Spring til indhold

Retsinformation

Tillægsbevillinger i kommmunale fællesskaber

UDT nr 9230 af 22/07/1982UdtalelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Tillægsbevillinger i kommmunale fællesskaber

I skrivelse af 7. august 1981 har økonomiudvalget rejst spørgsmålet om,

hvilken kompetence der tilkommer repræsentantskabet for Storstrøms

Trafikselskab (STS) til at meddele tillægsbevillinger i løbet af budgetåret.

Den konkrete baggrund for økonomiudvalgets henvendelse er, at

repræsentantskabet for STS i sit møde den 21. maj 1981 godkendte, at der

ydedes en række tillægsbevillinger til budgettet for STS for 1981.

Økonomiudvalget vedtog derefter i sit møde den 16. juni 1981 ikke at

anerkende forhøjelsen i budgetåret 1981. Det er økonomiudvalgets opfattelse,

at vedtægerne for STS ikke hjemler kompetence for repræsentantskabet til at

træffe beslutning om tillægsbevillinger til budgettet med bindende virkning

for de enkelte kommunalbestyrelser. Det bestemmes i § 6 i vedtægten for

trafikselskabet, at repræsentantskabet bl.a. dels skal godkende det

afsluttede regnskab og dels skal træffe beslutning om budget for det kommende

budgetår, men heraf følger ikke, at repræsentantskabet også skulle kunne

beslutte at meddele tillægsbevillinger.

Økonomiudvalget har derefter i skrivelse af 18. juni 1981 til

trafikselskabet gjort indsigelse mod repræsentantskabets beslutning. Ved en

forhandling med trafikselskabet den 4. august 1981 blev der derefter opnået

enighed om, at økonomiudvalget skulle forelægge spørgsmålet for

indenrigsministeriet til afgørelse. Økonomiudvalget har supplerende

tilkendegivet, at man nærer betænkelighed ved at afgive kompetence ved

dannelse af kommunale fællesskaber, jfr. § 60 i lov om kommunernes styrelse,

hvis fællesskabets kompetente organ, udover hvad der fremgår af

overenskomsten eller vedtægten for fællesskabet, skulle kunne pålægge de

deltagende kommunalbestyrelser nye forpligtelser i årets løb.

I en over sagen indhentet udtalelse af 120. september 1981 har bestyrelsen

for STS bemærket, at selskabet er dannet med baggrund i en fælleskommunal

overenskomst som et kommunalt fællesskab, og det er som sådant godkendt af

tilsynsmyndighederne i medfør af § 60 i lov om kommunernes styrelse. Dette

Læs alt

indebærer, at amtsrådet og de deltagende kommunalbestyrelser ved at godkende

overenskomsten har afgivet kompetence, herunder budgetkompetence, for det

område, som overenskomsten dækker. De godkendte vedtægter for trafikselskabet

indeholder bl.a. bestemmelser om budgetproceduren. Disse bestemmelser må

normalt være gældende, men såfremt vedtægterne ikke kan løse et konkret

problem, må vedtægterne suppleres med regler fra lov om kommunernes styrelse.

Bestyrelsen anfører videre, at repræsentantskabet med kendskab til

regnskabsresultatet for 1980 ikke kunne være uvidende om, at budgettet for

1981 ikke kunne overholdes. I en sådan situation skal den bevilgende

myndighed i medfør af § 40 i lov om kommunernes styrelse meddele den fornødne

bevilling, forinden foranstaltninger, der går ud over årsbudgettet,

iværksættes. Dette skete ved, at repræsentantskabet godkendte den nævnte

tillægsbevilling i det nævnte møde. Tillægsbevillingen indeholdt en forøgelse

af driftstilskuddet fra amtsrådet og de deltagende kommunalbestyrelser. Da

driftstilskuddene i medfør af § 16 i trafikselskabets vedtægter skal betales

forskudsvis, måtte a-conto-driftstilskuddene for juli og oktober måneder 1981

tilsvarende forøges.

Suså kommunes borgmester har i skrivelse af 7. oktober 1981 fremsat

bemærkningre til den nævnte udtalelse af 10. september 1981 fra bestyrelsen

for STS. Borgmesteren har præciseret, at Suså kommunalbestyrelse i medfør af

§ 6 i trafikselskabets vedtægter alene til repræsentantskabet har afgivet

kompetencen til at træffe beslutning om budget, flerårige budgetoverslag og

takster for det kommende budgetår, men derimod ikke afgivet kompetence til

repræsentantskabet, således at det kan anvise finansiering af en

tillægsbevilling gennem en forhøjelse af det a-conto-driftstilskud, som de

deltagende kommunalbestyrelser skal betale. Det må derfor i den givne

situation påhvile bestyrelsen for STS at overveje, hvilke forholdsregler der

kan iværksættes. Borgmesteren nævner som eksempler, at trafikselskabet kan

foretage reduktion i aktiviteten med indtil 10 pct., eller at trafikselskabet

kan søge at dække underskuddet med midlertidige lån.

Det forelagte spørgsmål har derefter været genstand for indgående

drøftelser og overvejelser i indenrigsministeriet og ministeriet for

offentlige arbejder. Det rejste spørgsmål er af en principiel interesse for

alle kommunale fællesskaber. Ministeriets overvejelser er derfor foregået på

et principielt grundlag, men man skal indledningsvis beklage, at besvarelsen

af økonomiudvalgets henvendelse har trukket noget ud.

Som tidligere anført skal repræsentantskabet for STS i medfør af § 6 i

selskabets vedtægter bl.a. på sit årlige møde træffe beslutning om budget,

flerårige budgetoverslag og takster for det kommende budgetår. Herudover skal

repræsentantskabet underrette amtsrådet og de deltagende kommunalbestyrelser

om, hvilke udgifter der i henhold til en nærmere angiven fordelingsregel i §

14 i vedtægterne påhviler amtsrådet og de enkelte kommunalbestyrelser. Det er

i § 16, stk. 2, i vedtægterne bestemt, at denne underretning skal gives hvert

år inden den 25. maj, ligesom det i § 16, stk. 3, er bestemt, at amtsrådet og

kommunalbestyrelserne skal indbetale deres andele af det kommunale bidrag

forskudsvis i fire lige store rater i månederne januar, april, juli og

oktober. I medfør af § 16, stk. 4, i vedtægterne foretages den endelige

regulering af kommunernes andele ved regnskabsaflæggelsen. I medfør af § 6

skal repræsentantskabet som nævnt på sit årlige møde godkende det reviderede

årsregnskab, der derefter i medfør af § 18, stk. 2, i vedtægterne med

revisors bemærkninger fremsendes til amtsrådet og kommunalbestyrelserne inden

den 1. juli.

Efter en naturlig læsning må sammenhængen mellem bestemmelserne i § 6 og §

16 i vedtægterne være således, at det er de eventuelle afvigelser i forhold

til det vedtagne budget, for hvilke der foretages endelig regulering af

kommunernes andele ved regnskabsaflæggelsen. Der må altså være tale om blot

regnskabsmæssige udsving i forhold til det aktivitetsniveau, der fremgår af

det budget, der er vedtaget af repræsentantskabet på dets årlige møde.

I trafikselskabets vedtægter er der som anført ikke taget stilling til,

hvorvidt repræsentantskabet med bindende virkning for de deltagende

kommunalbestyrelser kan meddele tillægsbevillinger i årets løb. Hvis alle

medlemmer af repræsentantskabet imidlertid er enige om, at der i budgetåret

skal foretages ændringer i trafikselskabets aktivitet, og de også er enige

om, at der i denne anledning med bindende virkning for de enkelte

kommunalbestyrelser skal meddeles tillægsbevilling, og alle derudover er

enige om, at der om fornødent skal indbetales forøgede driftstilskud til

selskabet, ses der i vedtægterne intet at være til hinder for en sådan

fremgangsmåde.

Bortset fra dette klare tilfælde opstår herefter spørgsmålet om, hvorvidt

et flertal i repræsentantskabet mod et medlems protest kan meddele

tillægsbevillinger til det vedtagne budget. Da bestyrelsen for

trafikselskabet i denne forbindelse har fremhævet, at vedtægternes regler må

suppleres med bestemmelsen i § 40, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse om

adgangen til at meddele tillægsbevillinger, hvilket Suså kommunes

økonomiudvalg har bestridt, skal der gøres nogle bemærkninger om

fortolkningen af den nævnte regel i § 40, stk. 2.

§ 40, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse bestemmer, at

bevillingsmyndigheden er hos kommunalbestyrelsen. I § 40, stk. 2, 2, pkt.,

fastslås den hovedregel, at foranstaltninger, som vil medføre indtægter eller

udgifter, der ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet,

ikke må iværksættes, før kommunalbestyrelsen har meddelt den fornødne

bevilling.

Fra denne hovedregel gælder ifølge § 40, stk. 2, 3. pkt., den undtagelse,

at foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende

retsforskrift, om fornødent kan iværksættes uden kommunalbestyrelsens

forudgående bevilling. Bevilling må da indhentes snarest muligt. En

tilsvarende undtagelse fra den nævnte hovedregel må efter forholdets natur

antages at gælde, når der skal iværksættes foranstaltninger i situationer,

der har nødretslignende karakter. Bestemmelsen er i det væsentlige af formel

karakter, og den sætter meget snævre grænser for, hvilke udgifter og

indtægter, kommunalbestyrelsens administration kan afholde i anledning af

udefra kommende begivenheder uden forudgående bevilling fra

kommunalbestyrelsen. Det er herefter i § 40, stk. 3, anført, at enhver

tillægsbevilling skal angive, hvorledes den bevilgede udgift skal dækkes. Når

der meddeles en tillægsbevilling, må der altså også tages stilling til de

finansielle forhold i forbindelse hermed.

For så vidt angår kommunale fællesskaber, må det i overensstemmelse med

det nævnte princip i § 40, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse

antages, at bevillingsmyndigheden er hos fællesskabets kompetente organ. Det

vil da også sædvanligvis være udtrykkeligt anført i det retsgrundlag -

overenskomst, vedtægt m.v. - der gælder for det kommunale fællesskab. Således

er det også tilfældet med hensyn til STS, hvor virksomhedens øverste ledelse,

repræsentantskabet, som nævnt i medfør af § 6 i vedtægterne skal træffe

beslutning om budget, flerårige budgetoverslag og takster for det kommende

budgetår. En tilsvarende regel som den, de er nævnt i § 40, stk. 2, i lov om

kommunernes styrelse, må dog også antages at gælde for det kommunale

fællesskab for så vidt angår administrationens adgang til at afholde udgifter

i forbindelse med udefra kommende begivenheder - lovgivning eller anden

bindende retsforskrifter - og i nødretslignende situationer. Det kommunale

fællesskabs administration kan altså ikke uden forudgående bevilling afholde

nye udgifter eller indtægter i forbindelse med driften af selskabet,

medmindre det drejer sig om foranstaltninger, der er af en art som nævnt i §

40, stk. 2, 3. pkt., i lov om kommunernes styrelse, eller der er tale om en

nødretslignende situation. Det ville ikke være acceptabelt at antage, at en

kommunalbestyrelse ved at indgå i et kommunalt fællesskab skulle kunne

unddrage sig forpligtelsen til at gennemføre nye foranstaltninger af en sådan

art, som den som ikke-medlem af et kommunalt fælleskab ville være forpligtet

til at gennemføre, og som dens administration i medfør af den nævnte regel i

§ 40, stk. 2, 3. pkt., kunne gennemføre uden forudgående bevilling.

Det nævnte princip i § 40, stk. 2, vedrører udelukkende samspillet mellem

det kommunale fællesskabs kompetente organ og den forvaltning, der

sekretariatsbetjener det kompetente organ. Det samspil, der skal foregå

mellem det kompentente fællesskabsorgan og de deltagende kommuners kompetente

organ, kommunalbestyrelsen, ses ikke reguleret af princippet i § 40, stk. 2.

Spørgsmålet er herefter, hvorledes der skal tilvejebringes finansiel dækning

af tillægsbevillinger, der er meddelt af det kommmunale fællesskabs

kompetente organ, jfr. princippet i § 40, stk. 3, i lov om kommunernes

styrelse.

Det er indenrigsministeriets opfattelse, at en tillægsbevilling i

anledning af udgifter, der er af en sådan art, at de ikke med rimelighed

burde eller kunne forudses i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, og

som det ikke vil være rimeligt at udskyde, f.eks. fordi en ikke-gennemførelse

af aktiviteten vil betyde en væsentlig aktivitetsnedsættelse i forhold til

det niveau, der var forudsat ved budgetteringen, om fornødent umiddelbart kan

kræves dækket ved indbetalinger fra de deltagende kommunalbestyrelser i

overensstemmelse med den fordelingsnøgle m.v., der måtte være forudsat i

retsgrundlaget for det kommunale fællesskab.

Hvis tillægsbevillingen derimod vedrører udgifter, der kunne eller burde

have været taget i betragtning ved budgetlægningen, kan merudgifter i denne

anledning ikke forlanges dækket umiddelbart i det løbende budgetår ved

indbetaling fra en kommunalbestyrelse mod dens protest. Som eksempel herpå

kan nævnes en udvidelse af det aktivitetsniveau, der var forudsat ved

budgetteringen, således at der i realiteten kan siges at foreligge et nyt

budget. I så henseende udgør vedtægtens regler om bevillingsproceduren - jfr.

således i det foreliggende tilfælde reglen i § 6 i trafikselskabets vedtægt

om, at repræsentantskabet skal træffe beslutning om budget, flerårige

budgetoverslag og takster for det kommende budgetår, samt underrette de

deltagende kommunalbestyrelser om, hvilke udgifter der vil påhvile dem - en

beskyttelse for kommunalbestyrelser, der ikke er enige i

aktivitetsudvidelsen. En fortolkning af bevillingsprocedurereglen kan således

afgrænse, hvilke merudgifter der kan kræves dækket ved ekstra bidrag fra de

deltagende kommunalbestyrelser.

Bestyrelsen for STS, ministeriet for offentlige arbejder og tilsynsrådet

for Storstrøms amt er herfra underrettet om foranstående.

Henning Rasmussen

Johan Erichsen

Officielle noter

Indenrigsministeriets afgørelser og udtalelser om kommunale forhold 1982

4.2.

Lignende dokumenter