Spring til indhold

Retsinformation

Varemærket ANNABELL'S ikke anset for forveksleligt med mærket ANA

KEN nr 60482 af 24/09/1992Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Varemærket ANNABELL'S ikke anset for

forveksleligt med mærket ANA

År 1992, den 24. september afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Gulmann)

følgende

KENDELSE

i sagen j. nr. V 1/91: Klage fra

Mejeriselskabet

Danske Landmænd A/S,

København,

v/Internationalt

Patent-Bureau

over

Patentdirektoratets afgørelse

af 9. november 1990 af varemærke ansøgning

nr. VA 4852/89 fra

Onsbæk Hotel A/S,

København,

v/advokat Jens Maare,

København.

Den 25. april 1990 blev en ansøgning fra Onsbæk Hotel A/S, ved advokat

Jens Maare af 3. juli 1989 om registrering af varemærket ANNABEL'S for

klasserne 29-33 bekendtgjort i Dansk Varemærketidende.

Den 15. juni 1990 nedlagde Mejeriselskabet Danske Landmænd A/S indsigelse

mod registrering af det ansøgte mærke under henvisning til det for indsigerne

under VR 1460 1988 registrerede mærke, ANNA.

Indsigeren anførte:

»Ansøgningen er begæret registreret for alle varer i klasserne 29-33.

Da indsigermærket er registreret for klasse 29: ost og mejeriprodukter,

foreligger der derfor direkte varesammenfald. Der må derfor anlægges en

Læs alt

streng bedømmelse ved afgørelsen af spørgsmålet om den lighed, der foreligger

mellem mærkerne.

Hvad mærkeligheden angår, må vi hævde, at den er så betydelig, at

betegnelerne ANNABEL'S og ANNA som sådanne må anses som forvekslelige. Det

gøres her specielt gældende, at ANNA er helt indeholdt i og udgør den første

del af det ansøgte mærke. Ydermere er begge pigenavne, og mærkerne må derfor

såvel visuelt som auditivt og begrebsmæssigt anses for forvekslelige.

Sluttelig skal vi henlede opmærksomheden på, at der ikke eksisterer

registreringer i klasse 29, som indledes med ANNA-, der ikke tilhører

indsigerne.

Til støtte for indsigelsen skal vi henvise til følgende tidligere

afgørelser:

NIRO = NIROSNAK (Varemærker, reg. praksis, s. 177)

NIRO = NIROSETTE (Varemærker, reg. praksis, s. 177)

BATARO = BAT (Varemærker, reg. praksis, s. 184)

PLANATE = PLAN (Varemærker, reg. praksis, s. 199)

RENATRIM = RENA (Varemærker, reg. praksis, s. 200)

CONCORD = CONCORDIAS (VA 2876 1985)

SUNBIRD = SUN (VR 4006 1988)

De citerede afgørelser bekræfter alle direktoratets praksis, nemlig at 2

mærker anses for forvekslelige, når det ene mærke udgør første del af det

andet mærke.«

Den 9. november 1990 afviste Patentdirektoratet indsigelsen med følgende

begrundelse:

»Der er varekollision mellem de varer, der omfattes af ansøgningen og

de varer, der er omfattet af registreringen, og det afgørende for om mærkerne

er forvekslelige er derfor, om der er mærkelighed.

Spørgsmålet om hvorvidt der er mærkelighed mellem ordene ANNABEL'S og ANNA

har tidligere været fremme til afgørelse. Ved behandlingen af den ansøgning,

der førte til registrering af ordet ANNA under VR 2300 1979 - registreringen

er senere udslettet - for tjenesteydelser i klasse 42, blev ordet ANNABEL'S,

der tidligere var registreret under VR 3321 1974 for Restaurationsselskabet

Annabel's ApS, København, ikke fundet forveksleligt med ordet ANNA. Ved

registreringen af det under VR 2448 1981 registrerede mærke »ANNABEL'S,

Det Er Her det Ryster«, for alle tjenesteydeler i klasse 42 blev det

under VR 2300 1979 for hotel- og restaurationsvirksomhed i klasse 42

registrerede varemærke, bestående af ordet ANNA ikke fundet at være til

hinder for det ansøgte mærkes registrering. Endelig blev de under VR 2300

1979 og VR 3522 1984 for tjenesteydelser i klasse 42 registrerede varemærker

bestående af ordet ANNA ikke fundet forvekslelige med ordet ANNABEL'S, der

blev registreret under VR 0371 1987 bl.a. for tjenesteydelser i klasse 42.

I overensstemmelse med denne praksis fandt man ved behandlingen af

nærværende sag ikke det ansøgte mærke forveksleligt med det for indsigerne

under VR 1460 1988 registrerede varemærke. Grunden til at ordene ANNA og

ANNABEL'S, uanset at de begge er pigenavne, og at ANNA indeholdes i ANNABEL'S

ikke er anset for forvekslelige er, at ordene, der er forskellige både

auditivt og visuelt, også opfattes forskelligt. Anna er et gammelt dansk

pigenavn, medens Annabel, her i formen Annabel's opfattes som et udenlandsk

fornavn helt forskellig fra Anna.'

Den 7. januar 1991 påklagede Mejeriselskabet Danske Landmænd A/S

afgørelsen og anførte: ......

»Det af direktoratet vedrørende tidligere praksis anførte finder vi

ikke bør tillægges væsentlig betydning, idet der efter vor opfattelse er

væsentlig forskel på tjenesteydelser, som f.eks. hotel- og

restaurationsvirksomhed, og på dagligvarer, som forbrugerne finder i mange

forskellige forretninger og sammenhænge. Det er efter vor opfattelse langt

nemmere at kende forskel på et hotel eller en restaurant, der kun findes et

sted, med et bestemt navn (ANNABEL'S) og et andet hotel eller en anden

restaurant, der ligger et helt andet sted med navnet ANNA. Det er

enkeltvirksomheder, og ingen vil tage fejl og gå i Lille Kongensgade, hvis

det i virkeligheden var på Ålekistevej, man ville indtage sin cappucino.

Helt anderledes forholder det sig, når det drejer sig om varemærker for

dagligvarer, og specielt når mærkerne anvendes for varer, som typisk sælges i

selvbetjeningsforretninger, hvor forbrugerne vil have vanskeligt ved at

skelne, om den vare man ønsker at købe nu hedder ANNA eller ANNABEL'S,

specielt fordi begge er pigenavne. Ydermere vil mærker, der er hinanden så

lig, som ANNA og ANNABEL'S forlede forbrugerne til at tro, at varerne

hidrører fra samme virksomhed.

Det har da også stedse været direktoratets praksis at anse to varemærker

for forvekslelige, når det ene var helt indeholdt i det andet, specielt når

det udgør hele den første del af det ansøgte varemærke, idet det specielt er

første del af et mærke, der fæstner sig i brugerens bevidsthed.« ......

I skrivelse af 20. marts 1991 anførte klagerne yderligere.

»...... har vi foretaget en undersøgelse af, hvilke mærker

direktoratet har anset for forvekslelige, idet vi har koncentreret

undersøgelsen om mærker, der består af eller kan opfattes som personnavne. Vi

har dog medtaget enkelte andre afgørelser, som vi finder er af interesse, og

som også støtter vor påstand, nemlig at direktoratet i samtlige tilfælde har

anset ansøgte mærker, der var helt indeholdt i det ansøgte mærke, for

forvekslelige.

Også i sager, hvor det ene navn er af betydelig mere

»udenlandsk« klang end det andet, har dette været tilfældet, jf. at

JIM er anset for forveksleligt med JIMMY'Z.

Idet vi således fastholder, at mærkerne såvel visuelt som auditivt og

begrebsmæssigt må anses for forvekslelige, henstiller vi, at direktoratets

afgørelse ændres, og at indsigelsen tages til følge, hvilket også er i

overensstemmelse med direktoratets praksis på området.'

Ansøgeren anførte hertil i skrivelse af 13. maj 1991: ......

»Det skal fortsat bestrides, at det ansøgte mærke ANNABEL'S er

forveksleligt med det for indsigerne under VR 1460 1988 registrerede ordmærke

ANNA. Det gøres således gældende, at de 2 ord ANNA og ANNABEL'S adskiller sig

både auditivt og visuelt samt opfattes forskelligt.

Til støtte for ovennævnte anbringender henvises til Patentdirektoratets

praksis herunder registreringen af ANNA under VR 2300 1979 for

tjenesteydelser i klasse 42. Her blev ordet ANNA ikke fundet forveksleligt

med ordet ANNABEL'S, registreret under VR 3321 1974. Ligeledes blev det under

VR 2448 1981 registrerede mærke ANNABEL'S, det er her det ryster alle

tjenesteydelser i klasse 42, ikke fundet forveksligt med det under VR 2300

1979 registrerede varemærke ANNA.

Sluttelig blev de under VR 2300 1979 og VR 3522 1984 for tjenesteydelser i

klasse 42 registrerede varemærker bestående af ordet ANNA ikke fundet

forvekslelig med ordet ANNABEL'S registreret under VR0371 1987.

Det gøres således gældende, at nærværende sag bør afgøres efter samme

retningslinier, som ovennævnte registreringspraksis.«

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 14. august 1992.

For klageren mødte advokat Finn Nielsen sammen med kontorchef

Holme-Nielsen.

For ansøgeren mødte advokat Jens Maare ved advokatfuldmægtig Mads Roikjer.

Sagen procederedes i det væsentlige under henvisning til de afgivne

skriftlige indlæg.

Ankenævnet skal udtale:

I henhold til de af direktoratet anførte grunde og idet det for ankenævnet

anførte ikke findes at kunne føre til andet resultat

bestemmes:

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. S. Gulmann.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter