Spring til indhold

Retsinformation

Rykkergebyrer (* 1)

KEN nr 60442 af 30/04/1990Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Rykkergebyrer (* 1)

Kendelse af 30. april 1990 i sag nr. 441/1989 (Rykkergebyrer).

Klageren K købte i 1986 en brugt bil med ejendomsforbehold. Købekontrakten

tiltransporteredes pengeinstituttet P's finansieringsselskab F. Restgælden i

henhold til købekontrakten skulle afvikles med en månedlig ydelse på 904 kr.

at erlægge den 1. i hver måned. I kontrakten var endvidere bestemt, at ved

betaling senere end 4 hverdage efter forfald, betaltes påkravsgebyr.

I 1988 kom K i restance og blev herefter rykket den 11. februar, den 10.

marts, 13. maj, 14. juni, 13. juli, 15. august og 14. september, idet K

samtlige gange debiteredes et gebyr på 200 kr., ligesom F den 28. april

opsagde kontrakten. I samme periode indbetalte K den månedlige ydelse den 9.

marts, 10. maj (2 ydelser), 14. juni, 7. juli, 17. august og 30. august.

K indbragte sagen for Ankenævnet med påstand om, at F ikke havde været

berettiget til at opkræve gebyrer som sket.

F nedlagde påstand om frifindelse.

Ankenævnet tog K's påstand til følge med følgende bemærkninger:

»Selv om der som i det foreliggende tilfælde i kontrakten er hjemmel

til at kræve gebyr for rykkerskrivelser, må adgangen hertil være betinget af,

at rykkerskrivelsen kan siges at være afgivet med føje. Heraf følger bl.a.,

at der må være et maksimum for antallet af gentagne rykkerskrivelser, for

hvilke der kan kræves gebyr. Dette maksimum findes passende som udgangspunkt

at kunne fastsættes til 3 rykkerskrivelser, idet kreditor i hvert fald, når

dette antal gentagne rykkerskrivelser er afgivet, i almindelighed bør tage

stilling til, om restgælden, hvis der er adgang hertil, bør opsiges til

indfrielse, om rstancen bør inddrives, eller om der bør indrømmes henstand

med restancen i form af forlængelse af lånets løbetid eller på anden måde.

Det anførte normale maksimum for antallet af gebyrbelagte rykkerskrivelser

sigter til en sammenhængende periode, i hvilken låntageren til stadighed har

været i restance, selv om der måtte være foretaget indbetalinger i perioden.

Efter det anførte findes F ikke at kunne kræve gebyr for de

Læs alt

rykkerskrivelser, der er afgivet den 14. juni, den 13. juli, den 15. august

og den 14. september 1988.

Det bemærkes, at klagen ikke angår størrelsen af de enkelte rykkergebyrer,

og at Ankenævnet derfor ikke har taget stilling til dette spørgsmål.«

Lignende dokumenter