Spring til indhold

Retsinformation

Børnebidrag - forskudsvis udbetaling - barnets forsørgelse - egen indtægt (* 2) (* 5)

KEN nr 19027 af 04/02/1985Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet1. oktober 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Børnebidrag - forskudsvis udbetaling - barnets

forsørgelse - egen indtægt (* 2) (* 5)

REDEGØRELSE FOR SAGEN:

En kvinde havde i forbindelse med skilsmisse fået forældremyndigheden over

2 børn, født henholdsvis 1966 og 1970.

I efteråret 1982 anmodede kvinden socialforvaltningen om forskudsvis

udbetaling af børnebidrag for det ældste barn for perioden 24. september 1982

til 24. marts 1983. Det blev oplyst, at barnet havde indtægt som arbejdsdreng

på 4.146 kr. månedlig, og at lønnen blev udbetalt fuldt ud på grund af

frikort. Efter at frikortet var opbrugt, blev der udbetalt 2.100 kr.

månedlig. Da indtægten oversteg 3 gange normalbidraget, meddelte

socialforvaltningen, at bidraget ikke kunne udlægges forskudsvis, men ville

blive søgt inddrevet hos den bidragspligtige.

Over for amtsankenævnet anførte kvinden, at sønnen havde fået tilbudt en

læreplads til en løn på 1.700 kr. månedlig.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER:

Amtsankenævnet pålagde socialforvaltningen at udbetale bidrag forskudsvis

for perioden 24. september 1982 til 24. marts 1983 og fra 24. marts 1983 til

24. september 1983. Nævnet begrundede sin afgørelse med, at § 21 i lov om

børnetilskud m.v. måtte forstås således, at den, der i medfør af § 18, stk.

2, i lov om børn retsstilling er berettiget til at indkræve bidraget, også er

berettiget til at begære dette udbetalt forskudsvis af det offentlige,

såfremt de øvrige i børnetilskudsloven fastsatte betingelser er opfyldt.

I henhold til § 18, stk. 2, i lov om børns retsstilling er

forældremyndighedens indehaver berettiget til at indkræve bidraget, hvis den

pågældende afholder udgifterne ved barnets forsørgelse.

efter de foreliggende oplysninger fandt nævnet, at ansøgeren uanset den

hjemmeboende søns indtægt måtte anses for berettiget til at indkræve bidraget

for tiden fra 24. september 1982 til 24. september 1983, og at hun derfor

også måtte anses for at have været berettiget til at begære bidraget udbetalt

Læs alt

forskudsvis af det offentlige.

Amtsankenævnet henviste endvidere til en udtalelse fra justitsministeriet,

hvorefter det forhold, at et barn på bidragets forfaldsdag oppebærer

egenindtægt af en sådan størrelse, at statsamtet efter begæring ville træffe

afgørelse om bortfald af børnebidraget, efter justitsministeriet opfattelse

ikke i sig selv indebærer, at det kan lægges til grund, at den

bidragsberettigede ikke afholder udgifter til barnets forsørgelse.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN:

Sagen blev anket af socialforvaltningen, som henviste til pkt. 46 i

socialministeriets cirkulære af 29. november 1978, der er gengivet nedenfor

under lovgrundlag.

Forvaltningen anførte videre, at efter forvaltningens hidtidige praksis

blev forskudsvis udbetaling af bidrag til et barn afslået, når barnets

egenindtægt var større en 3 gange normalbidraget.

SUPPLERENDE OPLYSNINGER EFTER ANKEN:

Over for ankestyrelsen henviste amtsankenævnet til den i 1969 foretagne

ændring af lov om offentlig forsorg, der var foranlediget af, at

børnetilskudsloven ville træde i kraft den 1. januar 1970 eller 1 år senere

end forudsat. Ændringen af forsorgslovens § 83, nr. 6, medførte, at det ikke

længere var en forudsætning for udbetaling af bidrag, at den

bidragsberettigede forsørgede barnet. Efter nævnets opfattelse var der

herefter ikke lovmæssigt grundlag for at afslå forskudsvis udbetaling med den

begrundelse, at barnet måtte anses for at være i stand til at forsørge sig

selv, og derefter alligevel afkræve den den bidragspligtige bidraget.

LOVGRUNDLAG:

Efter børnetilskudslovens § 21 kan et bidrag til et barns underhold,

fastsat i henhold til lovgivningen om børns retsstilling, når det ikke

udbetales på forfaldsdagen, udbetales af det offentlige til den person, der

er berettiget til at indkræve bidraget.

I Socialministeriets cirkulære af 29. november 1978 om lov om børnetilskud

og andre familieydelser er det under pkt. 46 udtalt, at afgrænsningen af den

personkreds, der kan kræve bidragsforskud, fremgår af § 18, stk. 2, i lov om

børns retsstilling. efter denne bestemmelse tilkommer retten til at indkræve

bidraget den, der afholder udgifterne ved barnets forsørgelse, såfremt den

pågældende har forældremyndigheden over barnet eller lovligt har barnet i

pleje. Har barnet indtægter, må adgangen til bidragsforskud afhænge af, om

barnet efter en bedømmelse i hvert enkelt tilfælde må anses for at være i

stand til at forsørge sig selv - således at det må antages, at den

bidragspligtige kunne få bidragsresolutionen ophævet, hvis pågældende rettede

henvendelse til overøvrigheden herom - eller om barnet fortsat modtager ikke

uvæsentlige tilskud til sin forsørgelse fra forældremyndighedens indehaver.

ANKESTYRELSENS OVERVEJELSER OG AFGØRELSE:

Ankestyrelsen fandt, at udbetalingen af bidragsforskud, uanset den i 1969

gennemførte ændring af lov om offentlig forsorg, fortsat måtte anses for

betinget af, at den bidragsberettigede afholdt udgifterne ved barnets

forsørgelse.Ankestyrelsen henviste til børnetilskudslovens § 21 og § 18, stk.

2, i lov om børn retsstilling. Ankestyrelsen henviste yderligere til, at

denne forståelse af de nævnte lovbestemmelser med hensyn til spørgsmålet om

adgangen til at kræve bidragsforskud ligeledes havde fundet udtryk i

socialministeriet cirkulære af 29. november 1978, ligesom man i den siden

børnetilskudslovens gennemførelse fulgte praksis ved afgørelse af konkrete

sager havde taget barnets indtægt i betragtning *)

Efter oplysningerne om størrelsen af barnets indtægt fandt ankestyrelsen,

at der havde været grundlag for at afvise forskudsvis udbetaling af bidrag

fra det offentlige.

Ankestyrelsen ændrede således amtsankenævnets afgørelse.

Officielle noter

(* 1) Der henvises til meddelelser fra socialministeriet nr. 1/1972 og nr.

4/1974.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter