Spring til indhold

Retsinformation

Tilfældighedskonkurrence i bankblad. Finansiel virksomhed. Periodisk skrift. (* 1)

UDT nr 10025 af 03/09/1979UdtalelseErhvervsministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Tilfældighedskonkurrence i bankblad. Finansiel

virksomhed. Periodisk skrift. (* 1)

Konkurrence i bankblad.

En bank fordelte gevinster i form af bankbøger med pålydende på

henholdsvis kr. 300, kr. 200 og kr. 100 blandt de personer, der korrekt havde

løst en rebus, indeholdt i et af banken udgivet blad. Bladet udkom mindst 3

gange årlig med varierende mellemrum og havde et oplag på ca.

100.000-130.000. Det blev uddelt gratis til bankens medarbejdere, indskydere

og aktionærer og lå fremme til udlevering i bankens afdelinger.

FO fandt, at det pågældende blad, uanset det i medfør af presselovens §

16, stk. 2, måtte anses for at være et periodisk skrift, da det var bestemt

til at udkomme mindst 2 gange årlig, ikke kunne antages at være et

»periodisk skrift«, som omhandlet i markedsføringslovens § 8, stk.

2. Den nævnte fordeling af gevinster på grundlag af lodtrækning indebar

derfor efter FO's opfattelse en overtrædelse af markedsføringslovens § 8,

stk. 1, og anklagemyndigheden blev anmodet om at rejse tiltale imod banken

ved Sø- og Handelsretten for overtrædelse af markedsføringslovens § 8, stk.

1.

Fra bakens side blev det gjort gældende, at bladet såvel efter almindeligt

sprogbrug som efter presseloven er et »periodisk skrift«. Ville man

ved lov forbyde præmiekonkurrencer forbundet med lodtrækning, når

konkurrencen bringes i et blad af denne art, kunne man have givet klart

udtryk herfor i loven.

Sø- og Handelsretten udtalte i dommen følgende:

»Den nærmere bedømmelse af rækkevidden af angivelsen »periodisk

skrift« i markedsføringslovens § 8, stk. 2, må ske under hensyn til

bestemmelsens tilknytning til hovedstemmelsen i § 8, stk. 1. Det findes ikke

at give en rimelig afgrænsning af bestemmelsen i § 8, stk. 1. Det findes ikke

at give en rimelig afgrænsning af bestemmelsen i stk. 2, hvis

forudbestemmelsen i stk. 1, der bl.a. indeholdes f.eks. i en virksomheds

Læs alt

jævnligt udsendte reklameaviser og lignende, skulle kunne undgås, blot fordi

reklametryksagen gives en form, som kan henføre den under Presseloven. De

hensyn, der efter markedsføringslovens forarbejder må antages at have ført

til bestemmelsen i stk. 2, findes at bekræfte dette. Det bemærkes herved, at

bestemmelsen af, hvad der efter Presseloven forstås ved et »periodisk

skrift« er afhængig af denne lovs særlige ansvarsregler og karakteren af

de formelle og materielle overtrædelser, for hvilke ansvar kan gøres gældende

efter denne lov.

Bladet ... må efter en samlet bedømmelse af bladets indhold og formen for

og omfanget af bladets udlevering og udsendelse anses som et blad, der

hovedsagelig reklamerer udadtil for ... banken'.

Banken blev derfor fundet skyldig i overtrædelse af § 8, stk. 1, men

straffen bortfaldt, da det måtte anses for undskyldeligt, at banken havde

forstået bestemmelsen som anført ovenfor.

Officielle noter

(* 1) Ugeskrift for retsvæsen 1980 s. 595.

Beretning fra Forbrugerombudsmanden 1979-80, s. 151-152.

Lignende dokumenter