Spring til indhold

Retsinformation

Befordringsfradrag - bil til rådighed.(* 1)

KEN nr 18008 af 21/11/1990Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Befordringsfradrag - bil til rådighed.(* 1)

Landsskatteretten genoptog efter anmodning en ved kendelse af 16. januar

1990 afgjort klagesag for indkomståret 1987. Ved afgørelsen blev statueret,

at klagerens nettofradrag for befordringsudgifter var 0, idet værdi af privat

kørsel i arbejdsgiverens bil var anset for lig det klageren tilkommende

befordringsfradrag for samme kørsel.

Det var oplyst, at klageren, der var blikkenslager, havde arbejdsgiverens

værkstedsvogn til rådighed til arbejdskørsel. Vognen var en Mazda 2200 Diesel

kassevogn på gule nummerplader. Den havde lukket bagrum med rude i bagklappen

og skydedør i siden. Bagrummet var indrettet som reservedelslager med hylder

i siderne, og der var stationært omfangsrige og tunge materialer og værktøj i

bagrummet. Endvidere medbragtes rør på taget. Vognen måtte ikke benyttes til

privat kørsel, bl.a. fordi privat benyttelse ikke var tilladt efter told- og

afgiftsbestemmelserne.

Klageren havde vognen med hjem hver dag, fordi han var stedfortræder for

mesteren og havde tilkaldevagter, samt fordi det var mest hensigtsmæssigt. I

1987 havde han i 142 dage indfundet sig på værkstedet, og i disse tilfælde

var han kørt direkte hjemmefra til værkstedet.

Klageren nedlagde påstand om godkendelse af befordringsfradrag efter

ligningslovens § 9 C med 142 dage a 61,50 kr., eller 8.669 kr., uden

modregning for værdi af privat kørsel. Påstanden begrundedes med, at kørslen

mellem bopælen og arbejdsgiverens plads i de 142 dage ifølge sagens natur

ikke var privatkørsel, idet der ikke måtte køres privat med vognen, og idet

denne i øvrigt var uegnet til privatkørsel. Til den private kørsel havde

klageren egen personbil.

Klageren anførte endvidere, at hans forhold ikke var sammenlignelige med

Landsskatterettens kendelse af 18. marts 1988 i sagen 1988-3-143,

offentliggjort i Skat 1988, nr. 6, side 348, idet han kørte direkte fra

bopælen til arbejdsgiverens plads.

I den nævnte sag statuerede Landsskatteretten, at en tankbilchauffør, der

Læs alt

havde tankbilen parkeret ved sin bolig om natten og kørte direkte til/fra

kunder og i løbet af dagen indfandt sig på arbejdsgiverens depot, var

skattepligtig af fri kørsel i arbejdsgiverens tankbil mellem hjemmet og

depotet. Værdien heraf var anset for passende at kunne fastsættes til samme

beløb som det befordringsfradrag, den pågældende var berettiget til efter

bestemmelserne i ligningslovens § 9 C.

Udgiften til kørsel mellem klagerens sædvanlige bopæl og arbejdspladsen er

en privat udgift, som i henhold til den specielle hjemmel i ligningslovens §

9 C kan fradrages ved indkomstopgørelsen.

Landsskatteretten fandt, at den kørsel, der svarede til afstanden mellem

klagerens bopæl og arbejdspladsen tur/retur måtte anses for privatkørsel,

hvadenten kørslen foretoges direkte eller med foretagelse af ærinder

undervejs. Værdien af denne private kørsel er, jf. statsskattelovens § 4 b,

skattepligtig indkomst.

Da arbejdsgiverbilen var en decideret værkstedsvogn, fandt

Landsskatteretten med tiltrædelse af Told- og Skattestyrelsen, at værdien af

den private kørsel kunne indskrænkes til at fastsættes til samme beløb som et

beregnet fradrag efter ligningslovens § 9 C, således at ansættelsen af de to

poster var skattemæssig neutral.

Den tidligere afsagte kendelse blev herefter fastholdt.

LV 1989, U 1.6, jf. D 1.7.5.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter