Tv-reklame - god markedsføringsskik/sammenlignende reklame
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Markedsføringsloven § 2 ophævet 33 afgørelser
- Markedsføringsloven § 1 ophævet 375 afgørelser
Teksten
Tv-reklame - god
markedsføringsskik/sammenlignende reklame
I skrivelse af 14. juni 1993 til TV2 Reklame A/S klagede Den Danske Bank
(DDB) over en reklame for et billån i Lollands Sparekasse, som var vist i TV
2 i maj 1993. Det anføres i klagen, at reklamen efter bankens opfattelse er i
strid med Kodeks for reklamepraksis, markedsføringsloven og
skiltningsbekendtgørelsen. I skrivelse af 18. juni 1993 anmodede Radio- og
TV-Reklamenævnet såvel TV2 Reklame A/S (TVR) som annoncøren om en udtalelse i
sagen. TVR anførte i skrivelse af 15. juli 1993 til Nævnet, at man som
forudsætning for en godkendelse af reklameindslaget havde krævet
dokumentation for prissammenligningen. Dokumentationen viste
lånebetingelserne ved bilfinansiering med en udbetaling på 40 % i de 10
største banker samt Sparekassen Lolland. På baggrund af dokumentationen
godkendte TVR reklamen. TVR forudsatte, at Sparekassen Lollands beregninger
var korrekte i det tidsrum, hvor reklamekampagnen kørte. Visningen af et
telefonnummer i reklamen med opfordring til at få nærmere information om
betingelserne for billånet var desuden en medvirkende årsag til, at TVR
godkendte reklamen. TVR stillede ikke krav om, at reklamen skulle indeholde
oplysning om, at besparelsen på 11.000 kr. var afhængig af en udbetaling på
40 %, idet man umiddelbart anså dette udbetalingskrav som almindelig praksis
for bankers bilfinansiering. Sparekassen Lolland henviste i sin udtalelse af
12. juli 1993 til Nævnet til den korrespondance, som havde været ført mellem
DDB og Sparekassen Lolland. Sparekassen henledte dog særligt opmærksomheden
på en skrivelse af 28. maj 1993 til DDB. Denne skrivelse var en besvarelse på
en skrivelse af 26. maj 1993 fra DDB til Sparekassen Lolland. DDB havde i
denne skrivelse anført, at Sparekassen Lolland ved at undlade oplysningen om
udbetalingens størrelse havde overtrådt markedsføringslovens § 2. DDB havde
endvidere anført, at rentesatsen var ens i DDB og Sparekassen Lolland ved en
udbetaling på 30%. DDB havde desuden gjort gældende, at prisforskellen på
11.000 kr. forudsatte, at Sparekassen Lolland i syv år fastholdt forskellen i
Læs alt
renteniveauet sammenlignet med renter fra de øvrige udbydere af billån.
Hertil anførte Sparekassen Lolland jf. ovennnævnte skrivelse af 28. maj 1993
til DDB, at Sparekassens sammenligning var baseret på en udbetaling på 40%,
som ikke er unormal i branchen. Det er nødvendigt for at foretage en korrekt,
relevant og loyal sammenligning at anvende samme udbetaling og samme
lånebeløb. Sparekassen har loyalt anvendt de oplysninger, som Sparekassen har
fået fra DDB om rentesatser ved en udbetaling på 40 %. Sparekassen finder
desuden ikke, at Sparekassen forpligter sig til samme forskel til DDB's lån i
7 år. Radio- og TV-Reklamenævnet har behandlet klagen over det pågældende
reklameindslag og truffet følgende afgørelse:
Da der ikke er fast praksis for, hvor stor udbetalingen skal være for at
opnå et billån, skal det fremgå af en sammenlignende reklame, under hvilke
omstændigheder, en besparelse opnås. Selvom en kommende låntager skal
indhente nærmere oplysninger om lånetilbuddet fra Sparekassen Lolland, burde
det have fremgået af reklamen, at besparelsen var opnået under forudsætning
af, at der var præsteret en udbetaling på 40%.
Det burde endvidere have fremgået af reklamen, at besparelsen var beregnet
ud fra de rentesatser, der var kendt på tidspunktet for reklamens udsendelse.
Disse rentesatser eller rettere forskellen mellem de forskellige banker og
Sparekassen Lollands rentesatser kan ikke uden videre forudses opretholdt i
den periode, hvor lånet løber. Den i reklamen valgte form, hvor alene det for
låntageren gunstige vilkår fremhæves, strider mod god markedsføringsskik.
Reklamen går således ud over, hvad der kan accepteres med henvisning til
tv-reklamers særlige form, idet der mangler balance mellem fremhævelsen af de
for låntager gunstige vilkår og de bebyrdende vilkår. Dette gælder uanset, at
budskabet ofte må affattes i en forholdsvis kortfattet form. Sammenlignende
reklamer for pengeinstitutter bør i særlig grad indeholde en præcis og
fyldestgørende information. Radio- og TV-Reklamenævnet finder herefter den
indklagede reklame for værende i strid med markedsføringslovens § 1 og § 2,
stk.1 og stk. 2 jf. bekendtgørelse om reklamer og sponsorering i radio og tv
§ 7 stk. 1 og stk. 2 samt art. 5 i kodeks for reklamepraksis. Nævnets
indstilling er enstemmig.
Officielle noter
Ingen
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Denne sag drejer sig bl.a. om, hvorvidt sagsøgtes anvendelse af VVS-nummerserien i forbindelse med salg af andre produkter end sagsøgers udgør en krænkelse af markedsføringsloven Domsdatabasen · 29. april 2005
- Rådgivning om salg af aktier. — OF Det finansielle ankenævn · 19. april 2001
- netdanmark.dk (sag 721) Klagenævnet for Domænenavne · 7. september 2005
- grevebibliotek.dk (sag 649) Klagenævnet for Domænenavne · 12. april 2005
- advokat.dk, advokaten.dk, advokater.dk, advokaterne.dk (sag 2000-184, 2000-185, 2000-186, 2000-187) Klagenævnet for Domænenavne · 8. maj 2003
- lorte-seat.dk (sag 2000-208) Klagenævnet for Domænenavne · 24. marts 2003
Lignende dokumenter
- God markedsføringsskik - nedsættende omtale af konkurrenter eller konkurrenters produkter Retsinformation · 25. september 1997
- Tv-reklame - god markedsføringsskik/nedsættende omtale af konkurrenter. Retsinformation · 25. september 1997
- Tv-reklame - god markedsføringsskik - nedsættende omtale af konkurrenters produkter Retsinformation · 25. september 1997
- Tv-reklame - god markedsføringsskik Retsinformation · 25. september 1997
- God markedsføringsskik - Vildledende reklame - anbefalinger fra offentligt ansat personale Retsinformation · 25. september 1997
- Billån - sammenlignende reklame. Finansiel virksomhed. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997