Tillæg til vejledning om drift af almene boliger m.v.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Tillæg til vejledning om drift af almene
boliger m.v.
Indledning
Den 1. juli 1998 trådte lov om leje af almene
boliger (lov nr. 968 af 17. december 1997) i kraft.
Loven er en sammenskrivning af de regler, som gælder
for leje af almene boliger. Samtidig er der foretaget enkelte justeringer og
tilpasninger af de hidtil gældende lejeretlige regler. De vigtigste af
disse ændringer er omtalt nedenfor.
Den nye almene lejelov indebærer, at der skal
etableres beboerklagenævn i alle kommuner, hvor der er alment
byggeri. Nævnene har til opgave at træffe afgørelse i en
række tvister mellem udlejere og lejere i det almene byggeri, bl.a. i
sager om husordensovertrædelser, vedligeholdelse og
istandsættelse ved fraflytning m.v. Den hidtidige forsøgordning
vedrørende husordensovertrædelser er i den forbindelse gjort
landsdækkende og permanent for det almene boligbyggeri.
Den almene lejelov indeholder herudover som nævnt en
række justeringer og tilpasninger af gældende regler. De
væsentligste af disse er følgende:
forenkling af reglerne om fællesantenner. De
nye regler omhandler bl.a. lejernes adgang til at opsætte individuelle
antenner samt til at etablere fællesantenneanlæg
forenkling af reglerne om lejernes råderet.
Loven indeholder hjemmel til, at udlejer og den enkelte lejer kan indgå
individuelle aftaler. Lejerne får ret til at foretage de samme
forbedringer som hidtil samt mulighed for at foretage andre forbedringer og
forandringer i det lejede
sammenskrivning af reglerne om betaling for varme og
vand.
Læs alt
Det bemærkes, at lov om leje af almene boliger
indeholder en udtømmende regulering af lejeforholdet mellem udlejer og
lejer.
Loven er desuden præceptiv, d.v.s. at udlejer og
lejer kun kan aftale fravigelser fra reglerne i loven i det omfang, der er
hjemmel hertil i de enkelte bestemmelser. Dette gælder såvel
aftaler, der indgås før som efter lejeforholdets
påbegyndelse.
Administrative ændringer
Bolig- og Byministeriet har gennemført
ændringer i en række bekendtgørelser som følge af
den nye lov.
Ministeriet har i denne forbindelse udstedt
følgende nye bekendtgørelser:
Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v., jf.
bekendtgørelse nr. 372 af 19. juni 1998. Bekendtgørelsen
erstatter bekendtgørelse nr. 935 af 28. oktober 1996 med senere
ændringer.
Bekendtgørelse om vedligeholdelse og
istandsættelse af almene boliger, jf. bekendtgørelse nr. 371 af
19. juni 1998. Bekendtgørelsen erstatter bekendtgørelse nr. 905
af 14. oktober 1996.
Bekendtgørelse om opsigelse i statsstøttede
almene ungdomsboliger, jf. bekendtgørelse nr. 370 af 19. juni 1998.
Bekendtgørelsen erstatter bekendtgørelse nr. 896 af 10. oktober
1996.
I denne vejledning beskrives de ændringer af
gældende regler, som er sket i de nævnte bekendtgørelser.
Vejledningen er derfor et tillæg til vejledningen om drift af almene
boliger m.v. (december 1996).
Herudover har Bolig- og Byministeriet foretaget
ændringer i bekendtgørelsen om udlejning af almene boliger m.v.
og i bekendtgørelsen om sideaktiviteter i almene boligorganisationer
m.v.
Sidstnævnte ændringer er nærmere omtalt
henholdsvis i en tillægsvejledning til den eksisterende vejledning om
udlejning af almene boliger m.v. og i en revideret udgave af vejledningen om
sideaktiviteter i almene boligorganisationer m.v., som Bolig- og
Byministeriet samtidig har udsendt.
Autorisation af standardleje- kontrakt
Herudover kan oplyses, at Bolig- og Byministeriet har
autoriseret en standardlejekontrakt til brug ved udlejning af almene
boliger.
Offentligt tilsyn
Lov om leje af almene boliger indebærer ikke
ændringer i reglerne om kommunalt tilsyn. Reglerne herom vil - med
ganske få undtagelser - fortsat fremgå af lov om almene boliger
og støttede private andelsboliger m.v.
Beboerne vil således fortsat kunne henvende sig til
den tilsynsførende kommune. Dette gælder også i sager,
hvor der er klageadgang til beboerklagenævnet. Men kommunen vil, hvis
den mener, at sagen ikke vedrører direkte, overordnede
tilsynsaspekter, være berettiget til at henvise beboerne til at
søge konflikten afgjort ved beboerklagenævnet.
I denne vejledning er medtaget et særligt afsnit om
tilsyn. Afsnittet sigter ikke specielt mod reglerne i den nye almene lejelov,
men indeholder nogle generelle oplysninger om Bolig- og Byministeriets
overordnede tilsyn med det almene byggeri.
1. Beboerdemokrati
Ifølge § 1,stk. 1, i lov om leje af almene boliger
gælder loven for leje af følgende boliger:
Almene boliger, der tilhører en almen
boligorganisation.
Almene ældreboliger, der tilhører en kommune
eller en amtskommune.
Almene ældreboliger, der tilhører en
selvejende institution.
De omtalte boligorganisationer, kommuner, amtskommuner og
selvejende institutioner er i loven betegnet som udlejer, jf. lovens §
3, stk. 1.
Den person, som har indgået aftale med udlejer om
leje af de nævnte boliger, betegnes som lejer, jf. lovens § 3,
stk. 2.
Regler om beboerdemokrati
Der er ikke i lov om leje af almene boliger medtaget
regler om beboerdemokrati.
Når der i loven er tillagt udlejeren rettigheder
eller forpligtelser, er det således forudsat, at udlejeren
udøver disse i overensstemmelse med reglerne om beboerdemokrati i lov
om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og i
forskrifter udstedt i medfør heraf.
Udlejerens beslutninger må således
træffes af det organ i boligorganisationen, som efter de nævnte
regler har kompetencen på det pågældende område.
Dette vil f.eks. kunne indebære, at udlejerens beslutninger skal
træffes af beboerne på et afdelingsmøde.
Tvister
Beboerklagenævnet er efter § 101, stk. 1, nr. 1, i
lov om leje af almene boliger tillagt kompetence til at træffe
afgørelse i tvister om lovligheden af de beslutninger, som er truffet
af de beboerdemokratiske organer, jf. kap. 1 og 2 i lov om almene boliger
samt støttede private andelsboliger m.v.
De regler, som gælder for de beboerdemokratiske
organers udøvelse af beboerdemokratiet, fremgår dels af den
lovgivning, som direkte regulerer den almene sektors virksomhed - herunder de
enkelte boligorganisationers vedtægter - dels af den almindelige
foreningsret.
Beboerklagenævnet kan f.eks. tage stilling til
klager over, at det pågældende organ ikke har været
kompetent, at bestemte frister ikke er overholdt, at ikke-stemmeberettigede
har stemt osv. Nævnet kan derimod ikke tage stilling til den del af en
beslutning, der omfatter det pågældende organs udøvelse af
et skøn.
De omtalte tvister kan indbringes for
beboerklagenævnet af alle, som har en retlig interesse i sagen, jf. §
101, stk.2, i loven. Det vil først og fremmest sige beboerne og
udlejeren, men f.eks. også bestyrelsen i en almen
forretningsførerorganisation og i et alment andelsselskab vil kunne
indbringe tvister.
Finder beboerklagenævnet, at beslutningen ikke er
truffet på et lovligt grundlag, kan nævnet erklære
beslutningen for ugyldig, hvis manglen ved beslutningen har haft
væsentlig betydning for den trufne beslutning.
I visse tilfælde vil beboerklagenævnet dog
efter almindelige forvaltningsretlige principper kunne beslutte, at en ellers
ugyldig beslutning alligevel bør bevare sin gyldighed. Som eksempel
herpå kan nævnes tilfælde, hvor beslutningens ugyldighed
ville indebære "tab af værdier".
Tvister skal indbringes for nævnet inden 4 uger,
efter at beslutningen er truffet, og nævnet kan tillægge
indbringelsen opsættende virkning.
Klagefristen omfatter også ugyldighedsindsigelser.
En klager er dog ikke afskåret fra at indbringe en indsigelse om
ugyldighed for boligretten.
Beboerklagenævnet orienterer kommunalbestyrelsen om
nævnets afgørelser på dette område, jf. lovens §
101, stk. 3. Det forudsættes i denne forbindelse, at
kommunalbestyrelsen lægger de konkrete afgørelser, som
beboerklagenævnet træffer, til grund for dens tilsyn både i
konkrete sager, men også i dens mere overordnede tilsyn med
boligorganisationerne.
2. Lejefastsættelse m.v.
Reglerne om lejefastsættelse fremgår dels af
kap. 3 i lov om leje af almene boliger, dels af kap. 3 i lov om almene
boliger samt støttede private andelsboliger m.v. Bestemmelserne er
nærmere uddybet i kap. 17 i bekendtgørelsen om drift af almene
boliger m.v.
Lejefastsættelse
Lov om leje af almene boliger indebærer ikke
ændringer i de gældende regler om lejefastsættelse for
almene boliger.
Den samlede leje for en afdelings boliger og lokaler skal
fortsat fastsættes således, at den giver afdelingen mulighed for
af sine indtægter at afholde de udgifter, der er forbundet med driften
(balanceleje).
Der henvises i denne forbindelse til § 9, stk. 1, i lov om
leje af almene boliger og § 45, stk. 1, i lov om almene boliger samt
støttede private andelsboliger m.v.
Den almene lejelov bevirker heller ikke ændringer i
de gældende regler om huslejens fordeling på de enkelte
lejemål.
Endelig er der ikke sket ændringer med hensyn til
kommunalt tilsyn med huslejefastsættelsen og huslejens fordeling
på de enkelte lejemål.
Varsling af huslejeforhøjelser
Derimod er der sket visse ændringer med hensyn til
varslinger af huslejeforhøjelser. Varslinger af
huslejeforhøjelser skal ske med 3 måneders varsel, jf. § 10,
stk.1, i lov om leje af almene boliger. Der er ikke længere hjemmel
til, at der i lejekontrakten kan tages forbehold om 1 måneds
varsel.
Hvis udlejeren har varslet med for kort varsel, er lejeren
først forpligtet til at betale forhøjelsen fra det tidspunkt,
hvor et tidsmæssigt korrekt afgivet varsel ville have haft
virkning.
Ifølge § 10, stk. 5, i loven skal krav om
forhøjelse af lejen varsles skriftligt over for den enkelte lejer med
det ovenfor omtalte varsel på 3 måneder og indeholde oplysning om
forhøjelsens beregning, grunden til forhøjelsen og
forhøjelsens størrelse angivet i kr. pr. måned.
Bliver udlejeren bekendt med, at varslingsskrivelsen ikke
opfylder disse krav, skal udlejeren ifølge lovens § 10, stk. 6,
hurtigst muligt skriftligt orientere samtlige berørte lejere herom.
Orienteringen skal samtidig indeholde de påkrævede oplysninger.
Hvis forhøjelsen er sket med for kort varsel, skal lejerne samtidig
oplyses om virkningen heraf.
De nævnte regler indebærer, at der ikke
længere er forbundet ugyldighedsvirkninger med en tilsidesættelse
af krav til varslingsskrivelsens indhold. Udlejeren er dog som omtalt
forpligtet til at berigtige manglende eller utilstrækkelige oplysninger
i en skrivelse - som således ikke er en ny varslingsskrivelse - til
samtlige berørte lejere.
Det bemærkes, at de ovenfor nævnte krav til
indholdet af varslingsskrivelsen også gælder for varslinger af
huslejeforhøjelser som følge af stigninger i skatter og
afgifter o.lign. I den forbindelse kan det oplyses, at der er sket en
ændring af lov om almene boliger og støttede private
andelsboliger m.v., som indebærer, at udlejer kan varsle disse
huslejeforhøjelser uden forudgående godkendelse på et
afdelingsmøde, jf. denne lovs § 36, stk. 2.
Tvister
Endelig er der åbnet mulighed for, at parterne kan
få visse typer af tvister afgjort af beboerklagenævnet.
Efter § 12 i lov om leje af almene boliger afgør
beboerklagenævnet således uenighed om, hvorvidt en
varslingskrivelse opfylder de ovenfor omtalte krav. Nævnet kan herunder
pålægge udlejer at informere de berørte lejere om
virkningen af, at en huslejeforhøjelse er varslet med for kort varsel
samt at berigtige manglende eller ufuldstændige oplysninger i en
varslingsskrivelse.
Nævnet er derimod ikke tillagt kompetence til at
tage stilling til tvister om huslejens størrelse og fordeling, jf. §
11 i lov om leje af almene boliger.
En vurdering af huslejens størrelse og fordeling
vil som hidtil alene kunne foretages af den tilsynsførende
kommune.
Hvis der opkræves husleje til dækning af
aktiviteter som ligger uden for de almene boligorganisationers lovlige
formål, vil spørgsmålet i givet fald kunne indbringes for
beboerklagenævnet efter § 101, stk. 1, nr. 1, i lov om leje af almene
boliger, jf. afsnit 4.1. i vejledningen om sideaktiviteter i almene
boligorganisationer m.v.
3. Vedligeholdelse og istandsættelse
Reglerne om vedligeholdelse og istandsættelse
fremgår af kap. 6 i lov om leje af almene boliger og af
bekendtgørelsen om vedligeholdelse og istandsættelse af almene
boliger.
Reglernes anvendelses-område
Reglerne gælder for alle de boligtyper, som er
omfattet af den almene lejelov. Reglerne gælder således for
almene ungdomsboliger, familieboliger og ældreboliger, jf.§ 1, stk. 1,
i ovennævnte bekendtgørelse.
Undtaget fra reglerne er blandede lejemål og
enkeltværelser, der er mærkede som familieboliger. For disse
typer af lejemål gælder i stedet reglerne i lov om leje, jf. § 1,
stk. 2 i bekendtgørelsen.
Udvendig vedligeholdelse
I § 24 i lov om leje af almene boliger er
præciseret, at det som altovervejende hovedregel påhviler
udlejeren at holde ejendommen og det lejede forvarligt ved lige.
Dette svarer til de gældende regler på
området.
Som led i denne forpligtelse vedligeholder og fornyer
udlejeren bl.a. ruder, vand- og gashaner, elafbrydere, WC-kummer, cisterner,
vaskekummer, badekar, køleskabe, komfurer, vaskemaskiner og lignende
installationer i det lejede.
En undtagelse fra hovedreglen er, at lejeren vedligeholder
og fornyer låse og nøgle. Det kan dog aftales, at udlejeren
også har denne forpligtelse.
Herudover er der - ligeledes som en undtagelse fra den
omtalte hovedregel - åbnet mulighed for, at udlejeren i et
vedligeholdelsesreglement kan fastsætte bestemmelser om, at lejeren
overtager udlejerens pligt til at vedligeholde og renholde visse
nærmere angivne adgangs- og opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til
boligen, samt til at vedligeholde og renholde udvendigt træværk
o.lign., jf. § 24, stk. 4, i loven.
Bestemmelserne i vedligeholdelsesreglementet gælder
for samtlige lejere uanset eventuelle modstående kontraktsbestemmelser,
jf. nedenfor.
Bestemmelsen tager navnlig sigte på tæt-lavt
byggeri, men vil også kunne finde anvendelse på f.eks.
stuelejligheder med have eller terrasse i etagebyggeri.
Som eksempler på vedligeholdelsesarbejder, der er
omfattet af bestemmelsen, kan nævnes renholdelse, herunder snerydning,
af adgangsveje, vedligeholdelse af haver, maling af hegn i skel, skure,
garager og carporte m.v.
Hvis der ikke er fastsat sådanne bestemmelser i
vedligeholdelsesreglementet, kan udlejer indgå aftale med den enkelte
lejer om, at lejeren overtager den nævnte forpligtelse.
Udlejer kan således kun indgå individuelle
aftaler, hvis vedligeholdelsesreglementet intet indeholder om lejers
overtagelse af den omtalte vedligeholdelsesforpligtelse. Det skal
understreges, at dette ikke er til hinder for, at der i
vedligeholdelsesreglementet fastsættes bestemmelser, som giver
udlejeren mulighed for at fravige eller supplere de nævnte regler i
reglementet ved aftaler med enkelte lejere.
Reglen forudsætter, at der tages de fornødne
individuelle hensyn til lejere, der kan have svært ved at opfylde denne
forpligtelse, f.eks. ældre og personer med handicap. Der bør ved
udformningen af reglerne i vedligeholdelsesreglementet - samt ikke mindst ved
den praktiske administration af disse - tages særligt højde
herfor.
Det forudsættes endvidere, at der ved
lejefastsættelsen tages hensyn til de lejere, der enten får en
større eller mindre vedligeholdelsesforpligtelse end afdelingens
øvrige lejere. Uenigheder om huslejekonsekvenserne for den enkelte
lejer afgøres i givet fald af kommunalbestyrelsen som
tilsynsmyndighed.
Indvendig vedligeholdelse
Pligten til indvendig vedligeholdelse afhænger af,
hvilken vedligeholdelsesmodel udlejeren har valgt, jf. lovens § 25, stk.
1.
Der kan som hidtil vælges mellem tre forskellige
ordninger. A- ordning, A-ordning med normalistandsættelsesbeløb
(NI-beløb) og B-ordning.
Under A-ordningerne påhviler vedligeholdelsespligten
lejeren, jf. § 26 i loven, og under B-ordningen påhviler
vedligeholdelsespligten udlejeren, jf. § 27 i loven.
Der kan fastsættes forskellige
vedligeholdelsesordninger for de forskellige boligtyper, d.v.s. almene
familie, ungdoms- og ældreboliger, i den enkelte afdeling. Derimod er
der ikke mulighed for at fastsætte forskellige
vedligeholdelsesordninger for samme boligtype.
Den hidtidige bestemmelse om, at ændring af den
vedtagne vedligeholdelsesordning tidligst kan ske, når ordningen har
været i kraft i 5 år, er ophævet.
Vedligeholdelses- reglementer
I lovens § 25, stk. 2, er præciseret, at udlejeren
skal udarbejde et vedligeholdelsesreglement, hvoraf det fremgår:
hvilken vedligeholdelsesordning, der gælder for
boligerne,
hvilke nærmere regler om vedligeholdelse i
boperioden og istandsættelse ved fraflytning, der skal gælde,
når henholdsvis A-ordningen og B-ordningen finder anvendelse,
en nærmere beskrivelse af den standard, som
boligerne skal have ved overtagelsen.
Herudover kan udlejeren som nævnt i
vedligeholdelsesreglementet fastsætte bestemmelser om lejerens
overtagelse af visse udvendige vedligeholdelsesarbejder, jf. § 24, stk. 4, i
loven.
I almene boligorganisationer træffes udlejerens
beslutning om, hvilke bestemmelser, der skal fastsættes i
vedligeholdelsesreglementet af boligorganisationens øverste
myndighed.
Den øverste myndighed kan beslutte, hvorvidt og i
hvilket omfang beføjelserne i stedet skal tilkomme
boligorganisationens bestyrelse eller hver enkelt afdeling, jf. § 3 i
bekendtgørelsen om vedligeholdelse og istandsættelse af almene
boliger.
Hvad angår almene ældreboliger, der
tilhører en kommune eller en amtskommune, vil beslutningen om
delegation af den nævnte kompetence skulle træffes af
kommunalbestyrelsen eller amtsrådet. Med hensyn til almene
ældreboliger, som tilhører en selvejende institution vil
beslutningen skulle træffes af institutionens bestyrelse.
Vedligeholdelsesreglementet gælder for samtlige
lejere uanset eventuelle modstående kontraktsbestemmelser. Om visse
lejemål, der ved lejeaftalens indgåelse ikke havde almen status,
henvises til lovens § 110, stk. 2.
Lejeren skal ved lejeaftalens indgåelse have
udleveret et eksemplar af reglementet, jf. lovens § 5, stk. 4. Lejerne skal
ligeledes informeres om eventuelle senere ændringer af reglementet.
Indflytnings- rapporter
Det er endvidere en nydannelse, at udlejeren i forbindelse
med lejerens indflytning skal gennemføre et syn af boligen. Den
indflyttende lejer skal indkaldes til synet. Der er ikke fastsat nogen
formkrav vedrørende indkaldelsen. Et syn kan derfor efter
omstændighederne afholdes med meget kort varsel.
På baggrund af synet udarbejdes en
indflytningsrapport, som skal indeholde en nærmere beskrivelse af
boligens tilstand.
Hensigten med indflytningssynet er at sikre dokumentation
for det lejedes tilstand ved indflytningen. Det er forudsat, at rapporten
underskrives af begge parter, og det kan eventuelt fremgå, på
hvilke områder parterne ikke er enige om tilstanden.
Rapporten udleveres til lejeren ved synet eller sendes til
lejeren senest 14 dage efter synet, såfremt denne ikke er tilstede ved
synet eller ikke vil kvittere for modtagelsen af rapporten.
Der henvises i denne forbindelse til §§ 14 og 25 i lov om
leje af almene boliger samt §§ 7 og 8 i bekendtgørelsen om
vedligeholdelse og istandsættelse af almene boliger.
Der er ikke fastsat sanktioner for overtrædelse af
reglerne om indflytningsrapporter. Manglende udarbejdelse af en rapport vil
dog kunne indebære, at udlejeren står svagere, hvis der senere
opstår en konflikt om lejemålets tilstand ved indflytningen.
Istandsættelse ved fraflytning
Der er ikke foretaget ændringer af de gældende
regler om istandsættelse ved fraflytning, herunder vedrørende
udførelse af normalistandsættelsesarbejder og arbejder som
følge af lejerens misligholdelse.
Fraflytnings- rapporter
De gældende regler om afholdelse af syn ved
fraflytning er ligeledes opretholdt, herunder om udarbejdelse af en
synsraport (fraflytningsrapport).
Tvister
I loven er der åbnet mulighed for, at parterne kan
få tvister om vedligeholdelse og istandsættelse afgjort af
beboerklagenævnet.
Efter § 29 i lov om leje af almene boliger afgør
beboerklagenævnet uenighed om lejers pligt til vedligeholdelse
og istandsættelse af boligen. Bestemmelsen omfatter også den
udvendige vedligeholdelsesforpligtelse, som måtte påhvile lejeren
efter de ovenfor omtalte regler.
Efter § 30 i samme lov afgør
beboerklagenævnet ligeledes uenighed om udlejers pligt til
indvendig vedligeholdelse, herunder også sager om udbedring af mangler,
som opstår i lejeperioden.
Derimod omfatter kompetencen ikke udlejerens pligt
til udvendig vedligeholdelse.
Nævnet er dog tillagt kompetence for så vidt
angår udlejerens pligt til at foretage udvendige
vedligeholdelsesarbejder i den enkelte bolig eller i umiddelbar tilknytning
til denne. Der sigtes hermed dels på vedligeholdelsesarbejder i
boligen, som ikke falder ind under begrebet indvendig vedligeholdelse -
herunder udbedring af mangler, som opstår under lejemålets
beståen - dels på de vedligeholdelsesarbejder, som er beskrevet i
lovens § 24, stk. 4.
Endelig er det i bestemmelsen fastslået, at
beboerklagenævnet kan pålægge udlejeren at lade bestemte
vedligeholdelsesarbejder udføre.
Hvad særligt angår tvister om
istandsættelse ved fraflytning vil beboerklagenævnet bl.a. kunne
tage stilling til følgende "konfliktpunkter":
omfanget af normalistandsættelsen (hvilke arbejder
skal udføres),
spørgsmål om udlejerens overtagelse af
udgiften til normalistandsættelsen (A-ordningen),
spørgsmålet om eventuel misligholdelse og
omfanget heraf,
tilsidesættelse af reglerne i forbindelse med syn,
endelig opgør-else over istandsættelsesudgifterne og den
endelige afregning, og
spørgsmålet om prisen for det udførte
arbejde (regningens størrelse).
Som led i sin virksomhed vil beboerklagenævnet kunne
foretage besigtigelse af den pågældende bolig såvel inden
istandsættelsen som efter istandsættelsen.
Det følger af § 107 i lov om leje af almene
boliger, at tvister, som kan indbringes for beboerklagenævnet, skal
forelægges nævnet, inden der eventuelt anlægges sag ved
boligretten.
Tvister, hvor beboerklagenævnet ikke er
tillagt kompetence, kan derimod indbringes for boligretten som 1.
instans.
Det ovenfor omtalte gælder også tvister om
vedligeholdelse og istandsættelse ved fraflytning, herunder tvister om
tilbagebetaling af depositum, jf. afsnit 5 i vejledningen.
4. Lejerens installations- og råderet
Reglerne om lejerens ret til at foretage installationer i
og forbedringer af det lejede fremgår af kap. 8 i lov om leje af almene
boliger. I kap. 18 i bekendtgørelsen om drift af almene boliger m.v.
er der fastsat mere detaljerede regler om råderetten og den
tilhørende ret til godtgørelse.
Der er sket væsentlige ændringer af de
gældende regler om installations- og råderet. De nye regler er i
hovedtræk beskrevet nærmere nedenfor.
4.1. Reglernes anvendelsesområde
Reglerne gælder for alle de boligtyper, som er
omfattet af den almene lejelov. Reglerne gælder således for
almene ungdomsboliger, familieboliger og ældreboliger, herunder
blandede lejemål og enkeltværelser.
4.2. Installationsretten
Sædvanlige installationer
Efter lovens § 35 har lejeren ret til at foretage
sædvanlige installationer i det lejede, medmindre boligorganisationen
kan godtgøre, at ejendommens el- og afløbskapacitet ikke er
tilstrækkelig. Inden lejeren foretager installationen, skal dette
meddeles til boligorganisationen.
Antenner m.v.
Efter lovens § 36, stk. 1, har lejeren ret til at anbringe
radio- og fjernsynsantenne på ejendommen efter boligorganisationens
nærmere anvisning. Denne ret omfatter også opsætningen af
parabolantenner. Lejeren har endvidere ret til at etablere kabelforbindelse
til fremføring af radio- og tv-programmer, såfremt der er
mulighed for tilslutning til kabel-tv i området. Ønsker flere
lejere samme programforsyning, kan de beslutte at etablere et
fællesantenneanlæg.
Lejerens ret til at opsætte egen antenne og til at
etablere kabel-tv
Lejerens adgang til at opsætte egen antenne og til
at etablere kabel-tv gælder også, selvom boligorganisationen
leverer fælles radio- og tv-signaler i ejendommen. Lejeren skal under
alle omstændigheder betale til boligorganisationens programforsyning.
Lejeren må altså både betale for den programforsyning,
boligorganisationen stiller til rådighed, og for egen
programforsyning.
Det fremgår af lovens § 36, stk. 2, at
boligorganisationen kan modsætte sig opsætning af en antenne
eller etablering af kabel- tv i følgende tilfælde:
Hvis boligorganisationen kan godtgøre, at
anbringelsen vil være til ulempe for ejendommen eller dens beboere. Som
eksempler herpå kan nævnes ejendommens konstruktive forhold eller
fredningsmæssige hensyn. Boligorganisationen kan også
modsætte sig installationen, hvis denne indebærer en
overtrædelse af anden lovgivning som f.eks. planlovgivningen.
Hvis installationen sker med henblik på at modtage
programmer, der allerede er adgang til gennem boligorganisationens
fælles tv- og radioforsyning eller gennem et
fællesantenneanlæg, der er etableret af lejerne.
Boligorganisationen kan i givet fald afvise lejerens anmodning og henvise
lejeren til at benytte de eksisterende muligheder for adgang til de
pågældende programmer. Dette gælder formentlig også,
selvom modtagelse af de pågældende programmer forudsætter
brug af dekoder.
Boligorganisationen kan derimod ikke nægte
opsætning af en antenne ud fra æstetiske hensyn alene.
Boligorganisationen kan altså ikke bare henvise til, at antennen vil
skæmme ejendommen.
Det kan være hensigtsmæssigt, at
boligorganisationen opstiller forskrifter for den fysiske placering af
antennen eller kabelforbindelsen. Dette kan ske i husordenen.
Lejerens ret til at lade etablere kabel-tv
indebærer, at boligorganisationen skal give lejeren adgang til de rum
eller de installationer i ejendommen, som er nødvendige for etablering
af kabelforbindelser i ejendommen.
Når lejeren opsætter en antenne på
ejendommen, kan boligorganisationen efter lovens § 36, stk. 3, forlange, at
lejeren indbetaler et rimeligt depositum til sikkerhed for
boligorganisationens krav mod lejeren. Det er ikke muligt at fastlægge
nærmere, hvad der skal forstås ved "rimeligt", da
størrelsen af beløbet vil afhænge bl.a. af antennens
karakter.
Boligorganisationen kan endvidere efter lovens § 38, stk.
2, overfor den enkelte lejer, der har opsat egen antenne, kræve
reetablering, når lejeren fraflytter lejemålet.
Endelig er lejeren efter lovens § 38, stk. 1,
erstatningsansvarlig for skader, der forårsages af installationen.
Boligorganisationen kan således også forlange, at lejeren tegner
en forsikring eller på anden måde stiller den fornødne
sikkerhed for opfyldelsen af erstatningsansvaret.
Fællesantenne
Boligorganisationen kan alene modsætte sig
etableringen af fællesantenneanlæg af samme grunde som
nævnt ovenfor under afsnittet om lejerens ret til at opsætte egen
antenne og til at etablere kabel-tv.
Hvis flere lejere i ejendommen ønsker at etablere
et fællesantenneanlæg, kan boligorganisationen forlange, at de
pågældende lejere stifter en antenneforening, som skal stå
for drift og etablering af fællesantenneanlægget. Bestemmelserne
herom fremgår af lovens § 36, stk. 4.
Der er ligeledes mulighed for, at lejerne via
beboerdemokratiet på afdelingsmødet beslutter, at der skal
etableres et fællesantenneanlæg. I så fald vil samtlige
lejere have pligt til at betale til den fælles programforsyning. Dette
gælder også i tilfælde, hvor den enkelte lejer har
installeret egen programforsyning via parabol el.lign. Lejeren kan dog ikke
pålægges at nedtage eller flytte en allerede opsat antenne.
Telestyrelsen har udarbejdet et vejledende regelsæt
vedrørende etablering af en antenneforening m.v., som det kan
anbefales at anvende i de tilfælde, hvor flere lejere i ejendommen
ønsker at etablere et fællesantenneanlæg.
Antenneforeningen skal vælge en bestyrelse, og der
skal udarbejdes vedtægter for foreningen. Bestyrelsen skal oplyse
boligorganisationen om, hvem der sidder i bestyrelsen, ligesom bestyrelsen
skal sende et eksemplar af foreningens vedtægter til
boligorganisationen.
I vedtægterne skal der være fastsat
bestemmelse om, at foreningen skal tegne en ansvarsforsikring og en
kaskoforsikring vedrørende antennen, således at
boligorganisationen sikres dækning for eventuelle udlæg som
følge af skader m.v., som forårsages af antennen. I
tilfælde af foreningens ophør er det foreningen, der bærer
udgifterne som følge af nedtagning af antennen.
Boligorganisationen kan forlange, at antenneforeningen
indbetaler et rimeligt depositum til sikkerhed for boligorganisationens krav
mod foreningen. Der henvises til afsnittet om lejerens ret til at
opsætte egen antenne og til at etablere kabel-tv.
Tilsidesætter lejerne i væsentlig grad de
pligter, som de er pålagt efter lovens § 36, stk. 4, kan
boligorganisationen efter lovens § 36, stk. 5, kræve
fællesantenneanlægget nedtaget.
Boligorganisationen kan overfor den enkelte lejer, der har
været tilsluttet et fællesantenneanlæg, kræve
reetablering, når lejeren fraflytter lejemålet.
Der henvises i øvrigt til afsnit 7 om betaling til
fællesantenner m.v.
Installation af hjælpemidler m.v.
Efter lovens § 37 har lejeren ret til at installere
hjælpemidler m.v. efter bestemmelserne i § 102 i lov om social
service.
Med de nye regler er det ikke længere en generel
forudsætning, at der skal ske reetablering ved fraflytning.
Boligorganisationen kan dog stille krav om reetablering, ligesom
boligorganisationen også kan kræve, at kommunalbestyrelsen
garanterer for betaling af reetableringsudgifterne.
Erstatningsansvar
Efter lovens § 38 er lejeren erstatningsansvarlig for
skader, der forårsages af installationen (sædvanlige
installationer, antenner og hjælpemidler). Boligorganisationen kan
således også forlange, at lejeren tegner en forsikring eller
på anden måde stiller den fornødne sikkerhed for
opfyldelsen af et eventuelt erstatningsansvar.
4.3. Råderetten
Efter lovens § 39, stk. 1, har lejeren ret til at
udføre nærmere fastsatte forbedringer m.v. af boligen. Retten
omfatter de arbejder, som fremgår af den i driftsbekendtgørelsen
§ 80, stk. 1, fastsatte positivliste. Der er ikke ændret ved denne
liste. Der er heller ikke ændret ved reglerne om godtgørelse og
de generelle krav til råderetsarbejderne.
Efter de nye regler er der fastsat en præcis
afgrænsning mellem afdelingsmødets og boligorganisationens
beføjelser, og ordningen er gjort mere fleksibel end den tidligere.
Lejerne har således fået mulighed for at udføre flere
arbejder end hidtil.
Afdelingsmødets beslutning om mulighed for at
gennemføre andre arbejder
Lovens § 40, stk. 1, hvorefter udlejeren kan tillade, at
lejeren udfører andre arbejder end de arbejder, som er omfattet af
positivlisten, er udmøntet i §§ 81 og 82 i
driftsbekendtgørelsen.
Afdelingsmødet kan ifølge § 81 beslutte, at
lejerne i den pågældende afdeling skal have ret til - ud over de
arbejder, som er omfattet af positivlisten - at udføre bestemte andre
arbejder. Kompetencen gælder udelukkende for arbejder, som
vedrører den del af det lejede, der ligger uden for selve
boligen. Ejendommens facade, herunder døre og vinduer, betragtes i
denne henseende som hørende under afdelingsmødets kompetence.
De arbejder, som afdelingsmødet kan træffe beslutning om,
gælder både forbedringsarbejder og arbejder, som ikke er
forbedringsarbejder. Forbedringsarbejder er arbejder, som generelt set
forøger det lejedes værdi. Som eksempel på arbejder, som
afdelingsmødet kan træffe beslutning om, kan nævnes
opførelse af carporte, udhuse og lignende.
Forbedringsarbejder giver ret til godtgørelse ved
fraflytning.
Hvis afdelingsmødet træffer beslutning om, at
lejerne kan udføre arbejder, som ikke er forbedringsarbejder, må
afdelingsmødet tage stilling til, om der skal ske reetablering ved
fraflytning. Hvis der skal ske reetablering, skal lejeren betale et rimeligt
depositum til sikkerhed for reetableringsudgifterne. Størrelsen af
dette depositum fastsættes af boligorganisationen i hvert enkelt
tilfælde.
Boligorganisationen skal som hidtil udarbejde en
fortegnelse over de arbejder, som lejerne kan udføre i henhold til
afdelingsmødets beslutning. Det skal fremgå af listen, hvilke
arbejder der anses som forbedringsarbejder, således at det klart
fremgår, hvilke arbejder der giver ret til godtgørelse. For
så vidt angår arbejder, som ikke er forbedringsarbejder, skal det
fremgå, om der er reetableringspligt.
Boligorganisationens tilladelse til at udføre
andre arbejder - arbejder uden for det lejede
Hvis afdelingsmødet ikke har truffet beslutning
efter § 81, kan boligorganisationen ifølge § 82, stk. 1, give lejerne
tilladelse til at udføre de omhandlede arbejder. At
"afdelingsmødet ikke har truffet beslutning efter § 81", betyder, at
der ikke må være taget stilling til, om lejerne skal have ret til
at udføre arbejder uden for det lejede. Hvis afdelingsmødet
således har besluttet, at lejerne ikke skal have denne ret, kan
boligorganisationen ikke give lejerne tilladelse til at udføre
sådanne arbejder. Hvis afdelingsmødet har besluttet, at lejerne
skal have ret til at udføre en række bestemte arbejder, kan
boligorganisationen heller ikke give lejerne tilladelse til at udføre
andre arbejder end de arbejder, som lejerne har ret til at udføre
ifølge afdelingsmødets beslutning.
Boligorganisationens tilladelse efter § 82 gives ved, at
organisationen og den pågældende lejer indgår en
aftale. Der henvises til afsnittet nedenfor om boligorganisationens
aftale med den enkelte lejer.
- arbejder i det lejede
Boligorganisationen kan ifølge § 82, stk. 2,
indgå aftale med de enkelte lejere om udførelse af andre
arbejder i selve boligen end de arbejder, som lejeren har ret til at
udføre efter positivlisten.
Der kan være tale både om forbedringsarbejder
og arbejder, som ikke er forbedringsarbejder. Som nævnt ovenfor er
forbedringsarbejder arbejder, som generelt set forøger det lejedes
værdi.
Boligorganisationens aftale med den enkelte lejer
Når boligorganisationen indgår aftale med den
enkelte lejer om bestemte arbejder, skal der udfærdiges en skriftlig
aftale, som nøje beskriver det pågældende arbejde,
herunder om der er tale om et forbedringsarbejde, som giver ret til
godtgørelse. Er der ikke tale om et forbedringsarbejde, skal det
fremgå, om lejeren skal foretage reetablering ved fraflytning. Er dette
tilfældet, skal lejeren betale et rimeligt depositum til sikkerhed for
betaling af reetableringsudgifterne, og størrelsen af dette depositum
skal fremgå af aftalen.
Om boligorganisationen skal forlange reetablering ved
fraflytning afhænger af, om der efter organisationens opfattelse er
tale om et arbejde, som kun denne lejer er interesseret i. Hvis en lejer af
en lejlighed indeholdende 3 små rum f.eks. ønsker at fjerne en
skillevæg, således at lejligheden i stedet for kommer til at
bestå af 2 gode regulære rum, hvilket ikke anses som en
forbedring, må boligorganisationen overveje, om det kunne
være hensigtsmæssigt ikke at kræve reetablering. Hvis
boligorganisationen vælger denne løsning, og hvis
kommunalbestyrelsen godkender dispositionen, jf. § 28 i lov om almene boliger
samt støttede private andelsboliger m.v., vil lejligheden på
denne måde skifte status fra en 3-rums til en 2-rums bolig. Er det
derimod boligorganisationens opfattelse, at de kommende lejere vil
foretrække den eksisterende 3-rums bolig, må den forlange
reetablering og betaling af depositum.
De arbejder, som boligorganisationen og den enkelte lejer
indgår aftale om, skal opfylde de samme krav som andre arbejder, der
udføres efter råderetsreglerne. Det vil sige, at de
pågældende arbejder skal være rimelige og
hensigtsmæssige m.v., og at lejen for den pågældende bolig
skal forhøjes, hvis arbejderne medfører særlige
vedligeholdelsesudgifter for afdelingen. Derimod gælder procedurereglen
i driftsbekendtgørelsen § 85 om bl.a. anmeldelse til
boligorganisationen i sagens natur ikke for lejere, som ønsker
at gennemføre arbejder, der skal gennemføres efter aftale med
boligorganisationen.
Boligorganisationen skal naturligvis administrere
aftaleordningen på en sådan måde, at de enkelte lejere som
udgangspunkt behandles ens. Lejere, der ønsker at udføre det
samme arbejde, skal således alle imødekommes eller gives afslag,
medmindre der foreligger en saglig begrundelse for at forskelsbehandle.
Boligorganisationen vil kunne overlade til
afdelingsmødet at fastsætte retningslinjer for indgåelse
af aftaler om arbejder i den enkelte lejers bolig.
4.4. Tvister
Lov om leje af almene boliger indebærer som
anført i indledningen ikke ændringer i reglerne om kommunalt
tilsyn. Lejerne vil således fortsat kunne henvende sig til den
tilsynsførende kommune. Dette gælder også i sager, hvor
der er klageadgang til beboerklagenævnet. Kommunen vil dog, hvis den
mener, at sagen ikke vedrører direkte overordnede tilsynsaspekter,
være berettiget til at henvise lejerne til at søge konflikten
afgjort ved beboerklagenævnet.
Efter lovens § 41 afgøres uenighed om lejerens
"rettigheder og forpligtelser efter dette kapitel" - det vil sige kapitlet om
lejerens ret til at foretage installationer i og forbedringer af det lejede -
af beboerklagenævnet.
Nævnet skal herefter bl.a. afgøre uenighed
om, hvorvidt lejeren kan opsætte en radio- og fjernsynsantenne i den
situation, hvor boligorganisationen hævder, at anbringelsen vil
være til ulempe for ejendommen, ligesom nævnet skal afgøre
tvister om størrelsen af det depositum, som lejeren undertiden skal
betale.
For så vidt angår råderetten
indebærer formuleringen "lejerens rettigheder efter dette kapitel", at
nævnet ikke kan tage stilling til klager fra lejere, som får
afslag på at udføre arbejder i boligen, der ikke er omfattet af
positivlisten - det vil sige arbejder, som er omfattet af
bekendtgørelsens § 82, stk. 2 - idet der i denne situation ikke er
tale om en egentlig rettighed. Klager en lejer over, at boligorganisationen
ikke vil give den pågældedende lejer lov til at udføre
samme arbejder som andre lejere i afdelingen, er der tale om en sag, som
vedrører overordnede tilsynsaspekter, og som derfor hører under
kommunens kompetence.
Tvister om fortolkningen af indgåede aftaler mellem
boligorganisationen og de enkelte lejere falder ligeledes uden for
nævnets kompetence. Sådanne tvister henhører under
domstolene.
5. Beboerindskud og depositum
Reglerne om beboerindskud m.v. fremgår dels af kap.
9 i lov om leje af almene boliger, dels af kap. 5 i lov om almene boliger og
støttede private andelsboliger m.v. Bestemmelserne er nærmere
uddybet i kap. 13 i bekendtgørelsen om drift af almene boliger
m.v.
Beboerindskud
I § 45 i lov om leje af almene boliger er
præciseret, for hvilke lejemål, der kan opkræves et
beboerindskud.
Der opkræves beboerindskud for følgende
lejemål:
Boliger, der er etableret med offentlig støtte
efter lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger
m.v.
Boliger, der er etableret med offentlig støtte
efter byggestøtte- eller boligbyggerilovgivningen.
Boliger, der er etableret med offentlig støtte
efter lov om boliger for ældre og personer med handicap.
Boliger, der er opført af en almen
boligorganisation med offentlig støtte efter lov om byfornyelse.
Beboerindskuddet tjener dels som dækning af en del
af byggeriets finansiering, dels som en sikkerhedsstillelse for lejerens
forpligtelser over for udlejeren.
Der betales ikke beboerindskud for omdannede
ungdomsboliger, hvortil der er ydet støtte efter den før 1.
januar 1997 gældende lovgivning.
Der betales heller ikke beboerindskud for
enkeltværelser, der er mærket som almene familieboliger og for
blandede lejemål, jf. § 50, stk. 4, i bekendtgørelsen om drift
af almene boliger m.v.
Depositum
I § 46 i lov om leje af almene boliger er der åbnet
mulighed for, at udlejeren ved indgåelse af de lejemål, hvor der
ikke skal opkræves et beboerindskud efter de ovenfor omtalte regler, i
stedet kan opkræve et depositum svarende til indtil 3 måneders
husleje.
Som et eksempel herpå kan nævnes udlejning af
en byfornyet ejendom, som en almen boligafdeling har erhvervet.
Depositum tjener som sikkerhedsstillelse for lejerens
forpligtelser over for udlejeren, herunder for eventuelle udgifter til det
lejedes kontraktsmæssige istandsættelse ved fraflytning, jf.
samme lovs § 47.
Depositum reguleres ikke automatisk, men kan
forhøjes med kommunalbestyrelsens godkendelse, jf. § 48 i loven.
Tilbagebetaling af beboerindskud og depositum
Når en lejers rettigheder vedrørende en bolig
ophører, tilbagebetaler udlejer det indbetalte beboerindskud eller
depositum.
Der er ikke længere mulighed for, at udlejeren kan
stille udbetalingen af indskud helt eller delvis i bero, indtil udlejeren har
modtaget indskud fra den, der overtager boligen.
Udlejeren vil således skulle tilbagebetale det
indbetalte beboerindskud eller depositum til lejeren, når dennes
forpligtelser er gjort op, jf. reglerne om at udlejer uden unødig
forsinkelse skal tilsende lejeren den endelige opgørelse af udgifterne
til istandsættelse af boligen.
Opmærksomheden henledes dog på, at udlejer kan
tilbageholde et rimeligt beløb til dækning af en eventuel
tillægsbetaling efter et senere forbrugsregnskab.
Tvister
Der er etableret en klagemulighed for tvister
vedrørende beboerindskud og depositum.
Efter § 50 i lov om leje af almene boliger afgøres
uenighed om udlejers tilbagebetaling af indskud og depositum således af
beboerklagenævnet.
6. Betaling for varme og vand m.v.
Reglerne om betaling for varme og vand fremgår af
kap. 10 i lov om leje af almene boliger.
Det bemærkes, at kapitlets overskrift - betaling for
varme og vand - dækker over det forhold, at varmeudgiften som hidtil
omfatter udgifter til rumopvarmning og til opvarmning af vand, mens
vandudgiften alene vedrører betaling for selve vandet, herunder
spildevandsafgift og eventuelle andre vandafgifter.
Nedenfor beskrives i hovedtræk de ændringer,
som er sket på dette område.
Fælles forbrugs- regnskab for varme og vand
De nye regler indebærer, at der skal udarbejdes et
fælles regnskab for de udgifter, som udlejeren har afholdt til varme og
vand, jf. § 52 loven.
Hvis det ikke er muligt at fastsætte et
sammenfaldende regnskabsår for udgifterne til kollektiv varmeforsyning
og til vand, jf. bemærkningerne nedenfor, kan udlejeren dog vælge
at udarbejde et separat regnskab for vandudgifterne.
Fordeles udgifterne til vand ikke på baggrund af
fordelingsmålere, vil udlejeren fortsat kunne opkræve disse
udgifter som et element i lejen fordelt efter reglerne om fordeling af lejen
på de enkelte lejemål, jf. afsnit 2 i vejledningen.
Udgifter til vame- og vand i fælleslokaler o.lign.
indgår normalt i afdelingens almindelige driftsudgifter og dermed i
grundlaget for den almindelige huslejebetaling.
Krav til oplysninger i forbrugsregn-skabet
Af § 53 i loven fremgår, hvilke oplysninger et
forbrugsregnskab skal indeholde.
Det skal af regnskabet fremgå, hvor stor en del af
den enkelte lejers samlede udgift der vedrører varme og varmt vand,
herunder udgifter, som følger af lov om fremme af energi- og
vandbesparelser i bygninger, og hvor stor en del, der vedrører vand.
Endvidere skal det for hver af de to udgiftstyper fremgå, hvorledes den
enkelte lejers andel af den samlede udgift er beregnet. Endelig skal
regnskabet indeholde oplysninger om udlejerens modtagelse af endelig
afregning, samt om lejerens adgang til at gøre indsigelse.
Indeholder regnskabet ikke disse oplysninger, er det
ugyldigt.
Varmeregnskabs- perioden
Det fremgår endvidere af § 53, at regnskabsperioden
for forbrugsregnskaber er fra 1. juni til 31. maj.
Udlejeren kan dog med 6 ugers varsel bestemme, at
regnskabet fremover skal afsluttes på en anden dato. Regnskabsperioden
ved overgangen til de nye regnskabsår må højst være
18 måneder.
For ejendomme, hvor leverancen af varme sker fra et
kollektivt varmeforsyningsanlæg, skal varmeregnskabsåret dog
følge varmeforsyningsanlæggets regnskabsår eller
aflæsningsperiode.
Sidstnævnte regel indebærer, at
regnskabsperiodens termin skal være tidsmæssigt afstemt med en
termin for værkets aflæsnings/afregningsperiode. Dette
gælder, uanset om der tillige i forbrugsregnskabet indgår
betaling for energimærkning m.v. og vand.
Indgår der betaling for varme, som ikke leveres af
et kollektivt varmeforsyningsanlæg, eller indgår der alene
betaling for vand og energimærkning m.v., gælder hovedreglen om,
at regnskabsperioden er fra 1. juni til 31. maj, medmindre en anden periode
er fastsat af udlejeren. Hvis der alene skal udarbejdes et vandregnskab, vil
udlejeren således kunne fastsætte en regnskabsperiode, der er
afstemt med vandforsyningens terminer.
Fordeling af udgifterne til varme og vand
Fordelingen af udgifterne til varme og varmt vand mellem
lejerne sker efter udlejerens bestemmelse på grundlag af
sædvanlige beregningsregler, enten efter egnede
varmefordelingsmålere eller efter bruttoetageareal eller rumfang, og
for så vidt angår levering af varmt vand, efter antallet og arten
af varmtvandshaner samt antallet af værelser, jf. lovens § 54, stk.
1.
Udlejeren kan forlange, at den hidtidige fordeling af
varmeudgiften og vandudgiften ændres, således at fordelingen
fremover skal ske henholdsvis på grundlag af
varmefordelingsmålere og vandfordelingsmålere, jf. lovens § 54,
stk. 2.
Udlejerens beslutning om overgang til fordeling af varme-
og/ eller vandudgifter efter fordelingsmålere skal ske i
overensstemmelse med reglerne om beboerdemokrati. Beslutningen træffes
som hidtil af beboerne på et afdelingsmøde, jf. § 37 i lov om
almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. Beslutningen
er bindende for samtlige lejere i afdelingen uanset eventuelle
modstående kontraktsbestemmelser, jf. § 60, stk. 2, i loven.
Beslutningerne skal i øvrigt træffes i
overensstemmelse med gældende lovgivning herunder reglerne om
obligatoriske målere.
Det bemærkes i denne forbindelse, at fordeling af
varmeudgifter efter den 1. januar 1999 skal ske efter måling af
forbruget i den enkelte boligenhed, jf. § 8 i Bygge- og Boligstyrelsens
bekendtgørelse nr. 891 af 9. oktober 1996 om individuel måling
af el, gas, vand og varme, medmindre ejendommen er fritaget for installation
af sådanne målere efter bekendtgørelsens § 10.
Efter lovens § 54, stk. 4, kan en beslutning om fordeling
af udgifterne efter fordelingsmålere gennemføres med 6 ugers
varsel til en forbrugsregnskabsperiodes begyndelse.
Ved overgang til afregning for vand efter
fordelingsmålere skal lejen samtidig nedsættes med et
beløb, der svarer til den del af vandudgiften, som hidtil har
været indeholdt i lejen.
Betaling af acontobidrag
Ifølge lovens § 55, stk. 1, kan udlejeren med 6
ugers varsel til en betalingstermin forlange, at lejeren skal betale
acontobidrag til dækning af lejerens andel i ejendommens
forbrugsudgifter, når udgifterne hertil ikke er indeholdt i lejen.
Udlejeren kan med samme varsel forlange forhøjelse af løbende
acontobidrag.
Det bemærkes i denne forbindelse, at
forhøjelse af acontobidrag nu kan gennemføres med 6 ugers
varsel mod tidligere 4 uger.
Direkte kundeforhold mellem lejeren og en
forsyningsvirksomhed
I lovens § 60, stk. 4, er fastsat, at udlejeren i de
tilfælde, hvor det er muligt at etablere direkte kundeforhold, kan
forlange, at lejeren - uanset tidligere modstående aftale -
overgår til afregning efter målt forbrug af varme og vand direkte
til leverandøren.
Også denne beslutning træffes af beboerne
på et afdelingsmøde, jf. § 37 i lov om almene boliger samt
støttede private andelsboliger m.v.
Det bemærkes i denne forbindelse, at der ved en
ændring af varmeforsyningsloven, jf. lov nr. 436 af 10. juni 1997, er
indført regler, hvorefter afregning for varme og naturgas efter
målt forbrug skal ske i et direkte kundeforhold imellem forbruger og
forsyningsselskab, hvis det er teknisk muligt.
Det forventes endvidere, at der med hjemmel i
vandforsyningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 337 af 4. juli 1985 som
senest ændret ved lov nr. 430 af 10. juni 1997, vil blive udstedt en
bekendtgørelse om individuel afregning efter målt
vandforbrug.
For vand, som ikke afregnes over forbrugsregnskabet, fordi
fordelingen imellem de enkelte lejere ikke sker efter fordelingsmålere,
kan overgang til direkte kundeforhold ske med 6 ugers varsel. For
øvrige ydelser, det vil sige for vand, som fordeles efter
fordelingsmålere, og for varme kan overgang ske med 6 ugers varsel til
et forbrugsregnskabsårs begyndelse.
Særligt om almene ungdomsboliger
Reglerne om betaling for varme og vand er - ligesom lovens
øvrige bestemmelser - som udgangspunkt ufravigelige.
For almene ungdomsboliger gælder dog, at det kan
aftales, at varmeudgifterne kan indeholdes i lejen. Dette gælder dog
ikke, hvis ejendommen efter anden lovgivning er omfattet af en pligt til
varmefordelingsmåling, som omfatter de pågældende
lejemål, jf. lovens § 61.
Særligt om kon- tering af udgifter til
aflæsning af målere og udarbejdelse af varme- og vandregnskab
Kontoplanens konto 111.3. har skiftet betegnelse fra
"Fyringskontrol m.v." til "Målerpasning m.v.".
Udgifter til den lovpligtige udarbejdelse af
energimærke m.v. samt kontrolmålinger, justeringer og rensning af
fyringsanlæg, som følge af energimærkningsordningen,
konteres på forbrugs- /varmeregnskabet. Øvrige udgifter til
målerpasning m.v. (kontrolaflæsning, justeringer i øvrigt
og udarbejdelse af varme- og vandregnskab), der afholdes uafhængigt af
energimærkningsordningen, kan konteres på konto 111.3., medmindre
en driftskonto som f.eks. konto 115 er mere naturlig til den konkrete
udgift.
Tvister
Lejeren kan skriftligt gøre indsigelse mod
forbrugsregnskabet senest 6 uger efter modtagelsen af regnskabet. Indsigelsen
skal indeholde meddelelse om, på hvilke punkter regnskabet ikke kan
godkendes. Såfremt udlejeren efter modtagelse af en indsigelse fortsat
ønsker at fastholde sit krav på tillægsbetaling i henhold
til regnskabet, skal udlejeren (boligorganisationens bestyrelse) indbringe
sagen for beboerklagenævnet senest 6 uger efter lejerfristens
udløb.
Hvis udlejeren ikke indbringer lejerens indsigelse for
beboerklagenævnet, kan lejeren selv foretage denne indbringelse, jf.
lovens § 56, stk. 3 og 4.
7. Betaling til fællesantenner m.v.
Reglerne om lejerens betaling til fællesantenner
fremgår af kap. 11 i lov om leje af almene boliger.
Der er sket væsentlige ændringer i forhold til
hidtil gældende regler på dette område. Bl.a. er de meget
detaljerede regler om varsling af øgede udgifter og om den enkelte
lejers adgang til fravalg ophævet. Reglerne i kap. 11 er i
hovedtræk beskrevet nærmere nedenfor.
Antennebudget
Hvis ejendommen er forsynet med eget
fællesantenneanlæg til radio- og fjernsynsmodtagelse, eller hvis
ejendommen har programforsyning udefra - f. eks. fra et eksternt
fællesantenneanlæg, fra et såkaldt byanlæg eller fra
det offentlige telenet (hybridnet), kan udlejeren (boligorganisationens
bestyrelse) i medfør af lovens § 62, stk. 1 og 2, forlange at få
de nødvendige og rimelige udgifter til etablering og forbedring samt
drift refunderet, herunder udgifter til administration.
Udlejeren kan som led heri forlange en passende
forrentning og afskrivning af udgifterne til etablering og forbedring af
anlægget. Lejeren kan dog forlange at betale beløbet
kontant.
De omtalte udgifter kan ikke indeholdes i lejen.
Kommunalbestyrelsen påser som led i sit tilsyn med det almene byggeri,
at udgifterne ikke er indeholdt i lejen.
De enkelte udgiftsposter er ikke længere angivet i
loven. Dette er imidlertid ikke udtryk for en ændring af arten og
størrelsen af de udgifter, udlejeren kan forlange dækket af
lejerne.
Der er ikke fastsat et maksimumbeløb for
udgifterne, men disse skal både være nødvendige og
rimelige. Udlejeren (boligorganisationens bestyrelse) må derfor
foretage en konkret vurdering af de enkelte udgiftsposter. Udgiftene må
således ikke overstige, hvad der er sædvanligt for den
pågældende ydelse.
Hvis fællesantenneanlægget er etableret som
led i opførelsen af støttet byggeri, skal der ske en
udskillelse af den del af lejernes betaling på indekslånet, som
vedrører etableringsudgifterne til
fællesantenneanlægget.
Det er således op til udlejeren
(boligorganisationens bestyrelse) at beslutte på hvilket grundlag
udgifterne til fællesantenner m.v. skal beregnes samt i hvilken form
udgifterne skal opkræves hos lejerne. Udlejeren kan træffe
bestemmelse om, at der skal udarbejdes et særligt antennebudget, hvori
de pågældende udgiftsposter indgår.
Udlejeren bør i det hele sikre, at grundlaget for
beregningen af antenneudgifterne og informationen til lejerne herom
fremstår med uomtvistelig klarhed af hensyn til eventuelle tvister for
beboerklagenævnet.
Antennebidrag
Udgifterne fordeles ligeligt på lejemålene i
afdelingen i form af opkrævning af et antennebidrag. I afdelinger, hvor
lejeren har individuelt valg af programudbud, skal den enkelte lejer dog kun
betale for de programmer, som lejeren har adgang til.
En forhøjelse af antennebidraget skal ske
skriftligt og med rimeligt varsel. Varslingskrivelsen skal endvidere
indeholde en beregning af, hvorledes forhøjelsen er fremkommet.
Også i denne situation må udlejer sikre, at oplysningerne
fremstår med uomtvistelig klarhed.
Ophør med levering af fælles
programsignaler
Leverer udlejeren fælles programsignaler i
ejendommen, kan udlejeren - uanset modstående aftale - med 6
måneders varsel meddele lejeren, at udlejeren bringer leveringen af
fælles programsignaler i ejendommen til ophør, jf. § 63 i
loven.
Bestemmelsen skal ses i lyset af reglerne om lejernes
adgang til at opsætte egne antenner, jf. afsnit 4 ovenfor.
Udlejerens beslutning om etablering og/eller forbedringer
af fællesantenneanlæg træffes af beboerne på et
afdelingsmøde, jf. § 37 i lov om leje af almene boliger samt
støttede private andelsboliger. Det samme gælder beslutninger om
at bringe levering af fælles programsignaler til ophør.
Uudlejede boliger m.v.
Hvis der opstår tab som følge af, at der ikke
indbetales antennebidrag fra uudlejede boliger eller i forbindelse med
fraflytninger, må tabet afholdes over den almindelige drift i den
enkelte boligafdeling.
Underbudgetteringer som følge af senere tilkomne
udgiftsstigninger, der ikke udlignes af forhøjelser af
antennebidraget, skal derimod overføres til det kommende års
antennebidrag.
Tvister
Efter § 62, stk. 4, i lov om leje af almene boliger
afgør beboerklagenævnet på lejerens anmodning, om udlejer
har opkrævet et større beløb end tilladt efter
ovennævnte bestemmelser. Har udlejeren efter nævnets
afgørelse opkrævet et større beløb end tilladt,
kan lejeren forlange det for meget betalte tibage.
Finder beboerklagenævnet, at udlejeren har gjort sig
skyldig i grov tilsidesættelse af sine forpligtelser vedrørende
administration af fællesantenneanlægget, kan lejeren med virkning
for fremtiden frigøre sig fra forpligtelsen til at modtage de
programsignaler, som udlejeren leverer.
8. Opsigelse og ophævelse
Opsigelse
Reglerne om opsigelse fremgår af kap. 14 i lov om
leje af almene boliger. Der er ikke sket væsentlige ændringer af
de gældende regler på dette område.
Specielt hvad angår udlejerens opsigelse af lejere i
almene ungdomsboliger henvises til lovens § 85, stk. 2, samt til Bolig- og
Byministeriets bekendtgørelse nr. 370 af 19. juni 1998 om opsigelse i
statsstøttede almene ungdomsboliger.
Ophævelse
Reglerne om ophævelse fremgår af kap. 15 i lov
om leje af almene boliger. Der er heller ikke sket væsentlige
ændringer af de gældende regler på dette område.
Dog er den særlige ordning om almene
andelsboligorganisationers adgang til at ophæve en lejeaftale med et
medlem, som udelukkes fra andelsboligorganisationen på grund af
væsentlig misligholdelse af økonomiske medlemsforpligtelser,
bortfaldet.
Tvister
Tvister og opsigelse og ophævelse af lejemål
indbringes for boligretten, jf. § 89, stk. 2, § 106, stk. 2 og § 107 i lov om
leje af almene boliger.
Husordens- overtrædelser
Opmærksomheden skal særligt henledes på,
at den hidtidige forsøgsordning i Københavns og Århus
amter vedrørende husordensovertrædelser er gjort
landsdækkende og permanent for så vidt angår det almene
boligbyggeri. De nye regler fremgår af kap. 13 i lov om leje af almene
boliger, hvortil henvises.
I reglerne er det nu præciseret, hvornår et
lejemål kan opsiges eller ophæves som følge af
husordensovertrædelser.
Herudover er der åbnet mulighed for, at
beboerklagenævnet kan pålægge lejere, der
begår husordensovertrædelser, en række sanktioner, som er
mindre vidtgående end udlejerens opsigelse eller ophævelse.
Beboerklagenævnet kan dog træffe
afgørelse om ophævelse af lejemålet, hvis
overtrædelsen er af en sådan karakter, at lejerens flytning er
påkrævet. I så fald fastsætter nævnet en frist
for lejemålets ophør og lejerens fraflytning, jf. § 105, stk. 7,
i lov om leje af almene boliger.
Såvel lejeren som udlejeren kan efter § 106 i loven
indbringe nævnets afgørelser for boligretten inden 4 uger efter,
at afgørelsen er meddelt parterne.
Det bemærkes i denne forbindelse, at
beboerklagenævnets afgørelser ikke kan tvangsfuldbyrdes. En
udlejer vil derfor ikke med fogedens hjælp kunne gennemføre en
udsættelse af en lejer på baggrund af en
nævnsafgørelse.
Er en lejer ikke fraflyttet inden udløbet af den
frist, som nævnet har fastsat herfor, påhviler det udlejeren at
indbringe sagen for boligretten. Indbringelsen skal ske inden 4 uger efter
udløbet af den omtalte frist. Det henhører under det kommunale
tilsyn at påse, at udlejeren overholder denne forpligtelse.
9. Tilsyn
Præcisering af Bolig- og Byministeriets overordnede
tilsyn
Ministeriet har under henvisning til almindelige
forvaltningsretlige og statsretlige principper en overordnet
tilsynsforpligtelse. Af driftvejledningen af december 1996 fremgår det,
at tilsynsforpligtelsen indebærer, at ministeriet af egen drift kan
tage sager op, hvor ministeriet bliver opmærksom på, at der er
risiko for tab af statslige midler. Ministeriet kan endvidere i medfør
af den overordnede tilsynsforpligtelse tage sager op, hvori der indgår
spørgsmål af principiel karakter. Ministeriet træffer selv
afgørelse om, hvilke spørgsmål, der kan anses for at
være af principiel karakter.
Herudover kan kommunalbestyrelsen inddrage ministeriet i
enkeltsager ved at foretage en indberetning til ministeriet.
Det skal præciseres, at ministeriets almindelige
sektortilsyn også indebærer, at ministeriet har en forpligtelse
til at reagere, når ministeriet - f.eks. gennem presseomtale eller
henvendelser til ministeriet - bliver opmærksom på forhold, hvor
der er en sandsynlighed for, at gældende regler ikke er overholdt.
Dette gælder, selvom der ikke er tale om spørgsmål af
principiel karakter.
Det er op til ministeriets vurdering, hvilke reaktioner
der i sådanne tilfælde er behov for. Ministeriet kan f.eks.
anmode kommunalbestyrelsen om at tage sagen op til behandling, ministeriet
kan afgive udtalelse om lovgivningen på området eller indkalde
parterne til møde. Ministeriet kan desuden indhente sagsakter hos
kommunen eller organisationen/institutionen. Er der tale om legalitetsmangler
i kommunens udøvelse af tilsynet, kan ministeriet i yderste konsekvens
indbringe sagen for tilsynsrådet.
Indhold
Indledning
1.
Beboerdemokrati
2.
Lejefastsættelse m.v.
3.
Vedligeholdelse og istandsættelse
4.
Lejerens installations- og råderet
4.1.
Reglernes anvendelsesområde
4.2.
Installationsretten
4.3.
Råderetten
4.4.
Tvister
5.
Beboerindskud og depositum
6.
Betaling for varme og vand m.v.
7.
Betaling til fællesantenner m.v.
8.
Opsigelse og ophævelse
9.
Tilsyn
Bolig- og Byministeriet, den 6. juli
1998
Birgitte Fæster
/Eva Berthram
Lignende dokumenter
- 1997 LSF 29 FORSLAG TIL LOV OM LEJE AF ALMENE BOLIGER Retsinformation · 17. december 1997
- 1997 BTL 29 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM LEJE AF ALMENE BOLIGER NR L 29 1997-98. 1. SAMLING Retsinformation · 19. januar 1998
- 1997 LSF 54 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LEJE OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE (ÆNDRING AF LEJELOVENS ANVENDELSESOMRÅDE OG FORSKELLIGE REVISIONSBESTEMMELSER) Retsinformation · 30. juni 1998
- Vejledning om kollektive bofællesskaber i almene familieboliger Retsinformation · 11. maj 2016
- Tillæg til vejledning om udlejning af almene boliger Retsinformation · 15. juli 1998
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lov om tvungen administration af udlejningsejendomme og lov om byfornyelse og udvikling af byer (Forenkling og modernisering af lejelovgivningen) Retsinformation · 12. marts 2015