Sanktion for uagtsomhed fordi medlemmet først oplyste om arbejde efter at udbetalingen af efterløn havde fundet sted
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Sanktion
for uagtsomhed fordi medlemmet først oplyste om arbejde efter at udbetalingen
af efterløn havde fundet sted
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 2.
november 2006.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
De skal betale 12.060 kr. (før skat) tilbage til
arbejdsløshedskassen.
De skal have en effektiv karantæne på 20 timer for
uagtsomhed.
Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets
afgørelse af den 15. juni 2006.
B E G R
U N D E L S E
Ankenævnet har lagt til grund, at
–
De har modtaget
efterløn fra den 26. september 2004,
–
De den 23. oktober 2005
har skrevet
under på efterlønskortet for perioden 9. september 2005 til og med 23.
oktober
2005 og oplyst, at De ikke havde haft arbejde i perioden,
–
det fremgår af v
ejledningen til
efterlønskortet, at et medlem bl.a. skal oplyse ulønnet arbejde,
–
Læs alt
arbejdsløshedskassen
den 23. november 2005 sendte brev til Dem om, at De skulle udfylde og
underskrive efterlønskort for perioden 24. oktober – 20. november 2005,
og at
De sku
lle skrive antal arbejdstimer ud
for de dage, hvor De havde arbejdet,
–
arbejdsløshedskassen
den 6. december 2005 modtog efterlønskortet for perioden den 24. oktober til
og
med den 20. november 2005. De oplyste da: ”Forhandlinge
rne trækker ud – bliver måske ikke til noget”. Arbejdstiden var
angivet
til 0 timer, og
–
arbejdsløshedskassen
den 12. december 2005 modtog Deres brev af 10. december 2005. Heri oplyste
De:
”begynder den 17. oktober 2005 som anført på vedla
gte”.
Det vedlagte var bl.a. Deres opgørelse over
arbejdstimer. De oplyste, at De havde arbejdet 95 timer fordelt på
–
1 time i uge 41,
–
15 timer i uge 42,
–
31 timer i uge 44,
–
43 timer i uge 45 og
–
5 timer i uge 46.
Sammen med brevet sendte De også en kopi af en
samarbejdsaftale mellem Y og A. Det fremgår heraf, at De skulle løse bestemte
opgaver til en fast timeløn. Lønnen ville blive afregnet via Y. Der var tale
om
i alt 95 timers hjemmearbejde fra 1. november 2005.
Spørgsmålet om
kontrollabel eller ukontrollabel arbejdstid - tilbagebetalingskravets
størrelse.
I forhold til
tilbagebetalingskravets størrelse har De klaget over, at Arbejdsdirektoratet
har anset Deres arbejdstid som ukontrollabel.
Arbejdsmarkedets Ankenævn finder, at Deres arbejdstid
har været ukontrollabel. Arbejdstiden skal derfor omregnes på baggrund af en
omregningsfaktor, der for 2005 var på 168,85 kr. pr. time. De fik 336 kr. pr
time, dvs. der skal fratrækkes i alt 189,05 timer.
Ankenævnet har lagt til grund for vurderingen af
arbejdstiden, at
–
De var ansat i 95
timer i perioden fra 13. oktober 2005 til 18. november 2005 uden fast
ugentlig
arbejdstid,
–
arbejde
t bestod i at løse
programmerings- og analyseopgaver,
–
lønnen ville blive
udbetalt efter fremsendelse af dokumentation,
–
lønn
en udgjorde 336 kr. pr. time,
–
arbejdsstedet var
ikke aftalt, og
–
kontrakten
var indgået med Y.
Det fremgår af reglerne at hvis et medlems arbejdstid
ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres skal nettoindtægten fra arbejdet
omregnes til timer med den til enhver tid gældende omregningssats.
Arbejdstiden anses som kontrollabel, hvis arbejdstiden
kan kontrolleres ved arbejdsgiverens registreringer. Arbejdstiden anses også
som kontrollabel, hvis medlemmet er fast lønnet og arbejdstiden eller en
arbejdstidsnorm er fastsat i kollektiv overenskomst.
Arbejdstiden anses endvidere som kontrollabel, hvis
medlemmet er fast lønnet, og medlemmets skriftlige individuelle
ansættelsesaftale henviser til en kollektiv overenskomst for et tilsvarende
fagligt
område, hvori arbejdstiden eller en arbejdstidsnorm er fastsat, samt hvis et
yderligere antal fastsatte kriterier er opfyldt.
Ankenævnet har lagt vægt på, at De blev aflønnet med
honorar pr. time uden fast arbejdstidsnorm pr. uge. Desuden var der ikke
aftalt
et fast arbejdssted. Det var således ikke et naturligt element i
ansættelsesforholdet, at en arbejdsgiver til enhver tid kunne kontrollere
arbejdets udførsel og omfang.
Den omstændighed, at De deltog i møder i de
virksomheder, De udførte opgaver for, og udførte en del af opgaverne hos A og
B
ændrer ikke dette forhold. Omfanget af Deres arbejde beroede fortsat på Deres
egen opgørelse af anvendte timer. Det forhold, at A og B, som De udførte
arbejdet
for, har haft indsigt med, at det udførte arbejde stod mål med de anvendte
timer, medfører ikke at arbejdstiden anses for kontrollabel. Dels var der
ikke
fra disses side tale om en kontrol af arbejdstiden under udførelsen af
arbejdet, men alene et efterfølgende skøn over forbruget i forbindelse med
afregning over for Dem, og dels var Y den formelle arbejdsgiver.
Det fremgår af reglerne, at lønnen skal omregnes til
arbejdstimer på baggrund af en omregningsfaktor, der i 2005 var på 168,85 kr.
pr. time. Lønnen udgjorde 336 kr. pr. time og omregningsfaktoren medfører, at
der skal fradrages 189,05 timer.
På den baggrund finder Arbejdsmarkedets Ankenævn, at De
skal betale 12.060 kr. tilbage til arbejdsløshedskassen.
Arbejdsløshedskassens
opgørelse af mindsteudbetalingsreglen og overskydende timer er i den
forbindelse lagt uprøvet til grund for Arbejdsmarkedets Ankenævns afgørelse.
Sanktion
Arbejdsmarkedets Ankenævn
finder, at der er tale om uagtsomhed for hele det beløb, De skal betale
tilbage.
Nævnet finder, at De ikke har fortiet eller afgivet
urigtige oplysninger for derved at opnå en ydelse med urette.
I den forbindelse har nævnet lagt vægt på, at De ikke
har oplyst om ulønnet arbejde, men straks, da De fik løn for arbejdet, gav
besked til arbejdsløshedskassen og forventede, at arbejdsløshedskassen
foretog
modregning i kommende udbetalinger. Nævnet finder, at De derved har
tilkendegivet, at De hverken havde vilje eller hensigt til at skaffe Dem en
ydelse, som De ikke var berettiget til.
De har derimod ikke iagttaget almindelig agtpågivenhed.
De har ikke fulgt vejledningen til efterlønskortet, selvom De har skrevet
under
på, at vejledningen var læst, og De har dermed ikke været tilstrækkelig
agtpågiven med at oplyse om de korrekte forhold på det rette tidspunkt. På
baggrund
af efterlønskortets vejledning burde De have vidst, at også ulønnet arbejde
skal oplyses.
Sanktionens
størrelse
Arbejdsmarkedets Ankenævn
finder, at De skal have en effektiv karantæne på 20 timer.
Har et medlem ved uagtsomhed fået et beløb, der højst
udgør mellem 3 og 25 gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede
på
konstateringstidspunktet, skal medlemmet have en effektiv karantæne på 20
timer.
Den maksimale dagpengesats udgjorde 654 kr. i 2005.
Tilbagebetalingsbeløbet udgør 12.060 kr.
25 gange den maksimale dagpengesats udgør 16.350 kr. Da
tilbagebetalingskravet ikke overstiger 16.350 kr., skal De have en effektiv
karantæne på 20 timer.
Karantænen kan ikke nedsættes på grund af formildende
omstændigheder, fordi den mulighed alene foreligger, når der er tale om en
sanktion for svig.
R E G L E R
Ankenævnet henviser til
–
§ 8
6, stk. 1 samt § 87,
stk. 2 og stk. 8 samt § 74 e, stk. 2, jf. § 58,
stk. 1,
nr. 3, litra a, § 59, stk. 2, stk. 3 og stk. 5 og i lov
om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september
2005,
–
§ 1, stk. 1
og § 30, stk. 1 og stk. 2 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørels
e nr. 872 af 20. august 2004 om fleksibel
efterløn,
–
§ 2 i
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 492 af 12. juni 2003 om fradrag i a
rbejdsløshedsdagpenge m.v.,
–
§ 1 i
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 902 af 9. d
ecember 1999 om overskydende timer,
–
§ 3 og § 4
i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om
supplerende
dagpenge, og
–
§
5 og § 7 i
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om sanktion til
medlemmer
af en arbejdsløshedskasse.
B E M Æ
R K N I N G E R
T I L
D E R E S
K L A G E
De har i Deres klage anført, at Deres
arbejdsløshedskasse ikke rettede henvendelse til Dem, da arbejdsløshedskassen
den 6. december 2005 modtog Deres besked: ”Forhandlingerne trækker ud
– bliver
måske ikke til noget”.
Hertil skal ankenævnet bemærke, at det er uden
betydning, om arbejdsløshedskassen på det tidspunkt rettede henvendelse for
at
få nærmere oplysninger, idet De da allerede havde udført og afsluttet
arbejdet.
”Skaden” var således allerede sket.
For så vidt angår Deres brev af 25. juni 2006 om
betaling af skat i forbindelse med tilbagebetaling af 12.060 kr. for
skatteåret
2005 og Deres klage over, at det ikke har været muligt at blive fri for at
betale kontingent inkl. konfliktfond, skal nævnet henvise til
arbejdsløshedskassens
breve af 26. juli 2006 til henholdsvis Dem og Arbejdsdirektoratet med kopi
til
Dem.
For så vidt angår Deres brev af 5. august 2006, hvormed
De har fremsendt en oplysningsseddel fra arbejdsløshedskassen til Told Skat
med
en negativ A-indkomst på 11.695 kr. m.v. for året 2004, skal nævnet henvise
Dem
til at rette henvendelse til arbejdsløshedskassen herom.
O P L Y
S N I N G E R N E
I
S A G E N
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som
ankenævnet har modtaget fra direktoratet samt
–
Deres brev af 25.
juni 2006 til Arbejdsdirektoratet,
–
Arbejdsdirektoratets
brev af 3. august 2006 med bilag til Arbejdsmarkedets Ank
enævn,
–
Deres brev af
5. august 2006 til
Arbejdsmarkedets Ankenævn, og
–
D
eres brev af 22. august 2006 til
Arbejdsmarkedets Ankenævn.
På ankenævnets vegne
De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de
følgende sider.
Kopi til:
xxxxx
Arbejdsdirektoratet, Stormgade 10, Postboks 1103, 1009
København K J.nr. 06-653-0416
Regler
Lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september
2005
Kapitel 10
Ret til dagpenge og aktiveringsydelse
§ 58.
Efter forhandling med Beskæftigelsesrådet kan direktøren for
Arbejdsdirektoratet fastsætte regler om
1)
2)
3)
hvilken betydning
arbejde og indtægt skal have for størrelsen af
a)
dagpenge eller
aktiveringsydelse, der udbetales efter § 52 a eller § 55,
b)
§ 59.
Stk. 2.
Har et
medlem haft beskæftigelse af større omfang end svarende til normal
overenskomstmæssig
arbejdstid på det danske arbejdsmarked, overføres alle overskydende timer fra
de forudgående 12 uger, dog 3 måneder for månedslønnede, før ledighedens
indtræden. Dog bortfalder overskydende timer, der ikke er opbrugt inden for 5
uger fra opgørelsestidspunktet.
Stk. 3.
Hvis et
medlems arbejdstid ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres, skal indtægten
fra arbejdet ved opgørelsen af overskydende timer, jf. stk. 2, omregnes
til timer med den til enhver tid gældende omregningssats.
Stk. 4.
Stk. 5.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet. Der kan herunder fastsættes regler om, at overskydende
timer, jf. stk. 2, i særlige tilfælde opgøres i forhold til et andet
timetal end den normale overenskomstmæssige arbejdstid på det danske
arbejdsmarked.
Stk. 6.
Kapitel 11 a
Efterløn
Efterløn til medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli
1999 eller senere
Arbejde i efterlønsperioden
§ 74 e.
En efterlønsmodtager kan mod fradrag i efterlønnen have lønarbejde uden
begrænsning.
Arbejdet må dog ikke udføres i en selvstændig virksomhed, der ejes eller
drives
af medlemmets ægtefælle, eller i en virksomhed, som er bortforpagtet af
medlemmet eller af medlemmets ægtefælle.
Stk. 2.
Fradrag i
efterlønnen for arbejde efter stk. 1 foretages efter samme regler, som
gælder for fradrag i dagpenge, herunder reglerne om supplerende dagpenge og
timeoverførsel, jf. § 58, § 59 og § 73, stk. 1, og
stk. 3-5.
Fradraget foretages efter, at der er foretaget fradrag for pension, jf.
§ 74
i.
Stk. 3.
Kapitel 13
Tilbagebetaling og sanktioner
§ 86.
Et
medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen,
skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige
oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til
ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at
modtagelse af beløbet var uberettiget. Godtgørelse efter lov om godtgørelse
ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af
bestemmelsen.
Stk. 2
.
§ 87.
Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen,
kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå
en
effektiv karantæne på mindst 74 og højst 962 timer. Hvis beløbet, der er
udbetalt eller søgt udbetalt med urette, højst svarer til 5 gange dagpengenes
højeste beløb for en uge, jf. § 47, træffer arbejdsløshedskassen dog
afgørelse. Er medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren
bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste
forseelse er begået mindre end 5 år efter den første administrative afgørelse
i
den tidligere sag. Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nyt
medlem.
Stk. 2.
Har et
medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen
bestemme,
at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer.
Stk. 3.
Stk. 4.
Stk. 5.
Bliver
kassen bekendt med forhold, der gør det sandsynligt, at et medlem har gjort
sig
skyldig i en forseelse over for kassen, jf. stk. 1 og 2, skal kassen
standse udbetalingen af ydelser til medlemmet, jf. dog stk. 6, fra
konstateringstidspunktet.
Stk. 6.
Godtgørelse
efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse
er ikke omfattet af stk. 3-5.
Stk. 7.
Stk. 8.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
nærmere regler om anvendelse af stk. 1-7.
Arbejdsdirektoratets
bekendtgørelse nr. 872 af 20. august 2004 om fleksibel efterløn
Kapitel 1
Personkreds
§ 1.
Denne bekendtgørelse gælder for medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999
eller senere.
Stk. 2.
Kapitel 8
Fradrag for arbejde
§ 30.
Lønarbejde, arbejde som selvbygger eller medbygger og godkendt selvstændig
virksomhed
medfører fradrag efter reglerne om fradrag i dagpenge, supplerende dagpenge,
timeoverførsel samt efter reglerne i bekendtgørelse om selvstændig virksomhed
samtidig med efterløn.
Stk. 2.
Reglerne om
mindsteudbetaling af dagpenge finder tilsvarende anvendelse i perioden med
efterløn.
Stk. 3.
Arbejdsdirektoratets
bekendtgørelse nr. 492 af 12. juni 2003 om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge
m.v.
Kapitel 2
Arbejde
§ 2.
Ved
arbejde forstås i denne bekendtgørelse aktiviteter, som enten medfører
indtægt
eller efter sin art normalt medfører indtægt.
Stk. 2.
Arbejde,
der udføres af et medlem i en periode, hvor medlemmet modtager en ydelse
efter
§ 1, medfører fradrag. Dette gælder også arbejde uden for normal
arbejdstid og på helligdage samt arbejde, der udføres uden for medlemmets
normale faglige område. Ulønnet arbejde medfører også fradrag, jf. dog
§§ 4
og 16.
Stk. 3.
Fradraget
sker på det tidspunkt, hvor arbejdet udføres.
Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 902 af 9. december 1999 om
overskydende timer
§ 1.
Et
fuldtidsforsikret medlem har overskydende timer, hvis medlemmet i 12 uger/3
måneder
forud for ledigheden har haft lønnet arbejde eller fået kontant dækning for
mere end 37 timer pr. uge, jf. dog § 2 og § 3. Kun arbejde og
indtægter i medlemsperioder medregnes.
Stk. 2.
Tilsvarende
gælder for et deltidsforsikret medlem, som har haft lønnet arbejde eller fået
kontant dækning for mere end 30 timer pr. uge.
Stk. 3.
Medlemmet
vil ikke være dagpengeberettiget, før de overskydende timer er afviklet eller
bortfaldet, jf. § 15 og § 16.
Arbejdsdirektoratets
bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge
Kontrollabel arbejdstid
§ 3.
Et
medlems arbejdstid anses som kontrollabel, hvis arbejdstiden kan kontrolleres
ved arbejdsgiverens registreringer.
Stk. 2.
Et medlems
arbejdstid anses også som kontrollabel, hvis et medlem er fast lønnet, og
arbejdstiden eller en norm om arbejdstid er fastsat i en kollektiv
overenskomst, som gælder for medlemmet og arbejdsgiveren.
Stk. 3.
Et medlems
arbejdstid anses også som kontrollabel, hvis medlemmet er fast lønnet, og den
skriftlige individuelle aftale om ansættelse henviser til en kollektiv
overenskomst for et tilsvarende fagligt område, hvori arbejdstiden eller en
norm om arbejdstid er fastsat.
Stk. 4.
Hvis et
medlems arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel efter stk. 1-3, kan
arbejdstiden
dog anses for kontrollabel på grundlag af en skriftlig individuel aftale om
ansættelse, hvis medlemmet er fast lønnet, og arbejdstiden eller en norm om
arbejdstid er fastsat i aftalen. Desuden skal mindst 2 af følgende 6
kriterier
være opfyldt:
1)
Virksomheden har
procedurer for registrering af arbejdstiden, og hvordan arbejdet skal
udføres.
2)
Aftalen indeholder
regler om overarbejde og betaling herfor.
3)
Der er faste tidsrum,
hvor medlemmet skal være til disposition for arbejdsgiveren.
4)
Størrelsen af
medlemmets løn er konstant over en periode.
5)
Medlemmets løn svarer
til den normale løn på området.
6)
Medlemmet erklærer på
tro og love, at arbejdet har været udført på de vilkår om arbejdstiden, som
er
nævnt i aftalen.
Stk. 5.
Et medlem
anses ikke som fast lønnet, jf. stk. 2-4, hvis der indgår provision i
lønnen.
Ukontrollabel arbejdstid
§ 4.
Hvis et medlems arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel efter § 3,
beregnes arbejdstiden i ugen ved at omregne lønnen (netto) med
omregningssatsen.
Stk. 2.
Medlemmets
nettoløn ved omregning er lønnen i ugen med fradrag af de dokumenterede
nødvendige udgifter, der efter skattereglerne kan fradrages indtægten før
beregning af skat.
Stk. 3.
Hvis lønnen
ikke er kendt på det tidspunkt, hvor arbejdet udføres, sker der et foreløbigt
fradrag i dagpengene. Det sker på grundlag af det antal timer, som medlemmet
har oplyst er brugt til arbejdet. Når lønnen kendes, skal der ske omregning
efter stk. 1 og 2.
Stk. 4.
Hvis
arbejdet ikke har medført indtægter, sker fradraget på grundlag af det antal
timer,
som medlemmet har oplyst er brugt til arbejdet. For et medlem, der er
forsikret
på fuld tid, kan fradrag for hver arbejdsdag højst udgøre 7,4 timer. For et
medlem forsikret på deltid kan fradraget for hver arbejdsdag højst udgøre 1/5
af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden.
Arbejdsdirektoratets
bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om sanktion til medlemmer af en
arbejdsløshedskasse
Svig
§ 5.
Et medlem,
der har begået svig, skal have en effektiv karantæne. Karantænen kan højst
være
på 962 timer.
Stk. 2.
Karantænen
beregnes ved at omregne tilbagebetalingsbeløbet til timer. Det sker ved at
dividere beløbet med den omregningssats, der gælder på
konstateringstidspunktet.
Medlemmet skal herefter have en effektiv karantæne på 3,5 gange det beregnede
timetal, dog mindst 74 timer. Karantænen rundes op til nærmeste hele tal.
Stk. 3.
Et medlem,
der har forsøgt at begå svig, skal have en effektiv karantæne på 74 timer.
Stk. 4.
Et medlem,
der har begået svig ved komplot eller dokumentfalsk, skal have en effektiv
karantæne på 962 timer.
Stk. 5.
Hvis der er
objektivt konstaterbare forhold, der kan betragtes som formildende
omstændigheder,
skal en karantæne efter stk. 1-4 sættes ned med 1/3. Den nedsatte
karantæne rundes op til nærmeste hele tal. Det er en betingelse, at medlemmet
har betalt gælden tilbage eller har indgået et skriftligt, frivilligt forlig
om
at betale gælden tilbage.
Uagtsomhed
§ 7.
Ved
uagtsomhed skal et medlem have en effektiv karantæne. Karantænen kan højst
være
på 37 timer.
Stk. 2.
Har et
medlem ved uagtsomhed fået et beløb, der højst udgør 25 gange den maksimale
dagpengesats for fuldtidsforsikrede på konstateringstidspunktet, skal
medlemmet
have en effektiv karantæne på 20 timer.
Stk. 3.
Har et
medlem ved uagtsomhed fået et beløb, der højst udgør 2 gange den maksimale
dagpengesats for fuldtidsforsikrede på konstateringstidspunktet, skal
medlemmet
ikke have nogen effektiv karantæne.
Lignende dokumenter
- Kirkesangers løn dækkede også forberedelse, ukontrollabel arbejdstid, omregning. Medlemmet havde ved overgang til efterløn oplyst a-kassen om arten af sit arbejde, om ugentligt omfang og løn. Ej vejledning om, at hans arbejdstid var ukontrollabel. Han oplyste herefter alle anvendte timer. A-kassen udbetalte efterløn efter fradrag af de oplyste timer. Medlemmet ej tilbagebetalingsansvarlig Retsinformation · 1. august 2008
- Sag om, hvorvidt sagsøger - i forbindelse med overgang til efterløn - har haft genoptaget driften af sin selvstændige virksomhed Domsdatabasen · 22. januar 2013
- Et medlem, der i efterlønsperioden sammen med 3 andre havde oprettet et I/S, blev anset for at have drevet selvstændig virksomhed. Der var ikke tale om formueforvaltning. Han skulle tilbagebetale efterløn. Han blev anset for at have handlet uagtsomt. Retsinformation · 6. marts 2008
- Inddrivelse af gæld, der bestrides Landsskatteretten · 4. juli 2011
- Tilbagebetaling og uagtsomhedskarantæne Retsinformation · 1. marts 2004
- Oppebåret efterløn med urette, effektiv karantæne for uagtsomhed Retsinformation · 1. november 2006