Spring til indhold

Retsinformation

Registrering af varemærket RENO PARTS (figurmærke) erklæret ugyldig efter indsigelse.

KEN nr 60408 af 17/06/1994Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Registrering af varemærket RENO PARTS

(figurmærke) erklæret ugyldig efter indsigelse.

År 1994, den 17. juni afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Gulmann)

følgende

KENDELSE

i sagen j.nr. V 27/93: Klage fra

Holger Christiansen A/S

Esbjerg,

v/advokatfirmaet Thuesen & Bødker,

Esbjerg

over

Patentdirektoratets afgørelse

af 28 juli 1993 vedrørende

gyldigheden af varemærke-

registrering nr. 7660 1992

efter indsigelse fra

Regie Nationale des Usines Renault,

Frankrig,

v/Internationalt Patent-Bureau,

Taastrup.

Den 21. januar 1992 indleverede klageren en ansøgning om registrering af

varemærket RENO PARTS (figurmærke) for alle varer i klasserne 7, 12 og 40.

Den 16 september 1992 blev registreringen offentliggjort i Dansk

Varemærketidende.

Ved skrivelse af 16. november 1992 nedlagde Regie Nationale des Usines

Renault, Frankrig, v/Internationalt Patent-Bureau, indsigelse mod

registreringens gyldighed og anførte:

»Indsigelsen begrundes med, at mærker RENO PARTS er forveksleligt med

vor klients varemærke RENAULT, som bl.a. er registreret under VR 00.219 1950,

Læs alt

VR 00.873 1966, VR 01.665 1966 og VR 02.291 1973.

Vor klients nævnte registreringer af ordet RENAULT omfatter en lang række

varer i klasse 7 og 12 samt »forarbejdning og behandling af

materialer« i klasse 40.

Der er således fuldstændigt sammenfald af varer og tjenesteydelser, da

RENO PARTS som nævnt er registreret for samtlige varer og tjenesteydelser i

klasserne 7, 12 og 40.

Hvad mærkerne angår er der efter vor opfattelse en stærk risiko for

forveksling mellem RENAULT og RENO PARTS, idet det udelukkende er ordet RENO

i sidstnævnte mærke, som har varemærkekarakter, mens ordet PARTS må opfattes

som en beskrivelse af varerne, nemlig dele og tilbehør.

Det er således ordene RENAULT og RENO, der skal sammenlignes, idet det

billedlige element i det ansøgte mærke ej heller kan tjene til at adskille

dette mærke fra vor klients RENAULT mærke, der både er registreret som rent

ordmærke og som figurmærke.

Blandt RENAULT figurmærkerne skal vi her særligt henlede opmærksomheden på

VR 00.873 1966, der har en forbavsende lighed med ansøgermærket RENO PARTS VR

07.660 1992.

På det auditive plan er der identitet mellem RENAULT OG RENO, idet begge

ord udtales (reno). Den eneste forskel, der kan forekomme i udtalen af disse

ord, har med trykkets placering at gøre.

Her vil ingen vel være i tvivl om, at vor klients verdenskendte mærke

udtales med tryk på sidste stavelse.

RENO vil kunne udtales med tryk på enten første eller sidste stavelse, og

det vil være helt tilfældigt, hvor danske forbrugere lægger trykket i dette

ord.

Når trykket lægges på sidste stavelse, er der fuldstændig lydlig identitet

mellem RENAULT og RENO.

Når trykket lægges på første stavelse i RENO, er der kvasiidentitet mellem

RENAULT og RENO, idet den eneste forskel på disse ord er trykkets placering:

(»reno) overfor (re'no)

En så lille forskel mellem varemærker for konkurrerende produkter bør ikke

tolereres!

Visuelt er ligheden mellem RENAULT og RENO også slående.

Betragter man mærkerne overfor hinanden

RE - NAULT

RE - NO

fremgår det, at de har samme antal stavelser, identisk forstavelse, samme

antal bogstaver i forstavelsen og samme begyndelsesbogstav i 2. stavelse.

Direktoratet har da også selv i sin tid i forbindelse med ansøgningen VA

05.069 1976 (VR 01.156 1980) HC RENO-PARTS modholdt vor klients varemærke

RENAULT (VR 00.219 1950). Man frafaldt dengang modholdet som følge af

ansøgerens argumenter for ikke-forvekslelighed.

Disse argumenter kan imidlertid ikke finde anvendelse i nærværende

tilfælde, idet

1) den eneste adskillende tekst i ansøgermærket RENO PARTS er ordet PARTS,

og dette er som tidligere nævnt direkte beskrivende:

2) »o«-lyden i RENAULT og RENO er fuldstændig identisk og ikke

på nogen måde forskellig, således som påstået af ansøgeren i den tidligere

sag:

3) ordet RENO fremstår som en fordansket stavemåde af det verdenskendte

mærke RENAULT, og dette så meget mere som der er tale om identiske og

ligeartede produkter/tjenesteydelser.

Ved en rundspørge, som vi iøvrigt selv har foretaget, vil man kunne

konstatere, at danske forbrugere ofte er i tvivl om, hvordan det franske

mærke RENAULT staves. Det vil derfor ofte forekomme, at man blot staver ordet

som det udtales, nemlig RENO.

Risikoen for forveksling er indlysende!

Da indsigernes RENAULT mærke er verdenskendt i forbindelse med automobiler

og automobiltilbehør, har indsigerne krav på særlig beskyttelse imod, at

andre lægger deres varemærker så tæt op ad RENAULT, at dettes renomme

utilbørligt udnyttes og forringes, jf. varemærkelovens §15 stk. 4, nr. 1 og

2.

For indsigerne er der ikke tvivl om, at mærket RENO PARTS repræsenterer en

sådan utilbørlig udnyttelse og forringelse af det kendte RENAULT mærke.

På baggrund af ovenstående påstår vi registreringen af varemærket RENO

PARTS VR 07.660 1992 kendt ugyldig og henviser i denne forbindelse til

varemærkelovens §15 stk. 1 nr. 2 samt §15 stk. 4 nr. 1 og 2.'

Klageren fremkom i skrivelse af 13. januar 1993 med følgende bemærkninger

i anledning af indsigelsen:

»Inden indsigelserne kommenteres, skal jeg tillade mig at henlede

Patentdirektoratets opmærksomhed på den af Patentdirektoratet den 3/3 1980

trufne afgørelse under journal A 1976 nr. 5069, hvor de af IP anførte

argumenter til dels allerede en gang er vurderet.

Indsigeren var på dette tidspunkt repræsenteret af Hofman-Bang &

Boutard. Der er i princippet intet forkert i at skifte rådgiver. Det

forekommer blot opsigtsvækkende, nå de samme argumenter anføres, blot

gengivet på en ny måde.

Der har ligeledes i 1990 været uenighed mellem parterne, som dog blev løst

i mindelighed igen med registrering til følge for Holger Christiansen Esbjerg

A/S af selskabets varemærker.

Jeg skal herefter gå over til at kommentere indholdet af IP's indsigelse.

Punkt 1: IP anfører, at det alene er RENO overfor RENAULT, som skal

sammenlignes. Dette er ikke korrekt. RENO PARTS er en samlet betegnelse for

en del af de produkter, som Holger Christiansen Esbjerg A/S udbyder. Der er

tale om renoverede dele (PARTS) til automobiler og deraf navnet. Der kan

således ikke være tale om adskillelse af ordene i varemærket, og dette er på

ingen måde et ønske fra Holger Christiansen Esbjerg A/S's side, idet

selskabet netop ønsker at markedsføre sit produkt ud fra navnet, og produktet

er renoverede autotilbehørsdele eller internationalt RENO PARTS. Udskillelsen

af RENO fra RENO PARTS, som af IP foretaget, er således ikke korrekt og

aldeles uønsket af Holger Christiansen Esbjerg A/S, idet der ikke ønskes

sammenlignelighed med RENAULT autotilbehør.

Punkt 2: IP har for det andet anført, at alene orddelen af varemærket skal

anvendes ved vurdering af, om det af RENAULT den 2/4 1966 registrerede

varemærke figurmæssigt er sammenligneligt med RENO PARTS.

Ud over at RENAULT's varemærke er sekskantet og RENO PARTS varemærke har

buede ender, er der tale om farveforskellighed indenfor den af IP

selvstændigt udskilte del af RENO PARTs varemærke. Når hertil kommer at RENO

PARTS benytter de siden første registrering anvendte farver gul og rød, så er

der tale om et fuldstændigt anderledes figurmærke i forhold til RENAULT's

varemærke. En sådan opsplitning af varemærker er naturligvis ikke mulig, idet

der ved varemærker netop er tale om et samlet »blikfang« for

potentielle samhandelspartnere, hvorfor denne opdeling ikke er mulig.

Punkt 3: IP har anført, at RENO og RENAULT ordlydsmæssigt er

overensstemmende, bortset fra trykket i udtalen. Netop sidste del er, jfr.

endvidere Patentdirektoratets citerede afgørelse, afgørende. Der er netop

ikke tale om ordlydsmæssig lighed, idet trykket lægges forskelligt på de to

ord. Igen har IP udeladt ordet PARTS ved sammenligningen, hvilket ikke er

korrekt, jfr. iøvrigt punkt 2, idet der er tale om et samlet beskrivende

varemærke. Den ordlydsmæssige lighed, som IP postulerer, er således ikke til

stede, hvorfor IP's klient heller ikke af denne grund bør have medhold i

indsigelsen.

Punkt 4: Der er argumenteret for visuel lighed mellem NAULT og NO. For

danskernes vedkommende er dette ikke korrekt. Her skal blot nævnes ordene

BYRÅD ctr. BUREAU som eksempel. RENAULT er et fransk personnavn, jfr. iøvrigt

punkt 8, og RENO PARTS oprindelse er fra den engelske/latinske sprogstamme.

Der er hverken tale om eller har været tilsigtet ordlydsmæssig

forvekslelighed og ved blot beskrivelse af RENAULT ctr. RENO PARTS forekommer

visuel forvekslingsmulighed minimal. Dette argument er således heller ikke

holdbart for IP's klient.

Punkt 5: IP har anført, at danskere har besvær med at stave til RENAULT.

Der skal her gøres opmærksom på, at HC RENO-PARTS gennem en årrække har været

et registreret varemærke. I det omfang RENAULT ønsker at ændre navn på det

danske marked, skal firmaet være velkommen til at indlede forhandlinger med

Holger Christiansen Esbjerg A/S om dette selskabs accept af RENAULT's ændring

af navn til RENO på det danske marked. At danskernes problem med at stave til

navnet på firmaets produkter skulle have indflydelse på

varemærkesammenlignelighed forekommer søgt.

Punkt 6: Det skal udtrykkeligt anføres, at såvel RENO som PARTS er

beskrivende, således RENO ikke, som af IP gjort, kan udskilles fra PART.

Ideen med RENO er, at det skal give associationer til renovering, og PARTS er

den engelske betegnelse for dele.

Der er derfor tale om en samlet orddel af varemærket, og denne samlede

orddel skal sammenholdes med RENAULT. Herefter forekommer der ikke lighed

mellem RENAULT og RENO PARTS.

Punkt 7: Selve trykket på RENAULT ligger på sidste stavelse i

to-stavelsesordet modsat trykket i RENO PARTS, som ligger på første stavelse

i tre-stavelsesordet. Ligeledes på dette punkt er der tale om så stor

forskellighed, at der ikke er fare for forvekslelighed.

Punkt 8: RENAULT er et gammelt fransk familienavn, som er benyttet ved

navngivelsen af firmaet. I modsætning hertil står RENO PARTS, som, jfr. punkt

5, er sammensat af ord, fra den engelske/latinske sprogstamme. Det vil være

uantageligt, hvis et familienavn skulle kunne spærre for alle

navne/varemærker, hvori familienavnet ordlydsmæssigt muligt tilnærmelsesvis,

men på inden måde visuelt indgår. Ligeledes dette taler stærkt for, at min

klients varemærke registreres.

Punkt 9: Der skal her henvises til Patentdirektoratets ovenfor nævnte

afgørelse af 3/3 1980, og det ønskelige i, at Patentdirektoratets store

autoritet på området ikke kan anfægtes ved, at der træffes forskellige

afgørelser ud fra samme faktum. Dette argument taler ligeledes stærkt for

registrering af varemærket.

Punkt 10: Afslutningsvis skal det til sammenligning oplyses

Patentdirektoratet, at der, ifølge Kraks Vejviser for Erhvervsret 1991 over

registrerede selskaber, er opført 20 selskaber, hvor de to første stavelserer

RENO. Heraf er i hvert fald nogle af selskabernes arbejdsområde indenfor

autobranchen. Den af IP anførte fare for forvekselighed må således antages på

det danske område ikke at være så stor som anført, idet der i det danske

sprog er et stort antal betegnelser, som indledes med RENO. Der skal blot

nævnes:

RENOMME

RENOMNIST

RENONCE

RENOVATION

RENOVERING

Sidste argument taler, ligesom de øvrige, for registrering og specielt

punkt 1-5 tilbageviser IP'sargumentation vedrørende forvekslelighed'.

Indsigeren udtalte i skrivelse af 13. april 1993 følgende:

»Mærkeindehaveren fremfører som et af sine argumenter for endelig

registrering af mærket RENO PARTS, at Patentdirektoratet allerede d. 03 mar

1980 i journal A 1976 nr. 5069 til dels vurderede de samme argumenter, som vi

nu på indsigernes vegne har fremført, og at »det er ønskeligt, at

Patentdirektoratets store autoritet på området ikke kan anfægtes ved, at der

træffes forskellige afgørelser ud fra samme faktum«

Der er ingen grund til, at Direktoratet ikke skulle kunne træffe en anden

afgørelse end i 1980, da der netop ikke er tale om samme faktum, idet vigtige

forudsætninger for den tidligere afgørelse nu er ændret.

Afgørelsen, der i 1980 statuerede ikke-forvekslelighed, drejede sig om

forholdet mellem mærkerne RENAULT og »HC RENO PARTS«.

Både i journal A 1976 nr. 5069 og i den parallelle indsigelsessag vedr.

journal A 1978 nr. 3644, begge vedr. figurmærket »HC RENO PARTS«,

fremførte mærkeindehaveren som argument for ikke-forvekslelighed, bl.a. at

»allerede forekomsten af bogstaverne HC gør enhver forvekslingsmulighed

til intet« (jf. brev af 22 nov 1977 i JA 1976 nr. 5069 HC RENO PARTS i

klasse 12).

I den fuldstændigt parallelle sag JA 1978 nr. 3644 (HC RENO PARTS i klasse

7) var en af de vigtigste grunde til, at registrator ikke fandt, at der var

forvekslelighed mellem RENAULT og HC RENO PARTS, at sidstnævnte mærke

»udover ordene RENO PARTS på fremtrædende plads også indeholder

bogstaverne HC« (jf. registrators skrivelse af 17 okt 1979 i JA 1978 nr.

3644).

Det mærke, vi nu gør indsigelse imod, indeholder ikke de adskillende

bogstaver HC, men - udover figuren - kun teksten RENO PARTS.

Et andet vigtigt faktum som er ændret i nærværende sag, er figuren i

mærket RENO PARTS, som nu ligger tæt op ad figuren i indsigernes registrering

VR 00.873 1966 »RENAULT«

Ved at fjerne bogstaverne HC fra mærket og ved at ændre dettes figurlige

udformning har Holger Christiansen Esbjerg A/S overtrådt en aftale bl.a. om

mærket HC RENO PARTS (VR 01.156 1980), som parterne indgik i 1990.

Med denne aftale accepterede Renault-fabrikkerne Holger Christiansen

Esbjerg A/S's registrering VR 01.156 1980 og brug af varemærket » HC

RENO PARTS« for en begrænset varefortegnelse, nemlig

»automobiltilbehør«, og Holger Christiansen Esbjerg A/S forpligtede

sig til kun at bruge mærket HC RENO PARTS for disse varer.

Holger Christiansen Esbjerg A/S kan således ikke have været andet end

fuldt vidende om, at en fjernelse af bogstaverne HC og en ændring af figuren

som omtalt samt den nu foretagne drastiske udvidelse af varefortegnelsen

måtte virke dybt foruroligende på Renault-fabrikkerne og ville være en hån

mod den indgåede aftale.

En sidste vigtig ændring af faktum i forhold til 1980 er, at Danmark i

mellemtiden har fået en ny varemærkelov, som giver de vitterligt kendte

varemærker en udvidet beskyttelse mod utilbørlig udnyttelse og forringelse

(jf. varemærkeloven af 6. juni 1991, § 15 stk. 2, nr. 4 og stk. 4, nr. 1 og

2).

Ingen vil vel bestride, at indsigernes verdenskendte varemærke RENAULT

hører til blandt de vitterligt kendte mærker med krav på udvidet beskyttelse!

Da mærkeindehaverens fuldmægtig iøvrigt synes at have misforstået visse

dele af vor indsigelse, således f.eks. under svarskrivelsens punkt 2, vil vi

gerne præcisere, at vi ikke har »udskilt orddelen« af mærket RENO

PARTS til selvstændig vurdering, mens vi blot ser bort fra resten af mærket.

Vi har tværtimod sammenlignet figurmærket RENO PARTS i dets helhed med

indsigermærkerne RENAULT (VR 00.219 150, VR 00.873 1966, VR 01.665 1966 og VR

02.291 1973) i deres helhed, og vi har - som korrekt er - fokuseret på

lighederne mellem mærkerne samt på de elementer, der har varemærkemæssig

karakter.

Denne helhedsvurdering af mærkerne fører til konstateringen af, at A

- den figurlige udformning af mærket »RENO PARTS«

ligger tæt op ad den figurlige udformning i indsigernes registrering VR

00.873 1966 »RENAULT«, hvorfor figuren i »RENO PARTS«

ikke kan tjene til at adskille dette mærke fra »RENAULT« mærket:

- RENAULT figurmærkerne (VR 00.873 1966 og VR 02.291

1973) er registreret i sort/hvid, hvilket ifølge praksis dækker alle

farvekombinationer, herunder farverne gul og rød, som anvendes til RENO

PARTS.

Det er således helt uden betydning for bedømmelsen af forvekslingsfaren,

hvilke farver RENO PARTS benytter:

- RENAULT er registreret som rent ordmærke under VR 00.219 1950 og VR

01.665 1966. Da en ordmærkeregistrering i princippet dækker enhver figurlig

udformning af mærket, kan et figurligt element i et lignende mærke ikke tjene

som adskillende faktor, og det er derfor ifølge praksis alene teksten i

figurmærket, som skal sammenlignes med ordmærket.

Hvad teksten angår understreger mærkeindehaveren flere gange i sin

svarskrivelse (jf. pkt. 1, 3, og 6), at RENO PARTS er et beskrivende

varemærke, idet RENO er suggestivt og skal give associationer til renovering,

mens PARTS er den engelske betegnelse for dele og altså direkte beskrivende

for det udbudte produkt, nemlig (renoverede) autotilbehørs dele.

Ordet PARTS har absolut intet særpræg i denne sammenhæng, og det er derfor

korrekt ved sammenligningen med

indsigermærkerne at fokusere på ordet RENO, som er det eneste ord i mærket

»RENO PARTS«, der har varemærkemæssig karakter. Mærkeindehaveren

anfører ganske vist, at RENO skal give associationer til

»renovering/renoverede(dele)», og at ordene RENO og PARTS derfor

ikke kan adskilles. Det er vor opfattelse, at ordet RENO ikke umiddelbart

giver forbrugerne de nævnte associationer. Man skal vide, at det drejer sig

om renoverede autotilbehørsdele for at få associationer til renovering, og

selv i tilfælde af at denne viden foreligger, finder vi det tvivlsomt, om de

»rette« associationer melder sig. Varefortegnelsen hjælper heller

ikke i denne retning, idet der ikke står et ord om renoverede

autotilbehørsdele.

For os er der ikke tvivl om, at mærket RENO PARTS, i Danmark og

internationalt, umiddelbart må opfattes som »RENO dele«, altså

navnet RENO fulgt af en vareangivelse. Da ordet »parts« må være

frit tilgængeligt for enhver, der handler med autotilbehørsdele, altså også

for Renault.fabrikkerne, skal der ikke megen fantasi til at forestille sig,

at sådanne autotilbehørsdele kan forekomme på markedet under betegnelsen

»RENAULT Parts«. Risikoen for forveksling med »RENO

PARTS« forekommer os indlysende! Det ses her med al ønskelig tydelighed,

at ordet PARTS ikke kan tjene til at adskille mærket RENO PARTS fra

indsigernes mærke RENAULT, og det er derfor ordene RENO og RENAULT, som skal

sammenlignes. Risikoen for forveksling mellem disse ord har vi allerede

indgående behandlet i vor indsigelsesskrivelse af 16 nov 1992, hvortil vi i

det hele henviser.

Vi bestrider ikke, at Holger Christiansen Esbjerg A/S »ikke ønsker

sammenlignelighed med RENAULT autotilbehør« således som dennes

fuldmægtig udtaler under punkt 1 i sin svarskrivelse: men

sammenlignelighed/mærkelighed og meget stor forvekslingsfare bliver ikke

desto mindre resultatet, når man lægger sit varemærke så tæt op ad et

konkurrerende varemærke som tilfældet er i nærværende sag. Hvis

mærkeindehaveren mener sit ønske alvorligt om at undgå lighed og dermed

forveksling med RENAULT autotilbehørsdele, vælger han et helt andet mærke

eller holder sig til den aftale, som parterne indgik i 1990, og som tillod

Holger Christiansen Esbjerg A/S at bruge/registrere mærket HC RENO PARTS (og

ikke RENO PARTS) for autotilbehør.

Mærkeindehaveren begår endnu en fejltagelse ved under punkt 4 at påstå, at

vi har argumenteret for visuel lighed mellem NAULT og NO. Dette er ikke

korrekt.

Vi har påvist visuel lighed og lydig identitet mellem ordene RENAULT og

RENO. Hvad forholdet mellem ordene BYRÅD og BUREAU har med sagen at gøre, kan

vi ikke se, da det mærke, vi opponerer imod, indeholder ordet RENO og ikke

RENÅ. Lydligt kan vi dog slå fast, at det velkendte franske låneord BUREAU

udtales (byro) og altså rimer på et dansk ord, der ender på -o. Dette

underbygger yderligere vor påstand om, at O-lyden i RENAULT, der følger de

samme udtaleregler som BUREAU, er fuldstændig identisk med O-lyden i RENO.

Som nævnt i vor indsigelsesskrivelse af 16. november 1992 kan der

eventuelt forekomme en (1) forskel i udtalen af RENAULT og RENO, og denne

forskel forekommer ved trykkets placering i udtalen af RENO. At det vil være

helt vilkårligt, hvor danskerne placerer dette tryk, kan vi illustrere med et

lille eksempel fra Patentdirektoratets hverdag:

Da undertegnede var inde i Direktoratet for at få kopier af de to

tidligere indsigelsessager RENAULT c/HC RENO PARTS, bad jeg damen ved

skranken om at skrive referencen (re'no) på følgesedlen, idet jeg tænkte på

mine klienters RENAULT mærke og udtalte dette med tryk på sidste stavelse.

Damen skrev RENO! Risikoen for sammenblanding af RENAULT og RENO (PARTS) kan

næppe blive mere tydelig.

Mærkeindehaveren anfører endvidere under punkt 8, at RENAULT er et gammelt

fransk familienavn, mens RENO PARTS er sammensat af ord fra den

engelsk/latinske sprogstamme.

Ordenes forskellige oprindelse har ingen relevans for spørgsmålet om

forvekslelighed, da RENAULT i Danmark først og fremmest er kendt som

varemærke, og RENO ikke har nogen umiddelbar betydning. Ordet PARTS er som

tidligere nævnt blot en beskrivelse af varerne og kunne med ligeså stor ret

og uden at krænke nogen bruges sammen med RENAULT.

For fuldstændighedens skyld skal vi til sidst kommentere mærkeindehaverens

afsluttende argument under punkt 10 i svarskrivelsen, skønt vi heller ikke

her kan se nogen relevans for den foreliggende sag.

Mærkeindehaveren mener at kunne bevise, at der i Danmark ikke er fare for

forveksling mellem betegnelserne RENAULT og RENO PARTS, fordi der findes 20

dansk selskaber, hvis navne indeholder RENO som de to første stavelser, og

fordi der i det danske sprog findes »et stort antal betegnelser, som

indledes med RENO« (af de 5 anførte eksempler er det iøvrigt kun de to,

nemlig RENOVATION og RENOVERING, som har præfikset RENO-: de øvrige 3 har

præfikset RE-).

Vi ville ikke have drømt om at nedlægge indsigelse, hvis RENO i VR 07.660

1992 blot var præfiks i et længere ord, da der naturligvis i så tilfælde ikke

ville være nogen risiko vor forveksling med RENAULT. Imidlertid optræder RENO

i mærket RENO PARTS ikke som et præfiks, men som et selvstændigt ord kun

efterfulgt af det beskrivende ord PARTS, hvis totale mangel på særpræg og

adskillelsesevne til fulde er påvist både af os og af mærkeindehaveren selv.

Eksistensen af de nævnte »sameksisterende« firmanavne og danske

(låne)ord med præfikset RENO- viser blot , at præfikset RENO- ikke er helt

ualmindeligt i Danmark, men kan ikke på nogen måde retfærdiggøre sameksistens

mellem det selvstændige ord RENO i mærket RENO PARTS og indsigernes mærke

RENAULT.

På baggrund af ovenstående og de argumenter, vi har fremført i indsigelsen

af 16 nov 1992 henstiller vi, at Direktoratet nu følger vor påstand om, at

registrering VR 07.660 1992 RENO PARTS kendes ugyldig.'

Hertil anførte klageren i skrivelse af 28. man 1993 følgende:

»Inden Patentdirektoratet træffer afgørelse vedrørende registrering

af RENO PARTS, skal jeg kort kommentere enkelte dele af Internationalt

Patent-Bureaus skrivelse af 13/4 d.å. til Patentdirektoratet, idet jeg mener,

resten af argumentationen taler for sig selv.

Der argumenteres for, at HC er det afgørende vedrørende varemærket.

Jeg skal blot påny gøre opmærksom på, at det fra ansøgers side opfattes

som en visuel helhed, når RENO PARTS med figurmærke er anmeldt til

registrering. Særligt med hensyn til ændring af figurmærke ses der i øvrigt

ikke at være større lighed mellem det nu anmeldte og RENO-varemærkerne i

forhold til tidligere registrerede varemærker. Det må ud fra indsigers

skrivelse vel forudses, at enhver ændring i øvrigt ville blive påtalt uanset

ændringens art ud fra indsigers generelle holdning.

Indsigeren påberåber sig en udvidelse af varefortegnelsen som argument mod

registrering.

Som det vurderes fra ansøgers side, er der ikke sket ændring i dette

forhold ved ændring i varemærket fra HC RENO PARTS til RENO PARTS.

Argumentationen for indsiger forekommer noget overraskende, når

intimiderende eksempler med receptionsdamer

o.lign. inddrages, hvorfor omtale heraf udelades.

Generelt skal jeg dog, som repræsentant for ansøger, tillade mig at

vurdere, at indsigers argumentation mest bærer præg af, at der, hvor det er

muligt, skal gøres indsigelse uanset lødigheden af argumenterne.

Jeg se derfor frem til, at Patentdirektoratet træffer afgørelse ud fra

sagens relevante argumenter.«

Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 28. juli 1993 og tog

indsigelsen til følge med følgende begrundelse:

»....... I medfør af bestemmelsen i § 15, stk. 1, nr. 2, i

varemærkelov af 6. juni 1991, er et varemærke bl.a. udelukket fra

registrering, hvis der er risiko for forveksling, fordi det yngre mærke er

identisk med eller ligner det ældre varemærke, og varerne er af samme eller

lignende art.

Nærværende registrering omfatter alle varer/tjenesteydelser i klasserne 7,

12 og 40. De registreringer indsigelsen støttes på VR 219 1950, VR 1665 1966,

VR 873 1966 og 2291 1973 omfatter bl.a. nærmere angivne varer/tjenesteydelser

i klasserne 7, 12 og 40. Der er således varesammenfald, og afgørende for, om

mærkerne er forvekslelige, er derfor alene spørgsmålet om mærkelighed.

Det er direktoratets opfattelse, at der foreligger såvel auditiv som

visuel mærkelighed.

Mellem ordene RENO og RENAULT som sådan er der mærkelighed. Ordene kan

udtales næsten identisk. I modsætning til det tidligere mærke VR 1156 1980 er

bogstaverne HC, der til en vis grad identificerede mærkeindehaveren, udeladt,

og der er ikke længer bindestreg mellem RENO og PARTS. Denne bindestreg

knyttede ordene nærmere sammen. I nærværende mærke fremtræder ordet PARTS

alene og dets betydning bevirker, at det er ordet RENO, der er det væsentlige

element, og det fremtræder som en kunstord og må, som ovenfor nævnt, anses

for at have så stor lighed med ordet RENAULT, at der er risiko for

forveksling.

Mærket må derfor, da der er sammenfald, anses for forveksleligt med

indsigers mærker, og indsigelsen tages herefter til følge.

Registreringen erklæres ugyldig i medfør af bestemmelsen i § 23, stk. 3, i

varemærkeloven.

§ 15, stk. 4, nr. 1, ses ikke at have betydning i nærværende sag, da

bestemmelsen omhandler tilfælde, hvor det drejer sig om varer og

tjenesteydelser af anden art end dem, det ældre mærke er registreret for.

§ 15, stk. 4, nr. 2, ses ej heller at have betydning i nærværende sag,

allerede fordi registreringen nu er erklæret ugyldig.«

Denne afgørelse har klageren, Holger Christiansen A/S, Esbjerg, ved

skrivelse af 16. august 1993 indbragt for Patentankenævnet.

Som begrundelse for anken har klageren bl.a. anført følgende:

»Særligt skal det fremhæves, at RENO PARTS fra appellantens side

betragtes som et sammenhængende symbol modsat Patentdirektoratets opfattelse.

Der har ikke været, er ikke og ville ikke blive tale om, at man i daglig tale

alene vil benytte ordet RENO, idet der netop er tale om renoveringsdele til

samtlige typer automobiler, hvorfor man ikke ønsker sammenligningen med alene

RENAULT automobiler.

Med hensyn til udtale og sammenlignelighed skal jeg gøre Dem opmærksom på,

at RENO PARTS og RENAULT netop ikke udtales ens. Grunden til, at man ønsker

at ændre navnet fra HC RENO PARTS, som er registreret til RENO PARTS, er i

forbindelse med generationsskiftet på virksomheden, hvor virksomhedens

stifter Holger Christensen træder tilbage til fordel for nyere og yngre

kræfter.

Til orientering for Patentankenævnet skal det oplyses, at der samtidig med

anken er indsendt begæring til Patentdirektoratet om registrering af

RENOPARTS som et ord, således der ved denne registrering under ingen

omstændigheder kan være tale sammenlignelighed, idet RENAULT og alle mulige

registreringer med RENO + efterfølgende ord, f.eks. Renovadan og Renove«

ApS, Bremse- og koblingsservice o. lign. da tillige vil være sammenlignelig.

Denne ekstra begæring om registrering skal dog ikke forstås, således man

ønsker at frafalde kravet om registrering af RENO PARTS, idet man fra

appellantens side ikke betragter appellantens og indsigerens varemærker som

sammenlignelige. Der findes også adskillige navne-/varemærker med RENO som

forstavelse. Der nævnes Reno Byg ApS, Reno Højtryksrenser ApS, Reno Syd I/S

og Reno Vinduespolering ApS.'

Indsigeren har ved skrivelse af 11. oktober 1993 nedlagt påstand om

stadfæstelse af direktoratets afgørelse og anført:

»Da appellanten i sin klagebegrundelse ikke tilfører sagen noget nyt,

men blot henviser til sine tidligere fremførte argumenter (jf. appellantens

bilag 2 og 4), tillader vi os ligeledes at henvise til de argumenter, vi

tidlige har fremført til støtte for indsigelsen (jf. appellantens bilag 1 og

3).

Det fremhæves især i klagebegrundelsen, at appellanten »modsat

Patentdirektoratets opfattelse betragter RENO PARTS som et sammenhængende

symbol«, og at appellanten ikke i daglig tale benytter ordet RENO alene,

idet der er tale om renoverings dele til alle typer automobiler. Af disse

grunde »ønsker man ikke sammenligningen med alene RENAULT

automobiler«.

Spørgsmålet om forvekslelighed afgøres imidlertid ikke af

mærkeindehaverens ønsker, men beror på en vurdering af risikoen for, at

forbrugerne forveksler mærket RENO PARTS med indsigernes RENAULT mærke. Det

er indsigernes opfattelse, at denne risiko foreligger i meget høj grad, da

RENO er det eneste ord med varemærkemæssig karakter i mærket RENO PARTS, idet

ordet PARTS blot er en beskrivelse af varerne og lige så godt kan bruges

sammen med ordet RENAULT. Vurderingen af forvekslingsfaren må derfor baseres

på en sammenligning af ordene RENAULT og RENO eller eventuelt af angivelserne

RENO PARTS og RENAULT PARTS, idet den sidstnævnte angivelse meget let vil

kunne forekomme da RENAULT mærket også er registreret og bruges i forbindelse

med autotilbehørsdele.

Som påvist i vore skrivelser til Patentdirektoratet dateret 16. november

1992 og 13. april 1993 (appellantens bilag 1 og 3) er der lydlig identitet

mellem ordene RENAULT og RENO, og visuelt en kraftig lighed, således at

risikoen for forveksling er åbenbar.

Appellanten indgik i 1990 en aftale med RENAULT-fabrikkerne om brugen af

mærket HC RENO-PARTS, jf. vedlagte kopi af et brev dateret 29. august 1990

fra Autoreservedels- og tilbehørsforeningen i Danmark AUTIG, som på det

tidspunkt repræsenterede Holger Christiansen overfor RENAULT-fabrikkerne.

Det fremgår af dette brev, at Holger Christiansen har forpligtet sig til

kun at bruge mærket HC RENO-PARTS og kun for »automobiltilbehør (ikke

indeholdt i andre klasser)» i klasse 12 samt for »elektriske

strømgeneratorer, startmotorer (ikke til køretøjer)» i klasse 7.

Denne aftale kan ikke tolkes på anden måde end, at enhver ændring af

mærket HC RENO-PARTS som registreret under nr. VR 01.156 1980 og VR 01.158

1980 og enhver udvidelse af varefortegnelsen er et brud på den indgåede

aftale.

Ikke desto mindre er det, hvad appellanten har gjort ved at registrere

mærket RENO PARTS og ved at udvide varefortegnelsen til at omfatte alle varer

i klasserne 7 og 12 samt alle tjenesteydelser i klasse 40. Der er tale om et

eklatant aftalebrud, som ikke kan retfærdiggøres af et nok så stærkt ønske om

generationsskifte i appellantens virksomhed.

Det ændrede mærke RENO PARTS ligger utilladeligt tæt på indsigernes

velkendte RENAULT mærke, der må betragtes som et vitterligt kendt mærke og

som sådant har krav på udvidet beskyttelse mod utilbørlig udnyttelse og

forringelse i medfør af varemærkelovens § 15 stk. 2 nr. 4, jf. § 15 stk. 1

nr. 2.

Patentdirektoratet har da også i sin afgørelse af 28. juli 1993 erklæret

registrering VR 07.660 1992 RENO PARTS ugyldig, da der er varesammenfald og

såvel auditiv som visuel lighed med indsigernes RENAULT mærker.«

Klageren har i skrivelse af 26. oktober 1993 fremført følgende kommentarer

hertil:

»..... Baggrunden for yderligere kommentarer i sagen er det nye

argument, som IPB fremfører i deres skrivelse. Forbrugerargumentet anvendes

nu. Dette argument må nødvendigvis have samme betydning ved forholdet

vedrørende de øvrige selskaber, som nævnt i ankeskrivelsen, herunder specielt

Renovadan og Renove« ApS, Bremse- og koblingsservice, idet der mellem

Renault og disse firma- og selskabsbetegnelser er samme forvekslingsmulighed.

Uagtet disse forhold er der her tale om

eksisterende betegnelser, hvorfor argumentet ikke ses at have selvstændig

betydning.

Jeg betragter herefter skriftvekslingen som værende afsluttet fra

appellantens side, med mindre IPB fremkommer med yderligere anbringender.'

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den

22. marts 1994.

Ingen af parterne gav møde.

Ankenævnet skal udtale:

I henhold til de af Direktoratet anførte grunde og idet det for Ankenævnet

anførte ikke findes at kunne føre til andet resultat

bestemmes:

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. S. Gulmann.

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter