Spring til indhold

Retsinformation

Ansøgning om fremgangsmåde til udkrystallisering af fruktose afslået, idet der var tale om tilvirknig af et næringsmiddel.

KEN nr 51449 af 09/12/1988Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Ansøgning om fremgangsmåde til udkrystallisering

af fruktose afslået, idet der var tale om tilvirknig af et næringsmiddel.

År 1988, den 9. december afsagde patentankenævnet (Grønning-Nielsen, Hans

Chr. Thomsen, P.F. Jensen, Niordson, Ansgar Sørensen)

følgende

k e n d e l s e

i sagen j.nr. P. 22/87: Klage fra

Suomen Sokeri Osakeyhtio,

Finland,

v/Patentbureau Budde, Schou & Co.

over

patentdirektoratets afgørelse af 11. august 1987 af patentansøgning nr.

248/75.

Den 27. januar 1975 indleverede klageren en ansøgning på en

»fremgangsmåde til at udkrystallisere fruktose fra en vandig, forurenet

opløsning deraf«.

Ansøgningens krav af 13. marts 1975 lød således:

»1. Fremgangsmåde til at krystallisere fruktose fra en vandig

opløsning indeholdende fruktose og glucose for forurening, k e n d e t e g n

e t ved, at man

(a) tilvejebringer en vandig opløsning af fruktose indeholdende glucose

som forurening og mindst ca. 90% tørstof, idet fruktoseindholdet i tørstoffet

udgør mindst 90 vægtprocent,

(b) indstiller opløsningens pH til området 4,0-6,0, fortrinsvis 5,0,

(c) bringer opløsningen til en temperatur, ved hvilken den er mættet med

hensyn til fruktose,

(d) tilsætter opløsningen fruktosepodekrystaller,

(e) sænker temperaturen i den herved fremkomne masse med reguleret

hastighed, således at massen gøres overmættet med hensyn til fruktose, og

således at der frembringes en forøgelse i podekrystallernes krystalstørrelse

Læs alt

uden nogen nævneværdi dannelse af fruktosekrystaller, og

(f) adskiller fruktosekrystallerne fra massen, når krystalstørrelsen

ligger i området fra ca. 200 til ca. 500 ((SPECIAL TEGN E6))m.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at massen i

trin (e) holdes ved en overmætning på 1,1-1,2 med hensyn til fruktose.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at man efter

dannelsen af en betydelig mængde krystaller i krystallisationstrinnet (e)

tilsætter en yderligere mængde vandig opløsning af fruktose fra trin (a),

regulerer temperaturen og mængden af tilsat opløsning således, at der fås en

opløsning, som er mættet med hensyn til fruktose, og at man udfører andet

krystallisationstrin ved atter at sænke temperaturen i massen med reguleret

hastighed til øgelse af fruktosekrystallernes størrelse deri uden nogen

nævneværdi dannelse af nye fruktosekrystaller, og at man adskiller

fruktosekrystallerne fra massen, når krystalstørrelsen ligger i området fra

ca. 200 til ca. 500 ((SPECIAL TEGN E6))m.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 3, k e n d e t e g n e t ved, at man under

trinnet (e) og den efterfølgende anden krystallisation holder massen ved en

overmætning på 1,1-1,2 med hensyn til fruktose.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 3, k e n d e t e g n e t ved, at

krystallisationen udføres i ikke mindre end 2 trin, idet man for hvert trin

anvender en særskilt krystallisationsenhed og herved forøger massens rumfang

fra trin til trin.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 3, k e n d e t e g n e t ved, at man tillader

dannelse af en krystalmængde på 45-55 vægtprocent af tørstofmængden i

opløsningen i trinnet (e), inden man tilsætter en portion frisk opløsning,

hvis temperatur er sådan, at opløsningen sammen med massen danner en

blanding, i hvilken massen befinder sig omtrent ved mætningspunktet med

hensyn til fruktose.

7. Fremgangsmåde ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at temperaturen

hos massen i trin (e) reguleres i en krystallisator før tilvejebringelse af

optimale betingelser for tilvækst på de oprindelige podekrystaller uden nogen

nævneværdig dannelse af nye krystaller, og at man, medens denne temperatur

holdes konstant, tilsætter frisk opløsning med samme temperatur som eller

højere temperatur end massen til massen med en reguleret, accelereret

hastighed modsvarende krystallernes tilvæksthastighed, indtil

krystallisatoren er fyldt, idet overmætningen hos massen med hensyn til

fruktose holdes indenfor området 1,1-1,2.

8. Fremgangsmåde ifølge krav 7, k e n d e t e g n e t ved, at man efter

trinnet med tilførsel af fruktoseopløsning sænker massens temperatur med

reguleret hastighed, således at overmætningen med hensyn til fruktose holdes

indenfor området 1,1-1,2.

9. Fremgangsmåde ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at man anvender

en krystalmasse fra et foregående krystallisationstrin som podekrystaller.

10. Fremgangsmåde ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at man under

krystallisationen blæser tør varm luft mod massens overflade til bortdampning

af vand derfra.

11. Fremgangsmåde ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at

fremgangsmåden gennemføres kontinuerligt.

12. Fremgangsmåde til krystallisation af fruktose fra vandig opløsning

indeholdende fruktose og glucose som forurening, k e n d e t e g n e t ved,

at man

(a) tilvejebringer en vandig opløsning af fruktose indeholdende glucose

som forurening og mindst ca. 90% tørstof, idet fruktoseindholdet i tørstoffet

udgør mindst 90 vægtprocent,

(b) indstiller opløsningens pH til området 4,0-6,0 fortrinsvis til 5,0,

(c) bringer opløsningen til en temperatur på ca. 58 til ca. 65 grader C,

ved hvilken den er mættet med hensyn til fruktose,

(d) tilsætter opløsningen fruktosepodekrystaller,

(e) sænker temperaturen i den herved fremkomne masse med reguleret

hastighed under tilvejebringelse af en overmætning på 1,1-1,2 med hensyn til

fruktose, således at det bevirker forøgelse i podekrystallernes

krystalstørrelse uden nogen nævneværdig dannelse af nye fruktosekrystaller,

og

(f) fraskiller fruktosekrystallerne, når krystalstørrelsen ligger i

området fra ca. 200 til ca. 500 ((SPECIAL TEGN E6))m.

13. Fremgangsmåde ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at den vandige

opløsning af fruktose indeholder ca. 2-4 vægtprocent, beregnet på mængden af

fast sukker, af et lavmolekylært organisk opløsningsmiddel valgt blandt

gruppen bestående af methanol, ethanol og isopropanol, således at

opløsningsmidlets tilstedeværelse bevirker en forøgelse af fruktoses

krystallisationshastighed.«

Direktoratet udtalte i skrivelse af 23. maj 1980:

»Ansøgningen angår en fremgangsmåde ved tilvirkning af næringsmidler,

hvilken fremgangsmåde i medfør af kapitel XI, pkt. 1, stk. 2 i patentloven er

udelukket fra adgang til patent.

I øvrigt bemærkes, at en fremgangsmåde til krystallisering af fructose fra

en vandig opløsning med en pH-værdi på 3,5-8,0 indeholdende mindst 95%

fructose kendes fra US patentskrift nr. 3.513.023, se spalte 2, linie 39 -

spalte 4, linie 43, ved hvilken fremgangsmåde temperaturen holdes mellem 60

og 85 grader C medens der tilsættes podekrystaller, hvorpå opløsningen

afkøles langsomt og fructosekrystaller dannes.

Det i ansøgningen omhandlede ses ikke at adskille sig væsentligt fra den

således kendte teknik og ansøgningen skønnes derfor heller ikke i teknisk

henseende at kunne føre til patent.«

Klageren fremsendte herefter ved skrivelse af 21. november 1980 følgende

ændrede patentkrav:

»1. Fremgangsmåde til krystallisation af fruktose fra en vandig

opløsning deraf indeholdende glucose som urenhed, ved hvilken man

(a) tilvejebringer en vandig opløsning af fruktose indeholdende glucose

som urenhed og mindst ca. 90% tørstof, idet fruktoseindholdet i tørstoffet

udgør mindst ca. 90 vægtprocent,

(b) bringer den vandige fruktoseopløsning til en temperatur, ved hvilken

den er mættet med fruktose,

(c) tilsætter fruktosepodekrystaller til opløsningen,

(d) sænker temperaturen i den herved fremkomne masse med reguleret

hastighed, så massen gøres overmættet med fruktose og så podekrystallerne

bringes til at vokse uden nævneværdig dannelse af nye fruktosekrystaller, og

(e) skiller fruktosekrystallerne fra massen, når krystalstørrelsen er fra

ca. 200 til ca. 500 ((SPECIAL TEGN E6))m, k e n d e t e g n e t ved, at den

fruktoseopløsnings pH, hvorfra fruktose skal krystalliseres, indstilles til

4,0-6,0, fortrinsvis 5,0.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at man efter

dannelsen af en krystalmængde på 45-55 vægtprocent af opløsningens

tørstofmængde i trinnet (d) tilsætter en yderligere mængde vandig

fruktoseopløsning, hvis pH er indstillet til 4-6.«

Klageren anførte i denne forbindelse bl.a.:

»I forbindelse med direktoratets første argument skal vi kort henføre

til, at fruktose ikke uden videre kan regnes for et næringsmiddel. Dette

afhænger i høj grad af det formål, hvortil fruktosen benyttes. Der kendes

således talrige tekniske formål, hvortil fruktose anvendes, og som absolut

ikke kan henføres under næringsmiddelområdet. I virkeligheden er fruktose for

kostbart et stof at anvende i de fleste næringsmidler og mødes i praksis

formentlig kun i specialtilfælde, f.eks. i diætetiske levnedsmidler. Derimod

anvendes fruktose i vid udtrækning i nydelsesmidler såsom såvel hårdt som

blødt slik, tyggegummi og en række læskedrikke (navnlig på grund af sin høje

vandopløselighed og deraf følgende store stabilitet mod udfældning).

Da fruktose er meget reaktivt som i øvrigt alle sukkerarter, anvendes det

endvidere i stor udstrækning som kemisk råmateriale. Særlig interessante er

sukkerfedtsyreestrene, der er overfladeaktive og anvendes blandt andet som

emulgatorer. Fruktose-1,6-diphosphat har specialanvendelse som biokemisk

reagens. Ved reduktion af fruktose fremstilles endvidere mannitol, idet der

herved fås lige dele mannitol og sorbitol, hvoraf førstnævnte er et vigtigt

bindemiddel og fyldstof inden for lægemiddelindustrien. Endvidere anvendes

fruktose som laboratoriekemikalium i såvel kemiske som biokemiske

laboratorier.

Det ses således, at man ikke uden videre kan gå ud fra, at den ved

fremgangsmåden ifølge opfindelsen udkrystalliserede fruktose skal anvendes i

næringsmidler. Det forhold at fruktosen i og for sig kan anvendes i

næringsmidler (men faktisk kun i meget ringe omfang benyttes til dette formål

i praksis) bør således ikke afskære ansøgerne fra at opnå patent på den

ansøgte fremgangsmåde, der i sine overvejende aspekter dækker den tekniske

anvendelse af fruktose, der ikke strider mod den nuværende patentlovs

overgangsbestemmelser, hvilket ligeledes er tilfældet med det næstvigtigste

anvendelsesområde for sådan fruktose, nemlig i nydelsesmidler.«

Patentdirektoratet afslog ansøgningen ved skrivelse af 11. august 1987 med

følgende begrundelse:

»Deres den 27 jan 1975 hertil indleverede ansøgning om patent på

»Fremgangsmåde til at udkrystallisere fruktose fra en vandig, forurenet

opløsning heraf«, er afslået af de nedenfor anførte grunde.

Denne afgørelse kan De i henhold til bestemmelsen i § 25, stk. 1 i

patentloven inden 2 måneder fra dato påklage til patentankenævnet, Nyropsgade

45, 1602 København V.

Samtidig med klagen skal der indbetales en afgift på 2000,- kr.

1) Fruktose er omfattet af patentlovens kapitel XI, pkt. 1, stk. 2, jfr.

Mogens Koktvedgaard og Lise Østerborg: Patentloven med indledning og

kommentarer, 2. reviderede udgave, side 86. Udkrystallisation af fruktose fra

en vandig opløsning indeholdende urenheder (jfr. krav 1 og 2 af 21,. november

1980) er en oprensning af fruktose og som sådan en tilvirkning af et

næringsmiddel.

2) Ansøgningen har derfor ikke kunnet imødekommes på det foreliggende

grundlag.'

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 8. oktober 1987 indbragt for

Patentankenævnet med påstand om, at den påklagede afgørelse omstødes, således

at ansøgningen optages til fortsat behandling i direktoratet på grundlag af

kravene af 21. november 1980.

Ankenævnet har behandlet sagen i sit møde den 1. november 1988.

For klageren mødte cand.scient Niels G. Carlsen.

Klageren har navnlig anført, at fruktose vel har en næringsværdi, men på

grund af omkostningerne ved fremstillingen ikke uden videre anvendes som

næringsmiddel, bortset fra anvendelse i diætnæringsmidler o. lign., men at

fruktose derimod indgår i forskellige produkter som nydelsesmiddel og i

øvrigt har udbredt teknisk anvendelse. Ved den ansøgte fremgangsmåde er der

ikke tale om tilvirkning, idet der alene foregår en rensning, der ikke

indebærer nogen kemisk reaktion, ligesom processen er reversibel.

Ankenævnet skal udtale:

Nævnet har for så vidt angår spørgsmålet om disclaimer under den mundtlige

forhandling tilkendegivet, at en sådan ikke finder anvendelse på

patentområdet.

Det tiltrædes under hensyn til fruktoses anvendelsesmuligheder, at den er

henført under kategorien nærngsmidler, og den indankede afgørelse vil

allerede af den grund være at stadfæste. Det bemærkes, at der - uanset om

processen i streng kemisk forstand må antages at være reversibel - findes at

foreligge en tilvirkningsmetode.

Herefter

bestemmes:

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. P.F. Jensen

F. Niordson. Ansgar Sørensen.

Officielle noter

Mogens Koktvedgaard og Lise Østerborg: Patentloven med indledning og

kommentarer, 2. reviderede udgave 1979, side 86 og side 88. Siden 1. januar

1989 har patent på næringsmidler og patent på fremgangsmåder ved tilvirkning

af næringsmidler kunnet meddeles.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter