Spring til indhold

Retsinformation

Konfliktvarsel. Lovligt fagligt formål.(* 1) (* 2) Kommunernes Landsforening for Odense Kommune (advokat Jørgen Ovesen) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Christian Daugaard) Dommere: Peter Andersen, Annette Elmer, Erik Jensen, Kardel (retsformand), Henrik Lind, Terkel Lund-Nielsen og Aage Spang-Hanssen.

DOM nr 3656 af 14/10/1993DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Konfliktvarsel. Lovligt fagligt formål.(* 1) (*

2) Kommunernes Landsforening for Odense Kommune (advokat Jørgen Ovesen) mod

Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark

(konsulent Niels Christian Daugaard) Dommere: Peter Andersen, Annette Elmer,

Erik Jensen, Kardel (retsformand), Henrik Lind, Terkel Lund-Nielsen og Aage

Spang-Hanssen.

Under denne sag har Kommunernes Landsforening for Odense Kommune nedlagt

påstand om, at den af Specialarbejderforbundet i Danmark overfor Odense

Kommune (busprojektet Spedsbjergskolen) varslede arbejdsstandsning kendes

ulovlig.

De indklagede, Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet

i Danmark, har påstået frifindelse.

1. og 2. strejkevarsel er afgivet henholdsvis den 4. og 25. maj 1992.

Det formelle grundlag for strejkevarslerne bestrides ikke.

De nærmere omstændigheder i sagen er følgende:

Den 12. november 1991 udarbejdede fuldmægtig John Hansen, Områdekontor

Centrum Nord, Odense, et notat vedrørende busprojekter m.v. til brug for Det

sociale Udvalgs møde den 19. november 1991. I notatet blev der undersøgt

forskellige muligheder med hensyn til etablering af busprojek

ter og anvendelse af Spedsbjergskolen som udflytterbørnehave.

I udvalgets møde den 4. december 1991 blev der givet bemyndigelse til

Magistraten til at anvende 725.000 kr. til indkøb og klargøring af 5 busser

m.v. I et notat af s.d. fremgår det, at et medlem af Det sociale Udvalg havde

henledt opmærksomheden på, at skolevæsenet havde »en masse

buskørsel«, og at man i den forbindelse betaler minimum 6 timer om

dagen. I den anledning henstillede det pågældende medlem af socialudvalget,

at man skulle tage kontakt til skolevæsenet for at høre, om der skulle være

muligheder for, at disse busser eventuelt kunne klare noget af transporten

til Spedsbjergskolen. I et notat af 30. marts 1992 gennemgås dette forslag,

men det afvises af økonomiske grunde.

Læs alt

Den 19. december 1991 fandt der forhandlinger sted med repræsentanter for

Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund og Pædagogisk Medhjælperforbund.

Efter de foreliggende notater om disse møder blev der ikke protesteret mod

projektet fra disse foreningers side.

Under sagen er der fremlagt en erklæring af 4. marts 1993 fra Pædagogisk

Medhjælperforbund til Specialarbejderforbundet i Danmark »vedr.

regelmæssig buskørsel med børn i daginstitutioner«. I erklæringen gives

der udtryk for, at »vores overenskomst ikke dækker buskørsel, og at de

timer, der går hertil derfor må aflønnes efter SIDs overenskomst«.

Specialarbejderforbundet i Danmark rettede den 10. december 1991

henvendelse til Odense Kommune, og efter gentagne henvendelser fra forbundet

blev der den 23. april 1992 afholdt et møde. Mødereferatet er sålydende:

»SID-Transport foreslår, at der for chauffører ved

daginstitutionernes busprojekter indgås en tiltrædelsesaftale til

overenskomst for chauffører ved Odense Bytrafik.

Repræsentanter for Odense kommune oplyste, at kørslen f.t. alene omfatter

2 x 15-25 min./dagligt og udføres af personale i daginstitutionen. Som følge

heraf kan Odense kommunes repræsentanter ikke tiltræde det af SID-Transport

fremsatte forslag.

Odense kommunes repræsentanter gav tilsagn om, at sagen kan optages til

fornyet drøftelse, såfremt kørslens omfang ændres væsentligt.

SID-Transport forbeholder sig sin stilling.«

Sagen blev rejst for Arbejdsretten ved klageskrift af 9. september 1992.

Under sagen er der afgivet forklaring af fuldmægtig John Hansen, der har

forklaret, at der i den centrale del af Odense ikke er mulighed for at

etablere nye børneinstitutioner. I udkanten af kommunen har denne imidlertid

rådighed over flere bygninger, blandt andet Spedsbjergskolen, ca. 15. km fra

centrum. På denne skole kan der være 120 børn. Ordningen er etableret

således, at der er opsamlingssteder for børn i 3 børnehaver i midtbyen.

Børnene kommer mellem kl. 6.30 og 8.30 og skal så køres til Spedsbjergskolen.

De busser, de kører i, er bygget om, så de er specialindrettede til børnene.

Kørslen fra den børnehave, hvor børnene er afleveret, til Spedsbjergskolen

tager ca. 20-25 min. Med børnene følger 3 børnepædagoger, der alle har stort

kørekort. De kører på skift henholdsvis ud til Spedsbjergskolen og hjem igen

til børnehaven mellem kl. 15.00 og 15.30. Normalt står bussen stille ved

Spedsbjergskolen hele dagen. Såfremt et barn bliver sygt og skal tilbage til

den børnehave, hvor det er afleveret, bliver bussen brugt hertil. Bussen

bliver i øvrigt også lejlighedsvis brugt til for eksempel at køre til

stranden med børnene. Der er i alt 5 busser: de 3 der kører til

Spedsbjergskolen, hvortil der kommer 2, der kører til spejderhytter, der er

lejet specielt til dette formål, og hvor børnene afleveres andet steds i

midtbyen. Man har overvejet spørgsmålet om at lade børnene transportere med

bus, således at bussen samlede børnene op flere steder. Det kan imidlertid

ikke lade sig gøre, da børnene så vidt muligt skal afsted nogenlunde samtidig

fra de 3 børnehaver. Det er væsentligt dyrere, hvis man skulle lade et

busselskab foretage kørslen. Indehaverne af busselskaberne har nemlig krævet,

at der betales for i alt 6 timers drift. Specialarbejderforbundet i Danmark

har klart givet udtryk for, at man kun kan acceptere fuldtidsansatte

chauffører. Dette finder kommunen for dyrt, idet der alene er tale om

beskæftigelse i godt og vel 1 time om dagen. Imidlertid er man fra kommunens

side indstillet på at overveje situationen nærmere og indgå i forhandling med

Specialarbejderforbundet i Danmark, hvis projektet udvikler sig videre. De i

alt 15 børnepædagoger, som kører busserne, får ikke specialaflønning for

dette. Det er der ikke rejst krav om, og brevet af 4. marts 1993 er ukendt

for vidnet indtil dets fremlæggelse under sagen.

Til støtte for klagen er det anført, at det arbejde, som ønskes

overenskomstdækket af Specialarbejderforbundet i Danmark, udføres af

pædagoger og pædagogmedhjælpere som en mindre del af deres arbejdsområde. Der

er tale om et arbejde på 2 x 25 min. dagligt, og dette skal sættes i relation

til 3 fuldtidsansatte pædagogers arbejdstid. Området er allerede dækket af

overenskomst med Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund og Pædagogisk

Medhjælperforbund. Kommunen har drøftet spørgsmålet med disse organisationer,

og der er ikke, fra deres side, kommet protester. På denne baggrund kan der

ikke tillægges skrivelsen af 4. marts 1993 nogen betydning.

Specialarbejderforbundet i Danmark har ikke medlemmer beskæftiget ved det

pågældende arbejde, og Pædagogisk Medhjælperforbund er medlem af samme

hovedorganisation som Specialarbejderforbundet i Danmark. Under hensyn til

arbejdets omfang er det derfor urimeligt at etablere en overenskomst med

Specialarbejderforbundet i Danmark, som ikke følger en loyal interesse med de

afgivne strejkevarsler. Arbejdet for pædagogerne og pædagodmedhjælperne er

accessorisk i forhold til deres egentlige arbejde. Skulle man følge

Specialarbejderforbundet i Danmark, skulle der oprettes 1 stilling som

chauffør for hver bus, men det er ikke muligt at beskæftige en medarbejder

fra Specialarbejderforbundet i Danmark mere end lige godt 50 min. pr. dag.

Undersøgelserne har i øvrigt vist, at det vil være væsentligt dyrere at

henlægge transporten til et busselskab, og opgaverne kan ikke løses af de

forhåndenværende skolebusser. Hertil kommer, at der fra kommunens side er

givet tilsagn om forhandling, såfremt situationen ændrer sig væsentligt.

De indklagede har fremhævet, at man i forbindelse med ordningen blev

opmærksom på, at der opstod et kørselsbehov, som nødvendiggjorde chauffører

til at køre de i alt 5 busser, der blev anskaffet. Arbejdet som chauffør er

ubestrideligt et SID-arbejde, og man fandt, at kommunen, der havde opbygget

en egentlig busdivision under børneinstitutionerne, burde forhandle med

forbundene herom. Man valgte at afgive strejkevarsel, og man fandt og finder

stadig, at en strejke vil forfølge et lovligt, fagligt formål, idet arbejdet

ubestrideligt henhører under Specialarbejderforbundets naturlige område. Man

trænger således ikke ind på andre områder, idet pædagogerne alene har

pædagogisk arbejde, og kørsel af den omhandlede art falder udenfor dette. Et

eventuelt samtykke fra Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund og

Pædagogisk Medhjælperforbund har ingen betydning, da arbejdet, som anført, er

SID-arbejde. Det har heller ingen betydning, at der ikke er medlemmer af

Specialarbejderforbundet i Danmark, der er beskæftiget på området. Dette er

fastslået ved flere afgørelser fra Arbejdsretten. Specialarbejderforbundet i

Danmark har en klar aktuel interesse i at få området overenskomstdækket eller

i hvert fald at kunne komme i forhandling med kommunen. Endelig har de

indklagede anført, at det heller ikke kan tillægges betydning, at Pædagogisk

Medhjælperforbund er medlem af samme hovedorganisation som

Specialarbejderforbundet i Danmark. Også dette spørgsmål er der taget

stilling til i tidligere arbejdsretspraksis.

ARBEJDSRETTEN SKAL UDTALE:

Det pågældende arbejdsområde er ubestrideligt et område, som henhører

under Specialarbejderforbundet i Danmark. Behovet for kørsel er opstået i

forbindelse med etablering af en ny ordning for børneinstitutioner i Odense,

begrundet i, at der ikke er plads til flere institutioner i Odenses bymidte,

hvorfor det har vist sig nødvendigt at køre børnene frem og tilbage dagligt,

for at de kan opholde sig på Spedsbjergskolen og i de 2 spejderhytter, som er

lejet til formålet. Der er indkøbt 5 busser, og efter det foreliggende er

ialt 15 pædagoger beskæftiget med kørsel. Uanset at kørslen alene varer ca. 2

x 25 min. dagligt, må kørslen betragtes som en egentlig transportopgave, som

ikke kan siges at være et accessorium til pædagogernes andre opgaver. Selv om

der ikke er beskæftiget medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark ved

de pågældende opgaver i dag, finder Arbejdsretten, at

Specialarbejderforbundet i Danmark forfølger et lovligt, fagligt formål med

de afgivne strejkevarsler.

Arbejdsretten tager derfor de indklagedes frifindelsespåstand til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t :

De indklagede, Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet

i Danmark, frifindes.

Klagerne, Kommunernes Landsforening for Odense kommune, skal betale 2.000

kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.308 ff, K.92.205, K.92.297.

Lignende dokumenter