Spring til indhold

Retsinformation

Vejledning om de regionale beskæftigelsesråds besvarelser af høringer fra Udlændingeservice (Om arbejdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 5, for arbejdstagere fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Rumænien, Tjekkiet, Ungarn)

Gældende VEJ nr 9758 af 06/07/2007VejledningBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet8. august 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vejledning

om de regionale beskæftigelsesråds besvarelser af høringer fra

Udlændingeservice

(Om

arbejdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 5, for

arbejdstagere fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet,

Slovenien, Rumænien, Tjekkiet, Ungarn)

1. Indledning

Denne vejledning erstatter vejledning nr. 49 af 11. maj 2004 om

de regionale arbejdsmarkedsråds besvarelser af høringer fra

Udlændingestyrelsen.

Ændringerne i forhold til den tidligere vejledning består i hovedtræk af

følgende:

-

De regionale

arbejdsmarkedsråd er rettet til de regionale beskæftigelsesråd, jf.

kommunalreformen.

-

Kravet om

fuldtidsbeskæftigelse er ændret til krav om mindst 30 timers arbejdsuge, jf.

de

tidligere udmeldte ændringer i forbindelse med forlængelse af Østaftalen.

-

Der er indsat afsnit

2.4 og 4.4 om, at Udlændingeservice kan høre de regionale beskæftigelsesråd i

forbindelse med afgørelser om inddragelse af forhåndsgodkendelser til at

ansætte arbejdskraft fra de nye EU-lande, jf. udlændingelovens §

9 a, stk. 15.

-

Det er indsat i afsnit

Læs alt

4, at det regionale beskæftigelsesråd kan fastsætte i sin forretningsorden,

at

rådssekretariaterne kan afgive svar til Udlændingeservice på rådets vegne,

såfremt rådet fortsat har indsigt i sagsbehandlingen og i de enkelte

udtalelser.

-

Der er indsat kort

tekst i afsnit 4.3.1 om, hvorledes sædvanlige vilkår for børnepassere efter

servicelovens § 37 kan vurderes. Indholdet svarer til det tidligere udmeldte

i

skrivelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen af 17. juni 2005.

-

Afsnit 5 om

høringsfrister er nyaffattet, idet fristen for besvarelse af høringerne fra

Udlændingeservice nu er 1½ uge for ukomplicerede sager og 2 uger for

komplicerede sager. Ændringerne skyldes ønske fra forligskredsen bag

Østaftalen om kortere sagsbehandlingstider. De skærpede krav til

sagsbehandlingstiden sker samtidig med, at der sker forbedringer i

Udlændingeservices

sagsbehandling, som forventes at kunne nedbringe antallet af komplicerede og

mere tidskrævende sager i de regionale beskæftigelsesråd.

-

I afsnit 6 er indsat,

at hvis en høring er sendt til en forkert region, skal regionen kontakte

Udlændingeservice

og ikke videresende høringen.

-

Begreberne opholds- og

arbejdstilladelse er ændret til begrebet arbejdstilladelse jf. EU-direktiv

2004/38/EF. Ændringen er dog uden betydning for rådenes behandling af

høringerne fra Udlændingeservice.

I forbindelse med EU-udvidelsen den 1. maj 2004 blev der i

udlændingeloven indført en overgangsordning til den fulde frie bevægelighed

efter EU-reglerne for arbejdstagere fra Estland, Letland, Litauen, Polen,

Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. Pr. 1. januar 2007 gælder

overgangsordningen

tillige for statsborgere fra Rumænien og Bulgarien.

Ved en revision af overgangsordningen for de nævnte lande er der

i foråret 2006 sket visse lempelser af ordningen, fx således at kravet om

fuldtidsbeskæftigelse for statsborgere fra de pågældende lande er ændret til

et krav om mindst 30 timers arbejdsuge. Tillige er der indført en ny

forhåndsgodkendelses-

og anmeldelsesordning for arbejde hos overenskomstdækkede arbejdsgivere,

hvorefter Udlændingeservice efter ansøgning kan forhåndsgodkende

overenskomstdækkede

arbejdsgivere til at ansætte arbejdstagere fra de pågældende lande til

udførelse af overenskomstdækket arbejde. Arbejdet kan påbegyndes uden at

afvente arbejdstilladelse fra Udlændingeservice, når blot

ansættelsesforholdet

er anmeldt til Udlændingeservice.

Med overgangsordningen kan statsborgere fra de nævnte lande

meddeles arbejdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 5,

hvis

de pågældende har indgået aftale eller fået tilbud om beskæftigelse mindst 30

timer om ugen (i gennemsnit) her i landet på overenskomstmæssige eller på

anden

måde sædvanlige vilkår hos arbejdsgivere, der er indberetningspligtige efter

kildeskatteloven, og som ikke er omfattet af en lovlig konflikt. Det kræves

ikke, at væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler

for at imødekomme ansøgningen.

Der er herudover fortsat mulighed for at få arbejdstilladelse på

grundlag af udlændingelovens § 9 a, stk. 1, ifølge hvilken

arbejdstilladelse kan gives, hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller

erhvervsmæssige hensyn taler for at imødekomme ansøgningen, herunder hvis

udlændingen kan få ansættelse på fagområder, hvor der er mangel på særligt

kvalificeret arbejdskraft, jf. udlændingelovens, eller hvor ansættelsen

indebærer en årlig aflønning på mindst 450.000 kr. Betingelserne i denne

bestemmelse er på enkelte punkter lempeligere end betingelserne for

meddelelse

af arbejdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 5. Der

tænkes her især på kravene til den ugentlige arbejdstid.

Det er Udlændingeservice, som træffer afgørelse om

arbejdstilladelse, uanset om afgørelsen træffes efter udlændingelovens

§ 9 a, stk. 1, eller udlændingelovens § 9 a, stk. 5. Ved

behandling af ansøgningerne kan Udlændingeservice anmode det regionale

beskæftigelsesråd i den region, hvor beskæftigelsen skal udføres, om en

sagkyndig udtalelse.

Som hovedregel vil ansøgningen skulle behandles efter

udlændingelovens § 9 a, stk. 5, men det vil fremgå specifikt af

Udlændingeservices henvendelse til det regionale beskæftigelsesråd, om sagen

ønskes vurderet efter udlændingelovens § 9 a, stk. 5,

udlændingelovens § 9 a, stk. 1, eller begge bestemmelser. Det vil

videre fremgå af henvendelsen fra Udlændingeservice, hvad beskæftigelsesrådet

skal tage stilling til i det konkrete tilfælde.

I vejledningens

afsnit 2

beskrives dels betingelserne for meddelelse af arbejdstilladelse efter

udlændingelovens

§ 9 a, stk. 5, og dels under hvilke omstændigheder

Udlændingeservice

vil rette henvendelse til de regionale beskæftigelsesråd. Det fremgår, at

beskæftigelsesrådene især bliver hørt i sager, hvor løn- og

ansættelsesvilkårene ikke er reguleret i henhold til kollektiv overenskomst,

og

hvor der ikke er tale om ansættelse som forsker, underviser, ledende

funktionær

eller specialist mv. på et område hvor løn og ansættelsesvilkårene

sædvanligvis

er reguleret i individuel kontrakt.

I

afsnit 3

omtales

sager om ansøgninger vedr. arbejdsgivere, der gentagne gange tidligere har

benyttet

illegal arbejdskraft. I disse sager vil Udlændingeservice generelt ikke

meddele

arbejdstilladelse, uden at det regionale beskæftigelsesråd er hørt om den

konkrete ansøgning.

Afsnit 4

omhandler

særlige forhold, som beskæftigelsesrådene skal være opmærksomme på i

behandling

af høringerne fra Udlændingeservice.

Afsnit 5

omhandler

høringsfristerne for beskæftigelsesrådene, som sættes til maksimalt 2 uger.

I

afsnit 6

beskrives

høringsproceduren, der gennemføres elektronisk via

UdlændingeInformationsSystemet

i Udlændingeservice. Af

afsnit 7

fremgår

det, at Udlændingeservice får oplysninger om konfliktramte virksomheder fra

Arbejdsmarkedsstyrelsen, idet der ikke kan gives arbejdstilladelse, såfremt

arbejdsgiveren er konfliktramt, med mindre konflikten er overenskomststridig

eller på anden måde retsstridig. Udlændingeservice vil kunne spørge

jobcentrene

om, hvorvidt en virksomhed fortsat er konfliktramt.

Afsnit 8

omtaler

Udlændingeservices videregivelse til beskæftigelsesrådene af oplysninger om

meddelte arbejdstilladelser.

Afsnit 9

beskriver det

særlige overvågningsberedskab, angående tilgangen af arbejdstagere fra de nye

medlemslande.

I

bilag 1

til denne

vejledning er optrykt de relevante bestemmelser fra udlændingeloven.

2. Indholdet af overgangsordningens særlige regler for

arbejdstagere fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet,

Slovenien, Rumænien, Tjekkiet og Ungarn

Ifølge udlændingeloven

kan Udlændingeservice efter ansøgning give arbejdstilladelse til

arbejdstagere

fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien,

Rumænien, Tjekkiet og Ungarn, hvis der foreligger en ansættelsesaftale eller

et

ansættelsestilbud om ordinær ansættelse af mindst 30 timers om ugen, jf.

betingelserne nedenfor.

2.1. Ordinær ansættelse mindst 30 timer ugentligt i henhold til en

gældende dansk overenskomst

Ifølge udlændingelovens

§ 9 a, stk. 5, nr. 1, kan Udlændingeservice efter ansøgning give

arbejdstilladelse, hvis den pågældende ansøger har indgået aftale eller fået

tilbud om ordinær beskæftigelse mindst 30 timer om ugen hos en herværende

arbejdsgiver i henhold til en hos arbejdsgiveren gældende dansk overenskomst,

der vedrører det pågældende arbejde, og hvor der som aftalepart på

lønmodtagersiden mindst er tale om en lokal fagforening, som er medlem af en

landsdækkende lønmodtagerorganisation.

I disse sager er det

hovedreglen, at Udlændingeservice træffer afgørelse om arbejdstilladelse uden

først at høre de regionale beskæftigelsesråd.

Hvis Udlændingeservice

er i tvivl om, hvorvidt oplysningerne om, at der er tale om en

overenskomstmæssig

ansættelse, er rigtige, vil Udlændingeservice undersøge spørgsmålet, inden

der

træffes afgørelse om arbejdstilladelse. Dette vil kunne ske ved, at

Udlændingeservice retter henvendelse til den relevante fagforening og

arbejdsgiverforening.

Såfremt

Udlændingeservice er i tvivl om, hvorvidt der som aftalepart på

lønmodtagersiden mindst er tale om en lokal fagforening, som er medlem af en

landsdækkende lønmodtagerorganisation, indhenter Udlændingeservice en

udtalelse hos det regionale beskæftigelsesråd.

Ved en ”landsdækkende

lønmodtagerorganisation” forstås en organisation, som ikke har sine

aktiviteter

begrænset til en del af landet, men som har aktiviteter inden for det

pågældende faglige område, uanset hvor i landet det pågældende faglige område

er relevant. Reglen om medlemskabet af en sådan organisation skal sikre, at

en

landsdækkende organisation står inde for løn- og arbejdsvilkårene i

overenskomsten.

2.2. Ordinær ansættelse mindst 30 timer ugentligt i henhold til en

individuel kontrakt som forsker, underviser, funktionær i en ledende

stilling,

eller specialist m.v.

Ifølge udlændingelovens

§ 9 a, stk. 5, nr. 2, kan Udlændingeservice efter ansøgning give

arbejdstilladelse, hvis den pågældende på et arbejdsområde, hvor løn- og

ansættelsesvilkårene sædvanligvis alene er reguleret i en individuel

ansættelseskontrakt, har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær

beskæftigelse mindst 30 timer om ugen som forsker, underviser, funktionær i

en

ledende stilling eller specialist mv.

Ved

forskere

forstås

medarbejdere, der ved ansættelse på universiteter, højere læreanstalter eller

private virksomheder driver forskning, herunder professorer,

gæsteprofessorer,

forskningsprofessorer, lektorer, adjunkter, stipendiater, ph.d.-forskere,

forskningsledere, forskningsmedarbejdere, forskningsassistenter, researchere

og

scientists.

Ved

undervisere

forstås

medarbejdere, der ved ansættelse på universiteter eller højere læreanstalter

driver undervisning, herunder professorer, gæsteprofessorer, seniorlektorer,

lektorer, adjunkter, stipendiater, ph.d.-studerende og

undervisningsassistenter.

Ved

funktionærer

i

ledende stilling forstås direktører, chefer og ledende teknisk eller

administrativt

personale, der tilhører den øverste ledelse, herunder administrerende

direktører, tekniske direktører, salgschefer, indkøbschefer, importchefer,

marketingschefer, personalechefer, ledende ingeniører, chefingeniører,

chefarkitekter, økonomi- og regnskabschefer.

Ved

specialister

forstås

medarbejdere med specialistfunktion, der ikke tilhører den øverste ledelse,

herunder bl.a. ingeniører, arkitekter, økonomer, jurister, læger, dyrlæger,

tandlæger, fysioterapeuter, sygeplejersker, journalister, technical advisers

og legal advisers.

I disse sager er det

hovedreglen, at Udlændingeservice træffer afgørelse om arbejdstilladelse uden

først at høre de regionale beskæftigelsesråd. Hvis der er usikkerhed om,

hvorvidt forholdene er i orden, træffes afgørelsen dog ikke uden en sådan

høring. Udlændingeservice vil derfor kunne høre det regionale

beskæftigelsesråd

i forbindelse med nedenstående:

-

hvis der i et større

antal sager, hvor der er meddelt arbejdstilladelser i henhold til individuel

ansættelseskontrakt hos bestemte arbejdsgivere, efterfølgende er sket

inddragelse af arbejdstilladelserne, fordi der har været tale om ansættelser

på et arbejdsområde, hvor løn- og ansættelsesvilkårene ikke sædvanligvis

alene

er reguleret i en individuel ansættelseskontrakt

-

hvis Udlændingeservice

ved behandling af en ansøgning om arbejdstilladelse i øvrigt har begrundet

mistanke om, at der ikke er tale om ansættelse på et arbejdsområde, hvor løn-

og ansættelsesvilkårene sædvanligvis alene er reguleret i en individuel

ansættelseskontrakt.

2.3. Ordinær ansættelse mindst 30 timer ugentligt i øvrigt på

sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår

I tilfælde hvor løn- og

ansættelsesvilkårene ikke er reguleret i henhold til kollektiv overenskomst,

jf. afsnit 2.1., og ikke sædvanligvis er reguleret i individuel kontrakt, jf.

afsnit 2.2., kan Udlændingeservice ifølge udlændingelovens § 9 a,

stk. 5, nr. 3, efter ansøgning give arbejdstilladelse, såfremt den

pågældende ansøger har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær

beskæftigelse mindst 30 timer om ugen hos en herværende arbejdsgiver på

sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

I disse sager vil de

regionale beskæftigelsesråd som hovedregel blive hørt, inden

Udlændingeservice

træffer afgørelse. De regionale beskæftigelsesråd vil blive spurgt om

-

hvorvidt de oplyste

løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige i forhold til de ansatte hos

arbejdsgiveren,

som udfører tilsvarende arbejde, eller – hvis der ikke er personer hos

arbejdsgiveren,

der udfører tilsvarende arbejde – svarer til, hvad der i den pågældende

del af

landet er sædvanligt på det pågældende arbejdsområde

-

hvorvidt

ansættelsesaftalen eller ansættelsestilbuddet indeholder de oplysninger om

vilkårene for ansættelsesforholdet, som fremgår af § 2, stk. 2, i

lov

om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for

ansættelsesforholdet. Disse oplysninger, som normalt skal fremgå af et

ansættelsesbevis, er beskrevet i denne vejlednings afsnit 4.3.2.

Er det i en sag

åbenbart, at betingelserne for meddelelse af arbejdstilladelse er opfyldt

–

herunder at ansættelsen finder sted på vilkår, der mindst svarer til allerede

godkendte løn- og ansættelsesvilkår – meddeler Udlændingeservice

arbejdstilladelse uden forudgående høring af det regionale beskæftigelsesråd.

Er det omvendt åbenbart, at betingelserne ikke er opfyldt, meddeles der

afslag

på arbejdstilladelse uden høring.

Begrundelsen er, at det

ikke tjener noget formål at gennemføre en høring, hvis det på forhånd er

åbenlyst, hvad høringssvaret vil indebære. Dette kan eksempelvis være

tilfældet

i forlængelsessager, hvor løn- og ansættelsesvilkårene er uændrede, eller i

sager hvor én udenlandsk arbejdstager afløser en anden i samme

arbejdsfunktion

på samme virksomhed, og den nye arbejdstagers løn- og ansættelsesvilkår er

identiske med eller bedre end forgængerens. Eller hvis der i øvrigt er tale

om

ansøgninger på en virksomhed, hvor der allerede er meddelt tilladelser til

østeuropæiske arbejdstagere på tilsvarende vilkår.

2.4. Forhåndsgodkendte overenskomstdækkede arbejdsgivere.

I forbindelse med

revisionen af Østaftalen i 2006 blev der i udlændingelovens

§ 9 a, stk. 11 og 12, indsat

bestemmelser om, at Udlændingeservice kan forhåndsgodkende

overenskomstdækkede

virksomheder, til at lade arbejdstagere fra de

nye EU-lande udføre arbejde i henhold til dansk overenskomst, jf.

udlændingelovens §

9 a,

stk. 5, nr. 1, eller i henhold til individuel kontrakt, jf. lovens §

9 a, stk. 5, nr. 2. Inden for de funktioner,

der fremgår af forhåndsgodkendelsen, vil arbejdstagere kunne påbegynde

arbejde

hos forhåndsgodkendte arbejdsgivere, når ansættelsesforholdet er anmeldt til

Udlændingeservice. Arbejdstageren vil efterfølgende modtage en

arbejdstilladelse fra Udlændingeservice.

Det fremgår af

udlændingelovens §

9 a,

stk. 15, at Udlændingeservice kan indhente en udtalelse fra det regionale

beskæftigelsesråd, hvis der skal træffes en afgørelse om, at en

forhåndsgodkendelse

skal inddrages. Inddragelse vil kunne ske, hvis godkendelsen er opnået ved

svig, hvis betingelserne for godkendelsen ikke længere er til stede, eller

hvis vilkårene for godkendelsen ikke overholdes.

Udlændingeservice

foretager i forbindelse med behandlingen af en anmeldelse af et

ansættelsesforhold

hos en forhåndsgodkendt arbejdsgiver en vurdering af, om det anmeldte arbejde

kan anses at være omfattet af den eller de overenskomster, som gælder for

arbejdsgiveren. Hvis det er tilfældet, meddeler Udlændingeservice

arbejdstilladelse efter udlændingelovens §

9

a, stk. 5, nr. 1.

3. Om arbejdsgivere, der gentagne gange har benyttet

arbejdskraft fra de nye EU-medlemslande uden gyldigt opholdsgrundlag

Hvis Udlændingeservice

bliver opmærksom på, at en arbejdsgiver gentagne gange har benyttet

arbejdskraft fra de nye EU-medlemslande uden gyldigt opholdsgrundlag, vil

Udlændingeservice ikke meddele arbejdstilladelse med henblik på ansættelse

hos

vedkommende uden først at have hørt det regionale beskæftigelsesråd om den

konkrete ansøgning.

Beskæftigelsesrådenes

udtalelser i disse sager skal bygge på den viden, som rådene og

rådssekretariaterne

sidder inde med. Hvis der i forbindelse med behandling af en konkret

ansøgning

opstår behov for yderligere information på grund af mistanke om illegal

arbejdskraft, vil beskæftigelsesrådet kunne rette henvendelse til politiet.

4. Beskæftigelsesrådenes behandling af

Udlændingeservices høringer

Når Udlændingeservice

anmoder et regionalt beskæftigelsesråd om en udtalelse, vil rådet samtidig

modtage kopi af ansøgningen om arbejdstilladelse med tilhørende bilag,

herunder

ansættelsestilbud eller –kontrakt og evt. oplysninger om løn- og

ansættelsesvilkår for andre ansatte med tilsvarende arbejdsopgaver hos

arbejdsgiveren.

Det regionale

beskæftigelsesråd behandler sagen på baggrund af de modtagne oplysninger.

Hvis

rådet ikke umiddelbart mener, at betingelserne for arbejdstilladelse er

opfyldt, eller at de nødvendige oplysninger er til stede, kan rådet indhente

en udtalelse fra den pågældende arbejdsgiver og fra relevante arbejdsgiver-

og

lønmodtagerorganisationer.

Beslutning om, hvilket

svar der skal afgives til Udlændingeservice i forbindelse med en høring, skal

træffes i det regionale beskæftigelsesråd eller i et særligt nedsat

underudvalg

under rådet bestående af relevante arbejdsgiver- og

lønmodtagerrepræsentanter.

Hvis førstkommende ordinære møde ikke kan afventes, kan rådet eller

underudvalget foretage skriftlig behandling af henvendelserne fra

Udlændingeservice.

Det regionale

beskæftigelsesråd kan fastsætte i sin forretningsorden (jf. styringslovens §

38, stk. 6), at rådssekretariatet på rådets vegne kan besvare høringer fra

Udlændingeservice. Det kan fx være relevant i forhold til ukomplicerede sager

og typer af sager, hvor rådet tidligere har lagt en principiel linje for de

svar, der gives. Dette skal i givet fald ske på en sådan måde, at rådet

fortsat

har indsigt i sagsbehandlingen og i de enkelte udtalelser, således at

rådet kan gribe

ind, hvis det ikke finder, at sekretariaterne holder sig til de fastlagte

retningslinjer.

Beskæftigelsesrådene

skal i en begrundet udtalelse angive de hovedhensyn, der har været afgørende

for rådene, således at det ikke efterfølgende vil være nødvendigt for

Udlændingeservice at stille supplerende spørgsmål om baggrunden for den

afgivne

indstilling.

Ved udtalelser i henhold

til overgangsordningen jf. § 9 a, stk. 5, skal der ikke tages

hensyn

til, om der konkret er væsentlige beskæftigelses- eller erhvervsmæssige

hensyn,

der taler for at anbefale arbejdstilladelse, herunder om der er mangel på

arbejdskraft. Dette er kun relevant, hvis beskæftigelsesrådet er blevet

anmodet om at afgive udtalelse efter § 9 a, stk. 1, som er omtalt i

indledningen til denne vejledning.

4.1. Sager i forbindelse med ordinær overenskomstmæssig ansættelse

Som omtalt i afsnit 2.1.

træffer Udlændingeservice ved overenskomstmæssig ansættelse som hovedregel

afgørelse om arbejdstilladelse uden forudgående høring af det regionale

beskæftigelsesråd.

Ved mistanke om at

angivelsen af, at der er tale om en overenskomstmæssig ansættelse, er

urigtig,

vil Udlændingeservice kunne rette henvendelse til den relevante fagforening

eller arbejdsgiverforening. Ved tvivl om hvorvidt fagforeningen opfylder

kravet om, at der skal være tale om en lokal fagforening, som er medlem af en

landsdækkende lønmodtagerorganisation, jf. § 9 a, stk. 5, nr. 1,

vil

Udlændingeservice høre det regionale beskæftigelsesråd.

Det regionale

beskæftigelsesråd skal foretage en vurdering af det konkrete spørgsmål fra

Udlændingeservice og, i det omfang det er nødvendigt, rette henvendelse til

den pågældende lokale fagforening og til den relevante landsdækkende

lønmodtagerorganisation og / eller arbejdsgiverorganisation for at få

spørgsmålet belyst.

4.2. Sager i forbindelse med ordinær ansættelse i henhold til

individuel kontrakt som forsker, underviser, funktionær i en ledende

stilling,

eller specialist m.v.

I sager om ansættelse

som forsker, underviser, ledende funktionær eller specialist, hvor løn- og

ansættelsesvilkårene sædvanligvis er reguleret i henhold til individuel

kontrakt, jf. afsnit 2.2., træffer Udlændingeservice ligeledes som hovedregel

afgørelse om arbejdstilladelse uden forudgående høring af det regionale

beskæftigelsesråd.

I nogle tilfælde vil

Udlændingeservice dog indhente en udtalelse hos beskæftigelsesrådet forud for

afgørelse om, hvorvidt en ansøgning kan imødekommes.

Hvis det eksempelvis i

et større antal sager har vist sig, at den efterfølgende orientering har ført

til inddragelse af en arbejdstilladelse, fordi der har været tale om

ansættelse

på et arbejdsområde, hvor løn- og ansættelsesvilkårene ikke sædvanligvis

alene

er reguleret i en individuel ansættelseskontrakt, vil der ikke blive meddelt

arbejdstilladelse med henblik på ansættelse hos disse arbejdsgivere, førend

det

regionale beskæftigelsesråd har afgivet udtalelse i sagen.

Høring vil også ske,

hvis Udlændingeservice ved behandling af en ansøgning i øvrigt har begrundet

mistanke om, at der ikke er tale om ansættelse på et arbejdsområde, hvor løn-

og ansættelsesvilkårene sædvanligvis alene er reguleret i en individuel

ansættelseskontrakt, selvom det fremgår af ansøgningen.

I begge tilfælde skal de

regionale beskæftigelsesråd undersøge, hvorvidt der i den konkrete ansøgning

er tale om ansættelse på et arbejdsområde, hvor løn- og ansættelsesvilkårene

ikke sædvanligvis alene er reguleret i en individuel ansættelseskontrakt.

Rådene skal i den

forbindelse i nødvendigt omfang rette henvendelse til den pågældende

arbejdsgiver

og de relevante arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer for at få

spørgsmålet belyst.

4.3. Sager om beskæftigelse mindst 30 timer om ugen på sædvanlige løn-

og ansættelsesvilkår i øvrigt

Det regionale

beskæftigelsesråd vil som udgangspunkt blive hørt, inden Udlændingeservice

træffer

afgørelse i sager om arbejdstilladelse i forbindelse med ordinær ansættelse i

mindst 30 timer/uge på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår i øvrigt.

Som nævnt i afsnit 2.3.

drejer det sig om tilfælde, hvor løn- og ansættelsesvilkårene ikke er

reguleret

i henhold til kollektiv overenskomst, og hvor ansættelse ikke sker som

forsker,

underviser, ledende funktionær eller specialist på arbejdsområder, hvor løn

og

ansættelsesvilkårene sædvanligvis er reguleret i individuel kontrakt.

Til brug for

behandlingen af ansøgningen om arbejdstilladelse skal der foreligge en

skriftlig erklæring fra arbejdsgiveren til Udlændingeservice om, hvorvidt

løn- og ansættelsesforholdene er sædvanlige, og hvorvidt ansættelsesaftalen

eller ansættelsestilbuddet opfylder kravene i ansættelsesbevislovens

§ 2,

stk. 2, dvs. de krav, som normalt skal fremgå af et ansættelsesbevis,

jf.

afsnit 4.3.2.

Det er imidlertid ikke i

sig selv tilstrækkeligt, at der foreligger en sådan erklæring fra

arbejdsgiveren,

hvorfor Udlændingeservice vil høre beskæftigelsesrådene, hvis det ikke er

åbenbart, at betingelserne er opfyldt. Beskæftigelsesrådene skal i så fald

undersøge forholdene nærmere, jf. afsnit 4.3.1. og 4.3.2. nedenfor.

4.3.1. Angående sædvanlige arbejdsvilkår

Beskæftigelsesrådene

skal tage stilling til, hvorvidt de oplyste løn- og ansættelsesvilkår er

sædvanlige

i forhold til de ansatte hos arbejdsgiveren, som udfører tilsvarende arbejde,

eller – hvis der ikke er personer hos arbejdsgiveren, der udfører

tilsvarende

arbejde – hvorvidt de svarer til, hvad der i den pågældende del af

landet er

sædvanligt på det pågældende arbejdsområde. Hvis der ingen sammenlignelige

personer er på virksomheden, og den overvejende del af virksomhederne i det

pågældende område anvender løn- og ansættelsesvilkår, der er fastlagt i en

givet overenskomst, vil betingelserne fra overenskomsten kunne anses som

værende sædvanlige. Der skal dog være tale om en konkret vurdering.Ved

vurdering af om løn- og ansættelsesvilkårene er sædvanlige, skal der tages

hensyn til udlændingens kvalifikationer og færdigheder m.v.

Beskæftigelsesrådet

skal, som nævnt i indledningen til afsnit 4, i det omfang, det er nødvendigt,

rette henvendelse til den relevante lønmodtager- og arbejdsgiverorganisation,

fx ved tvivl om hvilke løn- og ansættelsesvilkår, der er sædvanlige på det

pågældende lønområde i lokalområdet.

Som nævnt er det

betingelse for meddelelse af arbejdstilladelse, at udlændingen har indgået

aftale eller fået tilbud om ordinær beskæftigelse med en ugentlig arbejdstid

mindst 30 timer om ugen. Ved en arbejdstid på mindst 30 timer om ugen forstås

i

almindelighed en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 30 timer. Dvs.

at

en udlænding fx kan være ansat til 2 ugers arbejde fordelt på 25 timer en uge

og 35 timer en uge.

Særligt ang. private børnepassere efter servicelovens § 37 (tidligere §

26):

Lønnen aftales mellem

forældrene og børnepasseren. Da kommunerne godkender pasningsaftalerne, kan

det regionale beskæftigelsesråd indhente oplysninger om sædvanlige løn- og

ansættelsesvilkår hos kommunerne. Ved sammenligningen skal man være opmærksom

på, at lønnen i de pasningsaftaler, der sammenlignes med, kan variere med

arbejdstiden og kan afhænge af, om det evt. er et familiemedlem, der er ansat

som børnepasser.

Ligeledes bør der være

opmærksomhed på, om særlige forhold gør sig gældende, fx om der er tale om

pasning af et barn med særlige behov eller handicap, som indebærer, at

ansøgeren har særlige kvalifikationer. I så fald kan der være grundlag for at

sammenligne med lønsatser for kommunale dagplejere. Af udtalelsen til

Udlændingeservice skal det fremgå, hvilke særlige forhold, der er lagt vægt

på.

4.3.2. Angående arbejdsgiverens oplysningspligt om vilkårene for

ansættelsen

Beskæftigelsesrådene

skal påse, at ansættelsesaftalen eller ansættelsestilbuddet indeholder alle

væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet, som arbejdsgiveren har pligt til

at

oplyse lønmodtageren om, dvs. de forhold der normalt skal fremgå af et

ansættelsesbevis. Det gælder iflg. ansættelsesbevislovens § 2,

stk. 2, som minimum oplysninger om:

1)

Arbejdsgiverens og

lønmodtagerens navn og adresse.

2)

Arbejdsstedets

beliggenhed eller i mangel af et fast arbejdssted eller et sted, hvor

arbejdet

hovedsagelig udføres, oplysning om, at lønmodtageren er beskæftiget på

forskellige steder, og om hovedsæde eller arbejdsgiverens adresse.

3)

Beskrivelse af

arbejdet eller angivelse af lønmodtagerens titel, rang, stilling eller

jobkategori.

4)

Ansættelsesforholdets

begyndelsestidspunkt.

5)

Ansættelsesforholdets

forventede varighed, hvor der ikke er tale om tidsubestemt ansættelse.

6)

Lønmodtagerens

rettigheder med hensyn til betalt ferie, herunder om der udbetales løn under

ferie.

7)

Varigheden af

lønmodtagerens og arbejdsgiverens opsigelsesvarsler eller reglerne herom.

8)

Den gældende eller

aftalte løn, som lønmodtageren har ret til ved ansættelsesforholdets

påbegyndelse,

og tillæg og andre løndele, der ikke er indeholdt heri, f.eks. pensionsbidrag

og eventuel kost og logi. Endvidere skal der oplyses om lønnens

udbetalingsterminer.

9)

Den normale daglige

eller ugentlige arbejdstid.

10)

Angivelse af, hvilke –

hvis nogen – kollektive overenskomster eller aftaler der regulerer

arbejdsforholdet.

Hvis der er tale om overenskomster eller aftaler indgået af parter uden for

virksomheden,

skal det endvidere oplyses, hvem disse parter er.

4.4. Sager om inddragelse af forhåndsgodkendelser af

overenskomstdækkede virksomheder.

I sager, hvor

Udlændingeservice skal træffe afgørelse om inddragelse af en

forhåndsgodkendelse

for en overenskomstdækket virksomhed, jf. udlændingelovens §

9 a,

stk. 15, kan Udlændingeservice indhente en udtalelse fra det regionale

beskæftigelsesråd.

Inddragelse vil kunne

ske, hvis godkendelsen er opnået ved svig, hvis betingelserne for

godkendelsen

ikke længere er til stede, eller hvis vilkårene for godkendelsen ikke

overholdes.

Høringen vil typisk angå

spørgsmål om, hvorvidt et konkret arbejdsforhold kan anses for omfattet af én

af de overenskomster, som arbejdsgiveren er omfattet af.

5. Høringsfrister

De regionale

beskæftigelsesråds behandling af høringer fra Udlændingeservice skal være så

kort som mulig. I ukomplicerede sager, hvor der ikke er behov for at indhente

yderligere oplysninger hos arbejdsgiveren, må høringsfristen ikke overstige

1½

uge. I mere komplicerede sager, hvor arbejdsgiveren skal kontaktes, må

høringsfristen ikke overstige 14 dage.

Disse høringsfrister

regnes fra dagen efter, at sagen er modtaget. Hvis fx sagen modtages mandag,

skal Udlændingeservice have svar senest den tirsdag, der følger 14 dage

derefter.

Når regionen modtager en

høring fra Udlændingeservice, vil sagen som hovedregel indeholde de

oplysninger, der er nødvendige for at behandle høringen. Det gælder fx

oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår for virksomhedens øvrige ansatte i

tilsvarende arbejdsfunktioner og oplysninger om ansættelsesforholdet, som

skal

fremgå af ansættelsesbrevet, jf. ansættelsesbevisloven.

Såfremt sagen ikke

indeholder oplysningerne, skal regionen samme dag anmode arbejdsgiveren om at

indsende de nødvendige oplysninger senest på 5. dagen kl. 12.00.

Arbejdsgiveren

skal samtidig oplyses om, at et hurtigere svar vil kunne fremrykke Rådets

udtalelse til Udlændingeservice. Såfremt arbejdsgiveren ikke overholder

svarfristen eller afgiver et utilstrækkeligt svar, forlænges

sagsbehandlingstiden.

Såfremt der er tale om

egentlige mangler eller fejl i en høring, som regionen modtager fra

Udlændingeservice,

vil rådssekretariatet kunne returnere sagen eller tage kontakt til

Udlændingeservice herom.

Efter modtagelse af de

nødvendige oplysninger fra arbejdsgiveren, forbereder rådssekretariatet sagen

til rådet og laver indstilling inden for 1-2 dage.

Sekretariatet forelægger

dernæst i elektronisk form sagen for rådet med svarfrist på 4. dagen kl.

12.00.

Hvis ingen af

rådsmedlemmerne har bemærkninger til sagen, betragtes sekretariatets

indstilling som godkendt, og sekretariatet fremsender udtalelsen elektronisk

til Udlændingeservice.

Hvis der er bemærkninger

fra rådet, fx på grund af tvivl om hvorvidt de tilbudte løn- og

ansættelsesvilkår

er sædvanlige, søger sekretariatet at indhente de nødvendige oplysninger hos

arbejdsgiveren. Hvis dette lykkes, fremsendes høringssvaret elektronisk til

Udlændingeservice. I modsat fald mødebehandles sagen hurtigst muligt i rådet.

I

disse situationer vil ovennævnte høringsfrist på 14 dage for regionen kunne

overskrides.

Det regionale

beskæftigelsesråd vil i øvrigt kunne supplere de elektroniske høringer fra

rådssekretariatet

med møder i fx et særligt sagsbehandlingsudvalg under rådet.

6. Udlændingeservices udlændingeinformationssystem

Udlændingeservices

høringer af de regionale beskæftigelsesråd gennemføres elektronisk på

følgende

måde:

Det regionale

beskæftigelsesråd adviseres om en høring med en e-post, hvoraf fremgår,

hvilken

person høringen vedrører, og høringen besvares via

UdlændingeInformationsSystemet, hvor verserende høringer listes.

Hvis det konstateres, at

en høring er sendt til en forkert region, skal Udlændingeservice adviseres

herom, hvorefter høringen af Udlændingeservice vil blive sendt til rette

modtager. Høringen kan ikke sendes videre fra én region til en anden, fordi

den

elektroniske procedure ikke er sat op til det.

Høringssvar udfyldes

elektronisk som en blanket og indsendes til Udlændingeservice fra systemet.

Bilag til brug ved høringen vil kunne hentes elektronisk via systemet.

Der vil blive sendt en

rykker med e-post, hvis høringen ikke er besvaret inden fristens udløb.

De enkelte regionale

beskæftigelsesråd skal således have adgang til UdlændingeInformationsSystemet

For at få adgang hertil skal det regionale beskæftigelsesråd have

underskrevet

en opkoblingsaftale og udpeget en brugeransvarlig, som dels tager sig af

kontakten til Udlændingeservices Helpdesk og dels tager sig af

brugeradministrationen

i forhold til systemet.

Information om systemet

hentes på

www.nyidanmark.dk

under UdlændingeInformationsPortalen.

7. AF’s orientering til Udlændingeservice om strejke,

lockout eller blokade

Udlændingeservice kan

ikke give arbejdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 5,

såfremt den pågældende arbejdsgiver er omfattet af strejke, lockout eller

blokade. Dette gælder dog ikke, hvis konflikten er kendt overenskomststridig

eller på anden måde retsstridig.

Udlændingeservice skal -

på baggrund af oplysninger fra Arbejdsmarkedsstyrelsen - undersøge, inden

arbejdstilladelse gives, om virksomheden er ramt af strejke, blokade eller

lockout.

Arbejdsmarkedsstyrelsen

udarbejder en ugentlig liste til Udlændingeservice over virksomheder, der i

Arbejdsmarkedsportalen er registreret som værende omfattet af strejke,

lockout

eller blokade.

Udlændingeservice kan ud

fra oplysninger fra ovennævnte liste høre det lokale jobcenter, såfremt der

er

rejst tvivl om, hvorvidt virksomheden stadig reelt er omfattet af strejke,

lockout eller blokade. Hvis dette ikke er tilfældet, meddeler jobcenteret

dette

til Udlændingeservice.

8. Udlændingeservices videregivelse af oplysninger til

de regionale beskæftigelsesråd om meddelte arbejdstilladelser

Udlændingeservice

videregiver i elektronisk form meddelelser om arbejdstilladelser til de

regionale

beskæftigelsesråd. Dette gælder både sager, som beskæftigelsesrådene har

været

hørt i, og sager, hvor Udlændingeservice har truffet afgørelse uden høring.

Udlændingelovens § 2, stk. 16, nævner, at Udlændingeservice i den forbindelse

kan videregive følgende oplysninger:

-

Lønmodtagerens navn

-

Arbejdsgiverens navn

og adresse og arbejdsstedets beliggenhed.

-

Lønmodtagerens

arbejdsfunktioner, titel, rang, stilling og jobkategori.

-

Ansættelsesforholdets

begyndelsestidspunkt og dets forventede varighed, hvis der ikke er tale om

tidsubestemt ansættelse.

-

Den normale daglige

eller ugentlige arbejdstid.

I forbindelse med

modtagelsen af de meddelte arbejdstilladelser har de regionale

beskæftigelsesråd

mulighed for at reagere, såfremt rådene finder, at grundlaget for en meddelt

arbejdstilladelse ikke er til stede.

9. Overvågning

Der er etableret et

særligt overvågningsberedskab, som følger situationen på arbejdsmarkedet på

baggrund af udvidelsen af EU med de nye medlemslande. Formålet med

overvågningsberedskabet er at gøre det muligt løbende at beskrive udviklingen

på arbejdsmarkedet i lyset af tilgangen af arbejdskraft fra de østeuropæiske

EU-lande.

Arbejdsmarkedsstyrelsen

har det overordnede ansvar for beredskabet. Det betyder, at

Arbejdsmarkedsstyrelsen

foretager den løbende overvågning, men inddrager beskæftigelsesregionerne,

hvis

der er behov herfor. Herved kan systemet relativt hurtigt belyse

balanceproblemer på arbejdsmarkedet, der har forbindelse med tilgangen af

arbejdskraft fra de nye lande.

Der er tale om et

beredskab på nationalt niveau, som er baseret dels på udviklingen i generelle

nøgletal og dels på informationer fra den regionale overvågning af

arbejdsmarkedet.

Informationer fra begge systemer sammenholdes løbende.

10. Ikrafttræden.

Vejledningen træder i

kraft den 1. august 2007. Samtidig ophæves vejledning nr. 49 af 11. maj 2004

om

de regionale arbejdsmarkedsråds besvarelser af høringer fra

Udlændingestyrelsen.

Endvidere ophæves

vejledning nr. 9091 af 27. januar 2005 om procesbeskrivelse af

RAR-sekretariaternes behandling af høringer fra Udlændingestyrelsen om

opholdstilladelser for de nye EU-borgere. Denne procesbeskrivelse af

sagsgangen

i de tidligere AF-regioner ophæves, fordi der ikke længere er behov for en

detaljeret gennemgang af de enkelte sagsbehandlingsskridt. Principperne fra

procesbeskrivelsen vil dog i hovedtræk fortsat kunne anvendes.

Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 6. juli

2007

Kim Svendsen-Tune

Bilag 1

Relevante bestemmelser fra udlændingeloven

§ 9 a.

Der

kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis væsentlige

beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler for at imødekomme

ansøgningen, herunder hvis udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud

om

ansættelse enten inden for et fagområde, hvor der er mangel på særligt

kvalificeret arbejdskraft, eller hvor ansættelsen indebærer en årlig

aflønning

på mindst 450.000 kr. Det i 1. pkt. angivne beløb er fastsat i 2007-niveau og

reguleres fra og med 2008 én gang årligt den 1. januar efter

satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. For

arbejdstagere, der er statsborgere i Estland, Letland, Litauen, Polen,

Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn, finder 1. pkt. alene anvendelse,

hvis

der ikke kan gives de pågældende opholdstilladelse i medfør af stk. 5.

Stk. 2.

Der kan efter ansøgning gives

opholdstilladelse til en udlænding, hvis opholdstilladelse efter §§ 7-9

eller 9 b-9 e nægtes forlænget efter § 11, stk. 2, jf. § 19,

stk. 1, eller inddrages efter § 19, stk. 1, når udlændingen er

i

et fast ansættelsesforhold af længere varighed eller gennem en længere

periode

har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed, og beskæftigelsesmæssige eller

erhvervsmæssige hensyn taler derfor.

Stk. 3.

Stk. 4.

Stk. 5.

Der kan efter ansøgning gives

opholdstilladelse til en udlænding, der er statsborger i Estland, Letland,

Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn,

1)

hvis den pågældende

har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær beskæftigelse mindst 30 timer

om ugen hos en herværende arbejdsgiver i henhold til en hos arbejdsgiveren

gældende dansk overenskomst, der vedrører det pågældende arbejde, og hvor der

som aftalepart på lønmodtagersiden mindst er tale om en lokal fagforening,

som

er medlem af en landsdækkende lønmodtagerorganisation,

2)

hvis den pågældende

på et arbejdsområde, hvor løn- og ansættelsesvilkårene sædvanligvis alene er

reguleret i en individuel ansættelseskontrakt, har indgået aftale eller fået

tilbud om ordinær beskæftigelse mindst 30 timer om ugen hos en herværende

arbejdsgiver som forsker, underviser, funktionær i en ledende stilling eller

specialist m.v., eller

3)

hvis den pågældende

uden for de i nr. 1 og 2 nævnte tilfælde har indgået aftale eller fået tilbud

om ordinær beskæftigelse mindst 30 timer om ugen hos en herværende

arbejdsgiver

på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Stk. 6.

Opholdstilladelse efter stk. 5

skal betinges af, at den herværende arbejdsgiver er registreret hos told- og

skatteforvaltningen som indeholdelsespligtig efter kildeskatteloven.

Udlændingeservice kan indhente oplysning herom fra told- og

skatteforvaltningen. Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form.

Stk. 7.

Opholdstilladelse efter stk. 5

kan ikke gives, såfremt den herværende arbejdsgiver er omfattet af strejke,

lockout eller blokade. Dette gælder dog ikke, hvis konflikten er kendt

overenskomststridig eller på anden måde retsstridig.

Stk. 8.

Opholdstilladelse efter stk. 5,

nr. 3, skal betinges af, at den indgåede ansættelsesaftale eller det

fremsatte

ansættelsestilbud indeholder de i § 2, stk. 2, i lov om

arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for

ansættelsesforholdet nævnte oplysninger.

Stk. 9.

I sager vedrørende opholdstilladelse

efter stk. 5, nr. 3, afgiver den herværende arbejdsgiver over for

Udlændingeservice erklæring om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkårene er

sædvanlige, og om, hvorvidt de i stk. 8 nævnte oplysninger er indeholdt

i

ansættelsesaftalen eller -tilbuddet.

Stk. 10.

Det regionale beskæftigelsesråd

afgiver efter anmodning fra Udlændingeservice en udtalelse om, hvorvidt de i

stk. 1, 2, 5 eller 8 angivne betingelser efter det regionale

beskæftigelsesråds opfattelse er opfyldt. Udtalelsen kan indhentes i

elektronisk form.

Stk. 11.

Hvis en herværende arbejdsgiver har

indgået en gældende dansk overenskomst, hvor der som aftalepart på

lønmodtagersiden mindst er tale om en lokal fagforening, som er medlem af en

landsdækkende lønmodtagerorganisation, jf. stk. 5, nr. 1, kan

Udlændingeservice

godkende, at arbejdsgiveren ansætter statsborgere fra Estland, Letland,

Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn til at udføre

nærmere angivne arbejdsfunktioner inden for overenskomstens dækningsområde

efter en anmeldelse af ansættelsesforholdet til Udlændingeservice.

Stk. 6

og 7 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 12.

Udlændingeservice kan godkende, at en

herværende arbejdsgiver, der har indgået en overenskomst som nævnt i

stk. 11, ansætter statsborgere fra Estland, Letland, Litauen, Polen,

Slovakiet,

Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn i stillinger som omhandlet i stk. 5,

nr.

2, efter en anmeldelse af ansættelsesforholdet til Udlændingeservice. Det er

en

betingelse, at virksomheden har dokumenteret, at der er tale om

arbejdsfunktioner, som falder inden for de omhandlede stillingskategorier.

Stk. 6 og 7 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 13.

En udlænding, der er statsborger i

Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller

Ungarn,

og som har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse under vilkår som

nævnt i stk. 5, nr. 1 eller 2, hos en arbejdsgiver godkendt efter

stk. 11 eller 12, opnår ved anmeldelse til Udlændingeservice ret til

ophold og arbejde i tiden, indtil Udlændingeservice har taget stilling til,

om

udlændingen kan meddeles opholdstilladelse. Opholdstilladelse skal mod

forevisning af legitimation afhentes af udlændingen inden 30 dage efter, at

meddelelse om, at udlændingen har opnået opholdstilladelse, er sendt til

udlændingen.

Stk. 14.

En anmeldelse efter stk. 13 skal

underskrives af arbejdsgiver og arbejdstager og indeholde oplysninger som

nævnt

i stk. 16, nr. 1-5.

Stk. 15.

Udlændingeservice kan inddrage en

godkendelse meddelt efter stk. 11 eller 12, hvis godkendelsen er opnået

ved svig, hvis betingelserne for godkendelsen ikke længere er til stede,

eller

hvis vilkårene for godkendelsen ikke overholdes. Udlændingeservice kan til

brug

for en afgørelse efter 1. pkt. indhente en udtalelse fra det regionale

arbejdsmarkedsråd. Udtalelsen kan indhentes i elektronisk form.

Stk. 16.

Udlændingeservice videregiver uden

udlændingens samtykke oplysning om meddelelse af opholdstilladelse efter

stk. 5 og 13 til det regionale beskæftigelsesråd. Udlændingeservice kan

i

den forbindelse, herunder i elektronisk form, videregive følgende

oplysninger:

1)

Lønmodtagerens navn.

2)

Arbejdsgiverens navn

og adresse og arbejdsstedets beliggenhed.

3)

Lønmodtagerens

arbejdsfunktioner, titel, rang, stilling og jobkategori.

4)

Ansættelsesforholdets

begyndelsestidspunkt og dets forventede varighed, hvis der ikke er tale om

tidsubestemt ansættelse.

5)

Den normale daglige

eller ugentlige arbejdstid.

Stk. 17.

Ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration kan fastsætte regler om, at de i stk. 11-16

nævnte regler tillige gælder for arbejdsgivere, der ikke har indgået en

gældende dansk overenskomst, hvor der som aftalepart på lønmodtagersiden

mindst

er tale om en lokal fagforening, som er medlem af en landsdækkende

lønmodtagerorganisation, jf. stk. 5, nr. 1.

Stk. 18.

Ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration kan fastsætte regler om, at statsborgere fra

Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn

på særlige områder er fritaget for krav om opholds- og arbejdstilladelse som

nævnt i stk. 5.

Stk. 19.

Stk.

5-18 finder tilsvarende anvendelse for statsborgere fra Bulgarien og

Rumænien.

Lignende dokumenter