Vejledning om de regionale beskæftigelsesråds besvarelser af høringer fra Udlændingeservice (Om arbejdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 5, for arbejdstagere fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Rumænien, Tjekkiet, Ungarn)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning
om de regionale beskæftigelsesråds besvarelser af høringer fra
Udlændingeservice
(Om
arbejdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 5, for
arbejdstagere fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet,
Slovenien, Rumænien, Tjekkiet, Ungarn)
1. Indledning
Denne vejledning erstatter vejledning nr. 49 af 11. maj 2004 om
de regionale arbejdsmarkedsråds besvarelser af høringer fra
Udlændingestyrelsen.
Ændringerne i forhold til den tidligere vejledning består i hovedtræk af
følgende:
-
De regionale
arbejdsmarkedsråd er rettet til de regionale beskæftigelsesråd, jf.
kommunalreformen.
-
Kravet om
fuldtidsbeskæftigelse er ændret til krav om mindst 30 timers arbejdsuge, jf.
de
tidligere udmeldte ændringer i forbindelse med forlængelse af Østaftalen.
-
Der er indsat afsnit
2.4 og 4.4 om, at Udlændingeservice kan høre de regionale beskæftigelsesråd i
forbindelse med afgørelser om inddragelse af forhåndsgodkendelser til at
ansætte arbejdskraft fra de nye EU-lande, jf. udlændingelovens §
9 a, stk. 15.
-
Det er indsat i afsnit
Læs alt
4, at det regionale beskæftigelsesråd kan fastsætte i sin forretningsorden,
at
rådssekretariaterne kan afgive svar til Udlændingeservice på rådets vegne,
såfremt rådet fortsat har indsigt i sagsbehandlingen og i de enkelte
udtalelser.
-
Der er indsat kort
tekst i afsnit 4.3.1 om, hvorledes sædvanlige vilkår for børnepassere efter
servicelovens § 37 kan vurderes. Indholdet svarer til det tidligere udmeldte
i
skrivelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen af 17. juni 2005.
-
Afsnit 5 om
høringsfrister er nyaffattet, idet fristen for besvarelse af høringerne fra
Udlændingeservice nu er 1½ uge for ukomplicerede sager og 2 uger for
komplicerede sager. Ændringerne skyldes ønske fra forligskredsen bag
Østaftalen om kortere sagsbehandlingstider. De skærpede krav til
sagsbehandlingstiden sker samtidig med, at der sker forbedringer i
Udlændingeservices
sagsbehandling, som forventes at kunne nedbringe antallet af komplicerede og
mere tidskrævende sager i de regionale beskæftigelsesråd.
-
I afsnit 6 er indsat,
at hvis en høring er sendt til en forkert region, skal regionen kontakte
Udlændingeservice
og ikke videresende høringen.
-
Begreberne opholds- og
arbejdstilladelse er ændret til begrebet arbejdstilladelse jf. EU-direktiv
2004/38/EF. Ændringen er dog uden betydning for rådenes behandling af
høringerne fra Udlændingeservice.
I forbindelse med EU-udvidelsen den 1. maj 2004 blev der i
udlændingeloven indført en overgangsordning til den fulde frie bevægelighed
efter EU-reglerne for arbejdstagere fra Estland, Letland, Litauen, Polen,
Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. Pr. 1. januar 2007 gælder
overgangsordningen
tillige for statsborgere fra Rumænien og Bulgarien.
Ved en revision af overgangsordningen for de nævnte lande er der
i foråret 2006 sket visse lempelser af ordningen, fx således at kravet om
fuldtidsbeskæftigelse for statsborgere fra de pågældende lande er ændret til
et krav om mindst 30 timers arbejdsuge. Tillige er der indført en ny
forhåndsgodkendelses-
og anmeldelsesordning for arbejde hos overenskomstdækkede arbejdsgivere,
hvorefter Udlændingeservice efter ansøgning kan forhåndsgodkende
overenskomstdækkede
arbejdsgivere til at ansætte arbejdstagere fra de pågældende lande til
udførelse af overenskomstdækket arbejde. Arbejdet kan påbegyndes uden at
afvente arbejdstilladelse fra Udlændingeservice, når blot
ansættelsesforholdet
er anmeldt til Udlændingeservice.
Med overgangsordningen kan statsborgere fra de nævnte lande
meddeles arbejdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 5,
hvis
de pågældende har indgået aftale eller fået tilbud om beskæftigelse mindst 30
timer om ugen (i gennemsnit) her i landet på overenskomstmæssige eller på
anden
måde sædvanlige vilkår hos arbejdsgivere, der er indberetningspligtige efter
kildeskatteloven, og som ikke er omfattet af en lovlig konflikt. Det kræves
ikke, at væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler
for at imødekomme ansøgningen.
Der er herudover fortsat mulighed for at få arbejdstilladelse på
grundlag af udlændingelovens § 9 a, stk. 1, ifølge hvilken
arbejdstilladelse kan gives, hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller
erhvervsmæssige hensyn taler for at imødekomme ansøgningen, herunder hvis
udlændingen kan få ansættelse på fagområder, hvor der er mangel på særligt
kvalificeret arbejdskraft, jf. udlændingelovens, eller hvor ansættelsen
indebærer en årlig aflønning på mindst 450.000 kr. Betingelserne i denne
bestemmelse er på enkelte punkter lempeligere end betingelserne for
meddelelse
af arbejdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 5. Der
tænkes her især på kravene til den ugentlige arbejdstid.
Det er Udlændingeservice, som træffer afgørelse om
arbejdstilladelse, uanset om afgørelsen træffes efter udlændingelovens
§ 9 a, stk. 1, eller udlændingelovens § 9 a, stk. 5. Ved
behandling af ansøgningerne kan Udlændingeservice anmode det regionale
beskæftigelsesråd i den region, hvor beskæftigelsen skal udføres, om en
sagkyndig udtalelse.
Som hovedregel vil ansøgningen skulle behandles efter
udlændingelovens § 9 a, stk. 5, men det vil fremgå specifikt af
Udlændingeservices henvendelse til det regionale beskæftigelsesråd, om sagen
ønskes vurderet efter udlændingelovens § 9 a, stk. 5,
udlændingelovens § 9 a, stk. 1, eller begge bestemmelser. Det vil
videre fremgå af henvendelsen fra Udlændingeservice, hvad beskæftigelsesrådet
skal tage stilling til i det konkrete tilfælde.
I vejledningens
afsnit 2
beskrives dels betingelserne for meddelelse af arbejdstilladelse efter
udlændingelovens
§ 9 a, stk. 5, og dels under hvilke omstændigheder
Udlændingeservice
vil rette henvendelse til de regionale beskæftigelsesråd. Det fremgår, at
beskæftigelsesrådene især bliver hørt i sager, hvor løn- og
ansættelsesvilkårene ikke er reguleret i henhold til kollektiv overenskomst,
og
hvor der ikke er tale om ansættelse som forsker, underviser, ledende
funktionær
eller specialist mv. på et område hvor løn og ansættelsesvilkårene
sædvanligvis
er reguleret i individuel kontrakt.
I
afsnit 3
omtales
sager om ansøgninger vedr. arbejdsgivere, der gentagne gange tidligere har
benyttet
illegal arbejdskraft. I disse sager vil Udlændingeservice generelt ikke
meddele
arbejdstilladelse, uden at det regionale beskæftigelsesråd er hørt om den
konkrete ansøgning.
Afsnit 4
omhandler
særlige forhold, som beskæftigelsesrådene skal være opmærksomme på i
behandling
af høringerne fra Udlændingeservice.
Afsnit 5
omhandler
høringsfristerne for beskæftigelsesrådene, som sættes til maksimalt 2 uger.
I
afsnit 6
beskrives
høringsproceduren, der gennemføres elektronisk via
UdlændingeInformationsSystemet
i Udlændingeservice. Af
afsnit 7
fremgår
det, at Udlændingeservice får oplysninger om konfliktramte virksomheder fra
Arbejdsmarkedsstyrelsen, idet der ikke kan gives arbejdstilladelse, såfremt
arbejdsgiveren er konfliktramt, med mindre konflikten er overenskomststridig
eller på anden måde retsstridig. Udlændingeservice vil kunne spørge
jobcentrene
om, hvorvidt en virksomhed fortsat er konfliktramt.
Afsnit 8
omtaler
Udlændingeservices videregivelse til beskæftigelsesrådene af oplysninger om
meddelte arbejdstilladelser.
Afsnit 9
beskriver det
særlige overvågningsberedskab, angående tilgangen af arbejdstagere fra de nye
medlemslande.
I
bilag 1
til denne
vejledning er optrykt de relevante bestemmelser fra udlændingeloven.
2. Indholdet af overgangsordningens særlige regler for
arbejdstagere fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet,
Slovenien, Rumænien, Tjekkiet og Ungarn
Ifølge udlændingeloven
kan Udlændingeservice efter ansøgning give arbejdstilladelse til
arbejdstagere
fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien,
Rumænien, Tjekkiet og Ungarn, hvis der foreligger en ansættelsesaftale eller
et
ansættelsestilbud om ordinær ansættelse af mindst 30 timers om ugen, jf.
betingelserne nedenfor.
2.1. Ordinær ansættelse mindst 30 timer ugentligt i henhold til en
gældende dansk overenskomst
Ifølge udlændingelovens
§ 9 a, stk. 5, nr. 1, kan Udlændingeservice efter ansøgning give
arbejdstilladelse, hvis den pågældende ansøger har indgået aftale eller fået
tilbud om ordinær beskæftigelse mindst 30 timer om ugen hos en herværende
arbejdsgiver i henhold til en hos arbejdsgiveren gældende dansk overenskomst,
der vedrører det pågældende arbejde, og hvor der som aftalepart på
lønmodtagersiden mindst er tale om en lokal fagforening, som er medlem af en
landsdækkende lønmodtagerorganisation.
I disse sager er det
hovedreglen, at Udlændingeservice træffer afgørelse om arbejdstilladelse uden
først at høre de regionale beskæftigelsesråd.
Hvis Udlændingeservice
er i tvivl om, hvorvidt oplysningerne om, at der er tale om en
overenskomstmæssig
ansættelse, er rigtige, vil Udlændingeservice undersøge spørgsmålet, inden
der
træffes afgørelse om arbejdstilladelse. Dette vil kunne ske ved, at
Udlændingeservice retter henvendelse til den relevante fagforening og
arbejdsgiverforening.
Såfremt
Udlændingeservice er i tvivl om, hvorvidt der som aftalepart på
lønmodtagersiden mindst er tale om en lokal fagforening, som er medlem af en
landsdækkende lønmodtagerorganisation, indhenter Udlændingeservice en
udtalelse hos det regionale beskæftigelsesråd.
Ved en ”landsdækkende
lønmodtagerorganisation” forstås en organisation, som ikke har sine
aktiviteter
begrænset til en del af landet, men som har aktiviteter inden for det
pågældende faglige område, uanset hvor i landet det pågældende faglige område
er relevant. Reglen om medlemskabet af en sådan organisation skal sikre, at
en
landsdækkende organisation står inde for løn- og arbejdsvilkårene i
overenskomsten.
2.2. Ordinær ansættelse mindst 30 timer ugentligt i henhold til en
individuel kontrakt som forsker, underviser, funktionær i en ledende
stilling,
eller specialist m.v.
Ifølge udlændingelovens
§ 9 a, stk. 5, nr. 2, kan Udlændingeservice efter ansøgning give
arbejdstilladelse, hvis den pågældende på et arbejdsområde, hvor løn- og
ansættelsesvilkårene sædvanligvis alene er reguleret i en individuel
ansættelseskontrakt, har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær
beskæftigelse mindst 30 timer om ugen som forsker, underviser, funktionær i
en
ledende stilling eller specialist mv.
Ved
forskere
forstås
medarbejdere, der ved ansættelse på universiteter, højere læreanstalter eller
private virksomheder driver forskning, herunder professorer,
gæsteprofessorer,
forskningsprofessorer, lektorer, adjunkter, stipendiater, ph.d.-forskere,
forskningsledere, forskningsmedarbejdere, forskningsassistenter, researchere
og
scientists.
Ved
undervisere
forstås
medarbejdere, der ved ansættelse på universiteter eller højere læreanstalter
driver undervisning, herunder professorer, gæsteprofessorer, seniorlektorer,
lektorer, adjunkter, stipendiater, ph.d.-studerende og
undervisningsassistenter.
Ved
funktionærer
i
ledende stilling forstås direktører, chefer og ledende teknisk eller
administrativt
personale, der tilhører den øverste ledelse, herunder administrerende
direktører, tekniske direktører, salgschefer, indkøbschefer, importchefer,
marketingschefer, personalechefer, ledende ingeniører, chefingeniører,
chefarkitekter, økonomi- og regnskabschefer.
Ved
specialister
forstås
medarbejdere med specialistfunktion, der ikke tilhører den øverste ledelse,
herunder bl.a. ingeniører, arkitekter, økonomer, jurister, læger, dyrlæger,
tandlæger, fysioterapeuter, sygeplejersker, journalister, technical advisers
og legal advisers.
I disse sager er det
hovedreglen, at Udlændingeservice træffer afgørelse om arbejdstilladelse uden
først at høre de regionale beskæftigelsesråd. Hvis der er usikkerhed om,
hvorvidt forholdene er i orden, træffes afgørelsen dog ikke uden en sådan
høring. Udlændingeservice vil derfor kunne høre det regionale
beskæftigelsesråd
i forbindelse med nedenstående:
-
hvis der i et større
antal sager, hvor der er meddelt arbejdstilladelser i henhold til individuel
ansættelseskontrakt hos bestemte arbejdsgivere, efterfølgende er sket
inddragelse af arbejdstilladelserne, fordi der har været tale om ansættelser
på et arbejdsområde, hvor løn- og ansættelsesvilkårene ikke sædvanligvis
alene
er reguleret i en individuel ansættelseskontrakt
-
hvis Udlændingeservice
ved behandling af en ansøgning om arbejdstilladelse i øvrigt har begrundet
mistanke om, at der ikke er tale om ansættelse på et arbejdsområde, hvor løn-
og ansættelsesvilkårene sædvanligvis alene er reguleret i en individuel
ansættelseskontrakt.
2.3. Ordinær ansættelse mindst 30 timer ugentligt i øvrigt på
sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår
I tilfælde hvor løn- og
ansættelsesvilkårene ikke er reguleret i henhold til kollektiv overenskomst,
jf. afsnit 2.1., og ikke sædvanligvis er reguleret i individuel kontrakt, jf.
afsnit 2.2., kan Udlændingeservice ifølge udlændingelovens § 9 a,
stk. 5, nr. 3, efter ansøgning give arbejdstilladelse, såfremt den
pågældende ansøger har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær
beskæftigelse mindst 30 timer om ugen hos en herværende arbejdsgiver på
sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.
I disse sager vil de
regionale beskæftigelsesråd som hovedregel blive hørt, inden
Udlændingeservice
træffer afgørelse. De regionale beskæftigelsesråd vil blive spurgt om
-
hvorvidt de oplyste
løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige i forhold til de ansatte hos
arbejdsgiveren,
som udfører tilsvarende arbejde, eller – hvis der ikke er personer hos
arbejdsgiveren,
der udfører tilsvarende arbejde – svarer til, hvad der i den pågældende
del af
landet er sædvanligt på det pågældende arbejdsområde
-
hvorvidt
ansættelsesaftalen eller ansættelsestilbuddet indeholder de oplysninger om
vilkårene for ansættelsesforholdet, som fremgår af § 2, stk. 2, i
lov
om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for
ansættelsesforholdet. Disse oplysninger, som normalt skal fremgå af et
ansættelsesbevis, er beskrevet i denne vejlednings afsnit 4.3.2.
Er det i en sag
åbenbart, at betingelserne for meddelelse af arbejdstilladelse er opfyldt
–
herunder at ansættelsen finder sted på vilkår, der mindst svarer til allerede
godkendte løn- og ansættelsesvilkår – meddeler Udlændingeservice
arbejdstilladelse uden forudgående høring af det regionale beskæftigelsesråd.
Er det omvendt åbenbart, at betingelserne ikke er opfyldt, meddeles der
afslag
på arbejdstilladelse uden høring.
Begrundelsen er, at det
ikke tjener noget formål at gennemføre en høring, hvis det på forhånd er
åbenlyst, hvad høringssvaret vil indebære. Dette kan eksempelvis være
tilfældet
i forlængelsessager, hvor løn- og ansættelsesvilkårene er uændrede, eller i
sager hvor én udenlandsk arbejdstager afløser en anden i samme
arbejdsfunktion
på samme virksomhed, og den nye arbejdstagers løn- og ansættelsesvilkår er
identiske med eller bedre end forgængerens. Eller hvis der i øvrigt er tale
om
ansøgninger på en virksomhed, hvor der allerede er meddelt tilladelser til
østeuropæiske arbejdstagere på tilsvarende vilkår.
2.4. Forhåndsgodkendte overenskomstdækkede arbejdsgivere.
I forbindelse med
revisionen af Østaftalen i 2006 blev der i udlændingelovens
§ 9 a, stk. 11 og 12, indsat
bestemmelser om, at Udlændingeservice kan forhåndsgodkende
overenskomstdækkede
virksomheder, til at lade arbejdstagere fra de
nye EU-lande udføre arbejde i henhold til dansk overenskomst, jf.
udlændingelovens §
9 a,
stk. 5, nr. 1, eller i henhold til individuel kontrakt, jf. lovens §
9 a, stk. 5, nr. 2. Inden for de funktioner,
der fremgår af forhåndsgodkendelsen, vil arbejdstagere kunne påbegynde
arbejde
hos forhåndsgodkendte arbejdsgivere, når ansættelsesforholdet er anmeldt til
Udlændingeservice. Arbejdstageren vil efterfølgende modtage en
arbejdstilladelse fra Udlændingeservice.
Det fremgår af
udlændingelovens §
9 a,
stk. 15, at Udlændingeservice kan indhente en udtalelse fra det regionale
beskæftigelsesråd, hvis der skal træffes en afgørelse om, at en
forhåndsgodkendelse
skal inddrages. Inddragelse vil kunne ske, hvis godkendelsen er opnået ved
svig, hvis betingelserne for godkendelsen ikke længere er til stede, eller
hvis vilkårene for godkendelsen ikke overholdes.
Udlændingeservice
foretager i forbindelse med behandlingen af en anmeldelse af et
ansættelsesforhold
hos en forhåndsgodkendt arbejdsgiver en vurdering af, om det anmeldte arbejde
kan anses at være omfattet af den eller de overenskomster, som gælder for
arbejdsgiveren. Hvis det er tilfældet, meddeler Udlændingeservice
arbejdstilladelse efter udlændingelovens §
9
a, stk. 5, nr. 1.
3. Om arbejdsgivere, der gentagne gange har benyttet
arbejdskraft fra de nye EU-medlemslande uden gyldigt opholdsgrundlag
Hvis Udlændingeservice
bliver opmærksom på, at en arbejdsgiver gentagne gange har benyttet
arbejdskraft fra de nye EU-medlemslande uden gyldigt opholdsgrundlag, vil
Udlændingeservice ikke meddele arbejdstilladelse med henblik på ansættelse
hos
vedkommende uden først at have hørt det regionale beskæftigelsesråd om den
konkrete ansøgning.
Beskæftigelsesrådenes
udtalelser i disse sager skal bygge på den viden, som rådene og
rådssekretariaterne
sidder inde med. Hvis der i forbindelse med behandling af en konkret
ansøgning
opstår behov for yderligere information på grund af mistanke om illegal
arbejdskraft, vil beskæftigelsesrådet kunne rette henvendelse til politiet.
4. Beskæftigelsesrådenes behandling af
Udlændingeservices høringer
Når Udlændingeservice
anmoder et regionalt beskæftigelsesråd om en udtalelse, vil rådet samtidig
modtage kopi af ansøgningen om arbejdstilladelse med tilhørende bilag,
herunder
ansættelsestilbud eller –kontrakt og evt. oplysninger om løn- og
ansættelsesvilkår for andre ansatte med tilsvarende arbejdsopgaver hos
arbejdsgiveren.
Det regionale
beskæftigelsesråd behandler sagen på baggrund af de modtagne oplysninger.
Hvis
rådet ikke umiddelbart mener, at betingelserne for arbejdstilladelse er
opfyldt, eller at de nødvendige oplysninger er til stede, kan rådet indhente
en udtalelse fra den pågældende arbejdsgiver og fra relevante arbejdsgiver-
og
lønmodtagerorganisationer.
Beslutning om, hvilket
svar der skal afgives til Udlændingeservice i forbindelse med en høring, skal
træffes i det regionale beskæftigelsesråd eller i et særligt nedsat
underudvalg
under rådet bestående af relevante arbejdsgiver- og
lønmodtagerrepræsentanter.
Hvis førstkommende ordinære møde ikke kan afventes, kan rådet eller
underudvalget foretage skriftlig behandling af henvendelserne fra
Udlændingeservice.
Det regionale
beskæftigelsesråd kan fastsætte i sin forretningsorden (jf. styringslovens §
38, stk. 6), at rådssekretariatet på rådets vegne kan besvare høringer fra
Udlændingeservice. Det kan fx være relevant i forhold til ukomplicerede sager
og typer af sager, hvor rådet tidligere har lagt en principiel linje for de
svar, der gives. Dette skal i givet fald ske på en sådan måde, at rådet
fortsat
har indsigt i sagsbehandlingen og i de enkelte udtalelser, således at
rådet kan gribe
ind, hvis det ikke finder, at sekretariaterne holder sig til de fastlagte
retningslinjer.
Beskæftigelsesrådene
skal i en begrundet udtalelse angive de hovedhensyn, der har været afgørende
for rådene, således at det ikke efterfølgende vil være nødvendigt for
Udlændingeservice at stille supplerende spørgsmål om baggrunden for den
afgivne
indstilling.
Ved udtalelser i henhold
til overgangsordningen jf. § 9 a, stk. 5, skal der ikke tages
hensyn
til, om der konkret er væsentlige beskæftigelses- eller erhvervsmæssige
hensyn,
der taler for at anbefale arbejdstilladelse, herunder om der er mangel på
arbejdskraft. Dette er kun relevant, hvis beskæftigelsesrådet er blevet
anmodet om at afgive udtalelse efter § 9 a, stk. 1, som er omtalt i
indledningen til denne vejledning.
4.1. Sager i forbindelse med ordinær overenskomstmæssig ansættelse
Som omtalt i afsnit 2.1.
træffer Udlændingeservice ved overenskomstmæssig ansættelse som hovedregel
afgørelse om arbejdstilladelse uden forudgående høring af det regionale
beskæftigelsesråd.
Ved mistanke om at
angivelsen af, at der er tale om en overenskomstmæssig ansættelse, er
urigtig,
vil Udlændingeservice kunne rette henvendelse til den relevante fagforening
eller arbejdsgiverforening. Ved tvivl om hvorvidt fagforeningen opfylder
kravet om, at der skal være tale om en lokal fagforening, som er medlem af en
landsdækkende lønmodtagerorganisation, jf. § 9 a, stk. 5, nr. 1,
vil
Udlændingeservice høre det regionale beskæftigelsesråd.
Det regionale
beskæftigelsesråd skal foretage en vurdering af det konkrete spørgsmål fra
Udlændingeservice og, i det omfang det er nødvendigt, rette henvendelse til
den pågældende lokale fagforening og til den relevante landsdækkende
lønmodtagerorganisation og / eller arbejdsgiverorganisation for at få
spørgsmålet belyst.
4.2. Sager i forbindelse med ordinær ansættelse i henhold til
individuel kontrakt som forsker, underviser, funktionær i en ledende
stilling,
eller specialist m.v.
I sager om ansættelse
som forsker, underviser, ledende funktionær eller specialist, hvor løn- og
ansættelsesvilkårene sædvanligvis er reguleret i henhold til individuel
kontrakt, jf. afsnit 2.2., træffer Udlændingeservice ligeledes som hovedregel
afgørelse om arbejdstilladelse uden forudgående høring af det regionale
beskæftigelsesråd.
I nogle tilfælde vil
Udlændingeservice dog indhente en udtalelse hos beskæftigelsesrådet forud for
afgørelse om, hvorvidt en ansøgning kan imødekommes.
Hvis det eksempelvis i
et større antal sager har vist sig, at den efterfølgende orientering har ført
til inddragelse af en arbejdstilladelse, fordi der har været tale om
ansættelse
på et arbejdsområde, hvor løn- og ansættelsesvilkårene ikke sædvanligvis
alene
er reguleret i en individuel ansættelseskontrakt, vil der ikke blive meddelt
arbejdstilladelse med henblik på ansættelse hos disse arbejdsgivere, førend
det
regionale beskæftigelsesråd har afgivet udtalelse i sagen.
Høring vil også ske,
hvis Udlændingeservice ved behandling af en ansøgning i øvrigt har begrundet
mistanke om, at der ikke er tale om ansættelse på et arbejdsområde, hvor løn-
og ansættelsesvilkårene sædvanligvis alene er reguleret i en individuel
ansættelseskontrakt, selvom det fremgår af ansøgningen.
I begge tilfælde skal de
regionale beskæftigelsesråd undersøge, hvorvidt der i den konkrete ansøgning
er tale om ansættelse på et arbejdsområde, hvor løn- og ansættelsesvilkårene
ikke sædvanligvis alene er reguleret i en individuel ansættelseskontrakt.
Rådene skal i den
forbindelse i nødvendigt omfang rette henvendelse til den pågældende
arbejdsgiver
og de relevante arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer for at få
spørgsmålet belyst.
4.3. Sager om beskæftigelse mindst 30 timer om ugen på sædvanlige løn-
og ansættelsesvilkår i øvrigt
Det regionale
beskæftigelsesråd vil som udgangspunkt blive hørt, inden Udlændingeservice
træffer
afgørelse i sager om arbejdstilladelse i forbindelse med ordinær ansættelse i
mindst 30 timer/uge på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår i øvrigt.
Som nævnt i afsnit 2.3.
drejer det sig om tilfælde, hvor løn- og ansættelsesvilkårene ikke er
reguleret
i henhold til kollektiv overenskomst, og hvor ansættelse ikke sker som
forsker,
underviser, ledende funktionær eller specialist på arbejdsområder, hvor løn
og
ansættelsesvilkårene sædvanligvis er reguleret i individuel kontrakt.
Til brug for
behandlingen af ansøgningen om arbejdstilladelse skal der foreligge en
skriftlig erklæring fra arbejdsgiveren til Udlændingeservice om, hvorvidt
løn- og ansættelsesforholdene er sædvanlige, og hvorvidt ansættelsesaftalen
eller ansættelsestilbuddet opfylder kravene i ansættelsesbevislovens
§ 2,
stk. 2, dvs. de krav, som normalt skal fremgå af et ansættelsesbevis,
jf.
afsnit 4.3.2.
Det er imidlertid ikke i
sig selv tilstrækkeligt, at der foreligger en sådan erklæring fra
arbejdsgiveren,
hvorfor Udlændingeservice vil høre beskæftigelsesrådene, hvis det ikke er
åbenbart, at betingelserne er opfyldt. Beskæftigelsesrådene skal i så fald
undersøge forholdene nærmere, jf. afsnit 4.3.1. og 4.3.2. nedenfor.
4.3.1. Angående sædvanlige arbejdsvilkår
Beskæftigelsesrådene
skal tage stilling til, hvorvidt de oplyste løn- og ansættelsesvilkår er
sædvanlige
i forhold til de ansatte hos arbejdsgiveren, som udfører tilsvarende arbejde,
eller – hvis der ikke er personer hos arbejdsgiveren, der udfører
tilsvarende
arbejde – hvorvidt de svarer til, hvad der i den pågældende del af
landet er
sædvanligt på det pågældende arbejdsområde. Hvis der ingen sammenlignelige
personer er på virksomheden, og den overvejende del af virksomhederne i det
pågældende område anvender løn- og ansættelsesvilkår, der er fastlagt i en
givet overenskomst, vil betingelserne fra overenskomsten kunne anses som
værende sædvanlige. Der skal dog være tale om en konkret vurdering.Ved
vurdering af om løn- og ansættelsesvilkårene er sædvanlige, skal der tages
hensyn til udlændingens kvalifikationer og færdigheder m.v.
Beskæftigelsesrådet
skal, som nævnt i indledningen til afsnit 4, i det omfang, det er nødvendigt,
rette henvendelse til den relevante lønmodtager- og arbejdsgiverorganisation,
fx ved tvivl om hvilke løn- og ansættelsesvilkår, der er sædvanlige på det
pågældende lønområde i lokalområdet.
Som nævnt er det
betingelse for meddelelse af arbejdstilladelse, at udlændingen har indgået
aftale eller fået tilbud om ordinær beskæftigelse med en ugentlig arbejdstid
mindst 30 timer om ugen. Ved en arbejdstid på mindst 30 timer om ugen forstås
i
almindelighed en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 30 timer. Dvs.
at
en udlænding fx kan være ansat til 2 ugers arbejde fordelt på 25 timer en uge
og 35 timer en uge.
Særligt ang. private børnepassere efter servicelovens § 37 (tidligere §
26):
Lønnen aftales mellem
forældrene og børnepasseren. Da kommunerne godkender pasningsaftalerne, kan
det regionale beskæftigelsesråd indhente oplysninger om sædvanlige løn- og
ansættelsesvilkår hos kommunerne. Ved sammenligningen skal man være opmærksom
på, at lønnen i de pasningsaftaler, der sammenlignes med, kan variere med
arbejdstiden og kan afhænge af, om det evt. er et familiemedlem, der er ansat
som børnepasser.
Ligeledes bør der være
opmærksomhed på, om særlige forhold gør sig gældende, fx om der er tale om
pasning af et barn med særlige behov eller handicap, som indebærer, at
ansøgeren har særlige kvalifikationer. I så fald kan der være grundlag for at
sammenligne med lønsatser for kommunale dagplejere. Af udtalelsen til
Udlændingeservice skal det fremgå, hvilke særlige forhold, der er lagt vægt
på.
4.3.2. Angående arbejdsgiverens oplysningspligt om vilkårene for
ansættelsen
Beskæftigelsesrådene
skal påse, at ansættelsesaftalen eller ansættelsestilbuddet indeholder alle
væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet, som arbejdsgiveren har pligt til
at
oplyse lønmodtageren om, dvs. de forhold der normalt skal fremgå af et
ansættelsesbevis. Det gælder iflg. ansættelsesbevislovens § 2,
stk. 2, som minimum oplysninger om:
1)
Arbejdsgiverens og
lønmodtagerens navn og adresse.
2)
Arbejdsstedets
beliggenhed eller i mangel af et fast arbejdssted eller et sted, hvor
arbejdet
hovedsagelig udføres, oplysning om, at lønmodtageren er beskæftiget på
forskellige steder, og om hovedsæde eller arbejdsgiverens adresse.
3)
Beskrivelse af
arbejdet eller angivelse af lønmodtagerens titel, rang, stilling eller
jobkategori.
4)
Ansættelsesforholdets
begyndelsestidspunkt.
5)
Ansættelsesforholdets
forventede varighed, hvor der ikke er tale om tidsubestemt ansættelse.
6)
Lønmodtagerens
rettigheder med hensyn til betalt ferie, herunder om der udbetales løn under
ferie.
7)
Varigheden af
lønmodtagerens og arbejdsgiverens opsigelsesvarsler eller reglerne herom.
8)
Den gældende eller
aftalte løn, som lønmodtageren har ret til ved ansættelsesforholdets
påbegyndelse,
og tillæg og andre løndele, der ikke er indeholdt heri, f.eks. pensionsbidrag
og eventuel kost og logi. Endvidere skal der oplyses om lønnens
udbetalingsterminer.
9)
Den normale daglige
eller ugentlige arbejdstid.
10)
Angivelse af, hvilke –
hvis nogen – kollektive overenskomster eller aftaler der regulerer
arbejdsforholdet.
Hvis der er tale om overenskomster eller aftaler indgået af parter uden for
virksomheden,
skal det endvidere oplyses, hvem disse parter er.
4.4. Sager om inddragelse af forhåndsgodkendelser af
overenskomstdækkede virksomheder.
I sager, hvor
Udlændingeservice skal træffe afgørelse om inddragelse af en
forhåndsgodkendelse
for en overenskomstdækket virksomhed, jf. udlændingelovens §
9 a,
stk. 15, kan Udlændingeservice indhente en udtalelse fra det regionale
beskæftigelsesråd.
Inddragelse vil kunne
ske, hvis godkendelsen er opnået ved svig, hvis betingelserne for
godkendelsen
ikke længere er til stede, eller hvis vilkårene for godkendelsen ikke
overholdes.
Høringen vil typisk angå
spørgsmål om, hvorvidt et konkret arbejdsforhold kan anses for omfattet af én
af de overenskomster, som arbejdsgiveren er omfattet af.
5. Høringsfrister
De regionale
beskæftigelsesråds behandling af høringer fra Udlændingeservice skal være så
kort som mulig. I ukomplicerede sager, hvor der ikke er behov for at indhente
yderligere oplysninger hos arbejdsgiveren, må høringsfristen ikke overstige
1½
uge. I mere komplicerede sager, hvor arbejdsgiveren skal kontaktes, må
høringsfristen ikke overstige 14 dage.
Disse høringsfrister
regnes fra dagen efter, at sagen er modtaget. Hvis fx sagen modtages mandag,
skal Udlændingeservice have svar senest den tirsdag, der følger 14 dage
derefter.
Når regionen modtager en
høring fra Udlændingeservice, vil sagen som hovedregel indeholde de
oplysninger, der er nødvendige for at behandle høringen. Det gælder fx
oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår for virksomhedens øvrige ansatte i
tilsvarende arbejdsfunktioner og oplysninger om ansættelsesforholdet, som
skal
fremgå af ansættelsesbrevet, jf. ansættelsesbevisloven.
Såfremt sagen ikke
indeholder oplysningerne, skal regionen samme dag anmode arbejdsgiveren om at
indsende de nødvendige oplysninger senest på 5. dagen kl. 12.00.
Arbejdsgiveren
skal samtidig oplyses om, at et hurtigere svar vil kunne fremrykke Rådets
udtalelse til Udlændingeservice. Såfremt arbejdsgiveren ikke overholder
svarfristen eller afgiver et utilstrækkeligt svar, forlænges
sagsbehandlingstiden.
Såfremt der er tale om
egentlige mangler eller fejl i en høring, som regionen modtager fra
Udlændingeservice,
vil rådssekretariatet kunne returnere sagen eller tage kontakt til
Udlændingeservice herom.
Efter modtagelse af de
nødvendige oplysninger fra arbejdsgiveren, forbereder rådssekretariatet sagen
til rådet og laver indstilling inden for 1-2 dage.
Sekretariatet forelægger
dernæst i elektronisk form sagen for rådet med svarfrist på 4. dagen kl.
12.00.
Hvis ingen af
rådsmedlemmerne har bemærkninger til sagen, betragtes sekretariatets
indstilling som godkendt, og sekretariatet fremsender udtalelsen elektronisk
til Udlændingeservice.
Hvis der er bemærkninger
fra rådet, fx på grund af tvivl om hvorvidt de tilbudte løn- og
ansættelsesvilkår
er sædvanlige, søger sekretariatet at indhente de nødvendige oplysninger hos
arbejdsgiveren. Hvis dette lykkes, fremsendes høringssvaret elektronisk til
Udlændingeservice. I modsat fald mødebehandles sagen hurtigst muligt i rådet.
I
disse situationer vil ovennævnte høringsfrist på 14 dage for regionen kunne
overskrides.
Det regionale
beskæftigelsesråd vil i øvrigt kunne supplere de elektroniske høringer fra
rådssekretariatet
med møder i fx et særligt sagsbehandlingsudvalg under rådet.
6. Udlændingeservices udlændingeinformationssystem
Udlændingeservices
høringer af de regionale beskæftigelsesråd gennemføres elektronisk på
følgende
måde:
Det regionale
beskæftigelsesråd adviseres om en høring med en e-post, hvoraf fremgår,
hvilken
person høringen vedrører, og høringen besvares via
UdlændingeInformationsSystemet, hvor verserende høringer listes.
Hvis det konstateres, at
en høring er sendt til en forkert region, skal Udlændingeservice adviseres
herom, hvorefter høringen af Udlændingeservice vil blive sendt til rette
modtager. Høringen kan ikke sendes videre fra én region til en anden, fordi
den
elektroniske procedure ikke er sat op til det.
Høringssvar udfyldes
elektronisk som en blanket og indsendes til Udlændingeservice fra systemet.
Bilag til brug ved høringen vil kunne hentes elektronisk via systemet.
Der vil blive sendt en
rykker med e-post, hvis høringen ikke er besvaret inden fristens udløb.
De enkelte regionale
beskæftigelsesråd skal således have adgang til UdlændingeInformationsSystemet
For at få adgang hertil skal det regionale beskæftigelsesråd have
underskrevet
en opkoblingsaftale og udpeget en brugeransvarlig, som dels tager sig af
kontakten til Udlændingeservices Helpdesk og dels tager sig af
brugeradministrationen
i forhold til systemet.
Information om systemet
hentes på
www.nyidanmark.dk
under UdlændingeInformationsPortalen.
7. AF’s orientering til Udlændingeservice om strejke,
lockout eller blokade
Udlændingeservice kan
ikke give arbejdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 5,
såfremt den pågældende arbejdsgiver er omfattet af strejke, lockout eller
blokade. Dette gælder dog ikke, hvis konflikten er kendt overenskomststridig
eller på anden måde retsstridig.
