Spring til indhold

Retsinformation

Spørgsmål om mønsterrettens krav om væsentlig adskillelse ved ansøgning om registrering af legetøjsklodser.

KEN nr 60258 af 22/09/1989Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Spørgsmål om mønsterrettens krav om væsentlig

adskillelse ved ansøgning om registrering af legetøjsklodser.

År 1989, den 22. september afsagde Patentankenævnet (Grønning-Nielsen,

Hans Chr. Thomsen, Gulmann)

følgende

K E N D E L S E

i sagen j.nr. M 4/87: Klage fra

Kawada Co., Ltd.,

Tokyo, Japan,

v/Patentbureau Plougmann & Vingtoft

over

Patentdirektoratets afgørelse af 24. april 1987 af mønsteransøgning nr.

0889/84 efter indsigelse fra

Lego A/S,

Billund,

v/Patentbureau Hofman-Bang & Boutard A/S.

Den 1. oktober 1985 bekendtgjordes en af Kawada Co., Japan den 2. oktober

1984 indleveret ansøgning om registrering af mønstre for løbenumre 1-5:

byggeklodser og løbenr. 6: en legetøjsfigur til brug i forbindelse dermed.

I skrivelse af 29. november 1985 nedlagde Interlego A/S, Billund,

indsigelse imod registrering af mønstrene, løbenr. 3, 4 og 5 med den

begrundelse, at disse mønstre ikke opfyldte den i mønsterlovens § 2 fastsatte

betingelse for registrering om væsentlig adskillelse fra, hvad der var kendt

før ansøgningens prioritetsdag.

Til støtte for indsigelsen anførte indsigeren ved skrivelse af 7. februar

1986 bl.a. følgende:

»Elementerne, der er vist som løbenr. 3-5 i Kawada's omhandlede

ansøgning hører til den anførte type legetøj, og de adskiler sig efter vor

vurdering kun ved for helhedsindtrykket uvæsentlige detaljer fra Indsigerens

hermed som bilag 1-3 vedlagte elementer, der har været på markedet før

Læs alt

ansøgningens prioritetsdag, således at ansøgningens mønstre ikke opfylder

mønsterlovens krav om væsentlig adskillelse fra det kendte og derfor bør

nægtes registrering.

Vi skal herom nærmere anføre følgende:

Bilag 1 svarer til ansøgningens løbenr. 3. Disse elementer har en meget

særpræget udformning og er set forfra, bagfra og oppefra praktisk talt

identiske. I bunden har løbenr. 3 i stedet for de 3 tappe på bilag 1 et antal

som knastformede fremspring på indersiden af de rundtgående vægge, hvilket

dog efter vor mening må betragtes som en for helhedsindtrykket helt

uvæsentlig detalje. Sidevæggens bagkant strækker sig på løbenr. 3 parallelt

med forvæggens skråning, medens den på bilag 1 strækker sig lige nedad. Også

denne forskel er dog efter vor mening i betragtning af elementernes i øvrigt

næsten ens og meget særprægede udformning utilstrækkelig til at

helhedsindtrykket kan anses for væsentligt forskelligt.

Bilag 2 svarer til løbenr. 4. Disse elementer er set fra oven identiske

bortset fra, at løbenr. 4 i stedet for fire fra den ene kant udragende flige

med ens bredde har tre flige hvoraf midterfligen har dobbelt bredde. Hvad

undersiden af elementerne angår bemærker vi først, at der er væsentlig

uoverensstemmelse mellem ansøgningens afbildninger, der viser undersiden set

lige nedefra henholdsvis i perspektiv. Undersiden af løbenr. 4 og bilag 2

adskiller sig - bortset hvad der følger af det nævnte forskellige antal

udragende flige - alene fra hinanden ved, at løbenr. 4 i stedet for to

ringformede fremspring og et mellemliggende C-formet fremspring, har en

flange med vinkelret på hinanden stående dele. Disse forskelle mellem de

iøvrigt identiske elementer udgør efter vor vurdering kun detaljer uden

betydning - endsige væsentlig betydning for helhedsindtrykket.

Løbenr. 5 og bilag 3, der svarer til hinanden, er indrettet til at

samvirke med løbenr. 4 henholdsvis bilag 2, og løbenr. 5 har derfor kun to

til siden udragende koblingsflige. Iøvrigt er disse elementer identiske set

fra oven og fra siderne, og bunden af løbenr. 5 adskiller sig alene fra bilag

3 ved at have tre par lave koblingsflige, medens der ifølge bilag 3 findes

tre koblingstappe. Også her gælder det, at der kun er detaljeforskelle mellem

elementerne, der klart er utilstrækkeligt til at adskille de iøvrigt

identiske elementer fra hinanden således, at helhedsindtrykket bliver

væsentligt forskelligt.

Vi tillader os under henvisning hertil at anmode om, at mønstrene ifølge

ansøgningens tre nævnte løbenr., der som påvist adskiller sig fra elementerne

ifølge bilag 1-4 ved uvæsentlige detaljer, nægtes registrering.«

Ansøgeren imødegik ved skrivelse af 8. august 1986 indsigelse og udtalte

bl.a. følgende:

Mønster nr. 3: »Den nedlagte indsigelse er støttet på en ifølge

indsigerens påstand almindelig kendt tidligere benyttet byggeklods, af

hvilken der er fremsendt et eksemplar med indsigelsesskrivelsen - bilag 1.

Indsigerens påstand om, at forskellen i udformningen i mønsteret ifølge

løbenummer 3 og byggeklodsen i henhold til bilag 1 er uvæsentlige for

helhedsindtrykket, er ikke korrekt, idet der er afgørende forskelle mellem

det ansøgte mønster og byggeklodsen ifølge bilag 1.

Klodsen ifølge bilag 1 er udformet med ubrudte trekantsflader med

vertikale bagkanter, der samtidig er byggeklodsens bageste kanter. Det

ansøgte mønster er derimod udformet med sideflader, der nærmest har form af

et L med smalle ben, hvilket sammen med mønsterets øvrige komplekse

udformning giver dette et meget elegant helhedsudseende. Dette indtryk af

lethed og elegance vil enhver iagttager eller bruger af det ansøgte mønster

nr. 3 få, især på grund af den karakteristiske udformning af sidefladerne.

Uanset betragtningsretningen vil man næsten ikke kunne undgå at se

sidefladerne på henholdsvis mønsteret og på den modholdte byggeklods og

derved at bemærke, at det ansøgte mønster har L-formede sideflader, medens

klodsen ifølge bilag 1 har trekantformede sideflader.

Udformningen af det nederste område og undersiden af det ansøgte mønster

nr. 3 adskiller sig også iøjnefaldende fra indsigerens bilag 1. Her skal især

henvises til den lukkede omsluttende, fremspringende rand på undersiden af

mønster nr. 3 og til de på indersiden af randen fremspringende klemmeknaster.

Denne udformning giver et indtryk af en lukket basisdel, som set fra

undersiden afgrænser et U-formet, nærmest uudnyttet indre rum. I modsætning

hertil har undersiden af klodsen ifølge bilag 1 et større antal i

underfladens midte fremspringende knopper, der i det væsentligste bestemmer

helhedsindtrykket af basiselementet. Det skal også anføres, at basiselementet

på indsigerens klods nærmest ligger i et plan og fremtræder på det ansøgte

mønster 3 nærmest i form af en ramme, der har et U-formet omrids, og ved sin

midterdel er dækket af et låg, der imidlertid ikke dækker »rammens«

udragende endedele, der således får form af ringe.

Mønster nr. 3 kan kort betegnes som en komplekst udformet byggeklods med

L-formede sideflader og med en lukket basis med rammeform, medens indsigerens

bilag 1 kunne betegnes som en byggeklods, der er formet som halvdelen af en

skål med trekantsformede sideflader, og som en spaltet underside. Efter det

anførte skulle der ikke være tvivl om, at det ansøgte mønster opfylder kravet

i mønsterlovens § 2 om, at det skal adskille sig væsentligt fra, hvad der

allerede var kendt før indleveringen, og indsigelsen bør derfor tilbagevises

for så vidt angår løbenummer 3.

Mønster nr. 4. Denne indsigelse er ligeledes støttet på en ifølge

indsigerens påstand almindelig kendt tidligere benyttet byggeklods. Et

eksemplar af byggeklodsen er fremsendt som bilag 2. Der er tale om en i det

væsentlige pladeformet byggeklods, hvor især over- og undersiden er væsentlig

for klodsens udseende. Såvel det ansøgte mønster som den modholdte klods har

imidlertid en kantflade med forskellige indskæringer, som også har betydning

for udseendet. Kantfladen på det ansøgte mønster har kun to symmetrisk

anbragte indskæringer og har derfor ubrudte endeflader. Klodsen ifølge bilag

2 har tre små U-formede indskæringer, to halve indskæringer og fire

mellemliggende udragende flige, hvilket medfører at den pågældende kantflade

får et udseende, der er helt forskelligt fra udseendet af det ansøgte

mønster. Når klodsen ifølge bilag 2 ses ovenfra, vil den fremtræde som en

firkantet flade med flige ved den ene kant, og det firkantede indtryk

fremhæves ved, at de fire flige fremtræder som »påhæftede«, idet de

rager ud fra den firkantede flades ene kant. På det ansøgte mønster bliver

det firkantede indtryk brudt ved, at de to indskæringer er forholdsvis store.

Som anført vil undersiden af mønsteret give et væsentligt bidrag til

mønsterets helhedsindtryk, idet byggeklodsen ved leg skiftevis vil blive

vendt med den ene eller den anden side opad. Undersiden af mønsteret

adskiller sig ved sin geometriske og æstetiske udformning meget væsentligt

fra undersiden på klodsen ifølge bilag 2. Undersiden af mønsteret ifølge

løbenummer 4 er således langs de tre kanter afgrænset af nedadvendende,

fremspringende vægge, der nærmest danner et U. Ved den fjerde kant er

undersiden åben. Vi skal især henvise til den perspektiviske afbildning af

mønsteret set nedefra, hvor det særligt tydeligt fremgår, at mønsteret er

åbent langs den kant, hvor indskæringerne er. Hver indskæring er også

omkranset af en nedadragende væg, men da disse vægge ikke er en fortløbende

del af den U-formede væg fremtræder de meget karakteristiske og giver derved

et væsentligt andet indtryk end det, der gives af indsigerens klods ifølge

bilag 2, hvis underside er karakteristisk ved en ubrudt rand langs klodsen.

