Råstofforekomst handelsværdi brugsværdi
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Råstofforekomst handelsværdi brugsværdi
Udskrift af forhandlings- og kendelsesprotokollen for
taksationskommissionen for Fyn og sydlige Jylland.
(Lov nr. 186 af 4. juni 1964).
Sag nr. Ta. II 10/85
Matr.nr. 34 a Hatting By, Hatting
(lb.nr. 76).
Ove Laursen (personlig sammen med konsulent Ole Kirk og
konsulent Poul Andersen) mod Jysk Motorvejskontor (ved landinspektør Søren
Baumgarten, ing. Ebbe Frandsen og ing. H.P. Thaysen).
Kendelse den 18. februar 1986.
Ove Laursen har som ejer af ovennævnte ejendom ønsket efterprøvet den
erstatning, der ved kendelse af 24. juni 1985 er tillagt ham af
ekspropriationskommissionen vedrørende fremtidige motorvejsanlæg i Jylland i
anledning af stedfunden ekspropriation til anlæg af en motorvej mellem Vejle
og Horsens.
Der fremlagdes udskrift af forhandlingsprotokollen for
ekspropriationskommissionen, hæfte 27 og 31, brev af 6. august 1985 fra
kommissarius ved statens ekspropriationer i Jylland, arealfortegnelse nr. 5,
arealerhvervelsesplaner samt ankebegæring. Endvidere fremlagdes ejerens
erstatningsopgørelse af 11. februar 1986 med bilag udarbejdet af
landskontoret for landboret.
Kommissionen besigtigede ejendommen og fik de ekspropriative indgreb
forevist. Parterne havde lejlighed til at forelægge deres synspunkter og
fremkomme med deres bemærkninger.
Ekspropriationen omfatter afståelse af et ca. 124.980 (m2) stort areal,
heraf 570 (m2) vej, samt pålæg af servitut om byggelinje i overensstemmelse
med arealfortegnelsens anmærkning a).
Til midlertidig brug afstås ca. 9.500 (m2), men erstatningen herfor
fastsættes først efter anlæggets udførelse.
Læs alt
Ejendommen er noteret som landbrug og er beliggende i landzone. Den var på
ekspropriationstidspunktet vurderet til 660.000 kr. i ejendomsværdi
(kontant), heraf grundværdi 252.400 kr. for et ca. 26 ha stort areal.
Avlsbygningerne var vurderet til 270.800 kr.
I henhold til tilladelse fra Vejle amtskommune foretages der
grusindvinding på ejendommen. Lodsejeren har oplyst, at den årlige indtægt
andrager 45-40.000 kr. Da en del af det egnede areal, som berøres af
ekspropriationen, endnu ikke er afgravet, har ekspropriaionskommissionen
under ekspropriationsforretningen den 23. november 1984 meddelt ejeren
tilladelse til inden den 1. april 1986 at afgrave materialerne i såvel det
kommende motorvejsareal som i det afskårne areal til en nærmere angivet kote.
Ifølge de foreliggende oplysninger er ca. 15.150 (m2) af det afståede
areal et ikke-afgravet agerareal med fortrinsvis sand under et betydeligt lag
overjord, 38.100 (m2) et retableret gravefelt, som dyrkes, 19.200 (m2)
ikke-retableret gravearealer og skråninger, 7.070 (m2) skov og resten et
areal, der overvejende er eng.
På grundlag af boreprøver har anlægsmyndigheden efter
ekspropriationsforretningen tilskrevet lodsejerens konsulent således:
»Motorvejsanlægget vil hidre udnyttelse af råstofforekomsten på et
ca. 1.25 ha stort areal af matr.nr. 34a Hatting By, Hatting. Arealet er
begrænset af skellene mod matr.nr. 32g og 33h Hatting By, Hatting, den
nuværende gravefront mod nord og ekspropriationsgrænsen mod øst.
Mellem motorvejens østlige skel og byggelinje forudsættes givet
dispensation til råstofindvinding til et niveau svarende til niveauet i den
eksisterende grusgrav. Inden for det angivne areal estimerer vi, at
motorvejsanlægget forhindrer udnyttelse af maximalt 125.000 (m3) sand.
Indvindingen af denne råstofmængde ville nødvendiggøre en flytning af
overjord (muld og moræneler) i lagtykkelser fra 2 til 6 m og i en total
mængde på 35.000 (m3). Ved beregningen af disse mængder er det forudsat, at
der kan graves ned til kote 15, som i nuværende grusgrav i arealets nordlige
del, og at der overalt findes sand til denne dybde, hvilket ikke er påvist,
da boringerne ikke er ført ned til denne kote. Råstofmængden er beregnet uden
hensyn til en eventuel indskrænkning i den eksisterende indvindingstilladelse
som følge af gravhøje øst for motorvejen. Den angivne mulige indvinding af
sand i en mængde af 125.000 (m3) på matr.nr. 34 a Hatting By, Hatting -
såfremt motorvejsanlægget ikke kom til udførelse - må derfor opfattes som den
maximalt mulige indvinding. Det skal understreges, at motorvejskontoret ikke
hermed har taget stilling til rentabiliteten af denne råstofproduktion og
dermed til, om produktionen i givet fald ville være blevet gennemført.«
Ekspropriationskommissionen har fastsat erstatningen således:
»For et ca. 15.150 (m2) stort areal, pr. ha. 40.000 kr.
For et ca. 82.990 (m2) stort areal, pr. ha. 15.000 kr.
For et ca. 19.200 (m2) stort areal, pr. ha 10.000 kr.
For et ca. 7.070 (m2) stort areal, pr. ha 25.000 kr.
For samtlige ulemper 217.000 kr.
Renter 8% p.a. fra den 1. marts 1985.«
Det fremgår af kendelsen, at ekspropriationskommissionen ved
erstatningsfastsættelsen har lagt vægt på, at der ikke i lovgivningen er
fastslået nogen pligt for eksproprianten til at betale erstatning beregnet
direkte i forhold til mængderne, for de råstoffer, der forefindes i
eksproprierede arealer, jfr. herved vejlovsudvalgets 1. betænkning (nr. 117),
side 81, sp. 2, og Vester Landsrets dom af 21. maj 1965.
Ekspropriationskommissionen har derimod fundet, at der må betales erstatning
for værdien i handel og vandel af de eksproprierede arealer, og at der ved
beregningen af denne erstatning må tages hensyn til den værdiforøgelse, som
tilsvarende råstofforekomster betyder. Hertil kommer erstatning for ulemper
ved ekspropriationen.
Ekspropriationskommissionen har endvidere lagt vægt på, at der er tillagt
ejeren ret til at afgrave det eksproprierede areal som ovenfor anført.
Ved fastsættelse af ulempeerstatningen på 217.000 kr. har
ekspropriationskommissionen først og fremmest taget hensyn til den meget
betydelige ejendomsindskrænkning, arealafståelsen medfører. En væsentlig del
af erstatningen er ydet for driftsforstyrrelser og resten for udgifter til
eventuel hegnsætning over en ca. 580 m lang strækning langs motorvejen og for
udgifter til ejendomsskatter vedrørende de afståede arealer. Det er
ekspropriationskommissionens opfattelse, at der ikke er grundlag for at yde
erstatning for tab af herlighed.
For taksationskommissionen har ejeren ved landskontoret for landboret
fremsat følgende erstatningskrav:
I. Arealerstatning
for afståelse af ca. 15.150 (m2) a 4,00 kr./(m2) ca. 60.600 kr.
for afståelse af ca. 82.990 (m2) a 1,50 kr./(m2) ca. 124.485 kr.
for afståelse af ca. 19.200 (m2) a 1,00 kr./(m2) ca. 19.200 kr.
for afståelse af ca. 7.070 (m2) a 2,50 kr./(m2) ca. 17.675 kr.
---------------
Arealerstatning i alt ca. 221.960 kr.
II. For samtlige ulemper , herunder for
ejendomsindskrænkning, evt. hegnsætning,
driftsforstyrrelse, ejendomsskatter vedr.
afståede arealer m.v. 217.000 kr.
III.Erstatning for tab af råstofforekomster
tab af 125.000 (m3) råstoffer, som kunne have
været indvundet, hvis ikke motorvejen var blevet
anlagt 307.500 kr.
Herfra fragår allerede tilkendt erstatning,
som er med under I, som en højere (m2)
pris for 15.150 (m2) a 1,50 kr./(m2) -22.500 kr. 285.000 kr.
-----------------------
Det samlede erstatningskrav udgør herefter ca. 723.960 kr.
Hertil kommer renter og udgifter til sagkyndig bistand.
Som det fremgår af opgørelsen, accepteres ekspropriationskommissionens
erstatningsfastsættelse for arealafståelsen og for samtlige ulemper. Anken
går således alene på forhøjelse af erstatningen for mistet mulighed for
indvinding af råstoffer. Til støtte herfor har ejeren bl.a. gjort følgende
gældende:
I årene forud for ekspropriationen er der foretaget betydelige
råstofindvindinger på ejendommen. I 1983 og 1984 er således indvundet
henholdsvis 8.879 (m3) og 16.034 (m3), og det bemærkes, at byggeaktiviteten
ikke var særlig stor i først firserne. Der afstås ca. 15.150 (m2) agerjord,
som ikke er afgravet. Området op til dette areal er afgravet, og man var på
ekspropriationstidspunktet i færd med at fjerne råstofforekomsterne under
disse 15.150 (m2).
Ejeren fik ved ekspropriationsforretningen den 23. november 1984
tilladelse til at afgrave materialerne i et ca. 2.000 (m2) stort areal til en
nærmere angivet kote. Arealet er afgravet, idet der i perioden 1. marts 1985
til 1. februar 1986 er fjernet 17.957 (m3) fra det pågældende område. Ejeren
accepterer herefter, at motorvejsanlægget, efter at de 2.000 (m2) er
afgravet, vil hindre udnyttelsen af råstofforekomster på et ca. 1,25 ha stort
areal. Som grundlag for erstatningsberegningen accepteres ligeledes, at
motorvejsanlægget forhindrer indvinding af ca. 125.000 (m3) sand, uanset at
ejeren egentlig er af den opfattelse, at mængden er betydeligt større, bl.a.
fordi mængden skal beregnes på grundlag af den opgravede og løsnede jord.
Ejeren er enig med ekspropriaionskommissionen i, at det ikke direkte
fremgår af lovgivningen, at erstatningen for tab af råstofmængder skal
betales direkte i forhold til de mængder, der ikke kan indvindes, men der
skal betales fuld erstatning for det tab, en lodsejer lider. I en sag som den
foreliggende, hvor der har fundet en så intens råstofindvinding sted gennem
de senere år, og hvor det resterende areal er så beskedent, at det
forholdsvis let kan gøres op, hvor store mængder der er tilbage, og over
hvilken årrække de kan indvindes, uden at der er andre alternative
indvindingsmuligheder på ejendommen, vil det være mest naturligt at fastsætte
erstatningen i forhold til de mængder, der ikke kan fjernes.
Ejeren henviser til, at der i taksationspraksis har været forskellige
opfattelser af, hvordan erstatningen skal fastsættes for tab af
grusforekomster. I nogle afgørelser er erstatningen fastsat i forhold til det
antal (m3), man hindres i at fjerne, i andre er lagt en rem (m2) pris
betragtning til grund. Ud fra afsagte kendelser må det dog udledes, at i en
sag som denne må erstatning fastsættes for de antal (m3), som ikke kan
indvindes. Værdiforøgelsen for de eksproprierede arealer med
råstofforekomster vil i den konkrete sag således være lig værdien af de
tilstedeværende råstofforekomster, angivet i antal (m3). Det er det, en
fornuftig køber ville have givet mere for ejendommen (arealet).
Ejeren finder ikke, at den Vestre Landsretsdom, der er henvist til i
ekspropriationskommissionens kendelse, er sammenlignelig med den omhandlede
sag. For det første var lovgivningen omkring råstofindvinding en hel anden på
det tidspunkt, denne dom blev afsagt, end i dag. Muligheden for indvinding af
råstoffer alternative steder var meget større på dette tidspunkt. For det
andet var der i den konkrete sag, som blev behandlet af Vestre Landsret,
mulighed for at indvinde råstoffer et andet sted end det område, der blev
berørt af ekspropriationen. For det tredie blev der i forbindelse med
ekspropriationen mulighed for at indvinde råstoffer et sted, hvor det ikke
tidligere havde været muligt. Ekspropriationen medførte således en fordel for
ejeren. Spørgsmålet, om erstatningen skulle tilkendes for tab af et antal
(m3) råstoffer, eller erstatningen skulle gives som et værditilæg til
arealerstatningen, blev i følge ejeren overhovedet ikke behandlet i denne
dom, idet først Overtaksationskommissionen og senere Landsretten ud fra det,
der er anført ovenfor, konkluderede, at ekspropriationen ikke medførte, at
sagsøgeren led noget tab, der var belæg for at yde erstatning for. Ejeren vil
således afvise, at denne dom overhovedet er relevant i forhold til den
omhandlede sag.
Ejeren finder heller ikke, at ekspropriationskommissionens afgørelse kan
begrundes med det, der er anført i vejlovsudvalgets 1. betænkning. Essensen
af det, der står heri, er, at der skal betales en lodsejer fuld erstatning
for det tab, han lider.
Ejerens erstatningskrav er regnet ud på den måde, at de årlige indtægter,
som kunne forventes i løbet af de næste 10 år, er tilbagediskonteret til
ekspropriationstidspunktet 1. marts 1985. De mængder, der er solgt i 1985, er
afregnet med 4 kr. pr. (m3), idet entreprenøren betaler råstofafgiften og
retablerer det afgravede areal. I erstatningsopgørelsen er beregnet 4
kr./(m3). Ved tilbagediskonteringen er anvendt en realrente på 10%.
Ejerens konklusion er herefter, at der for afståelse af arealer og for
ulemper i øvrigt vil ske en værdinedgang på ejendommen, som fastsat af
ekspropriationskommissionen. Derudover vil der sket et tab og en værdinedgang
på ejendommen på grund af mistet mulighed for indvinding af resterende
grusforekomster på nogle nærmere angivne arealer, der eksproprieres.
Erstatningen herfor bør i følge ejeren på grundlag af tidligere
indvindingsmængder og opnåede priser fastsættes til et beløb på ikke under
285.000 kr. Ved fastsættelse af de 285.000 kr. er der taget hensyn til, at
ekspropriationskommissionen allerede har tilkendt et mindre beløb for tab af
råstofforekomster.
Anlægsmyndigheden har påstået ekspropriationskommissionens afgørelse
stadfæstet. Anlægsmyndigheden tvivler på, at der vil kunne opnås en pris på 4
kr. pr. (m3) i det resterende graveareal, bl.a. på grund af det betydelige
lag overjord her (op til 6 m tykkelse), og anlægsmyndigheden mener derfor
ikke, at en eventuel køber vil betale så stor overpris på grund af
grusforekomsterne som hævdet af ejeren.
Anlægsmyndigheden henviser endvidere til, at der efter det oplyste kun
blev opnået en gennemsnitspris på 2,77 kr. pr. (m3) i 1983 og 3,56 kr. (m3) i
1984, og at en del af grunden til den højere pris i 1985-86 muligvis kan
være, at de arealer, hvor motorvejsanlægget kommer, ikke skal retableres.
Anlægsmyndigheden mener endvidere, at den omtalte Vestre Landsretsdom har
flere lighedspunkter med den aktuelle sag. Det er således oplyst, at ejeren
har søgt gravetilladelse på restejendommen.
Taksationskommissionen skal indledningsvis bemærke, at det ved
fastsættelsen af erstatningen må lægges til grund, at den råstofmængde, som
ejeren hindres i at udnytte, er af størrelsesordenen 125.000 (m3), og at der
ikke er grund til at tro, at ejeren ville blive nægtet tilladelse til at
udvinde disse råstoffer uanset fristen for den nuværende
indvindingstilladelse.
Da der i det aktuelle tilfælde er tale om igangværende grusgravning, og da
der foreligger væsentligt bedre oplysninger om de eksisterende mængder, end
det normalt er tilfældet, finder taksationskommissionen det rimeligt, at
erstatningen for de mistede indvindingsmuligheder i det konkrete tilfælde
ikke fastsættes som en merpris for arealet, men at der tages hensyn til den
mistede indtjening ved fastsættelsen af ulempeerstatningen.
Uanset de foreliggende oplysninger om restforekomsterne og om den aktuelle
pris, ejeren opnår for de afgravede råstoffer, finder taksationskommissionen
det vanskeligt at fastsætte et præcist beløb for værdien af de resterende
råstofmængder. Dette skyldes bl.a. usikkerheden om mængden af overjord og de
med afrømningen før råstofindvindingen og tilbageførslen efter
råstofindvindingen forbundne omkostninger, idet ejeren i henhold til
indvindingstilladelsen er forpligtet til at retablere udgravningsfeltet til
jordbrugsmæssige formål, samt usikkerheden med hensyn til ejerens muligheder
for eventuelt at afhænde en del af overjorden. Der må således blive tale om
en ret skønsmæssig fastsættelse af erstatningen herfor. Det er imidlertid
taksationskommissionens opfattelse, at værdien af de resterende råstofmængder
må fastsættes til et større beløb end forudsat af
ekspropriationskommissionen. Til gengæld finder taksationskommissionen, at
ekspropriationskommissionen har ydet et for stort beløb for
ejendomsindskrænkning. Idet der som nævnt ses bort fra grusforekomsterne ved
fastsættelse af arealerstatningen tillægger taksationskommissionen herefter
ejeren en samlet ulempeerstatning på 300.000 kr.
Erstatningsspørgsmålet vil herefter være at opgøre således:
For et ca. 15.150 (m2) stort areal, pr. ha 30.000 kr.
For et ca. 82.990 (m2) stort areal, pr. ha 15.000 kr.
For et ca. 19.200 (m2) stort areal, pr. ha 10.000 kr.
For et ca. 7.070 (m2) stort areal, pr. ha 25.000 kr.
For samtlige ulemper 300.000 kr.
Renter 8% p.a. fra den 1. marts 1985.
For udgifter til sagkyndig bistand for ekspropriationskommissionen er der
tillagt ejeren et beløb af 3.000 kr. For tilsvarende udgifter ved
taksationskommissionen tillægges der ejeren et beløb af 4.500 kr.
Bent Christensen
/Erling Christensen
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Vejstøj-ejendomsforringelse Retsinformation · 1. oktober 1997
- Landbrug gennemskæring omvej ejendomsindskrænkning ejendomsforringelse Retsinformation · 1. oktober 1997
- Delekspropriation af landbrugsejendom med grusforekomster. Retsinformation · 1. oktober 1997
- Sag om prøvelse af Taksationskommissionens kendelse vedrørende anmodning om fremrykning af ekspropriation, jf. jernbanelovens § 33 Domsdatabasen · 26. november 2021
- Ekspropriation i forbindelse med motorvejsanlæg i Jylland. Et erstatningskrav om tab af råstofforekomster skal sammenholdes med, at ejendommen var blevet fuldt ud retableret som landbrugsejendom Retsinformation · 1. oktober 1997
- Arealpris fordele Retsinformation · 1. oktober 1997