Udlændingeservice skal -
på baggrund af oplysninger fra Arbejdsmarkedsstyrelsen - undersøge, inden
arbejdstilladelse gives, om virksomheden er ramt af strejke, blokade eller
lockout.
Arbejdsmarkedsstyrelsen
udarbejder en ugentlig liste til Udlændingeservice over virksomheder, der i
Arbejdsmarkedsportalen er registreret som værende omfattet af strejke,
lockout
eller blokade.
Udlændingeservice kan ud
fra oplysninger fra ovennævnte liste høre det lokale jobcenter, såfremt der
er
rejst tvivl om, hvorvidt virksomheden stadig reelt er omfattet af strejke,
lockout eller blokade. Hvis dette ikke er tilfældet, meddeler jobcenteret
dette
til Udlændingeservice.
8. Udlændingeservices videregivelse af oplysninger til
de regionale beskæftigelsesråd om meddelte arbejdstilladelser
Udlændingeservice
videregiver i elektronisk form meddelelser om arbejdstilladelser til de
regionale
beskæftigelsesråd. Dette gælder både sager, som beskæftigelsesrådene har
været
hørt i, og sager, hvor Udlændingeservice har truffet afgørelse uden høring.
Udlændingelovens § 2, stk. 16, nævner, at Udlændingeservice i den forbindelse
kan videregive følgende oplysninger:
-
Lønmodtagerens navn
-
Arbejdsgiverens navn
og adresse og arbejdsstedets beliggenhed.
-
Lønmodtagerens
arbejdsfunktioner, titel, rang, stilling og jobkategori.
-
Ansættelsesforholdets
begyndelsestidspunkt og dets forventede varighed, hvis der ikke er tale om
tidsubestemt ansættelse.
-
Den normale daglige
eller ugentlige arbejdstid.
I forbindelse med
modtagelsen af de meddelte arbejdstilladelser har de regionale
beskæftigelsesråd
mulighed for at reagere, såfremt rådene finder, at grundlaget for en meddelt
arbejdstilladelse ikke er til stede.
9. Overvågning
Der er etableret et
særligt overvågningsberedskab, som følger situationen på arbejdsmarkedet på
baggrund af udvidelsen af EU med de nye medlemslande. Formålet med
overvågningsberedskabet er at gøre det muligt løbende at beskrive udviklingen
på arbejdsmarkedet i lyset af tilgangen af arbejdskraft fra de østeuropæiske
EU-lande.
Arbejdsmarkedsstyrelsen
har det overordnede ansvar for beredskabet. Det betyder, at
Arbejdsmarkedsstyrelsen
foretager den løbende overvågning, men inddrager beskæftigelsesregionerne,
hvis
der er behov herfor. Herved kan systemet relativt hurtigt belyse
balanceproblemer på arbejdsmarkedet, der har forbindelse med tilgangen af
arbejdskraft fra de nye lande.
Der er tale om et
beredskab på nationalt niveau, som er baseret dels på udviklingen i generelle
nøgletal og dels på informationer fra den regionale overvågning af
arbejdsmarkedet.
Informationer fra begge systemer sammenholdes løbende.
10. Ikrafttræden.
Vejledningen træder i
kraft den 1. august 2007. Samtidig ophæves vejledning nr. 49 af 11. maj 2004
om
de regionale arbejdsmarkedsråds besvarelser af høringer fra
Udlændingestyrelsen.
Endvidere ophæves
vejledning nr. 9091 af 27. januar 2005 om procesbeskrivelse af
RAR-sekretariaternes behandling af høringer fra Udlændingestyrelsen om
opholdstilladelser for de nye EU-borgere. Denne procesbeskrivelse af
sagsgangen
i de tidligere AF-regioner ophæves, fordi der ikke længere er behov for en
detaljeret gennemgang af de enkelte sagsbehandlingsskridt. Principperne fra
procesbeskrivelsen vil dog i hovedtræk fortsat kunne anvendes.
Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 6. juli
2007
Kim Svendsen-Tune
Bilag 1
Relevante bestemmelser fra udlændingeloven
§ 9 a.
Der
kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis væsentlige
beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler for at imødekomme
ansøgningen, herunder hvis udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud
om
ansættelse enten inden for et fagområde, hvor der er mangel på særligt
kvalificeret arbejdskraft, eller hvor ansættelsen indebærer en årlig
aflønning
på mindst 450.000 kr. Det i 1. pkt. angivne beløb er fastsat i 2007-niveau og
reguleres fra og med 2008 én gang årligt den 1. januar efter
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. For
arbejdstagere, der er statsborgere i Estland, Letland, Litauen, Polen,
Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn, finder 1. pkt. alene anvendelse,
hvis
der ikke kan gives de pågældende opholdstilladelse i medfør af stk. 5.
Stk. 2.
Der kan efter ansøgning gives
opholdstilladelse til en udlænding, hvis opholdstilladelse efter §§ 7-9
eller 9 b-9 e nægtes forlænget efter § 11, stk. 2, jf. § 19,
stk. 1, eller inddrages efter § 19, stk. 1, når udlændingen er
i
et fast ansættelsesforhold af længere varighed eller gennem en længere
periode
har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed, og beskæftigelsesmæssige eller
erhvervsmæssige hensyn taler derfor.
Stk. 3.
Stk. 4.
Stk. 5.
Der kan efter ansøgning gives
opholdstilladelse til en udlænding, der er statsborger i Estland, Letland,
Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn,
1)
hvis den pågældende
har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær beskæftigelse mindst 30 timer
om ugen hos en herværende arbejdsgiver i henhold til en hos arbejdsgiveren
gældende dansk overenskomst, der vedrører det pågældende arbejde, og hvor der
som aftalepart på lønmodtagersiden mindst er tale om en lokal fagforening,
som
er medlem af en landsdækkende lønmodtagerorganisation,
2)
hvis den pågældende
på et arbejdsområde, hvor løn- og ansættelsesvilkårene sædvanligvis alene er
reguleret i en individuel ansættelseskontrakt, har indgået aftale eller fået
tilbud om ordinær beskæftigelse mindst 30 timer om ugen hos en herværende
arbejdsgiver som forsker, underviser, funktionær i en ledende stilling eller
specialist m.v., eller
3)
hvis den pågældende
uden for de i nr. 1 og 2 nævnte tilfælde har indgået aftale eller fået tilbud
om ordinær beskæftigelse mindst 30 timer om ugen hos en herværende
arbejdsgiver
på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.
Stk. 6.
Opholdstilladelse efter stk. 5
skal betinges af, at den herværende arbejdsgiver er registreret hos told- og
skatteforvaltningen som indeholdelsespligtig efter kildeskatteloven.
Udlændingeservice kan indhente oplysning herom fra told- og
skatteforvaltningen. Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form.
Stk. 7.
Opholdstilladelse efter stk. 5
kan ikke gives, såfremt den herværende arbejdsgiver er omfattet af strejke,
lockout eller blokade. Dette gælder dog ikke, hvis konflikten er kendt
overenskomststridig eller på anden måde retsstridig.
Stk. 8.
Opholdstilladelse efter stk. 5,
nr. 3, skal betinges af, at den indgåede ansættelsesaftale eller det
fremsatte
ansættelsestilbud indeholder de i § 2, stk. 2, i lov om
arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for
ansættelsesforholdet nævnte oplysninger.
Stk. 9.
I sager vedrørende opholdstilladelse
efter stk. 5, nr. 3, afgiver den herværende arbejdsgiver over for
Udlændingeservice erklæring om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkårene er
sædvanlige, og om, hvorvidt de i stk. 8 nævnte oplysninger er indeholdt
i
ansættelsesaftalen eller -tilbuddet.
Stk. 10.
Det regionale beskæftigelsesråd
afgiver efter anmodning fra Udlændingeservice en udtalelse om, hvorvidt de i
stk. 1, 2, 5 eller 8 angivne betingelser efter det regionale
beskæftigelsesråds opfattelse er opfyldt. Udtalelsen kan indhentes i
elektronisk form.
Stk. 11.
Hvis en herværende arbejdsgiver har
indgået en gældende dansk overenskomst, hvor der som aftalepart på
lønmodtagersiden mindst er tale om en lokal fagforening, som er medlem af en
landsdækkende lønmodtagerorganisation, jf. stk. 5, nr. 1, kan
Udlændingeservice
godkende, at arbejdsgiveren ansætter statsborgere fra Estland, Letland,
Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn til at udføre
nærmere angivne arbejdsfunktioner inden for overenskomstens dækningsområde
efter en anmeldelse af ansættelsesforholdet til Udlændingeservice.
Stk. 6
og 7 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 12.
Udlændingeservice kan godkende, at en
herværende arbejdsgiver, der har indgået en overenskomst som nævnt i
stk. 11, ansætter statsborgere fra Estland, Letland, Litauen, Polen,
Slovakiet,
Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn i stillinger som omhandlet i stk. 5,
nr.
2, efter en anmeldelse af ansættelsesforholdet til Udlændingeservice. Det er
en
betingelse, at virksomheden har dokumenteret, at der er tale om
arbejdsfunktioner, som falder inden for de omhandlede stillingskategorier.
Stk. 6 og 7 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 13.
En udlænding, der er statsborger i
Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller
Ungarn,
og som har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse under vilkår som
nævnt i stk. 5, nr. 1 eller 2, hos en arbejdsgiver godkendt efter
stk. 11 eller 12, opnår ved anmeldelse til Udlændingeservice ret til
ophold og arbejde i tiden, indtil Udlændingeservice har taget stilling til,
om
udlændingen kan meddeles opholdstilladelse. Opholdstilladelse skal mod
forevisning af legitimation afhentes af udlændingen inden 30 dage efter, at
meddelelse om, at udlændingen har opnået opholdstilladelse, er sendt til
udlændingen.
Stk. 14.
En anmeldelse efter stk. 13 skal
underskrives af arbejdsgiver og arbejdstager og indeholde oplysninger som
nævnt
i stk. 16, nr. 1-5.
Stk. 15.
Udlændingeservice kan inddrage en
godkendelse meddelt efter stk. 11 eller 12, hvis godkendelsen er opnået
ved svig, hvis betingelserne for godkendelsen ikke længere er til stede,
eller
hvis vilkårene for godkendelsen ikke overholdes. Udlændingeservice kan til
brug
for en afgørelse efter 1. pkt. indhente en udtalelse fra det regionale
arbejdsmarkedsråd. Udtalelsen kan indhentes i elektronisk form.
Stk. 16.
Udlændingeservice videregiver uden
udlændingens samtykke oplysning om meddelelse af opholdstilladelse efter
stk. 5 og 13 til det regionale beskæftigelsesråd. Udlændingeservice kan
i
den forbindelse, herunder i elektronisk form, videregive følgende
oplysninger:
1)
Lønmodtagerens navn.
2)
Arbejdsgiverens navn
og adresse og arbejdsstedets beliggenhed.
3)
Lønmodtagerens
arbejdsfunktioner, titel, rang, stilling og jobkategori.
4)
Ansættelsesforholdets
begyndelsestidspunkt og dets forventede varighed, hvis der ikke er tale om
tidsubestemt ansættelse.
5)
Den normale daglige
eller ugentlige arbejdstid.
Stk. 17.
Ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration kan fastsætte regler om, at de i stk. 11-16
nævnte regler tillige gælder for arbejdsgivere, der ikke har indgået en
gældende dansk overenskomst, hvor der som aftalepart på lønmodtagersiden
mindst
er tale om en lokal fagforening, som er medlem af en landsdækkende
lønmodtagerorganisation, jf. stk. 5, nr. 1.
Stk. 18.
Ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration kan fastsætte regler om, at statsborgere fra
Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn
på særlige områder er fritaget for krav om opholds- og arbejdstilladelse som
nævnt i stk. 5.
Stk. 19.
Stk.
5-18 finder tilsvarende anvendelse for statsborgere fra Bulgarien og
Rumænien.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om ophold på grundlag af beskæftigelse for statsborgere i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn m.v.) Retsinformation · 18. april 2008
- Skriftlig fremsættelse (30. januar 2008) - L 65 Retsinformation · 31. januar 2008
- Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om meddelelse af opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse til statsborgere i Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn samt til statsborgere i Bulgarien og Rumænien m.v.) Retsinformation · 2. juni 2006
- Forlængelse af Østaftalen og betydningen for de regionale arbejdsmarkedsråds behandling af høringer fra Udlændingestyrelsen Retsinformation · 30. juni 2006
- Skriftlig fremsættelse (25. februar 2009) - L 141 Retsinformation · 26. februar 2009
- Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Ophævelse af overgangsordningen for statsborgere i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn) Retsinformation · 22. april 2009