Spring til indhold

Retsinformation

Feriegodtgørelse af kompensation for konkurrenceklausul i form af løbende provision

KEN nr 10021 af 28/11/2005Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet8. maj 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Feriegodtgørelse

af kompensation for konkurrenceklausul i form af løbende provision

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Xx har ikke ret til

feriegodtgørelse af godtgørelse for konkurrenceklausul eller beløb, der

træder

i stedet for godtgørelsen.

Begrundelsen er, at

godtgørelse for konkurrenceklausul ikke er vederlag for arbejde.

Ankenævnet finder ikke,

at det er afgørende, at konkurrenceklausulen ikke er trådt i kraft, eller at

godtgørelsen er beregnet på samme måde som provision.

Ankenævnet har lagt

vægt på, at der er tale om godtgørelse for indgåelse af konkurrenceklausulen,

og at godtgørelsen er kompensation for, at Xx i visse situationer skal

undlade

at arbejde.

Ankenævnet har

endvidere lagt vægt på, at lovens § 26 omhandler beregningen af den

feriegodtgørelse,

som arbejdsgiveren skal betale som følge af arbejdstagerens ret til betalt

ferie.

Retten til betalt ferie optjenes efter § 7 ved arbejde i kalenderåret forud

for

ferieåret, og Xx har ikke udført arbejde for yy i den periode, hvor der er

udbetalt godtgørelse for konkurrenceklausul.

Ankenævnet henviser til

ferieloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 407 af 28. maj 2004, § 7 og § 26.

Ankenævnet tiltræder

Læs alt

således Arbejdsdirektoratets afgørelse af 16. november 2004.

På ankenævnets vegne

Sign.

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet

fremstillede sagen på denne måde:

”Direktoratet har den

14. november 2003 fået Deres brev om, hvorvidt Deres ovennævnte klient er

berettiget til feriegodtgørelse af udbetalt provision.

De har oplyst, at han er fratrådt sin stilling den 31. august 1998, men

at han stadig i henhold til § 21 og 22 i hans kontrakt oppebærer provision af

de kunder, som han skaffede i sin ansættelsesperiode hos virksomheden.

I henhold til disse bestemmelser i kontrakten oppebærer xx som

godtgørelse for konkurrenceklausulen provision af de kunder, han har skaffet

i

ansættelsesperioden, så længe kontraktforholdet mellem kunden og virksomheden

består. Hvis konkurrenceklausulen ikke træder i kraft, skal xx uagtet være

berettiget til godtgørelse.

Den 27. februar 2004

har direktoratet sendt en vejledende udtalelse, hvoraf ferielovens

bestemmelser

om optjening af feriepenge fremgår. Direktoratet oplyste endvidere, at det

ikke

umiddelbart var vores opfattelse, at Xx var berettiget til feriepenge af

provision af de kunder, som han skaffede i sin ansættelsesperiode hos

virksomheden.

Den 10. juni 2004

oplyste De, at De ønskede en skriftlig afgørelse i henhold til direktoratets

vejledende udtalelse.

Den 9. juli 2004

oplyste De endvidere, at der var en tvist mellem Deres klient og

arbejdsgiveren, idet Deres klients tidligere arbejdsgiver ikke mente, at

Deres

klient var berettiget til feriepenge af provision optjent efter ansættelsens

ophør.

Den 9. juli 2004 bad vi

yy fremkomme med deres eventuelle bemærkninger til sagen.

Vi har ikke hørt fra

virksomheden.

De har den 14.

september 2004 og den 4. oktober 2004 rykket for svar i sagen.”

Sekretariatet er enig i

fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den

16. november 2004 denne afgørelse:

”Deres klient har ikke

ret til feriepenge af godtgørelse af konkurrenceklausul eller beløb, der

træder

i stedet herfor, der udbetales efter ansættelsens ophør.”

Direktoratet begrundede

afgørelsen således:

”xx har ikke ret til

feriepenge af den godtgørelse for konkurrenceklausul, han i henhold § 21 i

til

hans kontrakt oppebærer efter ansættelsens ophør som provision fra kunder,

som

han skaffede i sin ansættelsesperiode eller for beløb, der træder i stedet

for

godtgørelsen, jf. § 22.

Det følger af 26, stk.

1, i ferieloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 407 af 28. maj 2004, at

arbejdsgiveren betaler feriegodtgørelse og ferietillæg af ethvert

indkomstskattepligtigt lønbeløb og personalegode, for hvilket der ikke

indrømmes

fradrag i indtægten, og som er vederlag for arbejde under ansættelsen.

Lønnen er det vederlag,

som lønmodtageren som følge af ansættelsesforholdet har et retskrav på.

Lønnen skal således

udbetales som vederlag for arbejde i et ansættelsesforhold. Udbetalinger som

vedrører forhold efter ansættelsesforholdets afslutning skal derfor som

udgangspunkt ikke indgå i beregningen af feriegodtgørelse.

Der skal således ikke

beregnes feriegodtgørelse af fratrædelsesgodtgørelse eller andre

godtgørelser,

der udbetales efter ansættelsesforholdets ophør, uanset at det skyldes

forhold

i forbindelse med ansættelsesforholdets ophør.

Dette gælder også

udbetaling af kompensation for konkurrenceklausul, der gøres gældende efter

ansættelsesforholdets ophør og godtgørelse, der træder i stedet for en sådan

kompensation.

Sådanne typer

udbetalinger har ikke karakter af løn, og det er i denne forbindelse uden

betydning, at ydelsen måtte være indkomstskattepligtig for lønmodtageren.

Endelig bemærkes, at

optjening af ferie på baggrund af en godtgørelse, der beregnes som en

provision,

der vil kunne komme til udbetaling i adskillige år efter

ansættelsesforholdets

ophør, ikke synes forenelig med optjeningsprincippet i ferielovens § 7, der

forudsætter et ansættelsesforhold.

Vi skal gøre opmærksom

på, at § 26 kan fraviges ved kollektiv overenskomst, jf. ferielovens § 27,

stk.

2. Hvis § 26 er fraveget ved kollektiv overenskomst, skal fortolkning ske i

fagretligt regi.

Det skal bemærkes, at

direktoratet ikke har taget stilling til, om feriepengekravet eventuelt er

forældet

i henhold til ferielovens § 35.”

3. Klagen til ankenævnet

zz har den 9. december

2004 klaget over afgørelsen. I klagen er det anført, at konkurrenceklausulen

ikke er trådt i kraft.

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Arbejdsdirektoratet har

i udtalelse af 15. december 2004 anført, at der ikke er kommet nye

oplysninger,

der giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.

5. Nyt efter klagen

Intet modtaget.

6. Regler

Bekendtgørelse nr. 407 af 28.

maj 2004 af Ferielov

§ 7.

En

lønmodtager optjener ret til 2,08 dages betalt ferie for hver måneds

ansættelse

i et kalenderår (optjeningsår). For ansættelsesperioder af under 1 måneds

varighed optjenes ferien i forhold til ansættelsens længde.

Stk. 2.

I

følgende perioder optjenes der ikke ret til betalt ferie under ansættelsen:

1)

Sygdomsperioder, hvor

arbejdsgiveren ikke skal betale fuld eller delvis løn, eller for hvilke der

ikke optjenes ret til sygeferiegodtgørelse, jf. § 25.

2)

Barselperioder, andre

orlovsperioder eller tjenestefrihedsperioder, hvor arbejdsgiveren ikke skal

betale fuld eller delvis løn.

Stk. 3.

Der

optjenes ikke ret til betalt ferie i perioder, hvor lønmodtageren deltager i

strejke eller lockout.

Stk. 4.

Der

optjenes ikke ret til betalt ferie i perioder, hvor lønmodtageren i henhold

til

en kollektiv overenskomst eller faglig kutyme er hjemsendt f.eks. på grund af

vejrmæssige forhold eller materialemangel, medmindre arbejdsgiveren betaler

fuld eller delvis løn.

§ 26.

Arbejdsgiveren beregner feriegodtgørelse og ferietillæg af ethvert

indkomstskattepligtigt lønbeløb og personalegode, for hvilket der ikke

indrømmes

fradrag i indtægten, og som er vederlag for arbejde under ansættelsen.

Værdien

af personalegoder beregnes på grundlag af de af Ligningsrådet fastsatte

takster

for optjeningsåret.

Stk. 2.

Arbejdsgiveren beregner desuden feriegodtgørelse og ferietillæg af

lønmodtagerens bidrag til

1)

pensionsordninger

m.v., der er omfattet af afsnit I i lov om beskatningen af pensionsordninger

m.v.,

2)

Arbejdsmarkedsfonden

i medfør af lov om en arbejdsmarkedsfond og

3)

den særlige

pensionsopsparing i henhold til kapitel 5 c i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

Stk. 3.

Arbejdsgiveren skal ikke beregne feriegodtgørelse og ferietillæg af

feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg.

Lignende dokumenter