Offentliggørelse af undersøgelser - fortrolige oplysninger (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Offentliggørelse af undersøgelser - fortrolige
oplysninger (* 1)
År 1987, den 23. januar, blev i sagen j.nr. 87-3118-2, Danmarks
Optikerforening, F. A. Thiele A/S, Brock & Michelsen A/S, J. G.
Filtenborg A/S, Lutimex ApS, Menrad Optik ApS og NOCO Brilleoptik A/S ctr.
Monopoltilsynet, afsagt sålydende
KENDELSE
I skrivelse af 11. september 1986 har Danmarks Optikerforening klaget over
en af Monopolrådet den 3. september 1986 truffen afgørelse om at
offentliggøre en redegørelse om markedet for briller og kontaktlinser.
Monopolrådets afgørelse er endvidere påklaget af F. A. Thiele A/S ved
skrivelse af 22. september 1986 og af Brock & Michelsen A/S, J. G.
Filtenborg A/S, Lutimex ApS, Menrad Optik ApS og NOCO Brilleoptik A/S ved
skrivelse af 10. oktober 1986.
Klagerne Danmarks Optikerforening har nedlagt følgende påstande:
A)Monopoltilsynet tilpligtes, forinden redegørelsen om markedet for
briller og kontaktlinser offentliggøres, at omarbejde redegørelsen således,
at der foretages en avanceberegning på grundlag af omkostningerne til
fremstillings- og servicevirksomhed, hvorhos følgende dele af redegørelsen
inden offentliggørelse ændres i overensstemmelse hermed eller udgår:
- Side 1, afsnit 4,
- Side 49-52 omfattende kapitel 4.7,
- Side 91, afsnit 2-4,
- Side 92, afsnit 3,
- Sammenfatningens pkt. 12,
- Kapitel 5 forsynes med en tilføjelse svarende til den tilføjelse
sammenfatningens pkt. 14 er blevet forsynet med.
B) Monopoltilsynet tilpligtes, forinden redegørelsen om markedet for
briller og kontaktlinser offentliggøres, at lade afsnit 1.3, side 8 til side
10 udgå, subsidiært at omarbejde konklusionen omkring arten af brillebehovet.
Læs alt
F. A. Thiele A/S' påstande falder i to dele:
1) Dels finder selskabet, at en række af de oplysninger, der findes i
redegørelsen vedrørende selskabets forhold, bør fjernes, da det efter
selskabets opfattelse drejer sig om oplysninger, der har karakter af at være
hemmelige eller fortrolige, og som Monopoltilsynet derfor ikke må
offentliggøre, jfr. monopollovens § 19, stk. 2, som affattet ved lov nr. 617
af 19. december 1984.
2) Dels ønsker selskabet, at dets krav om ændringer og/eller udeladelser
af en række af redegørelsens oplysninger, vurderinger eller konklusioner, som
selskabet finder enten fejlagtige eller misvisende, tages til følge.
Klagerne Brock & Michelsen A/S, J. G. Filtenborg A/S, Lutimex ApS,
Menrad Optik ApS og NOCO Brilleoptik A/S har nedlagt påstand om principalt,
at skemaet i rapportens side 20 udgår i sin helhed, subsidiært at skemaet
alene gengives i anonymiseret form.
Monopoltilsynet har påstået afgørelsen stadfæstet.
Sagen har været behandlet på nævnets møder den 10. november og 8. december
1986 samt 5. og 19. januar 1987. På det første møde var parterne bortset fra
F. A. Thiele A/S repræsenteret og udtalte sig.
Den påklagede afgørelse er indeholdt i sålydende skrivelser af 3. og 5.
september 1986 fra monopoltilsynet til Danmarks Optikerforening, F. A. Thiele
A/S, Brock & Michelsen A/S og Menrad Optik ApS. Høringsperioden for
redegørelsen om markedet for briller og kontaktlinser er nu afsluttet, og
direktoratet har efter en vurdering af de modtagne høringssvar udarbejdet et
endeligt forslag til redegørelsen. Dette har været forelagt for monopolrådet,
som på sit møde dags dato/den 3. september 1986, har besluttet, at
redegørelsen skal offentliggøres.
Af det vedlagte uddrag af referat til rådsmødet (bilag 1) fremgår det,
hvorledes direktoratet har vurderet foreningens/selskabets høringssvar, og af
bilag 2 fremgår, hvilke ændringer dette vil medføre i den endelige
redegørelse.
Redegørelsen vil herefter blive sendt til trykning den 24. september 1986,
hvorfor tilsynet skal anmode Danmarks Optikerforening/F. A. Thiele A/S/Brock
& Michelsen A/S/Menrad Optik ApS om inden denne dato at meddele, hvilke
af foreningens/selskabets tidligere fremsatte bemærkninger man eventuelt
ønsker optaget i et bilag til redegørelsen.
Tilsynet skal endelig gøre foreningen/selskabet opmærksom på, at
beslutningen om at offentliggøre redegørelsen i henhold til monopollovens §
18, stk. 1, jfr. stk. 7, kan indbringes for monopol-ankenævnet.
Og til J. C. Filtenborg, Lutimex ApS og NOCO Brilleoptik A/S:
Høringsperioden for redegørelsen om markedet for briller og kontaktlinser er
nu afsluttet, og direktoratet har efter en vurdering af de modtagne
høringssvar udarbejdet et endeligt forslag til redegørelsen. Dette har været
forelagt for monopolrådet, som på sit møde den 3. september 1986, har
besluttet, at redegørelsen skal offentliggøres.
Redegørelsen vil herefter blive sendt til trykning den 24. september 1986.
Tilsynet skal samtidig gøre opmærksom på, at beslutningen om at
offentliggøre redegørelsen i henhold til monopollovens § 18, stk. 1, jfr.
stk. 7, kan indbringes for monopol-ankenævnet.
I henhold til monopollovens § 1 påhviler det Monopoltilsynet at overvåge
udviklingen i konkurrenceforholdene med henblik på at hindre urimelige priser
og forretningsbetingelser samt at sikre de bedst mulige vilkår for den frie
erhvervsudøvelse, og som led i denne virksomhed er det bl.a. tilsynets opgave
at undersøge og redegøre for konkurrenceforholdene samt for pris- og
indtjeningsforholdene m.v. på forskellige markedsområder. Med henvisning
hertil traf Monopolrådet på sit møde den 4. september 1985 beslutning om, at
der skulle iværksættes en undersøgelse af markedet for briller og
kontaktlinser.
Rådet lagde herved bl.a. vægt på, at der er tale om et vareområde, som er
af væsentlig økonomisk betydning for store dele af befolkningen; tæt ved
halvdelen af befolkningen har briller eller kontaktlinser, og så godt som
alle over 45-50 år bruger læsebriller. Hertil kommer, at anskaffelse af
briller eller kontaktlinser sjældent er en engangsforanstaltning, idet
briller slides, og især læsesynet ændrer sig over tiden, hvorfor udskiftning
med nogle års mellemrum er det normale.
Tilsynet har tidligere foretaget undersøgelser på dette markedsområde. På
baggrund af en del klager foretog tilsynet således i slutningen af 1950erne
en undersøgelse af forholdene i optikbranchen og udsendte på denne baggrund
en redegørelse i 1960 (Meddelelser fra Monopoltilsynet, 1960, s. 21-29).
I 1980 offentliggjorde tilsynet på ny en redegørelse om struktur, priser
og indtjening i optikbranchen. Den var udarbejdet på baggrund af en
henvendelse fra Forbrugerrådet og efter et ønske fra optikbranchen om at få
belyst omkostningsstrukturen i branchen.
Formålet med 1985-undersøgelsen har været at give en beskrivelse af
markedsstrukturen i optikbranchen, herunder at redegøre for forsyningsforhold
og struktur i såvel leverandør- som detailleddet, samt at beskrive pris- og
avanceforholdene i de enkelte omsætningsled og at redegøre for omkostnings-
og indtjeningsforholdene i branchen.
Ud fra undersøgelsens samlede resultater er der i redegørelsen
afslutningsvis givet en sammenfattende karakteristik af konkurrenceforholdene
på markedet for briller og kontaktlinser.
Tilsynet har - i lighed med alle tidligere redegørelser af denne art -
valgt at følge den procedure, som er foreskrevet ved undersøgelser i henhold
til pris- og avancelovens § 5. Tilsynet har forud for iværksættelsen af
undersøgelsen ført forhandlinger om dens tilrettelæggelse og gennemførelse
med brancheorganisationerne Danske Optikgrossisters Forbund,
Kontaktlinseleverandørernes Forening, Dansk Urmager- og
Optiker-Centralforening og Danmarks Optikerforening samt med enkelte af de
største virksomheder fra såvel leverandør- som detailleddet.
I forbindelse med undersøgelsen er der indhentet oplysninger fra en
betydelig del af leverandørerne og fra et udvalg af detailbutikkerne.
Ved inspektørbesøg er der indsamlet oplysninger fra 34 leverandører, som
tilsammen repræsenterer en meget stor del af den samlede engrosomsætning med
briller og kontaktlinser.
Til belysning af forholdene i detailleddet har tilsynet anmodet optikere
og urmagere i 45 udvalgte byer/byområder om at besvare et spørgeskema.
Skemaet blev udsendt til i alt 294 forretninger i slutningen af oktober 1985.
Herudover har tilsynet ved inspektørbesøg indhentet oplysninger om
indkøbs- og udsalgspriser for en række nærmere angivne varer. Disse
oplysninger er indhentet fra en del af de forretninger, som fik tilsendt
spørgeskemaet. Til prisundersøgelsen udvalgte tilsynet samtlige
optikforretninger i 20 af de 45 byer. Udvalget bestod af 154 forretninger, og
prisoplysningerne blev indhentet i november/december 1985.
Endvidere har tilsynet i januar/februar 1986 foretaget en særlig
undersøgelse af det spild, der forekommer på brilleglas ved, at de enten går
i stykker under slibningen, eller at de ikke passer kunden og derfor må
leveres tilbage. Til belysning af dette forhold udsendte tilsynet et særligt
skema til 50 forretninger, som blev anmodet om gennem en måned at føre
regnskab med indkøb, salg og spild af glas. Disse skemaer er indhentet af
inspektører i februar/marts 1986.
Ud over de fra virksomhederne og brancheorganisationerne indhentede
oplysninger er der til udarbejdelse af redegørelsen anvendt materiale fra
Danmarks Statistik, resultater af offentliggjorte undersøgelser af
optikmarkedet i de andre nordiske lande samt oplysninger fra andre offentlige
myndigheder.
Klagerne Danmarks Optikerforening har bl.a. anført, at en ændring af
redegørelsen i overensstemmelse med de to påstande vil medføre et mere
nuanceret og retvisende billede af optikerbranchen. Påstand A skal forstås
som et krav om en egentlig omarbejdelse af redegørelsen, således at de reelle
omkostninger bliver belyst. Herefter må en del af de konklusioner der drages
- særligt om sammenligning til andre brancher - revideres.
Ad påstand A:
Monopoltilsynet har i redegørelsen konsekvent anvendt et forkert
varebegreb.
En optiker sælger ikke en kunde et brillestel og to stk. glas. Ved køb af
briller bør der foretages en undersøgelse og gives kunden en omhyggelig
vedledning. Der skal foretages en færdig produktion af glas og stel, for at
kunden får den brille, han kan bruge. Optikeren leverer således en samlet
problemløsning, bestående af serviceydelser, fremstillingsproces og
materialer.
Tilsvarende betragtninger gør sig gældende for salg af kontaktlinser.
En optikerforretning er således en blandet produktions-, handels, og
servicevirksomhed, og ikke en ren detailhandelsvirksomhed. Som konsekvens
heraf er det misvisende at anvende det for rene detailhandelsvirksomheder
gældende avancebegreb - forskellen mellem indkøbspris på varen og
udsalgsprisen - på optikerbranchen. Det korrekte avancebegreb for
optikerbranchen må under hensyntagen til optikerbranchens ovenfor beskrevne
ydelse opgøres på samme måde som i en produktionsvirksomhed, d.v.s. som
omsætning med fradrag af variable omkostninger i form af vareforbrug og
tidsforbrug til ydelsens fremstilling.
Monopoltilsynet forkaster i redegørelsen resultatet af en foretagen
undersøgelse af tidsforbruget. I stedet henvises til et skønnet tidsforbrug i
en af Danmarks Optikerforening for adskillige år siden udsendt håndbog. Det
fremgår dog tydeligt af håndbogen, at beregningerne er behæftet med
usikkerhed, og at flere oplysninger bør indhentes.
På basis af en opdeling af salget af et par briller i de mange enkelte
arbejdsprocesser, der er nødvendige for at gennemføre salget, ville det være
muligt at foretage et egentlig tidsstudium. Resultatet af en sådan
undersøgelse kunne bruges til at beregne en retvisende avance.
De konklusioner, Monopoltilsynet fremsætter om optikerbranchens avance, og
de sammenligninger, der drages imellem optikerbranchen og den øvrige
detailbranche, er som følge af det anførte misvisende. Det forkerte
avancebegreb er særligt indeholdt i de i påstand A anførte afsnit. På side 1
i afsnit 4, stk. 1, fastslås det indledningsvis, at branchen er et
højavanceområde sammenlignet med andre dele af detailhandelen. Dette er en
ubegrundet og for branchen skadelig udtalelse.
I kapitel 4, afsnit 7, opereres der konsekvent med det forkerte og påtalte
avancebegreb, uden at der samtidig gøres et forsøg på at redegøre for, at den
opgjorte avance i vidt omfang skal dække omkostninger ved fremstillings- og
servicevirksomhed.
Konklusionen, side 91 er, som det fremgår af det ovenfor anførte,
vildledende og skadelig for branchen.
Konklusionen, side 92, afsnit 3, vedrørende tidsforbrugundersøgelsen, er
ikke rimelig, når Monopoltilsynet ikke har forsøgt at foretage et egentlig
tidsstudium.
Sammenfatningens pkt. 12 må udgå som en konsekvens af det ovenfor anførte.
Det er klagernes opfattelse, at den gennemskuelighed, som Monopoltilsynet
ønsker at skabe for forbrugerne, ikke bliver skabt ved, at forbrugerne bliver
vildledt med hensyn til avanceforholdene.
Redegørelsens kapitel 5 indeholder en objektiv oversigt over
prisstrukturen, og klagerne skal, da der ikke drages nogen egentlige
konklusioner, undlade at protestere imod selve dette afsnit. Det må
imidlertid kræves, at afsnittet forsynes med en tilføjelse, hvori der
redegøres for, at optikernes bruttoavance anvendes til dækning af de ovenfor
omhandlede fremstillings- og serviceomkostninger.
Ad påstand B:
Til støtte for påstanden om, at redegørelsens afsnit 1.3 bør udgå,
subsidiært omarbejdes, gør klagerne gældende, at befolkningens brillebehov er
af en væsentlig anden størrelsesorden end den, tilsynet angiver. De
videnskabelige undersøgelser, som tilsynet henviser til som dokumentation
for, at en meget væsentlig del af befolkningen har ensartet refraktion på
øjnene og derfor vil kunne anvende de såkaldte færdigbriller som læsebriller,
findes uegnede til at belyse spørgsmålet, fordi de ikke er repræsentative.
Andre undersøgelser kan fremdrages, som viser, at en del af den danske
befolkning går med et uopdaget korrektionsbehov, og at en betydelig del af
brillebehovet ikke kan dækkes ved selvbetjenings-færdigbriller.
Monopoltilsynet har til det af klagerne Danmarks Optikerforening anførte
bl.a. bemærket, at tilsynet er af den opfattelse, at de nedlagte påstande
nævnt under såvel punkt A og B og de til støtte herfor fremførte anbringender
i det hele vedrører forhold, der ikke kan karakteriseres som hemmelige eller
fortrolige - hvilket heller ikke er hævdet af klagerne - og som følge deraf
ikke ses omfattet af undtagelsesbestemmelsen i monopollovens § 19, stk. 2.
Tilsynet må derfor finde, at de af advokaten nedlagte påstande må afvises
under henvisning hertil. Til de to påstande bemærker tilsynet i øvrigt:
Ad påstand A:
Tilsynet har i redegørelsen oplyst, hvad der forstås ved bruttoavance, og
begrebet er anvendt i overensstemmelse med sædvanlig praksis. Der er
endvidere flere steder omtalt, hvilke typer af omkostninger der skal afholdes
af den konstaterede bruttoavance. Tilsynet har ikke fundet det muligt at
foretage egentlige beregninger af de omkostninger, der medgår til de
produktions- og servicemæssige ydelser, som optikerne præsterer, bl.a. som
følge af, at de foreliggende oplysninger om omkostningsforhold og tidsforbrug
ved de enkelte funktioner ikke muliggør sådanne beregninger.
Tilsynet må afvise kravet om, at der foretages en avanceberegning på
grundlag af omkostningerne til fremstillings- og servicevirksomhed og må
ligeledes afvise at inddrage en sådan avanceberegning ved sammenligning med
andre brancher.
Ad påstand B:
Afsnit 1.3 i redegørelsen er udarbejdet dels på grundlag af de statistiske
resultater, der fremgår af videnskabelige artikler, der beskriver
refraktionsforholdene i befolkningen, dels på de lægelige konklusioner, der
kan drages heraf med hensyn til befolkningens brillebehov - det, der i tabel
1.1 i redegørelsen er betegnet indiceret, tvingende brillebehov . Såvel disse
måleresultater - der er gennemført med anvendelse af metoder, der er standard
ved øjenundersøgelser, og som fortsat anvendes - som de lægelige
konklusioner, der er draget heraf, har en sådan karakter, at der ikke
foreligger den i klagerens ankeindlæg nævnte videnskabelige tvivl .
Tilsynets vurdering af befolkningens brillebehov er således foretaget på
grundlag af et omfattende materiale, der dækker synsforholdene i hele
befolkningen.
Derimod har de specialundersøgelser, der har været fremdraget under sagen,
været anvendt til at dokumentere forholdene omkring to spørgsmål: dels
hyppigheden af ens refraktion på begge øjne i befolkningen, dels spørgsmålet
om nytten af tonede glas.
Det af klagerne fremlagte materiale ses ikke at anfægte holdbarheden i de
synspunkter, tilsynet har fremført i redegørelsen vedrørende disse forhold og
findes i øvrigt uden relevans for de pågældende spørgsmål.
Klagerne F. A. Thiele A/S har til støtte for deres påstand bl.a. anført
følgende:
Ad påstand 1:
I to tilfælde er der efter klagernes opfattelse tale om offentliggørelse
af hemmelige eller fortrolige oplysninger.
Oplysningerne om virksomhedens finansielle forbindelser med NOCO
Brilleoptik A/S ønskes udeladt af redegørelsen, idet der bl.a. henvises til
den lighed, der er mellem den foreliggende sag og ankesagen vedrørende Glud
& Marstrand og dette selskabs finansielle forbindelser til Lego System
A/S (jfr. Monopol-ankenævnets kendelse af 20. december 1985, gengivet i
Monopoltilsynets Meddelelser: Kendelser og domme 1985, nr. 4, side 210-215).
Endvidere ønsker klagerne redegørelsens oplysninger om selskabets
regnskabstal, herunder omsætningstal m.v. udeladt.
Til støtte herfor henvises bl.a. til, at de regnskaber, F. A. Thiele A/S
(moderselskabet) tilstiller Aktieselskabs-registeret, ikke indeholder
oplysninger om selskabets omsætning, men alene om, hvor stor selskabets
bruttofortjeneste er, idet virksomheden har benyttet sig af bestemmelsen i
årsregnskabslovens § 25 til - af konkurrencemæssige hensyn - at sammendrage
forskellige poster i selskabets resultatopgørelse.
Ad påstand 2:
Klagernes indvendinger retter sig særligt mod de sammenligninger, der er
foretaget i redegørelsen, mellem klagernes priser og priserne i andre
optikforretninger.
Den omformulering af bemærkningerne herom, der er sket i det endelige
udkast, findes ikke tilfredsstillende, og konklusionen kræves fortsat
udeladt. Det anføres direkte i redegørelsen, at der er visse vanskeligheder
med at foretage prissammenligninger , men når der er det, bør man ikke i et
materiale, der skal offentliggøres, drage konklusioner, der kan virke til
skade for firma F. A. Thiele A/S. Materialet, der ligger til grund for
konklusionen, er så tyndt og fyldt med fejl, at det videnskabeligt ikke kan
danne grundlag for nogen som helst konklusion.
Specielt med hensyn til sammenligningen med Synoptik-priser anføres det,
at denne kun omfatter 3 varenumre brilleglas, der er sammenlignelige. Heraf
udviser de to tilfælde, at klagerne har højere priser end Synoptik, og i et
tilfælde det omvendte. Af dette drager man konklusionen, at F. A. Thiele A/S
har de højeste udsalgspriser.
I en optikerforretning findes der i hundredvis af varenumre. Varerne er
oftest ikke sammenlignelige, og det findes derfor videnskabeligt fuldstændig
uacceptabelt at foretage sammenligninger og drage konklusioner på et
grundlag, som det i redegørelsen foreliggende.
For så vidt angår brillestel er der i redegørelsen søgt oplyst priser på
13 forskellige brillestel, hvoraf F. A. Thiele A/S kun fører de 4.
Sammenligninger på dette grundlag berettiger ej heller til nogen konklusion.
Foruden kritikken af prissammenligningen anfører selskabet, at det ikke er
korrekt at omtale F. A. Thiele A/S som en egentlig kædeforretning.
Monopoltilsynet har til det af klagerne F. A. Thiele A/S anførte bl.a.
bemærket følgende:
Ad påstand 1:
Tilsynet lægger afgørende vægt på, at oplysninger om finansielle
forbindelser mellem de virksomheder, der findes på det enkelte marked, og som
kan øve indflydelse på konkurrenceforholdene, fremgår af de redegørelser,
tilsynet udarbejder, og som bl.a. har til formål at give en fyldestgørende
kortlægning og beskrivelse af struktur- og konkurrenceforholdene i de enkelte
brancher.
De pågældende oplysninger om finansielle forbindelser mellem F. A. Thiele
A/S og NOCO Brilleoptik A/S kan ikke betragtes som hemmelige eller fortrolige
i monopollovens forstand, idet oplysningerne fremgår umiddelbart af de
regnskaber, selskaberne indsender til Aktieselskabs-registeret.
Koncernregnskabet for F. A. Thiele A/S viser, at Nordisk Optik Compagni A/S
indgår som et datterselskab i koncernen med angivelse af, hvor stor
moderselskabets kapitalandel i selskabet udgør, og i regnskabet for NOCO
Brilleoptik A/S anføres det, at selskabets aktiekapitaler er 100 pct. ejet af
Nordisk Optik Compagni A/S.
Med hensyn til offentliggørelse af de regnskabsmæssige oplysninger finder
tilsynet det af afgørende betydning ved beskrivelsen af strukturforholdene at
kunne offentliggøre nøjagtige tal for størrelsesforholdene på de
virksomheder, der må antages at have betydning for markeds- og
konkurrenceforholdene i de enkelte brancher. Selskabet er den næststørste
udbyder på detailmarkedet for briller og kontaktlinser og væsentlig større
end den tredjestørste udbyder, hvorfor oplysninger om selskabets omsætning
har betydelig interesse for en kortlæggelse af strukturforholdene i branchen.
Det er i denne forbindelse tilsynets opfattelse, at monopollovens § 19,
stk. 2, fastlægger, hvad der kan offentliggøres af undersøgelsesresultater,
og at årsregnskabslovens § 25 ikke umiddelbart kan forstås som en
indskrænkning i denne offentliggørelsesadgang. Tilsynet har hverken i
årsregnskabslovens tekst eller i bemærkningerne hertil kunnet finde
holdepunkter for, at der skulle være tale om forretningshemmeligheder, og
tilsynet finder endvidere, at offentliggørelsesadgangen efter monopolloven må
afgrænses efter andre kriterier end dem, der er anvendt i årsregnskabsloven.
Ad påstand 2:
Vedrørende kritikken af de foretagne sammenligninger af priser, avancer og
indtjening må det understreges, at der her er tale om gengivelse af de
faktiske konstaterede forhold, og hvad angår priserne er sammenligningerne
foretaget for identiske produkter, hvilket helt svarer til de
sammenligninger, forbrugerne - hvis de forhører sig i flere forretninger -
kan foretage forud for anskaffelse af briller og kontaktlinser.
Monopoltilsynet har derfor måttet afvise, at de foretagne sammenligninger
skulle være misvisende eller vildledende.
Tilsynet er i øvrigt af den opfattelse, at alle disse klagepunkter ikke er
omfattet af undtagelsesbestemmelsen i monopollovens § 19, stk. 2, og derfor
må afvises med henvisning hertil.
Tilsynet vil i overensstemmelse med sædvanlig praksis i forbindelse med
offentliggørelse af redegørelser give selskabet mulighed for, at de
udtalelser, selskabet er fremkommet med i forbindelse med den lovbestemte
høringsprocedure, vil kunne offentliggøres i et særligt bilag sammen med
redegørelsen i det omfang, selskabet har ønske herom.
Klagerne Brock & Michelsen A/S, J. C. Filtenborg A/S, Lutimex ApS,
Menrad Optik ApS og NOCO Brilleoptik A/S, har til støtte for deres påstand
bl.a. anført følgende:
Undersøgelsens formål er at give et billede af markedsstrukturen samt at
beskrive pris- og avanceforholdene på markedet for briller og kontaktlinser.
En nærmere vurdering af sammensætningen af den enkelte virksomheds omsætning
ligger således uden for rapportens formål. I denne forbindelse henvises til
undersøgelsens præambel, der netop angiver, at det er hensynet til
forbrugeren, der ligger til grund for undersøgelsen, dels på grund af den
store økonomiske betydning for forbrugeren og dels på grund af den
tilsyneladende blåstempling af branchen, der er sket gennem tilknytningen til
sundhedssektoren.
Såfremt rapporten offentliggøres i den foreliggende form, vil de enkelte
leverandørers konkurrencemæssige situation blive afdækket.
Omsætningen og dennes sammensætning er ubestrideligt af væsentlig
betydning for den enkelte virksomhed. Dette synspunkt understøttes bl.a. af
årsregnskabslovens § 25, der netop for visse selskaber angiver, at den
konkurrencemæssige situation kan medføre, at alene bruttoavancen
offentliggøres. I henhold til forarbejderne foreligger denne
konkurrencemæssige situation f.eks. når der er tale om et begrænset
varesortiment (eller et sortiment med enkelte væsentlige varenumre) eller når
der er tale om en begrænset kundekreds (eller får store kunder).
Tilsvarende fremgår det af årsregnskabslovens § 49, stk. 2, at
nettoomsætningens fordeling på aktiviteter kan udelades, netop hvis
offentliggørelsen kan volde skade for selskabet.
Der henvises i den forbindelse til ændringen af monopollovens § 19 ved lov
nr. 617 af 19. december 1984, hvor der skete en præcisering af, at fortrolige
og hemmelige oplysninger ikke må offentliggøres.
For så vidt man måtte finde, at oplysningerne om omsætningen er afgørende
for undersøgelsens formål, begæres oplysningerne bragt i anonymiseret form.
Angivelsen af navne er uden betydning for forbrugerne, men vil alene være
interessant for konkurrerende virksomheder.
Monopoltilsynet har til det af klagerne, Brock & Michelsen A/S, J. C.
Filtenborg A/S, Lutimex ApS, Menrad Optik ApS og NOCO Brilleoptik A/S,
anførte bl.a. bemærket følgende:
Tilsynet finder det af afgørende betydning ved beskrivelsen af
strukturforholdene at kunne offentliggøre nøjagtige tal for
størrelsesforholdene på de virksomheder, der må antages at have betydning for
markeds- og konkurrenceforholdene i de enkelte brancher.
De fem selskaber, der står bag klagen, forhandler alle brillestel og har
tilsammen en markedsandel på dette delmarked på omkring 42 pct., og de
tilhører alle markedets 6 største udbydere. Tre af selskaberne - J. C.
Filtenborg A/S, Brock & Michelsen A/S og NOCO Brilleoptik A/S -
forhandler endvidere brilleglas og har tilsammen en markedsandel på ca. 53
pct. af dette delmarked samtidig med, at de alle er blandt de 6 største
udbydere. Oplysningerne om selskabernes omsætning er derfor en væsentlig
forudsætning for at give en dækkende kortlægning af strukturforholdene i
branchen.
Det er i denne forbindelse tilsynets opfattelse, at monopollovens § 19,
stk. 2, fastlægger, hvad der kan offentliggøres af undersøgelsesresultater,
og at årsregnskabslovens §§ 25 og 49 ikke umiddelbart kan forstås som en
indskrænkning i denne offentliggørelsesadgang. Tilsynet har hverken i
årsregnskabslovens tekst eller i bemærkningerne til lovforslaget kunne finde
holdepunkter for, at de nævnte oplysninger kan anses for
forretningshemmeligheder, og tilsynet finder endvidere, at
offentliggørelsesadgangen efter monopolloven må afgrænses efter andre
kriterier end dem, der er anvendt i årsregnskabsloven.
For så vidt angår årsregnskabslovens anvendelse af udtrykket særlige
konkurrencemæssige hensyn hvorved er tilsigtet en beskyttelse af selskaberne
mod den skadevirkning, der kan opstå, såfremt konkurrerende virksomheder får
adgang til oplysninger om forretningernes omfang m.v., bemærker tilsynet, at
formålet med tilsynets undersøgelsesvirksomhed bl.a. er at skabe den størst
mulige gennemsigtighed på markedet, og at en sådan gennemsigtighed ifølge
sagens natur vil kunne øve indflydelse på de enkelte virksomheders økonomiske
stilling i konkurrencen med andre virksomheder. Men da de øvrige virksomheder
er underlagt samme krav om offentlighed omkring deres økonomiske forhold
(omsætning og markedsandel), og da formålet med den større gennemsigtighed er
at skabe en mere aktiv konkurrencesituation på markedet, skal der helt
usædvanlige omstændigheder til, for at hensynet i årsregnskabsloven kan
tillægges afgørende vægt sammenlignet med de hensyn, der ønskes tilgodeset i
henhold til monopolloven. Som det fremgår af selskabernes ankeskrivelse har
klagerne ikke påberåbt sig sådanne særlige omstændigheder.
Endvidere har tilsynet gjort opmærksom på, at kun to af de omhandlede
selskaber - Menrad Optik ApS og NOCO Brilleoptik A/S - har benyttet sig af
bestemmelsen i årsregnskabslovens § 25 og alene anført bruttofortjenesten i
årsregnskabet. To andre af klagerne - J. C. Filtenborg A/S og Brock &
Michelsen A/S - angiver nettoomsætningen i deres årsregnskaber, hvorimod
Lutimex ApS' nettoomsætning i regnskabet alene udgøres af
provisionsindtægter, hvorfor værdien af den samlede omsætning med brillestel
er uoplyst i dette selskabs årsregnskab.
Endelig har tilsynet - i relation til klagernes bemærkninger om, at den
nævnte tabel er uden betydning for undersøgelsens formål - understreget, at
det af udkastet til redegørelsen side 2 fremgår, at formålet er, at give en
beskrivelse af markedsstrukturen i optikbranchen, herunder at redegøre for
forsyningsforhold og struktur i såvel leverandør- som detailleddet . At
beskrive pris- og avanceforholdene i de enkelte omsætningsled samt at
redegøre for omkostnings- og indtjeningsforholdene i branchen. Samt at give
en sammenfattende karakteristik af konkurrenceforholdene på markedet for
briller og kontaktlinser . Det fremgår heraf, at undersøgelsen ikke er
begrænset til forhold, som alene har betydning forbrugerne.
Til det således foreliggende skal nævnet udtale:
I. En undersøgelse efter monopollovens § 19, stk. 2, der har som formål at
belyse konkurrenceforholdene i en branche, bør være loyal og objektiv.
Danmarks Optikerforening har kritiseret det lægelige grundlag i
redegørelsens kapitel 1.3 om befolkningens brillebehov og har herunder
henvist til forskellige sagkyndiges udtalelser. Nævnet kan ikke tage stilling
til uenigheden om disse spørgsmål, men finder, at der bør gives Danmarks
Optikerforening lejlighed til i dette afsnit at give udtryk for sit syn på
brillebehovet i tilslutning til Monopoltilsynets udredning.
Nævnet finder det uheldigt, at der på redegørelsens side 1, afsnit 4,
gives udtryk for en almindelig vurdering, der ikke fremtræder som en
konklusion af et fremlagt materiale. Bemærkningerne om betydningen af
tilknytningen til sundhedssektoren i 1. linie i afsnit 5 på samme side findes
ikke at have det fornødne saglige grundlag.
De foretagne prisundersøgelser, for hvilke der er redegjort på side 38 ff,
findes ikke at give fornøden basis for konklusionen på side 44 om forholdene
mellem priserne hos 2 navngivne firmaer, ej heller i den afsvækkede form,
hvori konklusionen fremtræder i tillægget til redegørelsen side 6. Nævnet har
herved navnlig lagt vægt på, at sammenligningen af de 2 firmaers priser
bygger på ganske få varenumre.
II. en brancheundersøgelse efter monopollovens § 19, stk. 2, har værdi ved
at belyse konkurrenceforholdene i branchen på grundlag af indsamlede
oplysninger. Et væsentligt spørgsmål er, i hvilket omfang der i undersøgelsen
kan og bør medtages fortrolige oplysninger.
Sammenstillinger af generel statistisk art, som de findes på redegørelsens
side 15, 25 og 27, rejser ingen problemer af fortrolighedsmæssig karakter.
Det samme gælder redegørelser for finansielle forbindelser, der efter
aktieselskabslovens § 28 a er tilgængelige for enhver interesseret, samt
oplysninger, der kan uddrages af offentliggjorte regnskaber. Diagrammerne på
redegørelsens side 29 og 30 findes derfor ikke at kunne kritiseres.
Bestemmelserne i årsregnskabslovens §§ 25, 43 og 49, der giver
virksomheder adgang til at udelade visse oplysninger af deres regnskaber, er
fastsat ud fra hensynet til at beskytte virksomheder, der befinder sig i en
situation, hvor de er særlig udsat for konkurrence. Bestemmelserne kan ikke
anses for at være bindende for Monopoltilsynets afgørelse efter monopolloven
af hvilke oplysninger, der bør medtages i en brancheundersøgelse.
Regnskabsmateriale, der efter årsregnskabsloven kan hemmeligholdes, bør dog
kun offentliggøres for navngivne virksomheder, hvor dette har væsentlig
betydning for undersøgelsens værdi. Tabellen på redegørelsens side 20 viser
omsætningstal specificeret på hovedgrupper for et antal importører, hvoraf
ingen har meget store markedsandele. Tabellen bør ud fra de ovennævnte
synspunkter kun offentliggøres i anonymiseret form. Derimod finder nævnet, at
det har betydning, at tabellerne på side 72-76, der bl.a. giver grundlag for
Monopoltilsynets formodning om, at de store kæder vinder markedsandele på
bekostning af de selvstændige forretninger , bringes i den angivne form.
III. Monopoltilsynet og Danmarks Optikerforening har et forskelligt syn
på, hvordan avancebegrebet i detailledet på briller bør fastlægges. Dette
skyldes den forskellige betydning, parterne tillægger undersøgelse og
vejledning, og dermed de omkostninger, der er forbundet med ydelsen af denne
service. Nævnet anser det ikke for nødvendigt at tage stilling til denne
uenighed, men finder, at der bør gives optikerne adgang til i forbindelse med
Monopoltilsynets redegørelse for dettes avancebegreb i samme afsnit at
fremstillet sit syn på spørgsmålet.
Herefter bestemmes:
Monopoltilsynets redegørelse vil kunne offentliggøres, såfremt den ændres
og tilpasses i overensstemmelse med bemærkningerne i denne kendelse.
Lignende dokumenter
- Moms - synsprøveudstyr - afvisning SKM-databasen · 23. november 2021
- Forhøjelse af momstilsvar – Ikke godkendt delvist fradrag vedr. køb af synsprøveudstyr SKM-databasen · 2. februar 2022
- Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 168.879 kr. for perioden fra den 1. oktober 2016 til den 30. september 2019 Landsskatteretten · 21. februar 2022
- Krav som følge af fejlagtig opkrævning af låneydelser for op-hørt abonnement på kontaktlinser. Indsigelse om, at opkræ-vede morarenter og rykkergebyrer ikke… — Nordea Finans Danmark A/S Det finansielle ankenævn · 31. maj 2024
- Momsfritagelse - analyse af bevægeapparatet SKM-databasen · 26. marts 2026
- Beføjelse til at indkræve regnskabsoplysninger (* 1) Retsinformation · 24. september 1997