Da indsigerens klods som tidligere anført har tre indskæringer, og der

tillige er små indskæriger ved hjørnerne, fremtræder den ubrudte rand nærmets

mæanderformet, hvilket giver den kendte klods' underside et særegent

udseende. Undersiden af det ansøgte mønster nr. 4 har udover de allerede

nævnte fremspringende vægge langs tre kanter - hvilke vægge danner U - endnu

en indenfor beliggende U-formet væg. Dette medfører, at mønsteret nærmest har

udseende som en »skovl«, på hvis skovlflade der er anbragt et antal

U-formede vægfremspring. Indsigerens klods ifølge bilag 2 indeholder ud over

den allerede nævnte lukkede fremspringende rand, der nærmest må betegnes som

mæanderformet, indenfor den rammeformede rand to cirkelformede fremspring, et

bueformet fremspring og en tungeformet fordybning, der strækker sig fra den

mæanderformede fortløbende randdel til de cirkelformede fremspring. Denne

udformning af undersiden på bilag nr. 2 giver klodsen et lukket

helhedsindtryk - nærmest form af en æske - der er bestemt af kontrasten

mellem urolige mæanderformede linjer, lige linjer og runde linjer, og som

derved væsentligt adskiller sig fra det af mønster nr. 4 dannede åbne og af

ensartede lige linjer bestemte, klare og overskuelige udseende. Det skal

endelig anføres, at det ansøgte mønster formentligt er væsentlig højere end

indsigerens klods, hvilket medfører at de indbyrdes dimensioner bliver

forskellige.

Under henvisning til det anførte må det hævdes, at det ansøgte mønster

adskiller sig så væsentligt fra hvad, der var kendt før ansøgningens

indlevering, at indsigelsen må tilbagevises.

Mønster nr. 5. Mønstret ifølge løbenummer 5 har grundform som en bjælke,

hvis bredde- og højdedimensioner er af samme størrelsesorden. I modsætning

hertil er den i indsigelsesskrivelsen omtalte kendte klods, vist ved bilag 3,

udformet som en flad strimmel, hvis højde er væsentlig mindre end bredden.

Herved opstår et væsentligt forskelligt helhedsindtryk af de to byggeklodser,

der skal sammenlignes. Det klare helhedsindtryk af en bjælke ved mønsteret

ifølge løbenummer 5 forstærkes yderligere af to på siden udragende flige, der

er anbragt på den ene sideflade i afstand fra enderne af bjælken, samt af den

relativt store højde af de på oversiden udragende runde knoper. Den

omstændighed at fligene ikke er udformet ved enderne af bjælken gør, at denne

bjælke ikke bliver optisk bredere end bredden af grundelementet, men bevirker

tværtimod, at bjælkens grundform træder klarere frem.

Undersiden af bjælken er som følge af bjælkens højde udformet med en

relativ dyb hulhed, i hvilken et antal plane flige nedrager, men dog ender et

stykke inden de nederste kanter af bjælkens sidevægge. I modsætning hertil

bliver den flade strimmelform som klodsen ifølge bilag 3 har, optisk gjort

bredere ved, at der er udformet ialt fem sideværts udragende flige på den ene

side af strimmelen, og af disse flige er de to en fortsættelse af

endefladerne. Da disse flige er smalle, virker de næsten som

»frynser« på den ene side af strimmelen. Undersiden af klodsen

ifølge bilag 3 har kun en meget flad hulhed med tre cirkelrunde knopformede

fremspring, der rager frem til samme niveau som kanten på undersiden af

bygeklodsen. Også i denne henseende er der meget store forskelle mellem det

ansøgte mønster og klodsen ifølge bilag 3, idet det ansøgte mønsters

underside nærmest fremtræder som en dyb udhuldning med rumopdelinger, medens

mønsteret ved bilag 3 er karakteristisk ved de fremspringende knopper.

Under henvisning til de anførte forskelle mellem det ansøgte mønster og

den kendte klods synes der ikke at være tvivl om, at mønster nr. 5 må anses

for at adskille sig væsentligt fra det kendte og derfør bør registrerers.

Da såvel mønster 3, 4 som 5 må anses for at opfylde kravet i mønsterlovens

§ 2 om nyhed og om væsentlig adskillelse fra det kendte, bør indsigelsen

tilbagevises.'

Hertil anførte indsigeren ved skrivelse af 28. oktober 1986:

»Mønster nr. 3. Vedrørende dette mønster gøres det af ansøgeren

gældende, at der er afgørende forskelle mellem dette og byggeelementet ifølge

vort bilag 1, og der henvises herved til, at ivær mønsterets L-formede

sideflader giver mønsteret »et meget elegant helhedsudseende«,

hvorved det fremhæves, at uanset betragtningsretningen vil man næsten ikke

kunne undgå at se dette træk. Dette er imidlertid ikke rigtigt: -tværtimod

vil dette træk, - som det også fremgår af ansøgningens tegning, - alene kunne

iagttages, når mønsteret ses lige fra siden eller i de viste prespektiver,

medens sidefladernes udformning ikke er synlig, når mønsteret ses forfra,

bagfra, fra oven og fra neden. Med andre ord er dette efter ansøgerens mening

særligt karakteristiske træk kun synligt for iagttageren under ganske

bestemte synsvinkler, hvilket efter vor vurdering i væsentlig grad svækker

dets betydning for helhedsindtrykket, og vi har hverved noteret os, at det

ikke af ansøgeren er bestridt, at mønsteret og elementet ifølge bilag 1 er

praktisk talt identiske set forfra, bagfra og oppefra, - jfr. side 2, linie

7-10 i vor skrivelse af 7. februar 1986, - hvilke er de sider af elementet,

en iagttager normalt vil hæfte sig ved.

Ansøgeren gør dernæst nogle bemærkninger angående udformningen af

undersiden af mønsteret, hvorved der især henvises til den lukkede,

fremspringende rand på undersiden, - der også findes på elementet ifølge

bilag 1, - og til »klemknasterne« på indersiden af randen, - der

ikke findes på bilag 1, men som er så lidet iøjnefaldende, at de næppe vil

kunne ses på en byggeklods ifølge mønsteret, og at ansøgeren selv betegner

rummet indenfor randen omkring undersiden som et nærmest uudnyttet rum.

Ansøgeren ser dog herved bort fra, at der i dette rum findes to mere

iøjnefaldende tappe, som nok burde nævnes i betragtning af, at ansøgeren

anser de tilsvarende fem tappe på elementet ifølge bilag 1 som afgørende for

helhedsindtrykket. Spørgsmålet er herefter alene, - idet vi anser mønsterets

»klemknaste« for en for bedømmelsen af helhedsindtrykket helt

uvæsentlig detalje, - om udformningen af mønsterets underside med to tappe i

stedet for med det modholdte elements fem tilsvarende tappe, er et træk, der

bør tillægges betydning for bedømmelsen af helhedsindtrykket af hele

mønsteret. Vi ville anse det for urimeligt at besvare dette spørgsmål

bekræftende, idet også dette træk efter vor mening udgør en for

helhedsindtrykket af byggeklodsen uvæsentlig detalje, - dette så meget mere,

som det drejer sig om et i sig selv uvæsentligt træk, der findes skjult i det

smalle, kun nedad åbne rum indenfor undersidens rand, og som følgelig alene

og kun vanskeligt kan iagttages, når mønsteret ses nedefra.

Ansøgeren afslutter sine bemærkninger angående dette møsnter med en kort

beskrivelse af dette og af elementet ifølge bilag 1, som vi dog skal undlade

at kommentere nærmere, da vi ikke kender den halve vase med hul i bunden,

hvortil der henvises, og det ikke er os muligt at genkende elementet ud fra

denne beskrivelse.

Vi mener i henhold til det anførte, at der ikke af ansøgeren er påvist

forskelle mellem mønsteret og det modholdte element, der er væsentlige for

heldhedsindtrykket, og vi skal tilføje, at det ved vurderingen af

registrerbarheden bør lægges til grund, at det drejer sig om genstande med en

forholdsvis kompliceret udformning, og at der ved bedømmelsen af sådanne

genstandes registrerbarhed må kræves større afstand fra det kendte, end hvis

det drejer sig om genstande af en mere enkel, almindelig form. Ved

bedømmelsen af registrerbarheden må der derhos tages hensyn til ikke blot

forskelle fra, men også lighedspunkter med det allerede kendte, således at

mønstre, der uanset forskelle fra det kendte dog har en påfaldende lighed med

dette, skal nægtes registrering, jfr. betænkningen vedr. mønsterloven side

61, sp. 2. De af ansøgeren i det aktuelle tilfælde påviste forskelle mellem

mønsteret og det modholdte element er efter vor vurdering helt

utilstrækkelige til at fjerne indtrykket af en meget påfaldende lighed mellem

de to elementer.

Vi fastholder således vor anmodning om, at dette mønster nægtes

registrering.

Mønster nr. 4. Vi skal vedrørende dette mønster først konstatere, at

oversiden af dette er praktisk talt identisk med oversiden af det modholdte

element - bilag 2 - alene med den forskel, at midterspalten mellem

hængselsfligene på det modholdte element er fjernet på mønsteret. Dette

bestrides i og for sig ikke af ansøgeren, der imidlertid mener, at denne

forskel har væsentlig betydning for helhedsindtrykket, hvilket dog klart

modbevises, når det modholdte element og ansøgningens tegning af mønsterets

overside betragtes anbragt side om side.

Ansøgeren henviser endvidere vedrørende dette mønster til, at udformningen

af dets underside må tillægges væsentlig betydning ved vurdering af

helhedsindtrykket, idet byggeklodsen ved leg skiftevis vil blive vendt med

den ene eller den anden side opad, og det gøres gældende, at undersiden ved

sin geometriske og æstetiske udformning adskiller sig væsentligt fra

undersiden af det modholdte element.

Nu kan man vel have sine tvivl om, hvorledes børnene under legen vil

vurdere de geometriske og æstetiske træk, men spørgsmålet er tillige, hvori

disse træk består. Herom skal vi bemærke følgende:

I sit omhandlede indlæg argumenterer ansøgeren meget udførligt for, at den

afgørende forskel mellem undersiden af mønstret henholdsvis af det modholdte

element ligger i udformningen af kantvæggene, der på det modholdte element

strækker sig kontinuerligt langs alle fire kanter, medens de på mønsteret er

udeladt langs den kant, hvori indskæringerne findes, således at denne kant er

åben, idet dog hver indskæring er omkranset af en nedad vendende væg. Denne

udformning er ifølge ansøgeren meget karakteristisk for mønsteret og

bevirker, at dette får et væsentligt andet helhedsindtryk end elementet

ifølge bilag 2, »hvis underside er karakteristisk ved en ubrudt rand

langs klodsen«. Nu er forholdet imidlertid det, at der - som allerede

anført i vor skrivelse af 7. februar 1986 - er væsentlig uoverensstemmelse

mellem ansøgningens perspektiviske afbildning af mønsterets underside, der

ligger til grund for ansøgerens argumentation, - og afbildningen af

undersiden set lige nedefra, der klart viser, at kantvæggen strækker sig

kontinuerligt langs alle fire kanter. Afbildningen af møsnteret set lige

forfra, viser ligeledes, at kantvæggen strækker sig ubrudt langs kanten,

hvori indskæringerne findes. Ansøgeren har dog desværre helt undladt at

udtale sig om dette punkt, selvom det må være klart, at mønsteret ikke vil

kunne registreres med de foreliggende afbildninger, der strider mod hinanden

på de - også efter ansøgerens mening - væsentlige og for helhedsindtrykket

afgørende punkter, således at der er tale om to væsentligt forskellige

mønstre.

Vi må derfor i denne situation kræve, at ansøgningen afslås eller afvises,

såfremt den nu søges videreført på det foreliggende grundlag. Såfremt

ansøgningen søges videreført på grundlag af ændrede afbildninger, beder vi om

at få underretning om Direktoratets stillingtagen hertil og at få adgang til

på indsigernes vegne at tage stilling til ansøgningen i dens ændrede form. Vi

bemærker herved, at ansøgningen efter vor mening ikke nu vil kunne kræves

ændret til at angå mønsteret ifølge den nævnte perspektiviske afbildning, der

viser et andet mønster end ansøgningens oprindelige mønster, og som først er

indført i sagen den 1. maj 1985, jfr. herved mønsterlovens § 13.

Mønster nr. 5. Dette mønster viser et aflangt, rektangulært element, der

på oversiden har fire opstående, med ens indbyrdes afstand anbragte,

cirkulære tappe, samt som har side- og endevægge, der sammen afgrænser et

nedad åbent, aflangt, rektangulært rum, i hvis bund der findes fire under

hver sin af de nævnte tappe beliggende cirkulære fordybninger og i

mellemrummene mellem disse beliggende koblingsorganer. Endvidere har

elementet til den ene side udragende flige. Samtlige disse træk, der udgør de

efter vor mening for helhedsindtrykket væsentlige træk, findes ligeledes på

det af os modholdte element, bilag 3. Forskellen mellem de 2 elementer ligger

i antallet af det til siden udragende flige, hvilken forskel som anført i vor

skrivelse af 7. februar 1986 beror på, at ansøgnigens element er indrettet

til at samvirke med elementet ifølge ansøgningens løbenr. 4, medens elementet

bilag 3 er indrettet til at samvirke med elementet bilag 2. Endvidere har

koblingsorganerne i det nedad åbne rum forskellig udformning på de to

elementer. De øvrige af ansøgeren nævnte forskelle er efter vor mening ganske

uvæsentligt detaljer, og af de af os nævnte forskelle kan koblingsorganerne -

allerede på grund af deres lidet iøjenfaldende placering i hulrummet - kun

have en særdeles begrænset - om overhovedet nogen - betydning for

helhedsindtrykket. Tilbage er herefter alene antallet af de til siden

udragende flige, og i betragtning af den iøvrigt påfaldende lighed mellem de

to elementer mener vi ikke, at dette træk er tilstrækkeligt til, at mønsteret

bør accepteres til registrering.

Vi fastholder derfor vor anmodning om, at også dette mønster nægtes

registrering.'

Ansøgeren udtalte i skrivelse af 4. februar 1987:

»Indsigerne anfører i deres skrivelse af 28. oktober 1986, at de på

det ansøgte mønster nr. 3 fremhævede sideflader, der nærmest er udformet som

et L med smalle ben, alene kan ses, når det ansøgte mønster ses lige fra

siden eller i de viste perspektiver. Det anføres endvidere, at de

karakteristiske træk kun er synlige for iagttageren under ganske bestemte

vinkler. Vi kan ikke give indsigerne medhold i det anførte, idet iagttageren

eller brugeren af byggeklodsen ikke kan undgå at se de karakteristiske

sideflader fra næsten alle vinkler.

Indsigerne anfører endvidere, at de har noteret, at det ikke er bestridt,

at det ansøgte mønster nr. 3 og elementet i medfør af bilag 1 praktisk talt

er identiske set forfra, bagfra og oppefra. Dette kan vi ikke tilslutte os,

idet vi tillader os at henvise til vor skrivelse af 6. august 1986, og skal

nedenfor fremkomme med yderligere kommentarer.

Set lige forfra vil brugeren særlig lægge mærke til, at kanterne foroven

på det ansøgte mønster nr. 3 er meget højere end på indsigernes byggeklods,

og endvidere at basiselementet er højere. Det er næsten en utænkelig

situation, at mønstrene ses lige forfra, idet brugeren under leg vil skubbe

til klodserne, og så snart det ansøgte mønster nr. 3 blot drejes en ganske

lille smule, vil også de karakteristiske sideflader ses.

Når mønstrene ses lige oppefra eller næsten lige oppefra, kan man ikke se

bort fra de på begge mønstre udragende endedele i basiselementet, der er

opbygget vidt forskelligt. De udragende endedele på det ansøgte mønsterer

opbygget af rammen, der går udbrudt rundt om basiselementet. Når man ser det

ansøgte mønster lige oppefra eller næsten lige oppefra, ser man ned i et hul,

idet de udragende endeflader er gennembrudt. Den ved bilag 1 viste byggeklods

har som angivet i vor skrivelse af 6. august 1986 et brudt basiselement, hvor

afskæringerne i hjørnerne på endefladerne er meget karakteristiske.

Når man sammenligner det ansøgte mønster nr. 3 og den ved bilag 1 viste

byggeklods set lige bagfra, er der tale om meget væsentlige forskelle. Man

kan ikke undgå at lægge mærke til, at rammen i basiselementet i det ansøgte

mønster nr. 3 er ubrudt i modsætnig til rammen i indsigerens klods vist ved

bilag 1, hvor rammen i de udragende endeflader er afskåret på en meget

særpræget måde. Endvidere ses også forskellen i sidevæggens opbygning, idet

det ansøgte mønster nr. 3 som tidligere omtalt har L-formede sider, hvilket

giver mønsteret et elegant og let udseende, der også understreges af, at de

udragende endedele er genemhullede. I modsætning hertil fremtræder

indsigernes klods vist ved bilag 1 med de lukkede sideflader og den

ugennemhullede basis ret bastant. Basiselementet i det ansøgte mønster nr. 3

er også væsentligt højere end basiselementet på mønsteret ifølge bilag 1.

De i vors skrivelse af 6. august 1986 anførte vedrørende de meget

væsentlge forskelle i udformningen af bunden på de to mønstre fastholdes. Ved

sammenligning af de to modeller skulle det ikke være nødvendigt at gentage de

tidligere anførte forskelle, men vi skal dog fremhæve, at den ubrudte ramme

på ansøgermønsteret indeholder et næsten tomt, ret dybt rum, hvori der kun

udrager ganske smalle klemflige, i forhold til indsigerens mønster (bilag 1),

som indeholder udragende klemtappe, såvel i den lange side som i de to

udragende endedele. Indsigerne anfører, at forskellene mellem de små

klemflige på det ansøgte mønster og klemtappene på indsigernes klods er uden

betydning for mønstrenes udseende. Dette kan vi ikke være enige i, idet det,

når mønstrene ses fra bunden, er en meget væsentlig forskel.

Efter vor klients og vor opfattelse må mønstrene i deres helhed anses for

at adskille sig så væsentligt fra hinanden, at det ansøgte mønster nr. 3 kan

gennemføres til registrering, hvorfor den nedlagte indsigelse må

tilbagevises.

Mønster nr. 4. Indsigerne fremkommer ikke med nye påstande om forskellen

mellem det ansøgte mønster nr. 4 og det på bilag 2 viste mønster, idet

indsigerne koncentrerer sig om den tilsyneladende forskel mellem

afbildningerne af det ansøgte mønster nr. 4. Hertil skal vi bemærke, at alle

afbildningerne viser det samme mønster. Som det tydeligt framgår af bl.a.

afbildning b er den ene side med hængselsindretninger rund, og ved afbildning

af mønsteret set lige nedefra optræder rundingen næsten som en kant. Dette er

årsagen til den tilsyneladende forskel mellem afbildningerne. Vi tillader os

også at gå ud fra, at direktoratet ved godkendelse af den supplerende

perspektiviske afbildning har kontrolleret, at den viser samme mønster som de

allerede indsendte afbildninger. Det har desværre ikke været muligt at

fremskaffe en model af det ansøgte mønster nr. 4. Direktoratet har netop

udbedt sig en supplerende perspektivisk afbildning af mønsteret set skråt

nedefra for at der ikke senere skulle kunne opstå misforståelser om

mønsterets hele udseende. Det viser sig ofte, at en perspektivisk afbildning

viser mønsterets udseende bedre end tegninger af mønstre set lige forfra,

lige bagfra, etc.

Indsigerne omtaler, at »i stedet for de fire fra den ene kant

udragende flige med ens bredde har ansøgermønster nr. 4 tre flige, hvoraf

midterfligen har dobbeltbredde«. Det må fastholdes, at der er en

væsentlig forskel mellem de omtalte flige og sider, idet det ansøgte mønster

nr. 4 fremtræder med ubrudte endeflader med to udskæringer i, medens

indsigernes mønster vist ved bilag 2 netop fremtræder som en firkantet

byggeklods med fire flige påhæftet, idet fligene ikke går ud til kanten og

derved ser påhæftede ud. Endelig skal det påpeges, at det ansøgte mønster

viser en meget bredere klods, hvilket også fremgår af tegningerne, medens

indsigernes mønster viser en smal plade.

Vi fastholder i øvrigt det i vor skrivelse af 8. august 1986 anførte

vedrørende forskellene mellem det ansøgte mønster nr. 4 og de af indsigerne

ved bilag 2 viste mønster og skal derfor henstille, at den nedlagte

indsigelse ikke tages til følge.

Mønster nr. 5. Indsigerne erkender, at antallet af udragende flige på

henholdsvis mønster nr. 5 og det ved bilag 3 viste element er forskelligt,

men begrunder dette med, at indsigerelementet vist ved bilag 3 skal samvirke

med elementet vist ved bilag 2. Uanset at der er denne sammenhæng med

elementet vist ved bilag 2, må det fastholdes, at netop det, at der er

forskel i antallet af flige - fem smalle flige på indsigernes klods, hvor de

to yderste flugter med endefladerne, mod det ansøgte mønster nr. 5, der kun

har 2 midtstillede flige - medfører en væsentlig forskel mellem mønstrene.

Den væsentlige forskel mellem det ansøgte mønster og indsigernes element

understreges også af, at det ansøgte mønster fremtræder som en bjælke i

forhold til indsigerens element, der fremtræder som en strimmel. Vi

fastholder iøvrigt det i vor imødegåelse af indsigelsen af 6. august 1986

anførte, hvortil der henvises. Det har desværre ikke været muligt at

fremskaffe en model af mønster nr. 5.

Da mønstrene 3, 4 og 5 må anses for at opfyde kravet i mønsterlovens § 2

om nyhed, idet de adskiller sig væsentligt fra det før indleveringsdatoen

kendte, påstår vi, at den nedlagte indsigelse mod mønstrenes registrering

tilbagevises, og de ansøgte mønstre snarest gennemføres til registrering.'

Indsigelsen blev taget til følge af Patentdirektoratet der i skrivelse af

24. april 1987 til klageren bl.a. anførte:

»For løbenr. 3's vedkommende, må der gives indsigerne medhold i at

der trods flere detailforskelle og forskellen i udformningen af siderne, er

betydelig lighed mellem dette mønster og det af indsigerne påberåbte element

vist ved bilag 1. Det ansøgte mønster kan derfor ikke anses for at adskille

sig væsentligt fra nævnte byggeelement.

For løbenr. 4's vedkommende er der en ikke ringe forskel på undersiden af

dette mønster og undersiden af det af indsigerne påberåbte byggeelement vist

ved bilag 2. Imidlertid er oversiden af de 2 byggeelementer kun ganske lidt

forskellig, og der kan ikke gives Dem medhold i, at der må lægges lige stor

vægt på oversidens og undersidens udseende. Trods de af dem påpegede

forskelle skønnes løbenr. 2 ikke at adskille sig væsentligt fra

byggeelementet, bilag 2.

For løbenr. 5's vedkommende er der tale om et mere enkelt mønster end

løbenr. 3 og 4, og det adskiller sig især fra det af indsigerne påberåbte

byggeelement, vist ved bilag 3, ved at der kun er 2 flige overfor 5 flige på

indsigernes byggeelement. Undersiden er forskellig ved at koblingsorganerne

består af flige, medens de i indsigernes byggeelement består af tappe. De

nævnte forskelle, som ikke i sig selv bibringer dette møster ejendommelige

træk, og forskellen i dybden af byggeelementerne, skønnes imidlertid ikke

tilstrækkelige til, at dette mønster kan anses for at adskille sig væsentligt

fra indsigernes byggeelement bilag 3.

Det er fra Deres side ikke bestridt, at de af indsigerne påberåbte

byggeleementer har været på markedet inden den dag, på hvilken Deres

ansøgning anses som indleveret.

Deres ansøgning afslås derfor herved i medfør at bestemmelsen i lov om

mønstre § 20, jfr. § 15 og § 2, for så vidt angår løbenumrene 3, 4 og 5, da

disse mønstre ikke kan anses for at adskille sig væsentligt fra, hvad der var

kendt før den dag på hvilken ansøgningen anses indleveret.«

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 24. juni 1987 indbragt for

ankenævnet med påstand om, at indsigelsen tilbagevises og mønstrene

registreres.

Klageren har i skrivelse af 16. november 1987 nedlagt påstand om

principalt at direktoratets afgørelse omstødes og mønstrene registreres,

-subsidiært en delvis omstødelse af afgørelsen og registrering af et eller

flere af mønstrene.

Klageren har bl.a. anført følgende:

» Mønster nr. 3. Det ansøgte mønster nr. 3 er et byggeelement til

brug for frontrude på biler. Denne frontrude er en særlig type til brug i

cabriolet-biler. De smalle sideflader virker som sprosser, og den resterende

del af sidefladen er åben. Dette medfører, at mønsteret set fra siden er

L-formet som udførligt beskrevet i svarskrift og dupbik, medens indsigernes

element vist ved bilag 1 har en lukket sideflade.

Indsigernes byggeelement vist ved bilag 1 er i det fremsendte

brochuremateriale vist anvendt som forrude og som frontparti på en

kommandobro. Da mønsteret vist ved bilag nr. 1 har lukkede sideflader, vil

dette byggeelement på grund af disse massive sideflader ikke være egnet til

anvendelse i sportsbiler. Til gengæld kan ansøgerens mønster nr. 3 ikke

anvendes som vindue/frontparti på kommandobroer etc., da et frontelement, der

har åbne sideflader, ikke vil passe til dette formål. Forruden til

cabriolet-biler adskiller sig så væsentligt fra model 1, at ingen brugere vil

kunne forveksle disse. I øvrigt er der, som meget udførligt beskrevet i

imødegåelsen af indsigelsen og i duplikken, en lang række forskelle, af

hvilke vi især påny vil fremhæve de mange forskelle i bunden, herunder den

ubrudte kant på det ansøgte mønster nr. 3 over for den brudte kant på

indsigernes bilag 1.

Vi skal bemærke, at det på Lego-byggevejledning nr. 4025 viste

byggeelement, der er anvendt som frontparti på en kommandobro, ikke svarer

til den fremsendte model nr. 1, idet det i brochuren viste element har seks

meget markerede knopper i bunden (som i det viste tilfælde vender opad),

medens den indleverede model 1 har fem mindre fremtrædende knaster, hvilket

giver et noget andet udseende. Vi har ikke betvivlet, at de fremsendte

modeller var offentligt tilgængelige før prioritetsdagen for nærværende

ansøgning, dvs. før den 30. maj 1984, men skal dog på den anførte baggrund

anmode om, at Mønsterankenævnet udbeder sig dokumentation fra Interlego A/S

for, at mønsteret vist ved bilag 1 faktisk var offentligt tilgængeligt før

denne dato.

Som anført fastholder vi, at det ansøgte mønster nr. 3 bør anses for at

adskille sig væsentligt fra, hvad der var kendt før ansøgningens

indleveringsdato, hvorfor direktoratets afgørelse må ændres og mønsteret

registreres.

Mønster nr. 4: Vi henviser til direktoratets afgørelse af 24. april 1987,

hvor det anføres, at der er »en ikke ringe forskel på undersiden af

dette mønster og undersiden af det af indsigerne påberåbte byggeelement vist

ved bilag 2. Imidlertid er oversiden af de to byggeelementer kun ganske lidt

forskellig ....«. Dertil skal vi anføre, at vi ikke er enige i

direktoratets vurdering af oversiden af de to byggeelementer, idet der bl.a.

er den mest væsentlige forskel, at siden med hængselsfligene er helt

forskelligt opbygget. På de ansøgte mønster nr. 3 er hængselsindhakkene

udformet ved, at der i den ellers ubrudte sideflade er udskåret to indhak,

medens der i indsigernes mønster vist ved bilag 2 er påhæftet fire flige med

tre indhak. Indsigernes mønster vist ved bilag 2 fremtræder som et firkantet

element med fire flige påhæftet, idet fligene er trukket ind i siden, dvs. at

de ikke flugter med sidekanten, således at dette element passer til model nr.

3, der har fem tynde flige. Vi er ikke i tvivl om, at denne forskel er meget

afgørende for brugeren, og at ingen vil kunne forveksle de to elementer. At

begge elementer har 4 x 3 knopper på oversiden skyldes, at de skal anvende

sammen med andre byggeelementer, der er opbygget på tilsvarende måde med

samme afstand mellem knopperne.

Vi må derfor fastholde, at det ansøgte mønster nr. 4 adskiller sig

væsentlgt fra, hvad der var kendt før ansøgnigens indleveringsdato, hvorfor

direktoratets afgørelse må ændres og mønsteret registreres.

Mønster nr. 5: Vi er ganske uenige i direktoratets bedømmelse af

forskellene mellem det under nr. 5 ansøgte og det ved bilag 3 viste mønster.

Direktoratet anfører, at der er tale om et mere enkelt mønster, og at de især

adskiller sig fra det af indsigerne påberåbte byggeelement vist ved bilag 3

ved, at der kun er to flige over for fem flige på indsigernes byggeelement.

Netop dette sammenholdt med, at indsigernes mønster vist ved bilag 3 har den

første flig i begge ender i forlængelse af selve elementet, medens det

ansøgte mønster nr. 5 er et byggeelement i facon som en bjælke med to påsatte

hængselsindretninger, nærmest som to påsatte øjer, medfører, at mønstrene

overhovedet ikke vil kunne forveksles af brugeren. Da der netop, som

direktoratet anfører, er tale om enkle elementer, må disse forskelle i

fligenes udformning tillige med forskellene i bundens opbygning og endelig

det, at det ansøgte mønsters proportioner er således at der er tale om en

bjælke, medens indsigernes mønster er meget smalt, og derfor fremtræder som

en tynd plade, betyde, at mønstrene i deres helhed må anses for at adskille

sig væsentligt fra hinanden.

Såfremt mønster nr. 5 ikke bliver anset for at adskille sig væsentligt fra

indsigernes mønster vist ved bilag 3, synes dette at medføre, at det vil være

overordentlig vanskeligt at få registreret et mønster med hængselsflige til

brug ved sammenkoblingselementer. Der er en anden filosofi bag udformningen

af mønster nr. 5 end bag udformningen af mønsteret vist ved bilag 3, idet

mønster nr. 5, når det sammenkobles med mønster nr. 4, ikke ændrer udseendet

af mønster nr. 4, da de 2 flige fra mønster nr. 5 blot udfylder de 2

»huller« mellem fligene på mønster nr. 4, medens indsigernes

mønster vist ved bilag 3, når det sammenkobles med mønsteret vist ved bilag

nr. 2, ændrer udseendet af bilag 2, idet elementet ser kortere ud - da fligen

fra bilag nr. 3 skjuler fligene på bilag 2.'

Indsigeren har i skrivelse af 17. februar 1988 i det væsentlige gentaget

sine anbringender for direktoratet og nedlagt påstand om, at ankenævnet

stadfæster direktoratets afgørelse for alle 3 mønstres vedkommende. For så

vidt angår ansøgernes provokation har klageren henvist til et eksemplar af

Lego's byggebog nr. 7779 fra 1981, hvori der øverst side 22-23 er vist 2

biler forsynet med den pågældende frontrude. En fotokopi af byggebogens

forside, bagside (med angivelsen: »Made by Lego System A/S, Denmark,

1981 Lego Group«) og af de nævnte sider 22-23 vedlægges. Endvidere

vedlægges en Lego-æske nr. 6627 fra 1980, indeholdende en af de i byggebogen

viste biler.'

Ankenævnet har behandlet sagen i sit møde den 9. august 1989.

For indsigeren mødte konsulent, cand.jur. Birgit Wiborg med

akademiingeniør Paul Erik Fabricius.

For ansøgeren mødte konsulent, cand.jur. Jette Sandel.

Sagen procederedes under henvisning til de afgivne skriftlige indlæg.

Indsigeren anførte navnlig, at kravene i mønsterlovens § 2 til væsentlig

adskillelse fra det kendte ikke var opfyldt, idet der forelå mange identiske

detaljer og ikke var tale om nogen selvstændig konstruktionsindsats. Der var

ikke tale om nogen given funktionel form af en brugsting, som eventuelt kunne

nedsætte kravene hertil. Den afvigende udformning af de ansøgte løbenumres

underside er uden betydning, da de ikke er synlige i brugsstillingen, som er

afgørende for en købers valg af vare.

Ansøgeren anførte særligt, at der er tale om en samregistrering,

omfattende seks løbenumre, hvor der kun er rejst indsigelse mod de tre. De

ansøgte løbenumre har efter deres tiltænkte anvendelse et givet formål, og

der kan derfor ikke stilles de store krav til forskellighed. Der må lægges

vægt på den forskellige udformning af undersiden, idet der er tale om et nyt

fastholdelsesprincip, som ud over at adskille sig fra det modholdte bevirker,

at de ansøgte løbenumre ikke kan anvendes sammen med indsigernes materiale.

Ankenævnet skal udtale:

Af de af direktoratet anførte grunde, og idet det for ankenævnet fremførte

ikke findes at kunne føre til andet resultat

bestemmes:

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. S. Gulmann.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter