Spring til indhold

Retsinformation

Råstofforekomst handelsværdi brugsværdi

KEN nr 17200 af 18/02/1986Endelig adm. afgørelseBy-, Land- og Transportministeriet1. oktober 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Råstofforekomst handelsværdi brugsværdi

Udskrift af forhandlings- og kendelsesprotokollen for

taksationskommissionen for Fyn og sydlige Jylland.

(Lov nr. 186 af 4. juni 1964).

Sag nr. Ta. II 10/85

Matr.nr. 34 a Hatting By, Hatting

(lb.nr. 76).

Ove Laursen (personlig sammen med konsulent Ole Kirk og

konsulent Poul Andersen) mod Jysk Motorvejskontor (ved landinspektør Søren

Baumgarten, ing. Ebbe Frandsen og ing. H.P. Thaysen).

Kendelse den 18. februar 1986.

Ove Laursen har som ejer af ovennævnte ejendom ønsket efterprøvet den

erstatning, der ved kendelse af 24. juni 1985 er tillagt ham af

ekspropriationskommissionen vedrørende fremtidige motorvejsanlæg i Jylland i

anledning af stedfunden ekspropriation til anlæg af en motorvej mellem Vejle

og Horsens.

Der fremlagdes udskrift af forhandlingsprotokollen for

ekspropriationskommissionen, hæfte 27 og 31, brev af 6. august 1985 fra

kommissarius ved statens ekspropriationer i Jylland, arealfortegnelse nr. 5,

arealerhvervelsesplaner samt ankebegæring. Endvidere fremlagdes ejerens

erstatningsopgørelse af 11. februar 1986 med bilag udarbejdet af

landskontoret for landboret.

Kommissionen besigtigede ejendommen og fik de ekspropriative indgreb

forevist. Parterne havde lejlighed til at forelægge deres synspunkter og

fremkomme med deres bemærkninger.

Ekspropriationen omfatter afståelse af et ca. 124.980 (m2) stort areal,

heraf 570 (m2) vej, samt pålæg af servitut om byggelinje i overensstemmelse

med arealfortegnelsens anmærkning a).

Til midlertidig brug afstås ca. 9.500 (m2), men erstatningen herfor

fastsættes først efter anlæggets udførelse.

Læs alt

Ejendommen er noteret som landbrug og er beliggende i landzone. Den var på

ekspropriationstidspunktet vurderet til 660.000 kr. i ejendomsværdi

(kontant), heraf grundværdi 252.400 kr. for et ca. 26 ha stort areal.

Avlsbygningerne var vurderet til 270.800 kr.

I henhold til tilladelse fra Vejle amtskommune foretages der

grusindvinding på ejendommen. Lodsejeren har oplyst, at den årlige indtægt

andrager 45-40.000 kr. Da en del af det egnede areal, som berøres af

ekspropriationen, endnu ikke er afgravet, har ekspropriaionskommissionen

under ekspropriationsforretningen den 23. november 1984 meddelt ejeren

tilladelse til inden den 1. april 1986 at afgrave materialerne i såvel det

kommende motorvejsareal som i det afskårne areal til en nærmere angivet kote.

Ifølge de foreliggende oplysninger er ca. 15.150 (m2) af det afståede

areal et ikke-afgravet agerareal med fortrinsvis sand under et betydeligt lag

overjord, 38.100 (m2) et retableret gravefelt, som dyrkes, 19.200 (m2)

ikke-retableret gravearealer og skråninger, 7.070 (m2) skov og resten et

areal, der overvejende er eng.

På grundlag af boreprøver har anlægsmyndigheden efter

ekspropriationsforretningen tilskrevet lodsejerens konsulent således:

»Motorvejsanlægget vil hidre udnyttelse af råstofforekomsten på et

ca. 1.25 ha stort areal af matr.nr. 34a Hatting By, Hatting. Arealet er

begrænset af skellene mod matr.nr. 32g og 33h Hatting By, Hatting, den

nuværende gravefront mod nord og ekspropriationsgrænsen mod øst.

Mellem motorvejens østlige skel og byggelinje forudsættes givet

dispensation til råstofindvinding til et niveau svarende til niveauet i den

eksisterende grusgrav. Inden for det angivne areal estimerer vi, at

motorvejsanlægget forhindrer udnyttelse af maximalt 125.000 (m3) sand.

Indvindingen af denne råstofmængde ville nødvendiggøre en flytning af

overjord (muld og moræneler) i lagtykkelser fra 2 til 6 m og i en total

mængde på 35.000 (m3). Ved beregningen af disse mængder er det forudsat, at

der kan graves ned til kote 15, som i nuværende grusgrav i arealets nordlige

del, og at der overalt findes sand til denne dybde, hvilket ikke er påvist,

da boringerne ikke er ført ned til denne kote. Råstofmængden er beregnet uden

hensyn til en eventuel indskrænkning i den eksisterende indvindingstilladelse

som følge af gravhøje øst for motorvejen. Den angivne mulige indvinding af

sand i en mængde af 125.000 (m3) på matr.nr. 34 a Hatting By, Hatting -

såfremt motorvejsanlægget ikke kom til udførelse - må derfor opfattes som den

maximalt mulige indvinding. Det skal understreges, at motorvejskontoret ikke

hermed har taget stilling til rentabiliteten af denne råstofproduktion og

dermed til, om produktionen i givet fald ville være blevet gennemført.«

Ekspropriationskommissionen har fastsat erstatningen således:

»For et ca. 15.150 (m2) stort areal, pr. ha. 40.000 kr.

For et ca. 82.990 (m2) stort areal, pr. ha. 15.000 kr.

For et ca. 19.200 (m2) stort areal, pr. ha 10.000 kr.

For et ca. 7.070 (m2) stort areal, pr. ha 25.000 kr.

For samtlige ulemper 217.000 kr.

Renter 8% p.a. fra den 1. marts 1985.«

Det fremgår af kendelsen, at ekspropriationskommissionen ved

erstatningsfastsættelsen har lagt vægt på, at der ikke i lovgivningen er

fastslået nogen pligt for eksproprianten til at betale erstatning beregnet

direkte i forhold til mængderne, for de råstoffer, der forefindes i

eksproprierede arealer, jfr. herved vejlovsudvalgets 1. betænkning (nr. 117),

side 81, sp. 2, og Vester Landsrets dom af 21. maj 1965.

Ekspropriationskommissionen har derimod fundet, at der må betales erstatning

for værdien i handel og vandel af de eksproprierede arealer, og at der ved

beregningen af denne erstatning må tages hensyn til den værdiforøgelse, som

tilsvarende råstofforekomster betyder. Hertil kommer erstatning for ulemper

ved ekspropriationen.

Ekspropriationskommissionen har endvidere lagt vægt på, at der er tillagt

ejeren ret til at afgrave det eksproprierede areal som ovenfor anført.

Ved fastsættelse af ulempeerstatningen på 217.000 kr. har

ekspropriationskommissionen først og fremmest taget hensyn til den meget

betydelige ejendomsindskrænkning, arealafståelsen medfører. En væsentlig del

af erstatningen er ydet for driftsforstyrrelser og resten for udgifter til

eventuel hegnsætning over en ca. 580 m lang strækning langs motorvejen og for

udgifter til ejendomsskatter vedrørende de afståede arealer. Det er

ekspropriationskommissionens opfattelse, at der ikke er grundlag for at yde

erstatning for tab af herlighed.

For taksationskommissionen har ejeren ved landskontoret for landboret

fremsat følgende erstatningskrav:

I. Arealerstatning

for afståelse af ca. 15.150 (m2) a 4,00 kr./(m2) ca. 60.600 kr.

for afståelse af ca. 82.990 (m2) a 1,50 kr./(m2) ca. 124.485 kr.

for afståelse af ca. 19.200 (m2) a 1,00 kr./(m2) ca. 19.200 kr.

for afståelse af ca. 7.070 (m2) a 2,50 kr./(m2) ca. 17.675 kr.

---------------

Arealerstatning i alt ca. 221.960 kr.

II. For samtlige ulemper , herunder for

ejendomsindskrænkning, evt. hegnsætning,

driftsforstyrrelse, ejendomsskatter vedr.

afståede arealer m.v. 217.000 kr.

III.Erstatning for tab af råstofforekomster

tab af 125.000 (m3) råstoffer, som kunne have

været indvundet, hvis ikke motorvejen var blevet

anlagt 307.500 kr.

Herfra fragår allerede tilkendt erstatning,

som er med under I, som en højere (m2)

pris for 15.150 (m2) a 1,50 kr./(m2) -22.500 kr. 285.000 kr.

-----------------------

Det samlede erstatningskrav udgør herefter ca. 723.960 kr.

Hertil kommer renter og udgifter til sagkyndig bistand.

Som det fremgår af opgørelsen, accepteres ekspropriationskommissionens

erstatningsfastsættelse for arealafståelsen og for samtlige ulemper. Anken

går således alene på forhøjelse af erstatningen for mistet mulighed for

indvinding af råstoffer. Til støtte herfor har ejeren bl.a. gjort følgende

gældende:

I årene forud for ekspropriationen er der foretaget betydelige

råstofindvindinger på ejendommen. I 1983 og 1984 er således indvundet

henholdsvis 8.879 (m3) og 16.034 (m3), og det bemærkes, at byggeaktiviteten

ikke var særlig stor i først firserne. Der afstås ca. 15.150 (m2) agerjord,

som ikke er afgravet. Området op til dette areal er afgravet, og man var på

ekspropriationstidspunktet i færd med at fjerne råstofforekomsterne under

disse 15.150 (m2).

Ejeren fik ved ekspropriationsforretningen den 23. november 1984

tilladelse til at afgrave materialerne i et ca. 2.000 (m2) stort areal til en

nærmere angivet kote. Arealet er afgravet, idet der i perioden 1. marts 1985

til 1. februar 1986 er fjernet 17.957 (m3) fra det pågældende område. Ejeren

accepterer herefter, at motorvejsanlægget, efter at de 2.000 (m2) er

afgravet, vil hindre udnyttelsen af råstofforekomster på et ca. 1,25 ha stort

areal. Som grundlag for erstatningsberegningen accepteres ligeledes, at

motorvejsanlægget forhindrer indvinding af ca. 125.000 (m3) sand, uanset at

ejeren egentlig er af den opfattelse, at mængden er betydeligt større, bl.a.

fordi mængden skal beregnes på grundlag af den opgravede og løsnede jord.

Ejeren er enig med ekspropriaionskommissionen i, at det ikke direkte

fremgår af lovgivningen, at erstatningen for tab af råstofmængder skal

betales direkte i forhold til de mængder, der ikke kan indvindes, men der

skal betales fuld erstatning for det tab, en lodsejer lider. I en sag som den

foreliggende, hvor der har fundet en så intens råstofindvinding sted gennem

de senere år, og hvor det resterende areal er så beskedent, at det

forholdsvis let kan gøres op, hvor store mængder der er tilbage, og over

hvilken årrække de kan indvindes, uden at der er andre alternative

indvindingsmuligheder på ejendommen, vil det være mest naturligt at fastsætte

erstatningen i forhold til de mængder, der ikke kan fjernes.

Ejeren henviser til, at der i taksationspraksis har været forskellige

opfattelser af, hvordan erstatningen skal fastsættes for tab af

grusforekomster. I nogle afgørelser er erstatningen fastsat i forhold til det

antal (m3), man hindres i at fjerne, i andre er lagt en rem (m2) pris

betragtning til grund. Ud fra afsagte kendelser må det dog udledes, at i en

sag som denne må erstatning fastsættes for de antal (m3), som ikke kan

indvindes. Værdiforøgelsen for de eksproprierede arealer med

råstofforekomster vil i den konkrete sag således være lig værdien af de

tilstedeværende råstofforekomster, angivet i antal (m3). Det er det, en

fornuftig køber ville have givet mere for ejendommen (arealet).

Ejeren finder ikke, at den Vestre Landsretsdom, der er henvist til i

ekspropriationskommissionens kendelse, er sammenlignelig med den omhandlede

sag. For det første var lovgivningen omkring råstofindvinding en hel anden på

det tidspunkt, denne dom blev afsagt, end i dag. Muligheden for indvinding af

råstoffer alternative steder var meget større på dette tidspunkt. For det

andet var der i den konkrete sag, som blev behandlet af Vestre Landsret,

mulighed for at indvinde råstoffer et andet sted end det område, der blev

berørt af ekspropriationen. For det tredie blev der i forbindelse med

ekspropriationen mulighed for at indvinde råstoffer et sted, hvor det ikke

tidligere havde været muligt. Ekspropriationen medførte således en fordel for

ejeren. Spørgsmålet, om erstatningen skulle tilkendes for tab af et antal

(m3) råstoffer, eller erstatningen skulle gives som et værditilæg til

arealerstatningen, blev i følge ejeren overhovedet ikke behandlet i denne

dom, idet først Overtaksationskommissionen og senere Landsretten ud fra det,

der er anført ovenfor, konkluderede, at ekspropriationen ikke medførte, at

sagsøgeren led noget tab, der var belæg for at yde erstatning for. Ejeren vil

således afvise, at denne dom overhovedet er relevant i forhold til den

omhandlede sag.

Ejeren finder heller ikke, at ekspropriationskommissionens afgørelse kan

begrundes med det, der er anført i vejlovsudvalgets 1. betænkning. Essensen

af det, der står heri, er, at der skal betales en lodsejer fuld erstatning

for det tab, han lider.

Ejerens erstatningskrav er regnet ud på den måde, at de årlige indtægter,

som kunne forventes i løbet af de næste 10 år, er tilbagediskonteret til

ekspropriationstidspunktet 1. marts 1985. De mængder, der er solgt i 1985, er

afregnet med 4 kr. pr. (m3), idet entreprenøren betaler råstofafgiften og

retablerer det afgravede areal. I erstatningsopgørelsen er beregnet 4

kr./(m3). Ved tilbagediskonteringen er anvendt en realrente på 10%.

Ejerens konklusion er herefter, at der for afståelse af arealer og for

ulemper i øvrigt vil ske en værdinedgang på ejendommen, som fastsat af

ekspropriationskommissionen. Derudover vil der sket et tab og en værdinedgang

på ejendommen på grund af mistet mulighed for indvinding af resterende

grusforekomster på nogle nærmere angivne arealer, der eksproprieres.

Erstatningen herfor bør i følge ejeren på grundlag af tidligere

indvindingsmængder og opnåede priser fastsættes til et beløb på ikke under

285.000 kr. Ved fastsættelse af de 285.000 kr. er der taget hensyn til, at

ekspropriationskommissionen allerede har tilkendt et mindre beløb for tab af

råstofforekomster.

Anlægsmyndigheden har påstået ekspropriationskommissionens afgørelse

stadfæstet. Anlægsmyndigheden tvivler på, at der vil kunne opnås en pris på 4

kr. pr. (m3) i det resterende graveareal, bl.a. på grund af det betydelige

lag overjord her (op til 6 m tykkelse), og anlægsmyndigheden mener derfor

ikke, at en eventuel køber vil betale så stor overpris på grund af

grusforekomsterne som hævdet af ejeren.

Anlægsmyndigheden henviser endvidere til, at der efter det oplyste kun

blev opnået en gennemsnitspris på 2,77 kr. pr. (m3) i 1983 og 3,56 kr. (m3) i

1984, og at en del af grunden til den højere pris i 1985-86 muligvis kan

være, at de arealer, hvor motorvejsanlægget kommer, ikke skal retableres.

Anlægsmyndigheden mener endvidere, at den omtalte Vestre Landsretsdom har

flere lighedspunkter med den aktuelle sag. Det er således oplyst, at ejeren

har søgt gravetilladelse på restejendommen.

Taksationskommissionen skal indledningsvis bemærke, at det ved

fastsættelsen af erstatningen må lægges til grund, at den råstofmængde, som

ejeren hindres i at udnytte, er af størrelsesordenen 125.000 (m3), og at der

ikke er grund til at tro, at ejeren ville blive nægtet tilladelse til at

udvinde disse råstoffer uanset fristen for den nuværende

indvindingstilladelse.

Da der i det aktuelle tilfælde er tale om igangværende grusgravning, og da

der foreligger væsentligt bedre oplysninger om de eksisterende mængder, end

det normalt er tilfældet, finder taksationskommissionen det rimeligt, at

erstatningen for de mistede indvindingsmuligheder i det konkrete tilfælde

ikke fastsættes som en merpris for arealet, men at der tages hensyn til den

mistede indtjening ved fastsættelsen af ulempeerstatningen.

Uanset de foreliggende oplysninger om restforekomsterne og om den aktuelle

pris, ejeren opnår for de afgravede råstoffer, finder taksationskommissionen

det vanskeligt at fastsætte et præcist beløb for værdien af de resterende

råstofmængder. Dette skyldes bl.a. usikkerheden om mængden af overjord og de

med afrømningen før råstofindvindingen og tilbageførslen efter

råstofindvindingen forbundne omkostninger, idet ejeren i henhold til

indvindingstilladelsen er forpligtet til at retablere udgravningsfeltet til

jordbrugsmæssige formål, samt usikkerheden med hensyn til ejerens muligheder

for eventuelt at afhænde en del af overjorden. Der må således blive tale om

en ret skønsmæssig fastsættelse af erstatningen herfor. Det er imidlertid

taksationskommissionens opfattelse, at værdien af de resterende råstofmængder

må fastsættes til et større beløb end forudsat af

ekspropriationskommissionen. Til gengæld finder taksationskommissionen, at

ekspropriationskommissionen har ydet et for stort beløb for

ejendomsindskrænkning. Idet der som nævnt ses bort fra grusforekomsterne ved

fastsættelse af arealerstatningen tillægger taksationskommissionen herefter

ejeren en samlet ulempeerstatning på 300.000 kr.

Erstatningsspørgsmålet vil herefter være at opgøre således:

For et ca. 15.150 (m2) stort areal, pr. ha 30.000 kr.

For et ca. 82.990 (m2) stort areal, pr. ha 15.000 kr.

For et ca. 19.200 (m2) stort areal, pr. ha 10.000 kr.

For et ca. 7.070 (m2) stort areal, pr. ha 25.000 kr.

For samtlige ulemper 300.000 kr.

Renter 8% p.a. fra den 1. marts 1985.

For udgifter til sagkyndig bistand for ekspropriationskommissionen er der

tillagt ejeren et beløb af 3.000 kr. For tilsvarende udgifter ved

taksationskommissionen tillægges der ejeren et beløb af 4.500 kr.

Bent Christensen

/Erling Christensen

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter