Varemærket MONOCOR ikke anset for forveksleligt med MEVACOR
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Varemærket MONOCOR ikke anset for forveksleligt
med MEVACOR
År 1992, den 7. oktober afsagde Patentankenævnet
(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Finn Mikkelsen)
følgende
KENDELSE
i sagen j.nr. V 35/90: Klage fra
Merck & Co., Inc.,
USA,
v/Internationalt Patent-Bureau,
Høje Taastrup
over
Patentdirektoratets afgørelse
af 8. juni 1990 af varemærke-
ansøgning nr. VA 8422/88 fra
American Cyanamid Company,
New Jersey, USA,
v/Patentbureau
Hofman-Bang & Boutard A/S.
Den 2. december 1988 indleverede American Cyanamid Company, New Jersey,
USA, en ansøgning om registrering af varemærket MONOCOR (ordmærke) for alle
varer i klasse 5. Ansøgningen blev den 28. februar 1990 bekendtgjort i Dansk
Varemærketidende.
Ved skrivelse af 20. marts 1990 nedlagde klageren i medfør af
varemærkelovens § 20, jf. lovbekendtgørelse nr. 249 af 17. april 1989,
indsigelse mod registrering af det ansøgte mærke. Som begrundelse for
indsigelsen anførtes, at det ansøgte mærke er forveksleligt med klagerens
under VR 0755 1989 registrerede mærke MEVACOR. Yderligere anførtes:
»Mærkerne består af lige mange stavelser og bogstaver, begge indledes
med bogstavet M og har slutstavelsen COR tilfælles.
Læs alt
Da ansøgningen angår alle varer i klasse 5, foreligger der fuldtud
varesammenfald, hvorfor det henstilles, at ansøgningen afslås.«
I skrivelse af 14. maj 1990 bestred ansøgeren, at der foreligger
forvekslelighed og anførte:
»Vi kan ikke være enige med indsiger i, at det anmeldte mærke MONOCOR
er forveksleligt med det for indsigerne under VR 0755 1989 registrerede
varemærke MEVACOR, idet mærkerne efter vor opfattelse frembryder så store
forskelligheder, at forveksling ikke kan finde sted.
For det første har Patentdirektoratet ikke ved behandlingen af vor klients
ansøgning anset mærket MONOCOR for forveksleligt med mærket MEVACOR.
Betragter man mærkerne overfor hinanden
MONOCOR
MEVACOR
fremgår det, at begge mærkerne er trestavelsesord med
begyndelseskonsonanten M og slutstavelsen COR.
Da slutstavelsen COR imidlertid er beskrivende for varer i klasse 5, idet
ordet COR er det latinske ord for hjerte og er almindeligt forekommende som
slutstavelse i varemærker registreret for varer i klasse 5, jf. bl.a.
nedennævnte registreringer:
1326 1986 DOCOR
1747 1975 DUROCOR
1386 1974 HYGROCOR
2337 1980 INOCOR
1083 1983 OSMOCOR
2493 1982 STIMOCOR
3658 1981 TAMBOCOR
3679 1982 WINOCOR
3426 1978 BAYCOR
2469 1980 SYSCOR
er det vor opfattelse, at denne mærkebestanddel er svag for varer i klasse
5. Vi henleder i denne forbindelse direktoratets opmærksomhed på, at
ordelementer som MEDI, FERRO, SORB, BIO, VITAL, SURGI og FER er hhv.
suggestive og almindeligt forekommende stavelser i mærker, som der ikke ved
bedømmelsen af forveksleligheden kan lægges større vægt på.
Betragter man herefter forstavelserne MONO overfor MEVA fremgår det, at
disse forstavelser på nær første konsonant er vidt forskellige, idet
mærkebestanddelene har vidt forskellige vokaler og konsonant.
Efter vor opfattelse kan mærkerne derfor i deres helhed ikke anses for
forvekslelige og vi tillader os i denne forbindelse at henvise til en række
tidligere afgørelser bekendtgjort i Registreringspraksis 1880-1980, hvoraf
det fremgår, at nedennævnte mærker:
APURIN - ASPIRIN
BARALGIN - ABALGIN
NEZERIL - DESERIL
NOVAMET - DOPAMET
ikke blev anset for forvekslelige.
Yderligere skal vi påpege, at det her drejer sig om bedømmelse af
forvekslelighed mellem mærker begge i klasse 5, hvor bedømmelsen af
mærkeligheden influeres af det forhold, at uddannet personale i form af læger
og apotekerpersonale formodes at kunne holde varemærker ude fra hinanden,
hvorfor der normalt anlægges en anden praksis vedrørende forveksleligheden
end i de tilfælde, hvor det drejer sig om fx varemærker i klasse 25.«
Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 8. juni 1990 og afviste
indsigelsen med følgende begrundelse:
»Det er ubestridt, at der er varesammenfald.
For så vidt angår mærkeligheden er direktoratet enig med ansøgeren i, at
endelsen »-COR« er en almindelig anvendt endelse i varemærker for
varer i klasse 5. Det er ligeledes direktoratets opfattelse, at de to første
stavelser, uanset den fælles indledningskonsonant, adskiller sig væsentligt
fra hinanden. Ordene MEVACOR og MONOCOR kan derfor ikke i deres helhed anses
for forvekslelige.'
Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 9. august 1990 indbragt for
Patentankenævnet. Som ankebegrundelse anførtes følgende:
»Som det fremgår af direktoratets afgørelse, er det ubestridt, at der
foreligger varesammenfald, men direktoratet finder ikke, at der er den
fornødne mærkelighed, idet direktoratet anser endelsen COR for en
»svag« mærkebestanddel og mener, at indledningsstavelserne MEVA og
MONO adskiller sig tilstrækkeligt fra hinanden.
Det kan imidlertid - efter vor opfattelse - ikke lades ude af betragtning,
at der er tale om to ord, der indledes med samme bogstav: M og ender på samme
stavelse: COR (der betyder »hjerte«) og dermed indicerer, at der er
tale om præparater til behandling af hjerte- eller kredsløbslidelser, hvilket
da også er tilfældet, idet begge de omhandlede mærker i praksis anvendes for
sådanne præparater.
Det oplyses nu imidlertid, at MEVACOR anvendes for et
kolesterolsænkningsmiddel, mens MONOCOR anvendes for et »Beta-blokerende
stof«, hvorved en forveksling af de to betegnelser kan få katastrofale
følger. Når der henses til, at de fleste lægerecepter udfærdiges i
håndskrift, er det nærliggende at antage, at ordene MEVACOR og MONOCOR, ord
af samme længde, med samme antal stavelser og bogstaver, med samme
begyndelsesbogstav og slutstavelse, kan fejllæses og dermed føre til
fejltagelser.
Vi henstiller derfor, at direktoratets afgørelse ændres, og at indsigelsen
tages til følge.'
Ansøgeren har ved skrivelse af 3. juni 1991 nedlagt påstand om
stadfæstelse og har anført:
»Vi finder, at den af Patentdirektoratet i ovennævnte skrivelse
trufne afgørelse er ganske i overensstemmelse med Patentdirektoratets
praksis, hvorefter trestavelsesvaremærker, hvoraf de to første stavelser ikke
indbyrdes frembyder forveksleligheder og hvoraf sidste stavelse COR er rent
beskrivende for farmaceutiske produkter til behandling af hjertelidelser,
fuldstændig korrekt.
Til det i ankeskrivelsen af 9. august 1990 anførte skal vi fremkomme med
følgende anbringender.
For det første kan vi oplyse, at vi finder det ganske i overensstemmelse
med Patentdirektoratets praksis ved afgørelse af indsigelsessager ikke at
lade indsiger udtale sig til ansøgers svar på indsigelsen, når
indsigelsessagen vedrører et rent forvekslelighedsspørgsmål og der tilmed
foreligger fuldstændigt varesammenfald.
Såfremt indsiger ville have haft lejlighed til at argumentere yderligere
for forveksleligheden mellem varemærkerne MONOCOR og MEVACOR havde man haft
den mulighed at nedlægge en foreløbig, formel indsigelse og anmode om en
yderligere frist på to måneder til at fremkomme med nærmere begrundelse for
forveksleligheden. Dette har man imidlertid undladt, hvorfor
Patentdirektoratet har truffet afgørelsen uden at forlægge vort svar på
indsigelsen for anmelderne formentlig ud fra den betragtning, at sagen måtte
anses for nødvendigt belyst.
I selve ankeskrivelsen er der heller ikke fremkommet anbringender, der
godtgør, at varemærkerne MONOCOR/MEVACOR i henhold til domstolspraksis skulle
kunne anses for forvekslelige.
Det eneste anbringende i ankeskrivelsen er, at mærkerne MONOCOR/MEVACOR
kan fejllæses og dermed føre til fejltagelser og her er formentlig tænkt på
fejllæsning i forbindelse med udlevering af receptpligtig medicin på
apoteker.
Såfremt man ved en afgørelse af enhver indsigelsessag eller ankenævnssag
eller for den sags skyld en retssag vedrørende forvekslelige varemærker ville
tage hensyn til fejllæsning, ville det i ethvert tilfælde være vanskeligt at
træffe en konkret afgørelse.
I nærværende sag er der tale om to rene ordmærker, altså varemærker
skrevet med almindelige store bogstaver, uden at der i nogen af mærkerne
optræder figurlige elementer eller særlige bogstaver, der kan medvirke til en
evt. fejllæsning.
Vi kan i øvrigt oplyse, at det i forvejen er normal praksis i
Patentdirektoratet ved bedømmelsen af forvekslelighedsspørgsmål for så vidt
angår varemærker omhandlende medicinske og farmaceutiske præparater i klasse
5 at anlægge en lempeligere fortolkning af forvekslelighedsspørgsmålet. Denne
praksis har støtte i højesteretsdommen BARALGIN - ABALGIN trykt i ugeskrift
for retsvæsen 1974 p. 175, samt i Sø- og Handelsretsdommen APURIN - ASPIRIN
trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 1969 p. 1009. Vi tillader os i denne
forbindelse som bilag at vedlægge
bilag 1: LÆREBOG I IMMATERIALRET af Mogens Koktvedgaard p. 236-237,
bilag 2: VAREMÆRKER REGISTRERINGSPRAKSIS 1880-1980 af Rigmor Carlsen, p.
151-152.
Det fremgår både af de ovennævnte domme, hhv. en højesteretsdom og en Sø-
og Handelsretsdom, samt af ovennævnte forfatteres værker, at man ikke ved
bedømmelsen af forveksleligheden skal anvende samme målestok ved alle
varemærker, men differentiere efter varens art og køberkredsens beskaffenhed.
Det bemærkes også, at der foreligger en særlig variant inden for
medicinalverdenen, hvor det synes at være praksis at receptpligtige varer kan
have varemærker, der efter en normal bedømmelse ville blive anset for
forvekslelige.
Der er altså her i henhold til praksis lagt betydelig vægt på, at det er
uddannet personale såsom læger og apotekspersonale, der formodes at have
særlig erfaring for og tilskyndelse til at holde varemærker ude fra
hinanden.«
Ankenævnet har behandlet sagen i sit møde den 21. august 1992.
For klageren mødte advokat Finn Nielsen.
For ansøgeren mødte advokat Birgit Wiborg.
Sagen procederedes i det væsentlige under henvisning til de afgivne
skriftlige indlæg.
Klageren henviste navnlig til, at Patentdirektoratet har fundet mærkerne
MONOTARD og MIDOTARD, begge klasse 5, forvekslelige. På baggrund af denne
afgørelse måtte det være naturligt også at anse mærkerne MONOCOR og MEVACOR
for forvekslelige.
Ansøgeren fandt ikke, at de to sager umiddelbart kunne sammenlignes.
Ankenævnet skal udtale:
I henhold til de af direktoratet anførte grunde og idet det for ankenævnet
anførte ikke findes at kunne føre til andet resultat
bestemmes:
Den påklagede afgørelse stadfæstes.
Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. Finn Mikkelsen.
Officielle noter
Ingen
Afgørelser om de samme bestemmelser
- easyfood.dk (sag 1488) Klagenævnet for Domænenavne · 8. oktober 2008
- nordjyskdating.dk, nordjyskesexdating.dk, nordjyskesex.dk, nordjysksex.dk, nordjysksexdating.dk (sag 1076, 1077, 1078, 1079, 1100) Klagenævnet for Domænenavne · 14. marts 2007
- spillehal.dk (sag 2014-0069) Klagenævnet for Domænenavne · 11. december 2014
- babysmart.dk, girlsmart.dk, kidssmart.dk (sag 2009-0137, 2009-0138, 2009-0139) Klagenævnet for Domænenavne · 11. december 2009
- ravlygter.dk (sag 2019-0037) Klagenævnet for Domænenavne · 8. august 2019
- Ordet MIDIMARKED uden varemærkemæssig særpræg, da ordet skabes ved almindelig orddannelse. Retsinformation · 24. september 1997
Lignende dokumenter
- Ansøgning om registrering af varemærket NOVOTECH afslået. Retsinformation · 24. september 1997
- AN 2001 00064 - VR 1997 04263 - PENETRON - Ophævelse - Ond tro Klagenævn (Nævnenes Hus) · 19. maj 2003
- AN 1999 00047 - DUPLITAIR <w> VR 1998 03768 – forvekslelighed for varer i klasse 5. Lægemidler. Klagenævn (Nævnenes Hus) · 30. marts 2001
- AN 1999 00048 - DUPLIXAIR <w> VR 1998 04163 – forvekslelighed for varer i klasse 5. Lægemidler. Klagenævn (Nævnenes Hus) · 30. marts 2001
- V 65/95 VA 1990 08107 XERO Klagenævn (Nævnenes Hus) · 19. marts 1999
- AN 1997 00777 V 6/97 VR 1995 05582 figurmærke Klagenævn (Nævnenes Hus) · 23. august 1999