Spring til indhold

Retsinformation

Reklamering med 'smagstest'. Sammenlignende reklame. (* 1)

UDT nr 51209 af 28/05/1982UdtalelseErhvervsministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Reklamering med »smagstest«.

Sammenlignende reklame. (* 1)

Et kaffefirma reklamerede i dagbladsannoncer med følgende overskrift:

»247 husmødre i Århus smagte deres favorit kaffe og X-kaffe.«

I annoncen var det nærmere oplyst, at kaffefirmaet i samarbejde med et

analyseinstitut havde ladet 247 tilfældigt udvalgte husmødre smage på 2

kopper kaffe. I den ene kop var der X-kaffe og i den anden et andet førende

kaffemærke, som prøvesmageren hidtil efter eget udsagn havde foretrukket.

Endelig var det oplyst, at 66% mente, at X-kaffe smagte bedre end den

kaffe, de plejede at drikke.

Herudover reklamerede kaffefirmaet på reklamesøjler med udsagnet:

»X-kaffe. Jydernes foretrukne kaffe.«

Det oplystes yderligere over for FO, at kaffefirmaet gennem et

analyseinstitut havde ladet foretage undersøgelser i Randers, Århus og

Fredericia med deltagelse af fra 198 til 247 personer fra de enkelte byer.

Til brug for sagen indhentede FO en udtalelse fra ReklameRådet, som

anførte, at der efter rådets opfattelse hverken efter de nationale eller

internationale principper for god reklamepraksis er noget til hinder for

anvendelse af smagstests som grundlag for en reklameindsats. Da man

imidlertid med smagstests bevæger sig ind på områder, hvor det er vanskeligt

at opstille konkrete vurderinger, og hvor respondenterne kan have særlige

vanskeligheder ved at skelne mellem produkterne, bør der efter rådets

opfattelse stilles ganske særlige krav til testmetoderne og udvises særlig

varsomhed ved publicering af de indhentede resultater.

Om den forelagte reklamering med baggrund i den foretagne samgstest

udtalte ReklameRådet følgende:

»Indledningsvis må det konstateres, at den foretagne smagstest for

kaffe, som er udgangspunkt for den indklagede annoncering, ikke er en

generel test mellem mærket X-kaffe og det kaffemærke, som

respondenterne normalt anvender, idet man ved gennemførelse af testen på

Læs alt

forhånd havde udvalgt et stærkt begrænset antal konkurrerende mærker, i alt

fem, som man har ønsket at teste X-kaffe imod. Der vil derved kunne være en

række andre kaffemærker, som ikke er inddraget i afprøvningen, i relation til

hvilke annoncen er vildledende, evt. diskriminerende.

På dette grundlag burde navnene på de mærker, der indgik i testen, have

været oplyst i annoncerne.

Hvis således navnene på de af testen omfattede mærker var blevet nævnt

direkte, burde tillige følgende krav have været opfyldt:

a) at testen enten udelukkende omfattede kaffemærker af nogenlunde

samme kvalitet (d.v.s. mærker, der holder nogenlunde samme udsalgspriser),

idet man med en vis rimelighed kan forvente, at mærker af høj kvalitet i en

sådan anonym (blind) test altid vil blive foretrukket frem for ringere og

billigere mærker - eller at der for de enkelte - i testen indgåede -

mærker opgives en normal/gennemsnitlig udsalgspris.

b) at annonceringen angiver de resultater, som hvert enkelt af de i testen

indgåede mærker har opnået ved afprøvningen vis-a-vis X-kaffe. Kravet

begrundes med, at de i annoncerne angivne procenter for, hvor mange der

foretrækker X-kaffe, er gennemsnitstal for de foretagne fem smagsforsøg (a

mod b, a mod c, a mod d, a mod e og a mod f). Det kan tænkes, at brugere af

et eller flere af de konkurrerende mærker har vist størst præference for eget

mærke. Dette sløres, når kun samlede tal gengives, hvilket må betragtes som

illoyalt over for det eller de »andre« mærker, som måtte have stået

sig bedst i afprøvningen.

Det kan næppe forlanges eller forventes, at mærkernes procentvise

fordeling på markedet (markedsandele) skal oplyses.'

Herudover forelå der en redegørelse fra analyseinstituttet, hvoraf

fremgik, at smagstesten ikke kunne anses for repræsentativ for hele den by,

testen blev afholdt i.

På baggrund af det foreliggende udtalte FO, at den anvendte fremgangsmåde

ved annoncering for X-kaffe efter hans opfattelse var i strid med god

markedsføringsskik og i strid med markedsføringslovens § 2, stk. 1-3.

FO kunne således i det hele tilslutte sig de af ReklameRådet afgivne

bemærkninger, ligesom han fandt, at den anvendte annonceoverskrift og

udsagnet på de opsatte plakater ikke kunne støttes på de foretagne

smagstests.

Officielle noter

(* 1) Offentliggjort i Forbrugerombudsmandens årsberetning 1981-1982, side

38.

Lignende dokumenter