Reklamering med 'smagstest'. Sammenlignende reklame. (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Reklamering med »smagstest«.
Sammenlignende reklame. (* 1)
Et kaffefirma reklamerede i dagbladsannoncer med følgende overskrift:
»247 husmødre i Århus smagte deres favorit kaffe og X-kaffe.«
I annoncen var det nærmere oplyst, at kaffefirmaet i samarbejde med et
analyseinstitut havde ladet 247 tilfældigt udvalgte husmødre smage på 2
kopper kaffe. I den ene kop var der X-kaffe og i den anden et andet førende
kaffemærke, som prøvesmageren hidtil efter eget udsagn havde foretrukket.
Endelig var det oplyst, at 66% mente, at X-kaffe smagte bedre end den
kaffe, de plejede at drikke.
Herudover reklamerede kaffefirmaet på reklamesøjler med udsagnet:
»X-kaffe. Jydernes foretrukne kaffe.«
Det oplystes yderligere over for FO, at kaffefirmaet gennem et
analyseinstitut havde ladet foretage undersøgelser i Randers, Århus og
Fredericia med deltagelse af fra 198 til 247 personer fra de enkelte byer.
Til brug for sagen indhentede FO en udtalelse fra ReklameRådet, som
anførte, at der efter rådets opfattelse hverken efter de nationale eller
internationale principper for god reklamepraksis er noget til hinder for
anvendelse af smagstests som grundlag for en reklameindsats. Da man
imidlertid med smagstests bevæger sig ind på områder, hvor det er vanskeligt
at opstille konkrete vurderinger, og hvor respondenterne kan have særlige
vanskeligheder ved at skelne mellem produkterne, bør der efter rådets
opfattelse stilles ganske særlige krav til testmetoderne og udvises særlig
varsomhed ved publicering af de indhentede resultater.
Om den forelagte reklamering med baggrund i den foretagne samgstest
udtalte ReklameRådet følgende:
»Indledningsvis må det konstateres, at den foretagne smagstest for
kaffe, som er udgangspunkt for den indklagede annoncering, ikke er en
generel test mellem mærket X-kaffe og det kaffemærke, som
respondenterne normalt anvender, idet man ved gennemførelse af testen på
Læs alt
forhånd havde udvalgt et stærkt begrænset antal konkurrerende mærker, i alt
fem, som man har ønsket at teste X-kaffe imod. Der vil derved kunne være en
række andre kaffemærker, som ikke er inddraget i afprøvningen, i relation til
hvilke annoncen er vildledende, evt. diskriminerende.
På dette grundlag burde navnene på de mærker, der indgik i testen, have
været oplyst i annoncerne.
Hvis således navnene på de af testen omfattede mærker var blevet nævnt
direkte, burde tillige følgende krav have været opfyldt:
a) at testen enten udelukkende omfattede kaffemærker af nogenlunde
samme kvalitet (d.v.s. mærker, der holder nogenlunde samme udsalgspriser),
idet man med en vis rimelighed kan forvente, at mærker af høj kvalitet i en
sådan anonym (blind) test altid vil blive foretrukket frem for ringere og
billigere mærker - eller at der for de enkelte - i testen indgåede -
mærker opgives en normal/gennemsnitlig udsalgspris.
b) at annonceringen angiver de resultater, som hvert enkelt af de i testen
indgåede mærker har opnået ved afprøvningen vis-a-vis X-kaffe. Kravet
begrundes med, at de i annoncerne angivne procenter for, hvor mange der
foretrækker X-kaffe, er gennemsnitstal for de foretagne fem smagsforsøg (a
mod b, a mod c, a mod d, a mod e og a mod f). Det kan tænkes, at brugere af
et eller flere af de konkurrerende mærker har vist størst præference for eget
mærke. Dette sløres, når kun samlede tal gengives, hvilket må betragtes som
illoyalt over for det eller de »andre« mærker, som måtte have stået
sig bedst i afprøvningen.
Det kan næppe forlanges eller forventes, at mærkernes procentvise
fordeling på markedet (markedsandele) skal oplyses.'
Herudover forelå der en redegørelse fra analyseinstituttet, hvoraf
fremgik, at smagstesten ikke kunne anses for repræsentativ for hele den by,
testen blev afholdt i.
På baggrund af det foreliggende udtalte FO, at den anvendte fremgangsmåde
ved annoncering for X-kaffe efter hans opfattelse var i strid med god
markedsføringsskik og i strid med markedsføringslovens § 2, stk. 1-3.
FO kunne således i det hele tilslutte sig de af ReklameRådet afgivne
bemærkninger, ligesom han fandt, at den anvendte annonceoverskrift og
udsagnet på de opsatte plakater ikke kunne støttes på de foretagne
smagstests.
Officielle noter
(* 1) Offentliggjort i Forbrugerombudsmandens årsberetning 1981-1982, side
38.
Lignende dokumenter
- Jacobs Douwe Egberts DK ApS mod Syddansk Universitet Klagenævn (Nævnenes Hus) · 14. november 2025
- JACOBS DOUWE EGBERTS DK ApS mod Ringkøbing-Skjern Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 11. september 2024
- Jacobs Douwe Egberts DK ApS mod Fællesindkøb Fyn Klagenævn (Nævnenes Hus) · 25. marts 2021
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-01363 Retsinformation · 20. juni 2025
- Udtagningsbeskatning ved salgsfremmeordninger - præcisering - styresignal Retsinformation · 16. juli 2019
- 1999/60/EF: Kommissionens beslutning af 21. oktober 1998 om en procedure efter EF-traktatens artikel 85 (Sag IV/35.691/E-4: Rørkartel (præisolerede rør) (meddelt under nummer K (1998) 3117) (Kun de danske, engelske, finske, italienske og tyske udgaver er autentiske) EU-lovgivning · 21. oktober 1998