Dankort, misbrug. Manglende underretning om bortkomst. (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Dankort, misbrug. Manglende underretning om
bortkomst. (* 1)
Kendelse af 5. november 1990 i sag nr- 143/1990 (Dankort, misbrug.
Manglende underretning om bortkomst).
Tirsdag den 27. februar 1990 henvendte klageren K sig i en af
pengeinstituttet P's afdelinger for at hæve et beløb ved hjælp af sit
dankort. K kunne ikke finde dankortet, og kassereren spurgte, om det kunne
tænkes, at K havde glemt kortet hjemme. Da K ikke var sikker herpå,
opfordrede kassereren K til at se efter kortet.
Torsdag den 1. marts 1990 konstaterede P's kontoførende afdeling, at K's
konto var overtrukket med ca. 15.000 kr., hvorefter K kontaktedes. Herefter
spærredes dankortet samme dag. K meddelte efterfølgende, at 15 hævninger
foretaget efter udbetalingen den 27. februar ikke var foretaget af ham. K
indgav politianmeldelse om tyveri af dankortet.
P meddelte K, at han selv hæftede for 5.000 kr. af det hævede beløb.
Kortet kom ikke efterfølgende til veje eller blev inddraget via
kontantautomater.
K indbragte sagen for Ankenævnet med påstand om, at P tilpligtedes at
anerkende, at han ikke hæftede for nogen del af tabet.
P nedlagde påstand om frifindelse.
Ankenævnet tog P's påstand til følge med følgende bemærkninger:
»Efter betalingskortlovens § 21, stk. 1, nr. 2, er kortindehaveren
ansvarlig for tab som følge af uberettiget brug af kortet, hvis
»kortindehaveren ... har undladt at underrette kortudsteder snarest
muligt efter at have fået kendskab til, at kortet er bortkommet, eller inden
rimelig tid efter bortkomsten«. I den bekendtgørelse, der er udstedt i
medfør af § 21, stk. 2, er bestemt, at ansvaret efter § 21, stk. 1, nr. 2,
ikke kan overstige 1.000 kr. ved simpel uagtsomhed og 5.000 kr. ved grov
uagtsomhed.
Efter det foreliggende, herunder K's redegørelse i anmeldelsen til
Læs alt
politiet, må det lægges til grund, at K ved sin henvendelse i P's afdeling
den 27. februar 1990 selv var af den opfattelse, at han blot havde glemt
dankortet derhjemme, og at kassereren herefter opfordrede K til at eftersøge
kortet, når han kom hjem. På denne baggrund findes K ikke at have haft føje
til at gå ud fra, at kortet blev spærret af kassereren i forbindelse med
denne henvendelse. Herefter, og da K efterfølgende undlod at eftersøge kortet
og meddele P, at det var bortkommet, findes K ved grov uagtsomhed at have
tilsidesat sine forpligtelser efter lovens § 21, stk. 1, nr. 2, og K må
derfor selv bære 5.000 kr. af tabet.'
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Undladt spærring ved henvendelse til PBS. Det finansielle ankenævn · 31. maj 1995
- Indsigelse mod hæftelse vedrørende betalingstransaktioner gennemført med dankort. Det finansielle ankenævn · 4. oktober 2000
- Kode og kortopbevaret i aflåst bil, koder noteret udfor pengeinstituttets telefonnummer. Det finansielle ankenævn · 15. juni 1992
- Kode camoufleret som engelsk telefonnummer. Det finansielle ankenævn · 30. december 1992
- Opbevaret i uaflåst lokale på institution. — OF Det finansielle ankenævn · 28. maj 1990
- Dankort, meddelelse om misbrug. — IF Det finansielle ankenævn · 16. juni 1994
Lignende dokumenter
- Dankort, misbrug. Underretning til kortudsteder. Retsinformation · 24. september 1997
- Indlån, frigørende betaling, spærring. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Misbrug af dankort (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Manglende underretning om bortkomst. — OF Det finansielle ankenævn · 5. november 1990
- Bog, frigørende betaling. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Misbrug af dankort: (* 1) Retsinformation · 24. september 1997