Spring til indhold

Retsinformation

Offentliggørelse af undersøgelser - fortrolige oplysninger (* 1)

KEN nr 51363 af 23/01/1987Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Offentliggørelse af undersøgelser - fortrolige

oplysninger (* 1)

År 1987, den 23. januar, blev i sagen j.nr. 87-3118-2, Danmarks

Optikerforening, F. A. Thiele A/S, Brock & Michelsen A/S, J. G.

Filtenborg A/S, Lutimex ApS, Menrad Optik ApS og NOCO Brilleoptik A/S ctr.

Monopoltilsynet, afsagt sålydende

KENDELSE

I skrivelse af 11. september 1986 har Danmarks Optikerforening klaget over

en af Monopolrådet den 3. september 1986 truffen afgørelse om at

offentliggøre en redegørelse om markedet for briller og kontaktlinser.

Monopolrådets afgørelse er endvidere påklaget af F. A. Thiele A/S ved

skrivelse af 22. september 1986 og af Brock & Michelsen A/S, J. G.

Filtenborg A/S, Lutimex ApS, Menrad Optik ApS og NOCO Brilleoptik A/S ved

skrivelse af 10. oktober 1986.

Klagerne Danmarks Optikerforening har nedlagt følgende påstande:

A)Monopoltilsynet tilpligtes, forinden redegørelsen om markedet for

briller og kontaktlinser offentliggøres, at omarbejde redegørelsen således,

at der foretages en avanceberegning på grundlag af omkostningerne til

fremstillings- og servicevirksomhed, hvorhos følgende dele af redegørelsen

inden offentliggørelse ændres i overensstemmelse hermed eller udgår:

- Side 1, afsnit 4,

- Side 49-52 omfattende kapitel 4.7,

- Side 91, afsnit 2-4,

- Side 92, afsnit 3,

- Sammenfatningens pkt. 12,

- Kapitel 5 forsynes med en tilføjelse svarende til den tilføjelse

sammenfatningens pkt. 14 er blevet forsynet med.

B) Monopoltilsynet tilpligtes, forinden redegørelsen om markedet for

briller og kontaktlinser offentliggøres, at lade afsnit 1.3, side 8 til side

10 udgå, subsidiært at omarbejde konklusionen omkring arten af brillebehovet.

Læs alt

F. A. Thiele A/S' påstande falder i to dele:

1) Dels finder selskabet, at en række af de oplysninger, der findes i

redegørelsen vedrørende selskabets forhold, bør fjernes, da det efter

selskabets opfattelse drejer sig om oplysninger, der har karakter af at være

hemmelige eller fortrolige, og som Monopoltilsynet derfor ikke må

offentliggøre, jfr. monopollovens § 19, stk. 2, som affattet ved lov nr. 617

af 19. december 1984.

2) Dels ønsker selskabet, at dets krav om ændringer og/eller udeladelser

af en række af redegørelsens oplysninger, vurderinger eller konklusioner, som

selskabet finder enten fejlagtige eller misvisende, tages til følge.

Klagerne Brock & Michelsen A/S, J. G. Filtenborg A/S, Lutimex ApS,

Menrad Optik ApS og NOCO Brilleoptik A/S har nedlagt påstand om principalt,

at skemaet i rapportens side 20 udgår i sin helhed, subsidiært at skemaet

alene gengives i anonymiseret form.

Monopoltilsynet har påstået afgørelsen stadfæstet.

Sagen har været behandlet på nævnets møder den 10. november og 8. december

1986 samt 5. og 19. januar 1987. På det første møde var parterne bortset fra

F. A. Thiele A/S repræsenteret og udtalte sig.

Den påklagede afgørelse er indeholdt i sålydende skrivelser af 3. og 5.

september 1986 fra monopoltilsynet til Danmarks Optikerforening, F. A. Thiele

A/S, Brock & Michelsen A/S og Menrad Optik ApS. Høringsperioden for

redegørelsen om markedet for briller og kontaktlinser er nu afsluttet, og

direktoratet har efter en vurdering af de modtagne høringssvar udarbejdet et

endeligt forslag til redegørelsen. Dette har været forelagt for monopolrådet,

som på sit møde dags dato/den 3. september 1986, har besluttet, at

redegørelsen skal offentliggøres.

Af det vedlagte uddrag af referat til rådsmødet (bilag 1) fremgår det,

hvorledes direktoratet har vurderet foreningens/selskabets høringssvar, og af

bilag 2 fremgår, hvilke ændringer dette vil medføre i den endelige

redegørelse.

Redegørelsen vil herefter blive sendt til trykning den 24. september 1986,

hvorfor tilsynet skal anmode Danmarks Optikerforening/F. A. Thiele A/S/Brock

& Michelsen A/S/Menrad Optik ApS om inden denne dato at meddele, hvilke

af foreningens/selskabets tidligere fremsatte bemærkninger man eventuelt

ønsker optaget i et bilag til redegørelsen.

Tilsynet skal endelig gøre foreningen/selskabet opmærksom på, at

beslutningen om at offentliggøre redegørelsen i henhold til monopollovens §

18, stk. 1, jfr. stk. 7, kan indbringes for monopol-ankenævnet.

Og til J. C. Filtenborg, Lutimex ApS og NOCO Brilleoptik A/S:

Høringsperioden for redegørelsen om markedet for briller og kontaktlinser er

nu afsluttet, og direktoratet har efter en vurdering af de modtagne

høringssvar udarbejdet et endeligt forslag til redegørelsen. Dette har været

forelagt for monopolrådet, som på sit møde den 3. september 1986, har

besluttet, at redegørelsen skal offentliggøres.

Redegørelsen vil herefter blive sendt til trykning den 24. september 1986.

Tilsynet skal samtidig gøre opmærksom på, at beslutningen om at

offentliggøre redegørelsen i henhold til monopollovens § 18, stk. 1, jfr.

stk. 7, kan indbringes for monopol-ankenævnet.

I henhold til monopollovens § 1 påhviler det Monopoltilsynet at overvåge

udviklingen i konkurrenceforholdene med henblik på at hindre urimelige priser

og forretningsbetingelser samt at sikre de bedst mulige vilkår for den frie

erhvervsudøvelse, og som led i denne virksomhed er det bl.a. tilsynets opgave

at undersøge og redegøre for konkurrenceforholdene samt for pris- og

indtjeningsforholdene m.v. på forskellige markedsområder. Med henvisning

hertil traf Monopolrådet på sit møde den 4. september 1985 beslutning om, at

der skulle iværksættes en undersøgelse af markedet for briller og

kontaktlinser.

Rådet lagde herved bl.a. vægt på, at der er tale om et vareområde, som er

af væsentlig økonomisk betydning for store dele af befolkningen; tæt ved

halvdelen af befolkningen har briller eller kontaktlinser, og så godt som

alle over 45-50 år bruger læsebriller. Hertil kommer, at anskaffelse af

briller eller kontaktlinser sjældent er en engangsforanstaltning, idet

briller slides, og især læsesynet ændrer sig over tiden, hvorfor udskiftning

med nogle års mellemrum er det normale.

Tilsynet har tidligere foretaget undersøgelser på dette markedsområde. På

baggrund af en del klager foretog tilsynet således i slutningen af 1950erne

en undersøgelse af forholdene i optikbranchen og udsendte på denne baggrund

en redegørelse i 1960 (Meddelelser fra Monopoltilsynet, 1960, s. 21-29).

I 1980 offentliggjorde tilsynet på ny en redegørelse om struktur, priser

og indtjening i optikbranchen. Den var udarbejdet på baggrund af en

henvendelse fra Forbrugerrådet og efter et ønske fra optikbranchen om at få

belyst omkostningsstrukturen i branchen.

Formålet med 1985-undersøgelsen har været at give en beskrivelse af

markedsstrukturen i optikbranchen, herunder at redegøre for forsyningsforhold

og struktur i såvel leverandør- som detailleddet, samt at beskrive pris- og

avanceforholdene i de enkelte omsætningsled og at redegøre for omkostnings-

og indtjeningsforholdene i branchen.

Ud fra undersøgelsens samlede resultater er der i redegørelsen

afslutningsvis givet en sammenfattende karakteristik af konkurrenceforholdene

på markedet for briller og kontaktlinser.

Tilsynet har - i lighed med alle tidligere redegørelser af denne art -

valgt at følge den procedure, som er foreskrevet ved undersøgelser i henhold

til pris- og avancelovens § 5. Tilsynet har forud for iværksættelsen af

undersøgelsen ført forhandlinger om dens tilrettelæggelse og gennemførelse

med brancheorganisationerne Danske Optikgrossisters Forbund,

Kontaktlinseleverandørernes Forening, Dansk Urmager- og

Optiker-Centralforening og Danmarks Optikerforening samt med enkelte af de

største virksomheder fra såvel leverandør- som detailleddet.

I forbindelse med undersøgelsen er der indhentet oplysninger fra en

betydelig del af leverandørerne og fra et udvalg af detailbutikkerne.

Ved inspektørbesøg er der indsamlet oplysninger fra 34 leverandører, som

tilsammen repræsenterer en meget stor del af den samlede engrosomsætning med

briller og kontaktlinser.

Til belysning af forholdene i detailleddet har tilsynet anmodet optikere

og urmagere i 45 udvalgte byer/byområder om at besvare et spørgeskema.

Skemaet blev udsendt til i alt 294 forretninger i slutningen af oktober 1985.

Herudover har tilsynet ved inspektørbesøg indhentet oplysninger om

indkøbs- og udsalgspriser for en række nærmere angivne varer. Disse

oplysninger er indhentet fra en del af de forretninger, som fik tilsendt

spørgeskemaet. Til prisundersøgelsen udvalgte tilsynet samtlige

optikforretninger i 20 af de 45 byer. Udvalget bestod af 154 forretninger, og

prisoplysningerne blev indhentet i november/december 1985.

Endvidere har tilsynet i januar/februar 1986 foretaget en særlig

undersøgelse af det spild, der forekommer på brilleglas ved, at de enten går

i stykker under slibningen, eller at de ikke passer kunden og derfor må

leveres tilbage. Til belysning af dette forhold udsendte tilsynet et særligt

skema til 50 forretninger, som blev anmodet om gennem en måned at føre

regnskab med indkøb, salg og spild af glas. Disse skemaer er indhentet af

inspektører i februar/marts 1986.

Ud over de fra virksomhederne og brancheorganisationerne indhentede

oplysninger er der til udarbejdelse af redegørelsen anvendt materiale fra

Danmarks Statistik, resultater af offentliggjorte undersøgelser af

optikmarkedet i de andre nordiske lande samt oplysninger fra andre offentlige

myndigheder.

Klagerne Danmarks Optikerforening har bl.a. anført, at en ændring af

redegørelsen i overensstemmelse med de to påstande vil medføre et mere

nuanceret og retvisende billede af optikerbranchen. Påstand A skal forstås

som et krav om en egentlig omarbejdelse af redegørelsen, således at de reelle

omkostninger bliver belyst. Herefter må en del af de konklusioner der drages

- særligt om sammenligning til andre brancher - revideres.

Ad påstand A:

Monopoltilsynet har i redegørelsen konsekvent anvendt et forkert

varebegreb.

En optiker sælger ikke en kunde et brillestel og to stk. glas. Ved køb af

briller bør der foretages en undersøgelse og gives kunden en omhyggelig

vedledning. Der skal foretages en færdig produktion af glas og stel, for at

kunden får den brille, han kan bruge. Optikeren leverer således en samlet

problemløsning, bestående af serviceydelser, fremstillingsproces og

materialer.

Tilsvarende betragtninger gør sig gældende for salg af kontaktlinser.

En optikerforretning er således en blandet produktions-, handels, og

servicevirksomhed, og ikke en ren detailhandelsvirksomhed. Som konsekvens

heraf er det misvisende at anvende det for rene detailhandelsvirksomheder

gældende avancebegreb - forskellen mellem indkøbspris på varen og

udsalgsprisen - på optikerbranchen. Det korrekte avancebegreb for

optikerbranchen må under hensyntagen til optikerbranchens ovenfor beskrevne

ydelse opgøres på samme måde som i en produktionsvirksomhed, d.v.s. som

omsætning med fradrag af variable omkostninger i form af vareforbrug og

tidsforbrug til ydelsens fremstilling.

Monopoltilsynet forkaster i redegørelsen resultatet af en foretagen

undersøgelse af tidsforbruget. I stedet henvises til et skønnet tidsforbrug i

en af Danmarks Optikerforening for adskillige år siden udsendt håndbog. Det

fremgår dog tydeligt af håndbogen, at beregningerne er behæftet med

usikkerhed, og at flere oplysninger bør indhentes.

På basis af en opdeling af salget af et par briller i de mange enkelte

arbejdsprocesser, der er nødvendige for at gennemføre salget, ville det være

muligt at foretage et egentlig tidsstudium. Resultatet af en sådan

undersøgelse kunne bruges til at beregne en retvisende avance.

De konklusioner, Monopoltilsynet fremsætter om optikerbranchens avance, og

de sammenligninger, der drages imellem optikerbranchen og den øvrige

detailbranche, er som følge af det anførte misvisende. Det forkerte

avancebegreb er særligt indeholdt i de i påstand A anførte afsnit. På side 1

i afsnit 4, stk. 1, fastslås det indledningsvis, at branchen er et

højavanceområde sammenlignet med andre dele af detailhandelen. Dette er en

ubegrundet og for branchen skadelig udtalelse.

I kapitel 4, afsnit 7, opereres der konsekvent med det forkerte og påtalte

avancebegreb, uden at der samtidig gøres et forsøg på at redegøre for, at den

opgjorte avance i vidt omfang skal dække omkostninger ved fremstillings- og

servicevirksomhed.

Konklusionen, side 91 er, som det fremgår af det ovenfor anførte,

vildledende og skadelig for branchen.

Konklusionen, side 92, afsnit 3, vedrørende tidsforbrugundersøgelsen, er

ikke rimelig, når Monopoltilsynet ikke har forsøgt at foretage et egentlig

tidsstudium.

Sammenfatningens pkt. 12 må udgå som en konsekvens af det ovenfor anførte.

Det er klagernes opfattelse, at den gennemskuelighed, som Monopoltilsynet

ønsker at skabe for forbrugerne, ikke bliver skabt ved, at forbrugerne bliver

vildledt med hensyn til avanceforholdene.

Redegørelsens kapitel 5 indeholder en objektiv oversigt over

prisstrukturen, og klagerne skal, da der ikke drages nogen egentlige

konklusioner, undlade at protestere imod selve dette afsnit. Det må

imidlertid kræves, at afsnittet forsynes med en tilføjelse, hvori der

redegøres for, at optikernes bruttoavance anvendes til dækning af de ovenfor

omhandlede fremstillings- og serviceomkostninger.

Ad påstand B:

Til støtte for påstanden om, at redegørelsens afsnit 1.3 bør udgå,

subsidiært omarbejdes, gør klagerne gældende, at befolkningens brillebehov er

af en væsentlig anden størrelsesorden end den, tilsynet angiver. De

videnskabelige undersøgelser, som tilsynet henviser til som dokumentation

for, at en meget væsentlig del af befolkningen har ensartet refraktion på

øjnene og derfor vil kunne anvende de såkaldte færdigbriller som læsebriller,

findes uegnede til at belyse spørgsmålet, fordi de ikke er repræsentative.

Andre undersøgelser kan fremdrages, som viser, at en del af den danske

befolkning går med et uopdaget korrektionsbehov, og at en betydelig del af

brillebehovet ikke kan dækkes ved selvbetjenings-færdigbriller.

Monopoltilsynet har til det af klagerne Danmarks Optikerforening anførte

bl.a. bemærket, at tilsynet er af den opfattelse, at de nedlagte påstande

nævnt under såvel punkt A og B og de til støtte herfor fremførte anbringender

i det hele vedrører forhold, der ikke kan karakteriseres som hemmelige eller

fortrolige - hvilket heller ikke er hævdet af klagerne - og som følge deraf

ikke ses omfattet af undtagelsesbestemmelsen i monopollovens § 19, stk. 2.

Tilsynet må derfor finde, at de af advokaten nedlagte påstande må afvises

under henvisning hertil. Til de to påstande bemærker tilsynet i øvrigt:

Ad påstand A:

Tilsynet har i redegørelsen oplyst, hvad der forstås ved bruttoavance, og

begrebet er anvendt i overensstemmelse med sædvanlig praksis. Der er

endvidere flere steder omtalt, hvilke typer af omkostninger der skal afholdes

af den konstaterede bruttoavance. Tilsynet har ikke fundet det muligt at

foretage egentlige beregninger af de omkostninger, der medgår til de

produktions- og servicemæssige ydelser, som optikerne præsterer, bl.a. som

følge af, at de foreliggende oplysninger om omkostningsforhold og tidsforbrug

ved de enkelte funktioner ikke muliggør sådanne beregninger.

Tilsynet må afvise kravet om, at der foretages en avanceberegning på

grundlag af omkostningerne til fremstillings- og servicevirksomhed og må

ligeledes afvise at inddrage en sådan avanceberegning ved sammenligning med

andre brancher.

Ad påstand B:

Afsnit 1.3 i redegørelsen er udarbejdet dels på grundlag af de statistiske

resultater, der fremgår af videnskabelige artikler, der beskriver

refraktionsforholdene i befolkningen, dels på de lægelige konklusioner, der

kan drages heraf med hensyn til befolkningens brillebehov - det, der i tabel

1.1 i redegørelsen er betegnet indiceret, tvingende brillebehov . Såvel disse

måleresultater - der er gennemført med anvendelse af metoder, der er standard

ved øjenundersøgelser, og som fortsat anvendes - som de lægelige

konklusioner, der er draget heraf, har en sådan karakter, at der ikke

foreligger den i klagerens ankeindlæg nævnte videnskabelige tvivl .

Tilsynets vurdering af befolkningens brillebehov er således foretaget på

grundlag af et omfattende materiale, der dækker synsforholdene i hele

befolkningen.

Derimod har de specialundersøgelser, der har været fremdraget under sagen,

været anvendt til at dokumentere forholdene omkring to spørgsmål: dels

hyppigheden af ens refraktion på begge øjne i befolkningen, dels spørgsmålet

om nytten af tonede glas.

Det af klagerne fremlagte materiale ses ikke at anfægte holdbarheden i de

synspunkter, tilsynet har fremført i redegørelsen vedrørende disse forhold og

findes i øvrigt uden relevans for de pågældende spørgsmål.

Klagerne F. A. Thiele A/S har til støtte for deres påstand bl.a. anført

følgende:

Ad påstand 1:

I to tilfælde er der efter klagernes opfattelse tale om offentliggørelse

af hemmelige eller fortrolige oplysninger.

Oplysningerne om virksomhedens finansielle forbindelser med NOCO

Brilleoptik A/S ønskes udeladt af redegørelsen, idet der bl.a. henvises til

den lighed, der er mellem den foreliggende sag og ankesagen vedrørende Glud

& Marstrand og dette selskabs finansielle forbindelser til Lego System

A/S (jfr. Monopol-ankenævnets kendelse af 20. december 1985, gengivet i

Monopoltilsynets Meddelelser: Kendelser og domme 1985, nr. 4, side 210-215).

Endvidere ønsker klagerne redegørelsens oplysninger om selskabets

regnskabstal, herunder omsætningstal m.v. udeladt.

Til støtte herfor henvises bl.a. til, at de regnskaber, F. A. Thiele A/S

(moderselskabet) tilstiller Aktieselskabs-registeret, ikke indeholder

oplysninger om selskabets omsætning, men alene om, hvor stor selskabets

bruttofortjeneste er, idet virksomheden har benyttet sig af bestemmelsen i

årsregnskabslovens § 25 til - af konkurrencemæssige hensyn - at sammendrage

forskellige poster i selskabets resultatopgørelse.

Ad påstand 2:

Klagernes indvendinger retter sig særligt mod de sammenligninger, der er

foretaget i redegørelsen, mellem klagernes priser og priserne i andre

optikforretninger.

Den omformulering af bemærkningerne herom, der er sket i det endelige

udkast, findes ikke tilfredsstillende, og konklusionen kræves fortsat

udeladt. Det anføres direkte i redegørelsen, at der er visse vanskeligheder

med at foretage prissammenligninger , men når der er det, bør man ikke i et

materiale, der skal offentliggøres, drage konklusioner, der kan virke til

skade for firma F. A. Thiele A/S. Materialet, der ligger til grund for

konklusionen, er så tyndt og fyldt med fejl, at det videnskabeligt ikke kan

danne grundlag for nogen som helst konklusion.

Specielt med hensyn til sammenligningen med Synoptik-priser anføres det,

at denne kun omfatter 3 varenumre brilleglas, der er sammenlignelige. Heraf

udviser de to tilfælde, at klagerne har højere priser end Synoptik, og i et

tilfælde det omvendte. Af dette drager man konklusionen, at F. A. Thiele A/S

har de højeste udsalgspriser.

I en optikerforretning findes der i hundredvis af varenumre. Varerne er

oftest ikke sammenlignelige, og det findes derfor videnskabeligt fuldstændig

uacceptabelt at foretage sammenligninger og drage konklusioner på et

grundlag, som det i redegørelsen foreliggende.

For så vidt angår brillestel er der i redegørelsen søgt oplyst priser på

13 forskellige brillestel, hvoraf F. A. Thiele A/S kun fører de 4.

Sammenligninger på dette grundlag berettiger ej heller til nogen konklusion.

Foruden kritikken af prissammenligningen anfører selskabet, at det ikke er

korrekt at omtale F. A. Thiele A/S som en egentlig kædeforretning.

Monopoltilsynet har til det af klagerne F. A. Thiele A/S anførte bl.a.

bemærket følgende:

Ad påstand 1:

Tilsynet lægger afgørende vægt på, at oplysninger om finansielle

forbindelser mellem de virksomheder, der findes på det enkelte marked, og som

kan øve indflydelse på konkurrenceforholdene, fremgår af de redegørelser,

tilsynet udarbejder, og som bl.a. har til formål at give en fyldestgørende

kortlægning og beskrivelse af struktur- og konkurrenceforholdene i de enkelte

brancher.

De pågældende oplysninger om finansielle forbindelser mellem F. A. Thiele

A/S og NOCO Brilleoptik A/S kan ikke betragtes som hemmelige eller fortrolige

i monopollovens forstand, idet oplysningerne fremgår umiddelbart af de

regnskaber, selskaberne indsender til Aktieselskabs-registeret.

Koncernregnskabet for F. A. Thiele A/S viser, at Nordisk Optik Compagni A/S

indgår som et datterselskab i koncernen med angivelse af, hvor stor

moderselskabets kapitalandel i selskabet udgør, og i regnskabet for NOCO

Brilleoptik A/S anføres det, at selskabets aktiekapitaler er 100 pct. ejet af

Nordisk Optik Compagni A/S.

Med hensyn til offentliggørelse af de regnskabsmæssige oplysninger finder

tilsynet det af afgørende betydning ved beskrivelsen af strukturforholdene at

kunne offentliggøre nøjagtige tal for størrelsesforholdene på de

virksomheder, der må antages at have betydning for markeds- og

konkurrenceforholdene i de enkelte brancher. Selskabet er den næststørste

udbyder på detailmarkedet for briller og kontaktlinser og væsentlig større

end den tredjestørste udbyder, hvorfor oplysninger om selskabets omsætning

har betydelig interesse for en kortlæggelse af strukturforholdene i branchen.

Det er i denne forbindelse tilsynets opfattelse, at monopollovens § 19,

stk. 2, fastlægger, hvad der kan offentliggøres af undersøgelsesresultater,

og at årsregnskabslovens § 25 ikke umiddelbart kan forstås som en

indskrænkning i denne offentliggørelsesadgang. Tilsynet har hverken i

årsregnskabslovens tekst eller i bemærkningerne hertil kunnet finde

holdepunkter for, at der skulle være tale om forretningshemmeligheder, og

tilsynet finder endvidere, at offentliggørelsesadgangen efter monopolloven må

afgrænses efter andre kriterier end dem, der er anvendt i årsregnskabsloven.

Ad påstand 2:

Vedrørende kritikken af de foretagne sammenligninger af priser, avancer og

indtjening må det understreges, at der her er tale om gengivelse af de

faktiske konstaterede forhold, og hvad angår priserne er sammenligningerne

foretaget for identiske produkter, hvilket helt svarer til de

sammenligninger, forbrugerne - hvis de forhører sig i flere forretninger -

kan foretage forud for anskaffelse af briller og kontaktlinser.

Monopoltilsynet har derfor måttet afvise, at de foretagne sammenligninger

skulle være misvisende eller vildledende.

Tilsynet er i øvrigt af den opfattelse, at alle disse klagepunkter ikke er

omfattet af undtagelsesbestemmelsen i monopollovens § 19, stk. 2, og derfor

må afvises med henvisning hertil.

Tilsynet vil i overensstemmelse med sædvanlig praksis i forbindelse med

offentliggørelse af redegørelser give selskabet mulighed for, at de

udtalelser, selskabet er fremkommet med i forbindelse med den lovbestemte

høringsprocedure, vil kunne offentliggøres i et særligt bilag sammen med

redegørelsen i det omfang, selskabet har ønske herom.

Klagerne Brock & Michelsen A/S, J. C. Filtenborg A/S, Lutimex ApS,

Menrad Optik ApS og NOCO Brilleoptik A/S, har til støtte for deres påstand

bl.a. anført følgende:

Undersøgelsens formål er at give et billede af markedsstrukturen samt at

beskrive pris- og avanceforholdene på markedet for briller og kontaktlinser.

En nærmere vurdering af sammensætningen af den enkelte virksomheds omsætning

ligger således uden for rapportens formål. I denne forbindelse henvises til

undersøgelsens præambel, der netop angiver, at det er hensynet til

forbrugeren, der ligger til grund for undersøgelsen, dels på grund af den

store økonomiske betydning for forbrugeren og dels på grund af den

tilsyneladende blåstempling af branchen, der er sket gennem tilknytningen til

sundhedssektoren.

Såfremt rapporten offentliggøres i den foreliggende form, vil de enkelte

leverandørers konkurrencemæssige situation blive afdækket.

Omsætningen og dennes sammensætning er ubestrideligt af væsentlig

betydning for den enkelte virksomhed. Dette synspunkt understøttes bl.a. af

årsregnskabslovens § 25, der netop for visse selskaber angiver, at den

konkurrencemæssige situation kan medføre, at alene bruttoavancen

offentliggøres. I henhold til forarbejderne foreligger denne

konkurrencemæssige situation f.eks. når der er tale om et begrænset

varesortiment (eller et sortiment med enkelte væsentlige varenumre) eller når

der er tale om en begrænset kundekreds (eller får store kunder).

Tilsvarende fremgår det af årsregnskabslovens § 49, stk. 2, at

nettoomsætningens fordeling på aktiviteter kan udelades, netop hvis

offentliggørelsen kan volde skade for selskabet.

Der henvises i den forbindelse til ændringen af monopollovens § 19 ved lov

nr. 617 af 19. december 1984, hvor der skete en præcisering af, at fortrolige

og hemmelige oplysninger ikke må offentliggøres.

For så vidt man måtte finde, at oplysningerne om omsætningen er afgørende

for undersøgelsens formål, begæres oplysningerne bragt i anonymiseret form.

Angivelsen af navne er uden betydning for forbrugerne, men vil alene være

interessant for konkurrerende virksomheder.

Monopoltilsynet har til det af klagerne, Brock & Michelsen A/S, J. C.

Filtenborg A/S, Lutimex ApS, Menrad Optik ApS og NOCO Brilleoptik A/S,

anførte bl.a. bemærket følgende:

Tilsynet finder det af afgørende betydning ved beskrivelsen af

strukturforholdene at kunne offentliggøre nøjagtige tal for

størrelsesforholdene på de virksomheder, der må antages at have betydning for

markeds- og konkurrenceforholdene i de enkelte brancher.

De fem selskaber, der står bag klagen, forhandler alle brillestel og har

tilsammen en markedsandel på dette delmarked på omkring 42 pct., og de

tilhører alle markedets 6 største udbydere. Tre af selskaberne - J. C.

Filtenborg A/S, Brock & Michelsen A/S og NOCO Brilleoptik A/S -

forhandler endvidere brilleglas og har tilsammen en markedsandel på ca. 53

pct. af dette delmarked samtidig med, at de alle er blandt de 6 største

udbydere. Oplysningerne om selskabernes omsætning er derfor en væsentlig

forudsætning for at give en dækkende kortlægning af strukturforholdene i

branchen.

Det er i denne forbindelse tilsynets opfattelse, at monopollovens § 19,

stk. 2, fastlægger, hvad der kan offentliggøres af undersøgelsesresultater,

og at årsregnskabslovens §§ 25 og 49 ikke umiddelbart kan forstås som en

indskrænkning i denne offentliggørelsesadgang. Tilsynet har hverken i

årsregnskabslovens tekst eller i bemærkningerne til lovforslaget kunne finde

holdepunkter for, at de nævnte oplysninger kan anses for

forretningshemmeligheder, og tilsynet finder endvidere, at

offentliggørelsesadgangen efter monopolloven må afgrænses efter andre

kriterier end dem, der er anvendt i årsregnskabsloven.

For så vidt angår årsregnskabslovens anvendelse af udtrykket særlige

konkurrencemæssige hensyn hvorved er tilsigtet en beskyttelse af selskaberne

mod den skadevirkning, der kan opstå, såfremt konkurrerende virksomheder får

adgang til oplysninger om forretningernes omfang m.v., bemærker tilsynet, at

formålet med tilsynets undersøgelsesvirksomhed bl.a. er at skabe den størst

mulige gennemsigtighed på markedet, og at en sådan gennemsigtighed ifølge

sagens natur vil kunne øve indflydelse på de enkelte virksomheders økonomiske

stilling i konkurrencen med andre virksomheder. Men da de øvrige virksomheder

er underlagt samme krav om offentlighed omkring deres økonomiske forhold

(omsætning og markedsandel), og da formålet med den større gennemsigtighed er

at skabe en mere aktiv konkurrencesituation på markedet, skal der helt

usædvanlige omstændigheder til, for at hensynet i årsregnskabsloven kan

tillægges afgørende vægt sammenlignet med de hensyn, der ønskes tilgodeset i

henhold til monopolloven. Som det fremgår af selskabernes ankeskrivelse har

klagerne ikke påberåbt sig sådanne særlige omstændigheder.

Endvidere har tilsynet gjort opmærksom på, at kun to af de omhandlede

selskaber - Menrad Optik ApS og NOCO Brilleoptik A/S - har benyttet sig af

bestemmelsen i årsregnskabslovens § 25 og alene anført bruttofortjenesten i

årsregnskabet. To andre af klagerne - J. C. Filtenborg A/S og Brock &

Michelsen A/S - angiver nettoomsætningen i deres årsregnskaber, hvorimod

Lutimex ApS' nettoomsætning i regnskabet alene udgøres af

provisionsindtægter, hvorfor værdien af den samlede omsætning med brillestel

er uoplyst i dette selskabs årsregnskab.

Endelig har tilsynet - i relation til klagernes bemærkninger om, at den

nævnte tabel er uden betydning for undersøgelsens formål - understreget, at

det af udkastet til redegørelsen side 2 fremgår, at formålet er, at give en

beskrivelse af markedsstrukturen i optikbranchen, herunder at redegøre for

forsyningsforhold og struktur i såvel leverandør- som detailleddet . At

beskrive pris- og avanceforholdene i de enkelte omsætningsled samt at

redegøre for omkostnings- og indtjeningsforholdene i branchen. Samt at give

en sammenfattende karakteristik af konkurrenceforholdene på markedet for

briller og kontaktlinser . Det fremgår heraf, at undersøgelsen ikke er

begrænset til forhold, som alene har betydning forbrugerne.

Til det således foreliggende skal nævnet udtale:

I. En undersøgelse efter monopollovens § 19, stk. 2, der har som formål at

belyse konkurrenceforholdene i en branche, bør være loyal og objektiv.

Danmarks Optikerforening har kritiseret det lægelige grundlag i

redegørelsens kapitel 1.3 om befolkningens brillebehov og har herunder

henvist til forskellige sagkyndiges udtalelser. Nævnet kan ikke tage stilling

til uenigheden om disse spørgsmål, men finder, at der bør gives Danmarks

Optikerforening lejlighed til i dette afsnit at give udtryk for sit syn på

brillebehovet i tilslutning til Monopoltilsynets udredning.

Nævnet finder det uheldigt, at der på redegørelsens side 1, afsnit 4,

gives udtryk for en almindelig vurdering, der ikke fremtræder som en

konklusion af et fremlagt materiale. Bemærkningerne om betydningen af

tilknytningen til sundhedssektoren i 1. linie i afsnit 5 på samme side findes

ikke at have det fornødne saglige grundlag.

De foretagne prisundersøgelser, for hvilke der er redegjort på side 38 ff,

findes ikke at give fornøden basis for konklusionen på side 44 om forholdene

mellem priserne hos 2 navngivne firmaer, ej heller i den afsvækkede form,

hvori konklusionen fremtræder i tillægget til redegørelsen side 6. Nævnet har

herved navnlig lagt vægt på, at sammenligningen af de 2 firmaers priser

bygger på ganske få varenumre.

II. en brancheundersøgelse efter monopollovens § 19, stk. 2, har værdi ved

at belyse konkurrenceforholdene i branchen på grundlag af indsamlede

oplysninger. Et væsentligt spørgsmål er, i hvilket omfang der i undersøgelsen

kan og bør medtages fortrolige oplysninger.

Sammenstillinger af generel statistisk art, som de findes på redegørelsens

side 15, 25 og 27, rejser ingen problemer af fortrolighedsmæssig karakter.

Det samme gælder redegørelser for finansielle forbindelser, der efter

aktieselskabslovens § 28 a er tilgængelige for enhver interesseret, samt

oplysninger, der kan uddrages af offentliggjorte regnskaber. Diagrammerne på

redegørelsens side 29 og 30 findes derfor ikke at kunne kritiseres.

Bestemmelserne i årsregnskabslovens §§ 25, 43 og 49, der giver

virksomheder adgang til at udelade visse oplysninger af deres regnskaber, er

fastsat ud fra hensynet til at beskytte virksomheder, der befinder sig i en

situation, hvor de er særlig udsat for konkurrence. Bestemmelserne kan ikke

anses for at være bindende for Monopoltilsynets afgørelse efter monopolloven

af hvilke oplysninger, der bør medtages i en brancheundersøgelse.

Regnskabsmateriale, der efter årsregnskabsloven kan hemmeligholdes, bør dog

kun offentliggøres for navngivne virksomheder, hvor dette har væsentlig

betydning for undersøgelsens værdi. Tabellen på redegørelsens side 20 viser

omsætningstal specificeret på hovedgrupper for et antal importører, hvoraf

ingen har meget store markedsandele. Tabellen bør ud fra de ovennævnte

synspunkter kun offentliggøres i anonymiseret form. Derimod finder nævnet, at

det har betydning, at tabellerne på side 72-76, der bl.a. giver grundlag for

Monopoltilsynets formodning om, at de store kæder vinder markedsandele på

bekostning af de selvstændige forretninger , bringes i den angivne form.

III. Monopoltilsynet og Danmarks Optikerforening har et forskelligt syn

på, hvordan avancebegrebet i detailledet på briller bør fastlægges. Dette

skyldes den forskellige betydning, parterne tillægger undersøgelse og

vejledning, og dermed de omkostninger, der er forbundet med ydelsen af denne

service. Nævnet anser det ikke for nødvendigt at tage stilling til denne

uenighed, men finder, at der bør gives optikerne adgang til i forbindelse med

Monopoltilsynets redegørelse for dettes avancebegreb i samme afsnit at

fremstillet sit syn på spørgsmålet.

Herefter bestemmes:

Monopoltilsynets redegørelse vil kunne offentliggøres, såfremt den ændres

og tilpasses i overensstemmelse med bemærkningerne i denne kendelse.

Lignende dokumenter