Spring til indhold

Retsinformation

Afstemning om ændringsforslag ved 2. behandling af årsbudgettet

UDT nr 9090 af 11/05/1984UdtalelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afstemning om ændringsforslag ved 2. behandling

af årsbudgettet

I skrivelse af 2. oktober 1983, jfr. skrivelse af 24. april 1984, har De

stillet følgende spørgsmål om fremgangsmåden ved afstemningen i Roskilde

amtsråd om årsbudgettet for 1984:

1) Er den af amtsborgmesteren valgte afstemningsmetode korrekt?

2) Hvad kan et mindretal gøre for at få sit ændringsforslag behandlet?

3) Kan amtsborgmesteren forlange, at et ændringsforslag til budgettet skal

knytte sig til bestemte konti i budgettet specificeret i

bevillingsniveauet?

Som De er orienteret om, har indenrigsministeriet i skrivelse af 14.

oktober 1983 anmodet Roskilde amtsråd om en udtalelse i anledning af Deres

henvendelse. Roskilde amtsråd har ved skrivelse af 11. november 1983 afgivet

vedlagte udtalelse, som er vedtaget på amtsrådets møde den 8. november 1983.

Det fremgår af sagen, at der til amtsrådets møde den 27. september 1983,

hvor 2. behandlingen af årsbudgettet skulle finde sted, forelå

ændringsforslag fra økonomiudvalget, fra en forligsgruppe bestående af den

socialemokratiske amtsrådsgruppe, fire medlemmer af Venstres amtsrådsgruppe,

den konservative amtsrådsgruppe og Det radikale venstres amtsrådsgruppe, fra

Fremskridtspartiets amtsrådsgruppe, fra Socialistisk Folkepartis

amtsrådsgruppe samt fra Dem.

Ændringsforslagene blev sat til afstemning i den nævnte rækkefølge.

Det fremgår endvidere, at De ved mødets begyndelse protesterede mod denne

rækkefølge under henvisning til, at den begrænser mindretallets adgang til at

få behandlet sine ændringsforslag. De forlangte, at mindretallets

ændringsforslag sattes til afstemning før økonomiudvalgets og forligsgruppens

ændringsforslag.

Til Deres første spørgsmål.

De rejser i Deres skrivelse af 2. oktober 1983 tvivl om, hvorvidt den

afstemningsmetode, som amtsborgmesteren valgte, var korrekt.

Læs alt

Hertil har amtsrådet anført, at der forud for 2. behandlingen var indgået

et forlig mellem 19 af amtsrådets 23 medlemmer, og at forliget omfatttede

økonomiudvalgets ændringsforslag samt nogle ændringsforslag fra

forligsgruppen . Det kunne derfor på forhånd anses for sikkert, at disse

forslag ville blive vedtaget. Det var årsagen til, at amtsborgmesteren fandt,

at amtsrådsbehandlingen ville blive mest overskuelig, hvis disse

ændringsforslag blev sat til afstemning først. Amtsrådet finder derfor, at

den valgte afstemningsmetode var korrekt.

Hertil skal indenrigsministeriet bemærke følgende:

Det fremgår af § 11, stk. 3, 2. pkt., i indenrigsministeriets

normalforretningsorden for primærkommuner, at borgmesteren bestemmer, i

hvilken orden der skal stemmes over ændringsforslag. Samme regel gælder for

amtskommuner. Selv om det ikke er nævnt i normalforretningsordenen, må det

imidlertid antages som et almindeligt princip, at det mest vidtgående blandt

flere sideordnede ændringsforslag skal sættes til afstemning først, jfr. Erik

Harder, Dansk Kommunal Forvaltning I, 1982, side 126 f. og Preben Espersen og

Erik Harder, Lov om kommunernes styrelse med kommentarer 1981, side 332 f.

Hvis der er stillet flere end to sideordnede ændringsforslag, skal det

mest vidtgående sættes til afstemning først, og hvis det ikke vedtages,

dernæst det herefter mest vidtgående o.s.v. Forslag (i samme

bevillingsniveau) til ændring af budgettet er sideordnede, hvis de vedrører

samme konto. Det ændringsforslag, som fjerner sig mest fra økonomiudvalgets

budgetforslag, skal følgelig sættes til afstemning først.

Hvis der er enighed om det, kan kommunalbestyrelsen vælge en anden

rækkefølge for afstemningerne, f.eks. således at et mindretals

ændringsforslag sættes til afstemning først.

I de foreliggende tilfælde var der ikke enighed om at fravige princippet

om, at det mest vidtgående af sideordnede ændringsforslag sættes til

afstemning først.

Under henvisning hertil skal indenrigsministeriet udtale, at det havde

været rigtigst, om borgmesteren havde sat de af mindretallene stillede

ændringsforslag til afstemning først i det omfang, der var tale om mere

vidtgående ændringsforslag til konti, som flertallet også havde stillet

ændringsforslag til.

I sagens anledning skal i øvrigt tilføjes, at ethvert medlem af amtsrådet

efter indenrigsministeriets opfattelse kan forlange, at ændringsforslag

sættes til afstemning konto for konto. Afstemning om flere ændringsforslag

kan således ikke mod et medlems protest ske under eet.

Baggrunden for denne regel er, at et medlem antages at have pligt til at

deltage i afstemninger i amtsrådet. Hvis flere forslag sættes til afstemning

under eet, vil et medlem i visse tilfælde være nødt til at stemme mod sin

overbevisning.

Medlemmet vil herved miste muligheden for gennem afstemning at

tilkendegive sit standspunkt til hvert af de fremsatte forslag.

Til Deres andet spørgsmål.

Det fremgår af Deres særudtalelse fra amtsrådets møde den 8. november

1983, at De på amtsrådets møde den 27. september 1983 anmodede om, at Deres

ændringsforslag blev behandlet konto for konto. Deres anmodning blev

imidlertid efter Deres opfattelse kun delvis imødekommet. Det bestemtes, at

forhandlingerne om Deres ændringsforslag skulle foregå under eet, medens

Deres ændringsforslag sattes til afstemning konto for konto.

Amtsrådet har i skrivelsen af 11. november 1983 anført, at et mindretal

har krav på at få sine ændringsforslag behandlet, og at Deres ændringsforslag

også blev behandlet af amtsrådet på mødet den 27. september 1983. Derimod har

et mindretal ikke krav på at få en ny afstemning om et forslag, der allerede

er vedtaget eller forkastet af amtsrådet.

Hertil skal indenrigsministeriet bemærke, at et mindretal kan forlange, at

ændringsforslag sættes til afstemning konto for konto, jfr. ovenfor.

Derimod kan et mindretal ikke forlange, at forhandlingerne om et punkt på

dagsordenen deles, således at forhandlingerne om hvert enkelt ændringsforslag

finder sted umiddelbart forud for afstemningen om dette.

Amtsborgmesterens beslutning om at lade forhandlingerne om Deres

ændringsforslag foregå samlet, giver derfor ikke indenrigsministeriet

anledning til bemærkninger.

Til Deres tredje spørgsmål.

Ifølge § 38, stk. 2, 2. pkt., i den kommunale styrelseslov fastsætter

indenrigsministeren nærmere regler om specifikation af de poster på

årsbudgettet, hvortil kommunalbestyrelsen ved årsbudgettets endelige

vedtagelse skal tage bevillingsmæssig stilling.

Ændringsforslag til forslag til årsbudget skal angive, hvilken bevilling

forslaget retter sig imod, samt med hvilket beløb bevillingen ønskes ændret,

jfr. § 2, stk. 2, i indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 381 af 3. august

1983 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen.

I Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner er det nærmere

fastsat, at de bevillinger, som en kommunalbestyrelse eller et amtsråd

vedtager, som et mindstekrav skal knyttes til de fire første cifre i den

autoriserede kontoplan.

Under henvisning hertil skal man meddele, at indenrigsministeriet er enigt

med amtsrådet i, at da amtsrådet skal tage stilling til de enkelte poster i

årsbudgettet på bevillingsniveau, skal ændringsforslag til budgettet for at

kunne behandles, specificeres på bevillingsniveau.

P.M.V.

E.B.

Johan Erichsen

Officielle noter

Indenrigsministeriets afgørelser og udtalelser om kommunale forhold 1984

6.1

(1 *) Ophæver den i skrivelsen citerede bek.

Lignende dokumenter