Spørgsmål om mønsterrettens krav om væsentlig adskillelse ved ansøgning om registrering af legetøjsklodser.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Lov om mønstre § 20 ophævet
Teksten
Spørgsmål om mønsterrettens krav om væsentlig
adskillelse ved ansøgning om registrering af legetøjsklodser.
År 1989, den 22. september afsagde Patentankenævnet (Grønning-Nielsen,
Hans Chr. Thomsen, Gulmann)
følgende
K E N D E L S E
i sagen j.nr. M 4/87: Klage fra
Kawada Co., Ltd.,
Tokyo, Japan,
v/Patentbureau Plougmann & Vingtoft
over
Patentdirektoratets afgørelse af 24. april 1987 af mønsteransøgning nr.
0889/84 efter indsigelse fra
Lego A/S,
Billund,
v/Patentbureau Hofman-Bang & Boutard A/S.
Den 1. oktober 1985 bekendtgjordes en af Kawada Co., Japan den 2. oktober
1984 indleveret ansøgning om registrering af mønstre for løbenumre 1-5:
byggeklodser og løbenr. 6: en legetøjsfigur til brug i forbindelse dermed.
I skrivelse af 29. november 1985 nedlagde Interlego A/S, Billund,
indsigelse imod registrering af mønstrene, løbenr. 3, 4 og 5 med den
begrundelse, at disse mønstre ikke opfyldte den i mønsterlovens § 2 fastsatte
betingelse for registrering om væsentlig adskillelse fra, hvad der var kendt
før ansøgningens prioritetsdag.
Til støtte for indsigelsen anførte indsigeren ved skrivelse af 7. februar
1986 bl.a. følgende:
»Elementerne, der er vist som løbenr. 3-5 i Kawada's omhandlede
ansøgning hører til den anførte type legetøj, og de adskiler sig efter vor
vurdering kun ved for helhedsindtrykket uvæsentlige detaljer fra Indsigerens
hermed som bilag 1-3 vedlagte elementer, der har været på markedet før
Læs alt
ansøgningens prioritetsdag, således at ansøgningens mønstre ikke opfylder
mønsterlovens krav om væsentlig adskillelse fra det kendte og derfor bør
nægtes registrering.
Vi skal herom nærmere anføre følgende:
Bilag 1 svarer til ansøgningens løbenr. 3. Disse elementer har en meget
særpræget udformning og er set forfra, bagfra og oppefra praktisk talt
identiske. I bunden har løbenr. 3 i stedet for de 3 tappe på bilag 1 et antal
som knastformede fremspring på indersiden af de rundtgående vægge, hvilket
dog efter vor mening må betragtes som en for helhedsindtrykket helt
uvæsentlig detalje. Sidevæggens bagkant strækker sig på løbenr. 3 parallelt
med forvæggens skråning, medens den på bilag 1 strækker sig lige nedad. Også
denne forskel er dog efter vor mening i betragtning af elementernes i øvrigt
næsten ens og meget særprægede udformning utilstrækkelig til at
helhedsindtrykket kan anses for væsentligt forskelligt.
Bilag 2 svarer til løbenr. 4. Disse elementer er set fra oven identiske
bortset fra, at løbenr. 4 i stedet for fire fra den ene kant udragende flige
med ens bredde har tre flige hvoraf midterfligen har dobbelt bredde. Hvad
undersiden af elementerne angår bemærker vi først, at der er væsentlig
uoverensstemmelse mellem ansøgningens afbildninger, der viser undersiden set
lige nedefra henholdsvis i perspektiv. Undersiden af løbenr. 4 og bilag 2
adskiller sig - bortset hvad der følger af det nævnte forskellige antal
udragende flige - alene fra hinanden ved, at løbenr. 4 i stedet for to
ringformede fremspring og et mellemliggende C-formet fremspring, har en
flange med vinkelret på hinanden stående dele. Disse forskelle mellem de
iøvrigt identiske elementer udgør efter vor vurdering kun detaljer uden
betydning - endsige væsentlig betydning for helhedsindtrykket.
Løbenr. 5 og bilag 3, der svarer til hinanden, er indrettet til at
samvirke med løbenr. 4 henholdsvis bilag 2, og løbenr. 5 har derfor kun to
til siden udragende koblingsflige. Iøvrigt er disse elementer identiske set
fra oven og fra siderne, og bunden af løbenr. 5 adskiller sig alene fra bilag
3 ved at have tre par lave koblingsflige, medens der ifølge bilag 3 findes
tre koblingstappe. Også her gælder det, at der kun er detaljeforskelle mellem
elementerne, der klart er utilstrækkeligt til at adskille de iøvrigt
identiske elementer fra hinanden således, at helhedsindtrykket bliver
væsentligt forskelligt.
Vi tillader os under henvisning hertil at anmode om, at mønstrene ifølge
ansøgningens tre nævnte løbenr., der som påvist adskiller sig fra elementerne
ifølge bilag 1-4 ved uvæsentlige detaljer, nægtes registrering.«
Ansøgeren imødegik ved skrivelse af 8. august 1986 indsigelse og udtalte
bl.a. følgende:
Mønster nr. 3: »Den nedlagte indsigelse er støttet på en ifølge
indsigerens påstand almindelig kendt tidligere benyttet byggeklods, af
hvilken der er fremsendt et eksemplar med indsigelsesskrivelsen - bilag 1.
Indsigerens påstand om, at forskellen i udformningen i mønsteret ifølge
løbenummer 3 og byggeklodsen i henhold til bilag 1 er uvæsentlige for
helhedsindtrykket, er ikke korrekt, idet der er afgørende forskelle mellem
det ansøgte mønster og byggeklodsen ifølge bilag 1.
Klodsen ifølge bilag 1 er udformet med ubrudte trekantsflader med
vertikale bagkanter, der samtidig er byggeklodsens bageste kanter. Det
ansøgte mønster er derimod udformet med sideflader, der nærmest har form af
et L med smalle ben, hvilket sammen med mønsterets øvrige komplekse
udformning giver dette et meget elegant helhedsudseende. Dette indtryk af
lethed og elegance vil enhver iagttager eller bruger af det ansøgte mønster
nr. 3 få, især på grund af den karakteristiske udformning af sidefladerne.
Uanset betragtningsretningen vil man næsten ikke kunne undgå at se
sidefladerne på henholdsvis mønsteret og på den modholdte byggeklods og
derved at bemærke, at det ansøgte mønster har L-formede sideflader, medens
klodsen ifølge bilag 1 har trekantformede sideflader.
Udformningen af det nederste område og undersiden af det ansøgte mønster
nr. 3 adskiller sig også iøjnefaldende fra indsigerens bilag 1. Her skal især
henvises til den lukkede omsluttende, fremspringende rand på undersiden af
mønster nr. 3 og til de på indersiden af randen fremspringende klemmeknaster.
Denne udformning giver et indtryk af en lukket basisdel, som set fra
undersiden afgrænser et U-formet, nærmest uudnyttet indre rum. I modsætning
hertil har undersiden af klodsen ifølge bilag 1 et større antal i
underfladens midte fremspringende knopper, der i det væsentligste bestemmer
helhedsindtrykket af basiselementet. Det skal også anføres, at basiselementet
på indsigerens klods nærmest ligger i et plan og fremtræder på det ansøgte
mønster 3 nærmest i form af en ramme, der har et U-formet omrids, og ved sin
midterdel er dækket af et låg, der imidlertid ikke dækker »rammens«
udragende endedele, der således får form af ringe.
Mønster nr. 3 kan kort betegnes som en komplekst udformet byggeklods med
L-formede sideflader og med en lukket basis med rammeform, medens indsigerens
bilag 1 kunne betegnes som en byggeklods, der er formet som halvdelen af en
skål med trekantsformede sideflader, og som en spaltet underside. Efter det
anførte skulle der ikke være tvivl om, at det ansøgte mønster opfylder kravet
i mønsterlovens § 2 om, at det skal adskille sig væsentligt fra, hvad der
allerede var kendt før indleveringen, og indsigelsen bør derfor tilbagevises
for så vidt angår løbenummer 3.
Mønster nr. 4. Denne indsigelse er ligeledes støttet på en ifølge
indsigerens påstand almindelig kendt tidligere benyttet byggeklods. Et
eksemplar af byggeklodsen er fremsendt som bilag 2. Der er tale om en i det
væsentlige pladeformet byggeklods, hvor især over- og undersiden er væsentlig
for klodsens udseende. Såvel det ansøgte mønster som den modholdte klods har
imidlertid en kantflade med forskellige indskæringer, som også har betydning
for udseendet. Kantfladen på det ansøgte mønster har kun to symmetrisk
anbragte indskæringer og har derfor ubrudte endeflader. Klodsen ifølge bilag
2 har tre små U-formede indskæringer, to halve indskæringer og fire
mellemliggende udragende flige, hvilket medfører at den pågældende kantflade
får et udseende, der er helt forskelligt fra udseendet af det ansøgte
mønster. Når klodsen ifølge bilag 2 ses ovenfra, vil den fremtræde som en
firkantet flade med flige ved den ene kant, og det firkantede indtryk
fremhæves ved, at de fire flige fremtræder som »påhæftede«, idet de
rager ud fra den firkantede flades ene kant. På det ansøgte mønster bliver
det firkantede indtryk brudt ved, at de to indskæringer er forholdsvis store.
Som anført vil undersiden af mønsteret give et væsentligt bidrag til
mønsterets helhedsindtryk, idet byggeklodsen ved leg skiftevis vil blive
vendt med den ene eller den anden side opad. Undersiden af mønsteret
adskiller sig ved sin geometriske og æstetiske udformning meget væsentligt
fra undersiden på klodsen ifølge bilag 2. Undersiden af mønsteret ifølge
løbenummer 4 er således langs de tre kanter afgrænset af nedadvendende,
fremspringende vægge, der nærmest danner et U. Ved den fjerde kant er
undersiden åben. Vi skal især henvise til den perspektiviske afbildning af
mønsteret set nedefra, hvor det særligt tydeligt fremgår, at mønsteret er
åbent langs den kant, hvor indskæringerne er. Hver indskæring er også
omkranset af en nedadragende væg, men da disse vægge ikke er en fortløbende
del af den U-formede væg fremtræder de meget karakteristiske og giver derved
et væsentligt andet indtryk end det, der gives af indsigerens klods ifølge
bilag 2, hvis underside er karakteristisk ved en ubrudt rand langs klodsen.
Da indsigerens klods som tidligere anført har tre indskæringer, og der
tillige er små indskæriger ved hjørnerne, fremtræder den ubrudte rand nærmets
mæanderformet, hvilket giver den kendte klods' underside et særegent
udseende. Undersiden af det ansøgte mønster nr. 4 har udover de allerede
nævnte fremspringende vægge langs tre kanter - hvilke vægge danner U - endnu
en indenfor beliggende U-formet væg. Dette medfører, at mønsteret nærmest har
udseende som en »skovl«, på hvis skovlflade der er anbragt et antal
U-formede vægfremspring. Indsigerens klods ifølge bilag 2 indeholder ud over
den allerede nævnte lukkede fremspringende rand, der nærmest må betegnes som
mæanderformet, indenfor den rammeformede rand to cirkelformede fremspring, et
bueformet fremspring og en tungeformet fordybning, der strækker sig fra den
mæanderformede fortløbende randdel til de cirkelformede fremspring. Denne
udformning af undersiden på bilag nr. 2 giver klodsen et lukket
helhedsindtryk - nærmest form af en æske - der er bestemt af kontrasten
mellem urolige mæanderformede linjer, lige linjer og runde linjer, og som
derved væsentligt adskiller sig fra det af mønster nr. 4 dannede åbne og af
ensartede lige linjer bestemte, klare og overskuelige udseende. Det skal
endelig anføres, at det ansøgte mønster formentligt er væsentlig højere end
indsigerens klods, hvilket medfører at de indbyrdes dimensioner bliver
forskellige.
Under henvisning til det anførte må det hævdes, at det ansøgte mønster
adskiller sig så væsentligt fra hvad, der var kendt før ansøgningens
indlevering, at indsigelsen må tilbagevises.
Mønster nr. 5. Mønstret ifølge løbenummer 5 har grundform som en bjælke,
hvis bredde- og højdedimensioner er af samme størrelsesorden. I modsætning
hertil er den i indsigelsesskrivelsen omtalte kendte klods, vist ved bilag 3,
udformet som en flad strimmel, hvis højde er væsentlig mindre end bredden.
Herved opstår et væsentligt forskelligt helhedsindtryk af de to byggeklodser,
der skal sammenlignes. Det klare helhedsindtryk af en bjælke ved mønsteret
ifølge løbenummer 5 forstærkes yderligere af to på siden udragende flige, der
er anbragt på den ene sideflade i afstand fra enderne af bjælken, samt af den
relativt store højde af de på oversiden udragende runde knoper. Den
omstændighed at fligene ikke er udformet ved enderne af bjælken gør, at denne
bjælke ikke bliver optisk bredere end bredden af grundelementet, men bevirker
tværtimod, at bjælkens grundform træder klarere frem.
Undersiden af bjælken er som følge af bjælkens højde udformet med en
relativ dyb hulhed, i hvilken et antal plane flige nedrager, men dog ender et
stykke inden de nederste kanter af bjælkens sidevægge. I modsætning hertil
bliver den flade strimmelform som klodsen ifølge bilag 3 har, optisk gjort
bredere ved, at der er udformet ialt fem sideværts udragende flige på den ene
side af strimmelen, og af disse flige er de to en fortsættelse af
endefladerne. Da disse flige er smalle, virker de næsten som
»frynser« på den ene side af strimmelen. Undersiden af klodsen
ifølge bilag 3 har kun en meget flad hulhed med tre cirkelrunde knopformede
fremspring, der rager frem til samme niveau som kanten på undersiden af
bygeklodsen. Også i denne henseende er der meget store forskelle mellem det
ansøgte mønster og klodsen ifølge bilag 3, idet det ansøgte mønsters
underside nærmest fremtræder som en dyb udhuldning med rumopdelinger, medens
mønsteret ved bilag 3 er karakteristisk ved de fremspringende knopper.
Under henvisning til de anførte forskelle mellem det ansøgte mønster og
den kendte klods synes der ikke at være tvivl om, at mønster nr. 5 må anses
for at adskille sig væsentligt fra det kendte og derfør bør registrerers.
Da såvel mønster 3, 4 som 5 må anses for at opfylde kravet i mønsterlovens
§ 2 om nyhed og om væsentlig adskillelse fra det kendte, bør indsigelsen
tilbagevises.'
Hertil anførte indsigeren ved skrivelse af 28. oktober 1986:
»Mønster nr. 3. Vedrørende dette mønster gøres det af ansøgeren
gældende, at der er afgørende forskelle mellem dette og byggeelementet ifølge
vort bilag 1, og der henvises herved til, at ivær mønsterets L-formede
sideflader giver mønsteret »et meget elegant helhedsudseende«,
hvorved det fremhæves, at uanset betragtningsretningen vil man næsten ikke
kunne undgå at se dette træk. Dette er imidlertid ikke rigtigt: -tværtimod
vil dette træk, - som det også fremgår af ansøgningens tegning, - alene kunne
iagttages, når mønsteret ses lige fra siden eller i de viste prespektiver,
medens sidefladernes udformning ikke er synlig, når mønsteret ses forfra,
bagfra, fra oven og fra neden. Med andre ord er dette efter ansøgerens mening
særligt karakteristiske træk kun synligt for iagttageren under ganske
bestemte synsvinkler, hvilket efter vor vurdering i væsentlig grad svækker
dets betydning for helhedsindtrykket, og vi har hverved noteret os, at det
ikke af ansøgeren er bestridt, at mønsteret og elementet ifølge bilag 1 er
praktisk talt identiske set forfra, bagfra og oppefra, - jfr. side 2, linie
7-10 i vor skrivelse af 7. februar 1986, - hvilke er de sider af elementet,
en iagttager normalt vil hæfte sig ved.
Ansøgeren gør dernæst nogle bemærkninger angående udformningen af
undersiden af mønsteret, hvorved der især henvises til den lukkede,
fremspringende rand på undersiden, - der også findes på elementet ifølge
bilag 1, - og til »klemknasterne« på indersiden af randen, - der
ikke findes på bilag 1, men som er så lidet iøjnefaldende, at de næppe vil
kunne ses på en byggeklods ifølge mønsteret, og at ansøgeren selv betegner
rummet indenfor randen omkring undersiden som et nærmest uudnyttet rum.
Ansøgeren ser dog herved bort fra, at der i dette rum findes to mere
iøjnefaldende tappe, som nok burde nævnes i betragtning af, at ansøgeren
anser de tilsvarende fem tappe på elementet ifølge bilag 1 som afgørende for
helhedsindtrykket. Spørgsmålet er herefter alene, - idet vi anser mønsterets
»klemknaste« for en for bedømmelsen af helhedsindtrykket helt
uvæsentlig detalje, - om udformningen af mønsterets underside med to tappe i
stedet for med det modholdte elements fem tilsvarende tappe, er et træk, der
bør tillægges betydning for bedømmelsen af helhedsindtrykket af hele
mønsteret. Vi ville anse det for urimeligt at besvare dette spørgsmål
bekræftende, idet også dette træk efter vor mening udgør en for
helhedsindtrykket af byggeklodsen uvæsentlig detalje, - dette så meget mere,
som det drejer sig om et i sig selv uvæsentligt træk, der findes skjult i det
smalle, kun nedad åbne rum indenfor undersidens rand, og som følgelig alene
og kun vanskeligt kan iagttages, når mønsteret ses nedefra.
Ansøgeren afslutter sine bemærkninger angående dette møsnter med en kort
beskrivelse af dette og af elementet ifølge bilag 1, som vi dog skal undlade
at kommentere nærmere, da vi ikke kender den halve vase med hul i bunden,
hvortil der henvises, og det ikke er os muligt at genkende elementet ud fra
denne beskrivelse.
Vi mener i henhold til det anførte, at der ikke af ansøgeren er påvist
forskelle mellem mønsteret og det modholdte element, der er væsentlige for
heldhedsindtrykket, og vi skal tilføje, at det ved vurderingen af
registrerbarheden bør lægges til grund, at det drejer sig om genstande med en
forholdsvis kompliceret udformning, og at der ved bedømmelsen af sådanne
genstandes registrerbarhed må kræves større afstand fra det kendte, end hvis
det drejer sig om genstande af en mere enkel, almindelig form. Ved
bedømmelsen af registrerbarheden må der derhos tages hensyn til ikke blot
forskelle fra, men også lighedspunkter med det allerede kendte, således at
mønstre, der uanset forskelle fra det kendte dog har en påfaldende lighed med
dette, skal nægtes registrering, jfr. betænkningen vedr. mønsterloven side
61, sp. 2. De af ansøgeren i det aktuelle tilfælde påviste forskelle mellem
mønsteret og det modholdte element er efter vor vurdering helt
utilstrækkelige til at fjerne indtrykket af en meget påfaldende lighed mellem
de to elementer.
Vi fastholder således vor anmodning om, at dette mønster nægtes
registrering.
Mønster nr. 4. Vi skal vedrørende dette mønster først konstatere, at
oversiden af dette er praktisk talt identisk med oversiden af det modholdte
element - bilag 2 - alene med den forskel, at midterspalten mellem
hængselsfligene på det modholdte element er fjernet på mønsteret. Dette
bestrides i og for sig ikke af ansøgeren, der imidlertid mener, at denne
forskel har væsentlig betydning for helhedsindtrykket, hvilket dog klart
modbevises, når det modholdte element og ansøgningens tegning af mønsterets
overside betragtes anbragt side om side.
Ansøgeren henviser endvidere vedrørende dette mønster til, at udformningen
af dets underside må tillægges væsentlig betydning ved vurdering af
helhedsindtrykket, idet byggeklodsen ved leg skiftevis vil blive vendt med
den ene eller den anden side opad, og det gøres gældende, at undersiden ved
sin geometriske og æstetiske udformning adskiller sig væsentligt fra
undersiden af det modholdte element.
Nu kan man vel have sine tvivl om, hvorledes børnene under legen vil
vurdere de geometriske og æstetiske træk, men spørgsmålet er tillige, hvori
disse træk består. Herom skal vi bemærke følgende:
I sit omhandlede indlæg argumenterer ansøgeren meget udførligt for, at den
afgørende forskel mellem undersiden af mønstret henholdsvis af det modholdte
element ligger i udformningen af kantvæggene, der på det modholdte element
strækker sig kontinuerligt langs alle fire kanter, medens de på mønsteret er
udeladt langs den kant, hvori indskæringerne findes, således at denne kant er
åben, idet dog hver indskæring er omkranset af en nedad vendende væg. Denne
udformning er ifølge ansøgeren meget karakteristisk for mønsteret og
bevirker, at dette får et væsentligt andet helhedsindtryk end elementet
ifølge bilag 2, »hvis underside er karakteristisk ved en ubrudt rand
langs klodsen«. Nu er forholdet imidlertid det, at der - som allerede
anført i vor skrivelse af 7. februar 1986 - er væsentlig uoverensstemmelse
mellem ansøgningens perspektiviske afbildning af mønsterets underside, der
ligger til grund for ansøgerens argumentation, - og afbildningen af
undersiden set lige nedefra, der klart viser, at kantvæggen strækker sig
kontinuerligt langs alle fire kanter. Afbildningen af møsnteret set lige
forfra, viser ligeledes, at kantvæggen strækker sig ubrudt langs kanten,
hvori indskæringerne findes. Ansøgeren har dog desværre helt undladt at
udtale sig om dette punkt, selvom det må være klart, at mønsteret ikke vil
kunne registreres med de foreliggende afbildninger, der strider mod hinanden
på de - også efter ansøgerens mening - væsentlige og for helhedsindtrykket
afgørende punkter, således at der er tale om to væsentligt forskellige
mønstre.
Vi må derfor i denne situation kræve, at ansøgningen afslås eller afvises,
såfremt den nu søges videreført på det foreliggende grundlag. Såfremt
ansøgningen søges videreført på grundlag af ændrede afbildninger, beder vi om
at få underretning om Direktoratets stillingtagen hertil og at få adgang til
på indsigernes vegne at tage stilling til ansøgningen i dens ændrede form. Vi
bemærker herved, at ansøgningen efter vor mening ikke nu vil kunne kræves
ændret til at angå mønsteret ifølge den nævnte perspektiviske afbildning, der
viser et andet mønster end ansøgningens oprindelige mønster, og som først er
indført i sagen den 1. maj 1985, jfr. herved mønsterlovens § 13.
Mønster nr. 5. Dette mønster viser et aflangt, rektangulært element, der
på oversiden har fire opstående, med ens indbyrdes afstand anbragte,
cirkulære tappe, samt som har side- og endevægge, der sammen afgrænser et
nedad åbent, aflangt, rektangulært rum, i hvis bund der findes fire under
hver sin af de nævnte tappe beliggende cirkulære fordybninger og i
mellemrummene mellem disse beliggende koblingsorganer. Endvidere har
elementet til den ene side udragende flige. Samtlige disse træk, der udgør de
efter vor mening for helhedsindtrykket væsentlige træk, findes ligeledes på
det af os modholdte element, bilag 3. Forskellen mellem de 2 elementer ligger
i antallet af det til siden udragende flige, hvilken forskel som anført i vor
skrivelse af 7. februar 1986 beror på, at ansøgnigens element er indrettet
til at samvirke med elementet ifølge ansøgningens løbenr. 4, medens elementet
bilag 3 er indrettet til at samvirke med elementet bilag 2. Endvidere har
koblingsorganerne i det nedad åbne rum forskellig udformning på de to
elementer. De øvrige af ansøgeren nævnte forskelle er efter vor mening ganske
uvæsentligt detaljer, og af de af os nævnte forskelle kan koblingsorganerne -
allerede på grund af deres lidet iøjenfaldende placering i hulrummet - kun
have en særdeles begrænset - om overhovedet nogen - betydning for
helhedsindtrykket. Tilbage er herefter alene antallet af de til siden
udragende flige, og i betragtning af den iøvrigt påfaldende lighed mellem de
to elementer mener vi ikke, at dette træk er tilstrækkeligt til, at mønsteret
bør accepteres til registrering.
Vi fastholder derfor vor anmodning om, at også dette mønster nægtes
registrering.'
Ansøgeren udtalte i skrivelse af 4. februar 1987:
»Indsigerne anfører i deres skrivelse af 28. oktober 1986, at de på
det ansøgte mønster nr. 3 fremhævede sideflader, der nærmest er udformet som
et L med smalle ben, alene kan ses, når det ansøgte mønster ses lige fra
siden eller i de viste perspektiver. Det anføres endvidere, at de
karakteristiske træk kun er synlige for iagttageren under ganske bestemte
vinkler. Vi kan ikke give indsigerne medhold i det anførte, idet iagttageren
eller brugeren af byggeklodsen ikke kan undgå at se de karakteristiske
sideflader fra næsten alle vinkler.
Indsigerne anfører endvidere, at de har noteret, at det ikke er bestridt,
at det ansøgte mønster nr. 3 og elementet i medfør af bilag 1 praktisk talt
er identiske set forfra, bagfra og oppefra. Dette kan vi ikke tilslutte os,
idet vi tillader os at henvise til vor skrivelse af 6. august 1986, og skal
nedenfor fremkomme med yderligere kommentarer.
Set lige forfra vil brugeren særlig lægge mærke til, at kanterne foroven
på det ansøgte mønster nr. 3 er meget højere end på indsigernes byggeklods,
og endvidere at basiselementet er højere. Det er næsten en utænkelig
situation, at mønstrene ses lige forfra, idet brugeren under leg vil skubbe
til klodserne, og så snart det ansøgte mønster nr. 3 blot drejes en ganske
lille smule, vil også de karakteristiske sideflader ses.
Når mønstrene ses lige oppefra eller næsten lige oppefra, kan man ikke se
bort fra de på begge mønstre udragende endedele i basiselementet, der er
opbygget vidt forskelligt. De udragende endedele på det ansøgte mønsterer
opbygget af rammen, der går udbrudt rundt om basiselementet. Når man ser det
ansøgte mønster lige oppefra eller næsten lige oppefra, ser man ned i et hul,
idet de udragende endeflader er gennembrudt. Den ved bilag 1 viste byggeklods
har som angivet i vor skrivelse af 6. august 1986 et brudt basiselement, hvor
afskæringerne i hjørnerne på endefladerne er meget karakteristiske.
Når man sammenligner det ansøgte mønster nr. 3 og den ved bilag 1 viste
byggeklods set lige bagfra, er der tale om meget væsentlige forskelle. Man
kan ikke undgå at lægge mærke til, at rammen i basiselementet i det ansøgte
mønster nr. 3 er ubrudt i modsætnig til rammen i indsigerens klods vist ved
bilag 1, hvor rammen i de udragende endeflader er afskåret på en meget
særpræget måde. Endvidere ses også forskellen i sidevæggens opbygning, idet
det ansøgte mønster nr. 3 som tidligere omtalt har L-formede sider, hvilket
giver mønsteret et elegant og let udseende, der også understreges af, at de
udragende endedele er genemhullede. I modsætning hertil fremtræder
indsigernes klods vist ved bilag 1 med de lukkede sideflader og den
ugennemhullede basis ret bastant. Basiselementet i det ansøgte mønster nr. 3
er også væsentligt højere end basiselementet på mønsteret ifølge bilag 1.
De i vors skrivelse af 6. august 1986 anførte vedrørende de meget
væsentlge forskelle i udformningen af bunden på de to mønstre fastholdes. Ved
sammenligning af de to modeller skulle det ikke være nødvendigt at gentage de
tidligere anførte forskelle, men vi skal dog fremhæve, at den ubrudte ramme
på ansøgermønsteret indeholder et næsten tomt, ret dybt rum, hvori der kun
udrager ganske smalle klemflige, i forhold til indsigerens mønster (bilag 1),
som indeholder udragende klemtappe, såvel i den lange side som i de to
udragende endedele. Indsigerne anfører, at forskellene mellem de små
klemflige på det ansøgte mønster og klemtappene på indsigernes klods er uden
betydning for mønstrenes udseende. Dette kan vi ikke være enige i, idet det,
når mønstrene ses fra bunden, er en meget væsentlig forskel.
Efter vor klients og vor opfattelse må mønstrene i deres helhed anses for
at adskille sig så væsentligt fra hinanden, at det ansøgte mønster nr. 3 kan
gennemføres til registrering, hvorfor den nedlagte indsigelse må
tilbagevises.
Mønster nr. 4. Indsigerne fremkommer ikke med nye påstande om forskellen
mellem det ansøgte mønster nr. 4 og det på bilag 2 viste mønster, idet
indsigerne koncentrerer sig om den tilsyneladende forskel mellem
afbildningerne af det ansøgte mønster nr. 4. Hertil skal vi bemærke, at alle
afbildningerne viser det samme mønster. Som det tydeligt framgår af bl.a.
afbildning b er den ene side med hængselsindretninger rund, og ved afbildning
af mønsteret set lige nedefra optræder rundingen næsten som en kant. Dette er
årsagen til den tilsyneladende forskel mellem afbildningerne. Vi tillader os
også at gå ud fra, at direktoratet ved godkendelse af den supplerende
perspektiviske afbildning har kontrolleret, at den viser samme mønster som de
allerede indsendte afbildninger. Det har desværre ikke været muligt at
fremskaffe en model af det ansøgte mønster nr. 4. Direktoratet har netop
udbedt sig en supplerende perspektivisk afbildning af mønsteret set skråt
nedefra for at der ikke senere skulle kunne opstå misforståelser om
mønsterets hele udseende. Det viser sig ofte, at en perspektivisk afbildning
viser mønsterets udseende bedre end tegninger af mønstre set lige forfra,
lige bagfra, etc.
Indsigerne omtaler, at »i stedet for de fire fra den ene kant
udragende flige med ens bredde har ansøgermønster nr. 4 tre flige, hvoraf
midterfligen har dobbeltbredde«. Det må fastholdes, at der er en
væsentlig forskel mellem de omtalte flige og sider, idet det ansøgte mønster
nr. 4 fremtræder med ubrudte endeflader med to udskæringer i, medens
indsigernes mønster vist ved bilag 2 netop fremtræder som en firkantet
byggeklods med fire flige påhæftet, idet fligene ikke går ud til kanten og
derved ser påhæftede ud. Endelig skal det påpeges, at det ansøgte mønster
viser en meget bredere klods, hvilket også fremgår af tegningerne, medens
indsigernes mønster viser en smal plade.
Vi fastholder i øvrigt det i vor skrivelse af 8. august 1986 anførte
vedrørende forskellene mellem det ansøgte mønster nr. 4 og de af indsigerne
ved bilag 2 viste mønster og skal derfor henstille, at den nedlagte
indsigelse ikke tages til følge.
Mønster nr. 5. Indsigerne erkender, at antallet af udragende flige på
henholdsvis mønster nr. 5 og det ved bilag 3 viste element er forskelligt,
men begrunder dette med, at indsigerelementet vist ved bilag 3 skal samvirke
med elementet vist ved bilag 2. Uanset at der er denne sammenhæng med
elementet vist ved bilag 2, må det fastholdes, at netop det, at der er
forskel i antallet af flige - fem smalle flige på indsigernes klods, hvor de
to yderste flugter med endefladerne, mod det ansøgte mønster nr. 5, der kun
har 2 midtstillede flige - medfører en væsentlig forskel mellem mønstrene.
Den væsentlige forskel mellem det ansøgte mønster og indsigernes element
understreges også af, at det ansøgte mønster fremtræder som en bjælke i
forhold til indsigerens element, der fremtræder som en strimmel. Vi
fastholder iøvrigt det i vor imødegåelse af indsigelsen af 6. august 1986
anførte, hvortil der henvises. Det har desværre ikke været muligt at
fremskaffe en model af mønster nr. 5.
Da mønstrene 3, 4 og 5 må anses for at opfyde kravet i mønsterlovens § 2
om nyhed, idet de adskiller sig væsentligt fra det før indleveringsdatoen
kendte, påstår vi, at den nedlagte indsigelse mod mønstrenes registrering
tilbagevises, og de ansøgte mønstre snarest gennemføres til registrering.'
Indsigelsen blev taget til følge af Patentdirektoratet der i skrivelse af
24. april 1987 til klageren bl.a. anførte:
»For løbenr. 3's vedkommende, må der gives indsigerne medhold i at
der trods flere detailforskelle og forskellen i udformningen af siderne, er
betydelig lighed mellem dette mønster og det af indsigerne påberåbte element
vist ved bilag 1. Det ansøgte mønster kan derfor ikke anses for at adskille
sig væsentligt fra nævnte byggeelement.
For løbenr. 4's vedkommende er der en ikke ringe forskel på undersiden af
dette mønster og undersiden af det af indsigerne påberåbte byggeelement vist
ved bilag 2. Imidlertid er oversiden af de 2 byggeelementer kun ganske lidt
forskellig, og der kan ikke gives Dem medhold i, at der må lægges lige stor
vægt på oversidens og undersidens udseende. Trods de af dem påpegede
forskelle skønnes løbenr. 2 ikke at adskille sig væsentligt fra
byggeelementet, bilag 2.
For løbenr. 5's vedkommende er der tale om et mere enkelt mønster end
løbenr. 3 og 4, og det adskiller sig især fra det af indsigerne påberåbte
byggeelement, vist ved bilag 3, ved at der kun er 2 flige overfor 5 flige på
indsigernes byggeelement. Undersiden er forskellig ved at koblingsorganerne
består af flige, medens de i indsigernes byggeelement består af tappe. De
nævnte forskelle, som ikke i sig selv bibringer dette møster ejendommelige
træk, og forskellen i dybden af byggeelementerne, skønnes imidlertid ikke
tilstrækkelige til, at dette mønster kan anses for at adskille sig væsentligt
fra indsigernes byggeelement bilag 3.
Det er fra Deres side ikke bestridt, at de af indsigerne påberåbte
byggeleementer har været på markedet inden den dag, på hvilken Deres
ansøgning anses som indleveret.
Deres ansøgning afslås derfor herved i medfør at bestemmelsen i lov om
mønstre § 20, jfr. § 15 og § 2, for så vidt angår løbenumrene 3, 4 og 5, da
disse mønstre ikke kan anses for at adskille sig væsentligt fra, hvad der var
kendt før den dag på hvilken ansøgningen anses indleveret.«
Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 24. juni 1987 indbragt for
ankenævnet med påstand om, at indsigelsen tilbagevises og mønstrene
registreres.
Klageren har i skrivelse af 16. november 1987 nedlagt påstand om
principalt at direktoratets afgørelse omstødes og mønstrene registreres,
-subsidiært en delvis omstødelse af afgørelsen og registrering af et eller
flere af mønstrene.
Klageren har bl.a. anført følgende:
» Mønster nr. 3. Det ansøgte mønster nr. 3 er et byggeelement til
brug for frontrude på biler. Denne frontrude er en særlig type til brug i
cabriolet-biler. De smalle sideflader virker som sprosser, og den resterende
del af sidefladen er åben. Dette medfører, at mønsteret set fra siden er
L-formet som udførligt beskrevet i svarskrift og dupbik, medens indsigernes
element vist ved bilag 1 har en lukket sideflade.
Indsigernes byggeelement vist ved bilag 1 er i det fremsendte
brochuremateriale vist anvendt som forrude og som frontparti på en
kommandobro. Da mønsteret vist ved bilag nr. 1 har lukkede sideflader, vil
dette byggeelement på grund af disse massive sideflader ikke være egnet til
anvendelse i sportsbiler. Til gengæld kan ansøgerens mønster nr. 3 ikke
anvendes som vindue/frontparti på kommandobroer etc., da et frontelement, der
har åbne sideflader, ikke vil passe til dette formål. Forruden til
cabriolet-biler adskiller sig så væsentligt fra model 1, at ingen brugere vil
kunne forveksle disse. I øvrigt er der, som meget udførligt beskrevet i
imødegåelsen af indsigelsen og i duplikken, en lang række forskelle, af
hvilke vi især påny vil fremhæve de mange forskelle i bunden, herunder den
ubrudte kant på det ansøgte mønster nr. 3 over for den brudte kant på
indsigernes bilag 1.
Vi skal bemærke, at det på Lego-byggevejledning nr. 4025 viste
byggeelement, der er anvendt som frontparti på en kommandobro, ikke svarer
til den fremsendte model nr. 1, idet det i brochuren viste element har seks
meget markerede knopper i bunden (som i det viste tilfælde vender opad),
medens den indleverede model 1 har fem mindre fremtrædende knaster, hvilket
giver et noget andet udseende. Vi har ikke betvivlet, at de fremsendte
modeller var offentligt tilgængelige før prioritetsdagen for nærværende
ansøgning, dvs. før den 30. maj 1984, men skal dog på den anførte baggrund
anmode om, at Mønsterankenævnet udbeder sig dokumentation fra Interlego A/S
for, at mønsteret vist ved bilag 1 faktisk var offentligt tilgængeligt før
denne dato.
Som anført fastholder vi, at det ansøgte mønster nr. 3 bør anses for at
adskille sig væsentligt fra, hvad der var kendt før ansøgningens
indleveringsdato, hvorfor direktoratets afgørelse må ændres og mønsteret
registreres.
Mønster nr. 4: Vi henviser til direktoratets afgørelse af 24. april 1987,
hvor det anføres, at der er »en ikke ringe forskel på undersiden af
dette mønster og undersiden af det af indsigerne påberåbte byggeelement vist
ved bilag 2. Imidlertid er oversiden af de to byggeelementer kun ganske lidt
forskellig ....«. Dertil skal vi anføre, at vi ikke er enige i
direktoratets vurdering af oversiden af de to byggeelementer, idet der bl.a.
er den mest væsentlige forskel, at siden med hængselsfligene er helt
forskelligt opbygget. På de ansøgte mønster nr. 3 er hængselsindhakkene
udformet ved, at der i den ellers ubrudte sideflade er udskåret to indhak,
medens der i indsigernes mønster vist ved bilag 2 er påhæftet fire flige med
tre indhak. Indsigernes mønster vist ved bilag 2 fremtræder som et firkantet
element med fire flige påhæftet, idet fligene er trukket ind i siden, dvs. at
de ikke flugter med sidekanten, således at dette element passer til model nr.
3, der har fem tynde flige. Vi er ikke i tvivl om, at denne forskel er meget
afgørende for brugeren, og at ingen vil kunne forveksle de to elementer. At
begge elementer har 4 x 3 knopper på oversiden skyldes, at de skal anvende
sammen med andre byggeelementer, der er opbygget på tilsvarende måde med
samme afstand mellem knopperne.
Vi må derfor fastholde, at det ansøgte mønster nr. 4 adskiller sig
væsentlgt fra, hvad der var kendt før ansøgnigens indleveringsdato, hvorfor
direktoratets afgørelse må ændres og mønsteret registreres.
Mønster nr. 5: Vi er ganske uenige i direktoratets bedømmelse af
forskellene mellem det under nr. 5 ansøgte og det ved bilag 3 viste mønster.
Direktoratet anfører, at der er tale om et mere enkelt mønster, og at de især
adskiller sig fra det af indsigerne påberåbte byggeelement vist ved bilag 3
ved, at der kun er to flige over for fem flige på indsigernes byggeelement.
Netop dette sammenholdt med, at indsigernes mønster vist ved bilag 3 har den
første flig i begge ender i forlængelse af selve elementet, medens det
ansøgte mønster nr. 5 er et byggeelement i facon som en bjælke med to påsatte
hængselsindretninger, nærmest som to påsatte øjer, medfører, at mønstrene
overhovedet ikke vil kunne forveksles af brugeren. Da der netop, som
direktoratet anfører, er tale om enkle elementer, må disse forskelle i
fligenes udformning tillige med forskellene i bundens opbygning og endelig
det, at det ansøgte mønsters proportioner er således at der er tale om en
bjælke, medens indsigernes mønster er meget smalt, og derfor fremtræder som
en tynd plade, betyde, at mønstrene i deres helhed må anses for at adskille
sig væsentligt fra hinanden.
Såfremt mønster nr. 5 ikke bliver anset for at adskille sig væsentligt fra
indsigernes mønster vist ved bilag 3, synes dette at medføre, at det vil være
overordentlig vanskeligt at få registreret et mønster med hængselsflige til
brug ved sammenkoblingselementer. Der er en anden filosofi bag udformningen
af mønster nr. 5 end bag udformningen af mønsteret vist ved bilag 3, idet
mønster nr. 5, når det sammenkobles med mønster nr. 4, ikke ændrer udseendet
af mønster nr. 4, da de 2 flige fra mønster nr. 5 blot udfylder de 2
»huller« mellem fligene på mønster nr. 4, medens indsigernes
mønster vist ved bilag 3, når det sammenkobles med mønsteret vist ved bilag
nr. 2, ændrer udseendet af bilag 2, idet elementet ser kortere ud - da fligen
fra bilag nr. 3 skjuler fligene på bilag 2.'
Indsigeren har i skrivelse af 17. februar 1988 i det væsentlige gentaget
sine anbringender for direktoratet og nedlagt påstand om, at ankenævnet
stadfæster direktoratets afgørelse for alle 3 mønstres vedkommende. For så
vidt angår ansøgernes provokation har klageren henvist til et eksemplar af
Lego's byggebog nr. 7779 fra 1981, hvori der øverst side 22-23 er vist 2
biler forsynet med den pågældende frontrude. En fotokopi af byggebogens
forside, bagside (med angivelsen: »Made by Lego System A/S, Denmark,
1981 Lego Group«) og af de nævnte sider 22-23 vedlægges. Endvidere
vedlægges en Lego-æske nr. 6627 fra 1980, indeholdende en af de i byggebogen
viste biler.'
Ankenævnet har behandlet sagen i sit møde den 9. august 1989.
For indsigeren mødte konsulent, cand.jur. Birgit Wiborg med
akademiingeniør Paul Erik Fabricius.
For ansøgeren mødte konsulent, cand.jur. Jette Sandel.
Sagen procederedes under henvisning til de afgivne skriftlige indlæg.
Indsigeren anførte navnlig, at kravene i mønsterlovens § 2 til væsentlig
adskillelse fra det kendte ikke var opfyldt, idet der forelå mange identiske
detaljer og ikke var tale om nogen selvstændig konstruktionsindsats. Der var
ikke tale om nogen given funktionel form af en brugsting, som eventuelt kunne
nedsætte kravene hertil. Den afvigende udformning af de ansøgte løbenumres
underside er uden betydning, da de ikke er synlige i brugsstillingen, som er
afgørende for en købers valg af vare.
Ansøgeren anførte særligt, at der er tale om en samregistrering,
omfattende seks løbenumre, hvor der kun er rejst indsigelse mod de tre. De
ansøgte løbenumre har efter deres tiltænkte anvendelse et givet formål, og
der kan derfor ikke stilles de store krav til forskellighed. Der må lægges
vægt på den forskellige udformning af undersiden, idet der er tale om et nyt
fastholdelsesprincip, som ud over at adskille sig fra det modholdte bevirker,
at de ansøgte løbenumre ikke kan anvendes sammen med indsigernes materiale.
Ankenævnet skal udtale:
Af de af direktoratet anførte grunde, og idet det for ankenævnet fremførte
ikke findes at kunne føre til andet resultat
bestemmes:
Den påklagede afgørelse stadfæstes.
Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. S. Gulmann.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Ikke væsentlig adskillelse mellem ansøgte mønstre for stole og hvad der kunne anses for kendt på tidspunktet for ansøgningernes indlevering. Retsinformation · 24. september 1997
- Indsigelse mod gyldigheden af registrering af varemærket JARL afvist. Retsinformation · 24. september 1997
- Mønsterbeskyttelse af elementer til konstruktionslegetøj nægtet, da forskelskravet ikke var opfyldt. Retsinformation · 24. september 1997
- Rettens dom (Sjette Afdeling) af 6. december 2023. — BB Services GmbH mod Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret. EU-domme · 6. december 2023
- Brugsmodelregistrering på plastskruelågsåbner kunne ikke opretholdes Retsinformation · 24. februar 1999
- Mønsterbeskyttelse for hulskabeloner til et ringbindssystem nægtet. Retsinformation · 24. september 1997