Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

Ikke gældende siden 15. juli 2008 LBK nr 848 af 21/07/2006LovbekendtgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet11. august 2006

Gældende udgave: LBK nr 976 af 05/11/2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 38 afgørelser

Retsinformation 21, Landsskatteretten 14, Domsdatabasen 1, Det finansielle ankenævn 1, Klagenævn (Nævnenes Hus) 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse

af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

Herved bekendtgøres lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,

jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 24. august 2004, med de ændringer, der

følger

af lov nr. 1370 af 20. december 2004, § 10 i lov nr. 1383 af 20.

december

2004, § 4 i lov nr. 411 af 1. juni 2005, lov nr. 1059 af 9. november

2005,

§ 3 i lov nr. 116 af 27. februar 2006 og § 3 i lov nr. 404 af 8.

maj

2006.

Kapitel 1

Indledning

§ 1.

Med det formål at udbetale

lønmodtagere m.fl. tillægspension i overensstemmelse med denne lov oprettes

Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

Kapitel 2

Personkreds

§ 2.

Medlemmer af Arbejdsmarkedets

Tillægspension er, jf. dog § 3,

a)

lønmodtagere i

alderen 16-66 år, jf. dog § 15, stk. 6, der er beskæftiget her i

landet, eller som udsendes til et andet land for den danske stat, danske

virksomheder og institutioner samt på danske skibe,

b)

Læs alt

personer, der

oppebærer rådighedsløn eller ventepenge i henhold til lov om tjenestemænd i

staten, folkeskolen og folkekirken eller i henhold til de kommunale

tjenestemandsregulativer eller reglementer,

c)

personer, der er

opsagt, og som oppebærer løn i en opsigelsesperiode.

Stk. 2.

Personer, der som lønmodtagere i

henhold til stk. 1 har været medlemmer af tillægspensionsordningen

sammenlagt

i mindst 3 år, og som derudover har betalt bidrag svarende til 3 årsbidrag i

henhold til § 4 a eller § 15, stk. 1, kan efter eget ønske

bevare deres medlemskab, selv om de måtte overgå til selvstændig

erhvervsvirksomhed. De nærmere regler herom fastsættes af bestyrelsen for

Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter efter forhandling med de interesserede arbejdsgiver- og

lønmodtagerorganisationer regler, der sikrer, at persongrupper, der typisk

har

beskæftigelse hos flere arbejdsgivere inden for en enkelt uge (løsarbejdere),

omfattes af ordningen.

§ 2 a.

Medlemmer af en

arbejdsløshedskasse omfattes af ordningen under arbejdsløshed, hvis de er

berettiget til dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Endvidere

omfattes ledige arbejdsløshedsforsikrede, som modtager godtgørelse efter lov

om

godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, af

ordningen.

Stk. 2.

Lønmodtagere omfattes af

ordningen under arbejdsfravær, hvis de er berettiget til dagpenge efter lov

om

dagpenge ved sygdom eller fødsel. Det samme gælder ledige, som ville være

omfattet af stk. 1, hvis det dagpengeberettigende forhold ikke havde

foreligget.

Stk. 3.

Lønmodtagere i beskæftigelse

omfattes af ordningen under deltagelse i uddannelse, der berettiger til

godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen-

og

efteruddannelse, hvis de modtager løn fra en arbejdsgiver, godtgørelse fra en

arbejdsløshedskasse eller fra arbejdsformidlingen eller modtager

jobrotationsydelse

fra arbejdsformidlingen.

Stk. 4.

Personer, der modtager ydelser i

henhold til §§ 25, 52 og 74 d i lov om aktiv socialpolitik samt

§§ 29

og

29 a

i lov om

social service, omfattes af ordningen.

Stk. 5.

Personer, der er medlem af en

arbejdsløshedskasse og modtager aktiveringsydelse efter § 55,

stk. 4,

i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., omfattes af ordningen.

Stk. 6.

Personer, der er medlem af en

arbejdsløshedskasse, og som er over 25 år og modtager uddannelsesgodtgørelse,

eller som modtager aktiveringsydelse efter hidtil gældende lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik, omfattes af ordningen.

Stk. 7.

Udlændinge, der modtager hjælp

efter § 27 eller § 29, stk. 2, i lov om integration af

udlændinge

i Danmark (integrationsloven), omfattes af ordningen.

Stk. 8.

Personer,

der modtager pension i henhold til § 16 i lov om social pension,

omfattes

af ordningen.

§ 2 b.

Følgende personer kan efter eget

ønske betale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for perioder, hvor de

modtager de nævnte ydelser:

1)

Personer, der er

medlem af en arbejdsløshedskasse, og som modtager overgangsydelse eller

efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

2)

personer, der

modtager fleksydelse efter lov om fleksydelse,

3)

personer, der i

medfør af §§ 74 m,

75 f,

stk. 3, og

75 m,

stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., modtager efterløn eller

overgangsydelse uden at være medlem af en dansk arbejdsløshedskasse, og

4)

personer, der er

omfattet af lov om delpension.

§ 2 c.

De nærmere regler om bidragspligt

efter bestemmelserne i § 2 a og § 2 b fastsættes af

beskæftigelsesministeren

efter forhandling med socialministeren og efter indstilling fra bestyrelsen

for

Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 3.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter efter samråd med bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension

regler om, hvorvidt følgende grupper skal omfattes af loven:

a)

udenlandske

lønmodtagere, der er kortvarigt beskæftiget her i landet,

b)

udenlandske

lønmodtagere, der under længere tids beskæftigelse her i landet for

udenlandske

selskaber er dækket af en pensionsordning i deres hjemland,

c)

udenlandske

lønmodtagere beskæftiget på danske diplomatiske repræsentationer i udlandet

eller på danske skibe og

d)

danske lønmodtagere,

der af danske virksomheder er beskæftiget i udlandet og omfattet af en dér

gældende pensionsordning.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan

fravige lovens bestemmelser om medlemskab af Arbejdsmarkedets Tillægspension

og

om bidrag for så vidt angår statsborgere i andre stater eller dele af disse

og

danske statsborgere, der opholder sig i andre stater eller dele af disse,

såfremt der med de pågældende stater er opnået gensidig overenskomst angående

disse personers adgang til tillægspension.

§ 4.

(Ophævet)

Kapitel 2 a

Deling af medlemskredsen

§ 4 a.

I kollektive overenskomster og

aftaler, som en minister eller en kommunal myndighed har indgået eller

godkendt, og som er opsagt eller kan opsiges til udløb senest med udgangen af

1987, kan det inden dette tidspunkt aftales, at de pr. 1. januar 1982

gældende

bidragssatser ikke skal kunne forhøjes efter bestemmelsen i § 15,

stk. 1.

Stk. 2.

I almindelige bestemmelser om

løn- og arbejdsforhold, som en offentlig myndighed har fastsat eller godkendt

i

perioden fra 1. januar til 31. december 1987, kan det bestemmes, at de pr. 1.

januar 1982 gældende bidragssatser ikke skal kunne forhøjes efter

bestemmelsen

i § 15, stk. 1.

Stk. 3.

Arbejdsgiveren betaler bidrag

efter stk. 1 og 2 for alle lønmodtagere, der er omfattet af de nævnte

overenskomster, aftaler eller almindelige bestemmelser.

Stk. 4.

Årsbidraget i henhold til

stk. 1 og 2 for et fuldtidsbeskæftiget medlem udgør 1.166,40 kr.

Stk. 5.

Hvis der i kollektive

overenskomster og aftaler eller i almindelige bestemmelser om løn- og

arbejdsforhold er indgået aftale efter stk. 1 eller truffet bestemmelse

efter stk. 2, kan det aftales eller bestemmes, at bidraget i stk. 4

forhøjes med de pr. 1. januar 1996 og senere i medfør af § 15,

stk. 1, fastsatte forhøjelser af årsbidraget.

Stk. 6.

Hvis der i

kollektive overenskomster og aftaler eller i almindelige bestemmelser om løn-

og arbejdsforhold er indgået aftale efter stk. 1 eller truffet

bestemmelse

efter stk. 2, kan det inden udgangen af 2005 aftales eller bestemmes, at

bidraget i stk. 4 forhøjes med det samme kronebeløb, som årsbidraget

efter

§ 15, stk. 1, forhøjes med pr. 1. januar 2006 og senere.

Kapitel 3

Egenpension

§ 5.

Tillægspension i form af

egenpension ydes efter dette kapitel fra det fyldte 67. år, jf. dog § 9,

stk. 4 og 5.

§ 6.

Til medlemmer, der er indtrådt i

ordningen senest den 31. marts 1965, ydes årlig tillægspension af den inden

den

1. januar 1982 erhvervede anciennitet, dog højst 173/4 år, jf. § 7,

efter

følgende skala:

Født i

Årlig pension pr. anciennitetsår

April

1898

600,00 kr.

-

1899

312,00 kr.

-

1900

216,00 kr.

-

1901

168,00 kr.

-

1902

139,20 kr.

-

1903

120,00 kr.

-

1904

111,43 kr.

-

1905

105,00 kr.

Oktober 1905 – april 1917

108,00 kr.

April

1918

109,71 kr.

-

1919

111,82 kr.

-

1920

113,74 kr.

-

1921

115,50 kr.

-

1922

117,12 kr.

-

1923

118,62 kr.

-

1924

120,00 kr.

-

1925

119,14 kr.

-

1926

118,34 kr.

-

1927

117,60 kr.

-

1928

116,90 kr.

-

1929

116,25 kr.

-

1930

115,64 kr.

-

1931

115,06 kr.

-

1932

114,51 kr.

-

1933

111,33 kr.

-

1934

108,32 kr.

-

1935

105,47 kr.

-

1936

102,77 kr.

-

1937 og senere

100,20 kr.

Stk. 2.

Til medlemmer, der er indtrådt i

ordningen den 1. april 1965 eller senere, ydes tillægspension med 60,00 kr.

om

året for hvert års anciennitet, jf. § 7, der er erhvervet i tiden før

den

1. oktober 1972, og med 100,00 kr. om året for hvert års anciennitet, der er

erhvervet i tiden fra den 1. oktober 1972 til den 31. december 1981. Der kan

i

alt højst opnås anciennitet svarende til tiden fra indtrædelsen til 1. januar

1982.

§ 7.

For tiden før den 1. januar 1982

svarer et års anciennitet til indbetaling i årets løb af bidrag, jf.

§ 15,

for 11 måneder før det fyldte 60. år og 9 måneder efter dette tidspunkt.

Stk. 2.

Bidragsindbetalinger i det

enkelte år ud over de i stk. 1 nævnte godskrives medlemmet i andre

bidragsår i det omfang, det måtte være nødvendigt for at opnå anciennitet som

angivet i stk. 1, eller for at opnå pension som angivet i § 8,

stk. 2. Eventuelle overskydende bidrag anses som indbetalt i perioden

fra

den 1. juli 1992 indtil den 1. januar 2002.

Stk. 3.

Uger eller måneder, for hvilke

der i medfør af § 15 er betalt 2/3 eller 1/3 bidrag, medregnes

forholdsmæssigt.

§ 8.

Af bidrag, der vedrører tiden fra

den 1. januar 1982 til den 1. juli 1992, ydes en årlig pension på 100,00 kr.

for hvert bidragsbeløb på 396,00 kr., der indbetales før det fyldte 60. år,

og

100,00 kr. for hvert bidragsbeløb på 324,00 kr., der indbetales efter dette

tidspunkt.

Stk. 2.

I den i stk. 1 nævnte

periode kan der højst opnås en pension svarende til 11 måneders bidrag om

året

før det fyldte 60. år og 9 måneders bidrag om året efter dette tidspunkt.

Eventuelle overskydende bidrag godskrives efter tilsvarende regler som i

§ 7, stk. 2.

§ 8 a.

Af bidrag, der vedrører tiden fra

den 1. juli 1992 indtil den 1. januar 2002, ydes en årlig pension på 100,00

kr.

for hvert indbetalt bidragsbeløb på 396,00 kr.

§ 8 b.

Af bidrag, der vedrører tiden fra

den 1. januar 2002, med fradrag af beløb efter § 16, ydes pension som

angivet i bilag A i overensstemmelse med Arbejdsmarkedets Tillægspensions

pensionsgrundlag,

jf. § 18. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan ændre

pensionsbeløbene, for så vidt angår fremtidige bidrag.

Stk. 2.

Pensionen som nævnt i

stk. 1 fastsættes på grundlag af en rentesats på 2 pct. p.a. Efter

indstilling

af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan

beskæftigelsesministeren

efter forhandling med Finanstilsynet ændre satsen.

§ 9.

Tillægspension i form af

egenpension ydes efter anmodning fra den 1. i måneden efter det fyldte 67.

år,

jf. dog stk. 4 og 5, og udbetales månedsvis forud. Bestyrelsen for

Arbejdsmarkedets Tillægspension kan dog bestemme, at mindre pensionsbeløb med

tillæg af bonuspension, jf. § 19, stk. 2, udbetales enten for

længere

perioder ad gangen eller som kapitaliserede engangsbeløb. Regler til

bestemmelse af kapitaliseringsværdier fastsættes af bestyrelsen for

Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 18. Ved kapitaliseringen anvendes

samme forventede restlevetid for mænd og kvinder.

Stk. 2.

Den beregnede årlige pension med

tillæg af bonuspension afrundes til det nærmeste med 12 delelige kronebeløb.

Stk. 3.

For tiden inden anmodningen kan

der højst ydes 6 måneders tillægspension.

Stk. 4.

Ønskes tillægspensionen udbetalt

fra et tidspunkt, der ligger efter det fyldte 67. år, forhøjes pensionen med

en

forhøjelsesprocent, for hver måned udbetalingen udskydes, regnet fra det 67.

år, dog ikke ud over det fyldte 70. år. Forhøjelsen beregnes i forhold til

den

pension, medlemmet ville have været berettiget til for den foregående måned.

For pension optjent før 1. januar 2002 er forhøjelsesprocenten 0,8 pr. måned.

For pension optjent fra 1. januar 2002 er forhøjelsesprocenten 0,6 pr. måned.

Stk. 5.

Til personer, der er fyldt 60 år

den 1. juli 1999 eller senere, kan tillægspension efter anmodning udbetales

før

det fyldte 67. år, dog ikke før det fyldte 65. år. Ønskes tillægspensionen

udbetalt

fra et tidligere tidspunkt end det 67. år, nedsættes pensionen med en

nedsættelsesprocent, for hver måned pensionen ønskes udbetalt før det 67. år.

Nedsættelsen beregnes i forhold til den pension, medlemmet ville have været

berettiget til for den efterfølgende måned. For pension optjent før 1. januar

2002 er nedsættelsesprocenten 0,8 pr. måned. For pension optjent fra 1.

januar

2002 er nedsættelsesprocenten 0,6 pr. måned.

Stk. 6.

Hvis beskæftigelsesministeren

ændrer rentesatsen, jf. § 8 b, stk. 2, kan bestyrelsen for

Arbejdsmarkedets

Tillægspension ændre forhøjelses- henholdsvis nedsættelsesprocenten i

stk. 4 og 5, for så vidt angår pension optjent efter ændringen af

rentesatsen.

§ 10.

Beskæftigelsesministeren kan

efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension

fastsætte

regler om beregning og udbetaling af tillægspension.

Kapitel 4

Ydelser ved dødsfald (ATP-bidrag vedrørende

tiden før den 1. januar 2002)

Ægtefælleydelse

§ 11.

Til efterlevende ægtefæller efter

medlemmer af tillægspensionsordningen, der er født den 1. juli 1925 eller

senere, og som dør den 1. juli 1992 eller senere, udbetales der ved

dødsfaldet

et engangsbeløb. Retten til engangsbeløbet berøres ikke af, at separation

mellem ægtefællerne har fundet sted.

Stk. 2.

Beløbet svarer til den

kapitaliserede værdi af en pensionsydelse, der beregningsmæssigt forudsættes

udbetalt til en med det afdøde medlem jævnaldrende person. Pensionsydelsen

forudsættes endvidere udbetalt livsvarigt fra dødsfaldet, dog tidligst fra

den

pågældendes 67. år. Hvis afdøde havde udnyttet retten efter § 9,

stk. 5, forudsættes pensionsydelsen udbetalt fra dødsfaldet. Ved

kapitaliseringen

anvendes samme forventede restlevetid for mænd og kvinder.

Stk. 3.

Pensionsydelsen, jf.

stk. 2, udgør 35 pct. af den egenpension og bonuspension, som det

pågældende

medlem ved dødsfaldet har optjent ret til.

Stk. 4.

Engangsbeløb, der ikke er

begæret udbetalt senest 5 år efter dødsfaldet, tilfalder Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

Børneydelse

§ 11 a.

Til børn efter medlemmer af

tillægspensionsordningen, der er født den 1. juli 1925 eller senere, og som

dør

den 1. juli 1992 eller senere, udbetales der ved dødsfaldet et engangsbeløb.

Stk. 2.

Beløbet udgør for hvert barn

under 18 år én gang den pensionsret i form af egenpension og bonuspension fra

det 67. år, eventuelt reguleret efter § 9, stk. 4 eller 5, som

medlemmet havde optjent ret til ved dødsfaldet.

Stk. 3.

Det i stk. 2 nævnte beløb

udbetales til værgen for det eller de berettigede børn.

Stk. 4.

For engangsbeløbet efter denne

bestemmelse gælder det samme som nævnt i § 11, stk. 4.

Overgangsydelse

§ 12.

Ud over beløbet efter § 11

udbetales der til efterlevende ægtefæller efter medlemmer af

tillægspensionsordningen

født i perioden 1. juli 1925 - 30. juni 1941, som dør den 1. juli 1992 eller

senere, et engangsbeløb.

Stk. 2.

Beløbet svarer til den

kapitaliserede værdi af en pensionsydelse til den efterlevende ægtefælle. Ved

beregningen forudsættes pensionsydelsen udbetalt fra dødsfaldet, dog tidligst

fra den efterlevendes 62. år. Ved kapitaliseringen anvendes samme forventede

restlevetid for mænd og kvinder, jf. stk. 4.

Stk. 3.

Pensionsydelsen, jf.

stk. 2, efter et medlem, der er født senest den 30. juni 1931, udgør 15

pct. af den egenpension og bonuspension, som det pågældende medlem den 1.

juli

1992 har optjent ret til. For medlemmer født i perioden 1. juli 1931 - 30.

juni

1941 aftrappes procenten jævnt, således at der for medlemmer, der er født den

1. juli 1941 eller senere, ikke beregnes nogen pensionsydelse.

Stk. 4.

Ved kapitaliseringen medregnes

fra den efterlevende ægtefælles 67. år, eller fra det tidspunkt, hvor

vedkommende

har udnyttet retten efter § 9, stk. 5, kun den del af

pensionsydelsen

efter stk. 3, der sammenlagt med pensionsydelsen efter § 11,

stk. 3, overstiger den efterlevendes eventuelle egenpension (inklusive

bonuspension), jf. kapitel 3. Er den efterlevende ved dødsfaldet ikke fyldt

67

år, medregnes ved beregningen af egenpensionen bidrag vedrørende tiden indtil

1. januar 2002.

Stk. 5.

For engangsbeløbet efter denne

bestemmelse gælder det samme som nævnt i § 11, stk. 4.

Kapitaliseret ægtefællepension m.v.

§ 13.

Til efterlevende ægtefæller efter

medlemmer af tillægspensionsordningen, som er født senest den 30. juni 1925,

og

som dør den 1. juli 1992 eller senere, udbetales der ved dødsfaldet et

engangsbeløb,

jf. stk. 3.

Stk. 2.

Til efterlevende ægtefæller, som

er født den 1. juli 1930 eller senere, efter medlemmer, der er døde før den

1.

juli 1992, udbetales der et engangsbeløb, jf. stk. 3.

Stk. 3.

Engangsbeløbene efter

stk. 1 og 2 beregnes som den kapitaliserede værdi af en pensionsydelse

til

den efterlevende ægtefælle, der svarer til enten halvdelen af afdødes

egenpension og bonuspension eller halvdelen af den egenpension og

bonuspension,

som afdøde ville være berettiget til at få udbetalt fra sit fyldte 67. år på

grundlag af de indbetalte bidrag og bonustilskrivning.

Stk. 4.

Ved kapitaliseringen forudsættes

pensionsydelsen udbetalt fra dødsfaldet, dog tidligst fra den efterlevende

ægtefælles 62. år, jf. stk. 5. Ved kapitaliseringen anvendes samme

forventede restlevetid for mænd og kvinder.

Stk. 5.

Ved kapitaliseringen medregnes

fra den efterlevende ægtefælles 67. år eller fra det tidspunkt, hvor

vedkommende

har udnyttet retten efter § 9, stk. 5, dog kun den del af

pensionsydelsen, jf. stk. 3, der overstiger ægtefællens egenpension

(inklusive bonuspension, jf. kapitel 3). Er den efterlevende ægtefælle ved

dødsfaldet ikke fyldt 67 år, medregnes ved beregningen af egenpensionen

bidrag

vedrørende tiden indtil 1. januar 2002.

Stk. 6.

Engangsbeløbene efter

stk. 1 og 2 udbetales på betingelse af, at ægteskabet har varet i 10 år,

og at afdøde har opnået ret til fuld pension, jf. §§ 6, 7 og 8, for i

alt

10 år.

Stk. 7.

For engangsbeløb efter

stk. 1, hvor dødsfaldet sker efter den 1. januar 2002 gælder det samme

som

nævnt i § 11, stk. 4.

Stk. 8.

Begæring om engangsbeløb efter

stk. 2 skal være indgivet senest ved den efterlevende ægtefælles 67. år,

men ikke tidligere end den 1. januar 2007.

§ 14.

Hvor retten til udbetaling af

ægtefællepension og bonuspension er opnået før den 1. juli 1992, ydes

pensionen

efter de hidtil gældende regler. Retten bortfalder ved indgåelse af nyt

ægteskab,

men genindtræder efter anmodning, hvis ægteskabet ophører.

Stk. 2.

Opfylder den efterlevende

ægtefælle samtidig betingelserne for at modtage tillægspension i form af

egenpension i henhold til kapitel 3, har pågældende kun ret til den største

af

pensionerne.

Stk. 3.

Ægtefællepensionen udbetales i

øvrigt i overensstemmelse med reglerne i § 9, stk. 1 og 2.

§ 14 a.

Udbetaling af engangsbeløb efter

§§ 11,

11 a,

12 og 13 sker efter anmodning fra den berettigede.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan

efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension

fastsætte

regler for beregning og udbetaling af engangsbeløb efter §§ 11,

11 a, 12 og 13 samt beregning af

egenpension efter § 12, stk. 4, og § 13, stk. 5.

Bestyrelsen fastsætter regler for bestemmelse af kapitaliseringsværdier, jf.

§ 18.

Kapitel 4 a

Ydelser ved dødsfald (ATP-bidrag vedrørende

tiden fra den 1. januar 2002)

Ydelser til ægtefæller og samlevere

§ 14 b.

Til efterlevende ægtefæller eller

samlevere efter medlemmer af tillægspensionsordningen, udbetales der ved

medlemmets død et engangsbeløb på 40.000 kr. Retten til engangsbeløbet for

ægtefæller berøres ikke af, at separation mellem ægtefællerne har fundet

sted.

Stk. 2.

Som samlevende anses personer,

der har fælles bopæl og kan indgå ægteskab med hinanden. For at opnå ret til

en

ydelse efter stk. 1 skal de samlevende ved en skriftlig notering hos

Arbejdsmarkedets

Tillægspension have indsat hinanden som modtager af denne ydelse. Samlivet,

jf.

1. pkt., skal bestå på tidspunktet for noteringen hos Arbejdsmarkedets

Tillægspension. Det er endvidere en betingelse, at samlivet har bestået i

mindst 2 år forud for dødsfaldet. I tilfælde af samleverens

institutionsophold

skal kravet om fælles bopæl i 4. pkt., have været opfyldt forud for opholdet.

Stk. 3.

Ydelse efter stk. 1 kan

udbetales til en efterlevende efter et medlem, der har været medlem af

tillægspensionsordningen i sammenlagt mindst 2 år, og som derudover har

betalt

bidrag svarende til 2 årsbidrag i henhold til § 4 a eller § 15,

stk. 1.

Stk. 4.

Beløbet i stk. 1 kan

reguleres af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 5.

Engangsbeløb efter denne

bestemmelse, der ikke er begæret udbetalt senest 5 år efter dødsfaldet,

tilfalder Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 14 c.

Ydelsen efter § 14 b,

stk. 1, nedsættes med lige store beløb fra og med det år, hvor medlemmet

fylder 66 år, til og med det år, hvor medlemmet fylder 69 år, således at

retten

til ydelsen helt bortfalder ved medlemmets fyldte 70. år.

§ 14 d.

Ægtefæller efter medlemmer af

tillægspensionsordningen, der har ret til et beløb efter §§ 11 og 12 og

samtidig har ret til et beløb efter § 14 b, har alene ret til at få

udbetalt det højeste af disse beløb.

Børneydelse

§ 14 e.

Til børn efter medlemmer af

tillægspensionsordningen udbetales der ved dødsfald et engangsbeløb. Beløbet

udgør for hvert barn under 21 år 40.000 kr.

Stk. 2.

For børn under 18 år udbetales

beløbet til værgen for det eller de berettigede børn.

Stk. 3.

Ydelse efter stk. 1 kan

udbetales til børn efter medlemmer, der har været medlemmer af

tillægspensionsordningen

i sammenlagt mindst 2 år, og som derudover har betalt bidrag svarende til 2

årsbidrag i henhold til § 4 a eller § 15, stk. 1.

Stk. 4.

Beløbet efter stk. 1 kan

reguleres af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 5.

Engangsbeløb efter denne

bestemmelse, der ikke er begæret udbetalt senest 5 år efter dødsfaldet,

tilfalder Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 14 f.

Børn efter medlemmer af

tillægspensionsordningen, der har ret til et beløb efter § 11 a og

samtidig har ret til et beløb efter § 14 e, har alene ret til at få

udbetalt det højeste af disse beløb.

§ 14 g.

Udbetaling af engangsbeløb efter

§§ 14 b og 14 e sker efter anmodning fra den berettigede.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan

efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension

fastsætte

regler for beregning og udbetaling af engangsbeløb efter §§ 14 b og 14

e.

Kapitel 5

Bidrag

§ 15.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets

Tillægspension fastsætter størrelsen af årsbidraget, som er det bidrag, der

for

beskæftigelse hos samme arbejdsgiver årligt skal betales for et

fuldtidsbeskæftiget

medlem. Beslutning herom skal godkendes af repræsentantskabet ved simpelt

flertal, dog at såvel et flertal af arbejdsgiverrepræsentanter som et flertal

af lønmodtagerrepræsentanter skal stemme for beslutningen.

Stk. 2.

For medlemmer, der ikke er

fuldtidsbeskæftigede, betales der for beskæftigelse hos samme arbejdsgiver

enten 2/3, 1/3 eller intet bidrag afhængigt af beskæftigelsens omfang.

Stk. 3.

For at sikre at medlemmer med

samme beskæftigelsesgrad uanset beskæftigelsesform og aflønningsperiode får

indbetalt bidrag af samme størrelse, jf. dog § 4 a, fastsætter

beskæftigelsesministeren efter forhandling med finansministeren og

bestyrelsen

for Arbejdsmarkedets Tillægspension regler for beregning af bidrag under

beskæftigelse hos samme arbejdsgiver, herunder nærmere regler om

1)

årsbidragets opdeling

på lønperioder samt de timegrænser, der er afgørende for, hvornår der skal

betales fuldt, 2/3, 1/3 eller intet bidrag,

2)

beregning af det

timetal, der lægges til grund for bidragsbetalingen for medlemmer, hvis

arbejdstid

ikke kendes, og

3)

bidragets størrelse

for persongrupper, der typisk har beskæftigelse hos flere arbejdsgivere

indenfor

en enkelt uge.

Stk. 4.

Arbejdsgiveren betaler 2/3 af

bidraget og medlemmet 1/3.

Stk. 5.

Medlemmer, der bevarer deres

medlemskab i medfør af § 2, stk. 2, betaler selv det samlede bidrag

efter stk. 1.

Stk. 6.

Bidragsbetaling for et medlem

ophører ved dettes fyldte 67. år eller ved pensionering inden dette

tidspunkt,

jf. § 9, stk. 5.

§ 16.

For alle bidragsbetalende

medlemmer beregnes årligt et beløb, der fradrages forlods i det enkelte

medlems

indbetalte pensionsbidrag før beregning af pension efter § 8 b. Det

beregnede beløb er sammensat af

1)

et beløb, der dækker

dødsfaldsydelsen efter § 14 b i det enkelte bidragsår, og

2)

et beløb, der sikrer

opretholdelse af dækningen efter § 14 b i de perioder, hvor der ikke

betales tilstrækkelige bidrag til dække det nævnte fradrag.

§ 17.

Arbejdsgiveren tilbageholder

medlemmets del af bidraget ved lønudbetaling og indbetaler det samlede bidrag

til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets

Tillægspension de nærmere regler om betaling af bidrag, herunder om frist for

betalingen. Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets

Tillægspension kan give henstand med indbetaling samt eftergive bidrag og

renter.

Stk. 3.

Sker indbetaling af bidrag ikke

rettidigt, skal arbejdsgiveren betale renter af bidraget med 1½ pct. for hver

påbegyndt måned fra kvartalets udløb, jf. stk. 1.

Stk. 4.

Arbejdsmarkedets Tillægspension

har udpantningsret for bidrag og renter.

Stk. 5.

Krav, der tilkommer

Arbejdsmarkedets Tillægspension i medfør af dette kapitel, forældes efter

reglerne i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse

fordringer.

Stk. 6.

Stk. 2-5 finder tilsvarende

anvendelse på bidrag for medlemmer, der i medfør af § 15, stk. 5,

selv betaler det samlede bidrag.

Stk. 7.

Hvis der ikke opnås dækning hos

arbejdsgiveren for skyldige bidrag, eller disse eftergives, tillægges der

lønmodtageren

pensionsret for det manglende bidrag.

Kapitel 5 a (Ophævet) 1)

§ 17 a.

(Ophævet)

Kapitel 5 b (Ophævet) 2)

§ 17 b-17e.

(Ophævet)

3)

Kapitel 5 c

Særlig Pensionsopsparing

Personkreds og bidrag

§ 17 f.

Der opkræves en særlig

pensionsopsparing til Arbejdsmarkedets Tillægspension på 1,0 pct. af

bidragsgrundlaget efter § 8, stk. 1, litra a, b, d, e og g, og

§ 10 i lov om en arbejdsmarkedsfond for lønmodtagere m.fl. og

selvstændigt

erhvervsdrivende omfattet af bidragspligten efter § 7, stk. 1 og 2,

i

samme lov, jf. dog stk. 2 og 6. For 2004 og 2005 samt for 2006 og 2007

er

satsen dog 0,0 pct. Lov om en arbejdsmarkedsfonds regler om opkrævning,

angivelse og indbetaling, periodisering, indberetning, straf, regulering m.v.

og skattekontrollovens § 11 F om terminaladgang til oplysninger i

indkomstregisteret og anvendelse af disse oplysninger til samkøring og

sammenstilling med kontrolformål finder tilsvarende anvendelse for

pensionsopsparing efter 1. pkt., jf. dog stk. 2 og 6.

Stk. 2.

For personer omfattet af

bidragspligten efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 7, stk. 1,

litra

a, jf. § 8, stk. 1, litra a og b, og § 11, stk. 1,

§ 7, stk. 1, litra b samt litra c, jf. § 8, stk. 1, litra

e, og § 11, stk. 1, opkræves pensionsopsparing efter stk. 1,

1.

pkt., første gang af løn, vederlag m.v., der ved indeholdelse af foreløbig

skat

efter kildeskatteloven henregnes til en periode i det kalenderår, hvor

personen

fylder 17 år, og sidste gang af løn, vederlag m.v., der ved indeholdelse af

foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes til en periode i det

kalenderår, hvor personen fylder 64 år. For personer omfattet af

bidragspligten

efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 7, stk. 1, litra a, jf.

§ 8, stk. 1, litra a og b, § 11, stk. 4 og 8, og

§ 7,

stk. 1, litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11,

stk. 4, § 7, stk. 1, litra e, og § 7, stk. 2,

opkræves

pensionsopsparing første gang for det indkomstår, hvor personen fylder 17 år,

og for sidste gang for det indkomstår, hvor personen fylder 64 år.

Stk. 3.

For personer omfattet af

§ 2 a, stk. 1-7, opkræves der endvidere, indtil udgangen af det år,

hvor den pågældende fylder 64 år, en særlig pensionsopsparing på 1,0 pct. af

de

i bestemmelsen nævnte dagpenge, godtgørelser m.v. Dette gælder dog ikke

personer, der modtager ydelser efter § 29 i lov om social service, jf.

§ 2 a, stk. 4. For personer, der får udbetalt lønkrav m.v.,

jf.

§ 2, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, indbetaler og

indberetter Lønmodtagernes Garantifond 1 pct. i Særlig Pensionsopsparing af

de

nævnte ydelser. Dette sker månedsvis og direkte til Arbejdsmarkedets

Tillægspension. De nævnte bidragssatser, jf. 1. og 3. pkt., er for 2004 og

2005

0,0 pct. For personer omfattet af § 2 a, stk. 2, for hvem

arbejdsgiveren udbetaler dagpenge ved sygdom, beregnes der fortsat bidrag,

indtil

arbejdsgiveren har indstillet opkrævningen heraf, dog senest den 31. maj

2004,

hvorefter satsen for resten af 2004 og 2005 er 0,0 pct.

Stk. 4.

Opkrævede beløb efter

stk. 1 overføres af de statslige told- og skattemyndigheder til

Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

Stk. 5.

Opkrævede beløb efter

stk. 3 indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 6.

Såfremt kontohaveren er fyldt

64½ år og det ved en efterfølgende ændring af en skattemæssig årsopgørelse

for

kontohaveren konstateres, at der er opkrævet for lidt eller for meget i

pensionsopsparing,

foretager de statslige told- og skattemyndigheder ikke opkrævning af

restbeløb

eller udbetaling af overskydende beløb. Tilsvarende indstilles inddrivelsen

af

ikke rettidigt indbetalt pensionsopsparing tillige med renter senest en måned

før, kontohaveren fylder 65 år. Inddrivelse af ikke rettidigt indbetalt

pensionsopsparing m.v. vedrørende det indkomstår, hvor kontohaveren fylder 64

år, indstilles dog senest den 1. november i året efter indkomståret. Såfremt

det

ved dødsfald konstateres, at kontohaveren er i restance med ikke rettidigt

indbetalt pensionsopsparing vedrørende indkomstår, der ligger mindst 2 år

forud

for dødsfaldet, eller en ændring af en skattemæssig årsopgørelse for

kontohaveren vedrørende indkomstår, der ligger mindst 2 år forud for

dødsfaldet, er ved at blive gennemført, kan Arbejdsmarkedets Tillægspension

efter anmodning fra de statslige told- og skattemyndigheder meddele, at

udbetaling sættes i bero i indtil 3 måneder fra registrering af dødsfaldet.

4.

pkt. finder tilsvarende anvendelse for opkrævet pensionsopsparing vedrørende

indkomståret før dødsfaldet, såfremt dødsfaldet er registreret efter den 1.

september i dødsåret. Udbetaling ved dødsfald sker i øvrigt efter reglerne i

§ 17 i.

Stk. 7.

Såfremt en kontohaver omfattet

af § 2 a, stk. 1-7, er fyldt 64½ år og det efterfølgende

konstateres,

at der er indbetalt for lidt eller for meget i pensionsopsparing, sker der

ikke

regulering af den pågældendes særskilte konto, jf. § 17 h. Tilsvarende

gælder

indbetaling omfattet af stk. 3, 3. pkt.

Stk. 8.

Beskæftigelsesministeren kan

efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler til

gennemførelse af reglerne i stk. 1, 2, 4 og 6.

Stk. 9.

Indeståendet på en konto i

Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, kan

overflyttes

til den pågældendes særskilte konto. Overflyttede midler behandles efter

overflytningen efter samme regler som bidrag, der er godskrevet efter

§ 17

g. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om modtagelsen af

beløb efter dette stykke.

Godskrivning

§ 17 g.

På grundlag af årsopgørelserne

for et givet indkomstår sker der efter den 1. december i året efter

indkomståret en godskrivning på særskilte konti, jf. § 17 h, af de

enkelte

bidragsyderes opkrævede pensionsopsparing omfattet af § 17 f,

stk. 1,

opgjort som den beregnede pensionsopsparing i henhold til årsopgørelsen

fratrukket bidragsyderens eventuelle restancer vedrørende ikke rettidigt

indbetalt pensionsopsparing for det givne indkomstår på

opgørelsestidspunktet.

Der sker endvidere godskrivning af betalte restancer vedrørende ikke

rettidigt

indbetalt pensionsopsparing. Indeholdt pensionsopsparing afregnes over for

Arbejdsmarkedets Tillægspension og indgår som betalt pensionsopsparing på

årsopgørelsen, uanset den indeholdte pensionsopsparing ikke er betalt, jf.

§ 17 f, stk. 1, 2. pkt., jf. § 15, stk. 3, 2. pkt., i lov

om en arbejdsmarkedsfond. På samme tidspunkt som nævnt i 1. pkt. sker der en

godskrivning på særskilte konti af de enkelte bidragsyderes pensionsopsparing

omfattet af § 17 f, stk. 3, med de beløb, der er indbetalt til

Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2.

Indtil godskrivning efter

stk. 1 er sket, forvaltes de midler, der er overført efter

§ 17 f, stk. 4 og 5, særskilt. Afkastet af disse midler efter

fradrag af pensionsafkastskat og omkostninger godskrives de enkelte

bidragsydere i forhold til størrelsen af de bidrag, der godskrives efter

stk. 1.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter nærmere regler for godskrivning på særskilte konti efter

stk. 1

og 2.

Forvaltning af konti

§ 17 h.

Arbejdsmarkedets Tillægspension

skal forvalte indbetalte midler efter §§ 17 f og 17 p samt

afkast heraf adskilt fra fondens øvrige formue.

Stk. 2.

Der aflægges særskilt regnskab

for forvaltning og administration af de særskilte konti.

Administrationsomkostninger

dækkes efter tilsvarende regler, som er gældende for andre ordninger, der

administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3.

Den enkeltes særskilte SP-konto

består dels af en investeringskonto, som repræsenterer den til enhver tid

værende

værdi af andelene i de investeringspuljer, den enkelte har valgt, jf.

§ 17

k, stk. 1, og § 17 m, stk. 1, dels af en kontantkonto,

som

anvendes som mellemregningskonto i den løbende administration af SP-konti,

der

er bevaret hos Arbejdsmarkedets Tillægspension, og som opsamlingskonto for

reguleringer, godskrivninger m.v. vedrørende konti, som er flyttet til et

andet

pensionsinstitut, jf. § 17 n. Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter

renter af positivt eller negativt indestående på kontantkontoen.

Stk. 4.

Kontohavere, som har flyttet

deres særskilte SP-konto til et andet pensionsinstitut, ophører med at have

en

særskilt SP-konto i Arbejdsmarkedets Tillægspension, når SP-indbetalinger

vedrørende

det 64. år er overført til det andet pensionsinstitut.

Stk. 5.

Kontoens indestående udgør

værdien af kontohavers til enhver tid værende andele af investeringspuljer

samt

indestående på kontantkonto efter fradrag for pensionsafkastskat og

omkostninger.

Stk. 6.

Beskæftigelsesministeren kan

efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension

fastsætte

regler for administrationen af de særskilte konti, herunder fremgangsmåden

ved

en kontos eventuelle deling mellem ægtefællerne i forbindelse med skifte i

anledning af separation eller skilsmisse.

Udbetaling

§ 17 i.

Ved dødsfald udbetaler

Arbejdsmarkedets Tillægspension det på den særskilte SP-konto indestående

beløb

til dødsboet. Er SP-kontoen flyttet til et andet pensionsinstitut, jf.

§ 17 n, udbetales indestående beløb på kontantkontoen dog ikke, men

kontantkontoen opgøres, og beløbet overføres til SP-kontoen i det andet

pensionsinstitut.

Stk. 2.

Opkrævet pensionsopsparing efter

§ 17 f, stk. 1, vedrørende det år, hvori dødsfaldet har fundet

sted,

udbetales ved de statslige told- og skattemyndigheders foranstaltning til

dødsboet på grundlag af boets dokumentation af størrelsen af de opkrævede

beløb. Opkrævet pensionsopsparing efter § 17 f, stk. 1, vedrørende

året før dødsfaldet udbetales ved de statslige told- og skattemyndigheders

foranstaltning, hvis dødsfaldet er registreret senest den 1. september i

dødsåret. Såfremt afdødes årsopgørelse vedrørende året før dødsfaldet ikke

foreligger på tidspunktet for registrering af dødsfaldet, udbetales opkrævet

pensionsopsparing dog ved de statslige told- og skattemyndigheders

foranstaltning uanset tidspunktet for registrering af dødsfaldet.

Stk. 3.

Opkrævet pensionsopsparing efter

§ 17 f, stk. 3, vedrørende det år, hvori dødsfaldet har fundet

sted,

kan udbetales til dødsboet fra Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af

boets dokumentation af størrelsen af de opkrævede beløb. Opkrævet

pensionsopsparing efter § 17 f, stk. 3, vedrørende året før

dødsfaldet udbetales af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af boets

dokumentation eller på grundlag af indberetninger fra kommuner eller

arbejdsløshedskasser,

hvis dødsfaldet sker før den 1. november.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren kan

efter forhandling med skatteministeren og efter indstilling fra

Arbejdsmarkedets

Tillægspension fastsætte nærmere regler for udbetaling ved dødsfald, jf.

stk. 1-3. Boets krav på indeståendet forældes 5 år efter kontohavers

død.

Beløb, der herefter er forældede, tilgår midlerne i reguleringspuljen, jf.

§ 17 p, stk. 1.

§ 17 j.

Pensionsopsparing udbetales forud

fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til kontohaveren fra den 1. i måneden

efter

det fyldte 65. år, i det omfang der er sket godskrivning på kontoen efter

§ 17 g. Dette gælder dog ikke indestående beløb på kontantkontoen, hvis

SP-kontoen er flyttet til et andet pensionsinstitut, jf. § 17 n.

Pensionsopsparingen udbetales som et engangsbeløb, som årlige rater over en

periode på 10 år eller som månedlige rater over en periode på 10 år.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for

Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om, hvornår udbetaling sker

som

engangsbeløb og i rater, og om opgørelsen af udbetalingsbeløb efter

stk. 2

og 3.

Stk. 2.

Kontoens indestående opgøres ved

udbetalingens påbegyndelse og ved indgangen til hvert år i

udbetalingsperioden

efter reglerne i § 17 h, stk. 5. Det beløb, der udbetales i

hvert af de 10 år, udgør et beløb svarende til kontoens indestående ved

udbetalingens begyndelse henholdsvis ved indgangen til hvert år i

udbetalingsperioden

divideret med det antal år, hvori der endnu ikke er foretaget udbetalinger.

Stk. 3.

For konti, der udbetales i

månedsvise rater, fastsætter Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse

forud

for hvert kalenderår en rentesats. Den samlede udbetaling for et år beregnes

ved hvert års begyndelse som et fast beløb på grundlag af kontoens

indestående

ved årets begyndelse og den af bestyrelsen fastsatte rentesats, således at

den

årlige udbetaling ved uændret rentesats i hele udbetalingsperioden vil give

lige store rater. Den månedlige rate hæves på kontohavers konto.

Stk. 4.

Hvis indeståendet på kontoen er

mindre end den månedlige rate, der skal udbetales, nedsættes raten til

indeståendet

på kontoen, og udbetalingen ophører. Hvis der ved udbetaling af den sidste

rate

fortsat er et indestående på kontoen, forhøjes den sidste rate tilsvarende.

Stk. 5.

Personer, der er berettiget til

udbetaling af pensionsopsparing efter stk. 1, kan udskyde udbetaling

eller

påbegyndelse af udbetaling til et senere tidspunkt, dog ikke ud over det

fyldte

70. år.

Stk. 6.

Beløb, der ikke har kunnet

udbetales senest ved kontohavers fyldte 85. år, er forældede og indgår i

reguleringspuljen, jf. § 17 p, stk. 1.

SP-valg

§ 17 k.

Arbejdsmarkedets Tillægspension

etablerer og administrerer SP-valg, hvorefter kontohaverne i Særlig

Pensionsopsparing

får mulighed for at vælge at placere deres indestående helt eller delvis i en

eller flere investeringspuljer.

Stk. 2.

Midlerne i den enkelte

investeringspulje placeres i andele eller beviser i et investeringsinstitut

omfattet af stk. 3. Udlodninger fra et investeringsinstitut investeres

umiddelbart i andele eller beviser i samme investeringsinstitut.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter efter forhandling med økonomi- og erhvervsministeren nærmere krav

til de investeringsinstitutter, hvis andele og beviser kan indgå i SP-valg.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension og efter

forhandling med økonomi- og erhvervsministeren nærmere krav til de

investeringsinstitutter, som indgår i SP-valg, herunder tekniske krav og krav

til rapportering om afkast, omkostninger m.v. Beskæftigelsesministeren

fastsætter på samme måde regler om investeringsinstitutters dækning af

omkostninger i forbindelse med oprettelse og drift af den enkelte

investeringspulje samt om vilkår for administrationsomkostninger og

omkostninger i forbindelse med handel med investeringsandele.

§ 17 l.

Den enkelte kontohaver kan vælge

at placere indeståendet på sin investeringskonto i investeringspuljer, jf.

§ 17 k, stk. 1, og § 17 m, stk. 1. Den enkelte kontohaver

kan vælge første gang, når den første kontooversigt vedrørende Særlig

Pensionsopsparing er modtaget.

Stk. 2.

Kontohaverens valg foretages som

en fordeling af indeståendet på kontoen mellem de ønskede investeringspuljer.

Arbejdsmarkedets Tillægspension kan beslutte at indrette SP-valg således, at

kontohaveren kan vælge, hvordan fremtidige bidrag skal fordeles, uden at

ændre

fordelingen for det eksisterende indestående. Hvis kontohaveren ikke har

valgt

en særskilt fordeling for fremtidige bidrag, anvendes den senest valgte

fordeling efter 1. pkt. tillige, når der efterfølgende godskrives beløb på

den

særskilte SP-konto.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren kan

efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte nærmere

regler

for valg af investeringspuljer i SP-valg, herunder minimumskrav til

indestående

på investeringskontoen, som en forudsætning for at kunne vælge samt et

maksimum

for antallet af investeringspuljer, en kontohaver kan vælge.

Stk. 4.

Når Arbejdsmarkedets

Tillægspension hæver beløb på kontohaverens konto til betaling af

pensionsafkastskat, administrations- og handelsomkostninger og udbetaling af

pension, reduceres andelen i de enkelte investeringspuljer forholdsmæssigt,

medmindre der er tilstrækkelige midler til dækning heraf på kontantkontoen.

SP-basis

§ 17 m.

Arbejdsmarkedets Tillægspension

administrerer og forvalter de midler, der er godskrevet de enkelte

kontohaveres

særskilte konti efter § 17 g, og som kontohaveren ikke har valgt at

placere i investeringspuljer efter § 17 k, stk. 1, eller at flytte

efter § 17 n, i SP-basis.

Stk. 2.

Arbejdsmarkedets Tillægspensions

valg af investeringssammensætning for midler efter stk. 1 kan ske under

hensyntagen til kontohavernes alder. Den enkelte kontohaver kan vælge en

anden

aldersinvesteringssammensætning end den investeringssammensætning, der svarer

til kontohaverens faktiske alder på investeringstidspunktet. ATP kan

fastsætte

nærmere regler herom.

Stk. 3.

Midlerne omfattet af stk. 1

skal være anbragt i overensstemmelse med reglerne i kapitel 8, jf. dog

stk. 5 og 6.

Stk. 4.

Arbejdsmarkedets Tillægspension

administrerer og forvalter de ikke godskrevne midler efter § 17 g,

stk. 2. Midlerne skal være anbragt i overensstemmelse med reglerne i

kapitel 8, jf. dog stk. 5-7.

Stk. 5.

§ 26 d, stk. 1,

nr. 5, og § 26 e, stk. 1, nr. 3, finder ikke

anvendelse på midler placeret i investeringsforeninger, specialforeninger og

godkendte fåmandsforeninger omfattet af § 26 b, stk. 1,

nr. 7.

Stk. 6.

§ 26 d, stk. 1,

nr. 1, finder ikke anvendelse på midler, der direkte eller indirekte er

placeret i investeringsforeninger, specialforeninger og godkendte

fåmandsforeninger, under forudsætning af, at disse foreningers beholdning af

aktiver

medgår ved opgørelsen af placeringen af de midler, der er omfattet af

stk. 1, og at bestemmelserne i kapitel 8 med de i stk. 5 nævnte

undtagelser ved denne opgørelse er overholdt.

Stk. 7.

Den i § 26 e,

stk. 1, nr. 2, fastsatte grænse for placeringen af midlerne efter

§ 17 g, stk. 2, udgør 25 pct.

Flytning til andet pensionsinstitut

§ 17 n.

Den enkelte kontohaver kan vælge

at flytte hele sit indestående, jf. § 17 h, stk. 5, til en særskilt

SP-konto i et andet pensionsinstitut. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan

afvise flytning af indestående, hvis der ikke heri er dækning for

omkostningerne forbundet med flytningen.

Stk. 2.

Arbejdsmarkedets Tillægspension

skal på anmodning fra kontohaveren via det modtagende pensionsinstitut flytte

hele indeståendet på den særskilte SP-konto og herefter én gang om året

overføre

det på overførselstidspunktet værende indestående på kontohaverens konto i SP

til den særskilte SP-konto i det modtagende pensionsinstitut.

Stk. 3.

Kontohavere, der har flyttet

hele deres indestående på den særskilte SP-konto i Arbejdsmarkedets

Tillægspension til en særskilt SP-konto i et andet pensionsinstitut, kan

vælge

at flytte hele deres indestående på den særskilte SP-konto i dette

pensionsinstitut til et tredje pensionsinstitut. Det modtagende

pensionsinstitut skal straks orientere Arbejdsmarkedets Tillægspension om

flytning med henblik på korrekt årlig overførsel af fremtidige bidrag. Ved

manglende orientering kan Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræve et gebyr

hos

det modtagende pensionsinstitut for omkostningerne i forbindelse med

administrationen af en sådan transaktion.

Stk. 4.

Kontohavere, der har valgt at

flytte hele deres indestående til et andet pensionsinstitut, kan anmode

Arbejdsmarkedets Tillægspension om, at hele indeståendet flyttes tilbage til

en

særskilt SP-konto i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter nærmere regler om krav til de modtagende pensionsinstitutters

oprettelse og administration af særskilte SP-konti, herunder om information,

udbetaling, tekniske krav og rådgivning i forbindelse med flytning. Beløb på

disse konti forældes efter reglerne i § 17 i, stk. 4, og

§ 17 j, stk. 6.

Øvrige bestemmelser

§ 17 o.

Omkostningerne ved forvaltning og

administration af de særskilte konti i Særlig Pensionsopsparing fordeles

således, at omkostninger, der knytter sig til at benytte valgmulighederne i

SP-valg, jf. § 17 k, og flytning til andet pensionsinstitut, jf.

§ 17

n, afholdes af de kontohavere, der benytter disse valgmuligheder.

Stk. 2.

Arbejdsmarkedets Tillægspension

fastsætter de omkostningsprocenter og gebyrer, der anvendes i forbindelse med

driften af Særlig Pensionsopsparing og supplerende arbejdsmarkedspension for

førtidspensionister, jf. §§ 17 r og 17 s, og justerer løbende

gebyrer og omkostningsprocenter, således at de modsvarer de faktiske

omkostninger.

§ 17 p.

Der etableres en reguleringspulje

i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Reguleringspuljen anvendes til at afregne

reguleringer, der ikke kan effektueres via indeståendet på kontohaverens

særskilte konto, jf. § 17 h, stk. 5, til finansiering af ubalancer

mellem Særlig Pensionsopsparings indtægter i form af f.eks. gebyrer, jf.

§ 17 o, og de faktiske omkostninger og til modtagelse af forældede

beløb,

jf. § 17 i, stk. 4, § 17 j, stk. 6, og § 17 n,

stk. 5. Midlerne i reguleringspuljen tilhører kontohaverne i Særlig

Pensionsopsparing, herunder kontohavere, som har flyttet deres indestående,

jf.

§ 17 n.

Stk. 2.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets

Tillægspension fastsætter størrelsen af reguleringspuljen, jf. stk. 3.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter nærmere regler for etablering, anvendelse og administration af

reguleringspuljen, herunder at reguleringer foretaget via reguleringspuljen

kan

modregnes i fremtidige bidrag.

§ 17 q.

For §§ 17 g-17 p finder

reglerne i kapitlerne 7,

7 a,

9 og 10 samt §§ 29, 32, 34 og 35, § 36, stk. 1, og § 38

tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan fastsætte

regler for udarbejdelse af regnskabet efter § 17 h, stk. 2, for

Særlig Pensionsopsparing, herunder regler om opgørelse og værdiansættelse af

aktiverne.

Kapitel 5 d

Supplerende arbejdsmarkedspension for

førtidspensionister

§ 17 r.

Indbetalinger til den supplerende

arbejdsmarkedspension for førtidspensionister godskrives på særskilte konti

på

grundlag af indberetning fra kommunerne, jf. lov om social pension § 33

b.

Stk. 2.

Indbetalinger, der er godskrevet

særskilte konti efter stk. 1, forvaltes af Arbejdsmarkedets

Tillægspension

sammen med de midler, der forvaltes efter § 17 m, stk. 1. Dog

godskrives indbetalinger til den supplerende arbejdsmarkedspension for

førtidspensionister direkte på den enkelte kontohavers særskilte konto.

Stk. 3.

Regnskab for forvaltning og

administration af de særskilte konti i den supplerende arbejdsmarkedspension

indgår i den samlede opgørelse vedrørende Særlig Pensionsopsparing efter

denne

lovs kapitel 5 c.

Stk. 4.

Bestyrelsen kan fastsætte et

særskilt administrationsgebyr i forbindelse med indbetalinger til den

supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister.

Stk. 5.

Ved dødsfald før det fyldte 65.

år udbetales indeståendet på kontoen opgjort efter § 17 h,

stk. 5, til dødsboet. Socialministeren fastsætter efter indstilling fra

bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler for udbetaling

af beløb til boet.

§ 17 s.

Når kontohaveren, der har

indbetalt bidrag til den supplerende arbejdsmarkedspension, fylder 65 år,

anvendes indestående på kontoen opgjort efter § 17 h, stk. 5, til

erhvervelse af pensionsret i Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 8 b.

Stk. 2.

Pensionsret erhvervet efter

stk. 1 medregnes ikke til opfyldelse af perioder og bidrag efter

§ 14

b, stk. 3, og § 14 e, stk. 3.

Kapitel 6

Pensions- og hensættelsesgrundlag

§ 18.

Arbejdsmarkedets Tillægspension

skal anmelde et pensionsgrundlag til Finanstilsynet senest samtidig med, at

grundlaget tages i anvendelse. Det samme gælder enhver efterfølgende ændring

i

grundlaget. Pensionsgrundlaget skal indeholde angivelse af

1)

grundlaget for

beregning af egenpensionsoptjening, jf. kapitel 3,

2)

grundlaget for

beregning af ydelser ved dødsfald, jf. kapitel 4 og

4 a, og

3)

regler for fordeling

af det realiserede resultat til medlemmerne og andre berettigede.

Stk. 2.

Det anmeldte pensionsgrundlag

skal baseres på betryggende forudsætninger om beregningselementerne, og det

skal være rimeligt over for medlemmerne og andre berettigede.

Stk. 3.

Der skal tilstræbes en

langsigtet bonuspolitik, der sikrer pensionernes realværdi.

Stk. 4.

Finanstilsynet kan fastsætte

nærmere regler om de i stk. 1-3 nævnte forhold, herunder om og i hvilket

omfang anmeldelserne skal være offentligt tilgængelige.

§ 19.

Arbejdsmarkedets Tillægspension

skal anmelde et hensættelsesgrundlag til Finanstilsynet senest samtidig med,

at

grundlaget tages i anvendelse. Det samme gælder enhver efterfølgende ændring

i

det nævnte grundlag. Hensættelsesgrundlaget skal indeholde angivelse af

beregningsgrundlaget til opgørelse af pensionshensættelserne.

Stk. 2.

Hensættelsesgrundlaget skal

fastsættes således, at hensættelserne må anses for tilstrækkelige til, at

Arbejdsmarkedets Tillægspension kan opfylde sine pensionsforpligtelser.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan fastsætte

nærmere regler om de i stk. 1 og 2 nævnte forhold, herunder om og i

hvilket omfang anmeldelserne skal være offentligt tilgængelige.

§ 19 a.

Hvis Finanstilsynet finder, at

kravene i § 18 ikke er overholdt, afgiver Finanstilsynet efter at have

forhandlet med Arbejdsmarkedets Tillægspension indberetning herom til

beskæftigelsesministeren.

Stk. 2.

Hvis kravene i § 19 eller i

regler udstedt i medfør heraf ikke er opfyldt, kan Finanstilsynet påbyde

Arbejdsmarkedets Tillægspension at foretage de fornødne ændringer i de

anmeldte

forhold inden for en af Finanstilsynet fastsat frist.

Kapitel 7

Administration

§ 20.

Arbejdsmarkedets Tillægspension

ledes af et repræsentantskab, en bestyrelse og en direktør.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter vedtægterne for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 21.

Repræsentantskabet består af 15

arbejdsgiverrepræsentanter og 15 lønmodtagerrepræsentanter samt en formand.

Stk. 2.

Arbejdsgiverrepræsentanterne

udpeges således, jf. § 25:

1)

8 efter indstilling

af Dansk Arbejdsgiverforening.

2)

2 efter indstilling

af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.

3)

1 efter indstilling

af finansministeren.

4)

1 efter indstilling

af Amtsrådsforeningen i Danmark.

5)

1 efter indstilling

af Kommunernes Landsforening.

6)

1 efter indstilling

af Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i fællesskab.

7)

1 efter indstilling

af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Stk. 3.

Lønmodtagerrepræsentanterne

udpeges således, jf. § 25:

1)

10 efter indstilling

af Landsorganisationen i Danmark.

2)

3 efter indstilling

af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.

3)

1 efter indstilling

fra Ledernes Hovedorganisation.

4)

1 efter indstilling

af Akademikernes Centralorganisation.

Stk. 4.

Repræsentantskabet udnævner selv

sin formand, som ikke må have tilknytning til nogen arbejdsgiver- eller

lønmodtagerorganisation.

Stk. 5.

Repræsentantskabets medlemmer

udpeges for 3 år ad gangen, jf. dog § 42. Finder udpegning sted i løbet

af

en periode, gælder den kun til periodens udløb. Genudpegning kan finde sted.

§ 22.

Repræsentantskabet skal have

forelagt årsrapporten til godkendelse og behandle de sager, som bestyrelsen

eller mindst 4 bestyrelsesmedlemmer måtte ønske at forelægge for

repræsentantskabet

.

Stk. 2.

Repræsentantskabet afholder møde

én gang årligt samt i øvrigt, når bestyrelsen eller mindst 4

bestyrelsesmedlemmer

eller 10 medlemmer af repræsentantskabet måtte ønske det.

§ 23.

Bestyrelsen består af formanden

for repræsentantskabet som formand og 12 andre medlemmer, der vælges blandt

repræsentantskabets medlemmer, og som udpeges således, jf. § 25:

1)

3 efter indstilling

af Dansk Arbejdsgiverforening.

2)

1 efter indstilling

af Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns

Kommune

og Frederiksberg Kommune i fællesskab.

3)

1 efter indstilling

af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.

4)

1 efter indstilling

af finansministeren.

5)

3 efter indstilling

af Landsorganisationen i Danmark.

6)

2 efter indstilling

af repræsentantskabets lønmodtagerrepræsentanter repræsenterende lønmodtagere

ansat i stat og kommuner.

7)

1 efter indstilling

af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og Ledernes

Hovedorganisation

i fællesskab.

Stk. 2.

Bestyrelsens medlemmer udpeges

for 3 år ad gangen. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den

kun

til udløb af funktionsperioden i repræsentantskabet. Genvalg kan finde sted.

Stk. 3.

Bestyrelsen skal lede

administrationen af Arbejdsmarkedets Tillægspension i overensstemmelse med

reglerne i denne lov og det anmeldte pensions- og hensættelsesgrundlag efter

§§ 18 og 19.

Stk. 4.

Bestyrelsen kan tillade

direktøren at sælge administrative ydelser til et datterselskab, der er

oprettet efter § 26 b, stk. 3 og 4. Salget skal ske efter

tilsvarende

regler, som gælder for indtægtsdækket virksomhed i statsinstitutioner under

finansloven. Denne virksomhed skal regnskabsmæssigt være adskilt fra

Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige regnskab. Beskæftigelsesministeren

kan

fastsætte nærmere regler om vilkår og tilsyn.

Stk. 5.

Bestyrelsen kan tillade

direktøren at sælge ydelser til et datterselskab, der er oprettet efter

§ 26

b, stk. 5. Ydelserne leveres i henhold til Arbejdsmarkedets

Tillægspensions

sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.

Stk. 6.

Bestyrelsen ansætter direktøren

og andet ledende personale og fastsætter skriftlige retningslinjer for

virksomhedens

væsentligste aktivitetsområder, herunder også den løbende anbringelse af

fondsmidler. Generelle forskrifter og vejledninger, der udsendes til

medlemmerne og deres arbejdsgivere, skal godkendes af bestyrelsen.

Stk. 7.

Bestyrelsen skal ved en

forretningsorden træffe nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv.

§ 23 a.

Et medlem af bestyrelsen og

direktøren i Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have fyldestgørende

erfaring

til at udøve hvervet eller stillingen.

Stk. 2.

Et medlem af bestyrelsen og

direktøren kan ikke bestride hvervet eller stillingen som henholdsvis

bestyrelsesmedlem og direktør i Arbejdsmarkedets Tillægspension, såfremt

1)

den pågældende

pålægges strafansvar for overtrædelse af straffeloven, lov om

Arbejdsmarkedets

Tillægspension eller den finansielle lovgivning og denne overtrædelse

indebærer

risiko for, at hvervet eller stillingen ikke varetages på betryggende vis,

2)

den pågældende har

anmeldt betalingsstandsning, er under konkurs, har indgivet begæring om

gældssanering eller der er indledt forhandlinger om tvangsakkord,

3)

den pågældendes

økonomiske situation eller selskaber, den pågældende ejer, eller hvori den

pågældende deltager i driften, har påført Arbejdsmarkedets Tillægspension tab

eller risiko for tab eller

4)

den pågældende har

udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke

vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.

Stk. 3.

Medlemmer af bestyrelsen og

direktøren har pligt til at give Finanstilsynet oplysninger om de i

stk. 2

angivne forhold.

§ 23 b.

Arbejdsmarkedets Tillægspension

skal have

1)

en god administrativ

og regnskabsmæssig praksis,

2)

skriftlige

forretningsgange på alle de væsentlige aktivitetsområder,

3)

fyldestgørende

interne kontrolprocedurer og

4)

betryggende kontrol-

og sikringsforanstaltninger på it-området.

§ 24.

Direktøren forestår den daglige

administration af Arbejdsmarkedets Tillægspension under ansvar over for

bestyrelsen.

§ 24 a.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets

Tillægspension skal ansætte en ansvarshavende aktuar, der skal varetage de

nødvendige forsikringstekniske funktioner, herunder beregninger og

undersøgelser.

Stillingen som aktuar kan ikke forenes med stillingen som medlem af

bestyrelsen

i Arbejdsmarkedets Tillægspension eller som direktør.

Stk. 2.

Når en ansvarshavende aktuar

afskediges eller fratræder, skal bestyrelsen og aktuaren senest 1 måned efter

fratrædelsen sende hver sin redegørelse til Finanstilsynet om baggrunden

herfor.

Stk. 3.

Den ansvarshavende aktuar skal

påse, at Arbejdsmarkedets Tillægspension overholder det anmeldte pensions- og

hensættelsesgrundlag, herunder at pensions- og hensættelsesgrundlaget til

enhver tid er i overensstemmelse med de i §§ 18 og 19 nævnte krav. Den

ansvarshavende aktuar skal i denne forbindelse gennemgå det aktuarmæssige

indhold i Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiviteter og materiale i øvrigt.

Stk. 4.

Den ansvarshavende aktuar skal

omgående indberette enhver tilsidesættelse af de i stk. 3 nævnte forhold

til Finanstilsynet. Den ansvarshavende aktuar har ret til af direktøren at

forlange alle oplysninger, som er nødvendige for udøvelsen af hvervet.

Finanstilsynet kan kræve de oplysninger af aktuaren, som er nødvendige til

bedømmelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions økonomiske stilling.

Stk. 5.

Den ansvarshavende aktuar skal

årligt indsende en beretning til Finanstilsynet. Denne beretning skal

indeholde

en aktuarmæssig opgørelse af status i Arbejdsmarkedets Tillægspension i

overensstemmelse med det anmeldte hensættelsesgrundlag.

Stk. 6.

Finanstilsynet kan fastsætte

nærmere bestemmelser om de i stk. 1-5 nævnte forhold, herunder om de

krav,

en person skal opfylde for at kunne blive ansat som ansvarshavende aktuar.

Stk. 7.

Den ansvarshavende aktuar kan

forlange, at bestyrelsen indkaldes. Den ansvarshavende aktuar har ret til at

være til stede og udtale sig ved bestyrelsesmøder, medmindre bestyrelsen i

den

enkelte sag træffer anden beslutning.

Stk. 8.

Den ansvarshavende aktuar har

pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, hvis

det

ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem.

§ 24 b.

Personer, der ifølge lov eller

vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen i Arbejdsmarkedets

Tillægspension,

og ansatte, for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne

og

Arbejdsmarkedets Tillægspensions interesser, må ikke for egen regning eller

gennem selskaber, de kontrollerer,

1)

optage lån eller

trække på allerede bevilgede kreditter til køb af værdipapirer, når de købte

værdipapirer

stilles til sikkerhed for lånet eller kreditten,

2)

erhverve, udstede

eller handle med afledte finansielle instrumenter, medmindre formålet er

risikoafdækning,

3)

erhverve

kapitalandele, bortset fra andele i investeringsforeninger,

specialforeninger,

hedgeforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af lov om

investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive

investeringsordninger m.v., med henblik på salg af disse tidligere end 6

måneder efter erhvervelsen eller

4)

erhverve positioner i

fremmed valuta bortset fra euro, når positionstagningen sker med henblik på

andet end betaling for køb af værdipapirer, varer, tjenesteydelser, køb eller

drift af fast ejendom eller til brug for rejser.

Stk. 2.

Den i stk. 1 nævnte

personkreds må ikke erhverve kapitalandele i selskaber, der udøver virksomhed

som nævnt i stk. 1, nr. 1-4. Dette gælder dog ikke køb af aktier i

pengeinstitutter, forsikringsselskaber, realkreditinstitutter og

fondsmæglerselskaber samt andele i investeringsforeninger, specialforeninger,

hedgeforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af lov om

investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive

investeringsordninger m.v.

Stk. 3.

Bestyrelsen skal tage stilling

til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne

og Arbejdsmarkedets Tillægspensions interesser, og som derfor skal være

omfattet

af forbuddet. Bestyrelsen skal sikre, at de pågældende er vidende herom.

Straffebestemmelsen i § 32 a finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor

den

pågældende har modtaget information herom.

Stk. 4.

Bestyrelsen skal for personer

omfattet af stk. 1 udarbejde retningslinjer for kontrol med overholdelse

af forbuddet i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., herunder om

indberetning af formuedispositioner.

Stk. 5.

Den eksterne revision skal én

gang om året gennemgå Arbejdsmarkedets Tillægspensions retningslinjer efter

stk. 4

og i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten oplyse, om

retningslinjerne

vurderes at være betryggende og have fungeret hensigtsmæssigt, og om

Arbejdsmarkedets Tillægspensions kontrolprocedurer har givet anledning til

bemærkninger.

Stk. 6.

Et kontoførende institut har på

anmodning fra bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension pligt til at give

Arbejdsmarkedets Tillægspensions eksterne revision adgang til oplysninger om

konti og depoter samt til at udlevere udskrifter derfra for personer omfattet

af stk. 1.

Stk. 7.

Forbuddet i stk. 1, nr. 2,

omfatter ikke finansielle instrumenter, der er afledt af aktier i en

virksomhed, der er koncernforbundet med Arbejdsmarkedets Tillægspension, og

som

den pågældende modtager som led i sin aflønning.

Stk. 8.

Forbuddet i stk. 1, nr. 1,

omfatter ikke lån til køb af medarbejderaktier samt de i stk. 7 nævnte

instrumenter.

Stk. 9.

De interne revisions- og

vicerevisionschefer må uanset stk. 1-8 ikke have økonomiske interesser i

virksomheder, der er koncernforbundet med Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 24 c.

Arbejdsmarkedets Tillægspension

må ikke indgå engagementer med repræsentantskabs- og bestyrelsesmedlemmer,

direktøren, ansatte i tillægspensionsordningen, tillægspensionsordningens

eksterne revisorer eller de interne revisions- og vicerevisionschefer.

Stk. 2.

Uden bestyrelsens godkendelse,

som skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, må Arbejdsmarkedets

Tillægspension ikke indgå engagementer med eller modtage sikkerhedsstillelse

fra selskaber, hvori den i stk. 1 nævnte personkreds er direktører eller

bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 3.

De i stk. 2 nævnte

engagementer skal bevilges i henhold til Arbejdsmarkedets Tillægspensions

sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.

Tillægspensionsordningens valgte revision skal i revisionsprotokollen

vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er

opfyldt.

Stk. 4.

Direktøren og bestyrelsen skal i

særlig grad overvåge forsvarligheden og forløbet af de i stk. 2 nævnte

engagementer.

Stk. 5.

Reglerne i stk. 2,

stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 gælder også engagementer med selskaber,

hvori personer, der er knyttet til direktøren ved ægteskab, samliv i mindst 2

år, slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller som

søskende,

er direktører.

§ 24 d.

Personer, der ifølge lov eller

vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen i Arbejdsmarkedets

Tillægspension,

kan ikke uden bestyrelsens tilladelse eje eller drive selvstændig

erhvervsvirksomhed

eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i

ledelsen

eller driften af anden erhvervsvirksomhed end Arbejdsmarkedets

Tillægspension,

jf. dog § 25 p, stk. 8 og 9.

Stk. 2.

Andre ansatte i Arbejdsmarkedets

Tillægspension, for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem

egne og Arbejdsmarkedets Tillægspensions interesser, kan ikke uden

direktørens

tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som

bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller

driften af anden erhvervsvirksomhed end Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Bestyrelsen skal orienteres om tilladelser givet af direktøren.

Stk. 3.

Bestyrelsen skal tage stilling

til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne

og Arbejdsmarkedets Tillægspensions interesser, og som derfor skal have

direktørens tilladelse, jf. stk. 2. Bestyrelsen skal sikre, at de

pågældende er vidende herom. Straffebestemmelsen i § 32 a finder

anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende har modtaget information

herom.

Stk. 4.

Den i stk. 1 og 2 nævnte

virksomhed kan kun bestrides, såfremt Arbejdsmarkedets Tillægspension eller

virksomheder, der indgår i koncern med Arbejdsmarkedets Tillægspension, ikke

har eller indgår engagementer med de i stk. 1 og 2 nævnte

erhvervsvirksomheder

eller virksomheder, der indgår i koncern med disse virksomheder. Undtaget

herfra er engagementer i form af kapitalandele, engagementer med de i

stk. 5

og 6 nævnte virksomheder samt engagementer med erhvervsvirksomheder, der

indgår

i koncern med Arbejdsmarkedets Tillægspension, eller erhvervsvirksomheder,

hvor

Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring eller finansielle virksomheder i fællesskab eller

sammen

med fonde og foreninger oprettet i henhold til §§ 207 og 214 og

§ 215,

stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ejer mere end 4/5 af

kapitalandelene.

Stk. 5.

Det i stk. 4

anførte engagementsforbud finder ikke anvendelse i forbindelse med deltagelse

i

bestyrelserne for Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Udviklingsfinansiering A/S,

BSU-fonden, LR Realkredit A/S, Bornholms Erhvervsfond, Grønlandsbanken A/S,

Kongeriget Danmarks Fiskeribank, fondsbørser, autoriserede markedspladser,

clearingcentraler, værdipapircentraler, OMX AB, OMX Exchanges Oy,

Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) og

Industrialiseringsfonden

for Østlandene (IFØ).

Stk. 6.

Det i stk. 4

anførte engagementsforbud finder ikke anvendelse i forbindelse med deltagelse

i

bestyrelsen for en virksomhed, som midlertidigt drives af Arbejdsmarkedets

Tillægspension i medfør af § 26 c, stk. 3, til sikring eller

afvikling af forud indgåede engagementer.

Stk. 7.

Samtlige tilladelser givet af

bestyrelsen i medfør af stk. 1 skal fremgå af bestyrelsens

forhandlingsprotokol.

Stk. 8.

Arbejdsmarkedets Tillægspension

skal mindst én gang årligt offentliggøre oplysninger om de hverv, som

bestyrelsen

har godkendt i henhold til stk. 1. Endvidere skal den eksterne revision

i

revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt

Arbejdsmarkedets Tillægspension har engagement med erhvervsvirksomheder

omfattet af stk. 1 og 2.

Stk. 9.

Uanset stk. 1 kan den

interne revision udføre interne revisionsopgaver i ordninger og virksomheder,

som administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension i henhold til anden

lovgivning eller aftale, uden bestyrelsens tilladelse.

Stk. 10.

Finanstilsynet kan i særlige

tilfælde dispensere fra stk. 4.

§ 24 e.

Reglerne om koncernrepræsentation

i lov om aktieselskaber gælder ikke for medarbejdere i virksomheder, gennem

hvilke Arbejdsmarkedets Tillægspension midlertidigt driver anden virksomhed i

henhold til denne lov.

§ 25.

Repræsentantskabet og bestyrelsen

bør så vidt muligt have en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder.

Stk. 2.

Når der skal indstilles

medlemmer efter § 21, stk. 2 og 3, og § 23, stk. 1, skal

der indstilles både en mand og en kvinde. Hvis der skal indstilles flere

medlemmer, skal der indstilles lige mange mænd og kvinder. Skal der

indstilles

et ulige antal, skal der indstilles én mere af det ene køn end af det andet.

Organisationerne angiver i deres indstillinger, hvem de foretrækker, og

beskæftigelsesministeren skal følge denne indstilling, medmindre

repræsentantskabet eller bestyrelsen derved ville få en kønsmæssigt skæv

sammensætning. I så fald er beskæftigelsesministeren berettiget til blandt de

indstillede at udpege andre, således at repræsentantskabet og bestyrelsen så

vidt muligt får en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder.

Beskæftigelsesministeren afgør, hvem af de indstillede der skal udpeges som

medlem af repræsentantskabet og bestyrelsen.

Stk. 3.

Foreligger der særlige grunde,

kan myndigheden eller organisationen fravige bestemmelsen i stk. 2.

Myndigheden eller organisationen skal i så fald angive begrundelsen herfor.

Kapitel 7 a

Årsrapport og revision

§ 25 a.

For hvert regnskabsår udarbejder

og aflægger bestyrelsen og direktøren en årsrapport, der i det mindste består

af en ledelsespåtegning, en balance, en resultatopgørelse, noter, herunder en

redegørelse

for anvendt regnskabspraksis, samt en ledelsesberetning. Når en årsrapport er

revideret, indgår revisionspåtegningen i denne.

Stk. 2.

Årsrapporten skal udarbejdes i

overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og regler udstedt i medfør af

§ 25 m.

§ 25 b.

Hvert enkelt ledelsesmedlem har

ansvar for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og

eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller aftale. Endvidere

har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsrapporten kan revideres og

godkendes

i tide. Endelig har hvert enkelt bestyrelsesmedlem ansvar for, at

årsrapporten

indsendes til Beskæftigelsesministeriet og Finanstilsynet inden for de i

lovgivningen fastsatte frister.

§ 25 c.

Når årsrapporten er udarbejdet,

skal alle medlemmerne af bestyrelsen og direktøren underskrive den og datere

underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en

ledelsespåtegning,

hvori de erklærer, at

1)

årsrapporten er

aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav samt eventuelle krav i

vedtægter

eller aftale og

2)

årsrapporten giver et

retvisende billede af virksomhedens og, hvis der er udarbejdet

koncernregnskab,

koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.

Stk. 2.

Har ledelsen indføjet

supplerende beretninger i årsrapporten, skal medlemmerne af bestyrelsen og

direktøren i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt beretningen giver et

retvisende billede inden for rammerne af almindeligt anerkendte

retningslinjer

for sådanne beretninger.

Stk. 3.

Selv om et ledelsesmedlem er

helt eller delvis uenig i årsrapporten eller har indvendinger mod, at den

skal

godkendes med det indhold, der er besluttet, kan medlemmet ikke undlade at

underskrive.

Ledelsesmedlemmet kan dog tilkendegive sine indvendinger med en konkret og

fyldestgørende begrundelse i tilknytning til sin underskrift og

ledelsespåtegningen.

§ 25 d.

Årsrapporten skal give et

retvisende billede af Arbejdsmarkedets Tillægspension og, hvis der er

udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle

stilling samt resultatet.

Stk. 2.

Hvis anvendelse af

bestemmelserne i denne lov eller reglerne udstedt i medfør af § 25 m

ikke

er tilstrækkelig til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 1,

skal der gives yderligere oplysninger i årsrapporten.

Stk. 3.

Hvis anvendelse af

bestemmelserne i dette kapitel eller regler udstedt i medfør af § 25 m i

særlige tilfælde vil stride mod kravet i stk. 1, skal de fraviges,

således

at dette krav opfyldes. En sådan fravigelse skal hvert år oplyses i noterne

og

her altid begrundes konkret og fyldestgørende med oplysning om, hvilken

indvirkning, herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning,

fravigelsen

har på Arbejdsmarkedets Tillægspension henholdsvis koncernens aktiver og

passiver, finansielle stilling samt resultatet.

§ 25 e.

For at de lovpligtige dele af en

årsrapport kan give et retvisende billede efter § 25 d, skal reglerne i

stk. 2 og 3 opfyldes.

Stk. 2.

Årsrapporten skal udarbejdes

således, at den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger. De

omhandlede regnskabsbrugere er personer, virksomheder, organisationer og

offentlige

myndigheder m.v., hvis økonomiske beslutninger normalt må forventes at blive

påvirket af en årsrapport, herunder medlemmer, kreditorer, medarbejdere,

kunder, alliancepartnere, lokalsamfundet samt tilskudsgivende og fiskale

myndigheder. De omhandlede beslutninger skal i det mindste vedrøre

1)

placering af

regnskabsbrugerens egne ressourcer,

2)

ledelsens forvaltning

af virksomhedens ressourcer og

3)

fordeling af

virksomhedens ressourcer.

Stk. 3.

Årsrapporten skal udarbejdes

således, at den oplyser om forhold, der normalt er relevante for

regnskabsbrugerne, jf. stk. 2. Oplysningerne skal desuden være

pålidelige

i forhold til, hvad regnskabsbrugerne normalt forventer.

§ 25 f.

Årsrapporten skal udarbejdes

efter nedenstående grundlæggende forudsætninger:

1)

Den skal udarbejdes

på en klar og overskuelig måde (klarhed).

2)

Der skal tages hensyn

til de reelle forhold og ikke til formaliteter uden reelt indhold (substans).

3)

Alle relevante

forhold skal indgå i årsrapporten, medmindre de er ubetydelige

(væsentlighed).

Anses flere ubetydelige forhold tilsammen for at være betydelige, skal de dog

indgå.

4)

Driften af en

aktivitet formodes at fortsætte (going concern), medmindre den ikke skal

eller

ikke antages at kunne fortsætte. Afvikles en aktivitet, skal klassifikation

og

opstilling samt indregning og måling tilpasses denne afvikling.

5)

Enhver værdiændring

skal vises, uanset indvirkningen på resultatopgørelsen (neutralitet).

6)

Transaktioner,

begivenheder og værdiændringer skal indregnes, når de indtræffer, uanset

tidspunktet

for betaling (periodisering).

7)

Indregningsmetoder og

målegrundlag skal anvendes ensartet på samme kategori af forhold

(konsistens).

8)

Hver transaktion,

begivenhed og værdiændring skal indregnes og måles hver for sig, ligesom de

enkelte forhold ikke må modregnes med hinanden (bruttoværdi).

9)

Primobalancen for

regnskabsåret skal svare til ultimobalancen for det foregående regnskabsår

(formel kontinuitet).

Stk. 2.

Opstilling og klassifikation,

konsolideringsmetode, indregningsmetode og målegrundlag samt den anvendte

monetære

enhed må ikke ændres fra år til år (reel kontinuitet). Ændring kan dog ske,

hvis der derved bedre opnås et retvisende billede, eller hvis ændringen er

nødvendig som følge af lovændring eller nye regler udstedt i medfør af

§ 25 m.

Stk. 3.

Bestemmelserne i stk. 1,

nr. 6-9, og stk. 2 kan fraviges i særlige tilfælde. I så fald finder

§ 25 d, stk. 3, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.

§ 25 g.

Arbejdsmarkedets Tillægspensions

aktiver og forpligtelser skal, medmindre andet er fastsat i medfør af

§ 25

m, måles til dagsværdi. Aktiver og forpligtelser op- og nedskrives i

overensstemmelse

hermed, og op- og nedskrivninger indregnes i resultatopgørelsen, medmindre

andet

er fastsat i medfør af § 25 m.

Stk. 2.

Dagsværdien måles til den

markedsværdi, der kan konstateres for aktivet eller forpligtelsen på et

velfungerende marked. Hvis aktivet eller forpligtelsen ikke handles på et

velfungerende marked, anvendes en anerkendt metode til beregning af

dagsværdien

på det pågældende aktiv eller den pågældende forpligtelse.

§ 25 h.

Supplerende beretninger, f.eks.

beretninger om viden og medarbejdernes forhold (videnregnskaber), om

miljøforhold

(grønne regnskaber), om Arbejdsmarkedets Tillægspensions sociale ansvar

(sociale regnskaber) og om Arbejdsmarkedets Tillægspensions etiske

målsætninger

og opfølgning herpå (etiske regnskaber), skal give et retvisende billede

inden

for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne

beretninger.

De skal opfylde kvalitetskravene i § 25 e, stk. 3, og med de

lempelser, der følger af forholdets natur, de grundlæggende forudsætninger i

§ 25 f, stk. 1 og 2.

Stk. 2.

Af de supplerende beretninger

skal fremgå de metoder og målegrundlag, efter hvilke beretningerne er

udarbejdet.

§ 25 i.

Regnskabsåret følger

kalenderåret. Dette krav er tillige gældende for eventuelle datterselskaber.

§ 25 j.

Indregning, måling og oplysninger

i monetære enheder skal foretages i danske kroner.

§ 25 k.

Årsrapporten skal revideres af

Arbejdsmarkedets Tillægspensions eksterne revisorer, jf. § 25 p.

Revisionen omfatter ikke de supplerende beretninger, som indgår i

årsrapporten,

jf. § 25 h.

§ 25 l.

Uden ugrundet ophold efter

repræsentantskabets godkendelse af årsrapporten i henhold til § 22,

stk. 1, dog senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb, indsendes den

reviderede og godkendte årsrapport samt udskrift af revisionsprotokollen

vedrørende årsrapportens revision til Beskæftigelsesministeriet og

Finanstilsynet. Har bestyrelsen oprettet en intern revision, skal den interne

revisionschefs revisionsprotokol tillige indsendes.

Stk. 2.

Den indsendte årsrapport skal i

det mindste indeholde de obligatoriske bestanddele samt den fulde

revisionspåtegning. Ønsker Arbejdsmarkedets Tillægspension at få

offentliggjort

supplerende beretninger som nævnt i § 25 h, skal disse indsendes sammen

med de obligatoriske bestanddele af årsrapporten, således at de obligatoriske

bestanddele og de supplerende beretninger tilsammen fremstår som ét dokument

betegnet »årsrapport«.

Stk. 3.

Sammen med indsendelse af

årsrapporten efter stk. 1 indsendes et eksemplar af årsrapporten fra

samtlige dattervirksomheder af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 25 m.

Finanstilsynet fastsætter nærmere

regler for årsrapporten, herunder regler om indregning og måling af aktiver,

forpligtelser, indtægter og omkostninger, opstilling af resultatopgørelse og

balance samt krav til noter og ledelsesberetning.

Stk. 2.

Finanstilsynet fastsætter

tillige regler for koncernregnskaber, herunder regler for, hvornår en

årsrapport skal indbefatte et koncernregnskab.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan fastsætte

regler for udfærdigelse og offentliggørelse af regnskabsrapporter, der dækker

kortere perioder end årsrapporten.

§ 25 n.

Med henblik på at sikre, at

Arbejdsmarkedets Tillægspensions årsrapport er i overensstemmelse med

reglerne

i dette kapitel og de regler, der er udstedt i medfør af § 25 m, kan

Finanstilsynet

1)

yde vejledning,

2)

påtale overtrædelser

og

3)

påbyde, at fejl skal

rettes, og at overtrædelser skal bringes til ophør.

§ 25 o.

Finanstilsynet kan forlange, at

Arbejdsmarkedets Tillægspension skal foretage regelmæssige

regnskabsindberetninger til Finanstilsynet i overensstemmelse med nærmere

retningslinjer fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan forlange de

regnskabsindberetninger, der er nævnt under stk. 1, suppleret med

redegørelser om enkeltforhold underskrevet af Arbejdsmarkedets

Tillægspensions

direktør, bestyrelse eller ansvarshavende aktuar.

§ 25 p.

Arbejdsmarkedets Tillægspensions

årsrapport skal revideres af mindst én statsautoriseret revisor.

Repræsentantskabet udnævner revisorerne, men kan til enhver tid trække

udnævnelsen tilbage. Beskæftigelsesministeriet kan i særlige tilfælde udpege

en

yderligere revisor. Denne revisor fungerer på samme vilkår og efter samme

regler som de revisorer, der er udnævnt af repræsentantskabet.

Stk. 2.

Revisorerne i Arbejdsmarkedets

Tillægspension skal tillige være revisorer i eventuelle dattervirksomheder.

Stk. 3.

Stk. 2 finder ikke

anvendelse på dattervirksomheder, der ikke er hjemmehørende i Danmark.

Stk. 4.

Bestyrelsen kan bestemme, at der

skal oprettes en intern revision, der ledes af en revisionschef.

Stk. 5.

Ved revisorskifte skal

Arbejdsmarkedets Tillægspension og afgående revisor senest en måned efter

fratræden give Finanstilsynet hver sin redegørelse, hvis skiftet skyldes

særlige forhold.

Stk. 6.

Findes en revisor åbenbart

uegnet til sit hverv, kan beskæftigelsesministeren afskedige den pågældende

og

i den afgåedes sted udpege en revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan

foretages.

Stk. 7.

Revisorerne skal til brug for

bestyrelsen føre en revisionsprotokol, der forelægges på ethvert

bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel underskrives af samtlige

bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 8.

Bestyrelsen kan ikke tillade,

jf. § 24 d, stk. 1, at den interne revisionschef og

vicerevisionscheferne

udfører revisionsopgaver i virksomheder uden for koncernen, jf. dog § 24

d, stk. 9. Bestyrelsen kan heller ikke tillade, at den interne

revisionschef

og vicerevisionscheferne udfører andet arbejde end revisionsopgaver i

virksomheder inden for koncernen, i ordninger, som Arbejdsmarkedets

Tillægspension administrerer, eller i virksomheder inden for samme

administrationsfællesskab,

jf. § 24 d, stk. 9. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde

dispensere

fra 1. pkt.

Stk. 9.

Bestyrelsen kan ikke tillade,

jf. § 24 d, stk. 1, at den interne revisionschef og

vicerevisionscheferne

påtager sig hverv, der bevirker, at de kommer i strid med

habilitetsbestemmelser

svarende til dem, der gælder for eksterne revisorer i henhold til lov om

statsautoriserede og registrerede revisorer.

§ 25 q.

Revisorerne har altid ret til at

deltage i bestyrelsesmøder under behandlingen af sager, der har betydning for

revisionen eller for aflæggelsen af regnskabet.

Stk. 2.

Revisorerne har pligt til at

deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes

af

blot ét bestyrelsesmedlem.

Stk. 3.

Revisorerne har ret til at være

til stede på repræsentantskabsmødet. De skal være til stede, såfremt det

begæres af bestyrelsen eller af et medlem af repræsentantskabet.

Stk. 4.

Finanstilsynet fastsætter regler

om revisionens gennemførelse i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 5.

Finanstilsynet kan pålægge

revisor, og hvis bestyrelsen efter § 25 p, stk. 4, har oprettet en

intern revision tillige den interne revisionschef, at give oplysninger om

forholdene i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 25 r.

En ekstern revisor og en intern

revisionschef skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der

er

af afgørende betydning for Arbejdsmarkedets Tillægspensions fortsatte

aktivitet,

herunder forhold, som revisorerne måtte være gjort bekendt med som led i

hvervet som revisor i virksomheder, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har

snævre forbindelser med, jf. definitionen i lov om finansiel virksomhed.

Kapitel 8

Fondsanbringelse

§ 26.

Bestyrelsen og direktøren er

forpligtet til at anbringe Arbejdsmarkedets Tillægspensions kapital på en

hensigtsmæssig og for medlemmerne tjenlig måde, således at der er betryggende

sikkerhed for, at Arbejdsmarkedets Tillægspension til enhver tid kan opfylde

sine forpligtelser. Ved midlernes anbringelse skal der tilstræbes en

opretholdelse af midlernes realværdi.

§ 26 a.

I henhold til bestemmelserne i

dette kapitel opgøres aktiverne efter følgende regler:

1)

Aktiverne opgøres og

reguleres løbende i overensstemmelse med de principper, der finder anvendelse

ved Arbejdsmarkedets Tillægspensions aflæggelse af årsrapport.

2)

Der skal foretages

fradrag for en eventuel behæftet del, og udlån kan kun indgå til en værdi,

der

fremkommer efter fradrag af forpligtelser, der kan modregnes over for

låntager.

3)

Har Arbejdsmarkedets

Tillægspension indgået finansielle kontrakter, der reducerer risikoen for, at

aktiverne ikke kan dække forpligtelserne, medregnes værdien af sådanne

kontrakter i aktivernes værdi.

4)

Tilgodehavende

uforfaldne renter af værdipapirer omfattet af § 26 b, stk. 1, nr.

1-4, 6, 8 og 10-12, medregnes i værdipapirernes værdi.

§ 26 b.

Midlerne skal anbringes i

følgende kategorier af aktiver:

1)

Obligationer eller

gældsbreve udstedt eller garanteret af regeringer eller regionale myndigheder

i

zone A.

2)

Børsnoterede

obligationer udstedt af internationale organisationer, der som medlem har

mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union.

3)

Realkreditobligationer

samt andre obligationer udstedt i et land inden for Den Europæiske Union

eller

et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område,

der

frembyder tilsvarende sikkerhed.

4)

Tilgodehavender, dog

ikke tilgodehavender, der er efterstillet andre kreditorer, hos

kreditinstitutter

og forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A,

samt andre tilgodehavender garanteret af kreditinstitutter eller

forsikringsselskaber

under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A.

5)

Grunde,

boligejendomme, kontor- og forretningsejendomme samt andre ejendomme, hvis

værdi er uafhængig af en særlig erhvervsudnyttelse.

6)

Lån sikret ved

tinglyst panteret i ejendomme, som er omfattet af nr. 5, for et beløb op til

80

pct. af den seneste ejendomsvurdering for boligejendomme og 60 pct. for

øvrige

ejendomme.

7)

Andele af

investeringsinstitutter omfattet af fællesskabsretlige regler og andele i

placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og

investeringsinstitutforeninger

samt i fåmandsforeninger eller afdelinger heraf, der i vedtægterne har

bestemmelser om risikospredning, der svarer til dem, der gælder for

investeringsforeninger, placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger eller

investeringsinstitutforeninger,

jf. lov om investeringsforeninger og specialforeninger og andre kollektive

investeringsforeninger m.v.

8)

Andre obligationer og

lån noteret på en fondsbørs i lande omfattet af zone A.

9)

Kapitalandele noteret

på en fondsbørs i lande omfattet af zone A.

10)

Ejendomme, der ikke er

omfattet af nr. 5, samt lån sikret ved tinglyst panteret i ejendomme, der

ikke

er omfattet af nr. 6.

11)

Kapitalandele og andre

værdipapirer, der er noteret på en fondsbørs i lande uden for zone A.

12)

Unoterede

kapitalandele, herunder kapitalandele, der omsættes på en autoriseret

markedsplads, jf. § 40, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.,

eller

et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt

arbejdende

og åbent for offentligheden, samt andre lån og værdipapirer, som ikke

omfattes

af nr. 1-11.

Stk. 2.

Midlerne kan anvendes til lån

til arbejdsgivere, der har indbetalt bidrag til Arbejdsmarkedets

Tillægspension, dog ikke ud over 50 pct. af det indbetalte bidrag og aldrig

under

500,00 kr. Lånene ydes gennem pengeinstitutter til den for disse institutter

sædvanlige udlånsrente, og pengeinstitutterne er ansvarlige over for

Arbejdsmarkedets Tillægspension for lånets tilbagebetaling.

Stk. 3.

Midlerne kan placeres i

dattervirksomheder, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og som

har til formål at tilbyde administrative ydelser bortset fra

formueforvaltning

til pensionskasser og tilsvarende ordninger i livsforsikringsselskaber, der

er

omfattet af lov om finansiel virksomhed eller ordninger efter lov om

Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Selskabet kan endvidere tilbyde administrative

ydelser til pensionsordninger, myndigheder og andre udbydere af

alderdomssikring,

efterløn og lign., herunder til sammenslutninger af sådanne, med henblik på

information til medlemmer, kunder m.v. Et eventuelt salg af ydelser fra

Arbejdsmarkedets Tillægspension til et sådant selskab skal ske efter reglerne

i

§ 23, stk. 4.

Stk. 4.

Midlerne

kan placeres i et datterselskab, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer

fuldt

ud, og som har til formål at levere administrative ydelser til ordninger om

udligning af arbejdsgivernes udgifter i forbindelse med barsel. Et eventuelt

salg af ydelser fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til et sådant selskab

skal

ske efter reglerne i § 23, stk. 4.

Stk. 5.

Midlerne kan placeres i

dattervirksomheder, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og som

har til formål at drive finansiel virksomhed omfattet af lov om finansiel

virksomhed, bortset fra pengeinstitut-, realkreditinstitut- og

forsikringsvirksomhed.

Stk. 6.

Hvis Arbejdsmarkedets

Tillægspension har en dattervirksomhed, hvis aktivitet er begrænset til at

foretage og forvalte investeringer omfattet af stk. 1, kan

dattervirksomhedens aktiver inden for værdien af kapitalandele i og

eventuelle

lån til dattervirksomheden behandles som aktiver efter stk. 1. Er

dattervirksomheden ikke helejet, indgår dets aktiver til en forholdsmæssig

værdi svarende til den ejede andel af egenkapitalen.

§ 26 c.

Arbejdsmarkedets Tillægspensions

anbringelse af midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at

Arbejdsmarkedets Tillægspension alene eller sammen med Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring

eller sammen med dattervirksomheder, som de ejer, kan udøve bestemmende

indflydelse

på virksomheden, medmindre andet følger af stk. 2 eller 3.

Stk. 2.

Stk. 1 gælder ikke ved

anbringelse af midler i dattervirksomheder efter § 26 b, stk. 3-6.

Stk. 3.

Arbejdsmarkedets Tillægspension

kan midlertidigt drive anden virksomhed til sikring eller afvikling af forud

indgåede engagementer eller med henblik på medvirken ved omstrukturering af

erhvervsvirksomheder. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal underrette

Finanstilsynet herom.

§ 26 d.

Følgende grænser gælder for

anbringelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver:

1)

Aktiver omfattet af

§ 26 b, stk. 1, nr. 7-12, må samlet højst udgøre 70 pct.

2)

Aktiver omfattet af

§ 26 b, stk. 1, nr. 12, må samlet højst udgøre 20 pct., jf. dog

stk. 2.

3)

Aktiver omfattet af

§ 26 b, stk. 1, nr. 11, må samlet højst udgøre 10 pct.

4)

Lån omfattet af

§ 26 b, stk. 1, nr. 12, må samlet højst udgøre 2 pct.

5)

Aktiver omfattet af

§ 26 b, stk. 1, nr. 4, 6-9, 11 og 12, udstedt eller garanteret af

penge- og realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, afdelinger af

investeringsinstitutter,

som er godkendt i medfør af Rådets direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet),

samt

placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger

og

fåmandsforeninger, der for hver virksomhed og afdeling af en forening udgør

mere

end 5 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver, må samlet højst

udgøre

40 pct.

Stk. 2.

Andre lån og værdipapirer

omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 12, som ikke handles på en

autoriseret

markedsplads eller på et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt,

regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden, må højst udgøre 10 pct.

af

Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver.

§ 26 e.

Følgende grænser i forhold til

Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver er gældende for medregning af

aktiver,

der udgør en risiko på en enkelt virksomhed eller en gruppe af indbyrdes

forbundne virksomheder:

1)

Aktiver omfattet af

§ 26 b, stk. 1, nr. 3, må højst udgøre 40 pct.

2)

Aktiver omfattet af

§ 26 b, stk. 1, nr. 4, må højst udgøre 10 pct.

3)

Aktiver omfattet af

§ 26 b, stk. 1, nr. 7, må højst udgøre 10 pct., jf. dog

stk. 2.

4)

Aktiver omfattet af

§ 26 b, stk. 1, nr. 5, 6 og 8-12, må højst udgøre 5 pct., jf. dog

stk. 3.

5)

Aktiver omfattet af

§ 26 b, stk. 1, nr. 6, 8, 9, 11 og 12, må højst udgøre 3 pct., jf.

dog stk. 4.

6)

Lån omfattet af

§ 26 b, stk. 1, nr. 12, må højst udgøre 1 pct.

Stk. 2.

Hvis en afdeling af et

investeringsinstitut, som er godkendt i medfør af Rådets direktiv 85/611/EØF

(UCITS-direktivet), eller af en placeringsforening, jf. § 26 b,

stk. 1,

nr. 7, efter sine vedtægter alene kan investere i aktiver omfattet af

§ 26

b, stk. 1, nr. 1-3, kan investeringen tillige henføres til § 26 b,

stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 3.

Ved kapitalandele i og lån ydet

til en virksomhed, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer i aktiver

omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 5 og 10, finder grænsen nævnt i

stk. 1, nr. 4, anvendelse på engagementet med virksomheden.

Stk. 4.

Grænsen i stk. 1, nr. 5,

udgør 2 pct., hvis virksomheden ikke er hjemmehørende eller børsnoteret i et

land

omfattet af zone A eller virksomhedens egenkapital ikke overstiger 250 mio.

kr.

Stk. 5.

Stk. 1, nr. 5, og

stk. 3 finder ikke anvendelse på investeringer i en dattervirksomhed,

der

er omfattet af § 26 b, stk. 3-6, eller på investeringer i

virksomheder, hvis aktivitet efter vedtægterne er begrænset til at foretage

investeringer i aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 1-3. I

sidstnævnte tilfælde kan investeringen i forhold til bestemmelserne i

stk. 1, nr. 4-6, og stk. 2 samt § 26 d, stk. 1, nr. 1, 2

og

4, henføres til § 26 b, stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 6.

Bestyrelsen fastsætter nærmere

bestemmelser om Arbejdsmarkedets Tillægspensions valutakurs- og

renterisikoeksponering.

§ 26 f.

Finanstilsynet kan for en

tidsbegrænset periode dispensere fra § 26 b og § 26 e, stk. 1,

nr. 2-6, og stk. 2-5.

§ 26 g.

Finanstilsynet fastsætter nærmere

regler for afgrænsning af værdipapirer, der omfattes af flere af de i

§ 26 b, stk. 1, nævnte aktivgrupper.

Kapitel 9

Tilsyn

§ 27.

Finanstilsynet påser

overholdelsen af § 23, stk. 6, og §§ 23 b og 24 a-24 d samt

kapitlerne 6,

7 a

og

8 i denne lov.

Stk. 2.

Det Finansielle Virksomhedsråd

indgår i tilsynet efter stk. 1 inden for rådets kompetenceområde, jf.

lov

om finansiel virksomhed § 345, stk. 2.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan give

Arbejdsmarkedets Tillægspension påbud om inden for en fastsat frist at

foretage

de foranstaltninger, som Finanstilsynet skønner nødvendige med henblik på at

sikre overholdelsen af de i stk. 1 nævnte kapitler og bestemmelser i

denne

lov.

Stk. 4.

Finanstilsynet kan påbyde

Arbejdsmarkedets Tillægspension inden for en af tilsynet fastsat frist at

afsætte en direktør, der er omfattet af § 23 a, stk. 2.

Stk. 5.

Samtidig med afgivelse af påbud

i medfør af stk. 3 og 4 afgiver Finanstilsynet indberetning herom til

beskæftigelsesministeren.

§ 27 a.

Finanstilsynet skal undersøge de

af Arbejdsmarkedets Tillægspensions forhold, som Finanstilsynet fører tilsyn

med, jf. § 27, stk. 1, herunder ved gennemgang af løbende

indberetninger og ved inspektioner.

Stk. 2.

Efter inspektion i Arbejdsmarkedets

Tillægspension skal der afholdes et møde med deltagelse af Arbejdsmarkedets

Tillægspensions bestyrelse, direktøren, den ansvarshavende aktuar, de

eksterne

revisorer og den interne revisionschef, medmindre inspektionen alene vedrører

afgrænsede aktivitetsområder i virksomheden. På mødet skal Finanstilsynet

meddele sine konklusioner vedrørende inspektionen.

Stk. 3.

Væsentlige konklusioner skal

efter et inspektionsbesøg fremsendes i form af en skriftlig rapport til

virksomhedens bestyrelse, direktør, den ansvarshavende aktuar, de eksterne

revisorer og den interne revisionschef. Disse skal ved underskrift på

rapporten

bekræfte at være gjort bekendt med denne, hvorefter den tilbagesendes til

Finanstilsynet.

Stk. 4.

Samtidig med fremsendelse af rapporten

til ledelsen sender Finanstilsynet rapporten til beskæftigelsesministeren.

§ 27 b.

Arbejdsmarkedets Tillægspension

skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets

virksomhed.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan til enhver

tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til Arbejdsmarkedets

Tillægspension med henblik på indhentelse af oplysninger, herunder ved

inspektioner.

Stk. 3.

I det omfang det er nødvendigt

for bedømmelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions økonomiske stilling, kan

Finanstilsynet indhente oplysninger og til enhver tid mod behørig

legitimation

uden retskendelse få adgang til de virksomheder, med hvilke Arbejdsmarkedets

Tillægspension har særlig direkte eller indirekte forbindelse.

Stk. 4.

Finanstilsynet kan kræve alle

oplysninger, herunder regnskaber og regnskabsmateriale, udskrift af bøger,

andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige

for Finanstilsynets virksomhed.

§ 27 c.

Finanstilsynet afgiver til

beskæftigelsesministeren en årlig beretning om tilsynet med Arbejdsmarkedets

Tillægspension og en særskilt beretning baseret på en gennemgang af den

ansvarshavende

aktuars beretning om den aktuarmæssige status i Arbejdsmarkedets

Tillægspension, jf. § 24 a, stk. 5. Arbejdsmarkedets Tillægspension

underrettes om beretningens indhold.

§ 27 d.

Arbejdsmarkedets Tillægspension

betaler afgift til Finanstilsynet. Afgiften fastsættes efter kapitel 22 i lov

om finansiel virksomhed.

§ 27 e.

Afgørelser truffet af

Finanstilsynet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør af loven

kan af den, som afgørelsen retter sig til, indbringes for Erhvervsankenævnet

senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

§ 27 f.

§ 354 i lov om finansiel

virksomhed om Finanstilsynets tavshedspligt finder med de nødvendige

tilpasninger anvendelse på denne lov.

Stk. 2.

Ved fastlæggelse af, hvem der er

part efter denne lov, finder § 355 i lov om finansiel virksomhed

anvendelse med de nødvendige tilpasninger. Partsstatus og partsbeføjelser

efter

lov om finansiel virksomhed § 355 er efter denne lov begrænset til

forhold, hvor tilsynets afgørelse træffes efter den 1. juli 2004.

Kapitel 10

Ankenævn

§ 28.

Arbejdsmarkedets Tillægspensions

afgørelser i henhold til denne lov om

1)

medlemskab,

2)

bidrag, herunder om

beregning og opkrævning, eller

3)

pension kan – bortset

fra beslutninger, der er truffet i henhold til § 15, stk. 1, samt

beslutninger omfattet af kapitel 6 – inden for en frist på 4 uger fra

den dag,

hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for et ankenævn.

Stk. 2.

Ankenævnet

kan til brug for sin vurdering af sagerne indhente uafhængig sagkyndig

bistand.

Stk. 3.

Ankenævnet består af 5

medlemmer, der tillige med en suppleant for hvert medlem udnævnes af

beskæftigelsesministeren for en periode af 3 år. For tre medlemmers

vedkommende

sker udnævnelsen efter indstilling af henholdsvis Højesterets præsident,

Sø

-

og Handelsrettens præsident og Arbejdsretten og for to medlemmers vedkommende

efter indstilling af henholdsvis arbejdsgiverrepræsentanterne og

lønmodtagerrepræsentanterne i repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

Stk. 4.

Ankenævnet fastsætter selv sin

forretningsorden.

Kapitel 11

Forskellige bestemmelser

§ 29.

Krav på ydelser efter denne lov,

bortset fra udbetalinger som nævnt i § 17 i, stk. 2, 2. og 3. pkt.,

kan ikke gøres til genstand for arrest, eksekution eller anden

retsforfølgning.

Retshandler, der afsluttes af den berettigede med hensyn til disse krav, er

ugyldige.

§ 30.

Enhver, der beskæftiger en eller

flere lønmodtagere, der er omfattet af denne lov, skal foretage indberetning

herom

efter de nærmere regler, som beskæftigelsesministeren måtte fastsætte efter

indstilling af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2.

Offentlige myndigheder,

forsikringsselskaber, der tegner arbejdsskadeforsikringer,

arbejdsløshedskasser

samt arbejdsgivere, lønmodtagere og faglige organisationer skal på begæring

overlade Arbejdsmarkedets Tillægspension og ankenævnet enhver oplysning, som

er

af betydning for afgørelsen af pensionsspørgsmål i henhold til denne lov.

Stk. 3.

Arbejdsmarkedets Tillægspension kan til brug for administrationen af denne

lov

få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. lov om et

indkomstregister § 7.

Stk. 4.

Stk. 3

omfatter alle de oplysninger, der er nødvendige til brug for beregning,

opkrævning og godskrivning af ATP-bidrag, til udbetaling af pension og

dødsfaldsydelser samt opgaver i kontroløjemed m.v. Der kan herunder ske

samkøring og sammenstilling af oplysninger for at kontrollere, at indbetaling

af bidrag og udbetaling af ydelser sker i henhold til loven og regler, der er

udstedt i medfør af loven.

§ 31.

(Ophævet)

§ 32.

Med bøde eller hæfte straffes,

hvis strengere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning, den, der som

medlem af bestyrelse eller repræsentantskab eller som direktør, aktuar eller

revisor for Arbejdsmarkedets Tillægspension

a)

undlader at opfylde

de pligter, der påhviler ham efter loven,

b)

giver urigtige eller

vildledende oplysninger til beskæftigelsesministeren, Finanstilsynet eller

andre offentlige myndigheder eller til ledelsen om forhold, der vedrører

Arbejdsmarkedets Tillægspension,

c)

gør sig skyldig i

grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed, der kan medføre

tab

for Arbejdsmarkedets Tillægspension eller medlemmerne.

Stk. 2.

De i stk. 1 nævnte personer

samt ansatte i Arbejdsmarkedets Tillægspension er under ansvar efter

borgerlig

straffelov § 152, jf. § 152 e, forpligtet til over for uvedkommende

at hemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om.

§ 32 a.

Overtrædelse af § 23, stk.

3, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, § 25 l og § 25 r straffes med bøde

eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den

øvrige lovgivning. Overtrædelse af bestemmelserne i § 23 b, stk. 1,

nr. 1-4, §§ 24 b og 24 c, § 24 d, stk. 1, stk. 2, 1.

pkt.,

stk. 3, 7 og 8, § 25 a, stk. 1, 1. pkt., § 25 c,

stk. 1 og 2, og stk. 3, 1. pkt., §§ 25 d og 25 e, § 25 f,

stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 25 g, 25

h,

25 i og 25 j, § 25 k, 1. pkt., § 25 o, § 25 p, stk. 2 og

5,

og § 27 a, stk. 3, 2. pkt., straffes med bøde. Med bøde straffes

Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke

efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 27, stk. 3 og 4.

Stk. 2.

I regler udstedt i medfør af

loven kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i

reglerne.

Stk. 3.

Forældelsesfristen for

overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør af loven er

5

år.

§ 33.

Med bøde straffes

a)

den arbejdsgiver, der

undlader i rette tid at foretage indberetning som nævnt i § 30,

stk. 1, eller undlader rettidigt at indbetale det samlede bidrag for et

hos ham beskæftiget medlem af Arbejdsmarkedets Tillægspension,

b)

den, der undlader at

efterkomme en begæring fra Arbejdsmarkedets Tillægspension eller ankenævnet

om

oplysninger i medfør af § 30, stk. 2, eller som giver

Arbejdsmarkedets Tillægspension eller ankenævnet urigtige eller vildledende

oplysninger om forhold af betydning for afgørelser i henhold til loven.

Stk. 2.

Er forholdet begået med forsæt

til at unddrage Arbejdsmarkedets Tillægspension bidrag, eller foreligger der

i

øvrigt særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til hæfte eller

fængsel

indtil 2 år.

Stk. 3.

Sagerne behandles som politisager.

Angår sigtelsen forhold af den i stk. 2 nævnte art, finder de i lov om

rettens pleje, kapitlerne 68, 69, 71 og 72 omhandlede retsmidler anvendelse i

samme omfang som i sager, som det efter de almindelige regler tilkommer

statsadvokaten at forfølge.

§ 34.

I forskrifter, der udfærdiges af

beskæftigelsesministeren med hjemmel i loven, kan der fastsættes straf af

bøde

for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

§ 35.

Der kan pålægges selskaber m.v.

(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 36.

Indsigelser mod størrelsen af de

for et medlem konterede bidrag kan ikke fremsættes, når der er forløbet 3 år

efter modtagelsen af kontoudskrift fra Arbejdsmarkedets Tillægspension

vedrørende bidraget. I andre tilfælde kan indsigelse ikke fremsættes, når der

er forløbet 5 år fra det tidspunkt, hvor et eventuelt bidrag skulle have

været

indbetalt til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2.

Såfremt tilkendt tillægspension

ikke er hævet i et sammenhængende tidsrum af 3 år, bortfalder den del af

tillægspensionen, som har stået uhævet i mere end 3 år. Bestyrelsen for

Arbejdsmarkedets

Tillægspension kan dog fravige denne bestemmelse i det enkelte tilfælde.

§ 37.

Ydelser i henhold til denne lov

medtages ikke ved beregningen af de indtægter, der lægges til grund ved

fastsættelsen

af grundbeløbet for folkepension.

§ 38.

Denne lov gælder ikke for

Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Danske lønmodtagere, der ikke er

hjemmehørende på Færøerne, og som er beskæftiget på Færøerne for den danske

stat eller for virksomheder og institutioner, der har sæde eller styrelse i

den

øvrige del af riget, er omfattet af loven, for så vidt de i øvrigt opfylder

betingelser for medlemskab.

Stk. 3.

Lønmodtagere, der ikke er

hjemmehørende i Grønland, og som beskæftiges i Grønland for den danske stat

eller for danske virksomheder og institutioner, er omfattet af loven, for så

vidt de i øvrigt opfylder dennes betingelser for medlemskab af

Arbejdsmarkedets

Tillægspension. Tilsvarende regler gælder for danske lønmodtagere, der ikke

er

hjemmehørende i Grønland, og som beskæftiges for udenlandske virksomheder og

institutioner i Grønland.

Kapitel 12

Ikrafttræden

§ 39.

Der tilbageholdes i løn og svares

arbejdsgiverbidrag af løn, der indtjenes fra og med begyndelsen af den

lønningsuge,

i hvilken den 1. april 1964 falder, for månedslønnede dog fra og med den 1.

april 1964.

§ 40.

Personer, født i marts måned

1898, oppebærer tillægspension i overensstemmelse med reglerne i denne lov

fra

1. april 1965 at regne, uanset bestemmelserne i § 5, stk. 1, og

§ 9, stk. 1, for så vidt de opfylder betingelserne i § 8 for

opnåelse af pensionsanciennitet.

§ 41.

Udbetaling af tillægspension

begynder den 1. april 1965.

§ 42.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter efter høring af repræsentantskabet regler for afgangsordenen for

arbejdsgiver- og lønmodtagerrepræsentanterne.

§ 43.

(Overgangsbestemmelse, udeladt)

§ 44.

Denne lov træder i kraft straks.

Lov nr. 1057 af 20. december 1995 indeholder i

§ 10

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 10

Loven træder i kraft den 1. januar 1997. Dog træder

§ 1, nr. 4, i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2.

De i § 2, nr. 1, § 3,

nr. 1, og § 5, nr. 1, anførte bidrag udgør i 1997 150 pct. af det i

§ 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte

bidrag.

Stk. 3.

De i § 4, nr. 1, § 8,

nr. 1, og § 9, nr. 2, anførte bidrag udgør i 1997 50 pct. af det i

§ 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte

bidrag.

Lov nr. 1071 af 20. december 1995 indeholder i

§ 37

følgende bestemmelse:

§ 37

Tidspunktet for lovens eller dele af lovens

ikrafttræden fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren,3)

for så

vidt angår § 42 efter drøftelse med skatteministeren.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

---

Stk. 4.

---

Stk. 5.

---

Lov nr. 475 af 10. juni 1997 som ændret ved

§ 5 i

lov nr. 414 af 26. juni 1998 og § 2 i lov nr. 1051 af 23. december 1998

indeholder i § 9 følgende bestemmelser:

§ 9

Loven træder i kraft den 1. januar 1998. - - -

§ 3, nr. 1-4, 7-12, 14 og 17, træder dog i kraft dagen efter

bekendtgørelsen

i Lovtidende.

Stk. 2.

Senest den 1. marts 1998 skal

bestyrelsen have udarbejdet interne retningslinjer ifølge - - - § 24 c,

stk. 2, og § 24 e, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 8, nr. 1.

Stk. 3.

Bestemmelserne i - - - § 24

d, stk. 3, 2. pkt., § 24 e, stk. 2, § 24 f, § 24 i,

stk. 3, 2. pkt., og § 25 b, stk. 9, i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 8, nr. 1 og 2, finder

anvendelse

på regnskabsår, der begynder den 1. januar 1998 eller senere.

Stk. 4.

Direktører, vicedirektører,

underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og

vicerevisionschefer, der ved lovens ikrafttræden ejer eller driver en

virksomhed i strid med - - - § 24 h i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension,

som affattet ved denne lovs § 8, nr. 1, kan uanset disse bestemmelser

fortsætte hermed.

Stk. 5.

- - -

Stk. 6.

- - -

Stk. 7.

Uanset reglerne i denne lov kan

direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt

filialbestyrere

i finansielle institutter omfattet af denne lov varetage bestyrelseshverv i

Danmarks Skibskreditfond, Dansk Eksportfinansiering, Dansk Landbrugs

Realkreditfond, Dansk Udviklingsfinansiering A/S, Finansieringsinstituttet

for

Hoteller m.v., Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S,

Foreningen Norden, Landsbankernes Reallånefond, Totalkredit Realkreditfond,

Grønlandsbanken A/S, Kongeriget Danmarks Fiskeribank og Bornholms

Erhvervsfond.

Stk. 8.

- - -

Stk. 9.

Engagementer og

sikkerhedsstillelser, der den 1. januar 1998 lovligt var indgået mellem den

valgte revision eller en intern revisions- eller vicerevisionschef eller

ansatte i Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond og

de i §§ 1-5, 7 og 8 omhandlede institutter og selskaber, kan fortsætte

til

den oprindeligt aftalte udløbsdato.

Stk. 10.

- - -

Stk. 11.

- - -

Stk. 12.

- - -

Lov nr. 803 af 24. oktober 1997 som ændret ved

§ 5

i lov nr. 1081 af 29. december 1997 indeholder i § 15 følgende

bestemmelser:

§ 15

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende,

4)

§ 8

dog først den 1. juli 1998.

Stk. 2.

For personer omfattet af

bidragspligten efter lov om arbejdsmarkedsfonde § 7, stk. 1, litra

a

og b samt litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11,

stk. 1, opkræves der midlertidig pensionsopsparing efter § 17 b,

stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved denne

lovs § 1, nr. 1, af løn, vederlag m.v., der udbetales fra og med den 1.

januar 1998, samt af løn, vederlag m.v., der udbetales før den 1. januar

1998,

i det omfang lønnen m.v. ved indeholdelse af foreløbig skat efter

kildeskatteloven henregnes til en periode efter den 31. december 1997.

Stk. 3.

For personer omfattet af

bidragspligten efter lov om arbejdsmarkedsfonde § 7, stk. 1, litra

c,

jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 8, og § 7,

stk. 3, opkræves der midlertidig pensionsopsparing efter § 17 b,

stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved denne

lovs § 1, nr. 1, for indkomståret 1998. For personer, hvis indkomstår

1998

er startet før den 1. november 1997, udgør pensionsopsparingen dog kun 1/12

af

den for indkomståret 1998 beregnede pensionsopsparing for hver måned fra den

1.

november 1997 at regne og indtil indkomstårets udløb.

Stk. 4.

For personer omfattet af denne

lovs §§ 2-4 opkræves der midlertidig pensionsopsparing efter § 17

b,

stk. 4, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved denne

lovs § 1, nr. 1, af ydelser fra arbejdsløshedskasserne, der udbetales i

perioden fra og med den 5. januar 1998 til og med den 31. december 1998.

Lov nr. 980 af 17. december 1997 indeholder i

§ 42

følgende bestemmelser:

§ 42

Loven træder i kraft den 1. juli 1998 - - -.

Stk. 2.

- - -

Stk. 3.

- - -

Stk. 4.

- - -

Stk. 5.

- - -

Lov nr. 424 af 26. juni 1998 indeholder i § 9

følgende bestemmelse:

§ 9

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

5)

Stk. 2.

---

Stk. 3.

---

Stk. 4.

---

Lov nr. 468 af 1. juli 1998 indeholder i § 13

følgende bestemmelser:

§ 13

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

6)

Dog træder §§ 2-7 først i

kraft den 1. januar 1999.

Stk. 2.

Loven har virkning for

opkrævning af særlig pensionsopsparing fra og med indkomståret 1999, jf.

stk. 3 og 4. § 1, nr. 2-4, § 8 og § 11 har virkning for

opkrævning af midlertidig pensionsopsparing fra og med indkomståret 1998.

§ 1, nr. 1, og § 12, nr. 1, har virkning for indbetalinger til

Arbejdsmarkedets Tillægspension foretaget efter den 31. juli 1998.

Stk. 3.

For personer omfattet af bidragspligten

efter lov om arbejdsmarkedsfonde § 7, stk. 1, litra a og b samt

litra

c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 1, opkræves

der

særlig pensionsopsparing efter § 17 f, stk. 1, og § 17 f,

stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som affattet

ved

denne lovs § 1, nr. 6, af løn, vederlag m.v., der udbetales fra og med

den

1. januar 1999, samt af løn, vederlag m.v., der udbetales før den 1. januar

1999, i det omfang lønnen m.v. ved indeholdelse af foreløbig skat efter

kildeskatteloven henregnes til en periode efter den 31. december 1998.

Stk. 4.

For personer omfattet af

bidragspligten efter lov om arbejdsmarkedsfonde § 7, stk. 1, litra

c,

jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 8, og § 7,

stk. 3, opkræves der særlig pensionsopsparing efter § 17 f,

stk. 1, og § 17 f, stk. 2, 2. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, fra og med

indkomståret 1999. For personer, hvis indkomstår 1999 er startet før den 1.

august 1998, udgør pensionsopsparingen dog kun 1/12 af den for indkomståret

1999 beregnede pensionsopsparing for hver måned fra den 1. august 1998 at

regne

og indtil indkomstårets udløb.

Lov nr. 490 af 1. juli 1998 indeholder i § 6

og

§ 7 følgende bestemmelse:

§ 6

Loven træder i kraft den 1. august 1998 og har

regnskabsmæssig virkning fra og med regnskabsåret 1998.

Lov nr. 1033 af 23. december 1998 indeholder i

§ 5

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende

7)

og

har virkning fra den 1. januar 2000,---

Stk. 2.

---

Lov nr. 1055 af 23. december 1998 indeholder i

§ 5

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Loven træder i kraft den 1. januar 1999.

Lov nr. 278 af 12. maj 1999 indeholder i § 3

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 1999.

Lov nr. 288 af 12. maj 1999 indeholder i § 17

følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 17

Loven træder i kraft den 1. juli 1999, jf. dog

stk. 2-5.

Stk. 2.

§ 1, nr. 20, --- træder i

kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

8)

Stk. 3.

---

Stk. 4.

---

Stk. 5.

---

Lov nr. 1077 af 29. december 1999 indeholder i

§ 2

følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af

beskæftigelsesministeren.

9)

Stk. 2.

---

Stk. 3.

---

Lov nr. 1082 af 29. december 1999 indeholder i

§ 3

og § 4 følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2000. - - -

§ 4

Aftaler om puljejob, der er indgået mellem den ledige

og arbejdsformidlingen inden den 1. januar 2000, kan dog gennemføres efter de

hidtil gældende regler.

Lov nr. 335 af 17. maj 2000 indeholder i § 3

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

10)

Stk. 2.

---

Lov nr. 390 af 30. maj 2000 indeholder i § 5

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Loven træder i kraft den 1. juni 2000.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

---

Stk. 4.

---

Lov nr. 397 af 31. maj 2000 indeholder i § 3

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 2000.

Lov nr. 458 af 31. maj 2000 indeholder i § 6

følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 6

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

11)

Stk. 2.

§§ 1 og 2, § 3, nr. 1

og 2, og § 4 har virkning fra og med indkomståret 2001.---

Stk. 3.

---

Stk. 4.

---

Lov nr. 459 af 31. maj 2000 indeholder i § 9

følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 9

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

12)

Stk. 2.

§ 1, § 2, § 3,

nr. 1 og 2, § 4, § 5 og § 6, nr. 1-3, har virkning fra og med

indkomståret 2001.

Stk. 3.

---

Stk. 4.

---

Stk. 5.

---

Lov nr. 1248 af 20. december 2000 indeholder i

§ 3

følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

---

Stk. 4.

---

Stk. 5.

---

Lov nr. 1253 af 20. december 2000 indeholder i

§ 11

følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 11

Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Stk. 2.

De hidtidige regler i lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension og i lov om en arbejdsmarkedsfond om

godtgørelse

ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse finder fortsat anvendelse for

godtgørelse omfattet af § 68, stk. 4, i lov nr. 399 af 31. maj 2000

om arbejdsmarkedsuddannelser.

Stk. 3.

---

Stk. 4.

---

Lov nr. 1329 af 20. december 2000 indeholder i

§ 6

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Lov nr. 284 af 25. april 2001 indeholder i

§ 8

følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 8

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli

2001, jf. dog stk. --,-- og 8.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

---

Stk. 4.

---

Stk. 5.

---

Stk. 6.

---

Stk. 7.

---

Stk. 8.

§ 3, nr. 2,

13)

træder i kraft den 1. januar 2003.

Lov nr. 332 af 16. maj 2001 indeholder i § 2

følgende bestemmelser:

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1.

januar 2002. § 1, nr. 14, har dog virkning fra den 1. januar 2001.

Stk. 2.

Kun samlivsperioder fra den 1.

januar 2002 medregnes i samlivskravet på 2 år efter § 14 b, stk. 2,

som indsat ved § 1, nr. 12.

Stk. 3.

Kun medlemskab og bidrag, der

vedrører tiden fra den 1. januar 2002, medregnes i karensperioderne på 2 år

efter § 14 b, stk. 3, og § 14 e, stk. 3, som indsat ved

§ 1, nr. 12.

Stk. 4.

Bidrag, der vedrører tiden fra

den 1. januar 2002, kan ikke danne baggrund for beregning af ydelser efter

§§ 11 og

11 a.

Stk. 5.

Medlemmer, der er fyldt 65 år

den 1. januar 2002, er ikke omfattet af lovens § 1, nr. 12 og 13.

Lov nr. 503 af 7. juni 2001 indeholder i § 6

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli

2001, ---

Stk. 2.

---

Lov nr. 357 af 6. juni 2002 indeholder i § 6

følgende bestemmelser:

§ 6

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 10.

juni 2002, jf. dog stk. 2, og har virkning første gang for godskrivning

af

indbetalte bidrag for indkomståret 2001.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1 og §§ 2-5

træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog stk. 5. Indeståender på den

enkeltes

konto i Den Midlertidige Pensionsopsparing, jf. det hidtil gældende kapitel 5

b, overflyttes pr. 1. januar 2003 til den pågældendes konto i Den Særlige

Pensionsopsparing.

Sammenlægning af kontoen i Den Midlertidige Pensionsopsparing og kontoen i

Den

Særlige Pensionsopsparing, jf. 1. pkt., anses uanset

pensionsbeskatningslovens

§ 30, stk. 1, ikke for at være en disposition, der medfører, at den

videreførte konto i Den Særlige Pensionsopsparing ikke længere opfylder

betingelser i pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Eventuel regulering af

beløb

til Den Midlertidige Pensionsopsparing for indkomståret 1998 sker efter de

hidtil gældende regler, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 4. januar 2001.

Regulering efter 1. januar 2003 sker på pågældendes konto i Den Særlige

Penionsopsparing.

Stk. 3.

Eventuel regulering af beløb til

Den Særlige Pensionsopsparing for indkomstårene 1999 og 2000 sker efter de

hidtil gældende regler, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 4. januar 2001.

Stk. 4.

14)

Af de

beløb, der ikke har kunnet indgå i fordelingen, jf. den hidtil gældende

§ 17 g, stk. 8, ved godskrivningen i 2001, tilbageholder

Arbejdsmarkedets Tillægspension indtil videre 30 mio. kr. til efterregulering

m.v. af konti. Det resterende beløb fordeles mellem kontohaverne.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter nærmere regler om fordeling mellem kontohaverne såvel af dette

resterende beløb som til sin tid af det beløb, som har været reserveret til

regulering m.v.

Stk. 5.

Afgift af engangsbeløb, der

udbetales efter § 14 b, stk. 1, og § 14 e, stk. 1, i lov

om

Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. pensionsbeskatningslovens § 29 B,

nr.

2, som affattet ved denne lovs § 4, nr. 1, har virkning for ydelser til

ægtefæller og samlevere samt børneydelser, der udbetales ved dødsfald, der

indtræffer den 1. januar 2004 eller senere.

Lov nr. 403 af 6. juni 2002 indeholder i § 8

følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 8

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1.

januar 2003, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

§ 4, nr. 1, træder i kraft

dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende

15)

og har virkning

fra den 1. juli 2001.

Lov nr. 428 af 6. juni 2002 indeholder i § 19

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 19

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli

2002, ---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

---

Stk. 4.

---

Lov nr. 434 af 10. juni 2002 indeholder i § 5

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Loven træder i kraft den 1. september 2002.

Lov nr. 1032 af 17. december 2002, som ændrer

lovens

§§ 2 b og 28 samt ophæver lovens kapitel 5a, indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 7

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1.

januar 2003 og har virkning første gang for de kompensationsbeløb, der skulle

have været udbetalt på grundlag af ATP-bidrag, der er modtaget i perioden 23.

februar – 22. maj 2003.

Stk. 2.

ATP’s Ankenævn kan efter de

hidtidige regler behandle sager om beregning og udbetaling af

kompensationsbeløb

efter § 17 a.

Lov nr. 1066 af 17. december 2002, som ændrer

lovens

§ 2 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Loven træder i kraft den 1. januar 2003.

Lov nr. 420 af 10. juni 2003, som ændrer lovens

§ 2

a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli

2003, ---

Stk. 2.

---

Lov nr. 421 af 10. juni

2003,

som ændrer lovens kapitel 5c, 5d, § 23, § 26 a og § 29

indeholder følgende ikrafttrædelsesbetemmelser

16)

:

§ 7

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli

2003, jf. dog stk. 2-7.

Stk. 2.

§ 17 f, stk. 1-5,

stk. 6, 2., 3. og 6. pkt., og stk. 7, § 17 h, stk. 1-3,

§ 17 i, stk. 1, og § 17 j som affattet ved denne lovs

§ 1, nr. 1 og 4, --- træder i kraft den 1. januar 2004. § 17 k,

stk. 1

og 2, § 17 l, stk. 1, 2 og 4, og § 17 n,

stk. 1-4,

som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, --- træder i kraft den 1. januar

2005.

Stk. 3.

§ 17 f, stk. 6, 1.

pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, finder anvendelse for

ændringer af skattemæssige årsopgørelser vedrørende indkomståret 1998, der

gennemføres fra og med den 1. januar 2004. § 17 f, stk. 6, 4. pkt.,

som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, finder anvendelse for ændringer

af

skattemæssige årsopgørelser vedrørende indkomståret 1998 for personer, hvor

dødsfaldet er registreret efter den 1. september 2003.

Stk. 4.

§ 17 f, stk. 6, 1.

pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, har virkning for ændringer

af skattemæssige årsopgørelser vedrørende indkomståret 2001 og senere

indkomstår, der gennemføres fra og med den 1. januar 2004. § 17 f,

stk. 6, 4. og 5. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, har

virkning for restancer og ændringer af skattemæssige årsopgørelser vedrørende

indkomståret 2001 og senere indkomstår for personer, hvor dødsfaldet er

registreret efter den 1. september 2003.

Stk. 5.

§ 17 g, stk. 1 og 2,

som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, har virkning første gang for

godskrivning

af indbetalte bidrag for indkomståret 2003. For perioden frem til 30. juni

2003

fastsætter Arbejdsmarkedets Tillægspension forrentningen af opkrævede beløb

vedrørende bidragsåret 2003.

Stk. 6.

§ 17 i, stk. 2 og 3,

som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, har virkning for opkrævet

pensionsopsparing

vedrørende indkomståret 2002 og senere indkomstår for personer, hvor

dødsfaldet

er registreret fra og med den 1. januar 2003.

Stk. 7.

Ændringer i indbetalt

pensionsopsparing, som følger af skattemæssige ansættelsesændringer for

indkomstårene 1999 og 2000, medfører fra den 1. januar 2004 uanset

kontohaverens alder ikke ændring af godskrivningen på særskilte SP-konti, men

tilføres henholdsvis fradrages reguleringspuljen efter § 17 p som

affattet

ved denne lovs § 1, nr. 1.

Stk. 8.

Med ophævelsen af § 6,

stk. 4, i lov nr. 357 af 6. juni 2002, jf. denne lovs § 6,

overføres

tilbageværende midler til reguleringspuljen efter § 17 p som affattet

ved

denne lovs § 1, nr. 1.

Stk. 9.

Arbejdsmarkedets Tillægspensions

omkostninger til etablering af SP-valg og mulighed for flytning af SP-konto

efter henholdsvis § 17 k og § 17 n som affattet ved denne lovs

§ 1, nr. 1, afholdes af kontohaverne i Særlig Pensionsopsparing. Told og

Skats engangsudgifter i forbindelse med etablering af SP-valg og mulighed for

flytning af SP-konto, jf. 1. pkt., afholdes tilsvarende af kontohaverne i

Særlig Pensionsopsparing. Arbejdsmarkedets Tillægspension overfører den 1.

juli

2003 3 mio. kr. til Told og Skat til dækning af engangsudgifterne.

Stk. 10.

For personer, der inden den 1.

juli 1999 er fyldt 60 år, er aldersgrænsen i § 17 f, stk. 2 og 3 og

stk. 6, 3. pkt., og § 17 h, stk. 4, som affattet ved denne

lovs

§ 1, nr. 1, 66 år, i § 17 f, stk. 6, 1. pkt., og stk. 7,

som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, 66½ år og i § 17 f,

stk. 6, 2. pkt., § 17 j, stk. 1, § 17 r, stk. 5, og

§ 17 s, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, 67 år.

Lov nr. 453 af 10. juni 2003, som ændrer lovens

§§ 27 a og 27 d, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 375

Loven træder i kraft den 1. januar 2004, ---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

---

Stk. 4.

---

Stk. 5.

---

Lov nr. 190 af 24. marts 2004, som ændrer lovens

§ 17

f, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1.

april 2004, jf. dog stk. 2 ---.

Stk. 2.

--- § 17 f, stk. 9, 1.

og 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 2 træder i kraft den 1. juli

2005.

Stk. 3.

---

Lov nr. 308 af 4. maj 2004, som ændrer lovens

§ 17

f, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

17)

Stk. 2.

Indeholdelsespligtige

arbejdsgivere, arbejdsløshedskasser, arbejdsformidlingen og kommuner samt

Lønmodtagernes Garantifond skal indstille opkrævningen af særlig

pensionsopsparing med virkning for løn, dagpenge, godtgørelse m.v., der

udbetales fra og med den 1. juni 2004.

Stk. 3.

Tilbagebetaling af opkrævet

særlig pensionsopsparing vedrørende 2004 for personer omfattet af § 17

f,

stk. 1, 1. pkt., sker ved de statslige told- og skattemyndigheders

foranstaltning. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for

tilbagebetalingen.

Stk. 4.

Tilbagebetaling af opkrævet

særlig pensionsopsparing vedrørende 2004 for personer omfattet af § 17

f,

stk. 3, 1. pkt., jf. dog § 17 f, stk. 3, 6. pkt., som affattet

ved denne lovs § 1, nr. 2, sker ved arbejdsløshedskassens,

arbejdsformidlingens

eller kommunens foranstaltning.

Stk. 5.

Tilbagebetaling af opkrævet

særlig pensionsopsparing vedrørende 2004 for personer omfattet af § 17

f,

stk. 3, 3. pkt., sker ved Lønmodtagernes Garantifonds foranstaltning.

Stk. 6.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter efter forhandling med skatteministeren regler for tilbageførsel

fra

Arbejdsmarkedets Tillægspension til Told- og Skattestyrelsen af

acontooverført

bidrag vedrørende 2004.

Stk. 7.

Arbejdsmarkedets Tillægspension

tilbagefører overført opkrævet bidrag vedrørende 2004 for personer omfattet

af

§ 17 f, stk. 3, 1. og 3. pkt., til arbejdsløshedskasser,

arbejdsformidlingen, kommuner og Lønmodtagernes Garantifond.

Stk. 8.

Beskæftigelsesministeren kan

fastsætte nærmere regler om tilbagebetaling og tilbageførsel af de i

stk. 4, 5 og 7 nævnte beløb. Beskæftigelsesministeren fastsætter

endvidere

nærmere regler for fordeling af afkast af midlerne i den særskilte ventepulje

for 2004 efter fradrag af omkostninger afholdt af ventepuljen.

Stk. 9.

Beskæftigelsesministeren kan

fastsætte nærmere regler om, at indkomstafhængige tilskudsordninger ikke

berøres af denne lov.

Lov nr. 365 af 19. maj 2004, som ændrer lovens

§ 17

m, kapitel 6-9, § 32 a samt bilag B, indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 6

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli

2004, jf. dog stk. 2 ---

Stk. 2.

Økonomi- og erhvervsministeren

fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 2, nr. 5,

18)

---

Stk. 3.

---

Lov nr. 468 af 9. juni 2004, som ændrer lovens

§ 17

f, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

19)

Stk. 2.

samt § 3 har virkning for

indkomst erhvervet fra og med den 1. juli 2004.

Stk. 3.

---

Stk. 4.

---

Stk. 5.

---

Lov nr. 1370 af 20. december 2004, som ændrer

lovens § 17

m, § 17 r, § 23, § 26 b, § 26 c og § 28, indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2005.

Lov nr. 1383 af 20. december 2004, som ændrer

lovens § 24

d, § 26 b og § 32 a, indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 17

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2005, ---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

---

Stk. 4.

---

Lov nr. 411 af 1. juni 2005, som ændrer lovens

§ 24

b, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2005.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

---

Stk. 4.

---

Lov nr. 1059 af 9. november 2005, som ændrer lovens

§ 4

a og § 17 f, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende

20) .

Stk. 2.

Ved den

opgørelse af en kommunes eller amtskommunes slutskat for kalenderåret 2006,

der

foretages i henhold til § 16 i lov om kommunal indkomstskat, korrigeres

den opgjorte slutskat for den beregnede virkning for slutskatten af de

ændringer i kommunernes udskrivningsgrundlag for 2006, der er en følge af

denne

lovs § 1, nr. 2.

Stk. 3.

Den

beregnede korrektion af kommunernes slutskat efter stk. 2 fastsættes af

indenrigs- og sundhedsministeren på grundlag af de oplysninger, der

foreligger

pr. 1. maj 2008.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at

indkomstafhængige

tilskudsordninger ikke berøres af denne lov.

Lov nr. 116 af 27. februar 2006, som ændrer lovens

§ 24c,

§ 24 d, § 25 p og § 32 a, indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Loven træder i kraft den 1. marts 2006.

Lov nr. 404 af 8. maj 2006, som ændrer lovens

§ 17

f og § 30, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 23

Stk. 1.

§ 1 træder i kraft den 1.

januar 2007.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

---

Beskæftigelsesministeriet, den 21. juli

2006

Claus Hjort Frederiksen

/C. Tjellesen

Bilag A

Pensionsgrundlaget pr. 1. januar 2002

For hver 100 kr. bidrag, jf. § 8 b, optjenes

følgende pensionsret fra alder 67

fyldt alder

pensionsret v/67 år

fyldt alder

pensionsret v/67 år

16 år

18,30 kr.

42 år

12,17 kr.

17 år

18,02 kr.

43 år

11,96 kr.

18 år

17,75 kr.

44 år

11,76 kr.

19 år

17,48 kr.

45 år

11,56 kr.

20 år

17,21 kr.

46 år

11,35 kr.

21 år

16,95 kr.

47 år

11,15 kr.

22 år

16,69 kr.

48 år

10,95 kr.

23 år

16,43 kr.

49 år

10,75 kr.

24 år

16,18 kr.

50 år

10,55 kr.

25 år

15,93 kr.

51 år

10,35 kr.

26 år

15,69 kr.

52 år

10,15 kr.

27 år

15,44 kr.

53 år

9,95 kr.

28 år

15,21 kr.

54 år

9,75 kr.

29 år

14,97 kr.

55 år

9,54 kr.

30 år

14,74 kr.

56 år

9,34 kr.

31 år

14,51 kr.

57 år

9,13 kr.

32 år

14,29 kr.

58 år

8,93 kr.

33 år

14,06 kr.

59 år

8,72 kr.

34 år

13,84 kr.

60 år

8,51 kr.

35 år

13,63 kr.

61 år

8,29 kr.

36 år

13,41 kr.

62 år

8,07 kr.

37 år

13,20 kr.

63 år

7,84 kr.

38 år

12,99 kr.

64 år

7,61 kr.

39 år

12,78 kr.

65 år

7,38 kr.

40 år

12,58 kr.

66 år

7,14 kr.

41 år

12,37 kr.

67 år

7,15 kr.

Bemærk: Tariffen er baseret på en fælles dødelighed for

mænd og kvinder i forholdet M:K = 50:50

Anvendt rentesats, jf. § 8 b, stk. 2, på 2 pct.

Bilag B

Følgende

lande er omfattet af zone A:

Medlemslandene i EU, andre lande, der er fulde medlemmer af

Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), samt andre

lande,

som har indgået særlige låneoverenskomster med Den Internationale Valutafond

(IMF) og er tilknyttet Den Almindelige Låneoverenskomst. Et land, der som

følge

af manglende betalingsevne omlægger sin udenlandske statsgæld, udelukkes fra

zone A i en periode på 5 år.

Officielle noter

1)

Kapitlet er ophævet pr. 1. januar 2003, jf. lov nr. 1032 af 17. december

2002.

Regulering m.v. af udbetalte beløb følger de hidtidige regler jf.

lovbekendtgørelse nr. 689 af 20. august 2002.

2)

Regulering af beløb til DMP sker efter de hidtil gældende regler, jf.

§ 6,

stk. 2, i lov nr. 357 af 6. juni 2002.

3)

Loven er trådt i kraft den 1. januar 1996, jf. bekendtgørelse nr. 1132 af 20.

december 1995.

4)

Loven er trådt i kraft den 26. oktober 1997.

5)

Loven er trådt i kraft den 28. juli 1998.

6)

Loven er trådt i kraft den 3. juli 1998.

7)

Loven er trådt i kraft den 29. december 1998.

8)

Lovens § 1, nr. 20, er trådt i kraft den 15. maj 1999.

9)

Loven er trådt i kraft den 15. maj 2000, jf. bekendtgørelse nr. 320 af 9. maj

2000.

10)

Loven er trådt i kraft den 19. maj 2000.

11)

Loven er trådt i kraft den 3. juni 2000.

12)

Loven er trådt i kraft den 3. juni 2000.

13)

Lovens § 3, nr. 2, omhandler ATP-lovens § 2 a, stk. 8.

14)

Stykket er ophævet ved lov nr. 421 af 10. juni 2003.

15)

§ 4, nr. 1, som omhandler ATP-lovens § 2 b, stk. 1, nr. 4, er

trådt i kraft den 8. juni 2002.

16)

Loven ophæver tillige § 6, stk. 4 i lov nr. 357 af 6. juni 2002.

17)

Loven er trådt i kraft den 6. maj 2004.

18)

Bestemmelsen var den 12. juli 2004 endnu ikke trådt i kraft.

19)

Loven er trådt i kraft den 11. juni 2004.

20)

Loven blev bekendtgjort i Lovtidende den 10. november 2005.

Lignende dokumenter