Cirkulære om Arbejdsformidlingens administration i forbindelse med bekendtgørelse nr. 1201 af 27. december 1993 af lov om orlov
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Cirkulære om Arbejdsformidlingens
administration i forbindelse med bekendtgørelse nr. 1201 af 27.
december 1993 af lov om orlov
1.
Ikrafttrædelse m.v.
2.
Hovedprincipperne i orlovsordningerne
II
ARBEJDSFORMIDLINGENS RÅDGIVNING OG
STØTTEMULIGHEDER VED ORLOV, HERUNDER I FORBINDELSE MED
JOBROTATION.
III
ARBEJDSFORMIDLINGENS ADMINISTRATION AF ORLOV TIL
UDDANNELSE.
1.
Adgangskrav for orlovsansøgeren.
1.1
Generelt.
1.2
Lønmodtagere.
1.2.1
Beskæftigelseskrav
1.2.2
Medlemskab af en arbejdsløshedskasse og
dagpengeret.
1.2.3
Aftale om orlov mellem lønmodtager og
arbejdsgiver
1.2.4
Forholdet til Lov om arbejdsløshedsforsikring
Læs alt
mv.
1.3.
Selvstændige erhvervsdrivende.
1.3.1
Beskæftigelseskrav
1.3.2
Medlemskab af en arbejdsløshedskasse og
dagpengeret
1.3.3
Ophør med at arbejde i virksomheden i
orlovsperioden
1.3.4
Forholdet til Lov om arbejdsløshedsforsikring
mv.
1.4
Dagpengeberettigede ledige.
1.4.1
Medlemskab af en arbejdsløshedskasse og
dagpengeret
1.4.2
Lediges orlovsmuligheder i forhold til
handlingsplanen.
1.4.3
Deltidsbeskæftigede, som står tilmeldt
Arbejdsformidlingen
1.4.4
Forholdet til Lov om arbejdsløshedsforsikring
mv.
2.
Orlovens varighed.
2.2
Varighed, samt opdeling i enkeltperioder
2.2
Gentagen orlov
3.
Formidling af erstatningsarbejdskraft til ledige
orlovsstillinger.
4.
Det regionale Arbejdsmarkedsråds mulighed for at yde
et supplerede tilskud til orlovsydelsen.
5.
Arbejdsformidlingens bevilling af orlovsaftalen.
6.
Afholdelse og optjening af ferie i forbindelse med
orlov.
6.1
Afholdelse af ferie.
6.2.
Optjening af ferie.
7.
Underretningspligten mellem Arbejdsformidlingen og
arbejdsløshedskassen.
8.
Klageadgang.
IV
ARBEJDSFORMIDLINGENS ADMINISTRATION AF ORLOV TIL
SABBAT.
1.
Adgangskrav for orlovsansøgeren.
1.1
Generelt.
1.2.
Lønmodtagere.
1.2.1
Beskæftigelseskrav
1.2.2
Medlemskab af en arbejdsløshedskasse og
dagpengeret
1.2.3
Aftale om orlov mellem lønmodtager og
arbejdsgiver
1.2.4
Forholdet til Lov om arbejdsløshedsforsikring
mv.
2.
Orlovens varighed.
2.1
Varighed, samt opdeling i enkeltperioder.
2.2
Gentagen orlov.
3.
Formidling af erstatningsarbejdskraft til ledige
orlovsstillinger.
3.1
Ansættelse af en afløser.
3.2
Deltidsforsikrede/supplerende dagpenge
3.3
Arbejdsgiverens tro og loveerklæring,
ansættelsesbevis og stikprøvekontrol.
4.
Genbesættelse af orlovsstillingen i
orlovsperioden
5.
Arbejdsformidlingens bevilling af orlovsaftalen.
6.
Afholdelse og optjening af ferie i forbindelse med
orlov.
6.1
Afholdelse af ferie.
6.2.
Optjening af ferie.
7.
Underretningspligten mellem arbejdsformidlingen og
arbejdsløshedskassen.
8.
Klageadgang.
V
ARBEJDSFORMIDLINGENS ADMINISTRATION AF ORLOV TIL BØRNEPASNING.
1.
Betingelser for orloven.
1.1.
Generelt.
1.2.
Lønmodtagere.
1.2.1
Dagpengeret efter Lov om dagpenge ved sygdom og
fødsel
1.2.2
Ret til orlov.
1.2.2.1
Lønmodtagerens pligt til at varsle den
retmæssige orlov.
1.2.2.2
Personer der er ansat i jobtræning eller som er
midlertidigt ansat.
1.2.3
Aftalt orlov.
1.2.4
Forholdet til Lov om arbejdsløshedsforsikring
mv.
1.3.
Selvstændig erhvervsdrivende.
1.3.1
Dagpengeret efter Lov om dagpenge ved sygdom og
fødsel
1.3.2
Ophør med at arbejde i virksomheden i
orlovsperioden
1.3.3
Forholdet til Lov om arbejdsløshedsforsikring
mv.
1.4
Ledige.
1.4.1
Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskase.
1.4.1.1
Medlemskab af en arbejdsløshedskasse og
dagpengeret
1.4.1.2
Lediges orlovsmulighed i forhold til handlingsplanen.
1.4.1.3
Deltidsbeskæftigede, som står tilmeldt
Arbejdsformidlingen.
1.4.1.4
Forholdet til Lov om arbejdsløshedsforsikring
mv.
1.4.2
Kontanthjælpsmodtagere.
2.
Orlovens varighed.
2.1
Varighed samt opdeling i enkeltperioder.
2.2
Gentagen orlov.
3.
Formidling af erstatningsarbejdskraft til ledige
orlovsstillinger.
4.
Supplerende tilskud til orlovsydelsen.
5.
Arbejdsformidlingens bevilling af orlovsaftalen.
6.
Afholdelse og optjening af ferie i forbindelse med
orlov.
6.1
Afholdelse af ferie.
6.2
Optjening af ferie.
7.
Underretningspligten mellem arbejdsformidlingen og
arbejdsløshedskassen samt Arbejdsformidlingen og
bopælskommunen.
8.
Klageadgang mv.
I INDLEDNING
1. Ikrafttrædelse m.v.
Dette cirkulære træder i kraft dags dato.
Aftaler som indgås efter bekendtgørelse nr. 1201 af 27. december
1993 af lov om orlov (i det følgende kaldet lov om orlov)
administreres efter dette cirkulære. Orlov i henhold til lov om orlov,
som er bevilget efter den 1. januar 1994 og indtil dato administreres efter
lov om orlov.
AF-cirkulære nr. 10/93 af 17. juni 1993 om
Arbejdsformidlingens administration i forbindelse med Lov om ændring af
Lov om orlovsydelse til uddannelse og Lov om ændring af Lov om
forældreorlovsydelse er bortfaldet med virkning fra den 1. januar 1994.
Orlov, som er bevilget i henhold til det nævnte regelsæt,
administreres dog fortsat efter disse retningslinier.
Ved Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1202 af
27. december 1993 om orlov til uddannelse, sabbat og børnepasning er
fastsat nærmere regler for orlov til uddannelse, sabbat og
børnepasning. Bekendtgørelsen er trådt i kraft den 1.
januar 1994 og har virkning til den 31. december 1996. Det skal
bemærkes, at orlov til sabbat skal være bevilget af
Arbejdsformidlingen senest den 31. december 1994, og orlov til sabbat kan
ikke løbe længere end til den 31. december 1995.
I henhold til § 56, stk. 1 i bekendtgørelse nr.
1202 om orlov til uddannelse, sabbat og børnepasning er
bekendtgørelse nr. 324 af 20. maj 1993 om jobrotation og
forældreorlovsydelse og bekendtgørelse nr. 325 af 20. maj 1993
om jobrotation og orlovsydelse til uddannelse ophævet den 1. januar
1994. endvidere ophæves bekendtgørelse nr. 819 af 13. oktober
1993 om orlov til uddannelse, sabbat og børnepasning.
2. Hovedprincipperne i orlovsordningerne.
Hovedformålet med orlovsordningerrne er gennem
jobrotation at skabe større cirkulation på arbejdsmarkedet.
Et vigtigt formål med loven er endvidere at
understøtte virksomhedernes behov for opkvalificering af
arbejdskraften, den enkeltes behov for at forbedre sine kvalifikationer samt
give småbørnsfamilierne bedre vilkår.
Ved indførelsen af sabbatorloven gives der mulighed
for, at lønmodtagere i den periode kan søge nye personlige
udfordringer.
Genbesættelseskravet som findes i de gamle
uddannelses- og forældreorlovsordninger bortfalder i forbindelse med
den nye uddannelsesorlov og børnepasningsorlov, mens der i
sabbatorlovsordningen er krav om genbesættelse af orlovsstillingen.
Det vil imidlertid være muligt for den arbejdsgiver,
som beslutter sig for at genbesætte den ledige orlovsstilling at
få løntilskud og tilskud til oplæring af den ledige
afløser efter reglerne i Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
Som noget nyt indføres retten til
børnepasningsorlov for lønmodtagere i 13 26 uger.
Lønmodtagere skal varsle over for arbejdsgiveren, at de ønsker
at afholde børnepasningsorlov. Lønmodtagerne skal opfylde de
generelle betingelser, men behøver ikke arbejdsgiverens accept til
orlov.
Kontanthjælpsmodtagere får adgang til
børnepasningsorlov, og i disse tilfælde er det
bopælskommunen, som indstiller til Arbejdsformidlingen, om der kan
bevilges orlov.
Bortset fra den retmæssige børnepasningsorlov
bygger ordningerne fortsat på en frivillig aftale mellem arbejdsgiver
og lønmodtager.
Beskæftigelseskravet i forbindelse med
uddannelsesorlov og sabbat er en vis tilknytning til arbejdsmarkedet (se
nærmere om dette i pkt. 1.2.1. i afsnittene om orlov til uddannelse og
orlov til sabbat). Dette er ikke ændret, men derimod kræves ikke
i modsætning til tidligere medlemskab af en a-kasse i en
længere tidsperiode.
Uddannelsesorlovsperioden er fastsat til mindst 1 uge i
sammenhæng og højst 1 år. Det er nu muligt at få
opdelt uddannelsesorlov, idet der dog skal bevilges mindst 1 uges
sammenhængende uddannelsesorlov. Uddannelsesorlovsydelsen
forhøjes til 100% af højeste dagpengesats. Samtidig er der i
forhold til det hidtidige frie uddannelsesvalg i Lov om ændring af Lov
om orlovsydelse til uddannelse sket en skærpelse, idet der nu kun kan
søges uddannelsesorlov til uddannelser, som ligger inden for de
rammer, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 1051 af 17. december 1993
om uddannelser, hvortil der kan opnås uddannelsesgodtgørelse og
orlov til uddannelse.
Som hidtil vil en orlov, der er under afvikling, kunne
blive forlænget, hvis ansøgningen om forlængelse indgives,
mens orloven fortsat løber. Det er i denne forbindelse uden betydning,
om orloven er sammenhængende, eller om den er delt op i enkelte
perioder.
Når der er tale om en forlængelse af en
allerede eksisterende orlov, skal der ikke foretages en ny vurdering af,
hvorvidt orlovspersonen opfylder betingelserne for orlov. Orloven
fortsætter herefter på de samme betingelser, som gælder for
den oprindelige aftale.
Det vil fortsat være muligt at afbryde orlovsaftaler
indgået efter det gamle regelsæt og træffe aftale om orlov
efter lov om orlov. I forbindelse med forældreorlov bevilget i henhold
til de gamle regler, skal der mindst være afviklet 13 uger af
forældreorloven før der kan bevilges orlov til
børnepasning i henhold til de nugældende regler. Dette
gælder således kun i forbindelse med et skift fra den gamle
forældreorlovsordning til den nugældende
børnepasningsorlovsordning.
Hvis en orlov, der er bevilget efter det gamle
regelsæt, afbrydes, vil arbejdsgiveren ikke være forpligtet til
genbesættelse, såfremt der indgås en ny aftale i henhold
til lov om orlov.
Udgangspunktet vil derfor være, at samtlige
målgrupper som hidtil har kunnet benytte sig af orlovsmulighederne ikke
vil være afskåret fra at søge de nye orlovsmuligheder,
såfremt de opfylder de betingelser, som fremgår af lov om
orlov.
I forbindelse med lov om orlov har Arbejdsmarkedsstyrelsen
udarbejdet nye ansøgningsblanketter til brug for administration af
ordningerne. Det skal bemærkes, at hvor der i cirkulæreteksten
står, at "Arbejdsformidlingen skal påse", refererer
dette til et tilsvarende punkt på ansøgningsblanketten.
II ARBEJDSFORMIDLINGENS RÅDGIVNING OG STØTTEMULIGHEDER VED
ORLOV, HERUNDER I FORBINDELSE MED JOBROTATION.
Arbejdsformidlingen skal yde information og vejledning
såvel over for virksomhederne, de offentlige institutioner mv. som over
for lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende, ledige og
kontanthjælpsmodtagere om orlovsordningerne.
Arbejdsformidlingen bør udøve en aktiv rolle
i forbindelse med information og rådgivning om orlovsordningerne og om
de muligheder, Arbejdsformidlingen har for at bistå virksomhederne
blandt andet med formidling af erstatningsarbejdskraft og indgåelse af
aftaler om jobrotation.
Specielt skal Arbejdsformidlingen være
opmærksom på tilfælde, hvor der er tale om orlov inden for
arbejdsområder, hvor der er eller kan forudses flaskehalse.
Arbejdsformidlingen skal kunne rådgive
virksomhederne om uddannelse og efteruddannelse i forbindelse med
uddannelsesorlov for virksomhedens medarbejdere.
Arbejdsformidlingen vil have mulighed for at opkvalificere
ledige i samarbejde med virksomhederne ved jobtræning og
uddannelsespraktik med det sigte at kunne tilbyde kvalificerede
afløsere i forbindelse med ledige orlovsstillinger.
Arbejdsformidlingen har også mulighed for at udnytte
emnebanker/vikarkorps i forbindelse med arbejdsgivernes behov for
erstatningsarbejdskraft.
A-kasserne skal vejlede deres medlemmer i overensstemmelse
med DfA s B-vejledninger om de forsikringsmæssige aspekter af orlov til
uddannelse, sabbat og børnepasning.
Kommunerne udbetaler orlovsydelse til
kontanthjælpsmodtagere, ikke-forsikrede lønmodtagere og
ikke-forsikrede selvstændige erhvervsdrivende, der holder orlov til
børnepasning.
Kommunerne oplyser om mulighederne for supplerende tilskud
til forældre, der holder orlov til børnepasning, jf.
bistandslovens § 69 b.
III ARBEJDSFORMIDLINGENS ADMINISTRATION AF ORLOV TIL UDDANNELSE.
1. Adgangskrav for orlovsansøgeren.
1.1 Generelt.
Uddannelsesorlovsordningen retter sig mod
lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og
dagpengeberettigede ledige.
Ved bevilling af orlovsydelse til uddannelse, skal
Arbejdsformidlingen påse, at orlovsansøgeren er fyldt 25
år.
Arbejdsformidlingen skal endvidere påse, at der
foreligger dokumentation for deltagelse i en uddannelse, hvortil der kan
opnås orlov jf. bekendtgørelse nr. 1051 af 17. december 1993 om
uddannelser, hvortil der kan opnås uddannelsesgodtgørelse og
orlov til uddannelse. Dokumentation for deltagelse i uddannelse foreligger,
når uddannelsesinstitutionen har attesteret, at orlovsansøgeren
er optaget på uddannelsen.
Hvis der ansøges om orlov til uddannelse i
udlandet, skal orlovsansøgeren godtgøre, at der er tale om en
godkendt offentlig uddannelse jf. bekendtgørelse nr. 1202 af 27.
december 1993 om orlov til uddannelse, sabbat og børnepasning. Det er
i bekendtgørelse nr. 1051 af 17. december 1993 fastsat, hvad der
forstås ved en godkendt offentlig uddannelse. Herudover vil der kunne
opnås uddannelsesorlov i udlandet, såfremt det kan
godtgøres, at uddannelsen kan sidestilles med en uddannelse, der ville
have været en godkendt offentlig uddannelse herhjemme, hvilket fx er
tilfældet, hvis der kan ske meritoverførsel.
Det skal bemærkes, at perioder med orlovsydelse til
en uddannelse, der giver ret til SU indenfor SU-klippekortet, kan
trække fra i klippekortet.
Det bemærkes, at hvis orlovsansøgeren har ret
til godtgørelse efter Lov om arbejdsmarkedsuddannelse, kan der ikke
modtages orlovsydelse.
Orlovsydelsen udgør et beløb, der svarer til
arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ved orlov, der aftales og
påbegyndes inden den 1. april 1995.
For lønmodtagere har arbejdsgiveren adgang til at
supplere orlovsydelsen med et aftalt beløb, uden der sker fradrag i
orlovsydelsen.
I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren udbetaler en
løn til lønmodtageren, der overstiger orlovsydelsen, kan
orlovsydelsen udbetales til arbejdsgiveren. Orlovsydelsen udbetales til
arbejdsgiveren med det beløb, lønmodtageren ellers ville have
modtaget i orlovsydelse, d.v.s. efter eventuelt fradrag for
lønmodtagerens arbejde, indtægter m.v. i orlovsperioden.
Orlovsydelse til ledige på dimittendsats
udgør et beløb svarende til dagpengebeløbet for
dimittender (nyuddannede).
Ved orlov, der påbegyndes efter den 1. april 1995
udgør orlovsydelsen et beløb svarende til 80 % af
arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, uanset om
orloven er aftalt før eller efter denne dato.
Det skal i denne forbindelse bemærkes, at ved opdelt
orlov, der er aftalt inden den 1. april 1995, og hvor første del af
orlovsperioderne er påbegyndt inden denne dato, udbetales den
høje sats, uanset at den resterende del af orlovsperioderne afholdes
efter den 1. april 1995.
Orlov til uddannelse skal være iværksat og
afsluttet senest den 31. december 1996. Der henvises i øvrigt til
afsnit I, pkt. 1.
1.2 Lønmodtagere.
1.2.1 Beskæftigelseskrav.
I forbindelse med en lønmodtagers
ansøgning om orlov skal Arbejdsformidlingen påse, at
beskæftigelseskravet er opfyldt.
En fuldtidsbeskæftiget lønmodtager skal inden
for de sidste 5 år før orloven have været ansat som
lønmodtager eller have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i
væsentligt omfang svarende til 3 års
fuldtidsbeskæftigelse.
En deltidsbeskæftiget lønmodtager skal inden
for de sidste 5 år før orloven have været ansat som
lønmodtager eller drevet selvstændig erhvervsvirksomhed svarende
til 2 års fuldtidsbeskæftigelse.
Til opfyldelse af beskæftigelseskravet medregnes
også beskæftigelse i udlandet.
Dokumentation for beskæftigelse foreligger,
når lønmodtageren på ansøgningsblanketten på
tro og love har afgivet erklæring om dette.
En lønmodtager anses for at være
fuldtidsbeskæftiget, hvis vedkommende de sidste 10 uger før
orloven har været ansat på fuld tid. Lønmodtagere ansat
på et mindre timetal end 37 timer om ugen anses for at være ansat
på fuld tid, hvis vedkommende er ansat på vilkår, der efter
overenskomst eller lignende aftaler mellem arbejdsgivere og
lønmodtagere kan sidestilles med fuld tid. I alle andre tilfælde
anses lønmodtageren for at være deltidsbeskæftiget.
1.2.2 Medlemskab af en arbejdsløshedskasse og dagpengeret.
Arbejdsformidlingen skal påse, at
arbejdsløshedskassen på ansøgningsblanketten har
attesteret, at lønmodtageren er medlem af en
arbejdsløshedskasse.
Frem til udgangen af 1994 kan lønmodtagere få
bevilget orlov, selvom pågældende ikke er dagpengeberettiget.
Denne undtagelse gælder for orlovsaftaler, der indgås, bevilges
og påbegyndes i 1994 og er gældende, selvom orloven rækker
ind i 1995. Undtagelsen gælder også i forhold til orlov, der er
opdelt, som bevilges og påbegyndes i 1994, og hvor enkelte perioder
afvikles i 1995.
Orlov, der påbegyndes i 1995, er ikke omfattet af
undtagelsen, uanset om den er bevilget i 1994. Ved orlov, der
påbegyndes i 1995, skal Arbejdsformidlingen påse, at
arbejdsløshedskassen på ansøgningsblanketten har
attesteret, at lønmodtageren er dagpengeberettiget ved orlovens
start.
1.2.3 Aftale om orlov mellem lønmodtager og arbejdsgiver
Arbejdsformidlingen skal påse, at det af
ansøgningsblanketten fremgår, at der mellem lønmodtageren
og arbejdsgiveren er indgået en skriftlig aftale om orlov, samt at der
er aftalt nærmere vilkår for tilbagevenden til arbejdspladsen.
Arbejdsformidlingen skal ikke se aftalen.
Det bemærkes, at en naturlig forståelse af
begrebet "orlov" er, at lønmodtageren vender tilbage til
arbejdspladsen efter orloven. Det er dog ikke ensbetydende med, at
orlovspersonen ikke kan afskediges under orloven, idet de almindelige
opsigelsesregler også gælder under orlov.
Ansættelsesforholdet kan opsiges under iagttagelse af de regler og
aftaler, der er gældende for det pågældende
ansættelsesområde, herunder gældende varsel.
Hvis en lønmodtager opsiges til fratrædelse
inden orlovens udløb, vil vedkommende kunne fortsætte med at
holde orlov indtil orlovsperiodens udløb. Det er ligeledes muligt for
en lønmodtager, som sidder i opsagt stilling at indgå aftale med
arbejdsgiveren om orlov til uddannelse, således at orlovsperioden
delvis kan afvikles efter ansættelsens ophør.
1.2.4 Forholdet til Lov om arbejdsløshedsforsikring mv.
Det skal bemærkes, at orlov til uddannelse ikke
medregnes i ydelsesperioderne efter § 55 i Lov om
arbejdsløshedsforsikring mv. Hvis orlovspersonen udfører
arbejde i orlovsperioden, vil dette arbejde kunne medregnes til opfyldelse af
arbejdskravet i henhold til § 53, stk. 2 i Lov om
arbejdsløshedsforsikring mv.
Det skal bemærkes, at hvis orlovspersonen under
orloven har arbejde og/eller andre indtægter, skal der ske fradrag i
orlovsydelsen efter regler fastsat i henhold til Lov om
arbejdsløshedsforsikring mv.
1.3. Selvstændige erhvervsdrivende.
1.3.1 Beskæftigelseskrav
I forbindelse med en selvstændig
erhvervsdrivendes orlov skal Arbejdsformidlingen påse, at
beskæftigelseskravet er opfyldt.
Selvstændige erhvervsdrivende skal inden for de
sidste 5 år før orloven have været ansat som
lønmodtagere eller have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i
væsentligt omfang svarende til 3 års fuldtidsbeskæftigelse.
Til opfyldelse af beskæftigelseskravet medregnes også
beskæftigelse i udlandet.
Dokumentation for beskæftigelse foreligger,
når den selvstændig erhvervsdrivende på
ansøgningsblanketten på tro og love har erklæret
dette.
1.3.2 Medlemskab af en arbejdsløshedskasse og dagpengeret
Arbejdsformidlingen skal endvidere påse, at
arbejdsløshedskassen på ansøgningsblanketten har
attesteret, at den selvstændige erhvervsdrivende er medlem af en
arbejdsløshedskasse.
Frem til udgangen af 1994 kan selvstændige
erhvervsdrivende få bevilget orlov, selvom pågældende ikke
er dagpengeberettiget. Denne undtagelse gælder for orlov, der bevilges
og påbegyndes i 1994 og er gældende, selvom orloven rækker
ind i 1995. Undtagelsen gælder også i forhold til opdelt orlov,
der bevilges og påbegyndes i 1994, og hvor enkelte perioder afvikles i
1995.
Orlov, der påbegyndes i 1995 er ikke omfattet af
undtagelsen, uanset om den er bevilget i 1994. Ved orlov, der
påbegyndes i 1995 skal Arbejdsformidlingen påse, at
arbejdsløshedskassen på ansøgningsblanketten har
attesteret, at den selvstændige erhvervsdrivende er dagpengeberettiget
ved orlovens start.
1.3.3 Ophør med at arbejde i virksomheden i orlovsperioden
Det er en betingelse for orlov, at den
selvstændige erhvervsdrivende ikke arbejder i virksomheden i
orlovsperioden. Arbejdsformidlingen skal påse, at der på
ansøgningsblanketten foreligger erklæring fra
arbejdsløshedskassen om dette.
1.3.4 Forholdet til Lov om arbejdsløshedsforsikring mv.
Det skal bemærkes, at orlov til uddannelse ikke
medregnes i ydelsesperioderne efter § 55 i Lov om
arbejdsløshedsforsikring mv. Hvis orlovspersonen udfører
arbejde i orlovsperioden, vil dette arbejde kunne medregnes til opfyldelse af
arbejdskravet i henhold til § 53, stk. 2 i Lov om
arbejdsløshedsforsikring mv.
Det skal bemærkes, at hvis orlovspersonen under
orloven har arbejde og/eller andre indtægter, skal der ske fradrag i
orlovsydelsen efter regler fastsat i henhold til Lov om
arbejdsløshedsforsikring mv.
1.4 Dagpengeberettigede ledige.
1.4.1 Medlemskab af en arbejdsløshedskasse og dagpengeret
Ledige skal ikke som lønmodtagere og
selvstændige erhvervsdrivende opfylde et beskæftigelseskrav for
at få adgang til orlov.
Arbejdsformidlingen skal påse, at der på
ansøgningsblanketten foreligger attestation fra
arbejdsløshedskassen om, at den ledige er medlem af en
arbejdsløshedskasse og er dagpengeberettiget. Der stilles ikke krav om
en bestemt forudgående ledighedsperiode, idet det afgørende er,
at pågældende står registreret som ledig på
Arbejdsformidlingen eller anden lignende formidlingsvirksomhed, som bevirker
fritagelse for fremmøde på Arbejdsformidlingen. Den ledige skal
endvidere modtage arbejdsløshedsdagpenge, eller ville have modtaget
arbejdsløshedsdagpenge, hvis orloven ikke var påbegyndt.
Den særlige overgangsperiode, hvor der ikke
kræves dagpengeret som en betingelse for orlov, gælder ikke for
ledige. Der er således krav om dagpengeret ved orlovens begyndelse samt
ved hver enkelt periodes påbegyndelse, hvis orloven er delt op.
1.4.2 Lediges orlovsmuligheder i forhold til handlingsplanen.
Dagpengeberettigede ledige har ret til orlov til
uddannelse uanset indholdet af handlingsplanen, således at
dagpengeberettigede lediges orlovsmuligheder ikke begrænses af
handlingsplanen. Det kan ikke betragtes som saglig grund for afslag på
ansøgning om orlov, at den ledige ifølge handlingsplanen fx
skal påbegynde et jobtræningsforløb.
1.4.3. Deltidsbeskæftigede, som står tilmeldt
Arbejdsformidlingen
Personer, der er deltidsbeskæftigede som
lønmodtagere, og som samtidig står tilmeldt
Arbejdsformidlingen(teknisk ledige) med eller uden ret til supplerende
dagpenge kan ikke få orlov efter reglerne for ledige, men skal
søge efter reglerne som lønmodtagere.
1.4.4 Forholdet til Lov om arbejdsløshedsforsikring mv.
Det skal bemærkes, at perioder med orlov til
uddannelse ikke medregnes i de perioder, hvor den ledige modtager
arbejdsløshedsdagpenge jf. § 55 i Lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Hvis orlovspersonen udfører
arbejde i orlovsperioden, vil dette arbejde kunne medregnes til opfyldelse af
arbejdskravet i henhold til § 53, stk. 2 i Lov om
arbejdsløshedsforsikring mv.
Det skal bemærkes, at hvis orlovspersonen under
orloven har arbejde og/eller andre indtægter, skal der ske fradrag i
orlovsydelsen efter regler fastsat i henhold til Lov om
arbejdsløshedsforsikring mv.
2. Orlovens varighed.
2.1 Varighed, samt opdeling i enkeltperioder
Den mindste periode, der kan bevilges orlov til, er 1
sammenhængende uge, og der kan højst bevilges orlov op til 1
år. Der stilles ikke krav om mindste undervisningstimetal og
forberedelsestid i forbindelse med uddannelsen.
Der er mulighed for at dele orloven op i enkelte perioder,
fx hvor uddannelsen er opbygget af moduler i forløb, der ikke er
sammenhængende. Arbejdsformidlingen skal i den forbindelse tage
stilling til hele orlovsforsøget, og der skal således ikke
indgives ansøgning om orlov for hver enkelt periode. Det skal
bemærkes, at hver enkelt periode skal bestå af mindst en
sammenhængende uge.
Arbejdsformidlingen skal i forbindelse med behandlingen af
orlovsansøgningen påse, at orloven ikke er af længere
varighed end uddannelsen.
2.2 Gentagen orlov.
Lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende
kan højst få bevilget orlov til uddannelse i 1 år inden
for en periode på 5 år.
For lønmodtagere gælder begrænsningen
også i forhold til orlov til sabbat, således at der inden for 5
års perioden samlet kun kan opnås orlov i op til 1 år til
enten uddannelse eller sabbat eller i forbindelse med en kombination af de to
ordninger.
Ledige kan højst få bevilget orlov til
uddannelse i 2 år inden for den 7 årige ydelsesperiode efter Lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. Adgangen til orlov til uddannelse er
ikke begrænset til, at der kun kan bevilges orlov med 1 år i hver
delperiode. Orlov til uddannelse vil således kunne benyttes fuldt ud i
delperiode 1 eller 2. Der kan dog kun bevilges orlov til uddannelse for
ét år ad gangen.
3. Formidling af erstatningsarbejdskraft til ledige
orlovsstillinger.
Arbejdsgiveren angiver på
ansøgningsblanketten, om erstatningsarbejdskraft ønskes til den
ledige orlovsstilling, og om erstatningsarbejdskraften ønskes
formidlet af Arbejdsformidlingen. Der er ikke pligt for arbejdsgiveren til at
ansætte erstatningsarbejdskraft.
I forbindelse med en orlovsansøgning fra en
lønmodtager eller en selvstændig erhvervsdrivende, hvor det
på ansøgningsblanketten er angivet, at en afløser
ønskes, skal Arbejdsformidlingen altid kontakte virksomheden og
tilbyde formidling af erstatningsarbejdskraft.
I forbindelse med information og rådgivning om
orlovsordningerne bør Arbejdsformidlingen i øvrigt altid
tilbyde bistand i forbindelse med formidling af erstatningsarbejdskraft samt
ved indgåelse af jobrotationsaftaler.
Dette gælder særligt i de situationer, hvor AF
bliver opmærksom på, at grupper af medarbejdere i en virksomhed
går på orlov, eventuelt forskellige typer af orlov.
Specielt skal Arbejdsformidlingen udøve en aktiv
rolle i tilfælde af, at der er tale om orlov inden for
arbejdsområder, hvor der er ller kan forudses flaskehalse.
AF skal endvidere informere om mulighederne for at
få ledige orlovsstillinger besat som jobtræningspladser samt
informere om muligheden for at få opkvalificeret afløseren via
uddannelsen med uddannelsesgodtgørelse, herunder deltagelse i
uddannelsespraktik i virksomheden, jf. Lov nr. 1199 af 27. december 1993 om
en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 87, stk. 3.
4. Det regionale Arbejdmarkedsråds mulighed for at yde et
supplerede tilskud til orlovsydelsen.
Ifølge § 12 i bekendtgørelse om orlov
til uddannelse, sabbat og børnepasning kan det regionale
Arbejdsmarkedsråd beslutte at yde et supplerende tilskud til
orlovsydelsen på op til 20 % af den højeste orlovsydelse.
Supplementet kan gives til lønmodtagere, der gennemfører
uddannelse inden for erhvervsområder, hvor der er eller forventes
flaskehalse.
Arbejdsformidlingen kan i forbindelse med
rotationsordninger yde støtte til lønmodtageres uddannelse, jf.
§ 88, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1200 af 27. december 1993 om en
aktiv arbejdsmarkedsindsats.
5. Arbejdsformidlingens bevilling af orlovsaftalen.
Når Arbejdsformidlingen har påset, at alle
betingelserne er opfyldt, bevilger Arbejdsformidlingen orloven. Kopi af
bevillingen sendes til arbejdsløshedskassen og orlovsansøgeren.
I forbindelse med bevilling af orlov til en lønmodtager sendes
endvidere kopi af bevillingen til arbejdsgiveren.
Ved orlov til ledige, der er tilmeldt Arbejdsformidlingen,
afmelder Arbejdsformidlingen pågældende i forbindelse med
bevillingen af orloven. Arbejdsformidlingen skal underrette den ledige herom,
jf. § 20, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 1200 af 27. december 1993 om en
aktiv arbejdsmarkedsindsats.
På den godkendte bevillingsblanket skal
Arbejdsformidlingen angive det 2-cifrede AF-regionsnummer samt
registreringsnummeret i statsregnskabet (Reg.nr.), som
arbejdsløshedskassen herefter vil anføre i dens regnskab ved de
fremtidige udbetalinger af orlovsydelser.
6. Afholdelse og optjening af ferie i forbindelse med orlov.
6.1 Afholdelse af ferie.
Orlov er ikke en kvalificeret feriehindring i relation til
ferieloven, hvorfor der ikke kan udbetales feriepenge, uden at ferien
holdes.
Hvis orlovspersonen holder ferie under orloven, vil der
skulle udbetales feriepenge efter ferielovens regler med deraf
følgende fradrag i orlovsydelsen efter regler fastsat i henhold til
Lov om arbejdsløshedsforsikring mv.
I forbindelse med vejledning om orlovsordningerne skal
Arbejdsformidlingen gøre opmærksom på, at orlov ikke er en
kvalificeret feriehindring, og at orlovspersonen derfor skal holde ferie
inden ferieårets udløb for at få de optjente feriepenge
udbetalt. Arbejdsformidlingen bør i øvrigt vejlede om, at det
vil være hensigtsmæssigt, at lønmodtageren i forbindelse
med aftalen om orlov aftaler tidspunktet for afholdelse af ferie med
arbejdsgiveren.
6.2. Optjening af ferie.
Der optjenes betalt ferie, hvis arbejdsgiveren udbetaler
løn, andre ydelser eller supplement til orlovsydelsen (jf. § 19 i lov
om orlov), og hvis arbejdsgiveren opgiver disse ydelser til beskatning.
Hvis orlovspersonen ikke optjener feriepenge under
orloven, vil vedkommende have mulighed for at få feriedagpenge det
efterfølgende ferieår.
Feriedagpenge optjenes på baggrund af bl.a.
orlovsydelse udbetalt af en arbejdsløshedskasse til orlovspersonen.
Feriedagpenge kan udbetales til både lønmodtagere og ledige,
når der holdes ferie. Det er dog bl.a. en betingelse for udbetaling, at
orlovspersonen ville have haft ret til arbejdsløshedsdagpenge i
tilfælde af ledighed i feriedagene.
For så vidt angår orlov og feriedagpenge
henvises der i øvrigt til DfA s B-vejledning om de
forsikringsmæssige aspekter af orlov til uddannelse.
7. Underretningspligten mellem Arbejdsformidlingen og
arbejdsløshedskassen.
Arbejdsformidlingen skal underrette
arbejdsløshedskassen om alle forhold af betydning for udbetalingen af
ydelsen, som Arbejdsformidlingen bliver vidende om.
Arbejdsløshedskassen skal meddele
Arbejdsformidlingen, hvis udbetalingen af orlovsydelse stoppes på grund
af, at orloven afbrydes. Arbejdsformidlingen skal herefter betragte ordningen
som ophørt.
8. Klageadgang.
Arbejdsformidlingens afgørelser kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Arbejdsløshedskassens afgørelser om
udbetaling af orlovsydelse m.v. kan indbringes for Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringen.
IV ARBEJDSFORMIDLINGENS ADMINISTRATION AF ORLOV TIL SABBAT.
1. Adgangskrav for orlovsansøgeren.
1.1 Generelt.
Sabbatorlovsordningen retter sig alene mod
lønmodtagere.
Ved bevilling af orlov til sabbat skal Arbejdsformidlingen
påse, at lønmodtageren er fyldt 25 år.
Der er ikke noget krav om, hvordan orloven bruges, og
orlov til sabbat kan fx bruges til at tage en uddannelse, der ikke er
omfattet af bekendtgørelse nr. 1051 af 17. december 1993 om
uddannelser, hvortil der kan opnås uddannelsesgodtgørelse og
orlov til uddannelse. Sabbatorlov kan også afholdes i udlandet.
Sabbatorlov vil også kunne benyttes i den situation,
hvor flere ansatte medarbejdere i en virksomhed på skift går
på orlov samtidig med, at der ansættes en ledig person som
afløser for medarbejderne. Flere afløsere vil også kunne
erstatte flere medarbejdere på orlov.
Arbejdsformidlingen skal indsende kopi af godkendelser
vedrørende sabbatorlov, hvor flere medarbejdere på skift
går på orlov.
Det bemærkes, at eventuel beskæftigelse under
orloven vil medføre fradrag i orlovsydelsen, jf. Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bestemmelser herom.
orlovsydelsen udgør et beløb, der svarer til
80 % af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. §§
47 og 70 Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Arbejdsgiveren har adgang til at supplere orlovsydelsen
med et aftalt beløb, uden der sker fradrag i orlovsydelsen.
I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren udbetaler en
løn til lønmodtageren, der overstiger orlovsydelsen, kan
orlovsydelsen udbetales til arbejdsgiveren. Orlovsydelsen udbetales til
arbejdsgiveren med det beløb, lønmodtageren ellers ville have
modtaget i orlovsydelse, d.v.s. efter eventuelt fradrag for
lønmodtagerens arbejde, indtægter m.v. i orlovsperioden.
Der er krav om, at der skal ske genbesættelse ved
lønmodtagerens orlov til sabbat. Arbejdsformidlingen skal påse
at der sker genbesættelse i hele orlovsperioden, jf. pkt. 3.
Aftale om orlov til sabbat skal være godkendt af
Arbejdsformidlingen senest den 31. december 1994, og kan ikke løbe
længere end til den 31. december 1995. Der henvises i øvrigt til
afsnit I, pkt. 1.
1.2. Lønmodtagere.
1.2.1 Beskæftigelseskrav
I forbindelse med en lønmodtagers
ansøgning om orlov skal Arbejdsformidlingen påse, at
beskæftigelseskravet er opfyldt.
En fuldtidsbeskæftiget lønmodtager skal inden
for de sidste 5 år før orloven have været ansat som
lønmodtager eller have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i
væsentligt omfang svarende til 3 års
fuldtidsbeskæftigelse.
En deltidsbeskæftiget lønmodtager skal inden
for de sidste 5 år før orloven have været ansat som
lønmodtager eller drevet selvstændig erhvervsvirksomhed svarende
til 2 års fuldtidsbeskæftigelse. Det skal bemærkes, at
personer, der er deltidsbeskæftigede som lønmodtagere, og som
samtidig står tilmeldt Arbejdsformidlingen (teknisk ledige) med eller
uden ret til supplerende dagpenge vil kunne få orlov til sabbat.
Til opfyldelse af beskæftigelseskravet medregnes
også beskæftigelse i udlandet.
Dokumentation for beskæftigelse foreligger,
når lønmodtageren på ansøgningsblanketten på
tro og love har afgivet erklæring om dette.
En lønmodtager anses for at være
fuldtidsbeskæftiget, hvis vedkommende de sidste 10 uger før
orloven har været ansat på fuld tid. Lønmodtagere ansat
på et mindre timetal end 37 timer om ugen anses for at være ansat
på fuld tid, hvis vedkommende er ansat på vilkår, der efter
overenskomst eller lignende aftaler mellem arbejdsgivere og
lønmodtagere kan sidestilles med fuld tid. I alle andre tilfælde
anses lønmodtageren for at være deltidsbeskæftiget.
1.2.2 Medlemskab af en arbejdsløshedskasse og dagpengeret
Arbejdsformidlingen skal påse, at
arbejdsløshedskassen på ansøgningsblanketten har
attesteret, at lønmodtageren er medlem af en
arbejdsløshedskasse.
Frem til udgangen af 1994 kan lønmodtagere få
bevilget orlov, selvom pågældende ikke er dagpengeberettiget.
Denne undtagelse gælder for orlovsaftaler, der indgås, bevilges
og påbegyndes i 1994 og er gældende, selvom orloven rækker
ind i 1995. Undtagelsen gælder også i forhold til opdelt orlov,
der bevilges på påbegyndes i 1994, og hvor enkelte perioder
afvikles i 1995.
Orlov, der påbegyndes i 1995, er ikke omfattet af
undtagelsen, uanset om den er bevilget i 1994. Ved orlov, der
påbegyndes i 1995 skal Arbejdsformidlingen endvidere påse, at
arbejdsløshedskassen på ansøgningsblanketten har
attesteret, at lønmodtageren er dagpengeberettiget ved orlovens
start.
1.2.2 Aftale om orlov mellem lønmodtager og arbejdsgiver
Arbejdsformidlingen skal endvidere påse, at det
af ansøgningsblanketten fremgår, at der mellem
lønmodtageren og arbejdsgiveren er indgået en skriftlig aftale
om orlov, samt at der er aftalt nærmer vilkår for tilbagevenden
til arbejdspladsen. Arbejdsformidlingen skal ikke se aftalen.
Det bemærkes, at en naturlig forståelse af
begrebet "orlov" er, at lønmodtageren vender tilbage til
arbejdspladsen efter orloven. Det er dog ikke ensbetydende med, at
orlovspersonen ikke kan afskediges under orloven, idet de almindelige
opsigelsesregler også gælder under orlov.
Ansættelsesforholdet kan opsiges under iagttagelse af de regler og
aftaler, der er gældende for det pågældende
ansættelsesområde, herunder gældende varsel.
Hvis en lønmodtager opsiges til fratrædelse
inden orlovens udløb, vil vedkommende kunne fortsætte med at
holde orlov indtil orlovsperiodens udløb. Det er ligeledes muligt for
en lønmodtager, som sidder i opsagt stilling at indgå aftale med
arbejdsgiveren om orlov til sabbat, dog således at orlovsperioden
senest skal være afviklet ved ansættelsens ophør.
1.2.4. Forholdet til Lov om arbejdsløshedsforsikring mv.
Det bemærkes, at perioder med orlov til sabbat
opbruger af ydelsesperioderne efter § 55, stk. 1 og 2 i Lov om
arbejdsløshedsforsikring mv. Der henvises i øvrigt til
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om
beskæftigelseskravet og delperioderne.
Udføres der i orlovsperioden arbejde, vil dette
arbejde kunne medregnes til opfyldelse af arbejdskravet i henhold til § 53,
stk. 2 i Lov om arbejdsløshedsforsikring mv.
Det skal bemærkes, at hvis orlovspersonen under
orloven har arbejde og/eller andre indtægter, skal der ske fradrag i
orlovsydelsen efter regler fastsat i henhold til Lov om
arbejdsløshedsforsikring mv.
2. Orlovens varighed.
2.1 Varighed, samt opdeling i enkeltperioder.
Der er ingen nedre grænse for hvor mange dage orlov
til sabbat kan bevilges til. Orlov kan højst bevilges i op til 1
år.
Der er mulighed for at dele orloven op i enkelte perioder.
Arbejdsformidlingen skal i den forbindelse tage stilling til hele
orlovsforløbet, og der skal således ikke indgives
ansøgning om orlov for hver enkelt periode.
Arbejdsformidlingen skal i forbindelse med behandlingen af
orlovsansøgningen påse, at den samlede orlov ikke overstiger 1
år.
2.2 Gentagen orlov.
Lønmodtageren kan højst få bevilget
orlov til sabbat i 1 år inden for en periode på 5 år.
Begrænsningen gælder også i forhold til
orlov til uddannelse, således at der inden for 5 års perioden
samlet kun kan opnås orlov i op til 1 år til enten uddannelse
eller sabbat eller en kombination af de to ordninger.
3. Formidling af erstatningsarbejdskraft til ledige
orlovsstillinger.
3.1 Ansættelse af en afløser.
Der er krav om, at orlovspersonen under hele orloven
erstattes af en afløser.
Arbejdsgiveren angiver på
ansøgningsblanketten, om erstatningsarbejdskraft ønskes
formidlet af Arbejdsformidlingen.
Erstatningsarbejdskraften skal være ledig
umiddelbart forud for tiltrædelse af orlovsstillingen. For at opfylde
denne betingelse skal afløseren som udgangspunkt i mindst 1 dag, inden
orlovsstillingen tiltrædes enten
-
være tilmeldt Arbejdsformidlingen eller anden
lignende formidlingsvirksomhed, som bevirker fritagelse for fremmøde
på Arbejdsformidlingen, eller
-
holde ferie i umiddelbar forlængelse af et
ansættelsesforholds ophør, eller
-
være berettiget til dagpengegodtgørelse
(G-dage) efter § 84 i Lov om arbejdsløshedsforsikring mv.
I forbindelse med information og rådgivning om
orlovsordningerne bør Arbejdsformidlingen i øvrigt altid
tilbyde bistand i forbindelse med formidling af erstatningsarbejdskraft samt
ved indgåelse af jobrotationsaftaler.
Dette gælder særligt i de situationer, hvor AF
bliver opmærksom på, at grupper af medarbejdere i en virksomhed
går på orlov, eventuelt forskellige typer af orlov.
Specielt skal Arbejdsformidlingen udøve en aktiv
rolle i tilfælde af, at der er tale om orlov inden for
arbejdsområder, hvor der eller kan forudses flaskehalse.
AF skal endvidere informere om mulighederne for at
få ledige orlovsstillinger besat som jobtræningspladser samt
informere om muligheden for at få opkvalificeret afløseren via
uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, herunder deltagelse i
uddannelsespraktik i virksomheden, jf. Lov nr. 1199 af 27. december 1993 om
en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 87, stk. 3.
Såfremt arbejdsgiveren selv ønsker at finde
en afløser, skal arbejdsgiveren indsende oplysning om
afløserens navn og cpr.nr. Arbejdsgiveren skal endvidere oplysninger
om, hvorvidt afløseren modtager arbejdsløshedsdagpenge eller
kontanthjælp, og fra hvilken arbejdsløshedskasse/kommune ydelsen
modtages. Arbejdsformidlingen skal i den forbindelse påse, at
vedkommende er ledig. I modsat fald må orloven ikke bevilges. Der
henvises i øvrigt til Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens B-vejledning om orlov til sabbat afsnit
II, pkt. 2.
Orlovsstillingen skal besættes med en afløser
med mindst samme timetal som orlovspersonen.
Det bemærkes, at i tilfælde, hvor flere
medarbejdere efter særlig ansøgning ønsker på skift
at tage orlov til sabbat, vil der kunne ansættes en eller flere ledige
som afløser(e) for disse. Bevillingen dækker således den
samlede ordning. Kravet om, at afløseren skal være ledig, vil
være opfyldt, når afløseren er ledig ved tiltrædelse
af orlovsstillingen, i forbindelse med, at første medarbejder
går på orlov.
3.2 Deltidsforsikrede/supplerende dagpenge
Det vil være muligt for såvel
fuldtidsforsikrede som deltidsforsikrede, der overtager en
deltidsorlovsstilling at få supplerende dagpenge. De sædvanlige
betingelser for opnåelse af supplerende dagpenge skal være
opfyldt, herunder eventuelt udstedelse af frigørelsesattest.
3.3 Arbejdsgiverens tro og loveerklæring, ansættelsesbevis
og stikprøvekontrol.
Arbejdsgiveren skal på tro og love erklære at
ville opfylde sin forpligtelse til at holde stillingen besat i hele
orlovsperioden.
Arbejdsgiveren skal senest en måned efter orlovens
begyndelse indsende kopi af afløserens ansættelseskontrakt til
Arbejdsformidlingen. Det bemærkes at alle beskæftigede har krav
på at få en ansættelseskontrakt. Ved bevilling af orlov,
skal Arbejdsformidlingen gøre arbejdsgiveren opmærksom på,
at arbejdsgiveren skal indsende kopi af ansættelseskontrakten.
Modtager Arbejdsformidlingen ikke en kopi af
ansættelseskontrakten, skal arbejdsgiveren rykkes efter reglerne om
genbesættelse, jf. pkt. 4.
Såfremt Arbejdsformidlingen bliver vidende om, at en
orlovsstilling står ubesat, skal arbejdsgiveren gøres
opmærksom på genbesættelsespligten og forpligtelsen til at
overtage betalingen af orlovsydelsen, samt opfordres til straks at
søge stillingen genbesat, jf. pkt. 4.
Arbejdsformidlingen bør ved stikprøver
kontrollere, at der er ansat afløsere i orlovsstillingerne. Manglende
modtagelse af ansættelseskontrakt kan indicere at der ikke er sket
genbesættelse. Stikprøver kan foretages ved at anmode
virksomheden om at fremsende lønseddel for afløseren i en given
måned/periode. Det regionale Arbejdsmarkedsråd kan
fastsætte nærmere regler herom.
4. Genbesættelse af orlovsstillingen i orlovsperioden
Hvis stillingen bliver ledig i orlovsperioden, skal
arbejdsgiveren uden unødigt ophold genbesætte stillingen med en
ledig.
Arbejdsgiveren skal udfolde alle rimelige
bestræbelser for at søge stillingen genbesat, herunder anmode
Arbejdsformidlingen om at formidle en ledig, hvis arbejdsgiveren ikke selv
kan finde en ny afløser.
Hvis stillingen ikke genbesættes, bliver
arbejdsgiveren forpligtet til at betale orlovsydelsen for den del af
orlovsperioden, hvor der ikke er sket genbesættelse, medmindre den
manglende genbesættelse skyldes, at Arbejdsformidlingen ikke har kunnet
fremskaffe erstatningsarbejdskraft.
Hvis stillingen bliver genbesat inden 6 uger, skal
arbejdsgiveren dog ikke betale ydelsen for den periode, hvor stillingen har
været ubesat
Arbejdsformidlingen træffer afgørelse om fra
hvilken dato, arbejdsgiveren er forpligtet at betale orlovsydelsen, og
Arbejdsformidlingen meddeler arbejdsgiveren dette.
Orlovsydelsen indbetales til Arbejdsformidlingen med det
fulde bruttobeløb efter § 17 i bekendtgørelse om orlov til
uddannelse, sabbat og børnepasning, dvs. uden fradrag for andre
indtægter og skattetræk.
Meddeler arbejdsgiveren, at stillingen er genbesat med en
ny afløser, skal Arbejdsformidlingen påse, at afløseren
er ledig.
5. Arbejdsformidlingens bevilling af orlovsaftalen.
Når arbejdsformidlingen har påset, at alle
betingelserne er opfyldt, bevilger Arbejdsformidlingen orloven. Kopi af
bevillingen sendes til arbejdsløshedskassen, orlovsansøgeren og
arbejdsgiveren. Hvis afløseren er en dagpengeberettiget ledig eller
kontanthjælpsmodtager, sendes kopi af bevillingen til den lediges
arbejdsløshedskasse hhv. kontanthjælpsmodtagerens
bopælskommune.
På den godkendte bevillingsblanket skal
Arbejdsformidlingen angive det 2-cifrede AF-regionsnummer.
Registreringsnummeret i statsregnskabet (Reg.nr.), som er fortrykt på
ansøgningsblanketten, vil arbejdsløshedskassen herefter
anføre i dens regnskab ved de fremtidige udbetalinger af
orlovsydelser.
6. Afholdelse og optjening af ferie i forbindelse med orlov.
6.1 Afholdelse af ferie.
Orlov er ikke en kvalificeret feriehindring i relation til
ferieloven, hvorfor der ikke kan udbetales feriepenge, uden at ferien
holdes.
Hvis orlovspersonen holder ferie under orloven, vil der
skulle udbetales feriepenge efter ferielovens regler med deraf
følgende fradrag i orlovsydelsen efter regler fastsat i henhold til
Lov om arbejdsløshedsforsikring mv.
I forbindelse med vejledning om orlovsordningerne skal
Arbejdsformidlingen gøre opmærksom på, at orlov ikke er en
kvalificeret feriehindring, og at orlovspersonen derfor skal holde ferie
inden ferieårets udløb for at få de optjente feriepenge
udbetalt. Arbejdsformidlingen bør i øvrigt vejlede om, at det
vil være hensigtsmæssigt, at lønmodtageren i forbindelse
med aftalen om orlov aftaler tidspunktet for afholdelse af ferie med
arbejdsgiveren.
6.2. Optjening af ferie.
Der optjenes betalt ferie, hvis arbejdsgiveren udbetaler
løn, andre ydelser eller supplement til orlovsydelsen (jf. § 19 i lov
om orlov), og hvis arbejdsgiveren opgiver disse ydelser til beskatning.
Hvis orlovspersonen ikke optjener feriepenge under
orloven, vil vedkommende have mulighed for at få feriedagpenge det
efterfølgende ferieår.
Feriedagpenge optjenes på baggrund af bl.a.
orlovsydelse udbetalt af en arbejdsløshedskasse til orlovspersonen.
Feriedagpenge kan udbetales til både lønmodtagere og ledige,
når der holdes ferie. Det er dog bl.a. en betingelse for udbetaling, at
orlovspersonen ville have haft ret til arbejdsløshedsdagpenge i
tilfælde af ledighed i feriedagene.
For så vidt angår orlov og feriedagpenge
henvises der til DfA s B-vejledning om de forsikringsmæssige aspekter
af orlov til sabbat.
7. Underretningspligten mellem Arbejdsformidlingen og
arbejdsløshedskassen.
Arbejdsformidlingen skal underrette
arbejdsløshedskassen om alle forhold af betydning for udbetalingen af
ydelsen, som Arbejdsformidlingen bliver vidende om.
Arbejdsløshedskassen skal meddele
Arbejdsformidlingen, hvis udbetalingen af orlovsydelse stoppes på grund
af, at orloven afbrydes. Arbejdsformidlingen skal herefter betragte ordningen
som ophørt.
8. Klageadgang.
Arbejdsformidlingens afgørelser kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Arbejdsløshedskassens afgørelser om
udbetaling af orlovsydelse m.v. kan indbringes for Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringen.
V ARBEJDSFORMIDLINGENS ADMINISTRATION AF ORLOV TIL
BØRNEPASNING.
1. Betingelser for orloven.
1.1. Generelt
Børnepasningsorlovsordningen retter sig mod
såvel forsikrede som ikke-forsikrede lønmodtagere og
selvstændige erhvervsdrivende, dagpengeberettigede ledige og
kontanthjælpsmodtagere.
Ved bevilling af orlov til børnepasning skal
Arbejdsformidlingen påse, at det barn, der ønskes orlov til, er
i alderen 0 til 8. år. Alderskravet skal være opfyldt i hele
orlovsperioden. Der kan kun bevilges orlov, indtil barnet fylder 9 år.
Orlovsansøgeren skal oplyse barnets cpr.nr. på
ansøgningsblanketten samt erklære, at orlov holdes for at passe
barnet, og at barnet ikke benytter offentligt dagtilbud i strid med § 10,
stk. 4 i lov om orlov. Disse oplysninger afgiver orlovsansøgeren
på tro og love.
Orlovspersonens bopælskommune kan anmode
Arbejdsformidlingen om at udlevere oplysning om orlovspersonens navn,
cpr.nr., barnets cpr.nr., orlovsperiodens længde samt eventuelt
orlovspersonens adresse, jf. Arbejdsmarkedsstyrelsens skrivelse af 20. januar
1993, som opretholdes i forbindelse med lov om orlov. Ved udlevering af
ovennævnte oplysninger skal ansøgningsblankettens bageste kopi
anvendes. Det skal bemærkes, at udlevering af oplysningerne kun skal
finde sted på bopælskommunens anmodning.
Orlovsydelsen udgør et beløb, der svarer til
80 % af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. §§
47 og 70 i Lov om arbejdsløshedsforsikring mv.
For lønmodtagere har arbejdsgiveren adgang til at
supplere orlovsydelsen med et aftalt beløb, uden der sker fradrag i
orlovsydelsen. I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren udbetaler en
løn til lønmodtageren, der overstiger orlovsydelsen, kan
orlovsydelsen udbetales til arbejdsgiveren.
Orlov til børnepasning skal være
iværksat og afsluttet senest den 31. december 1996. Der henvises i
øvrigt til afsnit I, pkt. 1.
1.2. Lønmodtagere.
1.2.1 Dagpengeret efter Lov om dagpenge ved sygdom og fødsel
Orlov til børnepasning er betinget af, at
lønmodtageren er berettiget til dagpenge efter Lov om dagpenge ved
sygdom og fødsel. Arbejdsformidlingen skal i den forbindelse
påse, at bopælskommunen på ansøgningsblanketten har
attesteret, at lønmodtageren er berettiget til dagpenge ved sygdom og
fødsel.
Orlov til børnepasning er derimod ikke betinget af
medlemskab af en arbejdsløshedskasse.
1.2.2 Ret til orlov.
1.2.2.1 Lønmodtagerens pligt til at varsle den retmæssige
orlov.
Lønmodtagere, der har været ansat mindst 3
måneder i det pågældende ansættelsesforhold, kan
overfor arbejdsgiveren stille krav om retmæssig orlov til
børnepasning for højst 26 uger for hvert barn. Retmæssig
orlov til børnepasning kan opnås for mindst 13
sammenhængende uger, og en lønmodtager kan således
fremsætte kravet 2 gange, hvis hver af orlovsperioderne er på 13
uger.
Retmæssig orlov til børnepasning kan ikke
forlænges.
En lønmodtager, som vil udnytte sin ret til orlov
til børnepasning, er forpligtet til at underrette sin arbejdsgiver
herom mindst 4 uger inden orlovens start. Ved ansættelsesforhold, der
er omfattet af kollektiv overenskomst, kan dette varsel fraviges ved aftale
mellem de berørte organisationer. I øvrige
ansættelsesforhold kan varslet fraviges ved individuel aftale.
Varslet om retmæssig børnepasningsorlov kan
højst udgøre arbejdsgiverens opsigelsesvarsel overfor
lønmodtageren, dog højst 26 uger.
Hvis orlov til børnepasning ønskes for en
længere periode end 26 uger, skal lønmodtageren aftale denne med
arbejdsgiveren. Det skal bemærkes, at hvis lønmodtageren
både ansøger om retmæssig orlov og aftalt orlov, anvendes
den samme ansøgningsblanket.
Hvis lønmodtageren har stillet krav om
retmæssig orlov skal Arbejdsformidlingen påse, at
lønmodtageren på ansøgningsblanketten har angivet, at
orloven er varslet overfor arbejdsgiveren. Arbejdsformidlingen skal
endvidere påse, at det fremgår af blanketten, om
lønmodtageren tidligere har stillet krav om orlov til at passe det
pågældende barn.
Ved fremsættelse af krav om orlov til
børnepasning har lønmodtageren ikke pligt til at oplyse
arbejdsgiveren om, hvor lang tid orloven skal vare. Lønmodtageren skal
imidlertid senest 8 uger inden tilbagevenden til arbejdspladsen underrette
arbejdsgiveren om orlovens slutdato. Hvis lønmodtageren ikke angiver
en slutdato for den retmæssige orlov, skal Arbejdsformidlingen gå
ud fra, at orlov ønskes for maksimal periode, dvs. 26 uger.
1.2.2.2 Personer der er ansat i jobtræning eller som er midlertidigt
ansat.
Adgang til retmæssig orlov gælder for alle
lønmodtagere, som opfylder betingelsen om ret til dagpenge efter Lov
om dagpenge ved sygdom og fødsel, og som har været ansat i det
pågældende ansættelsesforhold i 3 måneder. Det vil
således også være muligt for personer, som er midlertidigt
eller tidsbegrænset ansatte og personer, der er ansat med
løntilskud at kunne varsle retmæssig orlov til
børnepasning. Orlovsperioden vil således delvis kunne afvikles
efter ansættelsesforholdets ophør.
1.2.3 Aftalt orlov.
Hvis orloven er aftalt mellem lønmodtageren og
arbejdsgiveren, skal Arbejdsformidlingen påse, at det af
ansøgningsblanketten fremgår, at der mellem arbejdsgiveren og
lønmodtageren er indgået en skriftlig aftale om orlov, og at der
er aftalt nærmere vilkår for tilbagevenden til arbejdspladsen.
Arbejdsformidlingen skal ikke se aftalen.
Det bemærkes, at en naturlig forståelse af
begrebet "orlov" er, at lønmodtageren vender tilbage til
arbejdspladsen efter orloven. Det er dog ikke ensbetydende med, at
orlovspersonen ikke kan afskediges under orloven, idet de almindelige
opsigelsesregler også gælder under orlov.
Ansættelsesforholdet kan opsiges under iagttagelse af de regler og
aftaler, der er gældende for det pågældende
ansættelsesområde, herunder gældende varsel.
Hvis en lønmodtager opsiges til fratrædelse
inden orlovens udløb, vil vedkommende kunne fortsætte med at
holde orlov indtil orlovsperiodens udløb. Personer i jobtræning,
personer som er ansat midlertidigt eller som sidder i opsagt stilling, har
ligeledes mulighed for at indgå aftale med arbejdsgiveren om orlov til
børnepasning. Orlovsperioden vil således delvis kunne afvikles
efter ansættelsesforholdets ophør.
1.2.4 Forholdet til Lov om arbejdsløshedsforsikring mv.
Det skal bemærkes, at orlov til
børnepasning ikke medregnes i ydelsesperioderne efter § 55 i Lov om
arbejdsløshedsforsikring mv. Hvis orlovspersonen udfører
arbejde i orlovsperioden, vil dette arbejde kunne medregnes til opfyldelse af
arbejdskravet i henhold til § 53, stk. 2, i Lov om
arbejdsløshedsforsikring mv.
Det skal bemærkes, at hvis orlovspersonen under
orloven har arbejde og/eller andre indtægter, skal der ske fradrag i
orlovsydelsen efter regler fastsat i henhold til Lov om
arbejdsløshedsforsikring mv.
1.3. Selvstændige erhvervsdrivende.
1.3.1 Dagpengeret efter Lov om dagpenge ved sygdom og fødsel
For selvstændige erhvervsdrivende er orlov til
børnepasning ikke betinget af medlemskab af en
arbejdsløshedskasse.
For at være berettiget til orlov til
børnepasning skal den selvstændige erhvervsdrivende være
berettiget til dagpenge efter Lov om dagpenge ved sygdom og fødsel.
Arbejdsformidlingen skal i den forbindelse påse, at
bopælskommunen på ansøgningsblanketten har attesteret, at
den selvstændige erhvervsdrivende er berettiget til dagpenge ved sygdom
og fødsel.
1.3.2 Ophør med at arbejde i virksomheden i orlovsperioden
Det er endvidere en betingelse for orlov, at den
selvstændige erhvervsdrivende ikke arbejder i virksomheden i
orlovsperioden. Arbejdsformidlingen skal påse, at der på
ansøgningsblanketten foreligger erklæring om dette. Hvis den
selvstændige erhvervsdrivende er medlem af en
arbejdsløshedskasse, skal arbejdsløshedskassen afgive
erklæringen. Hvis den selvstændige erhvervsdrivende ikke er
medlem af en arbejdsløshedskasse, skal bopælskommunen afgive
erklæringen.
1.3.3 Forholdet til Lov om arbejdsløshedsforsikring mv.
Det skal bemærkes, at orlov til
børnepasning ikke medregnes i ydelsesperioderne efter § 55 i Lov om
arbejdsløshedsforsikring mv. Hvis orlovspersonen udfører
arbejde i orlovsperioden, vil dette arbejde kunne medregnes til opfyldelse af
arbejdskravet i henhold til § 53, stk. 2, i Lov om
arbejdsløshedsforsikring mv.
Det skal bemærkes, at hvis orlovspersonen under
orloven har arbejde og/eller andre indtægter, skal der ske fradrag i
orlovsydelsen efter regler fastsat i henhold til Lov om
arbejdsløshedsforsikring mv.
1.4 Ledige
1.4.1 Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse.
1.4.1.1 Medlemskab af en arbejdsløshedskasse og
dagpengeret.
Arbejdsformidlingen skal påse, at der på
ansøgningsblanketten foreligger attestation fra
arbejdsløshedskassen om, at den ledige er medlem af en
arbejdsløshedskasse og er dagpengeberettiget. Det skal i den
forbindelse bemærkes, at kontanthjælpsmodtagere, som er medlemmer
af en arbejdsløshedskasse skal ansøge om orlov efter
bestemmelserne om kontanthjælpsmodtagere (se nedenfor).
Der stilles ikke krav om en bestemt forudgående
ledighedsperiode, idet det afgørende er, at pågældende
står registreret som ledig på Arbejdsformidlingen eller anden
godkendt offentlig formidling, som bevirker fritagelse for fremmøde
på Arbejdsformidlingen. Den ledige skal endvidere modtage
arbejdsløshedsdagpenge, eller ville have modtaget dagpenge, hvis
orloven ikke var påbegyndt.
1.4.1.2 Lediges orlovsmulighed i forhold til handlingsplanen.
Dagpengeberettigede ledige har ret til orlov til
børnepasning uanset indholdet af handlingsplanen, således at
dagpengeberettigede lediges orlovsmuligheder ikke begrænses
handlingsplanen. Det kan ikke betragtes som saglig grund for afslag på
ansøgning om orlov, at den ledige ifølge handlingsplanen fx
skal påbegynde et jobtræningsforløb.
1.4.1.3 Deltidsbeskæftigede, som står tilmeldt
Arbejdsformidlingen.
Personer, der er deltidsbeskæftigede som
lønmodtagere, og som samtidig står tilmeldt Arbejdsformidlingen
(teknisk ledige) med eller uden ret til supplerende dagpenge kan ikke
søge orlov efter reglerne for ledige, men skal søge efter
reglerne som lønmodtagere.
1.4.1.4 Forholdet til Lov om arbejdsløshedsforsikring mv.
Det skal bemærkes, at perioder med orlov til
børnepasning ikke medregnes i de perioder, hvor den ledige modtager
arbejdsløshedsdagpenge jf. § 55 i Lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Hvis orlovspersonen udfører
arbejde i orlovsperioden, vil dette arbejde kunne medregnes til opfyldelse af
arbejdskravet i henhold til § 53, stk. 2, i Lov om
arbejdsløshedsforsikring mv.
Det skal bemærkes, at hvis orlovspersonen under
orloven har arbejde og/eller andre indtægter, skal der ske fradrag i
orlovsydelsen efter regler fastsat i henhold til Lov om
arbejdsløshedsforsikring mv.
1.4.2 Kontanthjælpsmodtagere.
Der er i bekendtgørelse nr. 1184 af 23.
december 1993 om orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere og om fradrag
i orlovsydelse, der udbetales af kommunerne, fastlagt nærmere regler
for, hvilke kontanthjælpsmodtagere, der kan få orlov til
børnepasning. Bopælskommunen afgør på baggrund af
denne bekendtgørelse, om det kan indstilles, at orlov til
børnepasning bevilges.
Arbejdsformidlingen skal påse, at der på
ansøgningsblanketten foreligger attestation fra bopælskommunen
om modtagelse af kontanthjælp, samt om bopælskommunen har
indstillet, at orlov til børnepasning bevilges.
2. Orlovens varighed.
2.1 Varighed samt opdeling i enkeltperioder.
Orlov til børnepasning kan bevilges til hver af
forældrene for mindst 13 sammenhængende uger og højst for
52 uger for hvert barn. Det er muligt at opdele orlovsperioden i flere
perioder, dog skal hver enkelt orlovsperiode udgøre mindst 13
sammenhængende uger. Forældrene kan holde orlov til
børnepasning for samme barn samtidig og/eller hver for sig.
2.2. Gentagen orlov.
Orlov til børnepasning begrænses ikke af
udnyttelse af muligheden for orlov til uddannelse og orlov til sabbat.
Orlov til børnepasning medregnes således ikke
i forbindelse med orlov til uddannelse og orlov til sabbat.
3. Formidling af erstatningsarbejdskraft til ledige
orlovsstillinger.
Arbejdsgiveren angiver på
ansøgningsblanketten om erstatningsarbejdskraft ønskes til den
ledige orlovsstilling, og om erstatningsarbejdskraften ønskes
formidlet af Arbejdsformidlingen. Der er ikke pligt for arbejdsgiveren til at
ansætte erstatningsarbejdskraft.
I forbindelse med en orlovsansøgning fra en
lønmodtager eller en selvstændig erhvervsdrivende, hvor det
på ansøgningsblanketten er angivet, at en afløser
ønskes, skal Arbejdsformidlingen altid kontakte virksomheden og
tilbyde formidling af erstatningsarbejdskraft.
I forbindelse med information og rådgivning om
orlovsordningerne bør Arbejdsformidlingen i øvrigt altid
tilbyde bistand i forbindelse med formidling af erstatningsarbejdskraft samt
ved indgåelse af jobrotationsaftaler.
Dette gælder sæaligt i de situationer, hvor AF
bliver opmærksom på, at grupper af medarbejdere i en virksomhed
går på orlov, eventuelt forskellige typer af orlov.
Specielt skal Arbejdsformidlingen udøve en aktiv
rolle i tilfælde af, at der er tale om orlov inden for
arbejdsområder, hvor der er eller kan forudses flaskehalse.
AF skal endvidere informere om mulighederne for at
få ledige orlovsstillinger besat som jobtræningspladser samt
informere om muligheden for at få opkvalificeret afløseren via
uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, herunder deltagelse i
uddannelsespraktik i virksomheden, jf. Lov nr. 1199 af 27. december 1993 om
en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 87, stk. 3.
4. Supplerende tilskud til orlovsydelsen.
Ifølge bistandslovens § 69 b kan
bopælskommunen beslutte at yde et supplerende tilskud til
orlovsydelsen.
Tilskuddet til lønmodtagere og selvstændige
erhvervsdrivende kan højst udgøre kr. 35.000 årligt for
hvert barn, og kan sammen med orlovsydelse højst udgøre 80 % af
den hidtidige indtægt.
For dagpengeberettigede lønmodtagere og
selvstændige erhvervsdrivende skal tilskuddet og orlovsydelsen dog
tilsammen mindst udgøre et beløb svarende til de
arbejdsløshedsdagpenge, orlovspersonen ville være berettiget til
ved fuld ledighed umiddelbart forud for orloven, medmindre tilskuddet hermed
overstiger størrelsen af det tilskud, der er fastsat af
kommunalbestyrelsen.
Tilskuddet til dagpengeberettigede ledige kan sammen med
orlovsydelsen højst udgøre et beløb, svarende til de
arbejdsløshedsdagpenge, som den ledige var berettiget til ved fuld
ledighed umiddelbart forud for orloven.
Kontakthjælpsmodtagere på orlov til
børnepasning kan ikke modtage tilskuddet.
Da det er de enkelte kommuner, der administrerer ordningen
om det supplerende tilskud til orlovsydelsen, herunder beregner tilskuddets
størrelse, bør Arbejdsformidlingen henvise konkrete
forespørgsler om det supplerende tilskud fra orlovsansøgere til
den pågældendes bopælskommune.
5. Arbejdsformidlingens bevilling af orlovsaftalen.
Når Arbejdsformidlingen har påset, at alle
betingelserne er opfyldt, bevilger Arbejdsformidlingen orloven. Hvis
orlovsansøgeren er medlem af en arbejdsløshedskasse, sendes
kopi af ansøgningen til arbejdsløshedskassen og
orlovsansøgeren.
Hvis orlovsansøgeren ikke er medlem af en
arbejdsløshedskasse eller er kontanthjælpsmodtager, sendes kopi
af ansøgningen til bopælskommunen. I forbindelse med bevilling
af orlov til en lønmodtager sendes endvidere kopi af
ansøgningen til arbejdsgiveren.
Ved orlov til ledige, der er tilmeldt Arbejdsformidlingen,
afmelder Arbejdsformidlingen pågældende i forbindelse med
bevillingen af orloven. Arbejdsformidlingen skal underrette den ledige herom,
jf. § 20, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 1200 af 27. december 1993 om en
aktiv arbejdsmarkedsindsats.
På den godkendte bevillingsblanket for forsikrede
orlovsansøgere skal Arbejdsformidlingen angive det 2-cifrede
AF-regionsnummer samt registreringsnummeret i statsregnskabet (Reg.nr.), som
arbejdsløshedskassen herefter vil anføre i dens regnskab ved de
fremtidige udbetalinger af orlovsydelser.
For ikke forsikrede orlovsansøgere skal AF-regionen
på begæring refundere kommunerne orlovsydelsen månedsvis
bagud. Kommunens begæring om refusion af orlovsydelse skal så
vidt muligt være Arbejdsformidlingen i hænde senest den 15. i
efterfølgende måned. Arbejdsformidlingen udbetaler refusionen
til kommunen inden udgangen af den måned, hvori anmodningen er
modtaget.
6. Afholdelse og optjening af ferie i forbindelse med orlov.
6.1 Afholdelse af ferie.
Orlov er ikke en kvalificeret feriehindring i relation til
ferieloven, hvorfor der ikke kan udbetales feriepenge, uden at ferien
holdes.
Hvis orlovspersonen holder ferie under orloven, vil der
skulle udbetales feriepenge efter ferielovens regler med deraf
følgende fradrag i orlovsydelsen efter regler fastsat i henhold til
Lov om arbejdsløshedsforsikring mv.
I forbindelse med vejledning om orlovsordningerne skal
Arbejdsformidlingen gøre opmærksom på, at orlov ikke er en
kvalificeret feriehindring, og at orlovspersonen derfor skal holde ferie
inden ferieårets udløb for at få de optjente feriepenge
udbetalt. Arbejdsformidlingen bør i øvrigt vejlede om, at det
vil være hensigtsmæssigt, at lønmodtageren i forbindelse
med orloven aftaler tidspunktet for afholdelse af ferie med
arbejdsgiveren.
6.2. Optjening af ferie.
Der optjenes betalt ferie, hvis arbejdsgiveren udbetaler
løn, andre ydelser eller supplement til orlovsydelsen (jf. § 19 i lov
om orlov), og hvis arbejdsgiveren opgiver disse ydelser til beskatning.
Hvis orlovspersonen ikke optjener feriepenge under
orloven, vil vedkommende have mulighed for at få feriedagpenge det
efterfølgende ferieår.
Feriedagpenge optjenes på baggrund af bl.a.
orlovsydelse udbetalt af en arbejdsløshedskasse til orlovspersonen.
Feriedagpenge kan udbetales til både lønmodtagere og ledige,
når der holdes ferie. Det er dog bl.a. en betingelse for udbetaling, at
orlovspersonen ville have haft ret til arbejdsløshedsdagpenge i
tilfælde af ledighed i feriedagene.
For så vidt angår orlov og feriedagpenge
henvises der til DfA s B-vejledning om de forsikringsmæssige aspekter
af orlov til børnepasning.
7. Underretningspligten mellem Arbejdsformidlingen og
arbejdsløshedskassen samt Arbejdsformidlingen og
bopælskommunen.
Hvis orlovsydelsen skal udbetales af
arbejdsløshedskassen skal Arbejdsformidlingen underrette
arbejdsløshedskassen om alle forhold af betydning for udbetalingen af
ydelsen, som Arbejdsformidlingen bliver vidende om.
Arbejdsløshedskassen skal meddele
Arbejdsformidlingen, hvis udbetalingen af orlovsydelse stoppes på grund
af, at orloven afbrydes. Arbejdsformidlingen skal herefter betragte ordningen
som ophørt.
Tilsvarende gælder, hvor bopælskommunen
udbetaler orlovsydelsen.
8. Klageadgang mv.
Arbejdsformidlingens afgørelser kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Arbejdsløshedskassens afgørelser om
udbetaling af orlovsydelse m.v. kan indbringes for Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringen.
Dette cirkulære træder i kraft dags dato. Der
henvises til afsnit I, pkt. 1.
Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 28. januar
1994
Lignende dokumenter
- 1994 LSF 79 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ORLOV (UDDANNELSES-, SABBAT- OG BØRNEPASNINGSORLOV) Retsinformation · 23. december 1994
- 1992 LSF 273 FORSLAG TIL LOV OM ORLOV Retsinformation · 2. juli 1993
- Forslag til Lov om børnepasningsorlov Retsinformation · 26. maj 2000
- 1995 LSF 16 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ORLOV OG LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER (SAMORDNING AF GODTGØRELSER I FORBINDELSE MED VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE M.V.) Retsinformation · 20. december 1995
- 1992 LSF 208 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ORLOVSYDELSE TIL UDDANNELSE (UDVIDELSE AF ORLOVSPERIODEN OG PERSONKREDSEN M.V.) Retsinformation · 22. april 1993
- 1992 LSF 209 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORÆLDREORLOVSYDELSE (UDVIDELSE AF ORLOVSPERIODEN OG PERSONKREDSEN M.V.) Retsinformation · 19. april 1993