Prisskiltning ved detailsalg af køkkenelementer (* 1) (* 2)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Prismærkningsloven § 1 ophævet 4 afgørelser
- Prismærkningsloven § 2 ophævet
- Prismærkningsloven § 3 ophævet 2 afgørelser
- Prismærkningsloven § 9 ophævet
- Lukkeloven § 1 ophævet
Teksten
Prisskiltning ved detailsalg af køkkenelementer
(* 1) (* 2)
HTH Køkkener A/S ctr. Monopoltilsynet
År 1989, den 8.marts, blev i sagen j.nr. 89-991, HTH Køkkener A/S ctr.
Monopoltilsynet afsagt sålydende
KENDELSE:
I skrivelse af 7. april 1987 har HTH Køkkener A/S, klaget over en af
Monopoltilsynet ved skrivelse af 24. marts 1987 truffet afgørelse, hvorved
tilsynet gav afslag på en ansøgning om dispensation fra prismærkningslovens
§§ 1 og 2.
Klagerne har principalt påstået, at HTH-forretningernes salgsform ikke er
omfattet af prismærkningsloven, subsidiært, at der meddeles dispensation fra
prismærkningsloven, såfremt salgsformen måtte anses som omfattet af
prismærkningsloven.
Monopoltilsynet har påstået afgørelsen stadfæstet.
Afgørelsen er indeholdt i sålydende skrivelse af 24. marts 1987 fra
tilsynet til klagerne: Ved skrivelse af 22. december 1986 har advokatfirmaet
Bech-Bruun på vegne af HTH Køkkener A/S ansøgt om dispensation fra
prismærkningslovens §§ 1 og 2 til ca. 30 HTH butikker.
På et møde den 26. januar 1987 har selskabet yderligere uddybet sine
synspunkter og er efter aftale fremkommet med en uddybende redegørelse, hvori
selskabet desuden anfører, at den særlige salgsform - hvor køkkenmiljøer
sælges på grundlag af individuelle tilbud på samlede leverancer typisk med et
entrepriseelement som udgangspunkt, gør det overordentlig tvivlsomt, om
omsætningen kan betragtes som detailsalg og derfor er omfattet af
prismærkningslovens § 1.
HTH Køkkeners ansøgning har i henhold til prismærkningslovens § 9 været
sendt til høring hos Forbrugerrådet, Statens Husholdningsråd og
Butikshandelens Fællesråd.
Dispensationsansøgningen har været behandlet på Monopolrådets møde den 18.
Læs alt
marts 1987.
Rådet fandt, at HTH Køkkener A/S' salgsform er omfattet af
prismærkningslovens § 1, idet der ved salg af HTH'S standardelementer ikke
foretages en individuel tilpasning heraf, men alene sker en sammenstilling
efter kundens ønsker.
Rådet vedtog, at der ikke i medfør af prismærkningslovens § 3, stk. 3, var
grundlag for at meddele dispensation fra lovens §§ 1 og 2 til HTH's
forretninger ved salg af standardelementer, således som det fremgår af
prislister.
Der blev herved lagt vægt på, at formålet med prismærkningsloven er at
styrke forbrugernes mulighed for at bedømme og sammenligne priser, hvorved
forbrugeren bliver i stand til at vurdere, hvor det er mest fordelagtigt at
foretage indkøb. Rådet fandt det afgørende, at en prismærkning af de
forskellige køkken- og badeværelseselementer vil give forbrugerne en
umiddelbar mulighed for at sætte sig ind i de prisrelationer, der findes dels
mellem de forskellige køkkener i samme forretning og dels mellem
køkkenforretningerne indbyrdes - d.v.s. forud for indgåelse af en aftale med
en salgskonsulent om eventuel konsulentbesøg i hjemmet mv., hvilket ofte af
forbrugerne opfattes som forpligtende.
Endvidere fandt rådet ikke, at det skulle være særligt besværligt eller
byrdefuldt for de enkelte forretninger, at skilte med priserne for de
udstillede enkeltdele. De af HTH Køkkener udarbejdede prislister kan således
danne grundlag for skiltningen.
Afgørelsen indebærer, at såvel HTH's forretninger som andre forretninger,
der på lignende måde sælger køkkener og badeværelser, skal skilte med
priserne for de enkelte standardelementer, -låger etc., jf.
prismærkningslovens § 1. Skiltningen skal være klart udformet og anbragt
således, at forbrugeren ikke lades i tvivl om, hvad de enkelte dele i et
udstillet køkken- eller badeværelsesmiljø koster. Derimod vil der ikke efter
rådets afgørelse være pligt til at skilte med totalprisen for et udstillet
miljø. ...
Klagerne har oplyst, at selskabets virksomhed består i produktion
af elementer til køkkener og badeværelser, som i Danmark sælges gennem ca. 30
selvstændigt virkende forhandlere, der for hver deres område har eneret til
salg af produkterne.
Forhandlerne kan være personligt drevne virksomheder eller firmaer drevet
i selskabsform. Seks af sådanne forhandlerselskaber er datteselskaber af HTH
Køkkener A/S.
Forhandlingerne foregår, bortset fra få undtagelsestilfælde fra butikker,
som er lejede af HTH Køkkener A/S og derefter stillet til rådighed for
forhandleren.
Et typisk køb for en privat HTH-kunde forløber således:
Fase 1 Køkkenløsningen .
På baggrund af det konkrete rum der skal indrettes, oftest det nuværende
køkken, tegnes rummet op med angivelse af mål, placering af døre, vinduer,
rør, el m.m. Det er i denne fase, at kunden vælger mellem vinkel-køkken,
u-køkken, kogeø, køkken med eller uden spiseplads etc.
Fase 2 Modelvalget .
I denne sammenhæng vælges fronten ud af de i alt 10 forskellige
lågefronter i i alt 7 forskellige prislag. Det er i denne sammenhæng helt
essentielt at forstå, at skabsindretningen er uafhængig af modelvalget. Alle
skabstyper er således konstrueret ud fra de samme modeller, men i 10
forskellige variationer med hensyn til farven, materialerne m.v.
Fase 3 Skabsindretningen .
HTH's køkkenskabe kan opdeles i underskabe, i alt 36 forskellige
indretninger, vægskabe, i alt 23 forskellige indretninger. Hertil kommer
diverse kombinationsskabe. Skabene fås i bredder fra 20 cm. op til 100 cm. I
denne fase finder der en betydelig individuel tilpasning sted, idet der i
indretningen af skabene indgår blandt andet følgende parametre: prisniveauet,
husholdningens størrelse, pladsudnyttelsen, betjeningsnemhed, mængden af
køkkenudstyr samt arbejdsgangen i køkkenet.
Fase 4 Valg af bordplade
Der kan her vælges imellem i alt 16 forskellige laminatfarver i et
sortiment inddelt i 3 priskategorier. Herudover sælges massive træplader i
mange træsorter og diverse variationer, laminatplader med trækanter m.v.
Fase 5 Tilbehør .
Denne fase omfatter valg af bl.a. greb, skurelister, lyslister,
gesimslister, sokler, lysarmaturer, vaske, blandingsbatterier samt diverse
ekstra tilbehør til skabene.
Fase 5 Valg af hårde hvidevarer
Antal af priser er legio. Der kræves her rådgivning, idet hvidevarerne bør
afhænge af bl.a. de valgte køkkenskabe, placeringen af disse, farver m.v.
Fase 7 Valg af fliser og gulvbelægning
Der findes her et utal af variationsmuligheder. Prisen afhænger bl.a. af
flisekvaliteten, antal af kvadratmeter, væg og gulvs nuværende stand m.v.
Fase 8 Montering af de valgte elementer .
Dette er den entreprisemæssige del af leverancen, og der gives et
individuelt tilbud hver gang. Kunden kan få monteringen foretaget af egne
håndværkere eller selv forestå denne.
HTH butikkerne beskæftiger en række salgskonsulenter, som på stedet kan
rådgive en kunde med hensyn til oplysninger og som typisk med en kommende
køber kan træffe aftale om et konsulentbesøg hos kunden med henblik på
opmåling og afgivelse af et specifikt tilbud på et HTH køkken, tilpasset
netop den pågældende kundes individuelle køkkenrum.
Et sådant tilbud afgives vederlagsfrit, og det fremgår af tilbuddet,
hvilke og hvor mange enheder, der foreslås opsat hos kunden, samt prisen på
hvert enkelt produkt, tillige med prisen på den entreprisemæssige del af
aftalen; nemlig opsætningen og tilpasningen af køkkenelementerne.
Når et givet tilbud accepteres af en kunde videregives dette som ordre fra
forhandleren til HTH Køkkener A/S' produktionsvirksomhed, hvorefter ordren
sættes i produktion. Der foreligger således ingen lagerkapacitet, idet hvert
enkelt produkt principielt går direkte fra fremstilling til opsætning hos
kunden.
Klagerne har til spørgsmålet om, hvorvidt selskabets salgsform er omfattet
af prismærkningsloven anført, at det ikke fremkommer umiddelbart afgørende
for anvendelsen af detailbegrebet, om der foreligger en individuel tilpasning
af varen. På den ene side kan i denne sammenhæng nævnes, at der i en række
tilfælde i dagligvarehandelen uden tvivl finder detailsalg sted i forbindelse
med individuel varetilpasning. Der kan her eksempelvis henvises til salg af
skræddersyet tøj.
Klagerne gør gældende, at det er forkert, såfremt der i forbindelse med
afgrænsning af detailbegrebet alene lægges vægt på, hvorvidt der foretages en
individuel tilpasning af varen. På den anden side gøres det gældende, at der
ved HTH's salgsform rent faktisk sker en sådan individuel tilpasning, jf. det
ovenfor anførte.
I lovgivningen indgår begrebet detailsalg , foruden i prismærkningsloven,
i markedsføringsloven og i lukkkeloven.
I markedsføringsloven, nærmere bestemt § 10, stk. 1, defineres detailsalg
som salg til forbrugere.
I lukkelovens § 1, stk. 1, omtales detailhandel uden nærmere definition.
Det fremgår imidlertid bl.a. af Karnovs Lovsamling, side 2817, at loven
omfatter erhvervsmæssigt salgt af varer til forbrugere.
Salg til private forbrugere udgør ca. 26% af omsætningen mængdemæssigt. I
værdi udgør omsætningen med private 30%.
For så vidt angår de i alt 74% af omsætningen mængdemæssigt, der vedrører
erhvervsdrivende, herunder leverancer til licitationskunder, håndværkere ses
der ikke at være noget problem i relation til prismærkningsloven. Salg til
erhvervsdrivende er ikke omfattet af lovens detailsalgsbegreb.
Ved den private kundes valg af køkken er det indlysende, at disse salg
altid vil være meget individuelt præget. Når en privat kunde ønsker at
modernisere sit køkken, vil dette så at sige aldrig findes fuldstændigt
tilsvarende et andet sted. Der finder således en betydelig individuel
tilpasning sted i disse tilfælde i modsætning til salg til erhvervsdrivende,
hvor der kan være tale om leverancer til store nyopførelser af boligbyggeri.
HTH's salgsform kan med andre ord ikke sammenlignes med den egentlige
detailhandel eller salgsform Cash and Carry , hvor varen medbringes fra
forretningen.
Klagerne har til støtte for den subsidiære påstand anført, at formålet med
prismærkningsloven er at styrke forbrugernes muligheder for at bedømme og
sammenligne priser med henblik på vurderingen af, hvor det er mest
fordelagtigt at foretage indkøb.
Klagerne har anført, at det er uhyre tvivlsomt, hvorvidt et pålæg om
prismærkning af alle standardelementer, låger, hylder, greb m.v. vil være med
til at fremme denne intention.
Det bør nemlig i denne forbindelse tages i betragtning, at de enkelte
køkkenforretninger er af varierende størrelse. Man bestræber sig på i alle
forretningerne at have repræsenteret hver front . Imidlertid kan det
forekomme, at en front er opstillet på et meget lille areal, svarende til et
lille køkken hos forbrugeren. Såfremt forbrugeren derfor ønsker at vide, hvad
opstilling af en tilsvarende front vil koste konkret, vil man ikke ved
prismærkning af udstillede skabe, låger m.v. udsige noget herom.
Hertil kommer, at der som anført i meget vidt omfang sker en individuel
tilpasning. Såfremt man derfor fastholder krav om prismærkning af alle
enkeltdele, ville eksempelvis et udstillet skab kunne vises uden nogle
hylder, bakker, bøjler m.v., hvorved der ville fremkomme en relativ lav pris.
Dette ville imidlertid ikke være nogen realistisk pris, idet ingen forbruger
ville vælge at købe et sådant skab.
Navnlig set i lyset af forbrugernes muligheder for at sammenligne priser i
forskellige forretninger, har klagerne fremhævet, at man efter deres
opfattelse ikke kommer dette prisværdige mål nærmere ved at pålægge den
enkelte forretning at prismærke ned til mindste håndtag.
Ydermere fremhæves det, at helhedsindtrykket i forrretningerne vil være en
skov af skilte, der snarere vil være med til at vildlede end vejlede
forbrugerne.
Herudover bør det efter HTH's opfattelse tages i betragtning, at der kun i
meget begrænset omfang sker et salg fra den pågældende forretning.
Forretningerne, der snarere er showrooms, har som nævnt ingen lagerkapacitet.
Endelig har klagerne anført, at prismærkning ud over at være ikke særlig
oplysende vil påføre de erhvervsdrivende betydelige gener, såfremt flere
hundrede forskellige artikler, der kan sælges adskilt, men i praksis aldrig
sælges adskilt, skal prismærkes.
Monopoltilsynet har anført, at spørgsmålet om der foregår
individuel tilpasning er afgørende for, om den af HTH Køkkener anvendte
salgsform er omfattet af prismærkningsloven (dvs. lovens § 1).
Monopoltilsynet har vurderet forskellige fortolkningsbidrag i
lovgivningens forarbejder. Især udtrykket bestillingskøb - der kan tillægges
forskelligt indhold - finder tilsynet af afgørende betydning.
Tilsynet har efter en samlet vurdering af forarbejderne, herunder lovens
formål fundet, at bestillingskøb må være ensbetydende med egentlig
tilvirkningskøb, dvs. køb af varer, som skal fremstilles eller tilpasses
efter købernes individuelle behov (f.eks. tøj syet efter mål eller et
snedkereret køkken).
Tilsynet afviser, at der ved et typisk salg til private sker en individuel
tilpasning ved HTH's salgsform. De 8 faser, HTH henviser til, viser blot, at
den enkelte kunde har en lang række variations- og valgmuligheder, men at der
udleukkende er tale om en sammenstilling af færdige standardelementer,
forskellige profiler (træsorter/farver), forskelligt indhold i skabe og
skuffer, forskellige hårde hvidevarer samt varierende væg- og
gulvbelægninger. De enkelte kunders færdige køkkener vil derfor naturligvis
være individuelle, afhængig af disse konkrete og mangfoldige valg, men det må
understreges, at der ikke sker en individuel tilpasning af
grundelementerne (byggestenene) i køkkenerne, nemlig skabe, skuffer,
bordplader og låger.
En kunde køber standardelementer, og kunden - ved køb af f.eks. en
bordplade - betaler for hele pladen, uanset om denne efterfølgende tilpasses
ved opstillingen af kundens køkken. Opstillingen af køkkenelementer i kundens
hjem er endvidere en selvstændig ydelse, der betales særskilt for.
Tilsynet finder herefter, at den tilpasning som ofte finder sted af
standardelementerne ikke kan føre til, at der ikke skulle foreligge
detailsalg i prismærkningslovens forstand.
Det forhold, at kunden ikke kan hjemtage elementerne umiddelbart i
forbindelse med købet, bl.a. fordi HTH ikke ønsker at have kapital bundet i
et lager, kan heller ikke være ensbetydende med, at salg af produkterne
falder uden for prismærkningsloven. Den anvendte salgsform er iøvrigt ikke
ualmindelig, hvor det drejer sig om varer med et større volumen, jf. f.eks.
salg af møbler, tæpper, radio/tv og hårde hvidevarer, hvor forretningerne
mærker eller skilter med priser.
Tilsynet finder på denne baggrund, at HTH forretningernes salgsform må
være omfattet af prismærkningsloven.
For så vidt angår klagernes subsidiære påstand har tilsynet anført, at
formålet med prisskiltningen er at styrke forbrugernes muligheder for at
bedømme og sammenligne priser således, at forbrugeren bliver i stand til at
vurdere de prisrelationer, der findes dels mellem de forskellige køkkener i
samme forretning og dels mellem køkkenforretningerne indbyrdes. Køb af et
køkken er en investering af betydelig størrelse for en husstand, og det er
derfor vigtigt med en åben prisskiltning, som giver den enkelte forbruger
mulighed for at orientere sig, inden der eventuelt træffes aftale med en
salgskonsulent om konsulentbesøg i hjemmet.
Tilsynet har anført, at det efter bemærkningerne til lovforslaget ikke er
et krav, at alle enkeltdele prismærkes - og dette er heller ikke krævet i
tilsynets afgørelse. Mærkning og skiltning må på den anden side være udformet
og anbragt klart og let tilgængeligt, så forbrugeren ikke lades i tvivl om,
hvad den enkelte vare koster. Tilsynet finder ikke, at det skulle være
særligt besværligt eller byrdefuldt for HTH's forhandlere at skilte med
priserne for de udstillede enkeltdele, jf. at forretningerne i forvejen har
prislister, der kan danne grundlag for skiltningen.
Tilsynet afviser endelig, at den nødvendige skiltning skulle virke mere
vildledende end vejledende, og står uforstående overfor at et udstillet skab
vil kunne fremstå til en relativ lav pris, hvis det vises uden indhold. Ved
prismærkning kunne dette måske tænkes, men næppe ved en hensigtsmæssig
prisskiltning.
Til det således foreliggende skal nævnet udtale:
Af de af Monopoltilsynet anførte grunde tiltræder nævnet, at den af HTH
Køkkener anvendte salgsform må anses som detailsalg og derfor omfattet af
pligten til at give oplysning om priser efter prismærkningslovens § 1.
Nævnet tiltræder ligeledes af de af Monopoltilsynet anførte grunde, at der
ikke er grundlag for at meddele dispensation i henhold til
prismærkningslovens § 3, stk. 3.
Herefter bestemmes:
Monopoltilsynets afgørelse af 24. marts 1987 stadfæstes.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Detailsalg/engrossalg i relation til prismærkningsloven (* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
Lignende dokumenter
- Detailsalg/engrossalg i relation til prismærkningsloven (* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- Rabat på gavekort i relation til prismærkningsloven (* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- Prisskiltning (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Faste videresalgspriser for tobak (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Leveringsnægtelse - forhandlerantagelsesbetingelser - forretningsstandard (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Wiinblad-keramik ikke undtaget fra mærkningsloven (* 1) Retsinformation · 24. september 1997