Spring til indhold

Retsinformation

Dankort, misbrug. Manglende underretning om bortkomst. (* 1)

KEN nr 60448 af 05/11/1990Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Dankort, misbrug. Manglende underretning om

bortkomst. (* 1)

Kendelse af 5. november 1990 i sag nr- 143/1990 (Dankort, misbrug.

Manglende underretning om bortkomst).

Tirsdag den 27. februar 1990 henvendte klageren K sig i en af

pengeinstituttet P's afdelinger for at hæve et beløb ved hjælp af sit

dankort. K kunne ikke finde dankortet, og kassereren spurgte, om det kunne

tænkes, at K havde glemt kortet hjemme. Da K ikke var sikker herpå,

opfordrede kassereren K til at se efter kortet.

Torsdag den 1. marts 1990 konstaterede P's kontoførende afdeling, at K's

konto var overtrukket med ca. 15.000 kr., hvorefter K kontaktedes. Herefter

spærredes dankortet samme dag. K meddelte efterfølgende, at 15 hævninger

foretaget efter udbetalingen den 27. februar ikke var foretaget af ham. K

indgav politianmeldelse om tyveri af dankortet.

P meddelte K, at han selv hæftede for 5.000 kr. af det hævede beløb.

Kortet kom ikke efterfølgende til veje eller blev inddraget via

kontantautomater.

K indbragte sagen for Ankenævnet med påstand om, at P tilpligtedes at

anerkende, at han ikke hæftede for nogen del af tabet.

P nedlagde påstand om frifindelse.

Ankenævnet tog P's påstand til følge med følgende bemærkninger:

»Efter betalingskortlovens § 21, stk. 1, nr. 2, er kortindehaveren

ansvarlig for tab som følge af uberettiget brug af kortet, hvis

»kortindehaveren ... har undladt at underrette kortudsteder snarest

muligt efter at have fået kendskab til, at kortet er bortkommet, eller inden

rimelig tid efter bortkomsten«. I den bekendtgørelse, der er udstedt i

medfør af § 21, stk. 2, er bestemt, at ansvaret efter § 21, stk. 1, nr. 2,

ikke kan overstige 1.000 kr. ved simpel uagtsomhed og 5.000 kr. ved grov

uagtsomhed.

Efter det foreliggende, herunder K's redegørelse i anmeldelsen til

Læs alt

politiet, må det lægges til grund, at K ved sin henvendelse i P's afdeling

den 27. februar 1990 selv var af den opfattelse, at han blot havde glemt

dankortet derhjemme, og at kassereren herefter opfordrede K til at eftersøge

kortet, når han kom hjem. På denne baggrund findes K ikke at have haft føje

til at gå ud fra, at kortet blev spærret af kassereren i forbindelse med

denne henvendelse. Herefter, og da K efterfølgende undlod at eftersøge kortet

og meddele P, at det var bortkommet, findes K ved grov uagtsomhed at have

tilsidesat sine forpligtelser efter lovens § 21, stk. 1, nr. 2, og K må

derfor selv bære 5.000 kr. af tabet.'

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter