Spring til indhold

Retsinformation

Sanktion for uagtsomhed fordi medlemmet først oplyste om arbejde efter at udbetalingen af efterløn havde fundet sted

KEN nr 10266 af 06/11/2006Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet11. april 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Sanktion

for uagtsomhed fordi medlemmet først oplyste om arbejde efter at udbetalingen

af efterløn havde fundet sted

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 2.

november 2006.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De skal betale 12.060 kr. (før skat) tilbage til

arbejdsløshedskassen.

De skal have en effektiv karantæne på 20 timer for

uagtsomhed.

Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets

afgørelse af den 15. juni 2006.

B E G R

U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

–

De har modtaget

efterløn fra den 26. september 2004,

–

De den 23. oktober 2005

har skrevet

under på efterlønskortet for perioden 9. september 2005 til og med 23.

oktober

2005 og oplyst, at De ikke havde haft arbejde i perioden,

–

det fremgår af v

ejledningen til

efterlønskortet, at et medlem bl.a. skal oplyse ulønnet arbejde,

–

Læs alt

arbejdsløshedskassen

den 23. november 2005 sendte brev til Dem om, at De skulle udfylde og

underskrive efterlønskort for perioden 24. oktober – 20. november 2005,

og at

De sku

lle skrive antal arbejdstimer ud

for de dage, hvor De havde arbejdet,

–

arbejdsløshedskassen

den 6. december 2005 modtog efterlønskortet for perioden den 24. oktober til

og

med den 20. november 2005. De oplyste da: ”Forhandlinge

rne trækker ud – bliver måske ikke til noget”. Arbejdstiden var

angivet

til 0 timer, og

–

arbejdsløshedskassen

den 12. december 2005 modtog Deres brev af 10. december 2005. Heri oplyste

De:

”begynder den 17. oktober 2005 som anført på vedla

gte”.

Det vedlagte var bl.a. Deres opgørelse over

arbejdstimer. De oplyste, at De havde arbejdet 95 timer fordelt på

–

1 time i uge 41,

–

15 timer i uge 42,

–

31 timer i uge 44,

–

43 timer i uge 45 og

–

5 timer i uge 46.

Sammen med brevet sendte De også en kopi af en

samarbejdsaftale mellem Y og A. Det fremgår heraf, at De skulle løse bestemte

opgaver til en fast timeløn. Lønnen ville blive afregnet via Y. Der var tale

om

i alt 95 timers hjemmearbejde fra 1. november 2005.

Spørgsmålet om

kontrollabel eller ukontrollabel arbejdstid - tilbagebetalingskravets

størrelse.

I forhold til

tilbagebetalingskravets størrelse har De klaget over, at Arbejdsdirektoratet

har anset Deres arbejdstid som ukontrollabel.

Arbejdsmarkedets Ankenævn finder, at Deres arbejdstid

har været ukontrollabel. Arbejdstiden skal derfor omregnes på baggrund af en

omregningsfaktor, der for 2005 var på 168,85 kr. pr. time. De fik 336 kr. pr

time, dvs. der skal fratrækkes i alt 189,05 timer.

Ankenævnet har lagt til grund for vurderingen af

arbejdstiden, at

–

De var ansat i 95

timer i perioden fra 13. oktober 2005 til 18. november 2005 uden fast

ugentlig

arbejdstid,

–

arbejde

t bestod i at løse

programmerings- og analyseopgaver,

–

lønnen ville blive

udbetalt efter fremsendelse af dokumentation,

–

lønn

en udgjorde 336 kr. pr. time,

–

arbejdsstedet var

ikke aftalt, og

–

kontrakten

var indgået med Y.

Det fremgår af reglerne at hvis et medlems arbejdstid

ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres skal nettoindtægten fra arbejdet

omregnes til timer med den til enhver tid gældende omregningssats.

Arbejdstiden anses som kontrollabel, hvis arbejdstiden

kan kontrolleres ved arbejdsgiverens registreringer. Arbejdstiden anses også

som kontrollabel, hvis medlemmet er fast lønnet og arbejdstiden eller en

arbejdstidsnorm er fastsat i kollektiv overenskomst.

Arbejdstiden anses endvidere som kontrollabel, hvis

medlemmet er fast lønnet, og medlemmets skriftlige individuelle

ansættelsesaftale henviser til en kollektiv overenskomst for et tilsvarende

fagligt

område, hvori arbejdstiden eller en arbejdstidsnorm er fastsat, samt hvis et

yderligere antal fastsatte kriterier er opfyldt.

Ankenævnet har lagt vægt på, at De blev aflønnet med

honorar pr. time uden fast arbejdstidsnorm pr. uge. Desuden var der ikke

aftalt

et fast arbejdssted. Det var således ikke et naturligt element i

ansættelsesforholdet, at en arbejdsgiver til enhver tid kunne kontrollere

arbejdets udførsel og omfang.

Den omstændighed, at De deltog i møder i de

virksomheder, De udførte opgaver for, og udførte en del af opgaverne hos A og

B

ændrer ikke dette forhold. Omfanget af Deres arbejde beroede fortsat på Deres

egen opgørelse af anvendte timer. Det forhold, at A og B, som De udførte

arbejdet

for, har haft indsigt med, at det udførte arbejde stod mål med de anvendte

timer, medfører ikke at arbejdstiden anses for kontrollabel. Dels var der

ikke

fra disses side tale om en kontrol af arbejdstiden under udførelsen af

arbejdet, men alene et efterfølgende skøn over forbruget i forbindelse med

afregning over for Dem, og dels var Y den formelle arbejdsgiver.

Det fremgår af reglerne, at lønnen skal omregnes til

arbejdstimer på baggrund af en omregningsfaktor, der i 2005 var på 168,85 kr.

pr. time. Lønnen udgjorde 336 kr. pr. time og omregningsfaktoren medfører, at

der skal fradrages 189,05 timer.

På den baggrund finder Arbejdsmarkedets Ankenævn, at De

skal betale 12.060 kr. tilbage til arbejdsløshedskassen.

Arbejdsløshedskassens

opgørelse af mindsteudbetalingsreglen og overskydende timer er i den

forbindelse lagt uprøvet til grund for Arbejdsmarkedets Ankenævns afgørelse.

Sanktion

Arbejdsmarkedets Ankenævn

finder, at der er tale om uagtsomhed for hele det beløb, De skal betale

tilbage.

Nævnet finder, at De ikke har fortiet eller afgivet

urigtige oplysninger for derved at opnå en ydelse med urette.

I den forbindelse har nævnet lagt vægt på, at De ikke

har oplyst om ulønnet arbejde, men straks, da De fik løn for arbejdet, gav

besked til arbejdsløshedskassen og forventede, at arbejdsløshedskassen

foretog

modregning i kommende udbetalinger. Nævnet finder, at De derved har

tilkendegivet, at De hverken havde vilje eller hensigt til at skaffe Dem en

ydelse, som De ikke var berettiget til.

De har derimod ikke iagttaget almindelig agtpågivenhed.

De har ikke fulgt vejledningen til efterlønskortet, selvom De har skrevet

under

på, at vejledningen var læst, og De har dermed ikke været tilstrækkelig

agtpågiven med at oplyse om de korrekte forhold på det rette tidspunkt. På

baggrund

af efterlønskortets vejledning burde De have vidst, at også ulønnet arbejde

skal oplyses.

Sanktionens

størrelse

Arbejdsmarkedets Ankenævn

finder, at De skal have en effektiv karantæne på 20 timer.

Har et medlem ved uagtsomhed fået et beløb, der højst

udgør mellem 3 og 25 gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede

på

konstateringstidspunktet, skal medlemmet have en effektiv karantæne på 20

timer.

Den maksimale dagpengesats udgjorde 654 kr. i 2005.

Tilbagebetalingsbeløbet udgør 12.060 kr.

25 gange den maksimale dagpengesats udgør 16.350 kr. Da

tilbagebetalingskravet ikke overstiger 16.350 kr., skal De have en effektiv

karantæne på 20 timer.

Karantænen kan ikke nedsættes på grund af formildende

omstændigheder, fordi den mulighed alene foreligger, når der er tale om en

sanktion for svig.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

–

§ 8

6, stk. 1 samt § 87,

stk. 2 og stk. 8 samt § 74 e, stk. 2, jf. § 58,

stk. 1,

nr. 3, litra a, § 59, stk. 2, stk. 3 og stk. 5 og i lov

om

arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september

2005,

–

§ 1, stk. 1

og § 30, stk. 1 og stk. 2 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørels

e nr. 872 af 20. august 2004 om fleksibel

efterløn,

–

§ 2 i

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 492 af 12. juni 2003 om fradrag i a

rbejdsløshedsdagpenge m.v.,

–

§ 1 i

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 902 af 9. d

ecember 1999 om overskydende timer,

–

§ 3 og § 4

i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om

supplerende

dagpenge, og

–

§

5 og § 7 i

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om sanktion til

medlemmer

af en arbejdsløshedskasse.

B E M Æ

R K N I N G E R

T I L

D E R E S

K L A G E

De har i Deres klage anført, at Deres

arbejdsløshedskasse ikke rettede henvendelse til Dem, da arbejdsløshedskassen

den 6. december 2005 modtog Deres besked: ”Forhandlingerne trækker ud

– bliver

måske ikke til noget”.

Hertil skal ankenævnet bemærke, at det er uden

betydning, om arbejdsløshedskassen på det tidspunkt rettede henvendelse for

at

få nærmere oplysninger, idet De da allerede havde udført og afsluttet

arbejdet.

”Skaden” var således allerede sket.

For så vidt angår Deres brev af 25. juni 2006 om

betaling af skat i forbindelse med tilbagebetaling af 12.060 kr. for

skatteåret

2005 og Deres klage over, at det ikke har været muligt at blive fri for at

betale kontingent inkl. konfliktfond, skal nævnet henvise til

arbejdsløshedskassens

breve af 26. juli 2006 til henholdsvis Dem og Arbejdsdirektoratet med kopi

til

Dem.

For så vidt angår Deres brev af 5. august 2006, hvormed

De har fremsendt en oplysningsseddel fra arbejdsløshedskassen til Told Skat

med

en negativ A-indkomst på 11.695 kr. m.v. for året 2004, skal nævnet henvise

Dem

til at rette henvendelse til arbejdsløshedskassen herom.

O P L Y

S N I N G E R N E

I

S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som

ankenævnet har modtaget fra direktoratet samt

–

Deres brev af 25.

juni 2006 til Arbejdsdirektoratet,

–

Arbejdsdirektoratets

brev af 3. august 2006 med bilag til Arbejdsmarkedets Ank

enævn,

–

Deres brev af

5. august 2006 til

Arbejdsmarkedets Ankenævn, og

–

D

eres brev af 22. august 2006 til

Arbejdsmarkedets Ankenævn.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de

følgende sider.

Kopi til:

xxxxx

Arbejdsdirektoratet, Stormgade 10, Postboks 1103, 1009

København K J.nr. 06-653-0416

Regler

Lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september

2005

Kapitel 10

Ret til dagpenge og aktiveringsydelse

§ 58.

Efter forhandling med Beskæftigelsesrådet kan direktøren for

Arbejdsdirektoratet fastsætte regler om

1)

2)

3)

hvilken betydning

arbejde og indtægt skal have for størrelsen af

a)

dagpenge eller

aktiveringsydelse, der udbetales efter § 52 a eller § 55,

b)

§ 59.

Stk. 2.

Har et

medlem haft beskæftigelse af større omfang end svarende til normal

overenskomstmæssig

arbejdstid på det danske arbejdsmarked, overføres alle overskydende timer fra

de forudgående 12 uger, dog 3 måneder for månedslønnede, før ledighedens

indtræden. Dog bortfalder overskydende timer, der ikke er opbrugt inden for 5

uger fra opgørelsestidspunktet.

Stk. 3.

Hvis et

medlems arbejdstid ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres, skal indtægten

fra arbejdet ved opgørelsen af overskydende timer, jf. stk. 2, omregnes

til timer med den til enhver tid gældende omregningssats.

Stk. 4.

Stk. 5.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler efter forhandling med

Beskæftigelsesrådet. Der kan herunder fastsættes regler om, at overskydende

timer, jf. stk. 2, i særlige tilfælde opgøres i forhold til et andet

timetal end den normale overenskomstmæssige arbejdstid på det danske

arbejdsmarked.

Stk. 6.

Kapitel 11 a

Efterløn

Efterløn til medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli

1999 eller senere

Arbejde i efterlønsperioden

§ 74 e.

En efterlønsmodtager kan mod fradrag i efterlønnen have lønarbejde uden

begrænsning.

Arbejdet må dog ikke udføres i en selvstændig virksomhed, der ejes eller

drives

af medlemmets ægtefælle, eller i en virksomhed, som er bortforpagtet af

medlemmet eller af medlemmets ægtefælle.

Stk. 2.

Fradrag i

efterlønnen for arbejde efter stk. 1 foretages efter samme regler, som

gælder for fradrag i dagpenge, herunder reglerne om supplerende dagpenge og

timeoverførsel, jf. § 58, § 59 og § 73, stk. 1, og

stk. 3-5.

Fradraget foretages efter, at der er foretaget fradrag for pension, jf.

§ 74

i.

Stk. 3.

Kapitel 13

Tilbagebetaling og sanktioner

§ 86.

Et

medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen,

skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige

oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til

ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at

modtagelse af beløbet var uberettiget. Godtgørelse efter lov om godtgørelse

ved

deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af

bestemmelsen.

Stk. 2

.

§ 87.

Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen,

kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå

en

effektiv karantæne på mindst 74 og højst 962 timer. Hvis beløbet, der er

udbetalt eller søgt udbetalt med urette, højst svarer til 5 gange dagpengenes

højeste beløb for en uge, jf. § 47, træffer arbejdsløshedskassen dog

afgørelse. Er medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren

bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste

forseelse er begået mindre end 5 år efter den første administrative afgørelse

i

den tidligere sag. Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nyt

medlem.

Stk. 2.

Har et

medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen

bestemme,

at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer.

Stk. 3.

Stk. 4.

Stk. 5.

Bliver

kassen bekendt med forhold, der gør det sandsynligt, at et medlem har gjort

sig

skyldig i en forseelse over for kassen, jf. stk. 1 og 2, skal kassen

standse udbetalingen af ydelser til medlemmet, jf. dog stk. 6, fra

konstateringstidspunktet.

Stk. 6.

Godtgørelse

efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og

efteruddannelse

er ikke omfattet af stk. 3-5.

Stk. 7.

Stk. 8.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet

nærmere regler om anvendelse af stk. 1-7.

Arbejdsdirektoratets

bekendtgørelse nr. 872 af 20. august 2004 om fleksibel efterløn

Kapitel 1

Personkreds

§ 1.

Denne bekendtgørelse gælder for medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999

eller senere.

Stk. 2.

Kapitel 8

Fradrag for arbejde

§ 30.

Lønarbejde, arbejde som selvbygger eller medbygger og godkendt selvstændig

virksomhed

medfører fradrag efter reglerne om fradrag i dagpenge, supplerende dagpenge,

timeoverførsel samt efter reglerne i bekendtgørelse om selvstændig virksomhed

samtidig med efterløn.

Stk. 2.

Reglerne om

mindsteudbetaling af dagpenge finder tilsvarende anvendelse i perioden med

efterløn.

Stk. 3.

Arbejdsdirektoratets

bekendtgørelse nr. 492 af 12. juni 2003 om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge

m.v.

Kapitel 2

Arbejde

§ 2.

Ved

arbejde forstås i denne bekendtgørelse aktiviteter, som enten medfører

indtægt

eller efter sin art normalt medfører indtægt.

Stk. 2.

Arbejde,

der udføres af et medlem i en periode, hvor medlemmet modtager en ydelse

efter

§ 1, medfører fradrag. Dette gælder også arbejde uden for normal

arbejdstid og på helligdage samt arbejde, der udføres uden for medlemmets

normale faglige område. Ulønnet arbejde medfører også fradrag, jf. dog

§§ 4

og 16.

Stk. 3.

Fradraget

sker på det tidspunkt, hvor arbejdet udføres.

Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 902 af 9. december 1999 om

overskydende timer

§ 1.

Et

fuldtidsforsikret medlem har overskydende timer, hvis medlemmet i 12 uger/3

måneder

forud for ledigheden har haft lønnet arbejde eller fået kontant dækning for

mere end 37 timer pr. uge, jf. dog § 2 og § 3. Kun arbejde og

indtægter i medlemsperioder medregnes.

Stk. 2.

Tilsvarende

gælder for et deltidsforsikret medlem, som har haft lønnet arbejde eller fået

kontant dækning for mere end 30 timer pr. uge.

Stk. 3.

Medlemmet

vil ikke være dagpengeberettiget, før de overskydende timer er afviklet eller

bortfaldet, jf. § 15 og § 16.

Arbejdsdirektoratets

bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge

Kontrollabel arbejdstid

§ 3.

Et

medlems arbejdstid anses som kontrollabel, hvis arbejdstiden kan kontrolleres

ved arbejdsgiverens registreringer.

Stk. 2.

Et medlems

arbejdstid anses også som kontrollabel, hvis et medlem er fast lønnet, og

arbejdstiden eller en norm om arbejdstid er fastsat i en kollektiv

overenskomst, som gælder for medlemmet og arbejdsgiveren.

Stk. 3.

Et medlems

arbejdstid anses også som kontrollabel, hvis medlemmet er fast lønnet, og den

skriftlige individuelle aftale om ansættelse henviser til en kollektiv

overenskomst for et tilsvarende fagligt område, hvori arbejdstiden eller en

norm om arbejdstid er fastsat.

Stk. 4.

Hvis et

medlems arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel efter stk. 1-3, kan

arbejdstiden

dog anses for kontrollabel på grundlag af en skriftlig individuel aftale om

ansættelse, hvis medlemmet er fast lønnet, og arbejdstiden eller en norm om

arbejdstid er fastsat i aftalen. Desuden skal mindst 2 af følgende 6

kriterier

være opfyldt:

1)

Virksomheden har

procedurer for registrering af arbejdstiden, og hvordan arbejdet skal

udføres.

2)

Aftalen indeholder

regler om overarbejde og betaling herfor.

3)

Der er faste tidsrum,

hvor medlemmet skal være til disposition for arbejdsgiveren.

4)

Størrelsen af

medlemmets løn er konstant over en periode.

5)

Medlemmets løn svarer

til den normale løn på området.

6)

Medlemmet erklærer på

tro og love, at arbejdet har været udført på de vilkår om arbejdstiden, som

er

nævnt i aftalen.

Stk. 5.

Et medlem

anses ikke som fast lønnet, jf. stk. 2-4, hvis der indgår provision i

lønnen.

Ukontrollabel arbejdstid

§ 4.

Hvis et medlems arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel efter § 3,

beregnes arbejdstiden i ugen ved at omregne lønnen (netto) med

omregningssatsen.

Stk. 2.

Medlemmets

nettoløn ved omregning er lønnen i ugen med fradrag af de dokumenterede

nødvendige udgifter, der efter skattereglerne kan fradrages indtægten før

beregning af skat.

Stk. 3.

Hvis lønnen

ikke er kendt på det tidspunkt, hvor arbejdet udføres, sker der et foreløbigt

fradrag i dagpengene. Det sker på grundlag af det antal timer, som medlemmet

har oplyst er brugt til arbejdet. Når lønnen kendes, skal der ske omregning

efter stk. 1 og 2.

Stk. 4.

Hvis

arbejdet ikke har medført indtægter, sker fradraget på grundlag af det antal

timer,

som medlemmet har oplyst er brugt til arbejdet. For et medlem, der er

forsikret

på fuld tid, kan fradrag for hver arbejdsdag højst udgøre 7,4 timer. For et

medlem forsikret på deltid kan fradraget for hver arbejdsdag højst udgøre 1/5

af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden.

Arbejdsdirektoratets

bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om sanktion til medlemmer af en

arbejdsløshedskasse

Svig

§ 5.

Et medlem,

der har begået svig, skal have en effektiv karantæne. Karantænen kan højst

være

på 962 timer.

Stk. 2.

Karantænen

beregnes ved at omregne tilbagebetalingsbeløbet til timer. Det sker ved at

dividere beløbet med den omregningssats, der gælder på

konstateringstidspunktet.

Medlemmet skal herefter have en effektiv karantæne på 3,5 gange det beregnede

timetal, dog mindst 74 timer. Karantænen rundes op til nærmeste hele tal.

Stk. 3.

Et medlem,

der har forsøgt at begå svig, skal have en effektiv karantæne på 74 timer.

Stk. 4.

Et medlem,

der har begået svig ved komplot eller dokumentfalsk, skal have en effektiv

karantæne på 962 timer.

Stk. 5.

Hvis der er

objektivt konstaterbare forhold, der kan betragtes som formildende

omstændigheder,

skal en karantæne efter stk. 1-4 sættes ned med 1/3. Den nedsatte

karantæne rundes op til nærmeste hele tal. Det er en betingelse, at medlemmet

har betalt gælden tilbage eller har indgået et skriftligt, frivilligt forlig

om

at betale gælden tilbage.

Uagtsomhed

§ 7.

Ved

uagtsomhed skal et medlem have en effektiv karantæne. Karantænen kan højst

være

på 37 timer.

Stk. 2.

Har et

medlem ved uagtsomhed fået et beløb, der højst udgør 25 gange den maksimale

dagpengesats for fuldtidsforsikrede på konstateringstidspunktet, skal

medlemmet

have en effektiv karantæne på 20 timer.

Stk. 3.

Har et

medlem ved uagtsomhed fået et beløb, der højst udgør 2 gange den maksimale

dagpengesats for fuldtidsforsikrede på konstateringstidspunktet, skal

medlemmet

ikke have nogen effektiv karantæne.

Lignende dokumenter