Spring til indhold

Retsinformation

Mangler ved ejendom tillige omfattet af en saneringsplan - Påbud

KEN nr 4038 af 18/07/1986Endelig adm. afgørelseSocial- og Boligministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Mangler ved ejendom tillige omfattet af en

saneringsplan - Påbud

» Byggelovsklage vedrørende ejendommene matr.nr.ne 157 B og 542

Udenbys Klædebo Kvarter, København Brumleby 1-255

I skrivelse af 20. februar 1985 meddelte Byggestyrelsen, at selskabets

klage af 12. februar 1985 over magistratens afgørelse blev sendt til

magistraten til udtalelse.

I skrivelse af 12. februar 1985 klagede selskabet til Byggestyrelsen over,

at magistraten ved skrivelse af 4. december 1984 meddelte påbud i henhold til

byggelovens § 14, stk. 1, om afhjælpning af en række vedligeholdelsesmangler

på ovennævnte ejendomme.

Magistraten har herefter i skrivelse af 23. april 1985 fastholdt sin

afgørelse. Magistraten anfører bl.a., at de påtalte vedligeholdelsesmangler

alle er af en karakter, som man anser for påtaleværdige efter 1. punktum i

nævnte lovbestemmelse, og at forholdene på ingen måde afviger fra det

tilstandsniveau, der normalt lægges til grund for påtale i sådanne sager.

Der er for bebyggelsen udarbejdet en saneringsplan, hvis gennemførelse vil

medføre en gennemgribende istandsættelse af bebyggelsen.

Magistraten har i skrivelse af 23. april 1985 oplyst følgende om sin

administrative praksis i sager, hvor en mangelfuld vedligeholdt ejendom

forventes omfattet af en saneringsplan:

»Såfremt et saneringsplansforslag endnu ikke er vedtaget af

Københavns borgerrepræsentation og godkendt af Boligministeriet, eller

såfremt det på anden måde er uvist, hvornår arbejder i medfør af en vedtaget

saneringsplan iværksættes, fastholder magistraten som bygningsmyndighed fuldt

ud kravet om, at ejendommen skal vedligeholdes forsvarligt, således at den

fortsat frembyder tilfredsstillende tryghed i brand-, sikkerheds- og

sundhedsmæssig henseende for beboerne.

Er derimod en saneringsplan endeligt vedtaget, og nærmer det tidspunkt

sig, hvor den pågældende ejendom skal renoveres eller nedrives, vil

Læs alt

magistraten i særlige tilfælde være indforstået med en vis midlertidig

lempelse af kravene til vedligeholdelsen.«

Til orientering vedlægges en kopi af magistratens svar.

Magistraten er endvidere i skrivelse af 3. oktober 1985 på foranledning

herfra fremkommet med en supplerende udtalelse.

Til orientering vedlægges kopi af magistratens svar.

I skrivelse af 12. februar 1985 har selskabet som begrundelse for klagen

bl.a. anført:

at boligkommissionen for bebyggelsen i sin helhed, bortset fra to af

boligerne i inspektørbygningen, har nedlagt benyttelsesforbud mod

bebyggelsens anvendelse som beboelse. Forbudet trådte i kraft 1. marts 1981,

idet dog personer, der var tilmeldt bebyggelsen pr. 1. september 1980, uanset

forbudet kan blive boende.

at selskabet den 20. december 1984 endeligt har vedtaget en bevarende

saneringsplan for bebyggelsen. Planen er i overensstemmelse med den af

byfornyelsesnævnet for Københavns kommune trufne afgørelse af 14. november

1984, som samtidig fastsatte, at arbejderne skulle være gennemført senest 1.

juni 1988, samt

at ingen af de af bygningsinspektoratet påtalte forhold kan henføres til

byggelovens § 14, stk. 1, 1. punktum, som omhandler forhold, der frembyder

fare for ejendommens beboere, eller vedrører væsentlige mangler ved

bebyggelsen.

I den anledning skal Byggestyrelsen indledningsvis bemærke, at det af

magistratens udstedte påbud er meddelt under henvisning til byggelovens § 14,

stk. 1. Det er ikke nærmere angivet i påbudet, om magistraten finder, at der

er tale om fareforvoldende mangler, eller alene som væsentlige mangler.

Magistraten har i de uddybende udtalelser af 23. april 1985 og 3. oktober

1985 alene henvist til byggelovens § 17, og det fremgår af disse udtalelser,

at magistraten ikke finder, der er tale om fareforvoldende mangler ved

ejendommene.

Det er Byggestyrelsens opfattelse, at påbudet burde have været udformet

således, at det klart fremgår, hvilket punkt i byggelovens § 14, stk. 1

påbudet er udstedt efter.

Det er ligeledes Byggestyrelsens opfattelse, at påbudet for så vidt angår

flere af de anførte 62 forhold er udformet så ubestemt og upræcist, at det

ikke umiddelbart vil være muligt at efterkomme påbudet.

Det er således fx ikke tilstrækkeligt at angive, at »flere af

blokkens skorstene var defekte og skal efterses«. Det er Byggestyrelsens

opfattelse, at et påbud må være udformet så klart og entydigt, at der ikke

kan opstå tvivl om, hvorledes påbudet kan opfyldes og hvornår påbudet kan

anses for opfyldt.

Der har under sagens behandling foreligget et udkast til saneringsplan for

bebyggelsen, som bl.a. indebærer en gennemgribende istandsættelse af

ejendommene. Den seneste udvikling er, at Københavns borgerrepræsentation nu

har vedtaget en saneringsplan for bebyggelsen, som er sendt til godkendelse i

Boligstyrelsen.

Byggestyrelsen har den generelle opfattelse, at påbud efter byggeloven

normalt må anses for primære i forhold til de arbejder der skal udføres efter

en saneringsplan. Byggestyrelsen har imidlertid ikke i nærværende sag fundet

at kunne se bort fra, at der inden for en begrænset periode iværksættes en

samlet istandsættelse og modernisering af bebyggelsen i henhold til

saneringsplanen. Byggestyrelsen har herved tillige lagt vægt på, at

bebyggelsen, der er opført i årene 1854-1860, kræver en samlet og omfattende

renovering, der ligger ud over almindelig vedligeholdelse samt at der med

undtagelse af 2 boliger af boligkommissionen er nedlagt benyttelsesforbud mod

bebyggelsens anvendelse som beboelse. Man har noteret sig, at samme vurdering

er anlagt af kommunen gennem den nu af Borgerrepræsentationen vedtagne

saneringsplan. En ukoordineret gennemførelse af foranstaltninger såvel efter

byggeloven som efter den vedtagne saneringsplan vil næppe være hensigtsmæssig

og kan medføre et utilsigtet værdispild.

Sammenlagt finder Byggestyrelsen, at magistratens anvendelse af

byggelovens § 14 i nærværende sag - ved det særdeles omfattende og på en

række punkter meget upræcise påbud sammenholdt med, at bebyggelsen inden for

en kortere periode skal gennemgå en omfattende renovering i henhold til den

vedtagne saneringsplan - går videre end forudsat med bestemmelsen.

Byggestyrelsen har på baggrund heraf pålagt magistraten at ophæve påbudet

af 4. december 1984.

Byggestyrelsen skal endelig påtale, at magistraten ikke ved påbudet af 4.

december 1984 har meddelt klagevejledning i overensstemmelse med byggelovens

§ 24.

Byggestyrelsens afgørelse er truffet i medfør af byggelovens § 23, stk. 1,

1. og 2. punktum.

De medsendte bilag vedlægges.'

Not 2

Byggestyrelsen pålægger under henvisning til ovennævnte magistraten at

ophæve påbudet af 4. december 1984. Man skal endvidere påtale, at der ikke er

angivet klagevejledning i overensstemmelse med byggelovens § 24.

Der henvises til j.nr. UK 7242.

Pdv

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter