Spring til indhold

Retsinformation

Prisskiltning ved detailsalg af køkkenelementer (* 1) (* 2)

KEN nr 60224 af 08/03/1989Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Prisskiltning ved detailsalg af køkkenelementer

(* 1) (* 2)

HTH Køkkener A/S ctr. Monopoltilsynet

År 1989, den 8.marts, blev i sagen j.nr. 89-991, HTH Køkkener A/S ctr.

Monopoltilsynet afsagt sålydende

KENDELSE:

I skrivelse af 7. april 1987 har HTH Køkkener A/S, klaget over en af

Monopoltilsynet ved skrivelse af 24. marts 1987 truffet afgørelse, hvorved

tilsynet gav afslag på en ansøgning om dispensation fra prismærkningslovens

§§ 1 og 2.

Klagerne har principalt påstået, at HTH-forretningernes salgsform ikke er

omfattet af prismærkningsloven, subsidiært, at der meddeles dispensation fra

prismærkningsloven, såfremt salgsformen måtte anses som omfattet af

prismærkningsloven.

Monopoltilsynet har påstået afgørelsen stadfæstet.

Afgørelsen er indeholdt i sålydende skrivelse af 24. marts 1987 fra

tilsynet til klagerne: Ved skrivelse af 22. december 1986 har advokatfirmaet

Bech-Bruun på vegne af HTH Køkkener A/S ansøgt om dispensation fra

prismærkningslovens §§ 1 og 2 til ca. 30 HTH butikker.

På et møde den 26. januar 1987 har selskabet yderligere uddybet sine

synspunkter og er efter aftale fremkommet med en uddybende redegørelse, hvori

selskabet desuden anfører, at den særlige salgsform - hvor køkkenmiljøer

sælges på grundlag af individuelle tilbud på samlede leverancer typisk med et

entrepriseelement som udgangspunkt, gør det overordentlig tvivlsomt, om

omsætningen kan betragtes som detailsalg og derfor er omfattet af

prismærkningslovens § 1.

HTH Køkkeners ansøgning har i henhold til prismærkningslovens § 9 været

sendt til høring hos Forbrugerrådet, Statens Husholdningsråd og

Butikshandelens Fællesråd.

Dispensationsansøgningen har været behandlet på Monopolrådets møde den 18.

Læs alt

marts 1987.

Rådet fandt, at HTH Køkkener A/S' salgsform er omfattet af

prismærkningslovens § 1, idet der ved salg af HTH'S standardelementer ikke

foretages en individuel tilpasning heraf, men alene sker en sammenstilling

efter kundens ønsker.

Rådet vedtog, at der ikke i medfør af prismærkningslovens § 3, stk. 3, var

grundlag for at meddele dispensation fra lovens §§ 1 og 2 til HTH's

forretninger ved salg af standardelementer, således som det fremgår af

prislister.

Der blev herved lagt vægt på, at formålet med prismærkningsloven er at

styrke forbrugernes mulighed for at bedømme og sammenligne priser, hvorved

forbrugeren bliver i stand til at vurdere, hvor det er mest fordelagtigt at

foretage indkøb. Rådet fandt det afgørende, at en prismærkning af de

forskellige køkken- og badeværelseselementer vil give forbrugerne en

umiddelbar mulighed for at sætte sig ind i de prisrelationer, der findes dels

mellem de forskellige køkkener i samme forretning og dels mellem

køkkenforretningerne indbyrdes - d.v.s. forud for indgåelse af en aftale med

en salgskonsulent om eventuel konsulentbesøg i hjemmet mv., hvilket ofte af

forbrugerne opfattes som forpligtende.

Endvidere fandt rådet ikke, at det skulle være særligt besværligt eller

byrdefuldt for de enkelte forretninger, at skilte med priserne for de

udstillede enkeltdele. De af HTH Køkkener udarbejdede prislister kan således

danne grundlag for skiltningen.

Afgørelsen indebærer, at såvel HTH's forretninger som andre forretninger,

der på lignende måde sælger køkkener og badeværelser, skal skilte med

priserne for de enkelte standardelementer, -låger etc., jf.

prismærkningslovens § 1. Skiltningen skal være klart udformet og anbragt

således, at forbrugeren ikke lades i tvivl om, hvad de enkelte dele i et

udstillet køkken- eller badeværelsesmiljø koster. Derimod vil der ikke efter

rådets afgørelse være pligt til at skilte med totalprisen for et udstillet

miljø. ...

Klagerne har oplyst, at selskabets virksomhed består i produktion

af elementer til køkkener og badeværelser, som i Danmark sælges gennem ca. 30

selvstændigt virkende forhandlere, der for hver deres område har eneret til

salg af produkterne.

Forhandlerne kan være personligt drevne virksomheder eller firmaer drevet

i selskabsform. Seks af sådanne forhandlerselskaber er datteselskaber af HTH

Køkkener A/S.

Forhandlingerne foregår, bortset fra få undtagelsestilfælde fra butikker,

som er lejede af HTH Køkkener A/S og derefter stillet til rådighed for

forhandleren.

Et typisk køb for en privat HTH-kunde forløber således:

Fase 1 Køkkenløsningen .

På baggrund af det konkrete rum der skal indrettes, oftest det nuværende

køkken, tegnes rummet op med angivelse af mål, placering af døre, vinduer,

rør, el m.m. Det er i denne fase, at kunden vælger mellem vinkel-køkken,

u-køkken, kogeø, køkken med eller uden spiseplads etc.

Fase 2 Modelvalget .

I denne sammenhæng vælges fronten ud af de i alt 10 forskellige

lågefronter i i alt 7 forskellige prislag. Det er i denne sammenhæng helt

essentielt at forstå, at skabsindretningen er uafhængig af modelvalget. Alle

skabstyper er således konstrueret ud fra de samme modeller, men i 10

forskellige variationer med hensyn til farven, materialerne m.v.

Fase 3 Skabsindretningen .

HTH's køkkenskabe kan opdeles i underskabe, i alt 36 forskellige

indretninger, vægskabe, i alt 23 forskellige indretninger. Hertil kommer

diverse kombinationsskabe. Skabene fås i bredder fra 20 cm. op til 100 cm. I

denne fase finder der en betydelig individuel tilpasning sted, idet der i

indretningen af skabene indgår blandt andet følgende parametre: prisniveauet,

husholdningens størrelse, pladsudnyttelsen, betjeningsnemhed, mængden af

køkkenudstyr samt arbejdsgangen i køkkenet.

Fase 4 Valg af bordplade

Der kan her vælges imellem i alt 16 forskellige laminatfarver i et

sortiment inddelt i 3 priskategorier. Herudover sælges massive træplader i

mange træsorter og diverse variationer, laminatplader med trækanter m.v.

Fase 5 Tilbehør .

Denne fase omfatter valg af bl.a. greb, skurelister, lyslister,

gesimslister, sokler, lysarmaturer, vaske, blandingsbatterier samt diverse

ekstra tilbehør til skabene.

Fase 5 Valg af hårde hvidevarer

Antal af priser er legio. Der kræves her rådgivning, idet hvidevarerne bør

afhænge af bl.a. de valgte køkkenskabe, placeringen af disse, farver m.v.

Fase 7 Valg af fliser og gulvbelægning

Der findes her et utal af variationsmuligheder. Prisen afhænger bl.a. af

flisekvaliteten, antal af kvadratmeter, væg og gulvs nuværende stand m.v.

Fase 8 Montering af de valgte elementer .

Dette er den entreprisemæssige del af leverancen, og der gives et

individuelt tilbud hver gang. Kunden kan få monteringen foretaget af egne

håndværkere eller selv forestå denne.

HTH butikkerne beskæftiger en række salgskonsulenter, som på stedet kan

rådgive en kunde med hensyn til oplysninger og som typisk med en kommende

køber kan træffe aftale om et konsulentbesøg hos kunden med henblik på

opmåling og afgivelse af et specifikt tilbud på et HTH køkken, tilpasset

netop den pågældende kundes individuelle køkkenrum.

Et sådant tilbud afgives vederlagsfrit, og det fremgår af tilbuddet,

hvilke og hvor mange enheder, der foreslås opsat hos kunden, samt prisen på

hvert enkelt produkt, tillige med prisen på den entreprisemæssige del af

aftalen; nemlig opsætningen og tilpasningen af køkkenelementerne.

Når et givet tilbud accepteres af en kunde videregives dette som ordre fra

forhandleren til HTH Køkkener A/S' produktionsvirksomhed, hvorefter ordren

sættes i produktion. Der foreligger således ingen lagerkapacitet, idet hvert

enkelt produkt principielt går direkte fra fremstilling til opsætning hos

kunden.

Klagerne har til spørgsmålet om, hvorvidt selskabets salgsform er omfattet

af prismærkningsloven anført, at det ikke fremkommer umiddelbart afgørende

for anvendelsen af detailbegrebet, om der foreligger en individuel tilpasning

af varen. På den ene side kan i denne sammenhæng nævnes, at der i en række

tilfælde i dagligvarehandelen uden tvivl finder detailsalg sted i forbindelse

med individuel varetilpasning. Der kan her eksempelvis henvises til salg af

skræddersyet tøj.

Klagerne gør gældende, at det er forkert, såfremt der i forbindelse med

afgrænsning af detailbegrebet alene lægges vægt på, hvorvidt der foretages en

individuel tilpasning af varen. På den anden side gøres det gældende, at der

ved HTH's salgsform rent faktisk sker en sådan individuel tilpasning, jf. det

ovenfor anførte.

I lovgivningen indgår begrebet detailsalg , foruden i prismærkningsloven,

i markedsføringsloven og i lukkkeloven.

I markedsføringsloven, nærmere bestemt § 10, stk. 1, defineres detailsalg

som salg til forbrugere.

I lukkelovens § 1, stk. 1, omtales detailhandel uden nærmere definition.

Det fremgår imidlertid bl.a. af Karnovs Lovsamling, side 2817, at loven

omfatter erhvervsmæssigt salgt af varer til forbrugere.

Salg til private forbrugere udgør ca. 26% af omsætningen mængdemæssigt. I

værdi udgør omsætningen med private 30%.

For så vidt angår de i alt 74% af omsætningen mængdemæssigt, der vedrører

erhvervsdrivende, herunder leverancer til licitationskunder, håndværkere ses

der ikke at være noget problem i relation til prismærkningsloven. Salg til

erhvervsdrivende er ikke omfattet af lovens detailsalgsbegreb.

Ved den private kundes valg af køkken er det indlysende, at disse salg

altid vil være meget individuelt præget. Når en privat kunde ønsker at

modernisere sit køkken, vil dette så at sige aldrig findes fuldstændigt

tilsvarende et andet sted. Der finder således en betydelig individuel

tilpasning sted i disse tilfælde i modsætning til salg til erhvervsdrivende,

hvor der kan være tale om leverancer til store nyopførelser af boligbyggeri.

HTH's salgsform kan med andre ord ikke sammenlignes med den egentlige

detailhandel eller salgsform Cash and Carry , hvor varen medbringes fra

forretningen.

Klagerne har til støtte for den subsidiære påstand anført, at formålet med

prismærkningsloven er at styrke forbrugernes muligheder for at bedømme og

sammenligne priser med henblik på vurderingen af, hvor det er mest

fordelagtigt at foretage indkøb.

Klagerne har anført, at det er uhyre tvivlsomt, hvorvidt et pålæg om

prismærkning af alle standardelementer, låger, hylder, greb m.v. vil være med

til at fremme denne intention.

Det bør nemlig i denne forbindelse tages i betragtning, at de enkelte

køkkenforretninger er af varierende størrelse. Man bestræber sig på i alle

forretningerne at have repræsenteret hver front . Imidlertid kan det

forekomme, at en front er opstillet på et meget lille areal, svarende til et

lille køkken hos forbrugeren. Såfremt forbrugeren derfor ønsker at vide, hvad

opstilling af en tilsvarende front vil koste konkret, vil man ikke ved

prismærkning af udstillede skabe, låger m.v. udsige noget herom.

Hertil kommer, at der som anført i meget vidt omfang sker en individuel

tilpasning. Såfremt man derfor fastholder krav om prismærkning af alle

enkeltdele, ville eksempelvis et udstillet skab kunne vises uden nogle

hylder, bakker, bøjler m.v., hvorved der ville fremkomme en relativ lav pris.

Dette ville imidlertid ikke være nogen realistisk pris, idet ingen forbruger

ville vælge at købe et sådant skab.

Navnlig set i lyset af forbrugernes muligheder for at sammenligne priser i

forskellige forretninger, har klagerne fremhævet, at man efter deres

opfattelse ikke kommer dette prisværdige mål nærmere ved at pålægge den

enkelte forretning at prismærke ned til mindste håndtag.

Ydermere fremhæves det, at helhedsindtrykket i forrretningerne vil være en

skov af skilte, der snarere vil være med til at vildlede end vejlede

forbrugerne.

Herudover bør det efter HTH's opfattelse tages i betragtning, at der kun i

meget begrænset omfang sker et salg fra den pågældende forretning.

Forretningerne, der snarere er showrooms, har som nævnt ingen lagerkapacitet.

Endelig har klagerne anført, at prismærkning ud over at være ikke særlig

oplysende vil påføre de erhvervsdrivende betydelige gener, såfremt flere

hundrede forskellige artikler, der kan sælges adskilt, men i praksis aldrig

sælges adskilt, skal prismærkes.

Monopoltilsynet har anført, at spørgsmålet om der foregår

individuel tilpasning er afgørende for, om den af HTH Køkkener anvendte

salgsform er omfattet af prismærkningsloven (dvs. lovens § 1).

Monopoltilsynet har vurderet forskellige fortolkningsbidrag i

lovgivningens forarbejder. Især udtrykket bestillingskøb - der kan tillægges

forskelligt indhold - finder tilsynet af afgørende betydning.

Tilsynet har efter en samlet vurdering af forarbejderne, herunder lovens

formål fundet, at bestillingskøb må være ensbetydende med egentlig

tilvirkningskøb, dvs. køb af varer, som skal fremstilles eller tilpasses

efter købernes individuelle behov (f.eks. tøj syet efter mål eller et

snedkereret køkken).

Tilsynet afviser, at der ved et typisk salg til private sker en individuel

tilpasning ved HTH's salgsform. De 8 faser, HTH henviser til, viser blot, at

den enkelte kunde har en lang række variations- og valgmuligheder, men at der

udleukkende er tale om en sammenstilling af færdige standardelementer,

forskellige profiler (træsorter/farver), forskelligt indhold i skabe og

skuffer, forskellige hårde hvidevarer samt varierende væg- og

gulvbelægninger. De enkelte kunders færdige køkkener vil derfor naturligvis

være individuelle, afhængig af disse konkrete og mangfoldige valg, men det må

understreges, at der ikke sker en individuel tilpasning af

grundelementerne (byggestenene) i køkkenerne, nemlig skabe, skuffer,

bordplader og låger.

En kunde køber standardelementer, og kunden - ved køb af f.eks. en

bordplade - betaler for hele pladen, uanset om denne efterfølgende tilpasses

ved opstillingen af kundens køkken. Opstillingen af køkkenelementer i kundens

hjem er endvidere en selvstændig ydelse, der betales særskilt for.

Tilsynet finder herefter, at den tilpasning som ofte finder sted af

standardelementerne ikke kan føre til, at der ikke skulle foreligge

detailsalg i prismærkningslovens forstand.

Det forhold, at kunden ikke kan hjemtage elementerne umiddelbart i

forbindelse med købet, bl.a. fordi HTH ikke ønsker at have kapital bundet i

et lager, kan heller ikke være ensbetydende med, at salg af produkterne

falder uden for prismærkningsloven. Den anvendte salgsform er iøvrigt ikke

ualmindelig, hvor det drejer sig om varer med et større volumen, jf. f.eks.

salg af møbler, tæpper, radio/tv og hårde hvidevarer, hvor forretningerne

mærker eller skilter med priser.

Tilsynet finder på denne baggrund, at HTH forretningernes salgsform må

være omfattet af prismærkningsloven.

For så vidt angår klagernes subsidiære påstand har tilsynet anført, at

formålet med prisskiltningen er at styrke forbrugernes muligheder for at

bedømme og sammenligne priser således, at forbrugeren bliver i stand til at

vurdere de prisrelationer, der findes dels mellem de forskellige køkkener i

samme forretning og dels mellem køkkenforretningerne indbyrdes. Køb af et

køkken er en investering af betydelig størrelse for en husstand, og det er

derfor vigtigt med en åben prisskiltning, som giver den enkelte forbruger

mulighed for at orientere sig, inden der eventuelt træffes aftale med en

salgskonsulent om konsulentbesøg i hjemmet.

Tilsynet har anført, at det efter bemærkningerne til lovforslaget ikke er

et krav, at alle enkeltdele prismærkes - og dette er heller ikke krævet i

tilsynets afgørelse. Mærkning og skiltning må på den anden side være udformet

og anbragt klart og let tilgængeligt, så forbrugeren ikke lades i tvivl om,

hvad den enkelte vare koster. Tilsynet finder ikke, at det skulle være

særligt besværligt eller byrdefuldt for HTH's forhandlere at skilte med

priserne for de udstillede enkeltdele, jf. at forretningerne i forvejen har

prislister, der kan danne grundlag for skiltningen.

Tilsynet afviser endelig, at den nødvendige skiltning skulle virke mere

vildledende end vejledende, og står uforstående overfor at et udstillet skab

vil kunne fremstå til en relativ lav pris, hvis det vises uden indhold. Ved

prismærkning kunne dette måske tænkes, men næppe ved en hensigtsmæssig

prisskiltning.

Til det således foreliggende skal nævnet udtale:

Af de af Monopoltilsynet anførte grunde tiltræder nævnet, at den af HTH

Køkkener anvendte salgsform må anses som detailsalg og derfor omfattet af

pligten til at give oplysning om priser efter prismærkningslovens § 1.

Nævnet tiltræder ligeledes af de af Monopoltilsynet anførte grunde, at der

ikke er grundlag for at meddele dispensation i henhold til

prismærkningslovens § 3, stk. 3.

Herefter bestemmes:

Monopoltilsynets afgørelse af 24. marts 1987 stadfæstes.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter