Spring til indhold

Retsinformation

Personlig assistance til selvstændig landmand ved omlægning af landbrugsbedriften til kviehotel

KEN nr 9978 af 27/06/2006Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet2. november 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Personlig

assistance til selvstændig landmand ved omlægning af landbrugsbedriften til

kviehotel

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 22.

juni 2006.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Ankenævnet finder, at XXX’s ansøgning om personlig

assistance vil kunne imødekommes således, at han er berettiget til det

ansøgte

antal timers assistance, som ud fra det oplyste må anses for at udgøre ca. 6

timer ugentlig.

BEGRUNDELSE

Det fremgår af formålsbestemmelserne §§ 1 og 2 i lov om

kompensation til handicappede i erhverv m.v., at loven har til formål at

styrke

og stimulere handicappedes muligheder for at få eller bevare beskæftigelse,

således at de derved opnår de samme muligheder for beskæftigelse som personer

uden handicap.

Det fremgår af § 13 i bekendtgørelsen om kompensation

til handicappede i erhverv mv., at den personlige assistent skal bistå den

handicappede

person med de praktiske arbejdsfunktioner, som følger af beskæftigelsen og

som

den pågældende på grund af handicappet ikke selv kan udføre.

Det fremgår videre af § 14, at der ikke kan ydes

tilskud til personlig assistance, hvis det pågældende erhverv må anses for

uforeneligt med handicappet.

Ved vurderingen af spørgsmålet, om XXX opfylder

ovennævnte betingelser, har nævnet lagt vægt på, at XXX’s

Læs alt

arbejdsfunktioner

konkret er gennemgået og vurderet i forhold til hans handicap, jf. rapport af

24. januar 2006 fra Y Kommune ved ergoterapeut, og at XXX ifølge denne

undersøgelse er i stand til at klare driften efter omlægningen til kviehotel,

idet der ikke i samme grad som tidligere er store tunge og fysisk krævende

arbejdsopgaver.

Ankenævnet har endvidere lagt vægt på, at der alene er

søgt om personlig assistance til de resterende, begrænsede særligt fysisk

betonede arbejdsopgaver, som han, grundet sine helbredsmæssige forhold, ikke

kan klare, men skal have bistand til at udføre.

Ankenævnet finder på ovennævnte baggrund ikke, at XXX

drift af kviehotel skal anses for uforeneligt med hans handicap, idet der

netop

ved omlægningen er taget højde herfor.

Ankenævnet har foretaget ovennævnte vurdering på

baggrund af såvel de lægelige oplysninger som de oplysninger, der er

fremkommet

efter den konkrete undersøgelse på bedriften.

Ankenævnet ændrer således Arbejdsformidlingens

afgørelse af 14. marts 2006.

Ankenævnet henviser til lov om kompensation til

handicappede i erhverv mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 55 af 29. januar 2001,

§§

1, 2, 4, 6 og 7 og bekendtgørelse nr. 545 af 19. juni 2003, §§ 10, 11, 13, 14

og 15.

På ankenævnets vegne

Sign.

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

Kopi til:

Arbejdsformidlingen

1.

Ansøgning

Z Landbrugsforening skrev i brev af 17. februar 2006:

”Ansøgning om

personlig assistance for XXX”

XXX er selvstændig gårdejer og han har tidligere haft

en malkekvægsbesætning. Denne er afhændet til fordel for et dyrehold i form

af

et såkaldt “Kviehotel”. Det vil sige, at han passer kvier for andre

landmænd -

mod aflønning for indsatsen. Der kan herefter være cirka 100-110 kvier i

løsdriftsstalden. Dertil kommer markarbejdet på ca.

67 ha.

Ægtefællen arbejder som sygehjælper.

Helbred

XXX har discusprolaps og der er ikke længere udsigt til

bedring af tilstanden. Det ses på vedlagte kopi fra Rygcentret. Derfor har

han

lagt sin driftsform om. Han er stadig sygemeldt på halv tid, men Y kommune

afgør i nærmeste fremtid den fortsatte berettigelse hertil. XXX håber, at

kommunen som en revalideringsforanstaltning vil bevilge ham erhvervskørekort,

således at han kan supplere sin indkomst fra landbruget, idet driftsformen

giver et utilstrækkeligt forsørgelsesgrundlag. Tidsmæssigt er han også i

stand

til at påtage sig arbejde udover bedriften. Han forestiller sig kørsel i

kortere tidsrum - uden løftearbejde. Måske skolebus eller andet. Det er

vanskeligt for ham at se andre erhvervsmuligheder, fordi han med sine

rygproblemer står som ufaglært i forhold til arbejdsmarkedet.

Arbejdet

Der er udarbejdet funktionsbeskrivelse fra ergoterapeuten.

Formålet var at gennemgå opgaverne i kviehotellet for at sikre, at det er

foreneligt med handicappet. Det har vist sig at være tilfældet, hvis blot XXX

giver sig tid til opgaverne, bruger de anviste arbejdsstillinger og bevilges

kontorstol ved skrivebordet. Der vil være opgaver i bedriften, som han

behøver

hjælp til, og derfor ansøgningen her.

Opgaver, hvortil

der søges personlig assistance

Varmen på gården kommer fra et fyr, som forbrænder både

halm og træ. Der er et par timers ugentligt arbejde hermed. Dette vil i de

fleste tilfælde ikke være muligt for XXX idet opgaven hermed indebærer løft

og

vrid i kroppen. Om sommeren skal ballerne (små) presses og køres til laden.

Dette kan XXX sagtens klare, men han kan ikke stable til opbevaring.

Tidsforbruget til dette arbejde skønnes at være ca. 2 dage - 16 timer - på

årsbasis.

Når bygningerne skal vedligeholdes - kalkes og tjæres

-

kan XXX klare en del af arbejdet, men

der er også behov for hjælp til visse opgaver. Det drejer sig om de forhold,

hvor der skal males med langt skaft og arbejde i akavede stillinger, hvor

muren

skal repareres i overfladen. Det vurderes, at der pr. år vil være cirka 30

timers (knap en uge) behov for hjælp hertil.

Forud for visse arbejder i marken skal traktoren

monteres med vægtklodser. Dette er han afskåret fra at udføre. I løbet af

ugen

er der forskellige opgaver med større og mindre løft som anslås til cirka tre

timer.

En søn, som har andet arbejde, kan udføre opgaverne i

sin fritid.

Konklusion

Som det fremgår, er den fremtidige driftsform forenelig

med det handicap, som XXX har pådraget sig. Han har brug for hjælp til

enkelte

opgaver i løbet af ugen og året, men satser på selv at kunne udføre arbejdet

omkring gården. Det er ikke afgjort, hvornår sygedagpengene stopper og, om

han

kan bevilges hjælp til erhvervskørekort således, at han kan supplere

indkomsten.

Vi håber, der kan blive bevilget personlig assistance

og står naturligvis gerne til rådighed, såfremt der ønskes yderligere

oplysninger.”

2.

Arbejdsformidlingens afgørelse

Arbejdsformidlingen traf den 14. marts 2006 denne

afgørelse:

”Vedrørende

ansøgning om personlig assistance, jf. bekendtgørelse om kompensation til

handicappede i erhverv mv. nr. 545 af 19/1 -2003, § 14 stk. 1-2.

Af ansøgningen fremgår det, at du søger om personlig

assistance til:

–

Stabling af træ til

brændefyr 2 timer ugentligt

–

Stabling af halmballer

16 timer årligt

–

Vedligeholdelse af

bygninger, kalkes og tjæres 30 timer årligt

–

Større og mindre løft

i ugen 3 timer ugentlig.

Det samlede ugentlige behov for assistance, der søges

om, vurderes til at være 4 timer ugentlig.

Arbejdsformidlingen skal hermed give afslag på

ansøgning om personlig assistance med følgende beskrivelse og begrundelser,

jf.

§ 14 stk. 1-2 i ovenstående bekendtgørelse, hvoraf det fremgår:

–

§ 14. Der kan ikke

ydes tilskud til personlig assistance, hvis erhvervet et uforeneligt med

handicappet.

Personen med handicap skal selv kunne udfører indholdsmæssige arbejdsopgaver.

Stk. 2.

Ansættelsen af

den personlige assistent må ikke have karakter af vikardækning eller

almindelig

medhjælp.

Arbejdsformidlingen har d. 22. februar 2006 modtaget

din ansøgning om personlig assistance. Af ansøgningen, der er skrevet af

socialkonsulenten fra Z Landbrugsforening,

fremgår det, at du har en discusprolaps, og at der ikke er udsigt til bedring

af tilstanden. Ligeledes fremgår det, at du er sygemeldt på halv tid. Af

skrivelsen fra socialkonsulenten fremgår det ligeledes, at du håber, at

kommunen som en revalideringsforanstaltning vil bevilge dig et

erhvervskørekort, der kan bruges til at supplere indkomst fra landbruget,

idet

driftsformen giver et utilfredsstillende forsørgelsesgrundlag. Af ansøgningen

fremgår det ligeledes, at socialkonsulenten, har udarbejdet en

funktionsbeskrivelse, der konkluderer, at arbejdet med kviehotellet er

foreneligt

med din ryglidelse, såfremt du bruger de anviste arbejdsstillinger, og at du

bevilges en kontorstol.

Af de lægefaglige oplysninger fra sygehuset fremgår det

ikke, at der er tale om en discusprolaps. Af konklusionen fremgår det, at der

er tale om degenerative forandringer i nakke- og torakalcolumna og i beskeden

grad i lænden. Og at det håndteres optimalt. Tilstanden vurderes som værende

stationær og bedring kan ikke forventes. Ligeledes fremgår det, at du ikke

nogensinde må påtage dig rygbelastende arbejde, ej heller

nakke/skulder/armbelastende arbejde.

Det er Arbejdsformidlingens vurdering kombineret med

lægens anbefaling, at jobbet som landmand er uforeneligt med den ryglidelse,

du

har. Det er ligeledes Arbejdsformidlingens opfattelse, at assistancen vil få

karakter af almindelig medhjælp. Det er Arbejdsformidlingens opfattelse, at

på

baggrund af sygemelding og ansøgning om revalidering anses du heller ikke for

at

være omfattet af lovens bestemmelser og dermed berettiget til personlig

assistance.”

3. Klagen til

ankenævnet

Landbrugsforening skrev i brev af 22. marts 2006:

”Klage over

afslag på ansøgning om personlig assistance for XXX.

Vi har modtaget Arbejdsformidlingens afslag på

ansøgning om personlig assistance (vedlagt kopi) og ønsker at klage over

afgørelsen.

Klagepunkter

Ansøgningen var udarbejdet i forventning om, at

handicapkonsulenten jævnfør sin vante procedure aflagde besøg på bedriften.

Han

har ikke set den.

I afslaget fremføres, at den skitserede fremtidige

arbejdsindsats er uforenelig med lidelsen. Heri er vi uenige. Synspunktet

støttes af ergoterapeutrapport, som vedlægges i sin fulde længde. Læs

konklusionen

på side 4.

Formålet med rapporten var netop kommunens ønske om at

afdække, om opgaverne omkring et kviehotel ville udgøre en unødig belastning

for XXX, som ganske rigtigt ikke må påtage sig belastende opgaver. Et nøjere

kendskab til driftsformen vil kunne fås under besøg og ved at læse rapporten.

XXX er af sin kommune bevilget erhvervskørekort således,

at han derved i få timer pr. uge kan supplere den utilstrækkelige indtægt,

driftsformen i landbruget nu giver.

Det fremgår endvidere af Arbejdsformidlingens afslag,

at der ikke er tale om en discusprolaps. Det modsvares af notatet fra

Rygcentret på sygehuset og ses understreget i vedlagte kopi. Den fremtidige

arbejdsmulighed står tydeligt beskrevet i akterne og i den forbindelse vejer

det vel også tungt frem for, om der er en discusprolaps eller ej!

Afslaget begrundes yderligere i udbetalingen af

sygedagpenge. Til dette kan tilføjes, at kommunen valgte at fortsætte

udbetalingen, til der forelå en brugbar fremtidsplan. Der er nu indkøbt en

kontorstol og erhvervskørekortet er bevilget. Derfor ophører

dagpengeudbetalingen

(1/2 tid) 31.3. 2006.

Vi vurderer, at afslaget er givet på et

forkert/utilstrækkeligt grundlag og anker derfor. Såfremt yderligere

oplysninger er nødvendige, står vi meget gerne til rådighed.”

4. AF´s

bemærkninger til klagen

Arbejdsformidlingen skrev i brev af 11. maj 2006:

”Vedr. høring i

sag om personlig assistance for XXX.

Undertegnede skal beklage det forsinkede svar på

høringsskrivelse, der skyldes et stort arbejdspres.

Afslaget til XXX er blevet givet med udgangspunkt i de

lægefaglige oplysninger, hvoraf fremgår følgende oplysninger om XXX og hans

situation:

–

Der er tale om

degenerative forandringer i nakke- og torakalcolumna og i beskeden grad i

lænden.

Tilstanden vurderes som værende stationær uden yderligere

behandlingsmuligheder.

–

Bedring af tilstanden

kan ikke forventes og lidelsen er livslang.

–

Skal livslangt tage

hensyn til sine degenerative rygsygdom. Og bør ikke foretage sig meget

rygbelastende

arbejde.

–

Job bør ske med

mulighed for afvekslende ikke-rygbelastende arbejde.

–

MÅ IKKE NOGENSINDE

PÅTAGE SIG RYGBELASTENDE ARBEJDE, EJ HELLER NAKKE/SKULDER/ARMBELASTENDE

ARBEJDE.

På baggrund af disse lægefaglige udtalelser og særligt

den sidste formulering, er det Arbejdsformidlingens vurdering, at jobbet som

landmand er uforeneligt med XXX’s ryglidelse. Da XXX ikke nogensinde må

påtage

sig rygbelastende arbejde, har assistenten overtaget jobfunktionen, og der er

tale om almindelig medhjælp og karakter af vikardækning, jf. § 14 stk. 1-2 i

bkg nr. 545 af 19/1-2003. Det er ligeledes Arbejdsformidlingens vurdering, at

lovgivningen i dette tilfælde ikke skal bidrage til arbejdsfastholdelse med

baggrund i de lægefaglige oplysninger. Arbejdsformidlingen finder det umuligt

at undgå ryg/nakke/skulder/armbelastende arbejde i landbrugserhvervet.

På baggrund af sygemelding og en ansøgning om

revalidering anser Arbejdsformidlingen heller ikke XXX som værende omfattet

af

lovgivningen.

Det skal bemærkes, at undertegnede i sagsbehandlingen

ikke har haft papirerne fra TP, arbejdsmiljøkonsulent fra C. De lægefaglige

oplysninger har haft væsentlig betydning for afgørelsen.

Kopi af skrivelsen er sendt til (navn).”

5. Nyt efter

klagen

Intet.

6. Regler

Lov om

kompensation til handicappede i erhverv mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 55 af

29. januar 2001

Kapitel 1

Formål og personkreds

§ 1.

Loven har til formål at styrke og stimulere handicappedes personers

muligheder

for beskæftigelse med det formål at give de samme muligheder for

erhvervsudøvelse som personer uden handicap.

§ 2.

Loven omfatter personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at

få

og bevare beskæftigelse uden kompensation efter denne lov.

..

Kapitel 3

Personlig assistance til handicappede i erhverv

§ 4.

Der

kan ydes personlig assistance til ledige, lønmodtagere og selvstændigt

erhvervsdrivende,

der på grund af

1)

synsnedsættelse er

ude af stand til eller kun med uforholdsmæssigt besvær er i stand til at

læse,

2)

alvorligt

hørehandicap har særlige behov for bistand ved udførelsen af erhverv m.v.,

herunder tolkebistand,

3)

meget betydeligt

nedsat funktion som følge af et handicap har behov for praktisk bistand ved

udførelse af arbejdsfunktioner, eller

4)

handicap i øvrigt har

anden alvorligt nedsat funktion, der giver behov for særlig bistand i

forbindelse

med udøvelse af erhverv m.v. Stillingskategorier m.v.

Tilskud og ansættelse

§ 6.

Tilskud ydes til en virksomhed til aflønning m.v. af en personlig assistent

for

en ansat eller for en, der skal ansættes i virksomheden, eller virksomhedens

indehaver. Den personlige assistent skal bistå den handicappede person med de

praktiske arbejdsfunktioner, som følger af beskæftigelsen, og som den

pågældende på grund af handicappet ikke selv kan udføre. Der kan ikke ydes

tilskud

til personlig assistance, hvis erhvervet er uforeneligt med handicappet.

§ 7.

Den

personlige assistent ansættes i virksomheden på normale vilkår, eller den

personlige assistance rekvireres som tegnsprogstolkning efter nærmere

fastsatte

regler herfor. Den personlige assistent kan endvidere rekvireres hos et

vikarbureau.

Den handicappede person skal forud for ansættelse af en assistent godkende

denne.

Stk. 2.

Tilskud kan

kun ydes til en bestemt arbejdsfunktion i en bestemt virksomhed.

Stk. 3.

Tilskud kan

ydes for assistance i gennemsnitlig indtil 20 timer pr. uge for en bestemt

periode

eller indtil videre. I forbindelse med efteruddannelse forud for et konkret

ansættelsesforhold, jf. § 5, stk. 2, kan der ydes tilskud op til

fuld

tid. En handicappet person, der har mere end ét af de i § 4 nævnte

handicap eller i øvrigt har et meget betydeligt handicap, kan efter en

konkret

vurdering få tilskud op til fuld tid.

Arbejdsmarkedsstyrelsens

bekendtgørelse nr. 545 af 19. juni 2003 om kompensation til handicappede i

erhverv mv. som ændret ved bekendtgørelse af 17. marts 2005

.

Kapitel 3

Personlig assistance til handicappede i erhverv m.v.

Personkreds

§ 10.

Der kan ydes personlig assistance til ledige, lønmodtagere og selvstændige

erhvervsdrivende ved udøvelse af erhverv m.v., og som på grund af

1)

synsnedsættelse eller

ordblindhed er ude af stand til eller kun med uforholdsmæssigt besvær er i

stand til at læse,

2)

alvorligt

hørehandicap har særlige behov for bistand, herunder har behov for

tolkebistand,

3)

meget betydelig

nedsat funktion som følge af et handicap har behov for praktisk bistand og

4)

handicap i øvrigt har

anden alvorligt nedsat funktion, der giver behov for særlig bistand.

Stillingskategorier m.v.

§ 11.

Personlig

assistance kan søges af personer med handicap, som

5)

påtænker at etablere

selvstændig virksomhed eller er selvstændige erhvervsdrivende på det

almindelige

arbejdsmarked.

Stk. 2.

Tilskuddet

til personlig assistance kan først ydes, når den pågældende er i erhverv.

..

Bevilling og omfang af tilskud

§ 13.

Den personlige assistent skal bistå den handicappede person med de praktiske

arbejdsfunktioner, som følger af beskæftigelsen, og som den pågældende på

grund

af handicappet ikke selv kan udføre.

Stk. 2.

Assistancen

kan fordeles på flere assistenter. Den samlede assistance må ikke overstige

det

maksimale timeantal, der kan bevilges, jf. § 15.

§ 14.

Der

kan ikke ydes tilskud til personlig assistance, hvis erhvervet er uforeneligt

med handicappet. Personen med handicap skal selv kunne udføre de

indholdsmæssige arbejdsopgaver.

Stk. 2.

Ansættelsen

af den personlige assistent må ikke have karakter af vikardækning eller

almindelig

medhjælp.

§ 15.

Der kan bevilges tilskud op til 20 timer pr. uge i gennemsnit pr. kvartal for

lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der arbejder 37 timer om ugen.

Ved færre arbejdstimer beregnes tilskuddet forholdsmæssigt.

Stk. 2.

En person,

der har mere end ét af de i § 10 nævnte handicap eller i øvrigt har et

meget betydeligt handicap, kan efter en konkret vurdering få tilskud op til

fuld tid (d.v.s. op til 37 timer om ugen). Efter en konkret vurdering kan

personer

med handicap, f.eks. døvblinde, få tilskud udover 37 timer pr uge.

Lignende dokumenter