifterne ikke er indeholdt i lejen.

De enkelte udgiftsposter er ikke længere angivet i

loven. Dette er imidlertid ikke udtryk for en ændring af arten og

størrelsen af de udgifter, udlejeren kan forlange dækket af

lejerne.

Der er ikke fastsat et maksimumbeløb for

udgifterne, men disse skal både være nødvendige og

rimelige. Udlejeren (boligorganisationens bestyrelse) må derfor

foretage en konkret vurdering af de enkelte udgiftsposter. Udgiftene må

således ikke overstige, hvad der er sædvanligt for den

pågældende ydelse.

Hvis fællesantenneanlægget er etableret som

led i opførelsen af støttet byggeri, skal der ske en

udskillelse af den del af lejernes betaling på indekslånet, som

vedrører etableringsudgifterne til

fællesantenneanlægget.

Det er således op til udlejeren

(boligorganisationens bestyrelse) at beslutte på hvilket grundlag

udgifterne til fællesantenner m.v. skal beregnes samt i hvilken form

udgifterne skal opkræves hos lejerne. Udlejeren kan træffe

bestemmelse om, at der skal udarbejdes et særligt antennebudget, hvori

de pågældende udgiftsposter indgår.

Udlejeren bør i det hele sikre, at grundlaget for

beregningen af antenneudgifterne og informationen til lejerne herom

fremstår med uomtvistelig klarhed af hensyn til eventuelle tvister for

beboerklagenævnet.

Antennebidrag

Udgifterne fordeles ligeligt på lejemålene i

afdelingen i form af opkrævning af et antennebidrag. I afdelinger, hvor

lejeren har individuelt valg af programudbud, skal den enkelte lejer dog kun

betale for de programmer, som lejeren har adgang til.

En forhøjelse af antennebidraget skal ske

skriftligt og med rimeligt varsel. Varslingskrivelsen skal endvidere

indeholde en beregning af, hvorledes forhøjelsen er fremkommet.

Også i denne situation må udlejer sikre, at oplysningerne

fremstår med uomtvistelig klarhed.

Ophør med levering af fælles

programsignaler

Leverer udlejeren fælles programsignaler i

ejendommen, kan udlejeren - uanset modstående aftale - med 6

måneders varsel meddele lejeren, at udlejeren bringer leveringen af

fælles programsignaler i ejendommen til ophør, jf. § 63 i

loven.

Bestemmelsen skal ses i lyset af reglerne om lejernes

adgang til at opsætte egne antenner, jf. afsnit 4 ovenfor.

Udlejerens beslutning om etablering og/eller forbedringer

af fællesantenneanlæg træffes af beboerne på et

afdelingsmøde, jf. § 37 i lov om leje af almene boliger samt

støttede private andelsboliger. Det samme gælder beslutninger om

at bringe levering af fælles programsignaler til ophør.

Uudlejede boliger m.v.

Hvis der opstår tab som følge af, at der ikke

indbetales antennebidrag fra uudlejede boliger eller i forbindelse med

fraflytninger, må tabet afholdes over den almindelige drift i den

enkelte boligafdeling.

Underbudgetteringer som følge af senere tilkomne

udgiftsstigninger, der ikke udlignes af forhøjelser af

antennebidraget, skal derimod overføres til det kommende års

antennebidrag.

Tvister

Efter § 62, stk. 4, i lov om leje af almene boliger

afgør beboerklagenævnet på lejerens anmodning, om udlejer

har opkrævet et større beløb end tilladt efter

ovennævnte bestemmelser. Har udlejeren efter nævnets

afgørelse opkrævet et større beløb end tilladt,

kan lejeren forlange det for meget betalte tibage.

Finder beboerklagenævnet, at udlejeren har gjort sig

skyldig i grov tilsidesættelse af sine forpligtelser vedrørende

administration af fællesantenneanlægget, kan lejeren med virkning

for fremtiden frigøre sig fra forpligtelsen til at modtage de

programsignaler, som udlejeren leverer.

8. Opsigelse og ophævelse

Opsigelse

Reglerne om opsigelse fremgår af kap. 14 i lov om

leje af almene boliger. Der er ikke sket væsentlige ændringer af

de gældende regler på dette område.

Specielt hvad angår udlejerens opsigelse af lejere i

almene ungdomsboliger henvises til lovens § 85, stk. 2, samt til Bolig- og

Byministeriets bekendtgørelse nr. 370 af 19. juni 1998 om opsigelse i

statsstøttede almene ungdomsboliger.

Ophævelse

Reglerne om ophævelse fremgår af kap. 15 i lov

om leje af almene boliger. Der er heller ikke sket væsentlige

ændringer af de gældende regler på dette område.

Dog er den særlige ordning om almene

andelsboligorganisationers adgang til at ophæve en lejeaftale med et

medlem, som udelukkes fra andelsboligorganisationen på grund af

væsentlig misligholdelse af økonomiske medlemsforpligtelser,

bortfaldet.

Tvister

Tvister og opsigelse og ophævelse af lejemål

indbringes for boligretten, jf. § 89, stk. 2, § 106, stk. 2 og § 107 i lov om

leje af almene boliger.

Husordens- overtrædelser

Opmærksomheden skal særligt henledes på,

at den hidtidige forsøgsordning i Københavns og Århus

amter vedrørende husordensovertrædelser er gjort

landsdækkende og permanent for så vidt angår det almene

boligbyggeri. De nye regler fremgår af kap. 13 i lov om leje af almene

boliger, hvortil henvises.

I reglerne er det nu præciseret, hvornår et

lejemål kan opsiges eller ophæves som følge af

husordensovertrædelser.

Herudover er der åbnet mulighed for, at

beboerklagenævnet kan pålægge lejere, der

begår husordensovertrædelser, en række sanktioner, som er

mindre vidtgående end udlejerens opsigelse eller ophævelse.

Beboerklagenævnet kan dog træffe

afgørelse om ophævelse af lejemålet, hvis

overtrædelsen er af en sådan karakter, at lejerens flytning er

påkrævet. I så fald fastsætter nævnet en frist

for lejemålets ophør og lejerens fraflytning, jf. § 105, stk. 7,

i lov om leje af almene boliger.

Såvel lejeren som udlejeren kan efter § 106 i loven

indbringe nævnets afgørelser for boligretten inden 4 uger efter,

at afgørelsen er meddelt parterne.

Det bemærkes i denne forbindelse, at

beboerklagenævnets afgørelser ikke kan tvangsfuldbyrdes. En

udlejer vil derfor ikke med fogedens hjælp kunne gennemføre en

udsættelse af en lejer på baggrund af en

nævnsafgørelse.

Er en lejer ikke fraflyttet inden udløbet af den

frist, som nævnet har fastsat herfor, påhviler det udlejeren at

indbringe sagen for boligretten. Indbringelsen skal ske inden 4 uger efter

udløbet af den omtalte frist. Det henhører under det kommunale

tilsyn at påse, at udlejeren overholder denne forpligtelse.

9. Tilsyn

Præcisering af Bolig- og Byministeriets overordnede

tilsyn

Ministeriet har under henvisning til almindelige

forvaltningsretlige og statsretlige principper en overordnet

tilsynsforpligtelse. Af driftvejledningen af december 1996 fremgår det,

at tilsynsforpligtelsen indebærer, at ministeriet af egen drift kan

tage sager op, hvor ministeriet bliver opmærksom på, at der er

risiko for tab af statslige midler. Ministeriet kan endvidere i medfør

af den overordnede tilsynsforpligtelse tage sager op, hvori der indgår

spørgsmål af principiel karakter. Ministeriet træffer selv

afgørelse om, hvilke spørgsmål, der kan anses for at

være af principiel karakter.

Herudover kan kommunalbestyrelsen inddrage ministeriet i

enkeltsager ved at foretage en indberetning til ministeriet.

Det skal præciseres, at ministeriets almindelige

sektortilsyn også indebærer, at ministeriet har en forpligtelse

til at reagere, når ministeriet - f.eks. gennem presseomtale eller

henvendelser til ministeriet - bliver opmærksom på forhold, hvor

der er en sandsynlighed for, at gældende regler ikke er overholdt.

Dette gælder, selvom der ikke er tale om spørgsmål af

principiel karakter.

Det er op til ministeriets vurdering, hvilke reaktioner

der i sådanne tilfælde er behov for. Ministeriet kan f.eks.

anmode kommunalbestyrelsen om at tage sagen op til behandling, ministeriet

kan afgive udtalelse om lovgivningen på området eller indkalde

parterne til møde. Ministeriet kan desuden indhente sagsakter hos

kommunen eller organisationen/institutionen. Er der tale om legalitetsmangler

i kommunens udøvelse af tilsynet, kan ministeriet i yderste konsekvens

indbringe sagen for tilsynsrådet.

Indhold

Indledning

1.

Beboerdemokrati

2.

Lejefastsættelse m.v.

3.

Vedligeholdelse og istandsættelse

4.

Lejerens installations- og råderet

4.1.

Reglernes anvendelsesområde

4.2.

Installationsretten

4.3.

Råderetten

4.4.

Tvister

5.

Beboerindskud og depositum

6.

Betaling for varme og vand m.v.

7.

Betaling til fællesantenner m.v.

8.

Opsigelse og ophævelse

9.

Tilsyn

Bolig- og Byministeriet, den 6. juli

1998

Birgitte Fæster

/Eva Berthram

Lignende dokumenter