Rykkergebyrer (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Rykkergebyrer (* 1)
Kendelse af 30. april 1990 i sag nr. 441/1989 (Rykkergebyrer).
Klageren K købte i 1986 en brugt bil med ejendomsforbehold. Købekontrakten
tiltransporteredes pengeinstituttet P's finansieringsselskab F. Restgælden i
henhold til købekontrakten skulle afvikles med en månedlig ydelse på 904 kr.
at erlægge den 1. i hver måned. I kontrakten var endvidere bestemt, at ved
betaling senere end 4 hverdage efter forfald, betaltes påkravsgebyr.
I 1988 kom K i restance og blev herefter rykket den 11. februar, den 10.
marts, 13. maj, 14. juni, 13. juli, 15. august og 14. september, idet K
samtlige gange debiteredes et gebyr på 200 kr., ligesom F den 28. april
opsagde kontrakten. I samme periode indbetalte K den månedlige ydelse den 9.
marts, 10. maj (2 ydelser), 14. juni, 7. juli, 17. august og 30. august.
K indbragte sagen for Ankenævnet med påstand om, at F ikke havde været
berettiget til at opkræve gebyrer som sket.
F nedlagde påstand om frifindelse.
Ankenævnet tog K's påstand til følge med følgende bemærkninger:
»Selv om der som i det foreliggende tilfælde i kontrakten er hjemmel
til at kræve gebyr for rykkerskrivelser, må adgangen hertil være betinget af,
at rykkerskrivelsen kan siges at være afgivet med føje. Heraf følger bl.a.,
at der må være et maksimum for antallet af gentagne rykkerskrivelser, for
hvilke der kan kræves gebyr. Dette maksimum findes passende som udgangspunkt
at kunne fastsættes til 3 rykkerskrivelser, idet kreditor i hvert fald, når
dette antal gentagne rykkerskrivelser er afgivet, i almindelighed bør tage
stilling til, om restgælden, hvis der er adgang hertil, bør opsiges til
indfrielse, om rstancen bør inddrives, eller om der bør indrømmes henstand
med restancen i form af forlængelse af lånets løbetid eller på anden måde.
Det anførte normale maksimum for antallet af gebyrbelagte rykkerskrivelser
sigter til en sammenhængende periode, i hvilken låntageren til stadighed har
været i restance, selv om der måtte være foretaget indbetalinger i perioden.
Efter det anførte findes F ikke at kunne kræve gebyr for de
Læs alt
rykkerskrivelser, der er afgivet den 14. juni, den 13. juli, den 15. august
og den 14. september 1988.
Det bemærkes, at klagen ikke angår størrelsen af de enkelte rykkergebyrer,
og at Ankenævnet derfor ikke har taget stilling til dette spørgsmål.«
Lignende dokumenter
- Dødsboet frifindes Domsdatabasen · 17. januar 2020
- Kreditkøbslovens § 14. Rykkergebyrer, opsigelsesgebyrer m.m. — OF Det finansielle ankenævn · 30. april 1990
- Afgørelse om stadfæstelse i sag om slutudbetaling til projekt under ordningen tilskud til investeringer i nye teknologier inden for forarbejdning i fødevaresektoren i Nordfyns Kommune - Afsluttet ankesag, BS-26834/2019-OLR Klagenævn (Nævnenes Hus) · 24. april 2018
- Afvikling af lejeaftale Klagenævn (Nævnenes Hus) · 31. december 2003
- Stadfæstelse af afgørelse om afslag på udbetalingsanmodning samt bortfald af tilsagn i Skive Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 15. februar 2023
- Opsagt forsikring til hinder for at hæve købet Klagenævn (Nævnenes Hus) · 31. december 2003