Spring til indhold

Retsinformation

Bod 2.3.1., Overenskomstbrud og bod pålagt. 2.3.2. Bod ikke pålagt. Kollektiv overenskomst 1. Spørgsmål om, hvorvidt kollektiv overenskomst foreligger. Processuelle spørgsmål 2.5. Kompentence i øvrrigt. Organisationsansvar. 1.2. Bod ikke pålagt. (* 1) (* 2) Telefonselskab idømt bod for i strid med aftale med et fagforbund at have indgået aftale med et andet forbund. Jydsk TeleSamvirke for 1. Jydsk Teleteknikerforbund, 2. Foreningen for Centralteknikere og 3. Funktionærforeningen ved Jydsk Telefon A/S (advokat B. Høberg-Petersen) mod De samvirkende Telefonselskaber for Jydsk Telefon A/S (advokat Otto Jørgensen). Dommere: Secher Assens, Bangert (retsformand), Friis Christensen, Gade, Kurt Petersen, Mols Sørensen og Aage Sørensen.

DOM nr 3030 af 11/01/1990DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bod 2.3.1., Overenskomstbrud og bod pålagt.

2.3.2. Bod ikke pålagt. Kollektiv overenskomst 1. Spørgsmål om, hvorvidt

kollektiv overenskomst foreligger. Processuelle spørgsmål 2.5. Kompentence i

øvrrigt. Organisationsansvar. 1.2. Bod ikke pålagt. (* 1) (* 2)

Telefonselskab idømt bod for i strid med aftale med et fagforbund at have

indgået aftale med et andet forbund. Jydsk TeleSamvirke for 1. Jydsk

Teleteknikerforbund, 2. Foreningen for Centralteknikere og 3.

Funktionærforeningen ved Jydsk Telefon A/S (advokat B. Høberg-Petersen) mod

De samvirkende Telefonselskaber for Jydsk Telefon A/S (advokat Otto

Jørgensen). Dommere: Secher Assens, Bangert (retsformand), Friis Christensen,

Gade, Kurt Petersen, Mols Sørensen og Aage Sørensen.

Under denne sag har Jydsk TeleSamvirke for Jydsk Teleteknikerforbund,

Foreningen for Centralteknikere og Funktionærforeningen ved Jydsk Telefon A/S

indklaget De samvirkende Telefonselskaber for Jydsk Telefon A/S for

Arbejdsretten for overenskomstbrud.

Klagerne har nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes, at anerkende,

at man har begået overenskomstbrud i følgende tre tilfælde:

1. Ved at indklagede i skrivelse af 21. april 1986 til Ministeren for

offentlige arbejder har gjort sin anmodning om stadfæstelse af de mellem

parterne aftalte forhandlingsregler af 9. april 1986 med tilhørende

protokollat afhængig af, at ministeren samtidig skulle fastsætte ligelydende

forhandlingsregler for Dansk Tele Forbund.

2. Ved den 31. juli 1987 at have indgået aftale med Dansk Tele Forbunds

region V om udmøntningen af Dansk Tele Forbunds overenskomst af 1. april 1987

med virkning for samtlige fra P & T overførte medarbejdere.

3. Ved at indklagede trods aftale herom med klageren undlod at træffe

beslutning om, at Dansk Tele Forbund fra 21. august 1987 inden for Jydsk

TeleSamvirkes interesseområde alene skulle have forhandlingsretten for

kontingentbetalende medlemmer af Dansk Tele Forbund blandt de pr. 1. januar

1987 overførte P & T medarbejdere.

Læs alt

Klagerne har påstået indklagede pålagt bod for de begåede

overenskomstbrud.

Indklagede har principalt påstået afvisning, subsidiært frifindelse.

Indklagede har endvidere nedlagt selvstændig påstand om, at klagerne

tilpligtes at anerkende, at Jydsk TeleSamvirke har iværksat

overenskomststridige arbejdsnedlæggelser i februar og august 1987, og at der

pålægges klagerne bod herfor.

Jydsk TeleSamvirke består af Jydsk Teleteknikerforbund, Foreningen af

Centralteknikere og Funktionærforeningen ved Jydsk Telefon A/S, der

organiserer henholdsvis montører, centralteknikere og funktionærer i 1.-8.

lønklasse. Af det samlede personale ved Jydsk Telefon på ca. 6.000 er ca.

4.100 organiseret under Jydsk TeleSamvirke.

Dansk Tele Forbund er en landsdækkende organisation, der er stiftet i juni

1986 ved en sammenslutning af dele af Dansk Postforbund, Dansk Post- og

Telegrafforening og Handels- og Kontormedhjælpernes Forbund med Dansk

Telefonforening og Teleforbundet i Danmark.

Ved årsskiftet 1986/87 overførtes en række arbejdsopgaver fra Post- &

Telegrafvæsenet til de koncessionerede telefonselskaber. Denne sag er opstået

som følge af uoverensstemmelser om forhandlingsretten for en del af det

overførte personale.

Om forhandlingsretten findes i Jydsk Telefons koncessions § 11 følgende

bestemmelse:

»Koncessionshaveren er pligtig til at give det af ham antagne

personale adgang til at danne organisationer, der kan forhandle med

koncessionshaveren om personalets løn-, pensions-, rets- og arbejdsforhold.

Reglerne for sådanne forhandlinger mellem koncessionshaveren og disse

organisationer fastsættes ved forhandling mellem parterne og i mangel af

overenskomst mellem disse af ministeren for offentlige arbejder. Reglerne

skal åbne mulighed for, at uenigheder, der ikke på anden måde kan bilægges,

henvises til mægling og efter enighed derom kan henvises til voldgift i

former, der sikrer en endelig afgørelse af det foreliggende spørgsmål.

Forhandlingsreglerne og eventuelle ændringer i disse skal stadfæstes af

ministeren for offentlige arbejder.«

Sådanne regler blev senest aftalt og stadfæstet i 1973.

Efter § 4 i disse regler tilkommer forhandlingsretten

»personaleforeninger, der giver adgang for samtlige medarbejdere med

sammenlignelige arbejdsforhold og fælles faglige interesser, og som omfatter

den overvejende del af det pågældende personale«.

Disse regler var imidlertid opsagt, men i henhold til

forhandlingsreglernes § 17 fortsat i kraft, indtil de afløstes af nye regler.

Den 9. april 1986 tiltrådte klagerne et af indklagede udarbejdet udkast

til nye forhandlingsregler. Ifølge disse skulle forhandlingsretten vedrørende

forhold og spørgsmål af generel betydning udøves af klagerne for

organisationer tilsluttet samvirket, medens der om forhandlingsretten i

øvrigt fandtes en bestemmelse svarende til den hidtidige § 4.

I forbindelse med underskrivelsen blev der udfærdiget et protokollat,

hvori det bl.a. hedder:

»Der er enighed om at det personale der overflyttes i forbindelse med

den ændrede arbejdsdeling på teleområdet og som ønsker opretholdt medlemskab

af en ved P&T forhandlingsberettiget organisation fortsat kan lade sig

repræsentere af denne i forhandlinger om generelle forhold og disses

udmøntning med De samvirkende Telefonselskaber.

Denne overgangsregel bortfalder fra det tidspunkt, medarbejdere indmelder

sig i en af de ved det enkelte selskab virkende forhandlingsberettigede

organisationer, samt når de pågældende avancerer til en sådan stilling, hvor

forhandlingsretten med det enkelte selskab ikke indeholder aktionsret.

Parterne er enige om at disse forhandlingsregler fremsendes til ministeren

for offentlige arbejder til stadfæstelse.«

Indklagede kunne ikke opnå enighed med Dansk Tele Forbund om tilsvarende

regler.

I en skrivelse af 21. april 1986 anmodede indklagede Ministeriet for

offentlige arbejder om at stadfæste den indgåede aftale. Det anførtes, at

anmodningen om stadfæstelse forudsatte, at ministeriet samtidig fastsatte

ligelydende regler for Dansk Tele Forbund.

Klagerne protesterede over for indklagede og ministeriet, og der førtes i

den følgende tid en række forhandlinger mellem ministeriet og de implicerede

parter, hvorunder ministeriet bl.a. tilkendegav, at det var en forudsætning

for stadfæstelse, at indklagede frafaldt betingelsen om, at der samtidig

fastsættes enslydende forhandlingsregler for Dansk Tele Forbund.

I en skrivelse af 18. februar 1987 stadfæstede ministeriet den indgåede

aftale på vilkår, at der i en periode på 5 år blev givet det personale, der

blev overført fra Post- og Telegrafvæsenet i forbindelse med den ændrede

arbejdsdeling, og som hidtil havde været medlem i en under

centralorganisationerne forhandlingsberettiget organisation, adgang til

forhandlingsret i generelle og lokale spørgsmål gennem Dansk Tele Forbund.

Dette vilkår medførte, at 220 tillidsrepræsentanter inden for Jydsk

TeleSamvirke på et møde vedtog en protest til ministeriet mod de foretagne

ændringer i de aftalte forhandlingsregler, ligesom det medførte

arbejdsnedlæggelser. Disse blev behandlet på fællesmøder den 24. og 25.

februar 1987, hvor de strejkendes organisationer påtog sig at pålægge de

strejkende straks at genoptage arbejdet, hvilket skete.

På grund af usikkerhed om rækkevidden af det stillede vilkår udtalte

ministeriet, at forhandlingsretten for overført personale, der ikke var

organiseret i Dansk Tele Forbund måtte placeres efter flertalsprincippet,

medens spørgsmålet om forhandlingsretten, for så vidt angår medarbejdere, der

havde udmeldt sig af Dansk Tele Forbund, måtte løses ved forhandling

eventuelt ad fagretlig vej.

Den 31. juli 1987 indgik Jydsk Telefon aftale med Dansk Tele Forbunds

regionforening ved Jydsk Telefon om udmøntning af overenskomstresultatet på

lokal basis. Denne aftale omfattede både ansatte, der var medlemmer af dette

forbund, ansatte, der var uorganiserede og ansatte, der havde udmeldt sig af

Dansk Tele Forbund og indmeldt sig i organisationer, der hører under

klagerne.

Dette udløste nye arbejdsnedlæggelser, som blev behandlet på fællesmøder

den 7. august. De respektive organisationer erkendte, at

arbejdsnedlæggelserne var overenskomststridige, og meddelte pålæg om

genoptagelse af arbejder, hvilket derefter skete.

På et møde den 11. august mellem indklagede og klagerne opnåedes der

enighed for temaet for en frivillig voldgift til afgørelse af spørgsmål i

forbindelse med uoverensstemmelser om, hvem der havde forhandlingsretten for

de ansatte medarbejdere. Det var en forudsætning, at alle parter - også Dansk

Tele Forbund - senest den 14. august ubetinget havde accepteret voldgiften.

Dansk Tele Forbund ville imidlertid ikke acceptere voldgiften som

foreslået, men opstillede en række betingelser, herunder om voldgiftstemaet,

som de andre parter ikke kunne acceptere.

I en skrivelse af 17. august meddelte indklagede, at direktionen efter

drøftelser med generaldirektoratet, skønnede, at der var en rimelig god

mulighed for en løsning ved voldgift på det aftalte tema, og at denne

mulighed burde afprøves. Samtidig gav direktionen tilsagn om, at man, hvis

der ikke senest den 21. august med direktoratets bistand var opnået aftale om

voldgift, ville træffe beslutning om, at Dansk Tele Forbund fra denne dato

inden for klagernes interesseområde alene havde forhandlingsretten for dets

kontingentbetalende medlemmer. Klagerne underrettede sine medlemmer om dette

tilsagn. Den 21. august meddelte direktionen imidlertid, at de

forhandlingsretlige forhold på ministeriets foranledning nødvendiggjorde et

ekstraordinært bestyrelsesmøde til behandling af sagen, herunder direktionens

tilsagn af 17. august.

Herefter opstod der på ny arbejdsnedlæggelser den 24. august. Disse blev

behandlet på fællesmøder den 25. august, hvor de strejkendes organisationer

gav tilsagn om at pålægge de strejkende at genoptage arbejdet. Jydsk Telefon

erklærede, at man ville indbringe arbejdsnedlæggelserne for Arbejdsretten,

hvis arbejdet ikke var normaliseret den 26. august, og tog forbehold om i

forbindelse med sagen at nedlægge påstand om organisationsansvar. Arbejdet

blev imidlertid genoptaget. Arbejdstagernes organisationer tog på deres side

forbehold om at indklage Jydsk Telefon for Arbejdsretten med påstand om bod.

Efter et bestyrelsesmøde i Jydsk Telefon den 26. august udsendtes følgende

erklæring:

»Bestyrelsen finder ikke anledning til at gøre indvending imod

direktionens hidtidige dispositioner. Bestyrelsen lægger vægt på, at

bestræbelserne på at bilægge konflikten ved frivillig voldgift fortsættes,

ikke mindst på baggrund af de allerede konstaterede tilnærmelser mellem de

oplyste standpunkter. Bestyrelsen forventer, at bestræbelserne videreføres

med henblik på en hurtig afklaring, der senest må foreligge inden

bestyrelsens ordinære møde den 14. september.«

Ved klageskrift af 6. oktober 1987 indbragte klagerne sagen for

Arbejdsretten blandt andet med en påstand om anerkendelse af klagernes

forhandlingsret. Imidlertid blev der den 12. oktober indgået aftale om

afgørelse af denne del af sagen ved voldgift, og arbejdsretssagen blev derfor

udsat på voldgiftsrettens afgørelse.

Ved en kendelse af 1. august 1988, blev indklagede og Dansk Tele Forbund

tilpligtet at anerkende, at klagerne udøver forhandlingsretten for personale

overført til teknisk tjeneste samt for administrative funktionærer i 1. - 8.

lønklasse overført fra Post- og Telegrafvæsenet til Jydsk Telefon for

følgende gruppers vedkommende:

a. Medarbejdere, som ikke inden overførslen til Jydsk Telefon havde været

medlemmer af nogen ved Post- og Telegrafvæsenet forhandlingsberettiget

organisation.

b. Medarbejdere, der har været medlemmer af en ved Post- og

Telegrafvæsenet forhandlingsberettiget organisation, men som inden 1. januar

1987 havde meddelt denne, at de i forbindelse med overførslen ønskede at

udmelde sig heraf eller at de ikke ønskede sig overflyttet til Dansk Tele

Forbund.

Ved en kendelse af 28. december 1988 blev yderligere tilføjet gruppe c)

Medarbejdere, der efter 1.1. 1987 har udmeldt sig af Dansk Tele Forbund.

Det blev endvidere bestemt, at de pågældende medarbejdere anses for

overført til klagernes overenskomstområde pr. følgende datoer:

Gruppe a) 1.januar 1987

Gruppe b) 1.januar 1987

Gruppe c) Datoen for ophøret af medlemskabet i Dansk Tele Forbund, som

anses at være sket ved udgangen af den tredie måned, der følger efter den

måned, hvori opsigelsen er kommet frem til Dansk Tele Forbund.

Voldgiftsretten tager endvidere stilling til en række punkter, som er uden

betydning for denne sag.

Klagerne har vedrørende indklagedes afvisningspåstand anført, at man hele

tiden har gjort gældende, at der var begået overenskomstbrud også i

klageskriftet af 6. oktober 1987. Dette krav er aldrig frafaldet, og

voldgiftsretten har ikke og skulle heller ikke tage stilling hertil. Dette

spørgsmål må derfor afgøres af Arbejdsretten.

Med hensyn til det første overenskomstbrud har klagerne anført, at der var

indgået en aftale om nye forhandlingsregler og om en overgangsordning for det

overførte personale. Der var ligeledes indgået en klar, bindende og ubetinget

aftale om, at den aftale, hvorom der var opnået enighed, skulle fremsendes

til stadfæstelse. Herefter har indklagede været uberettiget til ensidigt at

stille vilkår for stadfæstelsen, og netop dette vilkår har været årsag til,

at aftalen ikke blev stadfæstet.

Det har også været i strid med overenskomsten, at indklagede efter

aftalens stadfæstelse har forhandlet overenskomst med Dansk Tele Forbund for

samtlige de overførte medarbejdere. Der kan måske have været tvivl med hensyn

til nogle af de overførte grupper, som voldgiftsretten nu har fastslået

henhører under klagernes interesseområde. Det var imidlertid helt klart med

hensyn til den gruppe, som ikke var organiseret, og i hvert fald så tvivlsomt

for den gruppe, som havde udmeldt sig af Dansk Tele Forbund inden den 1.

januar 1987, at man ikke blot kunne slutte overenskomst vedrørende disse.

Derimod må det nok erkendes, at det er tvivlsomt med hensyn til den tredie

gruppe, som først havde udmeldt sig af Dansk Tele Forbund, efter at de var

blevet overført til Jydsk Telefon.

Endelig er det et overenskomstbrud, at Jydsk Telefon den 21. august 1987

har undladt at træffe afgørelse i overensstemmelse med det tidligere tilsagn.

Det var direktionen, som selv måtte sikre sig, at den havde fornøden

bemyndigelse til at give tilsagnet.

Der er således begået tre alvorlige overenskomstbrud, og der må derfor

pålægges en betydelig bod, hvorved der også må tages hensyn til, at

indklagede har haft store udgifter til voldgiftssagen.

Hvad angår indklagedes selvstændige påstand, har klagerne anført, at de

ikke har stået bag de omhandlede strejker, men tværtimod straks har givet

pålæg om genoptagelse, hvilket straks er sket, således at der ikke har kunnet

pålægges de strejkende bod. Indklagedes forbehold om organisationsansvar på

fællesmøderne den 25. august 1987 var i øvrigt knyttet til den forudsætning,

at arbejdet ikke blev genoptaget, men det blev det.

Indklagede har vedrørende afvisningspåstanden anført, at indklagede ikke

er rette sagsøgte. Det er ikke indklagede, som kunne bestemme, hvorledes

afgrænsningen af de to forhandlingsorganisationers interesseområder skulle

ske. Det måtte ministeriet træffe bestemmelse om. Det kunne heller ikke

tilkomme indklagede at fortolke de uklare overgangsregler. Klagerne har da

også forhandlet med ministeriet herom. Dette førte til, at spørgsmålet skulle

afgøres ved voldgift, hvilket er sket, hvorved alle spørgsmål er løst.

Med hensyn til frifindelsespåstanden har indklagede anført, at der ikke er

begået overenskomstbrud. Det er ikke noget overenskomstbrud, at indklagede

har gjort sin begæring om stadfæstelse betinget af, at der blev fastsat

forhandlingsregler af samme indhold med Dansk Tele Forbund. Indklagede skulle

have forhandlingsregler med begge organisationer, og det var nødvendigt, at

de blev ens. Det er heller ikke noget overenskomstbrud, at indklagede

forhandlede overenskomst for alle de overførte medarbejdere med Dansk Tele

Forbund. Indklagede var nødt til at have nye overenskomster til den 1. april

1987. Endelig er det ikke noget overenskomstbrud, at indklagede ikke den 21.

august traf afgørelse i overensstemmelse med sit tidligere givne tilsagn. Der

forelå ingen aftale, men alene en ensidig tilkendegivelse.

Hvad angår den selvstændige påstand, har indklagede anført, at der må være

ret til bod, når der er mindst 93.000 arbejdstimer. De tre

arbejdsnedlæggelser må anses for led i en systematisk aktion, og det må være

organisationerne, som står bag, når 4.000 har kunnet sendes til møde.

Arbejdsretten skal udtale:

Der er intet grundlag for at afvise sagen. Sagen angår spørgsmålet, om

klagerne har begået overenskomstbrud. Dette spørgsmål må afgøres af

Arbejdsretten og kan kun afgøres ved voldgift, såfremt der er hjemmel hertil

i parternes overenskomst, eller der indgås særlig aftale herom. Dette er ikke

tilfældet.

Det blev ved protokollatet af 9. april 1986 aftalt, at de

forhandlingsregler, hvorom man var enige, skulle fremsendes til ministeriet

til stadfæstelse. Det var derfor uberettiget, at indklagede gjorde det til en

betingelse for stadfæstelsen, at der blev fastsat enslydende

forhandlingsregler også for Dansk Tele Forbund. Imidlertid må det på grund af

den da gældende overenskomst med Dansk Tele Forbund anses for tvivlsomt, om

ministeriet uden videre kunne stadfæste de aftalte forhandlingsregler,

navnlig overgangsreglerne. Det var derfor rimeligt at gøre ministeriet

opmærksom på, at der ikke var opnået enighed med Dansk Tele Forbund.

Indklagedes fremsendte skrivelse kan herefter ikke anses som et brud på

overenskomstens regler.

Derimod findes det at være et overenskomstbrud, at indklagede, efter at

forhandlingsreglerne var stadfæstet, har forhandlet og indgået overenskomst

for alle de overførte medarbejdere. Dette er helt klart for de medarbejdere,

som ikke inden overførelsen havde været medlemmer af nogen

forhandlingsberettiget organisation, men må også gælde for de medarbejdere,

som inden overførelsen havde udmeldt sig af Dansk Tele Forbund. Boden for

dette overenskomstbrud fastsættes til 250.000 kr.

Hvad endelig angår det sidste af de af klagerne påståede overenskomstbrud,

finder retten at måtte give indklagede medhold i, at undladelsen af at

opfylde den ensidige tilkendegivelse ikke indebærer noget overenskomstbrud.

Den af indklagede nedlagte selvstændige påstand kan ikke tages til følge,

allerede fordi det ikke er godtgjort, at klagerne har stået bag de omhandlede

arbejdsnedlæggelser, men tværtimod har medvirket til, at de omgående blev

bragt til ophør.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Indklagede, Jydsk Telefon A/S, skal til klagerne, Jydsk TeleSamvirke,

betale en bod på 250.000 kr.

Indklagede skal betale sagens omkostninger til Arbejdsretten, 2.000 kr.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Hasselbalch Kollektivarbejdsretten s.78, K.89.122 (A

1989, s.141).

Lignende dokumenter