Kommunal tilbagekøbsret et formuegode, der principielt kan kræves erstattet i tilfælde af ekspropriation.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kommunal tilbagekøbsret et formuegode, der
principielt kan kræves erstattet i tilfælde af ekspropriation.
Udskrift af forhandlings- og kendelsesprotokollen for
Taksationskommissionen vedrørende anlægget af en fast forbindelse over
Øresund.
(Lovbekendtgørelse nr. 522 af 4. juli 1991)
Sag nr TA. IV 4/94 Københavns Kommune v/fuldmægtig
Matr.nr.: 229 og 362 Liss Danchell
Kongens Enghave, København mod
af lb.nr. 107 og 108. A/S Øresundsforbindelsen v/advokat
Jens Auken.
Kendelse den 12. december 1994.
Københavns Kommune har som tilbagekøbsberettiget til ovennævnte ejendomme
ønsket efterprøvet den afgørelse om erstatning, der ved kendelse af 8. august
1994 er afsagt af Ekspropriationskommissionen i anledning af den skete
ekspropriation til gennemførelse af landanlæg, der udføres i tilslutning til
etablering af en fast forbindelse over Øresund.
Der fremlagdes udskrift af forhandlingsprotokollen for
Ekspropriationskommissionen, hæfte 22 og 47, brev af 5. september 1994 fra
Kommissarius ved Statens ekspropriationer på øerne, arealfortegnelse nr. 1,
ejendomsbeskrivelse samt ankebegæring.
Taksationskommissionen har anset sagen for værende af ren judiciel
karakter, hvorfor der ikke er foretaget besigtigelse af ejendommene. Parterne
havde ved et møde, der fandt sted på Restaurant Kastrup Strandpark, lejlighed
til at forelægge deres synspunkter og fremkomme med deres bemærkninger,
ligesom kommissionens medlemmer stillede spørgsmål til belysning af sagen.
Ekspropriationskommissionen har bestemt, at der for ekspropriation af
Københavns Kommunes tilbagekøbsret til de af sagen omhandlede ejendomme ikke
skal ydes kommunen nogen erstatning.
I kendelsen, hvortil henvises, er nærmere redegjort for
Læs alt
Ekspropriationskommissionens overvejelser og for de synspunkter, som parterne
har gjort gældende. Erstatningsspørgsmålet i forhold til ejerne af de to
ejendomme er afgjort ved forlig.
For taksationskommissionen har kommunen gentaget sit krav om en erstatning
på henholdsvis 766.300 kr. og 287.600 kr. for bortfald af kommunens
tilbagekøbsret til de to ejendomme. Kommunen har til støtte herfor henvist
til de synspunkter, der blev gjort gældende over for
Ekspropriationskommissionen bl.a. anført følgende:
Kommissionen finder ifølge kendelsen, at det absolut har formodningen
imod sig, at der med den på ejendommene hvilende tilbagekøbsret ville være
blevet foretaget væsentlige investeringer i bygningerne, hvis ekspropriation
ikke var sket.
Hertil bemærkes, at ejere normalt vedligeholder bygningerne uanset
tilbagekøbsretten af hensyn til bygningernes fortsatte nytteværdi, således at
bygningerne ikke som antaget af kommissionen uden videre må forventes at være
uden værdi ved tilbagekøbstidspunktet.
I øvrigt vil en ejer, der måtte ønske at foretage væsentlige investeringer
i bygningerne, der ikke ville kunne være afskrevet inden
tilbagekøbstidspunktet, normalt søge kommunen om - og få - udskydelse af
tilbagekøbstidspunktet mod et vederlag beregnet efter de tidligere oplyste
principper, jfr. skrivelse herfra af 30. december 1993.
Man finder derfor, at erstatningsberegningen må tage udgangspunkt i
ejendomsværdien og ikke i grundværdien.
Kommissionen anfører videre, at en ejer ikke kan gøre krav på at få
erstattet en - i øvrigt sandsynlig - fremtidig værdistigning af en ejendom,
og at tilbagekøbsretten ikke kan give en bedre retsstilling.
Hertil bemærkes, at man ikke har gjort krav på at få erstattet den
fremtidige værdistigning, men at man gør gældende, at vederlaget for
afløsning af tilbagekøbsretten må være højere end vederlaget for en
udskydelse, hvor man trods alt senere kan købe ejendommen tilbage i
overensstemmelse med deklarationens - for kommunen favorable - vilkår herom.
Da tilbagekøbsretten først kunne gøres gældende i år 2030, prøver man derfor
at finde en så realistisk værdi som muligt af retten til sin tid, hvilken
værdi tilbagediskonteres til nutidsværdi.
Kommunen må således fastholde en fremskrivning af ejendomsværdien med 2%
som anført.
Kommissionen anfører, at forureningsudgifterne må bringes til afkortning i
værdiansættelsen for tilbagekøbsretten.
Hertil bemærkes, at man herfra på grund af den usikkerhed, der er om,
hvornår det vil være nødvendigt at oprense grundene, herunder om
Miljøstyrelsen eventuelt måtte være indstillet på at betale for
afværgeforanstaltningerne, finder, at der ikke bør ske afkortning for disse
omkostninger.
Endelig anfører kommissionen, at der skal ske fradrag i erstatningen for
ekstraordinære store fordele, som Københavns kommune som sådan opnår ved
anlægget.
Idet man i øvrigt skal henholde sig til det i nærværende direktorats
tidligere skrivelser herom anførte, skal man fremhæve, at kommunen i denne
sag er stillet som en privat rettighedshaver. Der er ingen sammenhæng imellem
tabet af rettigheden og eventuelle fordele for kommunen som helhed som følge
af anlægget.
Eventuelle fordele for kommunen modsvares i øvrigt i vid udstrækning af de
støj- og andre forureningsproblemer med grundvandet, som anlægget må antages
at medføre i kommunen.
Kommissionen finder det ifølge kendelsen stødende, at Københavns kommune
ved et grundsalg for snart et halvt hundrede år siden skal kunne sikre sig
»en afgift« i anledning af, at staten skal garantere finansieringen
af en central jernbaneforbindelse m.v.
Hertil bemærkes, at kommunen ikke er sikret »afgiften« som følge
af jernbaneforbindelsen. Der er tale om et vederlag for bortfald af en
rettighed, som kommunen ellers kunne have gjort gældende med økonomisk fordel
over for den til enhver tid værende ejer af ejendommen.
Københavns kommune må herefter fastholde sin oprindelige
erstatningspåstand.
Advokat Jens Auken påstod på anlægsmyndighedens vegne
Ekspropriationskommissionens afgørelse stadfæstet. Han henviste herved til de
synspunkter, som er gjort gældende i brev af 28. april 1994 til
Ekspropriationskommissionen. Brevet er citeret i Ekspropriationskommissionens
kendelse.
Taksationskommissionen må efter undersøgelse af sagen fastslå, at
Københavns Kommune fra århundredeskiftet har solgt fast ejendom med den
klausul, at det solgte kan kræves tilbageskødet for salgsprisen efter en
længere årrække. Både domstolene og Indenrigsministeriet har givet kommunen
medhold i, at dette krav og krav om modydelse for fristforlængelse er fuldt
lovlige. Østre Landsret har således i en dom fra 1986 udtalt: »Der
findes hverken ud fra forvaltningsretlige synspunkter, grundbyrdeloven eller
dennes analogi eller eksprorpiationsretlige betragtninger noget grundlag for
at tilsidesætte disse deklarationer, hvis formål det var henholdsvis at
bevare værdistigningen på jorden for sagsøgte (kommunen) og sikre billige
boliger.« Indenrigsministeriet har anerkendt kommuners ret til at
disponere over deres faste ejendomme med det formål at inddrage
samfundsskabte værdier.
På baggrund heraf lægger Taksationskommissionen til grund, at
tilbagekøbsretten er et formuegode, der principielt kan kræves erstattet i
tilfælde af ekspropriation.
Med dette som udgangspunkt har Taksationskommissionen overvejet
anlægsarbejdernes betydning for Københavns Kommune og kommunens udvikling.
Kommissionen har i den forbindelse ment bl.a. at måtte lægge vægt på
kommunens egen vurdering. I Københavns Kommunes plan 1993 er kommunens
forventninger til de nye anlæg udtrykt således:
»De nye vej- og baneanlæg til lufthavnen er i sig selv en meget
væsentlig forbedring af den storkøbenhavnske trafikstruktur. Den videre
forbindelse til Sverige knytter København mere effektivt til det
internationale vej- og banenet og sammenbinder de to sider af Øresund til eet
bysamfund. Forbindelsen .... placerer Amager - og dermed Ørestaden - centralt
i Øresundsregionens by- og trafikstruktur.
Københavns bliver dermed Øresundsregionens naturlige tyngdepunkt.«
Det hedder i planen videre:
»Lovene om den faste Øresundsforbindelse skaber et nyt grundlag for
en styrkelse af Hovedstaden i den skærpede internationale konkurence. Med den
faste Øresundsforbindelse skabes for første gang reelle muligheder for at
samle hovedstadsområdet og Sydskåne i et funktionelt fælleskab,
Øresundsregionen. I denne region er København centralt placeret med Ørestaden
som Øresundsregionens grografiske centrum.«
På baggrund heraf finder Taksationskommissionen, at statens finansiering
af anlægget bibringer Københavns Kommune en så ekstraordinær stor fordel, at
denne langt overstiger den værdi, som tilbagekøbsretten har for kommunen.
Taksationskommissionen har herved taget hensyn til oplysningerne om de to
konkrete grundes forurening og tilslutter sig i det hele
Ekspropriationskommissionens bemærkninger herom.
Taksationskommissionen har bemærket sig, at Københavns Kommune ikke har
påklaget en ekspropriationsafgørelse fra 1970, som tog stilling til en
deklaration om tilbagekøbsret for kommunen, og som bortfald ved
ekspropriation til udvidelse af Østerbro Post- og Telegrafbygning. I denne
sag bestemte Ekspropriationskommissionen, at der ikke bliver spørgsmål om at
fastsætte ekspropriationserstatning for deklarationens ophævelse til fordel
for det pågældende statsanlæg. I afgørelsen, som var enstemmig, deltog de af
Københavns Borgerrepræsentation valgte medlemmer, Willy Brauer og Egon
Weidekamp.
Taksationskommissionen konkluderer på dette grundlag, at det
samlede anlæg medfører en meget væsentlig forbedring af den storkøbenhavnske
trafikstruktur, som bliver finansieret fuldt ud af staten, at
anlægget skaber et nyt grundlag for styrkelse af Hovedstaden, og at
Københavns Kommune herigennem opnår en ekstraordinær fordel, som har fornøden
sammenhæng med tabet af rettigheden. Taksationskommissionen finder det -
under hensyn til den særegne ret, som deklarationen er udtryk for, og på
baggrund af den upåankede kendelse fra 1970 - rigtigt og ubetænkeligt at
bringe denne fordel til afkortning i den erstatning, som ellers kunne være
fastsat for bortfald af tilbagekøbsretten til de to ejendomme. Uanset, at
denne fordel ikke af Taksationskommissionen ansættes i et bestemt kronebeløb,
fastslår kommissionen, at værdien langt overstiger den erstatning, der ville
kunne beregnes for bortfaldet af tilbagekøbsretten til de to ejendomme, selv
om man ville se bort fra, at grundene begge er forurenet, som beskrevet af
Ekspropriationskommissionen.
Taksationskommissionen stadfæster derfor Ekspropriationskommissionens
kendelse, hvorefter der ikke ydes erstatning for den skete ekspropriation af
tilbagekøbsretten til ejendommene.
Christian Mogensen /Henrik Hansen
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Autoværksted på fremlejet grund ikke omfattet af lejelovens regler om beskyttelse af erhvervslejemål. Retsinformation · 1. oktober 1997
- Vejstøj-ejendomsforringelse Retsinformation · 1. oktober 1997
- Arealpris fordele Retsinformation · 1. oktober 1997
- Vejadgang ulemper Retsinformation · 1. oktober 1997
- Delekspropriation af landbrugsejendom med grusforekomster. Retsinformation · 1. oktober 1997
- Landbrug gennemskæring omvej ejendomsindskrænkning ejendomsforringelse Retsinformation · 1. oktober 1997