Bod 2.3.1., Overenskomstbrud og bod pålagt. 2.3.2. Bod ikke pålagt. Kollektiv overenskomst 1. Spørgsmål om, hvorvidt kollektiv overenskomst foreligger. Processuelle spørgsmål 2.5. Kompentence i øvrrigt. Organisationsansvar. 1.2. Bod ikke pålagt. (* 1) (* 2) Telefonselskab idømt bod for i strid med aftale med et fagforbund at have indgået aftale med et andet forbund. Jydsk TeleSamvirke for 1. Jydsk Teleteknikerforbund, 2. Foreningen for Centralteknikere og 3. Funktionærforeningen ved Jydsk Telefon A/S (advokat B. Høberg-Petersen) mod De samvirkende Telefonselskaber for Jydsk Telefon A/S (advokat Otto Jørgensen). Dommere: Secher Assens, Bangert (retsformand), Friis Christensen, Gade, Kurt Petersen, Mols Sørensen og Aage Sørensen.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bod 2.3.1., Overenskomstbrud og bod pålagt.
2.3.2. Bod ikke pålagt. Kollektiv overenskomst 1. Spørgsmål om, hvorvidt
kollektiv overenskomst foreligger. Processuelle spørgsmål 2.5. Kompentence i
øvrrigt. Organisationsansvar. 1.2. Bod ikke pålagt. (* 1) (* 2)
Telefonselskab idømt bod for i strid med aftale med et fagforbund at have
indgået aftale med et andet forbund. Jydsk TeleSamvirke for 1. Jydsk
Teleteknikerforbund, 2. Foreningen for Centralteknikere og 3.
Funktionærforeningen ved Jydsk Telefon A/S (advokat B. Høberg-Petersen) mod
De samvirkende Telefonselskaber for Jydsk Telefon A/S (advokat Otto
Jørgensen). Dommere: Secher Assens, Bangert (retsformand), Friis Christensen,
Gade, Kurt Petersen, Mols Sørensen og Aage Sørensen.
Under denne sag har Jydsk TeleSamvirke for Jydsk Teleteknikerforbund,
Foreningen for Centralteknikere og Funktionærforeningen ved Jydsk Telefon A/S
indklaget De samvirkende Telefonselskaber for Jydsk Telefon A/S for
Arbejdsretten for overenskomstbrud.
Klagerne har nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes, at anerkende,
at man har begået overenskomstbrud i følgende tre tilfælde:
1. Ved at indklagede i skrivelse af 21. april 1986 til Ministeren for
offentlige arbejder har gjort sin anmodning om stadfæstelse af de mellem
parterne aftalte forhandlingsregler af 9. april 1986 med tilhørende
protokollat afhængig af, at ministeren samtidig skulle fastsætte ligelydende
forhandlingsregler for Dansk Tele Forbund.
2. Ved den 31. juli 1987 at have indgået aftale med Dansk Tele Forbunds
region V om udmøntningen af Dansk Tele Forbunds overenskomst af 1. april 1987
med virkning for samtlige fra P & T overførte medarbejdere.
3. Ved at indklagede trods aftale herom med klageren undlod at træffe
beslutning om, at Dansk Tele Forbund fra 21. august 1987 inden for Jydsk
TeleSamvirkes interesseområde alene skulle have forhandlingsretten for
kontingentbetalende medlemmer af Dansk Tele Forbund blandt de pr. 1. januar
1987 overførte P & T medarbejdere.
Læs alt
Klagerne har påstået indklagede pålagt bod for de begåede
overenskomstbrud.
Indklagede har principalt påstået afvisning, subsidiært frifindelse.
Indklagede har endvidere nedlagt selvstændig påstand om, at klagerne
tilpligtes at anerkende, at Jydsk TeleSamvirke har iværksat
overenskomststridige arbejdsnedlæggelser i februar og august 1987, og at der
pålægges klagerne bod herfor.
Jydsk TeleSamvirke består af Jydsk Teleteknikerforbund, Foreningen af
Centralteknikere og Funktionærforeningen ved Jydsk Telefon A/S, der
organiserer henholdsvis montører, centralteknikere og funktionærer i 1.-8.
lønklasse. Af det samlede personale ved Jydsk Telefon på ca. 6.000 er ca.
4.100 organiseret under Jydsk TeleSamvirke.
Dansk Tele Forbund er en landsdækkende organisation, der er stiftet i juni
1986 ved en sammenslutning af dele af Dansk Postforbund, Dansk Post- og
Telegrafforening og Handels- og Kontormedhjælpernes Forbund med Dansk
Telefonforening og Teleforbundet i Danmark.
Ved årsskiftet 1986/87 overførtes en række arbejdsopgaver fra Post- &
Telegrafvæsenet til de koncessionerede telefonselskaber. Denne sag er opstået
som følge af uoverensstemmelser om forhandlingsretten for en del af det
overførte personale.
Om forhandlingsretten findes i Jydsk Telefons koncessions § 11 følgende
bestemmelse:
»Koncessionshaveren er pligtig til at give det af ham antagne
personale adgang til at danne organisationer, der kan forhandle med
koncessionshaveren om personalets løn-, pensions-, rets- og arbejdsforhold.
Reglerne for sådanne forhandlinger mellem koncessionshaveren og disse
organisationer fastsættes ved forhandling mellem parterne og i mangel af
overenskomst mellem disse af ministeren for offentlige arbejder. Reglerne
skal åbne mulighed for, at uenigheder, der ikke på anden måde kan bilægges,
henvises til mægling og efter enighed derom kan henvises til voldgift i
former, der sikrer en endelig afgørelse af det foreliggende spørgsmål.
Forhandlingsreglerne og eventuelle ændringer i disse skal stadfæstes af
ministeren for offentlige arbejder.«
Sådanne regler blev senest aftalt og stadfæstet i 1973.
Efter § 4 i disse regler tilkommer forhandlingsretten
»personaleforeninger, der giver adgang for samtlige medarbejdere med
sammenlignelige arbejdsforhold og fælles faglige interesser, og som omfatter
den overvejende del af det pågældende personale«.
Disse regler var imidlertid opsagt, men i henhold til
forhandlingsreglernes § 17 fortsat i kraft, indtil de afløstes af nye regler.
Den 9. april 1986 tiltrådte klagerne et af indklagede udarbejdet udkast
til nye forhandlingsregler. Ifølge disse skulle forhandlingsretten vedrørende
forhold og spørgsmål af generel betydning udøves af klagerne for
organisationer tilsluttet samvirket, medens der om forhandlingsretten i
øvrigt fandtes en bestemmelse svarende til den hidtidige § 4.
I forbindelse med underskrivelsen blev der udfærdiget et protokollat,
hvori det bl.a. hedder:
»Der er enighed om at det personale der overflyttes i forbindelse med
den ændrede arbejdsdeling på teleområdet og som ønsker opretholdt medlemskab
af en ved P&T forhandlingsberettiget organisation fortsat kan lade sig
repræsentere af denne i forhandlinger om generelle forhold og disses
udmøntning med De samvirkende Telefonselskaber.
Denne overgangsregel bortfalder fra det tidspunkt, medarbejdere indmelder
sig i en af de ved det enkelte selskab virkende forhandlingsberettigede
organisationer, samt når de pågældende avancerer til en sådan stilling, hvor
forhandlingsretten med det enkelte selskab ikke indeholder aktionsret.
Parterne er enige om at disse forhandlingsregler fremsendes til ministeren
for offentlige arbejder til stadfæstelse.«
Indklagede kunne ikke opnå enighed med Dansk Tele Forbund om tilsvarende
regler.
I en skrivelse af 21. april 1986 anmodede indklagede Ministeriet for
offentlige arbejder om at stadfæste den indgåede aftale. Det anførtes, at
anmodningen om stadfæstelse forudsatte, at ministeriet samtidig fastsatte
ligelydende regler for Dansk Tele Forbund.
Klagerne protesterede over for indklagede og ministeriet, og der førtes i
den følgende tid en række forhandlinger mellem ministeriet og de implicerede
parter, hvorunder ministeriet bl.a. tilkendegav, at det var en forudsætning
for stadfæstelse, at indklagede frafaldt betingelsen om, at der samtidig
fastsættes enslydende forhandlingsregler for Dansk Tele Forbund.
I en skrivelse af 18. februar 1987 stadfæstede ministeriet den indgåede
aftale på vilkår, at der i en periode på 5 år blev givet det personale, der
blev overført fra Post- og Telegrafvæsenet i forbindelse med den ændrede
arbejdsdeling, og som hidtil havde været medlem i en under
centralorganisationerne forhandlingsberettiget organisation, adgang til
forhandlingsret i generelle og lokale spørgsmål gennem Dansk Tele Forbund.
Dette vilkår medførte, at 220 tillidsrepræsentanter inden for Jydsk
TeleSamvirke på et møde vedtog en protest til ministeriet mod de foretagne
ændringer i de aftalte forhandlingsregler, ligesom det medførte
arbejdsnedlæggelser. Disse blev behandlet på fællesmøder den 24. og 25.
februar 1987, hvor de strejkendes organisationer påtog sig at pålægge de
strejkende straks at genoptage arbejdet, hvilket skete.
På grund af usikkerhed om rækkevidden af det stillede vilkår udtalte
ministeriet, at forhandlingsretten for overført personale, der ikke var
organiseret i Dansk Tele Forbund måtte placeres efter flertalsprincippet,
medens spørgsmålet om forhandlingsretten, for så vidt angår medarbejdere, der
havde udmeldt sig af Dansk Tele Forbund, måtte løses ved forhandling
eventuelt ad fagretlig vej.
Den 31. juli 1987 indgik Jydsk Telefon aftale med Dansk Tele Forbunds
regionforening ved Jydsk Telefon om udmøntning af overenskomstresultatet på
lokal basis. Denne aftale omfattede både ansatte, der var medlemmer af dette
forbund, ansatte, der var uorganiserede og ansatte, der havde udmeldt sig af
Dansk Tele Forbund og indmeldt sig i organisationer, der hører under
klagerne.
Dette udløste nye arbejdsnedlæggelser, som blev behandlet på fællesmøder
den 7. august. De respektive organisationer erkendte, at
arbejdsnedlæggelserne var overenskomststridige, og meddelte pålæg om
genoptagelse af arbejder, hvilket derefter skete.
På et møde den 11. august mellem indklagede og klagerne opnåedes der
enighed for temaet for en frivillig voldgift til afgørelse af spørgsmål i
forbindelse med uoverensstemmelser om, hvem der havde forhandlingsretten for
de ansatte medarbejdere. Det var en forudsætning, at alle parter - også Dansk
Tele Forbund - senest den 14. august ubetinget havde accepteret voldgiften.
Dansk Tele Forbund ville imidlertid ikke acceptere voldgiften som
foreslået, men opstillede en række betingelser, herunder om voldgiftstemaet,
som de andre parter ikke kunne acceptere.
I en skrivelse af 17. august meddelte indklagede, at direktionen efter
drøftelser med generaldirektoratet, skønnede, at der var en rimelig god
mulighed for en løsning ved voldgift på det aftalte tema, og at denne
mulighed burde afprøves. Samtidig gav direktionen tilsagn om, at man, hvis
der ikke senest den 21. august med direktoratets bistand var opnået aftale om
voldgift, ville træffe beslutning om, at Dansk Tele Forbund fra denne dato
inden for klagernes interesseområde alene havde forhandlingsretten for dets
kontingentbetalende medlemmer. Klagerne underrettede sine medlemmer om dette
tilsagn. Den 21. august meddelte direktionen imidlertid, at de
forhandlingsretlige forhold på ministeriets foranledning nødvendiggjorde et
ekstraordinært bestyrelsesmøde til behandling af sagen, herunder direktionens
tilsagn af 17. august.
Herefter opstod der på ny arbejdsnedlæggelser den 24. august. Disse blev
behandlet på fællesmøder den 25. august, hvor de strejkendes organisationer
gav tilsagn om at pålægge de strejkende at genoptage arbejdet. Jydsk Telefon
erklærede, at man ville indbringe arbejdsnedlæggelserne for Arbejdsretten,
hvis arbejdet ikke var normaliseret den 26. august, og tog forbehold om i
forbindelse med sagen at nedlægge påstand om organisationsansvar. Arbejdet
blev imidlertid genoptaget. Arbejdstagernes organisationer tog på deres side
forbehold om at indklage Jydsk Telefon for Arbejdsretten med påstand om bod.
Efter et bestyrelsesmøde i Jydsk Telefon den 26. august udsendtes følgende
erklæring:
»Bestyrelsen finder ikke anledning til at gøre indvending imod
direktionens hidtidige dispositioner. Bestyrelsen lægger vægt på, at
bestræbelserne på at bilægge konflikten ved frivillig voldgift fortsættes,
ikke mindst på baggrund af de allerede konstaterede tilnærmelser mellem de
oplyste standpunkter. Bestyrelsen forventer, at bestræbelserne videreføres
med henblik på en hurtig afklaring, der senest må foreligge inden
bestyrelsens ordinære møde den 14. september.«
Ved klageskrift af 6. oktober 1987 indbragte klagerne sagen for
Arbejdsretten blandt andet med en påstand om anerkendelse af klagernes
forhandlingsret. Imidlertid blev der den 12. oktober indgået aftale om
afgørelse af denne del af sagen ved voldgift, og arbejdsretssagen blev derfor
udsat på voldgiftsrettens afgørelse.
Ved en kendelse af 1. august 1988, blev indklagede og Dansk Tele Forbund
tilpligtet at anerkende, at klagerne udøver forhandlingsretten for personale
overført til teknisk tjeneste samt for administrative funktionærer i 1. - 8.
lønklasse overført fra Post- og Telegrafvæsenet til Jydsk Telefon for
følgende gruppers vedkommende:
a. Medarbejdere, som ikke inden overførslen til Jydsk Telefon havde været
medlemmer af nogen ved Post- og Telegrafvæsenet forhandlingsberettiget
organisation.
b. Medarbejdere, der har været medlemmer af en ved Post- og
Telegrafvæsenet forhandlingsberettiget organisation, men som inden 1. januar
1987 havde meddelt denne, at de i forbindelse med overførslen ønskede at
udmelde sig heraf eller at de ikke ønskede sig overflyttet til Dansk Tele
Forbund.
Ved en kendelse af 28. december 1988 blev yderligere tilføjet gruppe c)
Medarbejdere, der efter 1.1. 1987 har udmeldt sig af Dansk Tele Forbund.
Det blev endvidere bestemt, at de pågældende medarbejdere anses for
overført til klagernes overenskomstområde pr. følgende datoer:
Gruppe a) 1.januar 1987
Gruppe b) 1.januar 1987
Gruppe c) Datoen for ophøret af medlemskabet i Dansk Tele Forbund, som
anses at være sket ved udgangen af den tredie måned, der følger efter den
måned, hvori opsigelsen er kommet frem til Dansk Tele Forbund.
Voldgiftsretten tager endvidere stilling til en række punkter, som er uden
betydning for denne sag.
Klagerne har vedrørende indklagedes afvisningspåstand anført, at man hele
tiden har gjort gældende, at der var begået overenskomstbrud også i
klageskriftet af 6. oktober 1987. Dette krav er aldrig frafaldet, og
voldgiftsretten har ikke og skulle heller ikke tage stilling hertil. Dette
spørgsmål må derfor afgøres af Arbejdsretten.
Med hensyn til det første overenskomstbrud har klagerne anført, at der var
indgået en aftale om nye forhandlingsregler og om en overgangsordning for det
overførte personale. Der var ligeledes indgået en klar, bindende og ubetinget
aftale om, at den aftale, hvorom der var opnået enighed, skulle fremsendes
til stadfæstelse. Herefter har indklagede været uberettiget til ensidigt at
stille vilkår for stadfæstelsen, og netop dette vilkår har været årsag til,
at aftalen ikke blev stadfæstet.
Det har også været i strid med overenskomsten, at indklagede efter
aftalens stadfæstelse har forhandlet overenskomst med Dansk Tele Forbund for
samtlige de overførte medarbejdere. Der kan måske have været tvivl med hensyn
til nogle af de overførte grupper, som voldgiftsretten nu har fastslået
henhører under klagernes interesseområde. Det var imidlertid helt klart med
hensyn til den gruppe, som ikke var organiseret, og i hvert fald så tvivlsomt
for den gruppe, som havde udmeldt sig af Dansk Tele Forbund inden den 1.
januar 1987, at man ikke blot kunne slutte overenskomst vedrørende disse.
Derimod må det nok erkendes, at det er tvivlsomt med hensyn til den tredie
gruppe, som først havde udmeldt sig af Dansk Tele Forbund, efter at de var
blevet overført til Jydsk Telefon.
Endelig er det et overenskomstbrud, at Jydsk Telefon den 21. august 1987
har undladt at træffe afgørelse i overensstemmelse med det tidligere tilsagn.
Det var direktionen, som selv måtte sikre sig, at den havde fornøden
bemyndigelse til at give tilsagnet.
Der er således begået tre alvorlige overenskomstbrud, og der må derfor
pålægges en betydelig bod, hvorved der også må tages hensyn til, at
indklagede har haft store udgifter til voldgiftssagen.
Hvad angår indklagedes selvstændige påstand, har klagerne anført, at de
ikke har stået bag de omhandlede strejker, men tværtimod straks har givet
pålæg om genoptagelse, hvilket straks er sket, således at der ikke har kunnet
pålægges de strejkende bod. Indklagedes forbehold om organisationsansvar på
fællesmøderne den 25. august 1987 var i øvrigt knyttet til den forudsætning,
at arbejdet ikke blev genoptaget, men det blev det.
Indklagede har vedrørende afvisningspåstanden anført, at indklagede ikke
er rette sagsøgte. Det er ikke indklagede, som kunne bestemme, hvorledes
afgrænsningen af de to forhandlingsorganisationers interesseområder skulle
ske. Det måtte ministeriet træffe bestemmelse om. Det kunne heller ikke
tilkomme indklagede at fortolke de uklare overgangsregler. Klagerne har da
også forhandlet med ministeriet herom. Dette førte til, at spørgsmålet skulle
afgøres ved voldgift, hvilket er sket, hvorved alle spørgsmål er løst.
Med hensyn til frifindelsespåstanden har indklagede anført, at der ikke er
begået overenskomstbrud. Det er ikke noget overenskomstbrud, at indklagede
har gjort sin begæring om stadfæstelse betinget af, at der blev fastsat
forhandlingsregler af samme indhold med Dansk Tele Forbund. Indklagede skulle
have forhandlingsregler med begge organisationer, og det var nødvendigt, at
de blev ens. Det er heller ikke noget overenskomstbrud, at indklagede
forhandlede overenskomst for alle de overførte medarbejdere med Dansk Tele
Forbund. Indklagede var nødt til at have nye overenskomster til den 1. april
1987. Endelig er det ikke noget overenskomstbrud, at indklagede ikke den 21.
august traf afgørelse i overensstemmelse med sit tidligere givne tilsagn. Der
forelå ingen aftale, men alene en ensidig tilkendegivelse.
Hvad angår den selvstændige påstand, har indklagede anført, at der må være
ret til bod, når der er mindst 93.000 arbejdstimer. De tre
arbejdsnedlæggelser må anses for led i en systematisk aktion, og det må være
organisationerne, som står bag, når 4.000 har kunnet sendes til møde.
Arbejdsretten skal udtale:
Der er intet grundlag for at afvise sagen. Sagen angår spørgsmålet, om
klagerne har begået overenskomstbrud. Dette spørgsmål må afgøres af
Arbejdsretten og kan kun afgøres ved voldgift, såfremt der er hjemmel hertil
i parternes overenskomst, eller der indgås særlig aftale herom. Dette er ikke
tilfældet.
Det blev ved protokollatet af 9. april 1986 aftalt, at de
forhandlingsregler, hvorom man var enige, skulle fremsendes til ministeriet
til stadfæstelse. Det var derfor uberettiget, at indklagede gjorde det til en
betingelse for stadfæstelsen, at der blev fastsat enslydende
forhandlingsregler også for Dansk Tele Forbund. Imidlertid må det på grund af
den da gældende overenskomst med Dansk Tele Forbund anses for tvivlsomt, om
ministeriet uden videre kunne stadfæste de aftalte forhandlingsregler,
navnlig overgangsreglerne. Det var derfor rimeligt at gøre ministeriet
opmærksom på, at der ikke var opnået enighed med Dansk Tele Forbund.
Indklagedes fremsendte skrivelse kan herefter ikke anses som et brud på
overenskomstens regler.
Derimod findes det at være et overenskomstbrud, at indklagede, efter at
forhandlingsreglerne var stadfæstet, har forhandlet og indgået overenskomst
for alle de overførte medarbejdere. Dette er helt klart for de medarbejdere,
som ikke inden overførelsen havde været medlemmer af nogen
forhandlingsberettiget organisation, men må også gælde for de medarbejdere,
som inden overførelsen havde udmeldt sig af Dansk Tele Forbund. Boden for
dette overenskomstbrud fastsættes til 250.000 kr.
Hvad endelig angår det sidste af de af klagerne påståede overenskomstbrud,
finder retten at måtte give indklagede medhold i, at undladelsen af at
opfylde den ensidige tilkendegivelse ikke indebærer noget overenskomstbrud.
Den af indklagede nedlagte selvstændige påstand kan ikke tages til følge,
allerede fordi det ikke er godtgjort, at klagerne har stået bag de omhandlede
arbejdsnedlæggelser, men tværtimod har medvirket til, at de omgående blev
bragt til ophør.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Indklagede, Jydsk Telefon A/S, skal til klagerne, Jydsk TeleSamvirke,
betale en bod på 250.000 kr.
Indklagede skal betale sagens omkostninger til Arbejdsretten, 2.000 kr.
Officielle noter
(* 1) Henvisninger: Hasselbalch Kollektivarbejdsretten s.78, K.89.122 (A
1989, s.141).
Lignende dokumenter
- Kollektiv overenskomst 4. Ophør af kollektiv overenskomst Konfliktvarsel. Lovligt fagligt formål. Konfliktvarsel kendt ulovligt, da fagforbundet i henhold til opsagte, men stadig gældende forhandlingsregler ikke havde forhandlingsret for de medlemmer, som konfliktvarslet omfattede. (* 1) (* 2) De samvirkende Telefonselskaber for Københavns Telefonaktieselskab (KTAS) (advokat Otto Jørgensen) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Tele Forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen) Biintervenient: Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd for Funktionærforeningen ved KTAS (advokat B. Høberg- Petersen). Retsinformation · 24. september 1997
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 28. februar 2008 om udpegning af EF-fiskerikontrolagenturet som det organ, der skal udføre visse opgaver under forordning (EF) nr. 1042/2006, og om ændring af afgørelse 2007/166/EF om vedtagelse af en fortegnelse over EF-fiskeriinspektører og inspektionsmateriel (2008/201/EF) EU-lovgivning · 28. februar 2008
- C.A.2.5.2.1.22 LL § 7, nr. 22 - Støtte til socialt eller sygdomsbekæmpende/sygdomsforebyggende arbejde Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2017/902 af 23. maj 2017 om en fortegnelse over EU-kontrollører, der må udføre inspektioner i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (meddelt under nummer C(2017) 3252) EU-lovgivning · 23. maj 2017
- Politisk aktion, Systematisk aktion. Organisationsansvar 1.2 og 3.2. Bod ikke pålagt.(* 1) (* 2) Individuel bod for arbejdsnedlæggelser i protest mod lovindgrebet 1985 på daginstitutionsområdet. Ikke organisationsansvar. Kommunernes Landsforening for en række kommuner (advokat Mariann Norrbom) mod Landsforeningen Danske Klubfolk, tillige for en række medlemmer af Landsforeningen, (HB sekretær Ove Bendix Larsen) Sag nr. 10.533: Foreningen af Kommuner i Københavns Amt for en række kommuner mod samme, sag nr. 10.537: Københavns kommune mod samme, og sag nr. 10.563 Frederiksberg kommune mod samme. Dommere: Secher Assens, Bisgaard, Gade, Høeg (retsformand), Neergaard Larsen, Aage Sørensen og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.2. Bod ikke pålagt Kollektiv arbejdsret, generelt. Kollektiv overenskomst 2. Forhandling om, indgåelse og fornyelse af kollektiv overenskomst Lovligt fagligt formål. Organisationsansvar 4.2. Bod ikke pålagt Organisationsforhold. (* 1) (* 2) Rederi havde indgået overenskomster med to fagforbund. Ikke overenskomststridigt i forhold til det første forbund at aflønne medlemmer af det andet forbund eller uorganiserede i overensstemmelse med overenskomsten med det andet forbund, men ringere end efter overenskomsten med det første forbund. Sømændenes Forbund i Danmark (cand.jur. Keld Olsen) mod Danmarks Rederiforening på egne vegne og for Rederiet A.P. Møller (advokat H.C. Springborg) Hovedintervenient: Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund (konsulent Leo Lybæk Hansen). Dommere: Secher Assens, Bangert (retsformand), Bollerup- Jensen, Anker Christoffersen, Arnold Hansen, Gert Kristensen og Peter Thorning. Retsinformation · 24. september 1997