Spring til indhold

Retsinformation

Varemærket MONOCOR ikke anset for forveksleligt med MEVACOR

KEN nr 60493 af 07/10/1992Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Varemærket MONOCOR ikke anset for forveksleligt

med MEVACOR

År 1992, den 7. oktober afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Finn Mikkelsen)

følgende

KENDELSE

i sagen j.nr. V 35/90: Klage fra

Merck & Co., Inc.,

USA,

v/Internationalt Patent-Bureau,

Høje Taastrup

over

Patentdirektoratets afgørelse

af 8. juni 1990 af varemærke-

ansøgning nr. VA 8422/88 fra

American Cyanamid Company,

New Jersey, USA,

v/Patentbureau

Hofman-Bang & Boutard A/S.

Den 2. december 1988 indleverede American Cyanamid Company, New Jersey,

USA, en ansøgning om registrering af varemærket MONOCOR (ordmærke) for alle

varer i klasse 5. Ansøgningen blev den 28. februar 1990 bekendtgjort i Dansk

Varemærketidende.

Ved skrivelse af 20. marts 1990 nedlagde klageren i medfør af

varemærkelovens § 20, jf. lovbekendtgørelse nr. 249 af 17. april 1989,

indsigelse mod registrering af det ansøgte mærke. Som begrundelse for

indsigelsen anførtes, at det ansøgte mærke er forveksleligt med klagerens

under VR 0755 1989 registrerede mærke MEVACOR. Yderligere anførtes:

»Mærkerne består af lige mange stavelser og bogstaver, begge indledes

med bogstavet M og har slutstavelsen COR tilfælles.

Læs alt

Da ansøgningen angår alle varer i klasse 5, foreligger der fuldtud

varesammenfald, hvorfor det henstilles, at ansøgningen afslås.«

I skrivelse af 14. maj 1990 bestred ansøgeren, at der foreligger

forvekslelighed og anførte:

»Vi kan ikke være enige med indsiger i, at det anmeldte mærke MONOCOR

er forveksleligt med det for indsigerne under VR 0755 1989 registrerede

varemærke MEVACOR, idet mærkerne efter vor opfattelse frembryder så store

forskelligheder, at forveksling ikke kan finde sted.

For det første har Patentdirektoratet ikke ved behandlingen af vor klients

ansøgning anset mærket MONOCOR for forveksleligt med mærket MEVACOR.

Betragter man mærkerne overfor hinanden

MONOCOR

MEVACOR

fremgår det, at begge mærkerne er trestavelsesord med

begyndelseskonsonanten M og slutstavelsen COR.

Da slutstavelsen COR imidlertid er beskrivende for varer i klasse 5, idet

ordet COR er det latinske ord for hjerte og er almindeligt forekommende som

slutstavelse i varemærker registreret for varer i klasse 5, jf. bl.a.

nedennævnte registreringer:

1326 1986 DOCOR

1747 1975 DUROCOR

1386 1974 HYGROCOR

2337 1980 INOCOR

1083 1983 OSMOCOR

2493 1982 STIMOCOR

3658 1981 TAMBOCOR

3679 1982 WINOCOR

3426 1978 BAYCOR

2469 1980 SYSCOR

er det vor opfattelse, at denne mærkebestanddel er svag for varer i klasse

5. Vi henleder i denne forbindelse direktoratets opmærksomhed på, at

ordelementer som MEDI, FERRO, SORB, BIO, VITAL, SURGI og FER er hhv.

suggestive og almindeligt forekommende stavelser i mærker, som der ikke ved

bedømmelsen af forveksleligheden kan lægges større vægt på.

Betragter man herefter forstavelserne MONO overfor MEVA fremgår det, at

disse forstavelser på nær første konsonant er vidt forskellige, idet

mærkebestanddelene har vidt forskellige vokaler og konsonant.

Efter vor opfattelse kan mærkerne derfor i deres helhed ikke anses for

forvekslelige og vi tillader os i denne forbindelse at henvise til en række

tidligere afgørelser bekendtgjort i Registreringspraksis 1880-1980, hvoraf

det fremgår, at nedennævnte mærker:

APURIN - ASPIRIN

BARALGIN - ABALGIN

NEZERIL - DESERIL

NOVAMET - DOPAMET

ikke blev anset for forvekslelige.

Yderligere skal vi påpege, at det her drejer sig om bedømmelse af

forvekslelighed mellem mærker begge i klasse 5, hvor bedømmelsen af

mærkeligheden influeres af det forhold, at uddannet personale i form af læger

og apotekerpersonale formodes at kunne holde varemærker ude fra hinanden,

hvorfor der normalt anlægges en anden praksis vedrørende forveksleligheden

end i de tilfælde, hvor det drejer sig om fx varemærker i klasse 25.«

Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 8. juni 1990 og afviste

indsigelsen med følgende begrundelse:

»Det er ubestridt, at der er varesammenfald.

For så vidt angår mærkeligheden er direktoratet enig med ansøgeren i, at

endelsen »-COR« er en almindelig anvendt endelse i varemærker for

varer i klasse 5. Det er ligeledes direktoratets opfattelse, at de to første

stavelser, uanset den fælles indledningskonsonant, adskiller sig væsentligt

fra hinanden. Ordene MEVACOR og MONOCOR kan derfor ikke i deres helhed anses

for forvekslelige.'

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 9. august 1990 indbragt for

Patentankenævnet. Som ankebegrundelse anførtes følgende:

»Som det fremgår af direktoratets afgørelse, er det ubestridt, at der

foreligger varesammenfald, men direktoratet finder ikke, at der er den

fornødne mærkelighed, idet direktoratet anser endelsen COR for en

»svag« mærkebestanddel og mener, at indledningsstavelserne MEVA og

MONO adskiller sig tilstrækkeligt fra hinanden.

Det kan imidlertid - efter vor opfattelse - ikke lades ude af betragtning,

at der er tale om to ord, der indledes med samme bogstav: M og ender på samme

stavelse: COR (der betyder »hjerte«) og dermed indicerer, at der er

tale om præparater til behandling af hjerte- eller kredsløbslidelser, hvilket

da også er tilfældet, idet begge de omhandlede mærker i praksis anvendes for

sådanne præparater.

Det oplyses nu imidlertid, at MEVACOR anvendes for et

kolesterolsænkningsmiddel, mens MONOCOR anvendes for et »Beta-blokerende

stof«, hvorved en forveksling af de to betegnelser kan få katastrofale

følger. Når der henses til, at de fleste lægerecepter udfærdiges i

håndskrift, er det nærliggende at antage, at ordene MEVACOR og MONOCOR, ord

af samme længde, med samme antal stavelser og bogstaver, med samme

begyndelsesbogstav og slutstavelse, kan fejllæses og dermed føre til

fejltagelser.

Vi henstiller derfor, at direktoratets afgørelse ændres, og at indsigelsen

tages til følge.'

Ansøgeren har ved skrivelse af 3. juni 1991 nedlagt påstand om

stadfæstelse og har anført:

»Vi finder, at den af Patentdirektoratet i ovennævnte skrivelse

trufne afgørelse er ganske i overensstemmelse med Patentdirektoratets

praksis, hvorefter trestavelsesvaremærker, hvoraf de to første stavelser ikke

indbyrdes frembyder forveksleligheder og hvoraf sidste stavelse COR er rent

beskrivende for farmaceutiske produkter til behandling af hjertelidelser,

fuldstændig korrekt.

Til det i ankeskrivelsen af 9. august 1990 anførte skal vi fremkomme med

følgende anbringender.

For det første kan vi oplyse, at vi finder det ganske i overensstemmelse

med Patentdirektoratets praksis ved afgørelse af indsigelsessager ikke at

lade indsiger udtale sig til ansøgers svar på indsigelsen, når

indsigelsessagen vedrører et rent forvekslelighedsspørgsmål og der tilmed

foreligger fuldstændigt varesammenfald.

Såfremt indsiger ville have haft lejlighed til at argumentere yderligere

for forveksleligheden mellem varemærkerne MONOCOR og MEVACOR havde man haft

den mulighed at nedlægge en foreløbig, formel indsigelse og anmode om en

yderligere frist på to måneder til at fremkomme med nærmere begrundelse for

forveksleligheden. Dette har man imidlertid undladt, hvorfor

Patentdirektoratet har truffet afgørelsen uden at forlægge vort svar på

indsigelsen for anmelderne formentlig ud fra den betragtning, at sagen måtte

anses for nødvendigt belyst.

I selve ankeskrivelsen er der heller ikke fremkommet anbringender, der

godtgør, at varemærkerne MONOCOR/MEVACOR i henhold til domstolspraksis skulle

kunne anses for forvekslelige.

Det eneste anbringende i ankeskrivelsen er, at mærkerne MONOCOR/MEVACOR

kan fejllæses og dermed føre til fejltagelser og her er formentlig tænkt på

fejllæsning i forbindelse med udlevering af receptpligtig medicin på

apoteker.

Såfremt man ved en afgørelse af enhver indsigelsessag eller ankenævnssag

eller for den sags skyld en retssag vedrørende forvekslelige varemærker ville

tage hensyn til fejllæsning, ville det i ethvert tilfælde være vanskeligt at

træffe en konkret afgørelse.

I nærværende sag er der tale om to rene ordmærker, altså varemærker

skrevet med almindelige store bogstaver, uden at der i nogen af mærkerne

optræder figurlige elementer eller særlige bogstaver, der kan medvirke til en

evt. fejllæsning.

Vi kan i øvrigt oplyse, at det i forvejen er normal praksis i

Patentdirektoratet ved bedømmelsen af forvekslelighedsspørgsmål for så vidt

angår varemærker omhandlende medicinske og farmaceutiske præparater i klasse

5 at anlægge en lempeligere fortolkning af forvekslelighedsspørgsmålet. Denne

praksis har støtte i højesteretsdommen BARALGIN - ABALGIN trykt i ugeskrift

for retsvæsen 1974 p. 175, samt i Sø- og Handelsretsdommen APURIN - ASPIRIN

trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 1969 p. 1009. Vi tillader os i denne

forbindelse som bilag at vedlægge

bilag 1: LÆREBOG I IMMATERIALRET af Mogens Koktvedgaard p. 236-237,

bilag 2: VAREMÆRKER REGISTRERINGSPRAKSIS 1880-1980 af Rigmor Carlsen, p.

151-152.

Det fremgår både af de ovennævnte domme, hhv. en højesteretsdom og en Sø-

og Handelsretsdom, samt af ovennævnte forfatteres værker, at man ikke ved

bedømmelsen af forveksleligheden skal anvende samme målestok ved alle

varemærker, men differentiere efter varens art og køberkredsens beskaffenhed.

Det bemærkes også, at der foreligger en særlig variant inden for

medicinalverdenen, hvor det synes at være praksis at receptpligtige varer kan

have varemærker, der efter en normal bedømmelse ville blive anset for

forvekslelige.

Der er altså her i henhold til praksis lagt betydelig vægt på, at det er

uddannet personale såsom læger og apotekspersonale, der formodes at have

særlig erfaring for og tilskyndelse til at holde varemærker ude fra

hinanden.«

Ankenævnet har behandlet sagen i sit møde den 21. august 1992.

For klageren mødte advokat Finn Nielsen.

For ansøgeren mødte advokat Birgit Wiborg.

Sagen procederedes i det væsentlige under henvisning til de afgivne

skriftlige indlæg.

Klageren henviste navnlig til, at Patentdirektoratet har fundet mærkerne

MONOTARD og MIDOTARD, begge klasse 5, forvekslelige. På baggrund af denne

afgørelse måtte det være naturligt også at anse mærkerne MONOCOR og MEVACOR

for forvekslelige.

Ansøgeren fandt ikke, at de to sager umiddelbart kunne sammenlignes.

Ankenævnet skal udtale:

I henhold til de af direktoratet anførte grunde og idet det for ankenævnet

anførte ikke findes at kunne føre til andet resultat

bestemmes:

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. Finn Mikkelsen.

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter