Spring til indhold

Retsinformation

Ændring i rente og øvrige vilkår på indlånskonto. Finansiel virksomhed. Indgåelse/afvikling af aftaler (* 1)

UDT nr 51385 af 20/05/1987UdtalelseErhvervsministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Ændring i rente og øvrige vilkår på

indlånskonto. Finansiel virksomhed. Indgåelse/afvikling af aftaler (* 1)

Renter - på en anden måde

Et pengeinstitut annoncerede med »høj rente + plus chance for at

vinde 1 million kr.« ved køb af et præmiebevis.

Pengeinstituttet beskrev selv sin præmiebevisordning som »på

overfladen en ganske almindelig bankbog i en god solid bank. Men så hører det

almindelige også op. Et præmiebevis koster 5.000,- kr., men i stedet for

renter mod- tager du hvert år tre stk. præmieobligationer til en værdi af ca.

500,- kr. Men ikke nok med det. Fra den dag du modtager X-bankens

præmiebevis, er gevinstchancen din. Præmiebeviserne løber over tre år, men du

kan hæve dine penge, når du vil og i stedet få 10% p.a. kontant.«

FO blev af Tilsynet med Banker og Sparekasser bedt om at tage stilling til

ordningens overensstemmelse med god markedsføringsskik, da en klager var

utilfreds med, at banken som renter for præmiebeviset kun havde tildelt

klageren 2 præmieobligationer og ikke som annonceret tre, samt at renten ved

ophævelse i utide var nedsat fra 10% p.a. til 8% p.a.

Banken oplyste til sagen, at ændringen i antallet af tildelte

præmieobligationer var sket, da gevinststørrelserne på præmieobligationerne

af 100 kr. var fundet mere attraktive end gevinststørrelserne på

præmieobligationer af 50 kr. For så vidt angår renteændringen begrundede

banken den lave rente med det efter ordningens oprettelse stedfundne

rentefald, hvilket havde medført, at flere præmiebevisejere foretrak at

ophæve kontoen mod 10% p.a. i rente frem for at modtage rente i form af

præmieobligationer til ringere kursværdi. På baggrund heraf havde banken

fastsat renten for ophævelse i de følgende år til 8% p.a., mens

sammensætningen af 2. års præmieobligationer blev fastsat til en samlet

kursværdi svarende til 8,66%. Endelig henviste banken til, at renten efter

præmiebevisernes punkt 7 var angivet som »p.t.« 10% p.a.

FO udtalte bl.a., at man tidligere havde fundet en identisk ordning for så

Læs alt

uklar og mangelfuld, at den ikke kunne siges at opfylde markedsføringslovens

krav til kontrakters klarhed og entydighed.

For at være i overensstemmelse med god markedsføringsskik kræver en

ensidig ændring eller tilsidesættelse af en kontrakt en klar og utvetydig

hjemmel. Risikoen for uklarheder i kontraktgrundlaget bør efter almindelige

anerkendte aftaleretlige fortolkningsprincipper i vidt omfang lægges på den,

der har forfattet kontrakten, således at denne fortolkes mod koncipisten.

På baggrund heraf fandt FO, at banken havde handlet i strid med

markedsføringslovens regler, jfr. § 2, stk. 3 og § 1 ved at foretage en

uønsket ændring i antallet af præmieobligationer og en tildeling af

præmieobligationer til en lavere kursværdi end ca. kr. 500,- samt en

nedsættelse af renten i ophævelsessituationen.

Herefter meddelte Tilsynet med Banker og Sparekasser det pågældende

pengeinstitut, at banken måtte siges at have handlet i strid med bank- og

sparekasselovens § 1, stk. 6, hvorefter pengeinstitutter skal drives i

overensstemmelse med redelig forretningsskik og god pengeinstitutpraksis.

Ligeledes gennem Tilsynet med Banker og Sparekasser blev FO anmodet om at

bedømme et pengeinstituts påtænkte indlånsprodukt med lotterielement.

Om den påtænkte ordning var det oplyst, at indskuddet ville blive

forrentet med højeste indlånsrente, men at en del af forrentningen ikke ville

blive tilskrevet de enkelte konti, da denne ville indgå i en pulje, som

regelmæssigt ville blive udloddet til indskyderne. Udlodningen ville blive

opdelt i forskellige ordninger, således at den enkelte indskyders mulighed

for at få andel af udlodningen dels ville blive afhængig og dels uafhængig af

indskydernes relative saldi på indlånskontiene. Indskud på en sådan konto

ville kunne hæves på anfordring mod en nærmere fastsat rentedekort.

Udlodningen tænktes foretaget af en statsautoriseret revisor.

Efter markedsføringslovens § 8, stk. 1 må erhvervsdrivende ikke fordele

gevinster ved lodtrækning, præmiekonkurrencer eller anden foranstaltning,

hvis udfald helt eller delvis beror på tilfældet.

FO udtalte som sin opfattelse, at en tilskrivning af rente på basis af en

lodtrækning ville være i strid med denne bestemmelse. Det måtte i denne

forbindelse betragtes som afgørende, at den ekstra rentetilskrivning ville

blive fordelt på tilfældig måde. Ligeledes udtaltes det, at det kan være

uheldigt og efter omstændighederne vildledende, jfr. markedsføringslovens §

2, stk. 1, at beregne en sådan kontos rentevilkår som højeste indlånsrente,

når højeste indlånsrente ikke automatisk tilskrives, samt at betegne kontoen

som konto på anfordringsvilkår, når der ikke kan hæves på kontoen uden

rentedekort.

Officielle noter

(* 1) Offentliggjort i Beretning fra Forbrugerombudsmanden 1987, s. 39-40.

Lignende dokumenter