Tilbagesendelse af patentansøgning til Patentdirektoratet som følge af ændrede patentkrav.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Tilbagesendelse af patentansøgning til
Patentdirektoratet som følge af ændrede patentkrav.
År 1988, den 3. august afsagde patentankenævnet (Grønning-Nielsen, Hans
Chr. Thomsen, Arne Holm, P.F. Jensen, Terndrup Pedersen)
følgende
K E N D E L S E
i sagen j.nr. P. 8/84: Klage fra
Shionogi & Co., Ltd.,
Japan,
v/Th. Ostenfeld Patentbureau A/S
over
patentdirektoratets afgørelse af 31. januar 1984 af patentansøgning nr.
5451/81.
Den 9. december 1981 indleverede klageren en ansøgning om patent på et
»insulinderivat, der er anvendeligt som mellemprodukt ved fremstilling
af et B30-threonin-insulin, samt fremgangsmåde til fremstilling af et
B30-threonin-insulin ud fra dette insulinderivat«. Ansøgningen indeholdt
følgende krav:
»1. Insulinderivat, der er anvendeligt som mellemprodukt ved
fremstilling af et B30-threonin-insulin, k e n d e t e g n e t ved, at det er
den forbindelse, som kan fremstilles ved, at man omsætter et des-B30-insulin
med et overskud af et threoninderivat repræsenteret ved den almene formel:
Thr(Rexp1)(Rexp2)
hvori Thr står for L-threoninrest, Rexp1 er hydrogen eller en
hydroxybeskyttende gruppe, og Rexp2 er en carboxylbeskyttende gruppe, i
nærværelse af et enzym, der specifikt virker på basisaminosyrecarbonylet i
peptidbindinger.
2. Insulinderivat ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at den
carboxylbeskyttende gruppe er en alkyl-, aralkyl-, amid-, substituent amid-
eller saltgruppe.
Læs alt
3. Insulinderivat ifølge krav 2, k e n d e t e g n e t ved, at
alkylgruppen er en t-butylgruppe, aralkylgruppen en benzylgruppe, den
substituerede amidgruppe en anilidgruppe og saltgruppen en natriumgruppe.
4. Insulinderivat ifølge krav 1, 2 eller 3, k e n d e t e g n e t ved, at
den hydroxybeskyttende gruppe er en t-butyl-, benzyl- eller acetylgruppe.
5. Insulinderivat ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at både den
carboxylbeskyttende gruppe og den hydroxybeskyttende gruppe er en
t-butylgruppe.
6. Insulinderivat ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at det er
B30-Thr-OBut -svineinsulin.
7. Insulinderivat ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at det er
B30-Thr-OBuexpt -okseinsulin.
8. Fremgangsmåde til fremstilling af et B30-threonin-insulin, k e n d e t
e g n e t ved, at man fjerner den eller de beskyttende gruppe(r) fra et
insulinderivat ifølge krav 1-7.
9. Fremgangsmåde ifølge krav 8, ved hvilken den eller de beskyttende
gruppe(r) er t-butyl, k e n d e t e g n e t ved, at den eller de beskyttende
gruppe(r) fjernes ved behandling med trifluoreddikesyre i nærværelse af et
kation-opfangningsmiddel.
10. Fremgangsmåde ifølge krav 9, k e n d e t e g n e t ved, at
kation-opfangningsmidlet er anisol.
11. Fremgangsmåde ifølge krav 8-10, k e n d e t e g n e t ved, at
B30-threonin-insulinet, der fremstilles, er human insulin.«
I skrivelse af 16. juli 1982 udtalte Patentdirektoratet:
»Det er indlysende for en fagmand, at et derivat af et insulin med en
treoningruppe i B30-stilling, f.eks. et derivat af human insulin eller af
B30-thr. -okseinsulin, der kun adskiller sig fra insulin f.eks.
human insulin eller B30-thr. -okseinsulin, ved at caboxylsyregruppen
og eventuelt hydroxylgruppen i threoninet er beskyttet med en sædvanlig
anvendt beskyttende gruppe, f.eks. en t-butylgruppe (kun denne gruppe er
påvist anvendt) kan anvendes som udgangsmateriale til fremstilling af
insulinen ved fjernelse af beskyttelsesgruppen på sædvanlig måde, og da
heller ikke de omhandlede insulinderivater i sig selv ses at besidde
overraskende kemiske eller fysiske egenskaber, ses krav 1-7 ikke at omhandle
en patenterbar opfindelse.
Den i kravene 8-11 omhandlede fremgangsmåde ses heller ikke at frembyde
noget patenterbart, idet den blot består i at fjerne den beskyttende gruppe
fra carboxylsyregruppen og eventuelt hydroxylgruppen i ovennævnte
insulinderivater på sædvanlig måde (jfr. også beskrivelsen side 6).
Ansøgningen i sin helhed skønnes derfor ikke at omhandle en patenterbar
opfindelse.«
Klageren anførte hertil i skrivelse af 22. februar 1983:
»Den foreliggende ansøgning angår hidtil ukendte insulinderivater,
der er anvendelige som mellemprodukter ved fremstilling af
B30-threonin-insuliner, herunder human insulin.
De hidtil ukendte insulinderivater er først blevet tilvejebragt som led i
den særlige fremgangsmåde til fremstilling af B30-threonin-insuliner, der er
genstand for ansøgerens danske patentansøgning nr. 1556/80, hvoraf nærværende
ansøgninger afdelt.
De omhandlede hidtil ukendte insulinderivater adskiller sig væsentligt fra
den kendte teknik, idet de har vist sig at frembyde en række fordele i
forhold til de kendte mellemprodukter til fremstilling af f.eks. human
insulin, nærmere betegnet de mellemprodukter der er beskrevet af M.A.
Ruttenberg i Science 177, 623-626 (1972) ref. 1 , R. Obermeier et al.
i Hoppe-Seyler's Z. Physiol. Chem., 357, 759-767 (1976) ref. 2 og K.
Inouye et al. i J. Am.Chem. Soc., 101, 751-752 (1979) ref. 3 .
Ref.1 beskriver et mellemprodukt af human insulin, NalfaA1,
NalfaB1-di-BOC-human insulin-hexamethylester, ref. 2 beskriver NalfaA1,
NalfaB1, NepsilonB29-tri-BOC-human insulin-di-t-butyl-ester, og ref. 3
beskriver NalfaA1, NalfaB1, NepsilonB29-tri-BOC-human insulin-t-butylester.
Alle disse tre mellemprodukter giver human insulin ved hydrolyse. Det
forholder sig imidlertid i almindelighed således, at jo flere beskyttende
grupper, der er, jo ringere er udbyttet af slutproduktet, og
rensningsproceduren vil blive kompliceret. Forbindelserne ifølge nærværende
ansøgning er derfor fordelagtige i sammenligning med de kendte
mellemprodukter.
I overensstemmelse hermed refererer H.G. Gattner et al. i Hoppe-Seyler's
Z. Physiol. Chem., 358, 105 (1977) ref. 4, at forsæbning af
insulin-hexamethylester resulterer i, at der som hovedprodukt dannes et
uønsket biprodukt, selv om reference 1 beskriver, at hydrolysen forløber uden
vanskeligheder. Dertil kommer, at ref. 2 betvivler det høje udbytte af human
insulin, der beskrives i ref. 1.
Ref.2 beskriver på side 763-764, at det resulterende humane insulin var
kontamineret med urenheder, og at udbyttet af human insulin var ca. 15%. Til
forskel herfra kan insulinderivatet ifølge nærværende ansøgning, human
insulin B30-ester, omdannes til human insulin blot ved fjernelse af
esterresten i B-kædens 30-stilling. Dertil kommer, at human insulin B30-ester
lettere end de andre mellemprodukter kan adskiles fra human insulin ved HPLC.
Det må derfor konkluderes, at insulinderivaterne ifølge nærværende
ansøgning er langt bedre end de kendte mellemprodukter til fremstilling af
human insulin, fordi de omdannes til human insulin i højt udbytte og med høj
renhed. Vi skal derfor henstille til Direktoratet at anerkende de omhandlede
insulinderivaters patenterbarhed.
Krav 8-11 angår en fremgangsmåde til omdannelse af de hidtil ukendte
mellemprodukter til de værdifulde slutprodukter og er således baseret på
samme opfindelsestanke som de hidtil ukendte mellemprodukter. Vi skal derfor
henstille til Direktoratet også at anerkende patenterbarheden af den i krav
8-11 omhandlede fremgangsmåde.«
I skrivelse af 28. april 1983 fastholdt direktoratet sit standpunkt og
tilføjede, at det forhold, at den fremgangsmåde, ved hvilken forbindelsen kan
fremstilles, er en ejendommeig fremgangsmåde, er irrelevant. Endvidere
anføres, at hvis udbytte og renhed ved hydrolyse af de omhandlede derivater
kunne siges at være overraskende gode, måtte det påvises, at derivaterne i
forhold til nærbeslægtede kendte forbindelser ved hydrolyse under ens
betingelser gav et overraskende bedre udbytte. Mindre forbedringer var at
forvente.
Klageren udtalte i skrivelse af 28. oktober 1983:
»I betænkningen anføres, at det, for at udbytte og renhed ved
hydrolyse af de i krav 1-7 omhandlede insulinderivater kan siges at være
overraskende gode, må påvises, at insulinderivaterne i forhold til de
nærbeslægtede kendte forbindelser (f.eks. de i ref. 2 og 3 omhandlede) ved
hydrolyse under ens betingelser (dvs. med trifluoreddikesyre og anosol) giver
et overraskende bedre udbytte m.v.
Da nogle forbindelser bedst afbeskyttes ved lav temperatur i længere tid,
mens andre bedst afbeskyttes ved stuetemperatur i kortere tid, er det mest
relevante sammenligningsgrundlag antagelig de resultater, der opnås ved de
betingelser, der er beskrevet for de enkelte insulinderivater henholdsvis i
nærværende ansøgning og i ref. 2 og 3. Baseret på disse resultater kan de
opnåede udbytter beregnes, som følger:
1) Hydrolyse af insulinderivat ifølge nærværende ansøgning (eks. 1 (3)) 30
mg B30-Thr-OBut -insulin behandledes med trifluoreddikesyre og anisol
ved stuetemperatur i 30 min., hvilket gav 28 mg human insulin svarende til et
udbytte på 93%
2) Hydrolyse af insulinderivat ifølge ref. 2
Kobling af NalfaA1, NalfaB1 - di - Boc - desoctapeptid-(B23-B30)-insulin
med et syntetisk human insulin octapeptid resulterende i 4,8 g råt produkt
(angivet midt i venstre spalte på s. 762), som afbeskyttedes på samme måde
som under 1) ovenfor ved stuetemperatur i 60 minutter, hvilket gav 4,6 g
human insulin. Produktet indeholder 10-20% urenheder (anført i 3. afsnit i
højre spalte på s. 763). Udbyttet er således ca. 76-86%.
3) Hydrolyse af insulinderivat ifølge ref. 3.
NalfaA1, NalfaB1, NepsilonB29- (Boc)exp(3) - insulin fremstilledes i et
udbytte på 58% (s. 751, højre spalte, 1. 12 franeden) og behandledes med
trifluoreddikesyre og anisol ved 0 grader C i 60 min., hvilket gav human
insulin i 49% udbytte (s. 752, venstre spalte, 1. 5). Ud fra disse angivelser
kan udbyttet ved afbeskyttelsestrinet beregnes til 84%.
Som det fremgår af ovenstående resultater, opnås der et væsentligt højere
udbytte ved hydrolyse af insulinderivaterne ifølge nærværende ansøgning end
ved hydrolyse af insulinderivaterne ifølge ref. 2 og 3 og ikke blot en mindre
forbedring.
En yderligere fordel ved insulinderivaterne ifølge ansøgningen er, at de
er lettere og billigere at fremstille i kommerciel målestok end
insulinderivaterne ifølge ref. 2 og 3. Endelig er insulinderivaterne ifølge
nærværende ansøgning som nævnt i vor skrivelse af 22. februar 1983 lettere at
adskille fra det ønskede slutprodukt, human insulin, end insulinderivaterne
ifølge ref. 2 og 3.
Insulinderivaterne ifølge nærværende ansøgning repræsenterer således et
væsentligt teknisk fremskridt, og vi skal henstille til Direktoratet at
anerkende patenterbarheden af den i ansøgningen omhandlede opfindelse på det
nu foreliggende grundlag.«
Den 31. januar 1984 afslog direktoratet ansøgningen med følgende
begrundelse:
»Det må fastholdes, at det er indlysende for en fagmand, at
insulinderivater, som kun adskiller sig fra selve insulinerne ved, at
carboxylsyregruppen og eventuelt hydroxylgruppen i threoninet i B30-stilling
er beskyttet med en sædvanlig ved peptidsynteser anvendt beskyttelsesgruppe,
fx med en t-butylgruppe (den eneste gruppe der er påvist anvendt i
beskrivelsens detaillerede del) kan anvendes som udgangsmaterialer ved
fremstilling af insulinen selv ved hydrolyse af beskyttelsesgruppen på
sædvanlig måde, dvs. for t-butylgruppens vedkommende ved behandling med
trifluoreddikesyre i nærvær af anisol, jfr. således ref. 2 og 3, fremkommet
med Deres skrivelse af 22. februar 1983. Ved denne hydrolyse ses der
vedblivende ikke at opnås overraskende gode udbytter i forhold til nævnte
kendte teknik, og da de omhandlede insulinderivater, som tidligere herfra
påpeget, heller ikke ses at besidde overraskende kemiske eller fysiske
egenskaber, ses krav 1-7 vedblivende ikke at omhandle en patenterbar
opfindelse.
Med hensyn til de ved hydrolysen opnåede udbytter bemærkes, at selve
hydrolysen af B30-Thr-OBut svineinsulin, som anført i Deres
ovennævnte skrivelse, ifølge eksempel 1 og 3 i den foreliggende ansøgning
giver et udbytte på ca. 93%. Ifølge ref. 2 opnås imidlertid udfra 4,8 g råt
produkt af insulin med beskyttelsesgrupper 4,6g humaninsulin. Produktet
indeholder ganske vist urenheder (som det bl.a. fremgår af det af Dem
udpegede afsnit side 763, højre spalte), men også udgangspunktet for
hydrolysen var, som nævnt, et råprodukt. Udbyttet ifølge ref. 2 synes således
at være af samme størrelsesorden som ifølge opfindelsen. Det bemærkes, at
produkterne opnået ifølge eksempel 1 og 3 også opgives kun at have en renhed
på henholdsvis 77 og 76%.
Ifølge ref. 3 udsættes (BOC)exp(3) insulin opnået ved enzymatisk
insulinsyntese for en Sephadex-kolonne-kromatografi, derpå for hydrolyse med
trifluoreddikesyre og anisol og endelig for endnu en kromatografi. Det
samlede udbytte ved disse tre trin er (som udregnet af Dem under pkt. 3) i
Deres ovennævnte skrivelse) ca. 84%. Udbyttet ved hydroliseringstrinnet må
således også ifølge ref. 3 være af samme størrelsesorden som ifølge
opfindelsen.
Da den i kravene 8-11 omhandlede fremgangsmåde endvidere blot består i at
fjerne beskyttelsesgruppen fra insulinderivater på sædvanlig måde, fx. ved
behandling med trifluoreddikesyre og anisol, til opnåelse af kendte
insuliner, skønnes ansøgningen i sin helhed vedblivende ikke at omhandle en
patenterbar opfindelse.«
Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 30. marts 1984 indbragt for
Patentankenævnet.
I skrivelse af 12. november 1984 har klageren nedlagt påstand om, at
ansøgningen optages til fortsat behandling
principalt på grundlag af følgende krav:
»1. Insulinderivat, der er anvendeligt som mellemprodukt ved
fremstilling af et B30-threonin-insulin, k e n d e t e g n e t ved, at det
har den almene formel: B30-Thr(Rexp1)(Rexp2) -insulin,
hvori Thr står for en L-threoninrest, Rexp1 er hydrogen eller en
hydroxybeskyttende gruppe, og Rexp2 er en carboxylbeskyttende gruppe.
2. Insulinderivat ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at den
carboxylbeskyttende gruppe er en alkyl-, aralkyl-, amid-, substituent amid-
eller saltgruppe.
3. Insulinderivat ifølge krav 2, k e n d e t e g n e t ved, at
alkylgruppen er en t-butylgruppe, aralkylgruppen en benzylgruppe, den
substituerede amidgruppe en anilidgruppe og saltgruppen en natriumgruppe.
4. Insulinderivat ifølge krav 1, 2 eller 3, k e n d e t e g n e t ved, at
den hydroxybeskyttende gruppe er en t-butyl-, benzyl- eller acetylgruppe.
5. Insulinderivat ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at både den
carboxylbeskyttende gruppe og den hydroxybeskyttende gruppe er en
t-butylgruppe.
6. Insulinderivat ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at det er
B30-Thr-OBut -svineinsulin.
7. Insulinderivat ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at det er
B30-Thr-OBut -okseinsulin.
8. Fremgangmåde til fremstilling af et insulinderivat ifølge krav 1, k e n
d e t e g n e t ved, at man omsætter et des-B30-insulin med et overskud af et
threoninderivat med den almene formel Thr(Rexp1)(Rexp2),
hvori Thr, R1 og R2 har den i krav 1 anførte betydning, i nærværelse af
trypsin eller et trypsinlignende enzym og i en reaktionsblanding med en
pH-værdi på ca. 5-9 og en temperatur på ca. 0-50 grader C og indeholdende et
vandblandbart organisk opløsningsmiddel.
9. Fremgangsmåde ifølge krav 8, k e n d e t e g n e t ved, at enzymet er
trypsin.
10. Fremgangsmåde ifølge krav 8, k e n d e t e g n e t ved, at det
trypsinlignende enzym er Protease I.
11. Fremgangsmåde ifølge krav 8, k e n d e t e g n e t ved, at
molforholdet mellem L-threoninderivatet og des-B-30-insulinet er 5:1 til
1000:1.
12. Fremgangsmåde ifølge krav 11, k e n d e t e g n e t ved, at
molforholdet er 25:1 til 200:1.
13. Fremgangsmåde ifølge krav 8, k e n d e t e g n e t ved, at det
organiske opløsningsmiddel er udvalgt blandt methanol, ethanol,
dimethylformamid, dimethulsulfoxid og glycerol.
14. Fremgangsmåde ifølge krav 13, k e n d e t e g n e t ved, at det
organiske opløsningsmiddel er udvalgt blandt ethanol og dimethylformamid.
15. Fremgangsmåde ifølge krav 8, k e n d e t e g n e t ved, at
des-B30-insulinet er des-B30-svineinsulin.
16. Fremgangsmåde ifølge krav 8, k e n d e t e g n e t ved, at
des-B30-insulinet er des-B30-okseinsulin.
17. Fremgangsmåde ifølge krav 8, k e n d e t e g n e t ved, at
threoninderivatet er L-threonin-t-butylester.
18. Fremgangsmåde ifølge krav 8, k e n d e t e g n e t ved, at omsætningen
udføres ved pH 6 til 7.
19. Fremgangsmåde ifølge krav 8, k e n d e t e g n e t ved, at omsætningen
udføres ved en temperatur på 20 til 40 grader C.
20. Anvendelse af et insulinderivat ifølge krav 1 til fremstilling af et
B30-threonin-insulin.
21. Anvendelse ifølge krav 20 til fremstilling af human insulin.«
subsidiært på grundlag af følgende krav:
»1. Insulinderivat, der er anvendeligt som mellemprodukt ved
fremstilling af et B30-threonin-insulin, k e n d e t e g n e t ved, at det
har den almene formel:
B30-Thr(Rexp1)(Rexp2) -insulin,
hvori Thr står for en L-threoninrest, Rexp1 er hydrogen eller en
t-butylgruppe, og Rexp2 er en t-butylgruppe.
2. Insulinderivat ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at det er
B30-Thr-OBut -svineinsulin.
3. Insulinderivat ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at det er
B30-Thr-OBut -okseinsulin.
4. Fremgangsmåde til fremstilling af et insulinderivat ifølge krav 1, k e
n d e t e g n e t ved, at man omsætter et des-B30-insulin med et overskud af
et threoninderivat med den almene formel
Thr(R1)(R2),
hvori Thr, R1 og R2 har den i krav 1 anførte betydning, i nærværelse af
trypsin eller et trypsinlignende enzym og i en reaktionsblanding med en
pH-værdi på ca. 5-9 og en temperatur på ca. 0-50 grader C og indeholdende et
vandblandbart organisk opløsningsmiddel.
5. Fremgangmåde ifølge krav 4, k e n d e t e g n e t ved, at enzymet er
trypsin.
6. Fremgangsmåde ifølge krav 4, k e n d e t e g n e t ved, at det
trypsinlignende enzym er Protease I.
7. Fremgangsmde ifølge krav 4, k e n d e t e g n e t ved, at molforholdet
mellem L-threoninderivatet og des-B-30-insulinet er 5:1 til 1000:1.
8. Fremgangsmåde ifølge krav 7, k e n d e t e g n e t ved, at molforholdet
er 25:1 til 200:1.
9. Fremgangsmåde ifølge krav 4, k e n d e t e g n e t ved, at det
organiske opløsningsmiddel er udvalgt blandt methanol, ethanol,
dimethylformamid, dimethylsulfoxid og glycerol.
10. Fremgangsmåde ifølge krav 9, k e n d e t e g n e t ved, at det
organiske opløsningsmiddel er udvalgt blandt ethanol og dimethylformamid.
11. Fremgangsmåde ifølge krav 4, k e n d e t e g n e t ved, at
des-B30-insulinet er des-B30-svineinsulin.
12. Fremgangsmåde ifølge krav 4, k e n d e t e g n e t ved, at
des-B30-insulinet er des-B30-okseinsulin.
13. Fremgangsmåde ifølge krav 4, k e n d e t e g n e t ved, at
threoninderivatet er L-threonin-t-butylester.
14. Fremgangsmåde ifølge krav 4, k e n d e t e g n e t ved, at omsætningen
udføres ved pH 6 til 7.
15. Fremgangsmåde ifølge krav 4, k e n d e t e g n e t ved, at omsætningen
udføres ved en teperatur på 20 til 40 grader C.
16. Anvendelse af et insulinderivat ifølge krav 1 til fremstilling af et
B30-threonin-insulin.
17. Anvendelse ifølge krav 16 til fremstilling af human insulin.
Nærværende ansøgning er afdelt af stamansøgning nr. 1556/80, der er
fremlagt ved fremlæggelsesskrift nr. 146.482 B, og herefter blevet offentlig
tilgængelig den 14. oktober 1980.
Klageren har på ankenævnets forespørgsel i skrivelse af 10. februar 1987
oplyst, at der er meddelt patent på grundlag af fremlæggelsesskrift nr.
146.482 B med krav svarende til de fremlagte krav.
Endvidere henledte klageren opmærksomheden på, at de principale
fremgangsmådekrav 8-19 er rettet på en fremgangsmåde til fremstilling af et
insulinderivat ifølge krav 1, dvs. et insulinderivat med den almene formel
B30-Thr(Rexp1)(Rexp2) -insulin
hvori Thr står for en L-threoninrest, Rexp1 er hydrogen eller en
hydroxybeskyttende gruppen, og Rexp2 er en carboxylbeskyttende gruppe, medens
kravene i fremlæggelsesskriftet er rettet på en fremgangsmåde til
fremstilling af de tilsvarende ubeskyttede insulinderivater. I
overensstemmelse dermed omfatter kravene i fremlæggelsesskriftet det
yderligere trin i forhold til den foreliggende ansøgnings principale
fremgangsmådekrav, at den eller de beskyttende grupper fjernes.
I sin klagebegrundelse konkluderede klageren således:
»Sammenfattende skal vi påpege, at den foreliggende ansøgning angår
hidtil ukendte insulinderivater, der kan anvendes som mellemprodukter ved
fremstilling af B30-threonin-insuliner, herunder det værdifulde produkt,
human insulin. De omhandlede insulinderivater er i besiddelse af særpræget
kemisk konstitution, både fordi beskyttelsesgruppernes placering ikke er
nærliggende, og fordi det først ved den omhandlede særlige fremgangsmpde er
blevet muligt at fremstille disse forbindelser. Hertil kommer, at de
omhandlede insulinderivater frembyder en række fordele i forhold til
tidligere beskrevne mellemprodukter til fremstilling af human insulin, idet
de er lettere at fremstille, let lader sig adskille fra de til fremstillingen
anvendte udgangsmaterialer, ved hydrolyse giver det ønskede slutprodukt i
højt udbytte, let lader sig adskille fra det ønskede slutprodukt og dermed
givet dette i høj renhed. Det er således muligt ved anvendelse af disse
insulinderivater at fremstille human insulin i kommerciel målestok. Den
omhandlede særlige fremgangsmåde til fremstilling af de omhandlede
insulinderivater er en specifik omsætning, som ikke ledsages af ugunstige
bireaktioner såsom racemisering, og uomsatte udgangsforbindelser kan
genvindes og genanvendes. At denne omsætning overhovedet kan finde sted er
fuldstændigt overraskende, idet trypsin måtte forventes både at spalte det
som udgangsmateriale anvendte des-B30-insulin og det dannede produkt. Denne
spaltning hindres imidlertid under de angivne reaktionsbetingelser.
Det må derfor konkluderes, at ansøgning nr. 5451/81 udtrykt ved de hermed
fremsendte principale krav angår en opfindelse, som er ny, som kan udnyttes
industrielt, og som adskiller sig væsentligt fra, hvad der var kendt før
ansøgningens indleveringsdag, og vi skal anmode Patentankenævnet om, at
ansøgningen må blive tilbagesendt til Patentdirektoratet for fortsat
behandling på grundlag af disse principale krav.
Diskussion af subsidiære krav.
Disse krav afviger fra de principale krav ved, at beskyttelsesgrupperne er
begrænset til de grupper, der specifikt er vist i udførelseseksemplerne.
Iøvrigt gælder samme bemærkninger som anført ovenfor under diskussionen af de
principale krav.«
Ankenævnet har behandlet sagen i sit møde den 9. november 1987.
For klageren mødte akademiingeniør Birgitte Bagger-Sørensen, der henholdt
sig til klagebegrundelsen og herved navnlig anførte, at stamansøgningen
rettede sig på en fremstillingsmåde, hvori mellemproduktet i den foreliggende
ansøgning optræder. Der er ingen tvivl om dette mellemprodukts nyhed og
tekniske anvendelighed, og det har vist sig at have overraskende kemiske
egenskaber, navnlig i henseende til renhed.
Under mødet nedlagde klageren mere subsidiært påstand om patent i henhold
til krav 8-19 i de for ankenævnet forelagte principale krav.
I en over sagen indhentet udtalelse har direktoratet anført, at
fremgangsmåden »ifølge de principale krav 8-19 (de subsidiære krav 4-15)
består i en omsætning - under nærmere angivne omstændigheder - af et
des-B30-insulin med et threoninderivat under dannelse af et insulinderivat
med den almene formel
B30-Thr(Rexp1)(Rexp2) -insulin
hvor Thr står for en L-threoninrest, Rexp1 er hydrogen eller en
hydroxybeskyttende gruppe, og Rexp2 er en carboxylbeskyttende gruppe.
Fremgangsmåden ifølge det i anledning af stamansøgning meddelte patent nr.
146482 består i samme omsætning efterfulgt af (obligatorisk) fjernelse af den
caboxylbeskyttende gruppe R2 og den eventuelle hyrdoxybeskyttende gruppe
Rexp1.
Fremgangsmåden ifølge de principale krav 8-19 udgør således første trin i
fremgangsmåden ifølge patent 146482.
Såvel de to fremgangsmåder som de fremstillede slutprodukter er
forskellige«
Ankenævnet skal udtale:
Det tiltrædes, at ansøgningen er afslået, således som den forelå for
direktoratet.
Ansøgningen vedrørende mellemproduktet og dets anvendelse findes fortsat
ikke at indeholde noget patenterbart.
Derimod findes klagerens mere subsidiære påstand, således som
fremgangsmådekravene i klagerens principale påstand er formuleret over for
ankenævnet, at kunne tages tilfølge
hvorfor
bestemmes:
Sagen tilbagesendes til fortsat behandling i direktoratet på grundlag af
de i klagen fremlagte principale krav 8-19.
Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. Arne Holm.
P.F. Jensen. P. Terndrup Pedersen.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Opfindelse angående et insulinderivat ikke patenterbar. Retsinformation · 24. september 1997
- Ikke meddelt patent på hængsel, da dette ikke adskilte sig væsentligt fra kendt teknik. Retsinformation · 24. september 1997
- Ansøgning om patent optaget til fortsat behandling i Patentdirektoratet på grundlag af ændrede patentkrav. Retsinformation · 24. september 1997
- Tilbagesendelse af patentansøgning med henblik på udstedelse af patent efter ændring af patentkrav. Retsinformation · 24. september 1997
- Indsigelse mod ansøgning om fremgangsmådepatent afvist p.g.a. manglende prioritet. Retsinformation · 24. september 1997
- Genoprettelse af bortfaldne rettigheder meddelt patentansøger i anledning af for sent indleveret prioritetsdokument. Retsinformation · 24. september 1997