Spring til indhold

Retsinformation

Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Entreprenørforeningen for Superfos Dammann-Luxol A/S (advokat Helge Werner). Dommere: Brink, Poul Fl. Hansen, Erik Jensen, Kardel (retsformand), Kofod, Jørn Møller og Sløk. Bod 2.3.2. Kollektiv arbejdsret, generelt. Arbejdsgiverforhold forelå ikke.(* 1) (* 2)

DOM nr 3905 af 03/11/1992DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Landsorganisationen i Danmark for

Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk

Arbejdsgiverforening for Entreprenørforeningen for Superfos Dammann-Luxol A/S

(advokat Helge Werner). Dommere: Brink, Poul Fl. Hansen, Erik Jensen, Kardel

(retsformand), Kofod, Jørn Møller og Sløk. Bod 2.3.2. Kollektiv

arbejdsret, generelt. Arbejdsgiverforhold forelå ikke.(* 1) (* 2)

Under denne sag har klagerne, Landsorganisationen i Danmark for

Specialarbejderforbundet i Danmark, indklaget Dansk Arbejdsgiverforening for

Entreprenørforeningen for Superfos Dammann-Luxol A/S for Arbejdsretten og

nedlagt følgende påstand:

Indklagede, Superfos Dammann-Luxol A/S, har handlet overenskomststridigt

ved den 20. - 21. februar 1990 at lade oplosning af M/S Eikvaag ske uden

anvendelse af havnearbejdere.

Indklagede tilpligtes til Specialarbejderforbundet i Danmark at betale en

efter rettens skøn fastsat bod.

De indklagede har påstået frifindelse.

Sagens nærmere omstændigheder er følgende:

Den 20. februar 1990 ankom M/S Eikvaag til Esbjerg med en last

granitklumper (20 x 20 cm) til kystsikring. Losning blev påbegyndt kl. 17

uden anvendelse af havnearbejdere. Losningen skete ved søfolkene ved hjælp af

skibets kran og bobcat. Losningen var færdig den følgende dag kl. 8. Lastens

modtagere var Superfos Dammann-Luxol A/S. Dette selskab havde tidligere været

medlem af Sydvestjydsk Arbejdsgiverforening (nu Arbejdsgiverforeningen for

Handel, Transport og Service). Superfos Dammann-Luxol A/S havde den 3.

oktober 1985 udmeldt sig af den pågældende arbejdsgiverforening med

henvisning til, at firmaets arbejdsområde i Esbjerg var overgået til Esbjerg

Vesterhavsral A/S. Udmeldingen blev bekræftet ved en skrivelse fra

arbejdsgiverforeningen dateret oktober 1985. Esbjerg Vesterhavsral A/S var

medlem af Sydvestjydsk Arbejdsgiverforening. Direktøren i dette selskab, Alex

Nyboe, var efter det oplyste tidligere afdelingsleder i Superfos

Læs alt

Dammann-Luxol A/S. Mellem Sydvestjydsk Arbejdsgiverforening og

Specialarbejderforbundet i Danmarks afdeling i Esbjerg er der indgået en

kollektiv overenskomst, hvoraf det følger, at losning og lastning henhører

under denne overenskomst.

Sagen blev behandlet ved et fællesmøde den 21. marts 1990 med Dansk

Arbejdsgiverforening og Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og

Service. Under dette møde afviste arbejdsgiversiden at behandle sagen under

henvisning til, at Superfos-Dammann-Luxol A/S ikke var medlem af Sydvestjydsk

Arbejdsgiverforening.

Der afholdtes et nyt fællesmøde, hvor denne gang Entreprenørforeningen

repræsenterede den indklagede virksomhed. Under dette møde gjorde

arbejdsgiversiden gældende, at losningen var bestilt frit losset på lastvogn,

og at der ikke ved losningen havde bestået et arbejdsgiverforhold, hvorfor

der ikke forelå brud på den gældende overenskomst.

Om disse forhold er det i en skrivelse af 18. november 1991 fra

skibsmæglerfirmaet Lehmann Jensen I/S, Lemvig, oplyst, at man i sin tid

foranledigede den pågældende transport, og at der i skibets fragt var

inkluderet losning med skibets gravemaskine til lastbiler på kajen.

Af Fællesoverenskomsterne af 1987 for provinsen mellem Sammenslutningen af

Havne- og Købmandsorganisationer i Danmark og Specialarbejderforbundet i

Danmark § 6 fremgår, at der til arbejde om bord i skibe på over 160 tons

d.w., dog i skibe på over 400 tons d.w. med trælast antages arbejdere fra

land.

Under sagen er fremlagt en faglig voldgiftskendelse af 14. oktober 1985

vedrørende fortolkning af denne bestemmelse. Det hedder heri:

»Reglen i Fællesoverenskomstens Særlige Bestemmelser § 6 tager sigte

på at afgøre, hvornår folk fra skibet må udføre losnings- og lastningsarbejde

i skibet. Det må kun ske i mindre skibe op til 160, respektive 400 tons d.w.

Der kan ikke fra denne regel drages nogen slutning om, at der ved større

skibe altid skal mønstres havnearbejdere. Bestemmelsen i lokaloverenskomstens

§ 14g angår efter sin ordlyd »lempning af korn ved lastning«,

således som anført af de indklagede. Bestemmelsen kan efter opmandens

opfattelse ikke fortolkes således, at der også består en pligt til at

udmønstre mandskab i tilfælde, hvor der ikke er behov for lempning, og hvor

det udmønstrede mandskab således ikke vil have noget arbejde at udføre.'

Der er under sagen afgivet forklaringer af afdelingsformand Svend Erik

Kristensen og direktør Alex Nyboe.

Svend Erik Kristensen har forklaret, at han er afdelingsformand bl.a. for

havnearbejderne. I midten af firserne blev Esbjerg Vesterhavsral oprettet.

Alex Nyboe, der både var direktør her og havde en ledende stilling i Superfos

Dammann-Luxol, var den, man forhandlede med. Superfos Dammann-Luxol havde

tidligere stået for losning i Esbjerg som stevedorefirma og havde anvendt

havnearbejdere. Efter vidnets opfattelse var Esbjerg Vesterhavsral og

Superfos Dammann-Luxol integreret. Ikke bare var der samme leder, men Esbjerg

Vesterhavsral stod også i telefonbogen under Superfos Dammann-Luxol. Ved en

enkelt lejlighed, hvor Esbjerg Vesterhavsral var idømt en bod, blev boden

betalt af Superfos Dammann-Luxol. Først den 21. februar om morgenen blev man

opmærksom på, at skibet var kommet. I afdelingen gik man ud fra, at det var

Esbjerg Vesterhavsral, der var modtager. Såfremt havnearbejdere skulle have

stået for losningen, skulle der være anvendt ca. 5 mand, og vidnet har

opgjort tabet til 21.825 kr.

Alex Nyboe har forklaret, at han er regionschef i Superfos Dammann-Luxol

og har arbejdet 30 år i firmaet, herunder de sidste 13 år som chef. Da

Esbjerg Vesterhavsral blev oprettet i 1984-85, blev det bestemt, at han også

skulle stå for dette. To andre firmaer gik med. Superfos Dammann-Luxol havde

en andel af aktiekapitalen på 40 %. Da Superfos Dammann-Luxol herefter ikke

skulle beskæftige sig med stevedorevirksomhed, udmeldte man selskabet af

arbejdsgiverforeningen. Den pågældende ladning var bestemt som kystsikring

for Vestkraft og skulle være af en bestemt granittype. Superfos ringede

derfor til mægleren, der havde repræsentationsretten for det pågældende brud.

Mægleren arrangerede transporten. Losningen skete ved en speciel hydraulisk

kran, der kan køre frem og tilbage over skibets luger. Den betjenes af en

gravemester med specialuddannelse, og losningen sker direkte til lastbil uden

bistand af havnearbejdere.

Klagerne har gjort gældende, at Superfos Dammann-Luxol ikke reelt har

udmeldt sig af arbejdsgiverforeningen, idet man har ladet arbejdet udføre af

et selskab, man selv var deltager i, og som man havde ledelsen af. En sådan

udmeldelse frigør ikke selskabet fra overenskomsten. Den anden part i

overenskomsten er i øvrigt ikke underrettet om udmeldelsen, og der er ikke

etableret frigørelseskonflikt. Der foreligger således identitet mellem

Superfos Dammann- Luxol og Esbjerg Vesterhavsral. Indklagede kendte

overenskomsten, hvis hensigt det er at give arbejderne på havnen fortrinsret.

Indklagede handlede bevidst, da man indgik kontrakten om levering af

granitten, og forholdet må herefter betragtes som en omgåelse af

overenskomsten.

Indklagede har anført, at Superfos Dammann-Luxol ikke er bundet af

overenskomsten. Der foreligger ikke identitet mellem dette selskab og Esbjerg

Vesterhavsral. Opsigelsen var begrundet med, at aktiviteterne var overgået

til et andet selskab. I dette selskab havde Superfos Dammann-Luxol A/S ikke

den bestemmende indflydelse, idet man kun var aktionær for 40 %. Udmeldelsen

var derfor fuldt ud gyldig og havde i hvert fald gyldighed fra og med

overenskomstfornyelsen i 1987. Hertil kommer, at der ikke var behov for at

anvende havnearbejdere, og i disse tilfælde består der heller ingen pligt

hertil, når fragten er bestilt losset frit på lastvogn. Såfremt der

overhovedet skulle være tale om en forpligtelse til at anvende

havnearbejdere, måtte et sådant krav være rettet over for det pågældende

rederi.

Arbejdsretten skal udtale:

Efter de foreliggende oplysninger om fragtaftalen finder Arbejdsretten, at

der ikke har foreligget noget arbejdsgiverforhold for Superfos Dammann-Luxol

A/S i forbindelse med den skete losning, idet det pågældende skibsmæglerfirma

havde bestilt ladningen frit læsset om bord på lastbil i Esbjerg.

Der er heller ikke grundlag for at antage, at der foreligger omgåelse af

overenskomsten.

Af disse grunde frifinder Arbejdsretten herefter de indklagede.

T h i k e n d e s f o r r e t :

De indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for Entreprenørforeningen for

Superfos Dammann-Luxol A/S, frifindes.

I sagsomkostninger skal klagerne, Landsorganisationen i Danmark for

Specialarbejderforbundet i Danmark, betale 2.000 kr. til Arbejdsretten.

Officielle noter

(* 1)

Lignende dokumenter