Spring til indhold

Retsinformation

Byfornyelse - ekspropiration - erstatning

KEN nr 4006 af 28/01/1992Endelig adm. afgørelseSocial- og Boligministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Byfornyelse - ekspropiration - erstatning

U D S K R I F T

a f

kendelsesprotokollen

for

taksationskommissionen for Århus amts sydlige kreds

/hs

År 1992 den 28. januar kl. 10.00 afsagde taksationskommissionen for

Århus amts sydlige kreds i sag nr.

Taks. 11/91 Taksation efter begæring af

Byfornyelsesselskabet DANMARK

S.M.B.A. på Skanderborgs

kommunes vegne

vedr. ejendommen matr.n nr. 30-p

Skanderborg markjorder

beliggende Nørregade 1/Bane-

gårdsgade 4, Skanderborg

tilhørende A. Purup A/S

Skanderborg

sålydende

K E N D E L S E

Baggrunden

Den 21. august 1991 besluttede Skanderborg kommune efter reglerne i

lovbekendtgørelse nr. 498 af 28. juni 1990 om Byfornyelse og boligforbedring

§ 14, stk. 1, ved ekspropriation at erhverve ejendomsret til ejendommen

matr.nr. 30-p Skanderborg markjorder tilhørende A. Purup A/S. Beslutningen

blev ikke påklaget.

BEGÆRINGEN

Ved skrivelse af 29. oktober 1991 har Skanderborg kommune i medfør af

lovbekendtgørelse om byfornyelse og boligforbedrng indbragt

Læs alt

erstatningsspørgsmålet for taksationskommissionen.

TAKSATIONSKOMMISSIONEN

I taksationssagens behandling har formanden, dommer B. Breum, Grenaa, og

de til sagen udpegede kommissionsmedlemmer Niels Jensen, Ry, og Anders

Baastrup, Hemstok, deltaget.

Landinspektør Nils Nybro Eriksen, Århus C, har medvirket som teknisk

sagkyyndig.

Retsassessor Karen Foldager, Højbjerg, har medvirket som sekretær.

Taksationskommissionen har den 9. januar 1992 besigtiget ejendommen og

afholdt møde med parterne.

EJENDOMMEN

Efter det oplyste er ejendommens areal 4016 kvadratmeter.

Ejendomsværdien er pr. 1. janaur 1991 ansat til 6.150.000 kr. heraf

grundværdi 1.756.200 kr.

På ejendommen er opført følgende bygninger:

1. Forhus mod Nørregade, der benyttes af ejeren til udstillingslokaler og

salgslokaler.

2. Mellemhus, der benyttes af ejeren til kontor, mandskabsfaciliteter,

reservedelslager, servicehal og værkførerkontor. Under servicehallen er der

næsten fuld kælder, der benyttes til værksted/parkering.

3. Mellemhus, der benyttes af ejeren til lager og værksted.

4. Forhus mod Banegårdsgade med fuld kælder. Denne bygning er udlejet til

Jysk Sengetøjslager.

5. Mellemhus i et plan, der er udlejet til Aldi Vest.

De ældste bygninger er opført i 1945-46.

I 1970 blev der bygget til og foretaget forandringer på de eksisterende

bygninger.

Etagearealet fordeler sig således:

Ejerens udstillingslokaler: 235 kvadratmeter

- kontor- og servicearealer: 270 -

- værkstedslokaler: 768 -

Jysk Sengetøjslager, butik m.v.: 468 -

Aldi, butik og lagerlokale: 618 -

Kælderarealer: 857 -

Skur og lagerlokaler: 255 -

-----------------

I alt 3471 -

-----------------

EJENDOMMENS VÆRDI

Ejeren, A. Purup A/S, har til brug for sagen indhentet en

vurderingserklæring (bilag 12a) fra Eriksen Erhvervsejendomme Vest. I

erklæringen af 6. november 1989 ansættes ejendommens handelsværdi til

7.675.000 kr. kontant. Værdien er beregnet ud fra en beregnet samlet

nettolejeindtægt på 637.696 kr., der efter det foreliggende er kapatiliseret

med en kapitaliseringsfaktor på 12.

Skanderborg kommune har til brug for sagen indhentet en

vurderingserklæring (bilag 12b) vedr. ejendommen fra statsautoriseret

ejendomsmægler Kai Kjær Mortensen, Skanderborg. I erklæringen af 2. februar

1990 ansættes ejendommens handelsværdi på vurderingstidspunktet til 6.200.000

kr. kontant. Værdien er beregnet ud fra en beregnet samlet

nettolejeindtægt/nettolejeværdi på 614.000 kr., der efter det foreliggende er

kapitaliseret med en kapitaliseringsfaktor på 10,10.

DRIFTSRESULTAT I EJERENS ERHVERVSVIRKSOMHED

Af ejerens, A. Purup A/S, årsregnskaber fra 1988, 1989 og 1990 fremgår

det, at resultatet af den primære drift i årene 1987, 1988, 1989 og 1990 har

været negativt med henholdsvis 1.000.000 kr., 723..102 kr., 741.617 kr. og

830.989 kr.

EKSPROPRIATIONEN

Ekspropriationen omfatter direkte kun ejendommen i sin helhed, men

parterne er enige om at taksationskommissionen også skal tage stilling til

ejerens erhvervsvirksomhed, således at sagen nu omfatter:

A: Alle eksisterende bygninger

B: Ejerens automobilforretning, der efter ejerens bestemmelse ophører og

lukkes.

Ejendommen er ekspropireret pr. 1. november 1991.

PARTERNES PÅSTANDE

Ejeren, A. Purup A/S, har efter sin endelige påstand nedlagt påstand

om, at erstatningen for ejendommen fastsættes til 7.675.000 kr. og for

automobilvirksomheden afrundet til 2.565.000 kr., i alt 10.240.000 kr., med

tillæg af renter svarende til Nationalbankens disconto fra den 21. august

1991, til betaling sker.

Ejeren har subsidiært nedlagt påstand om en samlet erstatning på

9.740.000 kr. med renter som principalt påstået.

Skanderborg kommune har nedlagt påstand om, at erstatningen til ejeren,

A. Purup A/S, for ejendommen fastsættes til 5.000.000 kr. og for

automobilvirksomheden til 100.000 kr., subsidiært et større beløb efter

taksationskommissionens skøn.

Ejerens principale påstand fremkommer således:

Erstatningen for ejendommen 7.675.000 kr.

iht. vurderingserklæringen fra

Eriksen Erhvervsejendomme Vest

Erstatningen for virksomheden:

A. Good-will, skønsmæssig ansat 500.000 kr.

B. Tab ved realisation af varelager bestående af biler 85.191 kr.

C. Tab ved realisation af øvrigt varelager,

skønsmæssigt ansat 100.000 kr.

D. Værdiforringelse værktøj 346.089 kr.

E. Værdiforringelse specialværktøj, værkstedsbøger m.v. 103.270 kr.

F. Værdiforringelse reklameskilfte excl. sænkeloft

med ammaturer 137.360 kr.

G. Driftstab i perioden fra byfornyelsessagens start

primo 1988 frem til ekspropriationen

den 1/11 1991, skønsmæssigt ansat 1.204.976 kr.

H. Omkostninger i forbindelse med behandlingen af

byfornyelsessagen 55.350 kr.

I. Omkostninger i forbindelse med behandling af

ekspropriationssager, skønsmæssigt ansat 80.000 kr.

J. Fratrædelsesgodtgørelse iht. funktionærlovens § 2 a

i forbindels emed afskedigelse af 2 medarbejdere 82.500 kr.

K. Omkostninger i forbindelse med flytning m.v. 25.000 kr.

--------------

2.669.726 -

der afrundes til 2.565.000 -

--------------

Samlet erstatning:

Ejendommen 7.675.000 kr.

Virksomheden A - K 2.565.000 -

--------------

I alt: 10.240.000 -

--------------

Post B fremkommer som forskellen mellem indbytningspris og

videresalgspris.

Post D fremkommer som halvdelen af genanskaffelsesprisen opgjort til

882.179,50 ,med fradrag af 95.000 kr, som ejeren er blevet tilkendt for

værktøjet.

Post E fremkommer som, halvdelen af genanskaffelsesprisen opgjort til

206.540 kr. med fradrag af salgsværdien, der er opgjort til 0 kr.

Post F er opgjort til halvdelen af genanskaffelsesprisen opgjort til

343.400 kr. med fradrag af skønnet salgsværdi på 34.340 kr..

Post G fremkommer ved beregnet nettofortjenste på 105 færre solgte biler i

årene 1988 - 1991 i forhold til årene 1982-1987, ved beregnet driftstab på 25

færre solgte nye biler og ved et beregnet driftstab på 14 biler, der påståes

afhændet med tab.

Den subsidiære påstand fremkommer som den principale med fradrag af

good-willerstatning.

Skanderborg kommunes principale påstand fremkommer således:

ERstatning for ejendommen:

Ud fra en beregnet nettohuslejeindtægt/nettoleje-

værdi på 435.062 kr, der er beregnet ud fra en leje

for de lokaler ejeren selv benytter, i hovedsagen

svarende til den leje, Jysk Sengetøjslager betaler,

kapitaliseret med faktor 10,0908 svarende til 4.392.616,06 Kr.

afrundet til 5.000.000,00 -

Erstatning for virksomheden:

skønsmæssigt 100.000,00 Kr.

PARTERNES ANBRINGENDER

Ejeren, A Purup A/S, har vedrørende påstanden om erstatningen for

ejendommen gjort gældende, at erstatningen skal fastsættes til ejendommens

værdi i handel og vandel på ekspropriationstidspunktet den 1. november 1991.

Såvel ejeren som Skanderborg kommune har til brug for fastsættelsen af denne

værdi indhentet ejendomsmæglervurderingserklæringer. Begge erklæringer

beregner værdien ud fra det afkast ejendommen kan give i form af

nettohuslejeindtægter og til brug for beregningen heraf, er der fastsat en

værdi for de lokaler, ejeren selv benytter. Der er ikke stor forskel på de

nettohuslejeindtægter, der er beregnet i vurderingserklæringerne, og ejeren

har gjort gældende, at den beregning, der er foretaget af Eriksen

Erhvervsejendomme Vest kan lægges til grund for beregningen af

ejendomsværdien.

Med hensyn til kapitaliseringsfaktoren har ejeren gjort gældende, at den

faktor, der er anvendt af Eriksen Erhvervsejendomme Vest, skal lægges til

grund. Denne faktor svarer til den faktor på 12,4, der af Realkreditrådet pr.

1. november 1992 er fastsat til brug for værdiansættelse af kontor- og

forretningsejendomme i forbindelse med belåning. Ejeren har bestridt, at den

kapitaliseringsfaktor, der er påstået af Skanderborg kommune, er almindelig

anerkendt og har gjort gældende, at der ved anvendelse af denne faktor ikke

er taget hensyn til ejendommens gunstige skattemæssige karakter som en fuldt

afskrivningsberettiget ejendom.

Ejeren har vedrørende erstatningen for virksomheden til støtte for sin

principale påstand gjort gældende, at den eksproprierede virksomhed er

erhvervsbeskyttet, idet virksomhedens beliggenhed på den pågældende adresse

er en afgørende forudsætning for virksomhedens omsætning, og at en forbliven

i ejendommen dermed er af væsentlig betydning og værdi for virksomheden.

Det er i den forbindelse afgørende, at virksomheden har været drevet fra

det samme sted siden 1945, at virksomheden i kraft heraf har oparbejdet et

særligt renomme, og at virksomheden personligt er oparbejdet af virksomhedens

grundlægger og dennes efterfølgere.

Det er endvidere afgørende, at der er tale om en virksomhed med en given

kundekreds, og at virksomheden i kraft af sin beliggenhed og skiltning er

særdeles synlig for omverdenen.

Som følge heraf har ejeren krav på erstatning efter principperne i

lejelovens §§ 88-92, hvilke regler forudsætter, at man må opgive sin

virksomhed og lukke som i dette tilfælde.

Vedrørende goodwillerstatningen har ejeren gjort gældende, at denne

skønsmæssigt kan ansættes til 500.000 kr.. Det bestrides, at der ikke skulle

være nogen goodwill knyttet til virksomheden, selv om denne ikke har givet

noget overskud de seneste 3 år.

Ejeren har gjort gældende, at beliggenheden har betydning for netop denne

virksomhed, idet virksomheden har været placeret på den samme adresse i mange

år. Ejeren har i den forbindelse gjort gældende, at det negative resultat af

den primære drift dels skyldes den usikkerhed, som virksomheden har måttet

leve med siden byfornyelsessagens start i 1988. Truslen om lukning har bla.a.

konkret medført, at ejeren har afslået et tilbud om Nissan forhandling.

Vedrørende erstatningsposterne B og C har ejeren gjort gældende, at disse

tab er realiseret som følge af det forcerede salg ekspropriationen har

medført.

Vedrørende erstatningsposterne D, E og F har ejeren gjort gældende, at

tabet skal opgøres til den værdiforringelse, de pågældende aktiver undergår

på grund af lukningen af virksomheden, og at denne værdiforringelse kan

beregnes som differencen mellem værdien af de pågældende aktiver, såfremt de

forbliver på ejendommen, og værdien såfremt de bliver fjernet.

Ejeren har gjort gældende, at værdien ved fortsat drift skal fastsættes

til 50% af anskaffelsesprisen.

Vedrørende aktiverne under post D har ejeren gjort gældende, at disse

aktiver ikke har nogen realisationsværdi, da disse aktiver kun har interesse

for Domiforhandlere.

Vedrørende erstatningsposten G har ejeren gjoret gældende, at den som

følge af byfornyelsessagen flereårige trussel om lukning har bevirket, at man

fra ejerens side ikke har villet ekspandere. Set fra kundernes side har

truslen bevirket, at de ikke har opsøgt ejerens virksomhed ved køb af nye

eller brugte biler, idet de ikke har haft vished for, hvor længe virksomheden

kunne yde service m.v. i forbindelse med køb af nye eller brugte biler. Tabet

i den forbindelse er beregnet som et forsigtigt skøn.

Vedrørende erstatningsposterne H og I har ejeren gjort gældende, at man

som følge af sagens specielle omfattende karakter har krav på at få dækket

udgifterne til advokatbistand i forbindelse med behandlingen af

byfornyelsessagen og i forbindelse med ekspropriationssagen. Ejeren har for

bistanden i forbindelse med byfornyelsesagen betalt sin advokat beløbet

opgjort under post H. Beløbet under post I er i henhold til fast

taksationspraksis opgjort til halvdelen af sædvanligt proceduresalær af det

omtvistede beløb.

Vedrørende erstatningsposten J har ejeren gjort gældende, at man i henhold

til funktionærlovens regler har været forpligtet til at udbetale

fratrædelsesgodtgørelse til de to mangeårige ansatte medarbejdere.

Vedrørende erstatningspost K har ejeren gjort gældende, at de effektier,

der ikke vil kunne realiseres, må bortskaffes, og at udgifterne hertil

skønsmæssigt kan ansættes til 25.000 kr..

Til støtte for den subsidiære påstand har ejeren gjort gældende, at man er

berettiget til erstatning for de ulemper, som byfornyelsessagen og

ekspropriationen har medført, selv om taksationskommissionen måtte nå frem

til, at virksomheden ikke er erhvervsbeskyttet. Ejeren har således krav på

erstatning for posterne B - K.

Skanderborg kommune har til støtte for erstatningspåstanden vedrørende

ejendommen gjort gældende, at påstandsbeløbet svarer til ejendommens værdi i

handel og vandel pr. ekspropriationstidspunktet. Som grundlag for

fastsættelse af værdien har kommunen beregnet lejen for de lokaler, ejeren

selv benytter, bortset fra skur og kælderlokalerne, til den leje Jysk

Sengetøjslager betaler for sine lokaler. Kommunen har gjort gældende, at der

ikke er grundlag for at fastsætte lejen for disse lokaler 2 - 3 gange så høj

som lejen for de lokaler, der faktisk er udlejet. Da de to

ejendomsmæglervurderinger beregner værdien ud fra væsentligt højere og helt

urealistiske lejefastsættelser, har kommunen gjort gældende, at erklæringerne

ikke kan anvendes som grundlag for beregning af ejendommens værdi. Med hensyn

til den kapitaliseringsfaktor kommunen har anvendt for at fastsætte

ejendommens værdi, har kommunen gjort gældende at denne er beregnet for

Kreditforeningen Danmarks gennemsnitlige obligationsrente, der er relevant,

da den er udtryk for den forrentning, ejeren ville kunne opnå af ejendommens

afkast. Kommunen erkender, at denne kapitaliseringsfaktor ikke er gængs, men

det er den kaptaliseringsfaktor ejeren har anvendt heller ikke, idet den

alene anvendes til brug for beregning af realkreditinstitutternes

belåningsgrundlag.

Skanderbor kommune har vedrørende erstatningen for virksomheden til

støtte for sin påstand gjort gældende, at kommunne ikke er uenig i og kan

acceptere, at principperne i lejelovens §§ 88-92 finder anvendelse i sagen.

Ejeren har imidlertid haft pligt til at begrænse sit tab, og kommunen har

gjort gældende, at ejeren ikke, fordi man på grund af egne forhold vælger at

lukke virksomheden, har krav på en langt højere erstatning end den, man kunne

være berettiget til, hvis virksomheden var flyttet og fortsat.

Med hensyn til virksomhedens erhvervsbeskyttelse har kommunen gjort

gældende, at den ikke er erhvervsbeskyttet, da dens beliggenhed netop på den

pågældende adresse ikke er en afgørende forudsætning for virksomhedens

omsætning. Der er intet, der tilsiger, at det er nødvendigt for ejeren at

drive forretning fra de eksproprierede lokaler, tværtimod er der mere der

taler for en udflytning, således at forretningen på tilsvarende måde som de

andre automobilforretninger kunne finde en placering i byens udkant.

Herudover har Skanderborg kommune gjort gældende, at virksomheden ikke

repræsenterer nogen goodwillværdi. Virksomhedens regnskaber viser, at

virksomheden igennem de sidste 4 år har givet et betydeligt driftsunderskud

på den primære drift, og at alene lejeindtægterne har kunnet nedbringe

underskuddet (post A).

Med hensyn til de øvrige erstatningsposter (B - K) har kommunen gjort

gældende, at der ikke er grundlag for at give nogen erstatning herfor.

Posterne tager alle udgangspunkt i en lukning af virksomheden, men en

lukning var ikke nødvendiggjort af ekspropriationen men alene af

virksomhedens økonomiske forhold.

Såfremt taksationskommissionen måtte finde, at ejeren alligevel har krav

på godtgørelse for disse poster, har kommunen vedrørende posterne B og C

gjort gældende, at de påståede tab er ganske udokumenterede, og at sagen ikke

har nødvendigjort en tvangsmæssig hurtig realisation.

Vedrørende posterne D, E og F har kommunen gjort gældende, at der efter

sældvanlig taksationspraksis alene kan gives erstatning for det værktøj,

inventar m.v., der ikke ville kunne genanvendes, såfremt virksomheden

flyttede til andre lokaler.

Tabet skulle herefter på baggrund af de enkelte aktivers anskaffelsesværdi

beregnes til den værdi, som resten af aktiverne måtte antages at have

repræsenteret pr. 1. november 1991.

Vedrørende post G har kommunen gjort gældende, at tabet er helt

udokumenteret, og at virksomhedens regnskaber viser, at virksomheden

uafhængigt af byfornyelsessagen har haft et driftsmæssigt underskud.

Vedrørende post H har kommunen gjort gældende, at der ikke under denne

ekspropriationssag kan ydes godtgørelse for ejerens udgifter til generel

advokatrådgivning i forbindelse med de forudgående forhandlinger vedrørende

byfornyelsessagen.

Vedrørende post I har kommunen gjort gældende, at beløbet er alt for højt

anslået, og at det iøvrigt skal tilkendes som en særskilt post udover

erstatningen.

Vedrørende post J har kommunen gjort gældende, at virksomheden kunne være

videreført, hvorved dette krav ikke ville være opstået.

Vedrørende post K har kommunen gjort gældende, at der ikke kan gives

erstatning for flytteudgifter, når ejeren har valgt at lukke virksomheden, og

kræve erstatning i den anledning.

Kommunen har endeligt vedrørende sit eget påstandsbeløb anført, at dette

beløb er skønsmæssigt ansat til dækning af ejerens ulemper i forbindelse med

byfornyelsesagen.

TAKSATIONSKOMMISSIONEN UDTALER

Efter den skete besigtigelse og under hensyntagen til ejendommens

beliggenhed, beskaffenhed og til de to vurderingserklæringer, der er

indhentet af hver af parterne sammenholdt med den offentlige vurdering,

finder taksationskommissinen, at den afståede ejendoms værdi i handel og

vandel i denne sag, bør fastsættes til 6.500.000 kr..

Spørgsmålet om erstatning for virksomheden findes at burde afgøres efter

principperne i lejelovens §§ 88 - 91.

Taksationskommissionen finder imidletid ikke, at den omhandlede

automobilvirksomheds stedlige forbliven i ejendommen har været af ret

væsentlig betydning og værdi for virksomheden.

Herefter og da virksomheden i årene 1988, 1989 og 1990 ifølge regnskaberne

har haft et driftsunderskud, findes der ikke at være grundlag for at tilkende

ejeren nogen erstatning for mistet goodwill.

Med hensyn til de øvrige erstatningsposter findes der alene at kunne

tilkendes erstatning for de tab, ejeren kan dokumentere er forårsaget af

byfornyelsessagen og ekspropriationen.

Da det ikke er godtgjort, at ejerens påstående tab for realisation af

varelageret kan tilskrives ekspropriationssagen, og da kravet er ganske

udokumenteret, findes der ikke at kunne tilkendes nogen erstatning herfor.

Da det ikke er gjortgjort, at det værktøj ejeren har fået tilbudt en

købesum på 95.000 kr. excl. moms for, repræsenterer en større værdi end dette

beløb, findes der ikke at være dokumenteret et tab, der kan kræves erstattet.

Da det ikke er godtgjort, at ejerens reklameskilte m.v. overhovedet

reprærsenterer nogen værdi, findes der heller ikke vedrørende dette punkt at

være godtgjort et tab, der kan kræves erstattet.

Med hensyn til det påstående driftstab fra byfornyelsessagens start primo

1988 findes det, når bla.a. henses til, at der efter det oplyste også var et

betydeligt driftsunderskud i 1987, ikke godtgjort, at dette driftsunderskud

for nogen dels vedkommende skyldes byfornyelsessagen, hvorfor der heller ikke

findes at kunne kræves nogen erstatning herfor.

Da ejeren frivilligt har valgt at lukke virksomheden i stedet for at søge

den flyttet til et andet sted i byen, findes der ikke at kunne kræves

godtgørelse for omkostninger i forbindelse med flytning.

Da ejeren har måttet betale fratrædelsesgodtgørelse til to medarbejdere i

forbindelse med lukningen af virksomheden, da der har været tale om en

omfattende sag, hvor ejeren har haft behov for sagkyndig bistand, og da det

må antages, at ejeren som følge af ekspropriationen har lidt et tab ved

realisation af hele varelageret og ved ikke at kunne afhænde specialværktøjet

m.v., findes der at burde tilkendes ejeren en skønmæssigt fastsat erstatning

for disse poster og for samtlige ulemper iøvrigt på 200.000 kr..

Den samlede erstatning til ejeren, A. Purup A/S, fastsættes herefter

til 6.700.000 kr. med tillæg af sagsomkostninger som nedenfor bestemt.

Erstatning for omkostninger i forbindelse med ekspropriationssagen vil

være at fastsætte særskilt som nedenfor bestemt.

Det pålægges kommunen, at betale 30.000 kr. i sagsomkostninger til ejeren,

der har haft bistand af advokat.

THI BESTEMMES:

Skanderborg kommune skal til A. Purup A/S som ejer af ovennævnte

ejendom og virksomhed betale følgende erstatninger:

For afståelse af ejendommen matr.nr. 30-p Skanderborg markjorder betales

6.500.000 kr..

For ophør af virksomhed og for samtlige ulemper betales i alt 200.000 kr..

I sagsomkostninger betales 30.000 kr..

Erstatningsbeløbene forrentes med en årlig rente svarende til

Nationalbankens diskonto pr. 1. november 1991 til betaling sker.

Omkostningerne ved taksationssagens behandling betales af Skanderborg

kommune efter opførelse fra taksationskommissionens formand. H. Breum

kommissionsformand

Udskriftens rigtighed bekræftes.

Taksationskommisionen for

Århus amts sydlige kreds

Strandvejen 19, 8400 Ebeltoft

den 28. januar 1992

Helle Sørensen ass.

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter