Spring til indhold

Retsinformation

Aktindsigt i forpagtningsaftaler

UDT nr 11286 af 17/11/1988UdtalelseJustitsministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Aktindsigt i forpagtningsaftaler

Vedrørende j.nr. 5. kontor D 88-1107-48.

I skrivelse af 8. september 1988 har Miljøministeriet anmodet

Justitsministeriet om en udtalelse om, hvorvidt nogle nærmere angivne

oplysninger i en forpagtningsaftale, som Skov- og Naturstyrelsen har indgået

for en af statens ejendomme, er undergivet aktindsigt.

Det fremgår af sagen, at Skov- og Naturstyrelsen har givet aktindsigt i

den indgåede kontrakt, men har undtaget forskellige økonomiske oplysninger.

Det gælder oplysninger om forpagtningsafgifter ved den forpagtede ejendom og

om den krævede garantikapital. Oplysningerne er undtaget fra aktindsigt under

henvisning til, at de vedrører forpagterens private økonomi, samt til, at det

vil forringe styrelsens stilling i fremtidige forhandlingssituationer ved

bortforpagtning af den omhandlede ejendom, såfremt de nævnte oplysninger blev

undergivet aktindsigt.

I den anledning skal Justitsministeriet udtale følgende:

1. Efter offentlighedslovens § 4, stk. 1, kan enhver med de undtagelser,

der er nævnt i lovens §§ 7-14, forlange at blive gjort bekendt med

dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed som

led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed.

2. Efter offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1, omfatter retten til

aktindsigt ikke oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske

forhold. Undtagelsesbestemmelsen omfatter oplysninger, som efter en generel

vurdring må siges at angå »privatlivets fred«, det vil sige

oplysninger, som med rimelig grund kan forlanges unddraget offentligheden,

jf. Justitsministeriets vejledning om lov om offentlighed i forvaltningen

pkt. 42. Oplysninger om størrelsen af en persons samlede indtægts- og

formueforhold vil således være omfattet af bestemmelsen, medens oplysninger,

der alene angår dele af den pågældendes økonomiske forhold og som har

tilknytning til en offentlig ydelse eller et offentligt kontraktsforhold, i

almindelighed ikke vil være omfattet.

Læs alt

I bemærkningerne til den nye offentlighedslov er der blandt andet anført

følgende om bestemmelsen, jf. Folketingstidende 1985/86, tillæg A, sp. 226:

»Udtrykket »private« er foretrukket fremfor udtrykket

»personlige«, der anvendes i den tilsvarende bestemmelse i den

gældende lov. Denne ændring har til formål at fastslå, at udgangspunktet for

afgrænsningen af, hvilke oplysninger der kan anses for omfattet af

undtagelsesbestemmelsen, navnlig må søges i en vurdring af, hvorvidt

oplysningerne kan betegnes som »følsomme«, det vil sige er af en

sådan karakter, at de efter den almindelige opfattelse i samfundet bør kunne

forlanges unddraget offentlighedens kendskab. Den ændrede formulering

indebærer en vis indskrænkning af undtagelsesbestemmelsens anvendelsesområde.

Undtagelsesadgangen er principielt knyttet til en generel vurdering af

oplysningernes karakter. Det er lige så lidt som efter den gældende lov en

forudsætning for bestemmelsens anvendelse, at hemmeligholdelse i det konkrete

tilfælde må anses for påkrævet.'

På den baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at oplysninger, der

alene angår anslåede vedligeholdelsesudgifter, som påhviler en forpagter af

en af statens ejendomme, størrelsen af forpagtningsafgiften, bankgarantiens

størrelse og lignende ikke kan undtages fra aktindsigt efter

offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1.

3. Efter offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2, omfatter adgangen til

aktindsigt ikke dokumenter, der indeholder oplysninger om tekniske

indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold

eller lignende for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den

person, oplysningen angår, at begæringen ikke imødekommes.

Bestemmelsen er kun anvendelig, hvis indrømmelse af aktindsigt efter en

konkret vurdring må antages at indebære en nærliggende risiko for, at der

påføres den pågældende person skade, navnlig et økonomisk tab af nogen

betydning, jf. Folketingstidende 1984/85, tillæg B, sp. 3088 f.

Der er således efter offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2, kun hjemmel

til at undtage oplysninger af den nævnte karakter fra aktindsigt for at

beskytte en persons eller virksomheds interesser, når oplysningerne afslører

sådanne oplysninger om den forpagtede ejendoms generelle drifts- eller

forretningsforhold, at der må antages at være en nærliggende risiko for, at

der påføres den pågældende en ikke ubetydelig økonomisk skade. Oplysninger om

enkelte kontraktsforhold, hvor kun det aftalte vederlag

(forpagtningsafgiften), samt generelle vedligeholdelsesudgifter og den

krævede bankgaranti fremgår, vil derimod ikke i almindelighed kunne undtages

efter denne bestemmelse, jf. Folketingets Ombudsmands beretning 1979, side

294.

I tilfælde, hvor der kan være begrundet tvivl om, hvorvidt en begæring om

aktindsigt bør afslås efter bestemmelsen i § 12, stk. 1, nr. 2, vil det være

nærliggende at indhente en udtalelse fra den, oplysningen vedrører for at få

belyst risikoen for, at aktindsigt vil påføre virksomheden tab. En sådan

udtalelse er ikke bindende for myndigheden, der må træffe afgørelse ud fra en

selv stændig afvejning, jf. Justitsministeriets vejledning til lov om

offentlighed i forvaltningen, pkt. 42.

4. Retten til aktindsigt kan endvidere begrænses i det omfang, det er

nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til det offentliges

økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges

forretningsvirksomhed, jf. offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 5. Om

baggrunden for bestemmelsen anføres i offentlighedskommissionens betænkning

nr. 325 af 1963, side 63, blandt andet følgende:

»Hvor staten og kommunerne udøver forretningsmæssige eller anden

økonomisk virksomhed, medfører hensyn til det offentliges økonomi og navnlig

dets stiling som part i kontraktsforhold, at der må gives sådan virksomhed en

vis beskyttelse mod offentlighed. ..... Der må således være en vis

begrænsning af offentlighedsprincippet, f.eks. med hensyn til afgivne tilbud,

køb og salg af fast ejendom og løsøre til brug for de almindelige

forvaltningsmyndigheder, optagelse af lån m.v.«

Tilsvarende synspunkter er anført i betænknng nr. 857/1978 om

offentlighedslovens revision, side 284 f. For så vidt angår sager om det

offentliges indgåelse af kontraktsforhold, må det antages, at aktindsigt kan

nægtes efter § 13, stk. 1, nr. 5, hvis en imødekommelse af begæringen ville

afskære det offentlige fra at optræde som ligestillet part i forbindelse med

indgåelsen af det pågældende kontraktsforhold. Aktindsigt vil imidlertid også

i særlige tilfælde kunne afslås efter at en kontrakt er afsluttet, såfremt

det offentlige i det konkrete tilfælde har behov for at beskytte sin stilling

som forhandingspartner i fremtidige forhandlingssituationer, jf. Asbjørn

Jensen m.fl., Offentlighedsloven, side 173 f. Om bestemmelsens

anvendelsesområde i forbindelse med forpagtningsaftaler kan henvises til den

oven for under pkt. 3 nævnte ombudsmandsafgørelse.

5. I de sager om anvendelse af offentlighedsloven, som har været forelagt

Justitsministeriet med henblik på afgivelse af en vejledende udtalelse, har

Justitsministeriet hidtil indtaget det standpunkt ikke at burde give udtryk

for sit syn på det endelige udfald af den konkrete afvejning af de modstående

hensyn, der er forudsat i offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2 og § 13,

stk. 1, nr. 5, idet den myndighed, som i øvrigt har afgørelsen af den

pågældende sag, må antages at have de bedste forudsætninger for at træffe

afgørelse herom. Under henvisning hertil mener Justitsministeriet heller ikke

i det foreliggende tilfælde at burde udtale sig herom.

P. M. V.

E. B.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter