Afstemning om ændringsforslag ved 2. behandling af årsbudgettet
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afstemning om ændringsforslag ved 2. behandling
af årsbudgettet
I skrivelse af 2. oktober 1983, jfr. skrivelse af 24. april 1984, har De
stillet følgende spørgsmål om fremgangsmåden ved afstemningen i Roskilde
amtsråd om årsbudgettet for 1984:
1) Er den af amtsborgmesteren valgte afstemningsmetode korrekt?
2) Hvad kan et mindretal gøre for at få sit ændringsforslag behandlet?
3) Kan amtsborgmesteren forlange, at et ændringsforslag til budgettet skal
knytte sig til bestemte konti i budgettet specificeret i
bevillingsniveauet?
Som De er orienteret om, har indenrigsministeriet i skrivelse af 14.
oktober 1983 anmodet Roskilde amtsråd om en udtalelse i anledning af Deres
henvendelse. Roskilde amtsråd har ved skrivelse af 11. november 1983 afgivet
vedlagte udtalelse, som er vedtaget på amtsrådets møde den 8. november 1983.
Det fremgår af sagen, at der til amtsrådets møde den 27. september 1983,
hvor 2. behandlingen af årsbudgettet skulle finde sted, forelå
ændringsforslag fra økonomiudvalget, fra en forligsgruppe bestående af den
socialemokratiske amtsrådsgruppe, fire medlemmer af Venstres amtsrådsgruppe,
den konservative amtsrådsgruppe og Det radikale venstres amtsrådsgruppe, fra
Fremskridtspartiets amtsrådsgruppe, fra Socialistisk Folkepartis
amtsrådsgruppe samt fra Dem.
Ændringsforslagene blev sat til afstemning i den nævnte rækkefølge.
Det fremgår endvidere, at De ved mødets begyndelse protesterede mod denne
rækkefølge under henvisning til, at den begrænser mindretallets adgang til at
få behandlet sine ændringsforslag. De forlangte, at mindretallets
ændringsforslag sattes til afstemning før økonomiudvalgets og forligsgruppens
ændringsforslag.
Til Deres første spørgsmål.
De rejser i Deres skrivelse af 2. oktober 1983 tvivl om, hvorvidt den
afstemningsmetode, som amtsborgmesteren valgte, var korrekt.
Læs alt
Hertil har amtsrådet anført, at der forud for 2. behandlingen var indgået
et forlig mellem 19 af amtsrådets 23 medlemmer, og at forliget omfatttede
økonomiudvalgets ændringsforslag samt nogle ændringsforslag fra
forligsgruppen . Det kunne derfor på forhånd anses for sikkert, at disse
forslag ville blive vedtaget. Det var årsagen til, at amtsborgmesteren fandt,
at amtsrådsbehandlingen ville blive mest overskuelig, hvis disse
ændringsforslag blev sat til afstemning først. Amtsrådet finder derfor, at
den valgte afstemningsmetode var korrekt.
Hertil skal indenrigsministeriet bemærke følgende:
Det fremgår af § 11, stk. 3, 2. pkt., i indenrigsministeriets
normalforretningsorden for primærkommuner, at borgmesteren bestemmer, i
hvilken orden der skal stemmes over ændringsforslag. Samme regel gælder for
amtskommuner. Selv om det ikke er nævnt i normalforretningsordenen, må det
imidlertid antages som et almindeligt princip, at det mest vidtgående blandt
flere sideordnede ændringsforslag skal sættes til afstemning først, jfr. Erik
Harder, Dansk Kommunal Forvaltning I, 1982, side 126 f. og Preben Espersen og
Erik Harder, Lov om kommunernes styrelse med kommentarer 1981, side 332 f.
Hvis der er stillet flere end to sideordnede ændringsforslag, skal det
mest vidtgående sættes til afstemning først, og hvis det ikke vedtages,
dernæst det herefter mest vidtgående o.s.v. Forslag (i samme
bevillingsniveau) til ændring af budgettet er sideordnede, hvis de vedrører
samme konto. Det ændringsforslag, som fjerner sig mest fra økonomiudvalgets
budgetforslag, skal følgelig sættes til afstemning først.
Hvis der er enighed om det, kan kommunalbestyrelsen vælge en anden
rækkefølge for afstemningerne, f.eks. således at et mindretals
ændringsforslag sættes til afstemning først.
I de foreliggende tilfælde var der ikke enighed om at fravige princippet
om, at det mest vidtgående af sideordnede ændringsforslag sættes til
afstemning først.
Under henvisning hertil skal indenrigsministeriet udtale, at det havde
været rigtigst, om borgmesteren havde sat de af mindretallene stillede
ændringsforslag til afstemning først i det omfang, der var tale om mere
vidtgående ændringsforslag til konti, som flertallet også havde stillet
ændringsforslag til.
I sagens anledning skal i øvrigt tilføjes, at ethvert medlem af amtsrådet
efter indenrigsministeriets opfattelse kan forlange, at ændringsforslag
sættes til afstemning konto for konto. Afstemning om flere ændringsforslag
kan således ikke mod et medlems protest ske under eet.
Baggrunden for denne regel er, at et medlem antages at have pligt til at
deltage i afstemninger i amtsrådet. Hvis flere forslag sættes til afstemning
under eet, vil et medlem i visse tilfælde være nødt til at stemme mod sin
overbevisning.
Medlemmet vil herved miste muligheden for gennem afstemning at
tilkendegive sit standspunkt til hvert af de fremsatte forslag.
Til Deres andet spørgsmål.
Det fremgår af Deres særudtalelse fra amtsrådets møde den 8. november
1983, at De på amtsrådets møde den 27. september 1983 anmodede om, at Deres
ændringsforslag blev behandlet konto for konto. Deres anmodning blev
imidlertid efter Deres opfattelse kun delvis imødekommet. Det bestemtes, at
forhandlingerne om Deres ændringsforslag skulle foregå under eet, medens
Deres ændringsforslag sattes til afstemning konto for konto.
Amtsrådet har i skrivelsen af 11. november 1983 anført, at et mindretal
har krav på at få sine ændringsforslag behandlet, og at Deres ændringsforslag
også blev behandlet af amtsrådet på mødet den 27. september 1983. Derimod har
et mindretal ikke krav på at få en ny afstemning om et forslag, der allerede
er vedtaget eller forkastet af amtsrådet.
Hertil skal indenrigsministeriet bemærke, at et mindretal kan forlange, at
ændringsforslag sættes til afstemning konto for konto, jfr. ovenfor.
Derimod kan et mindretal ikke forlange, at forhandlingerne om et punkt på
dagsordenen deles, således at forhandlingerne om hvert enkelt ændringsforslag
finder sted umiddelbart forud for afstemningen om dette.
Amtsborgmesterens beslutning om at lade forhandlingerne om Deres
ændringsforslag foregå samlet, giver derfor ikke indenrigsministeriet
anledning til bemærkninger.
Til Deres tredje spørgsmål.
Ifølge § 38, stk. 2, 2. pkt., i den kommunale styrelseslov fastsætter
indenrigsministeren nærmere regler om specifikation af de poster på
årsbudgettet, hvortil kommunalbestyrelsen ved årsbudgettets endelige
vedtagelse skal tage bevillingsmæssig stilling.
Ændringsforslag til forslag til årsbudget skal angive, hvilken bevilling
forslaget retter sig imod, samt med hvilket beløb bevillingen ønskes ændret,
jfr. § 2, stk. 2, i indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 381 af 3. august
1983 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen.
I Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner er det nærmere
fastsat, at de bevillinger, som en kommunalbestyrelse eller et amtsråd
vedtager, som et mindstekrav skal knyttes til de fire første cifre i den
autoriserede kontoplan.
Under henvisning hertil skal man meddele, at indenrigsministeriet er enigt
med amtsrådet i, at da amtsrådet skal tage stilling til de enkelte poster i
årsbudgettet på bevillingsniveau, skal ændringsforslag til budgettet for at
kunne behandles, specificeres på bevillingsniveau.
P.M.V.
E.B.
Johan Erichsen
Officielle noter
Indenrigsministeriets afgørelser og udtalelser om kommunale forhold 1984
6.1
(1 *) Ophæver den i skrivelsen citerede bek.
Lignende dokumenter
- Afstemninger om årsbudgettet og krav til specifikation af ændringsforslag til årsbudget. Retsinformation · 25. september 1997
- Om vedtagelse af hensigtserklæring om besparelser i forbindelse med den afsluttende budgetbehandling Retsinformation · 25. september 1997
- Specifikation af besparelser på årsbudgettet Retsinformation · 25. september 1997
- Udvalgsmedlemmers ret til at få udleveret materiale, hvortil der henvises i en indstilling Retsinformation · 25. september 1997
- Nr 157, marts 1998 - NATURKLAGENÆVNET ORIENTERER Klagenævn (Nævnenes Hus) · 12. december 1997
- Nr 157, marts 1998 - NATURKLAGENÆVNET ORIENTERER - VVM-tillæg - opførelse af kraftvarmeenhed - procedure - pl § 27, stk. 3 - indholdsmangler - inhabilitet Klagenævn (Nævnenes Hus) · 12. december 1997