Spring til indhold

Retsinformation

Salg af kommunale ejendomme

UDT nr 9140 af 10/04/1989UdtalelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Salg af kommunale ejendomme

Som meddelt i skrivelse af 30. december 1988, hvori Indenrigsministeriet

udtalte sig om en række klagepunkter i Deres skrivelse af 12. september 1988

om Storstrøms Amtskommunes salg af Deres tjenestebolig på Bogø, har

ministeriet anmodet Storstrøms Amtsråd om nogle nærmere oplysninger om,

hvornår og under hvilke omstændigheder De havde tilkendegivet, at De ikke

ønskede at erhverve Deres tjenestebolig.

I skrivelse af 19. januar 1989 har Storstrøms Amtskommune oplyst, at

forvaltningschef Bent H. Fenger under en sejlads på overfarten

Stubbekøbing-Bogø på et tidspunkt i perioden 15. januar 1988-15. marts 1988,

fil oplyst af Dem, at De ikke var interesseret i at købe Deres tjenestebolig.

Amtskommunen har endvidere anført, at forvaltningschefen ikke fandt anledning

til at udarbejde et notat om denne oplysning, dels fordi sagen på dette

tidspunkt kun drejede sig om, hvorvidt boligerne skulle sælges og ikke til

hvem, og dels fordi Deres tilkendegivelse lå i logisk forlængelse af de

tilløb, De tidligere havde taget til at opgive Deres tjenestebolig, senest

ansøgningen herom i 1983, som senere blev trukket tilbage.

Efter forvaltningschefens opfattelse måtte Deres udtalelse under overfarten

endvidere ses i sammenhæng med de drøftelser, der fandt sted efterfølgende

den 10. august og 15. august 1988 mellem Dem og amtskommunen.

Med skrivelse af 7. februar 1989 fremsendte Indenrigsministeriet en kopi

til Dem af Storstrøms Amtskommunes skrivelse af 19. januar 1989, og anmodede

om Deres bemærkninger hertil.

I skrivelse af 15. februar 1989 fremkom De med Deres bemærkninger til

amtskommunens skrivelse.

De har i Deres skrivelse anført, at forvaltningschef Bent H. Fenger kun

har været i styrehuset på færgen ved to lejligheder, og at den ene gang var

den 29. maj 1988 ved en færges søsætning, og at den anden gang kan have været

i perioden 15. januar 1988-15. marts 1988, men at De ikke erindrer

tidspunktet.

Læs alt

De har endvidere anført, at De ikke som oplyst af

forvaltningschef Bent H. Fenger har tilkendegivet, at De ikke var

interesseret i at købe Deres tjenestebolig. De har i denne forbindelse

bemærket, at Deres ansøgning fra 1983 om at fraflytte Deres tjenestebolig

netop blev trukket tilbage, og at De ved mødet den 10. august 1988 alene

tilkendegav, at De som sekundært ønske og sagens omstændigheder taget i

betragtning ville være indstillet på at købe naboejendommen 10 B.

De har samtidig rejst spørgsmål om, hvorvidt amtskommunens beslutning om,

at sælge Deres tidligere tjenestebolig kan anses for at være bragt til

udførelse, hvis amtsborgmesteren endnu ikke har underskrevet slutsedlen.

I denne anledning skal Indenrigsministeriet i tilslutning til ministeriets

skrivelse af 30. december 1988 udtale følgende:

I cirkulæreskrivelse nr. 223 af 28. oktober 1974 til samtlige tilsynsråd,

kommunalbestyrelser og amtsråd samt Hovedstadsrådet er der fastsat regler om

offentlig udbud ved salg af kommunale ejendomme til medlemmer af

kommunalbestyrelsen og kommunalt ansatte. Ifølge cirkulæreskrivelsen, der

blev udsendt efter henstilling fra Folketingets Ombudsmand, skal en kommunal

ejendom være annonceret til offentligt udbud, hvis ejendommen ønskes afhændet

til et kommunalbestyrelsesmedlem eller en kommunalt ansat. Dette gælder dog

ikke, hvis en beboelsesejendom på grund af sin beliggenhed i forhold til den

pågældendes tjenestested afhændes til en person, der er ansat i kommunens

tjeneste. Endvidere kan nedlagte tjeneste- og lejeboliger for kommunens

ansatte uden offentligt udbud afhændes til den hidtidige beboer, når denne

ved nedlæggelsen havde den pågældende bolig overladt som tjenestebolig.

Efter cirkulæreskrivelsen skulle tilsynsrådene ved stillingtagen til

ansøgninger om samtykke efter styrelseslovens § 59 til afhændelse af kommunal

ejendom påse, at retningslinjerne var fulgt ved salg til

kommunalbestyrelsesmedlemmer og kommunalt ansatte. Efter sit indhold var

cirkulæreskrivelsen således bindende for tilsynsrådene, hvorimod den kun

indirekte regulerede kommunernes ejendomsdispositioner.

Kravet om tilsynsmyndighedernes godkendelse af kommunale

ejendomsdispositioner blev ophævet i 1980, men Indenrigsministeriet har med

skrivelse af 13. juni 1986 efter henstilling fra Folketingets Ombudsmand

gjort samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd m.fl. bekendt med det ønskelige

i, at bestemmelserne i cirkulæreskrivelsen fortsat iagttages.

Ombudsmandens henstilling var begrundet i, at bestemmelser om offentligt

udbud har til formål at sikre, at der ved dispositioner af den omhandlede art

opnås de for det offentlige bedst mulige vilkår. Ved salg til ansatte m.fl.

kommer det desuden i betragtning, at kravet om forudgående udbud er egent til

at styrke tilliden til, at der ikke sker en begunstigelse af de pågældende på

det offentliges bekostning.

Uanset at bestemmelserne i cirkulæret af 28. oktober 1974 efter ophævelsen

af samtykkekravet ikke længere har umiddelbar gyldighed for kommunale

ejendomsdispositioner, finder Indenrigsministeriet, at de principielle

forvaltningsretlige synspunkter, der har ligget til grund for cirkulæret,

samt den almindelige retsgrundsætning om ligelig behandling af borgerne

indebærer, at De ved amtskommunens påtænkte salg af boligen i det mindste har

haft krav på at få tilbudt Deres tidligere tjenestebolig samtidig med og på

samme vilkår som færgefører O. F. Andersen.

En fravigelse af dette udgangspunkt må efter Indenrigsministeriets

opfattelse forudsætte, at amtskommunen har haft fornødent grundlag for at

antage, at De ikke ønskede at erhverve boligen.

Således som sagen foreligger oplyst for Indenrigsministeriet, herunder

amtskommunens oplysninger om de omstændigheder, hvorunder De hævdes at have

oplyst, at De ikke ville være interesseret i at erhverve tjenesteboligen, og

Deres afvisning heraf, finder Indenrigsministeriet ikke, at amtskommunen har

haft fornødent grundlag for at fastslå, at De ikke var interesseret i at

erhverve Deres tjenestebolig, og senere tilbyde færgefører O. F. Andersen en

forkøbsret til boligen.

Som anført i Indenrigsministeriets skrivelse af 30. december 1988 har

Indenrigsministeriet ikke mulighed for at ophæve en beslutning, der er bragt

til udførelse, jf. § 61 i lov om kommunernes styrelse.

Det bemærkes herved, at Storstrøms Amtskommunes beslutning om at sælge

Deres tidligere tjenestebolig må anses for bragt til udførelse på det

tidspunkt, hvor færgefører O. F. Andersen har fået kendskab til den af

amtskommunaldirektøren underskrevne slutseddel. Som anført i ministeriets

skrivelse af 30. december 1988 kan reglen i § 32 i den kommunale styrelseslov

om amtsborgmesterens medunderskrivelse af dokumenter om køb og salg af fast

ejendom efter ministeriets opfattelse alene anses for en legitimationsregel,

der ikke har betydning for spørgsmålet om gyldigheden af

ejendomsoverdragelsen.

Som ligeledes anført i skrivelsen af 30. december 1988 kan ministeriet på

denne baggrund alene udtale sig om, hvorvidt amtskommunen efter ministeriets

opfattelse har handlet i strid med lovgivningen, herunder almindelige

offentligretlige retsgrundsætninger som f.eks. lighedsgrundsætningen, i

forbindelse med beslutningen om at sælge Deres tidligere tjenestebolig

til færgefører O. F. Andersen. Ministeriet kan derimod ikke afgøre

spørgsmålet om gyldigheden af ejendomsoverdragelsen eller eventuelle

erstatningsspørgsmål, idet afgørelsen heraf alene henhører under domstolene.

Med venlig hilsen

Emil le Maire

Officielle noter

Indenrigsministeriets cirkulære af 28. oktober 1974. Indenrigsministeriets

afgørelser og udtalelser om kommunale forhold 1989 8.2.

Lignende dokumenter