Spring til indhold

Retsinformation

Cirkulære om Arbejdsformidlingens administration i forbindelse med bekendtgørelse nr. 1201 af 27. december 1993 af lov om orlov

Gældende CIR nr 25091 af 28/01/1994CirkulæreBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet28. november 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Cirkulære om Arbejdsformidlingens

administration i forbindelse med bekendtgørelse nr. 1201 af 27.

december 1993 af lov om orlov

1.

Ikrafttrædelse m.v.

2.

Hovedprincipperne i orlovsordningerne

II

ARBEJDSFORMIDLINGENS RÅDGIVNING OG

STØTTEMULIGHEDER VED ORLOV, HERUNDER I FORBINDELSE MED

JOBROTATION.

III

ARBEJDSFORMIDLINGENS ADMINISTRATION AF ORLOV TIL

UDDANNELSE.

1.

Adgangskrav for orlovsansøgeren.

1.1

Generelt.

1.2

Lønmodtagere.

1.2.1

Beskæftigelseskrav

1.2.2

Medlemskab af en arbejdsløshedskasse og

dagpengeret.

1.2.3

Aftale om orlov mellem lønmodtager og

arbejdsgiver

1.2.4

Forholdet til Lov om arbejdsløshedsforsikring

Læs alt

mv.

1.3.

Selvstændige erhvervsdrivende.

1.3.1

Beskæftigelseskrav

1.3.2

Medlemskab af en arbejdsløshedskasse og

dagpengeret

1.3.3

Ophør med at arbejde i virksomheden i

orlovsperioden

1.3.4

Forholdet til Lov om arbejdsløshedsforsikring

mv.

1.4

Dagpengeberettigede ledige.

1.4.1

Medlemskab af en arbejdsløshedskasse og

dagpengeret

1.4.2

Lediges orlovsmuligheder i forhold til

handlingsplanen.

1.4.3

Deltidsbeskæftigede, som står tilmeldt

Arbejdsformidlingen

1.4.4

Forholdet til Lov om arbejdsløshedsforsikring

mv.

2.

Orlovens varighed.

2.2

Varighed, samt opdeling i enkeltperioder

2.2

Gentagen orlov

3.

Formidling af erstatningsarbejdskraft til ledige

orlovsstillinger.

4.

Det regionale Arbejdsmarkedsråds mulighed for at yde

et supplerede tilskud til orlovsydelsen.

5.

Arbejdsformidlingens bevilling af orlovsaftalen.

6.

Afholdelse og optjening af ferie i forbindelse med

orlov.

6.1

Afholdelse af ferie.

6.2.

Optjening af ferie.

7.

Underretningspligten mellem Arbejdsformidlingen og

arbejdsløshedskassen.

8.

Klageadgang.

IV

ARBEJDSFORMIDLINGENS ADMINISTRATION AF ORLOV TIL

SABBAT.

1.

Adgangskrav for orlovsansøgeren.

1.1

Generelt.

1.2.

Lønmodtagere.

1.2.1

Beskæftigelseskrav

1.2.2

Medlemskab af en arbejdsløshedskasse og

dagpengeret

1.2.3

Aftale om orlov mellem lønmodtager og

arbejdsgiver

1.2.4

Forholdet til Lov om arbejdsløshedsforsikring

mv.

2.

Orlovens varighed.

2.1

Varighed, samt opdeling i enkeltperioder.

2.2

Gentagen orlov.

3.

Formidling af erstatningsarbejdskraft til ledige

orlovsstillinger.

3.1

Ansættelse af en afløser.

3.2

Deltidsforsikrede/supplerende dagpenge

3.3

Arbejdsgiverens tro og loveerklæring,

ansættelsesbevis og stikprøvekontrol.

4.

Genbesættelse af orlovsstillingen i

orlovsperioden

5.

Arbejdsformidlingens bevilling af orlovsaftalen.

6.

Afholdelse og optjening af ferie i forbindelse med

orlov.

6.1

Afholdelse af ferie.

6.2.

Optjening af ferie.

7.

Underretningspligten mellem arbejdsformidlingen og

arbejdsløshedskassen.

8.

Klageadgang.

V

ARBEJDSFORMIDLINGENS ADMINISTRATION AF ORLOV TIL BØRNEPASNING.

1.

Betingelser for orloven.

1.1.

Generelt.

1.2.

Lønmodtagere.

1.2.1

Dagpengeret efter Lov om dagpenge ved sygdom og

fødsel

1.2.2

Ret til orlov.

1.2.2.1

Lønmodtagerens pligt til at varsle den

retmæssige orlov.

1.2.2.2

Personer der er ansat i jobtræning eller som er

midlertidigt ansat.

1.2.3

Aftalt orlov.

1.2.4

Forholdet til Lov om arbejdsløshedsforsikring

mv.

1.3.

Selvstændig erhvervsdrivende.

1.3.1

Dagpengeret efter Lov om dagpenge ved sygdom og

fødsel

1.3.2

Ophør med at arbejde i virksomheden i

orlovsperioden

1.3.3

Forholdet til Lov om arbejdsløshedsforsikring

mv.

1.4

Ledige.

1.4.1

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskase.

1.4.1.1

Medlemskab af en arbejdsløshedskasse og

dagpengeret

1.4.1.2

Lediges orlovsmulighed i forhold til handlingsplanen.

1.4.1.3

Deltidsbeskæftigede, som står tilmeldt

Arbejdsformidlingen.

1.4.1.4

Forholdet til Lov om arbejdsløshedsforsikring

mv.

1.4.2

Kontanthjælpsmodtagere.

2.

Orlovens varighed.

2.1

Varighed samt opdeling i enkeltperioder.

2.2

Gentagen orlov.

3.

Formidling af erstatningsarbejdskraft til ledige

orlovsstillinger.

4.

Supplerende tilskud til orlovsydelsen.

5.

Arbejdsformidlingens bevilling af orlovsaftalen.

6.

Afholdelse og optjening af ferie i forbindelse med

orlov.

6.1

Afholdelse af ferie.

6.2

Optjening af ferie.

7.

Underretningspligten mellem arbejdsformidlingen og

arbejdsløshedskassen samt Arbejdsformidlingen og

bopælskommunen.

8.

Klageadgang mv.

I INDLEDNING

1. Ikrafttrædelse m.v.

Dette cirkulære træder i kraft dags dato.

Aftaler som indgås efter bekendtgørelse nr. 1201 af 27. december

1993 af lov om orlov (i det følgende kaldet lov om orlov)

administreres efter dette cirkulære. Orlov i henhold til lov om orlov,

som er bevilget efter den 1. januar 1994 og indtil dato administreres efter

lov om orlov.

AF-cirkulære nr. 10/93 af 17. juni 1993 om

Arbejdsformidlingens administration i forbindelse med Lov om ændring af

Lov om orlovsydelse til uddannelse og Lov om ændring af Lov om

forældreorlovsydelse er bortfaldet med virkning fra den 1. januar 1994.

Orlov, som er bevilget i henhold til det nævnte regelsæt,

administreres dog fortsat efter disse retningslinier.

Ved Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1202 af

27. december 1993 om orlov til uddannelse, sabbat og børnepasning er

fastsat nærmere regler for orlov til uddannelse, sabbat og

børnepasning. Bekendtgørelsen er trådt i kraft den 1.

januar 1994 og har virkning til den 31. december 1996. Det skal

bemærkes, at orlov til sabbat skal være bevilget af

Arbejdsformidlingen senest den 31. december 1994, og orlov til sabbat kan

ikke løbe længere end til den 31. december 1995.

I henhold til § 56, stk. 1 i bekendtgørelse nr.

1202 om orlov til uddannelse, sabbat og børnepasning er

bekendtgørelse nr. 324 af 20. maj 1993 om jobrotation og

forældreorlovsydelse og bekendtgørelse nr. 325 af 20. maj 1993

om jobrotation og orlovsydelse til uddannelse ophævet den 1. januar

1994. endvidere ophæves bekendtgørelse nr. 819 af 13. oktober

1993 om orlov til uddannelse, sabbat og børnepasning.

2. Hovedprincipperne i orlovsordningerne.

Hovedformålet med orlovsordningerrne er gennem

jobrotation at skabe større cirkulation på arbejdsmarkedet.

Et vigtigt formål med loven er endvidere at

understøtte virksomhedernes behov for opkvalificering af

arbejdskraften, den enkeltes behov for at forbedre sine kvalifikationer samt

give småbørnsfamilierne bedre vilkår.

Ved indførelsen af sabbatorloven gives der mulighed

for, at lønmodtagere i den periode kan søge nye personlige

udfordringer.

Genbesættelseskravet som findes i de gamle

uddannelses- og forældreorlovsordninger bortfalder i forbindelse med

den nye uddannelsesorlov og børnepasningsorlov, mens der i

sabbatorlovsordningen er krav om genbesættelse af orlovsstillingen.

Det vil imidlertid være muligt for den arbejdsgiver,

som beslutter sig for at genbesætte den ledige orlovsstilling at

få løntilskud og tilskud til oplæring af den ledige

afløser efter reglerne i Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Som noget nyt indføres retten til

børnepasningsorlov for lønmodtagere i 13 26 uger.

Lønmodtagere skal varsle over for arbejdsgiveren, at de ønsker

at afholde børnepasningsorlov. Lønmodtagerne skal opfylde de

generelle betingelser, men behøver ikke arbejdsgiverens accept til

orlov.

Kontanthjælpsmodtagere får adgang til

børnepasningsorlov, og i disse tilfælde er det

bopælskommunen, som indstiller til Arbejdsformidlingen, om der kan

bevilges orlov.

Bortset fra den retmæssige børnepasningsorlov

bygger ordningerne fortsat på en frivillig aftale mellem arbejdsgiver

og lønmodtager.

Beskæftigelseskravet i forbindelse med

uddannelsesorlov og sabbat er en vis tilknytning til arbejdsmarkedet (se

nærmere om dette i pkt. 1.2.1. i afsnittene om orlov til uddannelse og

orlov til sabbat). Dette er ikke ændret, men derimod kræves ikke

i modsætning til tidligere medlemskab af en a-kasse i en

længere tidsperiode.

Uddannelsesorlovsperioden er fastsat til mindst 1 uge i

sammenhæng og højst 1 år. Det er nu muligt at få

opdelt uddannelsesorlov, idet der dog skal bevilges mindst 1 uges

sammenhængende uddannelsesorlov. Uddannelsesorlovsydelsen

forhøjes til 100% af højeste dagpengesats. Samtidig er der i

forhold til det hidtidige frie uddannelsesvalg i Lov om ændring af Lov

om orlovsydelse til uddannelse sket en skærpelse, idet der nu kun kan

søges uddannelsesorlov til uddannelser, som ligger inden for de

rammer, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 1051 af 17. december 1993

om uddannelser, hvortil der kan opnås uddannelsesgodtgørelse og

orlov til uddannelse.

Som hidtil vil en orlov, der er under afvikling, kunne

blive forlænget, hvis ansøgningen om forlængelse indgives,

mens orloven fortsat løber. Det er i denne forbindelse uden betydning,

om orloven er sammenhængende, eller om den er delt op i enkelte

perioder.

Når der er tale om en forlængelse af en

allerede eksisterende orlov, skal der ikke foretages en ny vurdering af,

hvorvidt orlovspersonen opfylder betingelserne for orlov. Orloven

fortsætter herefter på de samme betingelser, som gælder for

den oprindelige aftale.

Det vil fortsat være muligt at afbryde orlovsaftaler

indgået efter det gamle regelsæt og træffe aftale om orlov

efter lov om orlov. I forbindelse med forældreorlov bevilget i henhold

til de gamle regler, skal der mindst være afviklet 13 uger af

forældreorloven før der kan bevilges orlov til

børnepasning i henhold til de nugældende regler. Dette

gælder således kun i forbindelse med et skift fra den gamle

forældreorlovsordning til den nugældende

børnepasningsorlovsordning.

Hvis en orlov, der er bevilget efter det gamle

regelsæt, afbrydes, vil arbejdsgiveren ikke være forpligtet til

genbesættelse, såfremt der indgås en ny aftale i henhold

til lov om orlov.

Udgangspunktet vil derfor være, at samtlige

målgrupper som hidtil har kunnet benytte sig af orlovsmulighederne ikke

vil være afskåret fra at søge de nye orlovsmuligheder,

såfremt de opfylder de betingelser, som fremgår af lov om

orlov.

I forbindelse med lov om orlov har Arbejdsmarkedsstyrelsen

udarbejdet nye ansøgningsblanketter til brug for administration af

ordningerne. Det skal bemærkes, at hvor der i cirkulæreteksten

står, at "Arbejdsformidlingen skal påse", refererer

dette til et tilsvarende punkt på ansøgningsblanketten.

II ARBEJDSFORMIDLINGENS RÅDGIVNING OG STØTTEMULIGHEDER VED

ORLOV, HERUNDER I FORBINDELSE MED JOBROTATION.

Arbejdsformidlingen skal yde information og vejledning

såvel over for virksomhederne, de offentlige institutioner mv. som over

for lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende, ledige og

kontanthjælpsmodtagere om orlovsordningerne.

Arbejdsformidlingen bør udøve en aktiv rolle

i forbindelse med information og rådgivning om orlovsordningerne og om

de muligheder, Arbejdsformidlingen har for at bistå virksomhederne

blandt andet med formidling af erstatningsarbejdskraft og indgåelse af

aftaler om jobrotation.

Specielt skal Arbejdsformidlingen være

opmærksom på tilfælde, hvor der er tale om orlov inden for

arbejdsområder, hvor der er eller kan forudses flaskehalse.

Arbejdsformidlingen skal kunne rådgive

virksomhederne om uddannelse og efteruddannelse i forbindelse med

uddannelsesorlov for virksomhedens medarbejdere.

Arbejdsformidlingen vil have mulighed for at opkvalificere

ledige i samarbejde med virksomhederne ved jobtræning og

uddannelsespraktik med det sigte at kunne tilbyde kvalificerede

afløsere i forbindelse med ledige orlovsstillinger.

Arbejdsformidlingen har også mulighed for at udnytte

emnebanker/vikarkorps i forbindelse med arbejdsgivernes behov for

erstatningsarbejdskraft.

A-kasserne skal vejlede deres medlemmer i overensstemmelse

med DfA s B-vejledninger om de forsikringsmæssige aspekter af orlov til

uddannelse, sabbat og børnepasning.

Kommunerne udbetaler orlovsydelse til

kontanthjælpsmodtagere, ikke-forsikrede lønmodtagere og

ikke-forsikrede selvstændige erhvervsdrivende, der holder orlov til

børnepasning.

Kommunerne oplyser om mulighederne for supplerende tilskud

til forældre, der holder orlov til børnepasning, jf.

bistandslovens § 69 b.

III ARBEJDSFORMIDLINGENS ADMINISTRATION AF ORLOV TIL UDDANNELSE.

1. Adgangskrav for orlovsansøgeren.

1.1 Generelt.

Uddannelsesorlovsordningen retter sig mod

lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og

dagpengeberettigede ledige.

Ved bevilling af orlovsydelse til uddannelse, skal

Arbejdsformidlingen påse, at orlovsansøgeren er fyldt 25

år.

Arbejdsformidlingen skal endvidere påse, at der

foreligger dokumentation for deltagelse i en uddannelse, hvortil der kan

opnås orlov jf. bekendtgørelse nr. 1051 af 17. december 1993 om

uddannelser, hvortil der kan opnås uddannelsesgodtgørelse og

orlov til uddannelse. Dokumentation for deltagelse i uddannelse foreligger,

når uddannelsesinstitutionen har attesteret, at orlovsansøgeren

er optaget på uddannelsen.

Hvis der ansøges om orlov til uddannelse i

udlandet, skal orlovsansøgeren godtgøre, at der er tale om en

godkendt offentlig uddannelse jf. bekendtgørelse nr. 1202 af 27.

december 1993 om orlov til uddannelse, sabbat og børnepasning. Det er

i bekendtgørelse nr. 1051 af 17. december 1993 fastsat, hvad der

forstås ved en godkendt offentlig uddannelse. Herudover vil der kunne

opnås uddannelsesorlov i udlandet, såfremt det kan

godtgøres, at uddannelsen kan sidestilles med en uddannelse, der ville

have været en godkendt offentlig uddannelse herhjemme, hvilket fx er

tilfældet, hvis der kan ske meritoverførsel.

Det skal bemærkes, at perioder med orlovsydelse til

en uddannelse, der giver ret til SU indenfor SU-klippekortet, kan

trække fra i klippekortet.

Det bemærkes, at hvis orlovsansøgeren har ret

til godtgørelse efter Lov om arbejdsmarkedsuddannelse, kan der ikke

modtages orlovsydelse.

Orlovsydelsen udgør et beløb, der svarer til

arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ved orlov, der aftales og

påbegyndes inden den 1. april 1995.

For lønmodtagere har arbejdsgiveren adgang til at

supplere orlovsydelsen med et aftalt beløb, uden der sker fradrag i

orlovsydelsen.

I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren udbetaler en

løn til lønmodtageren, der overstiger orlovsydelsen, kan

orlovsydelsen udbetales til arbejdsgiveren. Orlovsydelsen udbetales til

arbejdsgiveren med det beløb, lønmodtageren ellers ville have

modtaget i orlovsydelse, d.v.s. efter eventuelt fradrag for

lønmodtagerens arbejde, indtægter m.v. i orlovsperioden.

Orlovsydelse til ledige på dimittendsats

udgør et beløb svarende til dagpengebeløbet for

dimittender (nyuddannede).

Ved orlov, der påbegyndes efter den 1. april 1995

udgør orlovsydelsen et beløb svarende til 80 % af

arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, uanset om

orloven er aftalt før eller efter denne dato.

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at ved opdelt

orlov, der er aftalt inden den 1. april 1995, og hvor første del af

orlovsperioderne er påbegyndt inden denne dato, udbetales den

høje sats, uanset at den resterende del af orlovsperioderne afholdes

efter den 1. april 1995.

Orlov til uddannelse skal være iværksat og

afsluttet senest den 31. december 1996. Der henvises i øvrigt til

afsnit I, pkt. 1.

1.2 Lønmodtagere.

1.2.1 Beskæftigelseskrav.

I forbindelse med en lønmodtagers

ansøgning om orlov skal Arbejdsformidlingen påse, at

beskæftigelseskravet er opfyldt.

En fuldtidsbeskæftiget lønmodtager skal inden

for de sidste 5 år før orloven have været ansat som

lønmodtager eller have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i

væsentligt omfang svarende til 3 års

fuldtidsbeskæftigelse.

En deltidsbeskæftiget lønmodtager skal inden

for de sidste 5 år før orloven have været ansat som

lønmodtager eller drevet selvstændig erhvervsvirksomhed svarende

til 2 års fuldtidsbeskæftigelse.

Til opfyldelse af beskæftigelseskravet medregnes

også beskæftigelse i udlandet.

Dokumentation for beskæftigelse foreligger,

når lønmodtageren på ansøgningsblanketten på

tro og love har afgivet erklæring om dette.

En lønmodtager anses for at være

fuldtidsbeskæftiget, hvis vedkommende de sidste 10 uger før

orloven har været ansat på fuld tid. Lønmodtagere ansat

på et mindre timetal end 37 timer om ugen anses for at være ansat

på fuld tid, hvis vedkommende er ansat på vilkår, der efter

overenskomst eller lignende aftaler mellem arbejdsgivere og

lønmodtagere kan sidestilles med fuld tid. I alle andre tilfælde

anses lønmodtageren for at være deltidsbeskæftiget.

1.2.2 Medlemskab af en arbejdsløshedskasse og dagpengeret.

Arbejdsformidlingen skal påse, at

arbejdsløshedskassen på ansøgningsblanketten har

attesteret, at lønmodtageren er medlem af en

arbejdsløshedskasse.

Frem til udgangen af 1994 kan lønmodtagere få

bevilget orlov, selvom pågældende ikke er dagpengeberettiget.

Denne undtagelse gælder for orlovsaftaler, der indgås, bevilges

og påbegyndes i 1994 og er gældende, selvom orloven rækker

ind i 1995. Undtagelsen gælder også i forhold til orlov, der er

opdelt, som bevilges og påbegyndes i 1994, og hvor enkelte perioder

afvikles i 1995.

Orlov, der påbegyndes i 1995, er ikke omfattet af

undtagelsen, uanset om den er bevilget i 1994. Ved orlov, der

påbegyndes i 1995, skal Arbejdsformidlingen påse, at

arbejdsløshedskassen på ansøgningsblanketten har

attesteret, at lønmodtageren er dagpengeberettiget ved orlovens

start.

1.2.3 Aftale om orlov mellem lønmodtager og arbejdsgiver

Arbejdsformidlingen skal påse, at det af

ansøgningsblanketten fremgår, at der mellem lønmodtageren

og arbejdsgiveren er indgået en skriftlig aftale om orlov, samt at der

er aftalt nærmere vilkår for tilbagevenden til arbejdspladsen.

Arbejdsformidlingen skal ikke se aftalen.

Det bemærkes, at en naturlig forståelse af

begrebet "orlov" er, at lønmodtageren vender tilbage til

arbejdspladsen efter orloven. Det er dog ikke ensbetydende med, at

orlovspersonen ikke kan afskediges under orloven, idet de almindelige

opsigelsesregler også gælder under orlov.

Ansættelsesforholdet kan opsiges under iagttagelse af de regler og

aftaler, der er gældende for det pågældende

ansættelsesområde, herunder gældende varsel.

Hvis en lønmodtager opsiges til fratrædelse

inden orlovens udløb, vil vedkommende kunne fortsætte med at

holde orlov indtil orlovsperiodens udløb. Det er ligeledes muligt for

en lønmodtager, som sidder i opsagt stilling at indgå aftale med

arbejdsgiveren om orlov til uddannelse, således at orlovsperioden

delvis kan afvikles efter ansættelsens ophør.

1.2.4 Forholdet til Lov om arbejdsløshedsforsikring mv.

Det skal bemærkes, at orlov til uddannelse ikke

medregnes i ydelsesperioderne efter § 55 i Lov om

arbejdsløshedsforsikring mv. Hvis orlovspersonen udfører

arbejde i orlovsperioden, vil dette arbejde kunne medregnes til opfyldelse af

arbejdskravet i henhold til § 53, stk. 2 i Lov om

arbejdsløshedsforsikring mv.

Det skal bemærkes, at hvis orlovspersonen under

orloven har arbejde og/eller andre indtægter, skal der ske fradrag i

orlovsydelsen efter regler fastsat i henhold til Lov om

arbejdsløshedsforsikring mv.

1.3. Selvstændige erhvervsdrivende.

1.3.1 Beskæftigelseskrav

I forbindelse med en selvstændig

erhvervsdrivendes orlov skal Arbejdsformidlingen påse, at

beskæftigelseskravet er opfyldt.

Selvstændige erhvervsdrivende skal inden for de

sidste 5 år før orloven have været ansat som

lønmodtagere eller have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i

væsentligt omfang svarende til 3 års fuldtidsbeskæftigelse.

Til opfyldelse af beskæftigelseskravet medregnes også

beskæftigelse i udlandet.

Dokumentation for beskæftigelse foreligger,

når den selvstændig erhvervsdrivende på

ansøgningsblanketten på tro og love har erklæret

dette.

1.3.2 Medlemskab af en arbejdsløshedskasse og dagpengeret

Arbejdsformidlingen skal endvidere påse, at

arbejdsløshedskassen på ansøgningsblanketten har

attesteret, at den selvstændige erhvervsdrivende er medlem af en

arbejdsløshedskasse.

Frem til udgangen af 1994 kan selvstændige

erhvervsdrivende få bevilget orlov, selvom pågældende ikke

er dagpengeberettiget. Denne undtagelse gælder for orlov, der bevilges

og påbegyndes i 1994 og er gældende, selvom orloven rækker

ind i 1995. Undtagelsen gælder også i forhold til opdelt orlov,

der bevilges og påbegyndes i 1994, og hvor enkelte perioder afvikles i

1995.

Orlov, der påbegyndes i 1995 er ikke omfattet af

undtagelsen, uanset om den er bevilget i 1994. Ved orlov, der

påbegyndes i 1995 skal Arbejdsformidlingen påse, at

arbejdsløshedskassen på ansøgningsblanketten har

attesteret, at den selvstændige erhvervsdrivende er dagpengeberettiget

ved orlovens start.

1.3.3 Ophør med at arbejde i virksomheden i orlovsperioden

Det er en betingelse for orlov, at den

selvstændige erhvervsdrivende ikke arbejder i virksomheden i

orlovsperioden. Arbejdsformidlingen skal påse, at der på

ansøgningsblanketten foreligger erklæring fra

arbejdsløshedskassen om dette.

1.3.4 Forholdet til Lov om arbejdsløshedsforsikring mv.

Det skal bemærkes, at orlov til uddannelse ikke

medregnes i ydelsesperioderne efter § 55 i Lov om

arbejdsløshedsforsikring mv. Hvis orlovspersonen udfører

arbejde i orlovsperioden, vil dette arbejde kunne medregnes til opfyldelse af

arbejdskravet i henhold til § 53, stk. 2 i Lov om

arbejdsløshedsforsikring mv.

Det skal bemærkes, at hvis orlovspersonen under

orloven har arbejde og/eller andre indtægter, skal der ske fradrag i

orlovsydelsen efter regler fastsat i henhold til Lov om

arbejdsløshedsforsikring mv.

1.4 Dagpengeberettigede ledige.

1.4.1 Medlemskab af en arbejdsløshedskasse og dagpengeret

Ledige skal ikke som lønmodtagere og

selvstændige erhvervsdrivende opfylde et beskæftigelseskrav for

at få adgang til orlov.

Arbejdsformidlingen skal påse, at der på

ansøgningsblanketten foreligger attestation fra

arbejdsløshedskassen om, at den ledige er medlem af en

arbejdsløshedskasse og er dagpengeberettiget. Der stilles ikke krav om

en bestemt forudgående ledighedsperiode, idet det afgørende er,

at pågældende står registreret som ledig på

Arbejdsformidlingen eller anden lignende formidlingsvirksomhed, som bevirker

fritagelse for fremmøde på Arbejdsformidlingen. Den ledige skal

endvidere modtage arbejdsløshedsdagpenge, eller ville have modtaget

arbejdsløshedsdagpenge, hvis orloven ikke var påbegyndt.

Den særlige overgangsperiode, hvor der ikke

kræves dagpengeret som en betingelse for orlov, gælder ikke for

ledige. Der er således krav om dagpengeret ved orlovens begyndelse samt

ved hver enkelt periodes påbegyndelse, hvis orloven er delt op.

1.4.2 Lediges orlovsmuligheder i forhold til handlingsplanen.

Dagpengeberettigede ledige har ret til orlov til

uddannelse uanset indholdet af handlingsplanen, således at

dagpengeberettigede lediges orlovsmuligheder ikke begrænses af

handlingsplanen. Det kan ikke betragtes som saglig grund for afslag på

ansøgning om orlov, at den ledige ifølge handlingsplanen fx

skal påbegynde et jobtræningsforløb.

1.4.3. Deltidsbeskæftigede, som står tilmeldt

Arbejdsformidlingen

Personer, der er deltidsbeskæftigede som

lønmodtagere, og som samtidig står tilmeldt

Arbejdsformidlingen(teknisk ledige) med eller uden ret til supplerende

dagpenge kan ikke få orlov efter reglerne for ledige, men skal

søge efter reglerne som lønmodtagere.

1.4.4 Forholdet til Lov om arbejdsløshedsforsikring mv.

Det skal bemærkes, at perioder med orlov til

uddannelse ikke medregnes i de perioder, hvor den ledige modtager

arbejdsløshedsdagpenge jf. § 55 i Lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. Hvis orlovspersonen udfører

arbejde i orlovsperioden, vil dette arbejde kunne medregnes til opfyldelse af

arbejdskravet i henhold til § 53, stk. 2 i Lov om

arbejdsløshedsforsikring mv.

Det skal bemærkes, at hvis orlovspersonen under

orloven har arbejde og/eller andre indtægter, skal der ske fradrag i

orlovsydelsen efter regler fastsat i henhold til Lov om

arbejdsløshedsforsikring mv.

2. Orlovens varighed.

2.1 Varighed, samt opdeling i enkeltperioder

Den mindste periode, der kan bevilges orlov til, er 1

sammenhængende uge, og der kan højst bevilges orlov op til 1

år. Der stilles ikke krav om mindste undervisningstimetal og

forberedelsestid i forbindelse med uddannelsen.

Der er mulighed for at dele orloven op i enkelte perioder,

fx hvor uddannelsen er opbygget af moduler i forløb, der ikke er

sammenhængende. Arbejdsformidlingen skal i den forbindelse tage

stilling til hele orlovsforsøget, og der skal således ikke

indgives ansøgning om orlov for hver enkelt periode. Det skal

bemærkes, at hver enkelt periode skal bestå af mindst en

sammenhængende uge.

Arbejdsformidlingen skal i forbindelse med behandlingen af

orlovsansøgningen påse, at orloven ikke er af længere

varighed end uddannelsen.

2.2 Gentagen orlov.

Lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende

kan højst få bevilget orlov til uddannelse i 1 år inden

for en periode på 5 år.

For lønmodtagere gælder begrænsningen

også i forhold til orlov til sabbat, således at der inden for 5

års perioden samlet kun kan opnås orlov i op til 1 år til

enten uddannelse eller sabbat eller i forbindelse med en kombination af de to

ordninger.

Ledige kan højst få bevilget orlov til

uddannelse i 2 år inden for den 7 årige ydelsesperiode efter Lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v. Adgangen til orlov til uddannelse er

ikke begrænset til, at der kun kan bevilges orlov med 1 år i hver

delperiode. Orlov til uddannelse vil således kunne benyttes fuldt ud i

delperiode 1 eller 2. Der kan dog kun bevilges orlov til uddannelse for

ét år ad gangen.

3. Formidling af erstatningsarbejdskraft til ledige

orlovsstillinger.

Arbejdsgiveren angiver på

ansøgningsblanketten, om erstatningsarbejdskraft ønskes til den

ledige orlovsstilling, og om erstatningsarbejdskraften ønskes

formidlet af Arbejdsformidlingen. Der er ikke pligt for arbejdsgiveren til at

ansætte erstatningsarbejdskraft.

I forbindelse med en orlovsansøgning fra en

lønmodtager eller en selvstændig erhvervsdrivende, hvor det

på ansøgningsblanketten er angivet, at en afløser

ønskes, skal Arbejdsformidlingen altid kontakte virksomheden og

tilbyde formidling af erstatningsarbejdskraft.

I forbindelse med information og rådgivning om

orlovsordningerne bør Arbejdsformidlingen i øvrigt altid

tilbyde bistand i forbindelse med formidling af erstatningsarbejdskraft samt

ved indgåelse af jobrotationsaftaler.

Dette gælder særligt i de situationer, hvor AF

bliver opmærksom på, at grupper af medarbejdere i en virksomhed

går på orlov, eventuelt forskellige typer af orlov.

Specielt skal Arbejdsformidlingen udøve en aktiv

rolle i tilfælde af, at der er tale om orlov inden for

arbejdsområder, hvor der er ller kan forudses flaskehalse.

AF skal endvidere informere om mulighederne for at

få ledige orlovsstillinger besat som jobtræningspladser samt

informere om muligheden for at få opkvalificeret afløseren via

uddannelsen med uddannelsesgodtgørelse, herunder deltagelse i

uddannelsespraktik i virksomheden, jf. Lov nr. 1199 af 27. december 1993 om

en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 87, stk. 3.

4. Det regionale Arbejdmarkedsråds mulighed for at yde et

supplerede tilskud til orlovsydelsen.

Ifølge § 12 i bekendtgørelse om orlov

til uddannelse, sabbat og børnepasning kan det regionale

Arbejdsmarkedsråd beslutte at yde et supplerende tilskud til

orlovsydelsen på op til 20 % af den højeste orlovsydelse.

Supplementet kan gives til lønmodtagere, der gennemfører

uddannelse inden for erhvervsområder, hvor der er eller forventes

flaskehalse.

Arbejdsformidlingen kan i forbindelse med

rotationsordninger yde støtte til lønmodtageres uddannelse, jf.

§ 88, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1200 af 27. december 1993 om en

aktiv arbejdsmarkedsindsats.

5. Arbejdsformidlingens bevilling af orlovsaftalen.

Når Arbejdsformidlingen har påset, at alle

betingelserne er opfyldt, bevilger Arbejdsformidlingen orloven. Kopi af

bevillingen sendes til arbejdsløshedskassen og orlovsansøgeren.

I forbindelse med bevilling af orlov til en lønmodtager sendes

endvidere kopi af bevillingen til arbejdsgiveren.

Ved orlov til ledige, der er tilmeldt Arbejdsformidlingen,

afmelder Arbejdsformidlingen pågældende i forbindelse med

bevillingen af orloven. Arbejdsformidlingen skal underrette den ledige herom,

jf. § 20, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 1200 af 27. december 1993 om en

aktiv arbejdsmarkedsindsats.

På den godkendte bevillingsblanket skal

Arbejdsformidlingen angive det 2-cifrede AF-regionsnummer samt

registreringsnummeret i statsregnskabet (Reg.nr.), som

arbejdsløshedskassen herefter vil anføre i dens regnskab ved de

fremtidige udbetalinger af orlovsydelser.

6. Afholdelse og optjening af ferie i forbindelse med orlov.

6.1 Afholdelse af ferie.

Orlov er ikke en kvalificeret feriehindring i relation til

ferieloven, hvorfor der ikke kan udbetales feriepenge, uden at ferien

holdes.

Hvis orlovspersonen holder ferie under orloven, vil der

skulle udbetales feriepenge efter ferielovens regler med deraf

følgende fradrag i orlovsydelsen efter regler fastsat i henhold til

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv.

I forbindelse med vejledning om orlovsordningerne skal

Arbejdsformidlingen gøre opmærksom på, at orlov ikke er en

kvalificeret feriehindring, og at orlovspersonen derfor skal holde ferie

inden ferieårets udløb for at få de optjente feriepenge

udbetalt. Arbejdsformidlingen bør i øvrigt vejlede om, at det

vil være hensigtsmæssigt, at lønmodtageren i forbindelse

med aftalen om orlov aftaler tidspunktet for afholdelse af ferie med

arbejdsgiveren.

6.2. Optjening af ferie.

Der optjenes betalt ferie, hvis arbejdsgiveren udbetaler

løn, andre ydelser eller supplement til orlovsydelsen (jf. § 19 i lov

om orlov), og hvis arbejdsgiveren opgiver disse ydelser til beskatning.

Hvis orlovspersonen ikke optjener feriepenge under

orloven, vil vedkommende have mulighed for at få feriedagpenge det

efterfølgende ferieår.

Feriedagpenge optjenes på baggrund af bl.a.

orlovsydelse udbetalt af en arbejdsløshedskasse til orlovspersonen.

Feriedagpenge kan udbetales til både lønmodtagere og ledige,

når der holdes ferie. Det er dog bl.a. en betingelse for udbetaling, at

orlovspersonen ville have haft ret til arbejdsløshedsdagpenge i

tilfælde af ledighed i feriedagene.

For så vidt angår orlov og feriedagpenge

henvises der i øvrigt til DfA s B-vejledning om de

forsikringsmæssige aspekter af orlov til uddannelse.

7. Underretningspligten mellem Arbejdsformidlingen og

arbejdsløshedskassen.

Arbejdsformidlingen skal underrette

arbejdsløshedskassen om alle forhold af betydning for udbetalingen af

ydelsen, som Arbejdsformidlingen bliver vidende om.

Arbejdsløshedskassen skal meddele

Arbejdsformidlingen, hvis udbetalingen af orlovsydelse stoppes på grund

af, at orloven afbrydes. Arbejdsformidlingen skal herefter betragte ordningen

som ophørt.

8. Klageadgang.

Arbejdsformidlingens afgørelser kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

Arbejdsløshedskassens afgørelser om

udbetaling af orlovsydelse m.v. kan indbringes for Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringen.

IV ARBEJDSFORMIDLINGENS ADMINISTRATION AF ORLOV TIL SABBAT.

1. Adgangskrav for orlovsansøgeren.

1.1 Generelt.

Sabbatorlovsordningen retter sig alene mod

lønmodtagere.

Ved bevilling af orlov til sabbat skal Arbejdsformidlingen

påse, at lønmodtageren er fyldt 25 år.

Der er ikke noget krav om, hvordan orloven bruges, og

orlov til sabbat kan fx bruges til at tage en uddannelse, der ikke er

omfattet af bekendtgørelse nr. 1051 af 17. december 1993 om

uddannelser, hvortil der kan opnås uddannelsesgodtgørelse og

orlov til uddannelse. Sabbatorlov kan også afholdes i udlandet.

Sabbatorlov vil også kunne benyttes i den situation,

hvor flere ansatte medarbejdere i en virksomhed på skift går

på orlov samtidig med, at der ansættes en ledig person som

afløser for medarbejderne. Flere afløsere vil også kunne

erstatte flere medarbejdere på orlov.

Arbejdsformidlingen skal indsende kopi af godkendelser

vedrørende sabbatorlov, hvor flere medarbejdere på skift

går på orlov.

Det bemærkes, at eventuel beskæftigelse under

orloven vil medføre fradrag i orlovsydelsen, jf. Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bestemmelser herom.

orlovsydelsen udgør et beløb, der svarer til

80 % af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. §§

47 og 70 Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Arbejdsgiveren har adgang til at supplere orlovsydelsen

med et aftalt beløb, uden der sker fradrag i orlovsydelsen.

I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren udbetaler en

løn til lønmodtageren, der overstiger orlovsydelsen, kan

orlovsydelsen udbetales til arbejdsgiveren. Orlovsydelsen udbetales til

arbejdsgiveren med det beløb, lønmodtageren ellers ville have

modtaget i orlovsydelse, d.v.s. efter eventuelt fradrag for

lønmodtagerens arbejde, indtægter m.v. i orlovsperioden.

Der er krav om, at der skal ske genbesættelse ved

lønmodtagerens orlov til sabbat. Arbejdsformidlingen skal påse

at der sker genbesættelse i hele orlovsperioden, jf. pkt. 3.

Aftale om orlov til sabbat skal være godkendt af

Arbejdsformidlingen senest den 31. december 1994, og kan ikke løbe

længere end til den 31. december 1995. Der henvises i øvrigt til

afsnit I, pkt. 1.

1.2. Lønmodtagere.

1.2.1 Beskæftigelseskrav

I forbindelse med en lønmodtagers

ansøgning om orlov skal Arbejdsformidlingen påse, at

beskæftigelseskravet er opfyldt.

En fuldtidsbeskæftiget lønmodtager skal inden

for de sidste 5 år før orloven have været ansat som

lønmodtager eller have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i

væsentligt omfang svarende til 3 års

fuldtidsbeskæftigelse.

En deltidsbeskæftiget lønmodtager skal inden

for de sidste 5 år før orloven have været ansat som

lønmodtager eller drevet selvstændig erhvervsvirksomhed svarende

til 2 års fuldtidsbeskæftigelse. Det skal bemærkes, at

personer, der er deltidsbeskæftigede som lønmodtagere, og som

samtidig står tilmeldt Arbejdsformidlingen (teknisk ledige) med eller

uden ret til supplerende dagpenge vil kunne få orlov til sabbat.

Til opfyldelse af beskæftigelseskravet medregnes

også beskæftigelse i udlandet.

Dokumentation for beskæftigelse foreligger,

når lønmodtageren på ansøgningsblanketten på

tro og love har afgivet erklæring om dette.

En lønmodtager anses for at være

fuldtidsbeskæftiget, hvis vedkommende de sidste 10 uger før

orloven har været ansat på fuld tid. Lønmodtagere ansat

på et mindre timetal end 37 timer om ugen anses for at være ansat

på fuld tid, hvis vedkommende er ansat på vilkår, der efter

overenskomst eller lignende aftaler mellem arbejdsgivere og

lønmodtagere kan sidestilles med fuld tid. I alle andre tilfælde

anses lønmodtageren for at være deltidsbeskæftiget.

1.2.2 Medlemskab af en arbejdsløshedskasse og dagpengeret

Arbejdsformidlingen skal påse, at

arbejdsløshedskassen på ansøgningsblanketten har

attesteret, at lønmodtageren er medlem af en

arbejdsløshedskasse.

Frem til udgangen af 1994 kan lønmodtagere få

bevilget orlov, selvom pågældende ikke er dagpengeberettiget.

Denne undtagelse gælder for orlovsaftaler, der indgås, bevilges

og påbegyndes i 1994 og er gældende, selvom orloven rækker

ind i 1995. Undtagelsen gælder også i forhold til opdelt orlov,

der bevilges på påbegyndes i 1994, og hvor enkelte perioder

afvikles i 1995.

Orlov, der påbegyndes i 1995, er ikke omfattet af

undtagelsen, uanset om den er bevilget i 1994. Ved orlov, der

påbegyndes i 1995 skal Arbejdsformidlingen endvidere påse, at

arbejdsløshedskassen på ansøgningsblanketten har

attesteret, at lønmodtageren er dagpengeberettiget ved orlovens

start.

1.2.2 Aftale om orlov mellem lønmodtager og arbejdsgiver

Arbejdsformidlingen skal endvidere påse, at det

af ansøgningsblanketten fremgår, at der mellem

lønmodtageren og arbejdsgiveren er indgået en skriftlig aftale

om orlov, samt at der er aftalt nærmer vilkår for tilbagevenden

til arbejdspladsen. Arbejdsformidlingen skal ikke se aftalen.

Det bemærkes, at en naturlig forståelse af

begrebet "orlov" er, at lønmodtageren vender tilbage til

arbejdspladsen efter orloven. Det er dog ikke ensbetydende med, at

orlovspersonen ikke kan afskediges under orloven, idet de almindelige

opsigelsesregler også gælder under orlov.

Ansættelsesforholdet kan opsiges under iagttagelse af de regler og

aftaler, der er gældende for det pågældende

ansættelsesområde, herunder gældende varsel.

Hvis en lønmodtager opsiges til fratrædelse

inden orlovens udløb, vil vedkommende kunne fortsætte med at

holde orlov indtil orlovsperiodens udløb. Det er ligeledes muligt for

en lønmodtager, som sidder i opsagt stilling at indgå aftale med

arbejdsgiveren om orlov til sabbat, dog således at orlovsperioden

senest skal være afviklet ved ansættelsens ophør.

1.2.4. Forholdet til Lov om arbejdsløshedsforsikring mv.

Det bemærkes, at perioder med orlov til sabbat

opbruger af ydelsesperioderne efter § 55, stk. 1 og 2 i Lov om

arbejdsløshedsforsikring mv. Der henvises i øvrigt til

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om

beskæftigelseskravet og delperioderne.

Udføres der i orlovsperioden arbejde, vil dette

arbejde kunne medregnes til opfyldelse af arbejdskravet i henhold til § 53,

stk. 2 i Lov om arbejdsløshedsforsikring mv.

Det skal bemærkes, at hvis orlovspersonen under

orloven har arbejde og/eller andre indtægter, skal der ske fradrag i

orlovsydelsen efter regler fastsat i henhold til Lov om

arbejdsløshedsforsikring mv.

2. Orlovens varighed.

2.1 Varighed, samt opdeling i enkeltperioder.

Der er ingen nedre grænse for hvor mange dage orlov

til sabbat kan bevilges til. Orlov kan højst bevilges i op til 1

år.

Der er mulighed for at dele orloven op i enkelte perioder.

Arbejdsformidlingen skal i den forbindelse tage stilling til hele

orlovsforløbet, og der skal således ikke indgives

ansøgning om orlov for hver enkelt periode.

Arbejdsformidlingen skal i forbindelse med behandlingen af

orlovsansøgningen påse, at den samlede orlov ikke overstiger 1

år.

2.2 Gentagen orlov.

Lønmodtageren kan højst få bevilget

orlov til sabbat i 1 år inden for en periode på 5 år.

Begrænsningen gælder også i forhold til

orlov til uddannelse, således at der inden for 5 års perioden

samlet kun kan opnås orlov i op til 1 år til enten uddannelse

eller sabbat eller en kombination af de to ordninger.

3. Formidling af erstatningsarbejdskraft til ledige

orlovsstillinger.

3.1 Ansættelse af en afløser.

Der er krav om, at orlovspersonen under hele orloven

erstattes af en afløser.

Arbejdsgiveren angiver på

ansøgningsblanketten, om erstatningsarbejdskraft ønskes

formidlet af Arbejdsformidlingen.

Erstatningsarbejdskraften skal være ledig

umiddelbart forud for tiltrædelse af orlovsstillingen. For at opfylde

denne betingelse skal afløseren som udgangspunkt i mindst 1 dag, inden

orlovsstillingen tiltrædes enten

-

være tilmeldt Arbejdsformidlingen eller anden

lignende formidlingsvirksomhed, som bevirker fritagelse for fremmøde

på Arbejdsformidlingen, eller

-

holde ferie i umiddelbar forlængelse af et

ansættelsesforholds ophør, eller

-

være berettiget til dagpengegodtgørelse

(G-dage) efter § 84 i Lov om arbejdsløshedsforsikring mv.

I forbindelse med information og rådgivning om

orlovsordningerne bør Arbejdsformidlingen i øvrigt altid

tilbyde bistand i forbindelse med formidling af erstatningsarbejdskraft samt

ved indgåelse af jobrotationsaftaler.

Dette gælder særligt i de situationer, hvor AF

bliver opmærksom på, at grupper af medarbejdere i en virksomhed

går på orlov, eventuelt forskellige typer af orlov.

Specielt skal Arbejdsformidlingen udøve en aktiv

rolle i tilfælde af, at der er tale om orlov inden for

arbejdsområder, hvor der eller kan forudses flaskehalse.

AF skal endvidere informere om mulighederne for at

få ledige orlovsstillinger besat som jobtræningspladser samt

informere om muligheden for at få opkvalificeret afløseren via

uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, herunder deltagelse i

uddannelsespraktik i virksomheden, jf. Lov nr. 1199 af 27. december 1993 om

en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 87, stk. 3.

Såfremt arbejdsgiveren selv ønsker at finde

en afløser, skal arbejdsgiveren indsende oplysning om

afløserens navn og cpr.nr. Arbejdsgiveren skal endvidere oplysninger

om, hvorvidt afløseren modtager arbejdsløshedsdagpenge eller

kontanthjælp, og fra hvilken arbejdsløshedskasse/kommune ydelsen

modtages. Arbejdsformidlingen skal i den forbindelse påse, at

vedkommende er ledig. I modsat fald må orloven ikke bevilges. Der

henvises i øvrigt til Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens B-vejledning om orlov til sabbat afsnit

II, pkt. 2.

Orlovsstillingen skal besættes med en afløser

med mindst samme timetal som orlovspersonen.

Det bemærkes, at i tilfælde, hvor flere

medarbejdere efter særlig ansøgning ønsker på skift

at tage orlov til sabbat, vil der kunne ansættes en eller flere ledige

som afløser(e) for disse. Bevillingen dækker således den

samlede ordning. Kravet om, at afløseren skal være ledig, vil

være opfyldt, når afløseren er ledig ved tiltrædelse

af orlovsstillingen, i forbindelse med, at første medarbejder

går på orlov.

3.2 Deltidsforsikrede/supplerende dagpenge

Det vil være muligt for såvel

fuldtidsforsikrede som deltidsforsikrede, der overtager en

deltidsorlovsstilling at få supplerende dagpenge. De sædvanlige

betingelser for opnåelse af supplerende dagpenge skal være

opfyldt, herunder eventuelt udstedelse af frigørelsesattest.

3.3 Arbejdsgiverens tro og loveerklæring, ansættelsesbevis

og stikprøvekontrol.

Arbejdsgiveren skal på tro og love erklære at

ville opfylde sin forpligtelse til at holde stillingen besat i hele

orlovsperioden.

Arbejdsgiveren skal senest en måned efter orlovens

begyndelse indsende kopi af afløserens ansættelseskontrakt til

Arbejdsformidlingen. Det bemærkes at alle beskæftigede har krav

på at få en ansættelseskontrakt. Ved bevilling af orlov,

skal Arbejdsformidlingen gøre arbejdsgiveren opmærksom på,

at arbejdsgiveren skal indsende kopi af ansættelseskontrakten.

Modtager Arbejdsformidlingen ikke en kopi af

ansættelseskontrakten, skal arbejdsgiveren rykkes efter reglerne om

genbesættelse, jf. pkt. 4.

Såfremt Arbejdsformidlingen bliver vidende om, at en

orlovsstilling står ubesat, skal arbejdsgiveren gøres

opmærksom på genbesættelsespligten og forpligtelsen til at

overtage betalingen af orlovsydelsen, samt opfordres til straks at

søge stillingen genbesat, jf. pkt. 4.

Arbejdsformidlingen bør ved stikprøver

kontrollere, at der er ansat afløsere i orlovsstillingerne. Manglende

modtagelse af ansættelseskontrakt kan indicere at der ikke er sket

genbesættelse. Stikprøver kan foretages ved at anmode

virksomheden om at fremsende lønseddel for afløseren i en given

måned/periode. Det regionale Arbejdsmarkedsråd kan

fastsætte nærmere regler herom.

4. Genbesættelse af orlovsstillingen i orlovsperioden

Hvis stillingen bliver ledig i orlovsperioden, skal

arbejdsgiveren uden unødigt ophold genbesætte stillingen med en

ledig.

Arbejdsgiveren skal udfolde alle rimelige

bestræbelser for at søge stillingen genbesat, herunder anmode

Arbejdsformidlingen om at formidle en ledig, hvis arbejdsgiveren ikke selv

kan finde en ny afløser.

Hvis stillingen ikke genbesættes, bliver

arbejdsgiveren forpligtet til at betale orlovsydelsen for den del af

orlovsperioden, hvor der ikke er sket genbesættelse, medmindre den

manglende genbesættelse skyldes, at Arbejdsformidlingen ikke har kunnet

fremskaffe erstatningsarbejdskraft.

Hvis stillingen bliver genbesat inden 6 uger, skal

arbejdsgiveren dog ikke betale ydelsen for den periode, hvor stillingen har

været ubesat

Arbejdsformidlingen træffer afgørelse om fra

hvilken dato, arbejdsgiveren er forpligtet at betale orlovsydelsen, og

Arbejdsformidlingen meddeler arbejdsgiveren dette.

Orlovsydelsen indbetales til Arbejdsformidlingen med det

fulde bruttobeløb efter § 17 i bekendtgørelse om orlov til

uddannelse, sabbat og børnepasning, dvs. uden fradrag for andre

indtægter og skattetræk.

Meddeler arbejdsgiveren, at stillingen er genbesat med en

ny afløser, skal Arbejdsformidlingen påse, at afløseren

er ledig.

5. Arbejdsformidlingens bevilling af orlovsaftalen.

Når arbejdsformidlingen har påset, at alle

betingelserne er opfyldt, bevilger Arbejdsformidlingen orloven. Kopi af

bevillingen sendes til arbejdsløshedskassen, orlovsansøgeren og

arbejdsgiveren. Hvis afløseren er en dagpengeberettiget ledig eller

kontanthjælpsmodtager, sendes kopi af bevillingen til den lediges

arbejdsløshedskasse hhv. kontanthjælpsmodtagerens

bopælskommune.

På den godkendte bevillingsblanket skal

Arbejdsformidlingen angive det 2-cifrede AF-regionsnummer.

Registreringsnummeret i statsregnskabet (Reg.nr.), som er fortrykt på

ansøgningsblanketten, vil arbejdsløshedskassen herefter

anføre i dens regnskab ved de fremtidige udbetalinger af

orlovsydelser.

6. Afholdelse og optjening af ferie i forbindelse med orlov.

6.1 Afholdelse af ferie.

Orlov er ikke en kvalificeret feriehindring i relation til

ferieloven, hvorfor der ikke kan udbetales feriepenge, uden at ferien

holdes.

Hvis orlovspersonen holder ferie under orloven, vil der

skulle udbetales feriepenge efter ferielovens regler med deraf

følgende fradrag i orlovsydelsen efter regler fastsat i henhold til

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv.

I forbindelse med vejledning om orlovsordningerne skal

Arbejdsformidlingen gøre opmærksom på, at orlov ikke er en

kvalificeret feriehindring, og at orlovspersonen derfor skal holde ferie

inden ferieårets udløb for at få de optjente feriepenge

udbetalt. Arbejdsformidlingen bør i øvrigt vejlede om, at det

vil være hensigtsmæssigt, at lønmodtageren i forbindelse

med aftalen om orlov aftaler tidspunktet for afholdelse af ferie med

arbejdsgiveren.

6.2. Optjening af ferie.

Der optjenes betalt ferie, hvis arbejdsgiveren udbetaler

løn, andre ydelser eller supplement til orlovsydelsen (jf. § 19 i lov

om orlov), og hvis arbejdsgiveren opgiver disse ydelser til beskatning.

Hvis orlovspersonen ikke optjener feriepenge under

orloven, vil vedkommende have mulighed for at få feriedagpenge det

efterfølgende ferieår.

Feriedagpenge optjenes på baggrund af bl.a.

orlovsydelse udbetalt af en arbejdsløshedskasse til orlovspersonen.

Feriedagpenge kan udbetales til både lønmodtagere og ledige,

når der holdes ferie. Det er dog bl.a. en betingelse for udbetaling, at

orlovspersonen ville have haft ret til arbejdsløshedsdagpenge i

tilfælde af ledighed i feriedagene.

For så vidt angår orlov og feriedagpenge

henvises der til DfA s B-vejledning om de forsikringsmæssige aspekter

af orlov til sabbat.

7. Underretningspligten mellem Arbejdsformidlingen og

arbejdsløshedskassen.

Arbejdsformidlingen skal underrette

arbejdsløshedskassen om alle forhold af betydning for udbetalingen af

ydelsen, som Arbejdsformidlingen bliver vidende om.

Arbejdsløshedskassen skal meddele

Arbejdsformidlingen, hvis udbetalingen af orlovsydelse stoppes på grund

af, at orloven afbrydes. Arbejdsformidlingen skal herefter betragte ordningen

som ophørt.

8. Klageadgang.

Arbejdsformidlingens afgørelser kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

Arbejdsløshedskassens afgørelser om

udbetaling af orlovsydelse m.v. kan indbringes for Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringen.

V ARBEJDSFORMIDLINGENS ADMINISTRATION AF ORLOV TIL

BØRNEPASNING.

1. Betingelser for orloven.

1.1. Generelt

Børnepasningsorlovsordningen retter sig mod

såvel forsikrede som ikke-forsikrede lønmodtagere og

selvstændige erhvervsdrivende, dagpengeberettigede ledige og

kontanthjælpsmodtagere.

Ved bevilling af orlov til børnepasning skal

Arbejdsformidlingen påse, at det barn, der ønskes orlov til, er

i alderen 0 til 8. år. Alderskravet skal være opfyldt i hele

orlovsperioden. Der kan kun bevilges orlov, indtil barnet fylder 9 år.

Orlovsansøgeren skal oplyse barnets cpr.nr. på

ansøgningsblanketten samt erklære, at orlov holdes for at passe

barnet, og at barnet ikke benytter offentligt dagtilbud i strid med § 10,

stk. 4 i lov om orlov. Disse oplysninger afgiver orlovsansøgeren

på tro og love.

Orlovspersonens bopælskommune kan anmode

Arbejdsformidlingen om at udlevere oplysning om orlovspersonens navn,

cpr.nr., barnets cpr.nr., orlovsperiodens længde samt eventuelt

orlovspersonens adresse, jf. Arbejdsmarkedsstyrelsens skrivelse af 20. januar

1993, som opretholdes i forbindelse med lov om orlov. Ved udlevering af

ovennævnte oplysninger skal ansøgningsblankettens bageste kopi

anvendes. Det skal bemærkes, at udlevering af oplysningerne kun skal

finde sted på bopælskommunens anmodning.

Orlovsydelsen udgør et beløb, der svarer til

80 % af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. §§

47 og 70 i Lov om arbejdsløshedsforsikring mv.

For lønmodtagere har arbejdsgiveren adgang til at

supplere orlovsydelsen med et aftalt beløb, uden der sker fradrag i

orlovsydelsen. I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren udbetaler en

løn til lønmodtageren, der overstiger orlovsydelsen, kan

orlovsydelsen udbetales til arbejdsgiveren.

Orlov til børnepasning skal være

iværksat og afsluttet senest den 31. december 1996. Der henvises i

øvrigt til afsnit I, pkt. 1.

1.2. Lønmodtagere.

1.2.1 Dagpengeret efter Lov om dagpenge ved sygdom og fødsel

Orlov til børnepasning er betinget af, at

lønmodtageren er berettiget til dagpenge efter Lov om dagpenge ved

sygdom og fødsel. Arbejdsformidlingen skal i den forbindelse

påse, at bopælskommunen på ansøgningsblanketten har

attesteret, at lønmodtageren er berettiget til dagpenge ved sygdom og

fødsel.

Orlov til børnepasning er derimod ikke betinget af

medlemskab af en arbejdsløshedskasse.

1.2.2 Ret til orlov.

1.2.2.1 Lønmodtagerens pligt til at varsle den retmæssige

orlov.

Lønmodtagere, der har været ansat mindst 3

måneder i det pågældende ansættelsesforhold, kan

overfor arbejdsgiveren stille krav om retmæssig orlov til

børnepasning for højst 26 uger for hvert barn. Retmæssig

orlov til børnepasning kan opnås for mindst 13

sammenhængende uger, og en lønmodtager kan således

fremsætte kravet 2 gange, hvis hver af orlovsperioderne er på 13

uger.

Retmæssig orlov til børnepasning kan ikke

forlænges.

En lønmodtager, som vil udnytte sin ret til orlov

til børnepasning, er forpligtet til at underrette sin arbejdsgiver

herom mindst 4 uger inden orlovens start. Ved ansættelsesforhold, der

er omfattet af kollektiv overenskomst, kan dette varsel fraviges ved aftale

mellem de berørte organisationer. I øvrige

ansættelsesforhold kan varslet fraviges ved individuel aftale.

Varslet om retmæssig børnepasningsorlov kan

højst udgøre arbejdsgiverens opsigelsesvarsel overfor

lønmodtageren, dog højst 26 uger.

Hvis orlov til børnepasning ønskes for en

længere periode end 26 uger, skal lønmodtageren aftale denne med

arbejdsgiveren. Det skal bemærkes, at hvis lønmodtageren

både ansøger om retmæssig orlov og aftalt orlov, anvendes

den samme ansøgningsblanket.

Hvis lønmodtageren har stillet krav om

retmæssig orlov skal Arbejdsformidlingen påse, at

lønmodtageren på ansøgningsblanketten har angivet, at

orloven er varslet overfor arbejdsgiveren. Arbejdsformidlingen skal

endvidere påse, at det fremgår af blanketten, om

lønmodtageren tidligere har stillet krav om orlov til at passe det

pågældende barn.

Ved fremsættelse af krav om orlov til

børnepasning har lønmodtageren ikke pligt til at oplyse

arbejdsgiveren om, hvor lang tid orloven skal vare. Lønmodtageren skal

imidlertid senest 8 uger inden tilbagevenden til arbejdspladsen underrette

arbejdsgiveren om orlovens slutdato. Hvis lønmodtageren ikke angiver

en slutdato for den retmæssige orlov, skal Arbejdsformidlingen gå

ud fra, at orlov ønskes for maksimal periode, dvs. 26 uger.

1.2.2.2 Personer der er ansat i jobtræning eller som er midlertidigt

ansat.

Adgang til retmæssig orlov gælder for alle

lønmodtagere, som opfylder betingelsen om ret til dagpenge efter Lov

om dagpenge ved sygdom og fødsel, og som har været ansat i det

pågældende ansættelsesforhold i 3 måneder. Det vil

således også være muligt for personer, som er midlertidigt

eller tidsbegrænset ansatte og personer, der er ansat med

løntilskud at kunne varsle retmæssig orlov til

børnepasning. Orlovsperioden vil således delvis kunne afvikles

efter ansættelsesforholdets ophør.

1.2.3 Aftalt orlov.

Hvis orloven er aftalt mellem lønmodtageren og

arbejdsgiveren, skal Arbejdsformidlingen påse, at det af

ansøgningsblanketten fremgår, at der mellem arbejdsgiveren og

lønmodtageren er indgået en skriftlig aftale om orlov, og at der

er aftalt nærmere vilkår for tilbagevenden til arbejdspladsen.

Arbejdsformidlingen skal ikke se aftalen.

Det bemærkes, at en naturlig forståelse af

begrebet "orlov" er, at lønmodtageren vender tilbage til

arbejdspladsen efter orloven. Det er dog ikke ensbetydende med, at

orlovspersonen ikke kan afskediges under orloven, idet de almindelige

opsigelsesregler også gælder under orlov.

Ansættelsesforholdet kan opsiges under iagttagelse af de regler og

aftaler, der er gældende for det pågældende

ansættelsesområde, herunder gældende varsel.

Hvis en lønmodtager opsiges til fratrædelse

inden orlovens udløb, vil vedkommende kunne fortsætte med at

holde orlov indtil orlovsperiodens udløb. Personer i jobtræning,

personer som er ansat midlertidigt eller som sidder i opsagt stilling, har

ligeledes mulighed for at indgå aftale med arbejdsgiveren om orlov til

børnepasning. Orlovsperioden vil således delvis kunne afvikles

efter ansættelsesforholdets ophør.

1.2.4 Forholdet til Lov om arbejdsløshedsforsikring mv.

Det skal bemærkes, at orlov til

børnepasning ikke medregnes i ydelsesperioderne efter § 55 i Lov om

arbejdsløshedsforsikring mv. Hvis orlovspersonen udfører

arbejde i orlovsperioden, vil dette arbejde kunne medregnes til opfyldelse af

arbejdskravet i henhold til § 53, stk. 2, i Lov om

arbejdsløshedsforsikring mv.

Det skal bemærkes, at hvis orlovspersonen under

orloven har arbejde og/eller andre indtægter, skal der ske fradrag i

orlovsydelsen efter regler fastsat i henhold til Lov om

arbejdsløshedsforsikring mv.

1.3. Selvstændige erhvervsdrivende.

1.3.1 Dagpengeret efter Lov om dagpenge ved sygdom og fødsel

For selvstændige erhvervsdrivende er orlov til

børnepasning ikke betinget af medlemskab af en

arbejdsløshedskasse.

For at være berettiget til orlov til

børnepasning skal den selvstændige erhvervsdrivende være

berettiget til dagpenge efter Lov om dagpenge ved sygdom og fødsel.

Arbejdsformidlingen skal i den forbindelse påse, at

bopælskommunen på ansøgningsblanketten har attesteret, at

den selvstændige erhvervsdrivende er berettiget til dagpenge ved sygdom

og fødsel.

1.3.2 Ophør med at arbejde i virksomheden i orlovsperioden

Det er endvidere en betingelse for orlov, at den

selvstændige erhvervsdrivende ikke arbejder i virksomheden i

orlovsperioden. Arbejdsformidlingen skal påse, at der på

ansøgningsblanketten foreligger erklæring om dette. Hvis den

selvstændige erhvervsdrivende er medlem af en

arbejdsløshedskasse, skal arbejdsløshedskassen afgive

erklæringen. Hvis den selvstændige erhvervsdrivende ikke er

medlem af en arbejdsløshedskasse, skal bopælskommunen afgive

erklæringen.

1.3.3 Forholdet til Lov om arbejdsløshedsforsikring mv.

Det skal bemærkes, at orlov til

børnepasning ikke medregnes i ydelsesperioderne efter § 55 i Lov om

arbejdsløshedsforsikring mv. Hvis orlovspersonen udfører

arbejde i orlovsperioden, vil dette arbejde kunne medregnes til opfyldelse af

arbejdskravet i henhold til § 53, stk. 2, i Lov om

arbejdsløshedsforsikring mv.

Det skal bemærkes, at hvis orlovspersonen under

orloven har arbejde og/eller andre indtægter, skal der ske fradrag i

orlovsydelsen efter regler fastsat i henhold til Lov om

arbejdsløshedsforsikring mv.

1.4 Ledige

1.4.1 Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse.

1.4.1.1 Medlemskab af en arbejdsløshedskasse og

dagpengeret.

Arbejdsformidlingen skal påse, at der på

ansøgningsblanketten foreligger attestation fra

arbejdsløshedskassen om, at den ledige er medlem af en

arbejdsløshedskasse og er dagpengeberettiget. Det skal i den

forbindelse bemærkes, at kontanthjælpsmodtagere, som er medlemmer

af en arbejdsløshedskasse skal ansøge om orlov efter

bestemmelserne om kontanthjælpsmodtagere (se nedenfor).

Der stilles ikke krav om en bestemt forudgående

ledighedsperiode, idet det afgørende er, at pågældende

står registreret som ledig på Arbejdsformidlingen eller anden

godkendt offentlig formidling, som bevirker fritagelse for fremmøde

på Arbejdsformidlingen. Den ledige skal endvidere modtage

arbejdsløshedsdagpenge, eller ville have modtaget dagpenge, hvis

orloven ikke var påbegyndt.

1.4.1.2 Lediges orlovsmulighed i forhold til handlingsplanen.

Dagpengeberettigede ledige har ret til orlov til

børnepasning uanset indholdet af handlingsplanen, således at

dagpengeberettigede lediges orlovsmuligheder ikke begrænses

handlingsplanen. Det kan ikke betragtes som saglig grund for afslag på

ansøgning om orlov, at den ledige ifølge handlingsplanen fx

skal påbegynde et jobtræningsforløb.

1.4.1.3 Deltidsbeskæftigede, som står tilmeldt

Arbejdsformidlingen.

Personer, der er deltidsbeskæftigede som

lønmodtagere, og som samtidig står tilmeldt Arbejdsformidlingen

(teknisk ledige) med eller uden ret til supplerende dagpenge kan ikke

søge orlov efter reglerne for ledige, men skal søge efter

reglerne som lønmodtagere.

1.4.1.4 Forholdet til Lov om arbejdsløshedsforsikring mv.

Det skal bemærkes, at perioder med orlov til

børnepasning ikke medregnes i de perioder, hvor den ledige modtager

arbejdsløshedsdagpenge jf. § 55 i Lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. Hvis orlovspersonen udfører

arbejde i orlovsperioden, vil dette arbejde kunne medregnes til opfyldelse af

arbejdskravet i henhold til § 53, stk. 2, i Lov om

arbejdsløshedsforsikring mv.

Det skal bemærkes, at hvis orlovspersonen under

orloven har arbejde og/eller andre indtægter, skal der ske fradrag i

orlovsydelsen efter regler fastsat i henhold til Lov om

arbejdsløshedsforsikring mv.

1.4.2 Kontanthjælpsmodtagere.

Der er i bekendtgørelse nr. 1184 af 23.

december 1993 om orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere og om fradrag

i orlovsydelse, der udbetales af kommunerne, fastlagt nærmere regler

for, hvilke kontanthjælpsmodtagere, der kan få orlov til

børnepasning. Bopælskommunen afgør på baggrund af

denne bekendtgørelse, om det kan indstilles, at orlov til

børnepasning bevilges.

Arbejdsformidlingen skal påse, at der på

ansøgningsblanketten foreligger attestation fra bopælskommunen

om modtagelse af kontanthjælp, samt om bopælskommunen har

indstillet, at orlov til børnepasning bevilges.

2. Orlovens varighed.

2.1 Varighed samt opdeling i enkeltperioder.

Orlov til børnepasning kan bevilges til hver af

forældrene for mindst 13 sammenhængende uger og højst for

52 uger for hvert barn. Det er muligt at opdele orlovsperioden i flere

perioder, dog skal hver enkelt orlovsperiode udgøre mindst 13

sammenhængende uger. Forældrene kan holde orlov til

børnepasning for samme barn samtidig og/eller hver for sig.

2.2. Gentagen orlov.

Orlov til børnepasning begrænses ikke af

udnyttelse af muligheden for orlov til uddannelse og orlov til sabbat.

Orlov til børnepasning medregnes således ikke

i forbindelse med orlov til uddannelse og orlov til sabbat.

3. Formidling af erstatningsarbejdskraft til ledige

orlovsstillinger.

Arbejdsgiveren angiver på

ansøgningsblanketten om erstatningsarbejdskraft ønskes til den

ledige orlovsstilling, og om erstatningsarbejdskraften ønskes

formidlet af Arbejdsformidlingen. Der er ikke pligt for arbejdsgiveren til at

ansætte erstatningsarbejdskraft.

I forbindelse med en orlovsansøgning fra en

lønmodtager eller en selvstændig erhvervsdrivende, hvor det

på ansøgningsblanketten er angivet, at en afløser

ønskes, skal Arbejdsformidlingen altid kontakte virksomheden og

tilbyde formidling af erstatningsarbejdskraft.

I forbindelse med information og rådgivning om

orlovsordningerne bør Arbejdsformidlingen i øvrigt altid

tilbyde bistand i forbindelse med formidling af erstatningsarbejdskraft samt

ved indgåelse af jobrotationsaftaler.

Dette gælder sæaligt i de situationer, hvor AF

bliver opmærksom på, at grupper af medarbejdere i en virksomhed

går på orlov, eventuelt forskellige typer af orlov.

Specielt skal Arbejdsformidlingen udøve en aktiv

rolle i tilfælde af, at der er tale om orlov inden for

arbejdsområder, hvor der er eller kan forudses flaskehalse.

AF skal endvidere informere om mulighederne for at

få ledige orlovsstillinger besat som jobtræningspladser samt

informere om muligheden for at få opkvalificeret afløseren via

uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, herunder deltagelse i

uddannelsespraktik i virksomheden, jf. Lov nr. 1199 af 27. december 1993 om

en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 87, stk. 3.

4. Supplerende tilskud til orlovsydelsen.

Ifølge bistandslovens § 69 b kan

bopælskommunen beslutte at yde et supplerende tilskud til

orlovsydelsen.

Tilskuddet til lønmodtagere og selvstændige

erhvervsdrivende kan højst udgøre kr. 35.000 årligt for

hvert barn, og kan sammen med orlovsydelse højst udgøre 80 % af

den hidtidige indtægt.

For dagpengeberettigede lønmodtagere og

selvstændige erhvervsdrivende skal tilskuddet og orlovsydelsen dog

tilsammen mindst udgøre et beløb svarende til de

arbejdsløshedsdagpenge, orlovspersonen ville være berettiget til

ved fuld ledighed umiddelbart forud for orloven, medmindre tilskuddet hermed

overstiger størrelsen af det tilskud, der er fastsat af

kommunalbestyrelsen.

Tilskuddet til dagpengeberettigede ledige kan sammen med

orlovsydelsen højst udgøre et beløb, svarende til de

arbejdsløshedsdagpenge, som den ledige var berettiget til ved fuld

ledighed umiddelbart forud for orloven.

Kontakthjælpsmodtagere på orlov til

børnepasning kan ikke modtage tilskuddet.

Da det er de enkelte kommuner, der administrerer ordningen

om det supplerende tilskud til orlovsydelsen, herunder beregner tilskuddets

størrelse, bør Arbejdsformidlingen henvise konkrete

forespørgsler om det supplerende tilskud fra orlovsansøgere til

den pågældendes bopælskommune.

5. Arbejdsformidlingens bevilling af orlovsaftalen.

Når Arbejdsformidlingen har påset, at alle

betingelserne er opfyldt, bevilger Arbejdsformidlingen orloven. Hvis

orlovsansøgeren er medlem af en arbejdsløshedskasse, sendes

kopi af ansøgningen til arbejdsløshedskassen og

orlovsansøgeren.

Hvis orlovsansøgeren ikke er medlem af en

arbejdsløshedskasse eller er kontanthjælpsmodtager, sendes kopi

af ansøgningen til bopælskommunen. I forbindelse med bevilling

af orlov til en lønmodtager sendes endvidere kopi af

ansøgningen til arbejdsgiveren.

Ved orlov til ledige, der er tilmeldt Arbejdsformidlingen,

afmelder Arbejdsformidlingen pågældende i forbindelse med

bevillingen af orloven. Arbejdsformidlingen skal underrette den ledige herom,

jf. § 20, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 1200 af 27. december 1993 om en

aktiv arbejdsmarkedsindsats.

På den godkendte bevillingsblanket for forsikrede

orlovsansøgere skal Arbejdsformidlingen angive det 2-cifrede

AF-regionsnummer samt registreringsnummeret i statsregnskabet (Reg.nr.), som

arbejdsløshedskassen herefter vil anføre i dens regnskab ved de

fremtidige udbetalinger af orlovsydelser.

For ikke forsikrede orlovsansøgere skal AF-regionen

på begæring refundere kommunerne orlovsydelsen månedsvis

bagud. Kommunens begæring om refusion af orlovsydelse skal så

vidt muligt være Arbejdsformidlingen i hænde senest den 15. i

efterfølgende måned. Arbejdsformidlingen udbetaler refusionen

til kommunen inden udgangen af den måned, hvori anmodningen er

modtaget.

6. Afholdelse og optjening af ferie i forbindelse med orlov.

6.1 Afholdelse af ferie.

Orlov er ikke en kvalificeret feriehindring i relation til

ferieloven, hvorfor der ikke kan udbetales feriepenge, uden at ferien

holdes.

Hvis orlovspersonen holder ferie under orloven, vil der

skulle udbetales feriepenge efter ferielovens regler med deraf

følgende fradrag i orlovsydelsen efter regler fastsat i henhold til

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv.

I forbindelse med vejledning om orlovsordningerne skal

Arbejdsformidlingen gøre opmærksom på, at orlov ikke er en

kvalificeret feriehindring, og at orlovspersonen derfor skal holde ferie

inden ferieårets udløb for at få de optjente feriepenge

udbetalt. Arbejdsformidlingen bør i øvrigt vejlede om, at det

vil være hensigtsmæssigt, at lønmodtageren i forbindelse

med orloven aftaler tidspunktet for afholdelse af ferie med

arbejdsgiveren.

6.2. Optjening af ferie.

Der optjenes betalt ferie, hvis arbejdsgiveren udbetaler

løn, andre ydelser eller supplement til orlovsydelsen (jf. § 19 i lov

om orlov), og hvis arbejdsgiveren opgiver disse ydelser til beskatning.

Hvis orlovspersonen ikke optjener feriepenge under

orloven, vil vedkommende have mulighed for at få feriedagpenge det

efterfølgende ferieår.

Feriedagpenge optjenes på baggrund af bl.a.

orlovsydelse udbetalt af en arbejdsløshedskasse til orlovspersonen.

Feriedagpenge kan udbetales til både lønmodtagere og ledige,

når der holdes ferie. Det er dog bl.a. en betingelse for udbetaling, at

orlovspersonen ville have haft ret til arbejdsløshedsdagpenge i

tilfælde af ledighed i feriedagene.

For så vidt angår orlov og feriedagpenge

henvises der til DfA s B-vejledning om de forsikringsmæssige aspekter

af orlov til børnepasning.

7. Underretningspligten mellem Arbejdsformidlingen og

arbejdsløshedskassen samt Arbejdsformidlingen og

bopælskommunen.

Hvis orlovsydelsen skal udbetales af

arbejdsløshedskassen skal Arbejdsformidlingen underrette

arbejdsløshedskassen om alle forhold af betydning for udbetalingen af

ydelsen, som Arbejdsformidlingen bliver vidende om.

Arbejdsløshedskassen skal meddele

Arbejdsformidlingen, hvis udbetalingen af orlovsydelse stoppes på grund

af, at orloven afbrydes. Arbejdsformidlingen skal herefter betragte ordningen

som ophørt.

Tilsvarende gælder, hvor bopælskommunen

udbetaler orlovsydelsen.

8. Klageadgang mv.

Arbejdsformidlingens afgørelser kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

Arbejdsløshedskassens afgørelser om

udbetaling af orlovsydelse m.v. kan indbringes for Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringen.

Dette cirkulære træder i kraft dags dato. Der

henvises til afsnit I, pkt. 1.

Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 28. januar

1994

Lignende dokumenter