Spring til indhold

Retsinformation

Tilbagesendelse af patentansøgning til Patentdirektoratet som følge af ændrede patentkrav.

KEN nr 51429 af 03/08/1988Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Tilbagesendelse af patentansøgning til

Patentdirektoratet som følge af ændrede patentkrav.

År 1988, den 3. august afsagde patentankenævnet (Grønning-Nielsen, Hans

Chr. Thomsen, Arne Holm, P.F. Jensen, Terndrup Pedersen)

følgende

K E N D E L S E

i sagen j.nr. P. 8/84: Klage fra

Shionogi & Co., Ltd.,

Japan,

v/Th. Ostenfeld Patentbureau A/S

over

patentdirektoratets afgørelse af 31. januar 1984 af patentansøgning nr.

5451/81.

Den 9. december 1981 indleverede klageren en ansøgning om patent på et

»insulinderivat, der er anvendeligt som mellemprodukt ved fremstilling

af et B30-threonin-insulin, samt fremgangsmåde til fremstilling af et

B30-threonin-insulin ud fra dette insulinderivat«. Ansøgningen indeholdt

følgende krav:

»1. Insulinderivat, der er anvendeligt som mellemprodukt ved

fremstilling af et B30-threonin-insulin, k e n d e t e g n e t ved, at det er

den forbindelse, som kan fremstilles ved, at man omsætter et des-B30-insulin

med et overskud af et threoninderivat repræsenteret ved den almene formel:

Thr(Rexp1)(Rexp2)

hvori Thr står for L-threoninrest, Rexp1 er hydrogen eller en

hydroxybeskyttende gruppe, og Rexp2 er en carboxylbeskyttende gruppe, i

nærværelse af et enzym, der specifikt virker på basisaminosyrecarbonylet i

peptidbindinger.

2. Insulinderivat ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at den

carboxylbeskyttende gruppe er en alkyl-, aralkyl-, amid-, substituent amid-

eller saltgruppe.

Læs alt

3. Insulinderivat ifølge krav 2, k e n d e t e g n e t ved, at

alkylgruppen er en t-butylgruppe, aralkylgruppen en benzylgruppe, den

substituerede amidgruppe en anilidgruppe og saltgruppen en natriumgruppe.

4. Insulinderivat ifølge krav 1, 2 eller 3, k e n d e t e g n e t ved, at

den hydroxybeskyttende gruppe er en t-butyl-, benzyl- eller acetylgruppe.

5. Insulinderivat ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at både den

carboxylbeskyttende gruppe og den hydroxybeskyttende gruppe er en

t-butylgruppe.

6. Insulinderivat ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at det er

B30-Thr-OBut -svineinsulin.

7. Insulinderivat ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at det er

B30-Thr-OBuexpt -okseinsulin.

8. Fremgangsmåde til fremstilling af et B30-threonin-insulin, k e n d e t

e g n e t ved, at man fjerner den eller de beskyttende gruppe(r) fra et

insulinderivat ifølge krav 1-7.

9. Fremgangsmåde ifølge krav 8, ved hvilken den eller de beskyttende

gruppe(r) er t-butyl, k e n d e t e g n e t ved, at den eller de beskyttende

gruppe(r) fjernes ved behandling med trifluoreddikesyre i nærværelse af et

kation-opfangningsmiddel.

10. Fremgangsmåde ifølge krav 9, k e n d e t e g n e t ved, at

kation-opfangningsmidlet er anisol.

11. Fremgangsmåde ifølge krav 8-10, k e n d e t e g n e t ved, at

B30-threonin-insulinet, der fremstilles, er human insulin.«

I skrivelse af 16. juli 1982 udtalte Patentdirektoratet:

»Det er indlysende for en fagmand, at et derivat af et insulin med en

treoningruppe i B30-stilling, f.eks. et derivat af human insulin eller af

B30-thr. -okseinsulin, der kun adskiller sig fra insulin f.eks.

human insulin eller B30-thr. -okseinsulin, ved at caboxylsyregruppen

og eventuelt hydroxylgruppen i threoninet er beskyttet med en sædvanlig

anvendt beskyttende gruppe, f.eks. en t-butylgruppe (kun denne gruppe er

påvist anvendt) kan anvendes som udgangsmateriale til fremstilling af

insulinen ved fjernelse af beskyttelsesgruppen på sædvanlig måde, og da

heller ikke de omhandlede insulinderivater i sig selv ses at besidde

overraskende kemiske eller fysiske egenskaber, ses krav 1-7 ikke at omhandle

en patenterbar opfindelse.

Den i kravene 8-11 omhandlede fremgangsmåde ses heller ikke at frembyde

noget patenterbart, idet den blot består i at fjerne den beskyttende gruppe

fra carboxylsyregruppen og eventuelt hydroxylgruppen i ovennævnte

insulinderivater på sædvanlig måde (jfr. også beskrivelsen side 6).

Ansøgningen i sin helhed skønnes derfor ikke at omhandle en patenterbar

opfindelse.«

Klageren anførte hertil i skrivelse af 22. februar 1983:

»Den foreliggende ansøgning angår hidtil ukendte insulinderivater,

der er anvendelige som mellemprodukter ved fremstilling af

B30-threonin-insuliner, herunder human insulin.

De hidtil ukendte insulinderivater er først blevet tilvejebragt som led i

den særlige fremgangsmåde til fremstilling af B30-threonin-insuliner, der er

genstand for ansøgerens danske patentansøgning nr. 1556/80, hvoraf nærværende

ansøgninger afdelt.

De omhandlede hidtil ukendte insulinderivater adskiller sig væsentligt fra

den kendte teknik, idet de har vist sig at frembyde en række fordele i

forhold til de kendte mellemprodukter til fremstilling af f.eks. human

insulin, nærmere betegnet de mellemprodukter der er beskrevet af M.A.

Ruttenberg i Science 177, 623-626 (1972) ref. 1 , R. Obermeier et al.

i Hoppe-Seyler's Z. Physiol. Chem., 357, 759-767 (1976) ref. 2 og K.

Inouye et al. i J. Am.Chem. Soc., 101, 751-752 (1979) ref. 3 .

Ref.1 beskriver et mellemprodukt af human insulin, NalfaA1,

NalfaB1-di-BOC-human insulin-hexamethylester, ref. 2 beskriver NalfaA1,

NalfaB1, NepsilonB29-tri-BOC-human insulin-di-t-butyl-ester, og ref. 3

beskriver NalfaA1, NalfaB1, NepsilonB29-tri-BOC-human insulin-t-butylester.

Alle disse tre mellemprodukter giver human insulin ved hydrolyse. Det

forholder sig imidlertid i almindelighed således, at jo flere beskyttende

grupper, der er, jo ringere er udbyttet af slutproduktet, og

rensningsproceduren vil blive kompliceret. Forbindelserne ifølge nærværende

ansøgning er derfor fordelagtige i sammenligning med de kendte

mellemprodukter.

I overensstemmelse hermed refererer H.G. Gattner et al. i Hoppe-Seyler's

Z. Physiol. Chem., 358, 105 (1977) ref. 4, at forsæbning af

insulin-hexamethylester resulterer i, at der som hovedprodukt dannes et

uønsket biprodukt, selv om reference 1 beskriver, at hydrolysen forløber uden

vanskeligheder. Dertil kommer, at ref. 2 betvivler det høje udbytte af human

insulin, der beskrives i ref. 1.

Ref.2 beskriver på side 763-764, at det resulterende humane insulin var

kontamineret med urenheder, og at udbyttet af human insulin var ca. 15%. Til

forskel herfra kan insulinderivatet ifølge nærværende ansøgning, human

insulin B30-ester, omdannes til human insulin blot ved fjernelse af

esterresten i B-kædens 30-stilling. Dertil kommer, at human insulin B30-ester

lettere end de andre mellemprodukter kan adskiles fra human insulin ved HPLC.

Det må derfor konkluderes, at insulinderivaterne ifølge nærværende

ansøgning er langt bedre end de kendte mellemprodukter til fremstilling af

human insulin, fordi de omdannes til human insulin i højt udbytte og med høj

renhed. Vi skal derfor henstille til Direktoratet at anerkende de omhandlede

insulinderivaters patenterbarhed.

Krav 8-11 angår en fremgangsmåde til omdannelse af de hidtil ukendte

mellemprodukter til de værdifulde slutprodukter og er således baseret på

samme opfindelsestanke som de hidtil ukendte mellemprodukter. Vi skal derfor

henstille til Direktoratet også at anerkende patenterbarheden af den i krav

8-11 omhandlede fremgangsmåde.«

I skrivelse af 28. april 1983 fastholdt direktoratet sit standpunkt og

tilføjede, at det forhold, at den fremgangsmåde, ved hvilken forbindelsen kan

fremstilles, er en ejendommeig fremgangsmåde, er irrelevant. Endvidere

anføres, at hvis udbytte og renhed ved hydrolyse af de omhandlede derivater

kunne siges at være overraskende gode, måtte det påvises, at derivaterne i

forhold til nærbeslægtede kendte forbindelser ved hydrolyse under ens

betingelser gav et overraskende bedre udbytte. Mindre forbedringer var at

forvente.

Klageren udtalte i skrivelse af 28. oktober 1983:

»I betænkningen anføres, at det, for at udbytte og renhed ved

hydrolyse af de i krav 1-7 omhandlede insulinderivater kan siges at være

overraskende gode, må påvises, at insulinderivaterne i forhold til de

nærbeslægtede kendte forbindelser (f.eks. de i ref. 2 og 3 omhandlede) ved

hydrolyse under ens betingelser (dvs. med trifluoreddikesyre og anosol) giver

et overraskende bedre udbytte m.v.

Da nogle forbindelser bedst afbeskyttes ved lav temperatur i længere tid,

mens andre bedst afbeskyttes ved stuetemperatur i kortere tid, er det mest

relevante sammenligningsgrundlag antagelig de resultater, der opnås ved de

betingelser, der er beskrevet for de enkelte insulinderivater henholdsvis i

nærværende ansøgning og i ref. 2 og 3. Baseret på disse resultater kan de

opnåede udbytter beregnes, som følger:

1) Hydrolyse af insulinderivat ifølge nærværende ansøgning (eks. 1 (3)) 30

mg B30-Thr-OBut -insulin behandledes med trifluoreddikesyre og anisol

ved stuetemperatur i 30 min., hvilket gav 28 mg human insulin svarende til et

udbytte på 93%

2) Hydrolyse af insulinderivat ifølge ref. 2

Kobling af NalfaA1, NalfaB1 - di - Boc - desoctapeptid-(B23-B30)-insulin

med et syntetisk human insulin octapeptid resulterende i 4,8 g råt produkt

(angivet midt i venstre spalte på s. 762), som afbeskyttedes på samme måde

som under 1) ovenfor ved stuetemperatur i 60 minutter, hvilket gav 4,6 g

human insulin. Produktet indeholder 10-20% urenheder (anført i 3. afsnit i

højre spalte på s. 763). Udbyttet er således ca. 76-86%.

3) Hydrolyse af insulinderivat ifølge ref. 3.

NalfaA1, NalfaB1, NepsilonB29- (Boc)exp(3) - insulin fremstilledes i et

udbytte på 58% (s. 751, højre spalte, 1. 12 franeden) og behandledes med

trifluoreddikesyre og anisol ved 0 grader C i 60 min., hvilket gav human

insulin i 49% udbytte (s. 752, venstre spalte, 1. 5). Ud fra disse angivelser

kan udbyttet ved afbeskyttelsestrinet beregnes til 84%.

Som det fremgår af ovenstående resultater, opnås der et væsentligt højere

udbytte ved hydrolyse af insulinderivaterne ifølge nærværende ansøgning end

ved hydrolyse af insulinderivaterne ifølge ref. 2 og 3 og ikke blot en mindre

forbedring.

En yderligere fordel ved insulinderivaterne ifølge ansøgningen er, at de

er lettere og billigere at fremstille i kommerciel målestok end

insulinderivaterne ifølge ref. 2 og 3. Endelig er insulinderivaterne ifølge

nærværende ansøgning som nævnt i vor skrivelse af 22. februar 1983 lettere at

adskille fra det ønskede slutprodukt, human insulin, end insulinderivaterne

ifølge ref. 2 og 3.

Insulinderivaterne ifølge nærværende ansøgning repræsenterer således et

væsentligt teknisk fremskridt, og vi skal henstille til Direktoratet at

anerkende patenterbarheden af den i ansøgningen omhandlede opfindelse på det

nu foreliggende grundlag.«

Den 31. januar 1984 afslog direktoratet ansøgningen med følgende

begrundelse:

»Det må fastholdes, at det er indlysende for en fagmand, at

insulinderivater, som kun adskiller sig fra selve insulinerne ved, at

carboxylsyregruppen og eventuelt hydroxylgruppen i threoninet i B30-stilling

er beskyttet med en sædvanlig ved peptidsynteser anvendt beskyttelsesgruppe,

fx med en t-butylgruppe (den eneste gruppe der er påvist anvendt i

beskrivelsens detaillerede del) kan anvendes som udgangsmaterialer ved

fremstilling af insulinen selv ved hydrolyse af beskyttelsesgruppen på

sædvanlig måde, dvs. for t-butylgruppens vedkommende ved behandling med

trifluoreddikesyre i nærvær af anisol, jfr. således ref. 2 og 3, fremkommet

med Deres skrivelse af 22. februar 1983. Ved denne hydrolyse ses der

vedblivende ikke at opnås overraskende gode udbytter i forhold til nævnte

kendte teknik, og da de omhandlede insulinderivater, som tidligere herfra

påpeget, heller ikke ses at besidde overraskende kemiske eller fysiske

egenskaber, ses krav 1-7 vedblivende ikke at omhandle en patenterbar

opfindelse.

Med hensyn til de ved hydrolysen opnåede udbytter bemærkes, at selve

hydrolysen af B30-Thr-OBut svineinsulin, som anført i Deres

ovennævnte skrivelse, ifølge eksempel 1 og 3 i den foreliggende ansøgning

giver et udbytte på ca. 93%. Ifølge ref. 2 opnås imidlertid udfra 4,8 g råt

produkt af insulin med beskyttelsesgrupper 4,6g humaninsulin. Produktet

indeholder ganske vist urenheder (som det bl.a. fremgår af det af Dem

udpegede afsnit side 763, højre spalte), men også udgangspunktet for

hydrolysen var, som nævnt, et råprodukt. Udbyttet ifølge ref. 2 synes således

at være af samme størrelsesorden som ifølge opfindelsen. Det bemærkes, at

produkterne opnået ifølge eksempel 1 og 3 også opgives kun at have en renhed

på henholdsvis 77 og 76%.

Ifølge ref. 3 udsættes (BOC)exp(3) insulin opnået ved enzymatisk

insulinsyntese for en Sephadex-kolonne-kromatografi, derpå for hydrolyse med

trifluoreddikesyre og anisol og endelig for endnu en kromatografi. Det

samlede udbytte ved disse tre trin er (som udregnet af Dem under pkt. 3) i

Deres ovennævnte skrivelse) ca. 84%. Udbyttet ved hydroliseringstrinnet må

således også ifølge ref. 3 være af samme størrelsesorden som ifølge

opfindelsen.

Da den i kravene 8-11 omhandlede fremgangsmåde endvidere blot består i at

fjerne beskyttelsesgruppen fra insulinderivater på sædvanlig måde, fx. ved

behandling med trifluoreddikesyre og anisol, til opnåelse af kendte

insuliner, skønnes ansøgningen i sin helhed vedblivende ikke at omhandle en

patenterbar opfindelse.«

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 30. marts 1984 indbragt for

Patentankenævnet.

I skrivelse af 12. november 1984 har klageren nedlagt påstand om, at

ansøgningen optages til fortsat behandling

principalt på grundlag af følgende krav:

»1. Insulinderivat, der er anvendeligt som mellemprodukt ved

fremstilling af et B30-threonin-insulin, k e n d e t e g n e t ved, at det

har den almene formel: B30-Thr(Rexp1)(Rexp2) -insulin,

hvori Thr står for en L-threoninrest, Rexp1 er hydrogen eller en

hydroxybeskyttende gruppe, og Rexp2 er en carboxylbeskyttende gruppe.

2. Insulinderivat ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at den

carboxylbeskyttende gruppe er en alkyl-, aralkyl-, amid-, substituent amid-

eller saltgruppe.

3. Insulinderivat ifølge krav 2, k e n d e t e g n e t ved, at

alkylgruppen er en t-butylgruppe, aralkylgruppen en benzylgruppe, den

substituerede amidgruppe en anilidgruppe og saltgruppen en natriumgruppe.

4. Insulinderivat ifølge krav 1, 2 eller 3, k e n d e t e g n e t ved, at

den hydroxybeskyttende gruppe er en t-butyl-, benzyl- eller acetylgruppe.

5. Insulinderivat ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at både den

carboxylbeskyttende gruppe og den hydroxybeskyttende gruppe er en

t-butylgruppe.

6. Insulinderivat ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at det er

B30-Thr-OBut -svineinsulin.

7. Insulinderivat ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at det er

B30-Thr-OBut -okseinsulin.

8. Fremgangmåde til fremstilling af et insulinderivat ifølge krav 1, k e n

d e t e g n e t ved, at man omsætter et des-B30-insulin med et overskud af et

threoninderivat med den almene formel Thr(Rexp1)(Rexp2),

hvori Thr, R1 og R2 har den i krav 1 anførte betydning, i nærværelse af

trypsin eller et trypsinlignende enzym og i en reaktionsblanding med en

pH-værdi på ca. 5-9 og en temperatur på ca. 0-50 grader C og indeholdende et

vandblandbart organisk opløsningsmiddel.

9. Fremgangsmåde ifølge krav 8, k e n d e t e g n e t ved, at enzymet er

trypsin.

10. Fremgangsmåde ifølge krav 8, k e n d e t e g n e t ved, at det

trypsinlignende enzym er Protease I.

11. Fremgangsmåde ifølge krav 8, k e n d e t e g n e t ved, at

molforholdet mellem L-threoninderivatet og des-B-30-insulinet er 5:1 til

1000:1.

12. Fremgangsmåde ifølge krav 11, k e n d e t e g n e t ved, at

molforholdet er 25:1 til 200:1.

13. Fremgangsmåde ifølge krav 8, k e n d e t e g n e t ved, at det

organiske opløsningsmiddel er udvalgt blandt methanol, ethanol,

dimethylformamid, dimethulsulfoxid og glycerol.

14. Fremgangsmåde ifølge krav 13, k e n d e t e g n e t ved, at det

organiske opløsningsmiddel er udvalgt blandt ethanol og dimethylformamid.

15. Fremgangsmåde ifølge krav 8, k e n d e t e g n e t ved, at

des-B30-insulinet er des-B30-svineinsulin.

16. Fremgangsmåde ifølge krav 8, k e n d e t e g n e t ved, at

des-B30-insulinet er des-B30-okseinsulin.

17. Fremgangsmåde ifølge krav 8, k e n d e t e g n e t ved, at

threoninderivatet er L-threonin-t-butylester.

18. Fremgangsmåde ifølge krav 8, k e n d e t e g n e t ved, at omsætningen

udføres ved pH 6 til 7.

19. Fremgangsmåde ifølge krav 8, k e n d e t e g n e t ved, at omsætningen

udføres ved en temperatur på 20 til 40 grader C.

20. Anvendelse af et insulinderivat ifølge krav 1 til fremstilling af et

B30-threonin-insulin.

21. Anvendelse ifølge krav 20 til fremstilling af human insulin.«

subsidiært på grundlag af følgende krav:

»1. Insulinderivat, der er anvendeligt som mellemprodukt ved

fremstilling af et B30-threonin-insulin, k e n d e t e g n e t ved, at det

har den almene formel:

B30-Thr(Rexp1)(Rexp2) -insulin,

hvori Thr står for en L-threoninrest, Rexp1 er hydrogen eller en

t-butylgruppe, og Rexp2 er en t-butylgruppe.

2. Insulinderivat ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at det er

B30-Thr-OBut -svineinsulin.

3. Insulinderivat ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at det er

B30-Thr-OBut -okseinsulin.

4. Fremgangsmåde til fremstilling af et insulinderivat ifølge krav 1, k e

n d e t e g n e t ved, at man omsætter et des-B30-insulin med et overskud af

et threoninderivat med den almene formel

Thr(R1)(R2),

hvori Thr, R1 og R2 har den i krav 1 anførte betydning, i nærværelse af

trypsin eller et trypsinlignende enzym og i en reaktionsblanding med en

pH-værdi på ca. 5-9 og en temperatur på ca. 0-50 grader C og indeholdende et

vandblandbart organisk opløsningsmiddel.

5. Fremgangmåde ifølge krav 4, k e n d e t e g n e t ved, at enzymet er

trypsin.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 4, k e n d e t e g n e t ved, at det

trypsinlignende enzym er Protease I.

7. Fremgangsmde ifølge krav 4, k e n d e t e g n e t ved, at molforholdet

mellem L-threoninderivatet og des-B-30-insulinet er 5:1 til 1000:1.

8. Fremgangsmåde ifølge krav 7, k e n d e t e g n e t ved, at molforholdet

er 25:1 til 200:1.

9. Fremgangsmåde ifølge krav 4, k e n d e t e g n e t ved, at det

organiske opløsningsmiddel er udvalgt blandt methanol, ethanol,

dimethylformamid, dimethylsulfoxid og glycerol.

10. Fremgangsmåde ifølge krav 9, k e n d e t e g n e t ved, at det

organiske opløsningsmiddel er udvalgt blandt ethanol og dimethylformamid.

11. Fremgangsmåde ifølge krav 4, k e n d e t e g n e t ved, at

des-B30-insulinet er des-B30-svineinsulin.

12. Fremgangsmåde ifølge krav 4, k e n d e t e g n e t ved, at

des-B30-insulinet er des-B30-okseinsulin.

13. Fremgangsmåde ifølge krav 4, k e n d e t e g n e t ved, at

threoninderivatet er L-threonin-t-butylester.

14. Fremgangsmåde ifølge krav 4, k e n d e t e g n e t ved, at omsætningen

udføres ved pH 6 til 7.

15. Fremgangsmåde ifølge krav 4, k e n d e t e g n e t ved, at omsætningen

udføres ved en teperatur på 20 til 40 grader C.

16. Anvendelse af et insulinderivat ifølge krav 1 til fremstilling af et

B30-threonin-insulin.

17. Anvendelse ifølge krav 16 til fremstilling af human insulin.

Nærværende ansøgning er afdelt af stamansøgning nr. 1556/80, der er

fremlagt ved fremlæggelsesskrift nr. 146.482 B, og herefter blevet offentlig

tilgængelig den 14. oktober 1980.

Klageren har på ankenævnets forespørgsel i skrivelse af 10. februar 1987

oplyst, at der er meddelt patent på grundlag af fremlæggelsesskrift nr.

146.482 B med krav svarende til de fremlagte krav.

Endvidere henledte klageren opmærksomheden på, at de principale

fremgangsmådekrav 8-19 er rettet på en fremgangsmåde til fremstilling af et

insulinderivat ifølge krav 1, dvs. et insulinderivat med den almene formel

B30-Thr(Rexp1)(Rexp2) -insulin

hvori Thr står for en L-threoninrest, Rexp1 er hydrogen eller en

hydroxybeskyttende gruppen, og Rexp2 er en carboxylbeskyttende gruppe, medens

kravene i fremlæggelsesskriftet er rettet på en fremgangsmåde til

fremstilling af de tilsvarende ubeskyttede insulinderivater. I

overensstemmelse dermed omfatter kravene i fremlæggelsesskriftet det

yderligere trin i forhold til den foreliggende ansøgnings principale

fremgangsmådekrav, at den eller de beskyttende grupper fjernes.

I sin klagebegrundelse konkluderede klageren således:

»Sammenfattende skal vi påpege, at den foreliggende ansøgning angår

hidtil ukendte insulinderivater, der kan anvendes som mellemprodukter ved

fremstilling af B30-threonin-insuliner, herunder det værdifulde produkt,

human insulin. De omhandlede insulinderivater er i besiddelse af særpræget

kemisk konstitution, både fordi beskyttelsesgruppernes placering ikke er

nærliggende, og fordi det først ved den omhandlede særlige fremgangsmpde er

blevet muligt at fremstille disse forbindelser. Hertil kommer, at de

omhandlede insulinderivater frembyder en række fordele i forhold til

tidligere beskrevne mellemprodukter til fremstilling af human insulin, idet

de er lettere at fremstille, let lader sig adskille fra de til fremstillingen

anvendte udgangsmaterialer, ved hydrolyse giver det ønskede slutprodukt i

højt udbytte, let lader sig adskille fra det ønskede slutprodukt og dermed

givet dette i høj renhed. Det er således muligt ved anvendelse af disse

insulinderivater at fremstille human insulin i kommerciel målestok. Den

omhandlede særlige fremgangsmåde til fremstilling af de omhandlede

insulinderivater er en specifik omsætning, som ikke ledsages af ugunstige

bireaktioner såsom racemisering, og uomsatte udgangsforbindelser kan

genvindes og genanvendes. At denne omsætning overhovedet kan finde sted er

fuldstændigt overraskende, idet trypsin måtte forventes både at spalte det

som udgangsmateriale anvendte des-B30-insulin og det dannede produkt. Denne

spaltning hindres imidlertid under de angivne reaktionsbetingelser.

Det må derfor konkluderes, at ansøgning nr. 5451/81 udtrykt ved de hermed

fremsendte principale krav angår en opfindelse, som er ny, som kan udnyttes

industrielt, og som adskiller sig væsentligt fra, hvad der var kendt før

ansøgningens indleveringsdag, og vi skal anmode Patentankenævnet om, at

ansøgningen må blive tilbagesendt til Patentdirektoratet for fortsat

behandling på grundlag af disse principale krav.

Diskussion af subsidiære krav.

Disse krav afviger fra de principale krav ved, at beskyttelsesgrupperne er

begrænset til de grupper, der specifikt er vist i udførelseseksemplerne.

Iøvrigt gælder samme bemærkninger som anført ovenfor under diskussionen af de

principale krav.«

Ankenævnet har behandlet sagen i sit møde den 9. november 1987.

For klageren mødte akademiingeniør Birgitte Bagger-Sørensen, der henholdt

sig til klagebegrundelsen og herved navnlig anførte, at stamansøgningen

rettede sig på en fremstillingsmåde, hvori mellemproduktet i den foreliggende

ansøgning optræder. Der er ingen tvivl om dette mellemprodukts nyhed og

tekniske anvendelighed, og det har vist sig at have overraskende kemiske

egenskaber, navnlig i henseende til renhed.

Under mødet nedlagde klageren mere subsidiært påstand om patent i henhold

til krav 8-19 i de for ankenævnet forelagte principale krav.

I en over sagen indhentet udtalelse har direktoratet anført, at

fremgangsmåden »ifølge de principale krav 8-19 (de subsidiære krav 4-15)

består i en omsætning - under nærmere angivne omstændigheder - af et

des-B30-insulin med et threoninderivat under dannelse af et insulinderivat

med den almene formel

B30-Thr(Rexp1)(Rexp2) -insulin

hvor Thr står for en L-threoninrest, Rexp1 er hydrogen eller en

hydroxybeskyttende gruppe, og Rexp2 er en carboxylbeskyttende gruppe.

Fremgangsmåden ifølge det i anledning af stamansøgning meddelte patent nr.

146482 består i samme omsætning efterfulgt af (obligatorisk) fjernelse af den

caboxylbeskyttende gruppe R2 og den eventuelle hyrdoxybeskyttende gruppe

Rexp1.

Fremgangsmåden ifølge de principale krav 8-19 udgør således første trin i

fremgangsmåden ifølge patent 146482.

Såvel de to fremgangsmåder som de fremstillede slutprodukter er

forskellige«

Ankenævnet skal udtale:

Det tiltrædes, at ansøgningen er afslået, således som den forelå for

direktoratet.

Ansøgningen vedrørende mellemproduktet og dets anvendelse findes fortsat

ikke at indeholde noget patenterbart.

Derimod findes klagerens mere subsidiære påstand, således som

fremgangsmådekravene i klagerens principale påstand er formuleret over for

ankenævnet, at kunne tages tilfølge

hvorfor

bestemmes:

Sagen tilbagesendes til fortsat behandling i direktoratet på grundlag af

de i klagen fremlagte principale krav 8-19.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. Arne Holm.

P.F. Jensen. P. Terndrup Pedersen.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter