Spring til indhold

Retsinformation

Nævnspraksis ved varsling af omkostningsbestemt leje efter U 1986, 478 HD

AFG nr 51415 af 18/06/1986AfgørelseSocial- og Boligministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Nævnspraksis ved varsling af omkostningsbestemt

leje efter U 1986, 478 HD

Afgørelse af 18.06.86 fra De frederiksbergske Huslejenævn, Søndre Nævn

L mod U (SN 032-09)

Nævnet afviste at genoptage en afgørelse truffet den 23.05.86, hvorved en

varsling af lejeforhøjelse til ikrafttræden den 01.03.86 ikke var erklæret

ugyldig, uagtet at varslingen ikke opfyldte de i U 1986.478 HD stillede krav

til beregningen af lejeforhøjelsen. Nævnets flertal havde vedtaget at

fastsætte den 21.04.86 (datoen for højesteretsdommens afsigelse) som

skæringsdato for den skærpede praksis, således at Højesterets fortolkning af

beregningskravet i BRL § 12 ville blive lagt til grund i alle sager om

omkostningsbestemte lejeforhøjelser varslet efter denne dato.

I huslejenævnets afgørelse hedder det bl.a.:

»Med henvisning til organisationens anmodning af 26. maj 1986 om en

genoptagelse af den af nævnet ved skrivelse af 23. maj 1986 meddelte

afgørelse vedrørende lejen pr. 1. marts 1986 skal man meddele, at nævnet er

bekendt med den af Højesteret den 21. april 1986 afsagte dom vedrørende

beregningskravet i boligreguleringslovens § 12. Nævnets flertal har dog

vedtaget at fastsætte den 21. april 1986 som skæringsdato for anvendelse af

den skærpede praksis, således at Højesterets fortolkning af beregningskravet

vil blive lagt til grund i alle sager om omkostningsbestemt leje varslet

efter denne dato.

Nævnets formand bemærker, at han ved afgørelsen har lagt betydelig vægt

på, at boliglovgivningen på det konkrete område har været så uklar og

spørgsmålet om formkravene til de nævnte varsler så retligt tvivlsomt, at

selv organisationer, der normalt professionelt varetager enten lejer- eller

ejerinteresser, ikke har kunnet opfylde disse formelle krav, som først ved

dommen af 21. april 1986 er blevet fastlagt af Højesteret.

Når hertil kommer, at nærværende sag allerede tidligere har været

behandlet af huslejenævnet som følge af en henvendelse fra lejerne, uden at

Læs alt

disse udtrykkeligt har protesteret mod selve formen af de afgivne varsler om

lejeforhøjelser, finder formanden det betænkeligt nu at stille skærpede krav

til de nævnte varsler, der er udsendt før dommen af 21. april 1986.

En fornyet behandling af sagen skulle i givet fald alene finde hjemmel i §

15 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, hvilket i det konkrete

tilfælde vil føre til et urimeligt resultat.

Lejerrepræsentanten stemte under henvisning til højesteretsdommen af 21.

april 1986 for at genoptage sagen og afvise varslingen som ugyldig.

Endvidere skal man meddele, at nævnet efter omstændighederne intet har

fundet at indvende imod formalitetskravene vedrørende det vedlagte

vedligeholdelsesregnskab.

Med henvisning til ovenstående har nævnet vedtaget ikke at genoptage

sagen.«

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter