Tillægsbevillinger i kommmunale fællesskaber
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Tillægsbevillinger i kommmunale fællesskaber
I skrivelse af 7. august 1981 har økonomiudvalget rejst spørgsmålet om,
hvilken kompetence der tilkommer repræsentantskabet for Storstrøms
Trafikselskab (STS) til at meddele tillægsbevillinger i løbet af budgetåret.
Den konkrete baggrund for økonomiudvalgets henvendelse er, at
repræsentantskabet for STS i sit møde den 21. maj 1981 godkendte, at der
ydedes en række tillægsbevillinger til budgettet for STS for 1981.
Økonomiudvalget vedtog derefter i sit møde den 16. juni 1981 ikke at
anerkende forhøjelsen i budgetåret 1981. Det er økonomiudvalgets opfattelse,
at vedtægerne for STS ikke hjemler kompetence for repræsentantskabet til at
træffe beslutning om tillægsbevillinger til budgettet med bindende virkning
for de enkelte kommunalbestyrelser. Det bestemmes i § 6 i vedtægten for
trafikselskabet, at repræsentantskabet bl.a. dels skal godkende det
afsluttede regnskab og dels skal træffe beslutning om budget for det kommende
budgetår, men heraf følger ikke, at repræsentantskabet også skulle kunne
beslutte at meddele tillægsbevillinger.
Økonomiudvalget har derefter i skrivelse af 18. juni 1981 til
trafikselskabet gjort indsigelse mod repræsentantskabets beslutning. Ved en
forhandling med trafikselskabet den 4. august 1981 blev der derefter opnået
enighed om, at økonomiudvalget skulle forelægge spørgsmålet for
indenrigsministeriet til afgørelse. Økonomiudvalget har supplerende
tilkendegivet, at man nærer betænkelighed ved at afgive kompetence ved
dannelse af kommunale fællesskaber, jfr. § 60 i lov om kommunernes styrelse,
hvis fællesskabets kompetente organ, udover hvad der fremgår af
overenskomsten eller vedtægten for fællesskabet, skulle kunne pålægge de
deltagende kommunalbestyrelser nye forpligtelser i årets løb.
I en over sagen indhentet udtalelse af 120. september 1981 har bestyrelsen
for STS bemærket, at selskabet er dannet med baggrund i en fælleskommunal
overenskomst som et kommunalt fællesskab, og det er som sådant godkendt af
tilsynsmyndighederne i medfør af § 60 i lov om kommunernes styrelse. Dette
Læs alt
indebærer, at amtsrådet og de deltagende kommunalbestyrelser ved at godkende
overenskomsten har afgivet kompetence, herunder budgetkompetence, for det
område, som overenskomsten dækker. De godkendte vedtægter for trafikselskabet
indeholder bl.a. bestemmelser om budgetproceduren. Disse bestemmelser må
normalt være gældende, men såfremt vedtægterne ikke kan løse et konkret
problem, må vedtægterne suppleres med regler fra lov om kommunernes styrelse.
Bestyrelsen anfører videre, at repræsentantskabet med kendskab til
regnskabsresultatet for 1980 ikke kunne være uvidende om, at budgettet for
1981 ikke kunne overholdes. I en sådan situation skal den bevilgende
myndighed i medfør af § 40 i lov om kommunernes styrelse meddele den fornødne
bevilling, forinden foranstaltninger, der går ud over årsbudgettet,
iværksættes. Dette skete ved, at repræsentantskabet godkendte den nævnte
tillægsbevilling i det nævnte møde. Tillægsbevillingen indeholdt en forøgelse
af driftstilskuddet fra amtsrådet og de deltagende kommunalbestyrelser. Da
driftstilskuddene i medfør af § 16 i trafikselskabets vedtægter skal betales
forskudsvis, måtte a-conto-driftstilskuddene for juli og oktober måneder 1981
tilsvarende forøges.
Suså kommunes borgmester har i skrivelse af 7. oktober 1981 fremsat
bemærkningre til den nævnte udtalelse af 10. september 1981 fra bestyrelsen
for STS. Borgmesteren har præciseret, at Suså kommunalbestyrelse i medfør af
§ 6 i trafikselskabets vedtægter alene til repræsentantskabet har afgivet
kompetencen til at træffe beslutning om budget, flerårige budgetoverslag og
takster for det kommende budgetår, men derimod ikke afgivet kompetence til
repræsentantskabet, således at det kan anvise finansiering af en
tillægsbevilling gennem en forhøjelse af det a-conto-driftstilskud, som de
deltagende kommunalbestyrelser skal betale. Det må derfor i den givne
situation påhvile bestyrelsen for STS at overveje, hvilke forholdsregler der
kan iværksættes. Borgmesteren nævner som eksempler, at trafikselskabet kan
foretage reduktion i aktiviteten med indtil 10 pct., eller at trafikselskabet
kan søge at dække underskuddet med midlertidige lån.
Det forelagte spørgsmål har derefter været genstand for indgående
drøftelser og overvejelser i indenrigsministeriet og ministeriet for
offentlige arbejder. Det rejste spørgsmål er af en principiel interesse for
alle kommunale fællesskaber. Ministeriets overvejelser er derfor foregået på
et principielt grundlag, men man skal indledningsvis beklage, at besvarelsen
af økonomiudvalgets henvendelse har trukket noget ud.
Som tidligere anført skal repræsentantskabet for STS i medfør af § 6 i
selskabets vedtægter bl.a. på sit årlige møde træffe beslutning om budget,
flerårige budgetoverslag og takster for det kommende budgetår. Herudover skal
repræsentantskabet underrette amtsrådet og de deltagende kommunalbestyrelser
om, hvilke udgifter der i henhold til en nærmere angiven fordelingsregel i §
14 i vedtægterne påhviler amtsrådet og de enkelte kommunalbestyrelser. Det er
i § 16, stk. 2, i vedtægterne bestemt, at denne underretning skal gives hvert
år inden den 25. maj, ligesom det i § 16, stk. 3, er bestemt, at amtsrådet og
kommunalbestyrelserne skal indbetale deres andele af det kommunale bidrag
forskudsvis i fire lige store rater i månederne januar, april, juli og
oktober. I medfør af § 16, stk. 4, i vedtægterne foretages den endelige
regulering af kommunernes andele ved regnskabsaflæggelsen. I medfør af § 6
skal repræsentantskabet som nævnt på sit årlige møde godkende det reviderede
årsregnskab, der derefter i medfør af § 18, stk. 2, i vedtægterne med
revisors bemærkninger fremsendes til amtsrådet og kommunalbestyrelserne inden
den 1. juli.
Efter en naturlig læsning må sammenhængen mellem bestemmelserne i § 6 og §
16 i vedtægterne være således, at det er de eventuelle afvigelser i forhold
til det vedtagne budget, for hvilke der foretages endelig regulering af
kommunernes andele ved regnskabsaflæggelsen. Der må altså være tale om blot
regnskabsmæssige udsving i forhold til det aktivitetsniveau, der fremgår af
det budget, der er vedtaget af repræsentantskabet på dets årlige møde.
I trafikselskabets vedtægter er der som anført ikke taget stilling til,
hvorvidt repræsentantskabet med bindende virkning for de deltagende
kommunalbestyrelser kan meddele tillægsbevillinger i årets løb. Hvis alle
medlemmer af repræsentantskabet imidlertid er enige om, at der i budgetåret
skal foretages ændringer i trafikselskabets aktivitet, og de også er enige
om, at der i denne anledning med bindende virkning for de enkelte
kommunalbestyrelser skal meddeles tillægsbevilling, og alle derudover er
enige om, at der om fornødent skal indbetales forøgede driftstilskud til
selskabet, ses der i vedtægterne intet at være til hinder for en sådan
fremgangsmåde.
Bortset fra dette klare tilfælde opstår herefter spørgsmålet om, hvorvidt
et flertal i repræsentantskabet mod et medlems protest kan meddele
tillægsbevillinger til det vedtagne budget. Da bestyrelsen for
trafikselskabet i denne forbindelse har fremhævet, at vedtægternes regler må
suppleres med bestemmelsen i § 40, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse om
adgangen til at meddele tillægsbevillinger, hvilket Suså kommunes
økonomiudvalg har bestridt, skal der gøres nogle bemærkninger om
fortolkningen af den nævnte regel i § 40, stk. 2.
§ 40, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse bestemmer, at
bevillingsmyndigheden er hos kommunalbestyrelsen. I § 40, stk. 2, 2, pkt.,
fastslås den hovedregel, at foranstaltninger, som vil medføre indtægter eller
udgifter, der ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet,
ikke må iværksættes, før kommunalbestyrelsen har meddelt den fornødne
bevilling.
Fra denne hovedregel gælder ifølge § 40, stk. 2, 3. pkt., den undtagelse,
at foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende
retsforskrift, om fornødent kan iværksættes uden kommunalbestyrelsens
forudgående bevilling. Bevilling må da indhentes snarest muligt. En
tilsvarende undtagelse fra den nævnte hovedregel må efter forholdets natur
antages at gælde, når der skal iværksættes foranstaltninger i situationer,
der har nødretslignende karakter. Bestemmelsen er i det væsentlige af formel
karakter, og den sætter meget snævre grænser for, hvilke udgifter og
indtægter, kommunalbestyrelsens administration kan afholde i anledning af
udefra kommende begivenheder uden forudgående bevilling fra
kommunalbestyrelsen. Det er herefter i § 40, stk. 3, anført, at enhver
tillægsbevilling skal angive, hvorledes den bevilgede udgift skal dækkes. Når
der meddeles en tillægsbevilling, må der altså også tages stilling til de
finansielle forhold i forbindelse hermed.
For så vidt angår kommunale fællesskaber, må det i overensstemmelse med
det nævnte princip i § 40, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse
antages, at bevillingsmyndigheden er hos fællesskabets kompetente organ. Det
vil da også sædvanligvis være udtrykkeligt anført i det retsgrundlag -
overenskomst, vedtægt m.v. - der gælder for det kommunale fællesskab. Således
er det også tilfældet med hensyn til STS, hvor virksomhedens øverste ledelse,
repræsentantskabet, som nævnt i medfør af § 6 i vedtægterne skal træffe
beslutning om budget, flerårige budgetoverslag og takster for det kommende
budgetår. En tilsvarende regel som den, de er nævnt i § 40, stk. 2, i lov om
kommunernes styrelse, må dog også antages at gælde for det kommunale
fællesskab for så vidt angår administrationens adgang til at afholde udgifter
i forbindelse med udefra kommende begivenheder - lovgivning eller anden
bindende retsforskrifter - og i nødretslignende situationer. Det kommunale
fællesskabs administration kan altså ikke uden forudgående bevilling afholde
nye udgifter eller indtægter i forbindelse med driften af selskabet,
medmindre det drejer sig om foranstaltninger, der er af en art som nævnt i §
40, stk. 2, 3. pkt., i lov om kommunernes styrelse, eller der er tale om en
nødretslignende situation. Det ville ikke være acceptabelt at antage, at en
kommunalbestyrelse ved at indgå i et kommunalt fællesskab skulle kunne
unddrage sig forpligtelsen til at gennemføre nye foranstaltninger af en sådan
art, som den som ikke-medlem af et kommunalt fælleskab ville være forpligtet
til at gennemføre, og som dens administration i medfør af den nævnte regel i
§ 40, stk. 2, 3. pkt., kunne gennemføre uden forudgående bevilling.
Det nævnte princip i § 40, stk. 2, vedrører udelukkende samspillet mellem
det kommunale fællesskabs kompetente organ og den forvaltning, der
sekretariatsbetjener det kompetente organ. Det samspil, der skal foregå
mellem det kompentente fællesskabsorgan og de deltagende kommuners kompetente
organ, kommunalbestyrelsen, ses ikke reguleret af princippet i § 40, stk. 2.
Spørgsmålet er herefter, hvorledes der skal tilvejebringes finansiel dækning
af tillægsbevillinger, der er meddelt af det kommmunale fællesskabs
kompetente organ, jfr. princippet i § 40, stk. 3, i lov om kommunernes
styrelse.
Det er indenrigsministeriets opfattelse, at en tillægsbevilling i
anledning af udgifter, der er af en sådan art, at de ikke med rimelighed
burde eller kunne forudses i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, og
som det ikke vil være rimeligt at udskyde, f.eks. fordi en ikke-gennemførelse
af aktiviteten vil betyde en væsentlig aktivitetsnedsættelse i forhold til
det niveau, der var forudsat ved budgetteringen, om fornødent umiddelbart kan
kræves dækket ved indbetalinger fra de deltagende kommunalbestyrelser i
overensstemmelse med den fordelingsnøgle m.v., der måtte være forudsat i
retsgrundlaget for det kommunale fællesskab.
Hvis tillægsbevillingen derimod vedrører udgifter, der kunne eller burde
have været taget i betragtning ved budgetlægningen, kan merudgifter i denne
anledning ikke forlanges dækket umiddelbart i det løbende budgetår ved
indbetaling fra en kommunalbestyrelse mod dens protest. Som eksempel herpå
kan nævnes en udvidelse af det aktivitetsniveau, der var forudsat ved
budgetteringen, således at der i realiteten kan siges at foreligge et nyt
budget. I så henseende udgør vedtægtens regler om bevillingsproceduren - jfr.
således i det foreliggende tilfælde reglen i § 6 i trafikselskabets vedtægt
om, at repræsentantskabet skal træffe beslutning om budget, flerårige
budgetoverslag og takster for det kommende budgetår, samt underrette de
deltagende kommunalbestyrelser om, hvilke udgifter der vil påhvile dem - en
beskyttelse for kommunalbestyrelser, der ikke er enige i
aktivitetsudvidelsen. En fortolkning af bevillingsprocedurereglen kan således
afgrænse, hvilke merudgifter der kan kræves dækket ved ekstra bidrag fra de
deltagende kommunalbestyrelser.
Bestyrelsen for STS, ministeriet for offentlige arbejder og tilsynsrådet
for Storstrøms amt er herfra underrettet om foranstående.
Henning Rasmussen
Johan Erichsen
Officielle noter
Indenrigsministeriets afgørelser og udtalelser om kommunale forhold 1982
4.2.
Lignende dokumenter
- Udtalelse afgivet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet om fortolkning af kommunalbestyrelsens bevillingskompetence efter den kommunale styrelseslovs § 40 Retsinformation · 20. august 2009
- 1991 BTL 36 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DEN LOKALE OG REGIONALE KOLLEKTIVE PERSONBEFORDRING UDEN FOR HOVEDSTADSOMRÅDET II. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM HOVEDSTADSOMRÅDETS KOLLEKTIVE PERSONTRAFIK NR L 36 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 7. april 1992
- Vejledning om kommunale fællesskaber Retsinformation · 25. februar 2017
- 1989 LSF 17 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FRIKOMMUNER Retsinformation · 9. februar 1990
- Om proceduren ved ændring af styrelsesvedtægten Retsinformation · 25. september 1997
- Møn kommunes opførelse af klubhusbygning Retsinformation · 6. marts 2019