Spring til indhold

Retsinformation

Endeligt ophør, ophørt mere end midlertidigt, selvstændig virksomhed, hovedbeskæftigelse, campingplads

KEN nr 9868 af 11/10/2004Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet31. januar 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Endeligt

ophør, ophørt mere end midlertidigt, selvstændig virksomhed,

hovedbeskæftigelse, campingplads

Ankenævnet har behandlet Deres klage på vegne af xxx, på

møde den 7. oktober 2004.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Deres klient anses den 1. januar 2004 for ophørt mere

end midlertidigt med udøvelse af selvstændig virksomhed som

hovedbeskæftigelse,

således at hun opfylder denne betingelse for dagpengeret.

BEGRUNDELSE

Det fremgår af reglerne, at dagpenge kun kan udbetales

til et medlem, som er ledigt.

En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når hans

personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt.

Et medlem anses for ophørt mere end midlertidigt med det

personlige arbejde i virksomheden, når medlemmet dokumenterer, at

virksomheden

endeligt er overdraget eller lukket.

Ankenævnet anser Deres klients selvstændige virksomhed for lukket

den 1. januar 2004.

Ankenævnet lægger vægt på, at Deres klients selvstændige

virksomhed blev momsafmeldt den 31. december 2003. Endvidere har Deres

klient,

oplyst, at sidste arbejdsdag var den 31. december 2003. Ifølge kvitteringer

af

31. december 2003 og 8. januar 2004 var der afhændet brugt driftsinventar,

herunder teleterminal, trådhylder og diverse legetøj m.m.

Ankenævnet lægger videre vægt på, at amtet den 19. januar 2004

Læs alt

meddelte Deres klient, at campingpladsens udlejningstilladelse blev

annulleret,

idet hun havde oplyst, at campingpladsen var lukket den 1. januar 2004. Deres

klient oplyste den 21. januar 2004, at det resterende varelager overgik til

privat den 31. december 2003.

Ankenævnet lægger videre vægt på, at Deres klient og De har

erklæret, at campingpladsen var lukket den 31. december 2003. Endvidere har

Deres klients revisor den 10. januar 2004 erklæret, at campingpladsen var

lukket den 31. december 2003, ligesom skiltning m.m. var fjernet. Deres

klient

havde endvidere søgt og fået tilladelse til at rive kioskbygningen ned. Dette

skete dog ikke, da ejendommen umiddelbart efter nedrivningstilladelsen blev

solgt til overtagelse den 1. juni 2004. Endelig blev ejendommen ikke solgt

med

henblik på udnyttelse som campingplads.

Ankenævnet lægger endelig vægt på, at da Deres klient boede på

campingpladsen, finder nævnet ikke, at campingpladsen skal sælges, for at der

kan statueres endeligt ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed. I dette

tilfælde skal ophøret dokumenteres på anden måde. Nævnet finder ophøret

dokumenteret i denne sag ved de førnævnte erklæringer og det kort tid

herefter

skete salg af ejendommen.

Ankenævnet henviser til

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 708 af 13. august

2003 af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 57, stk. 1 og

stk. 3,

og

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 850 af 16. oktober 2002 om

ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse § 3,

stk. 1.

Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse af 24. maj 2004.

På ankenævnets vegne

Hans Jessen

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

Kopi til:

Xxx

xxx

Arbejdsdirektoratet

+ akter

1. Sagsforløb

Direktoratet fremstiller sagen på følgende måde,

henvendt til Deres klient:

”Det fremgår af Deres ledighedserklæring, som De har underskrevet

den 5. januar 2004,

–

at De har drevet

campingpladsen xxx som selvstændig virksomhed fra adressen xxx, [Hvor De også

boede. Ankenævnets sekretariat.]

–

at virksomheden har

været drevet som enkeltmandsfirma,

–

at virksomheden

påbegyndte den 1. marts 1980,

–

at De personligt

påbegyndte Deres arbejde i virksomheden den 1. marts 1980,

–

at De gennemsnitligt

har arbejdet 40 timer om ugen,

–

at Deres sidste

arbejdsdag i virksomheden var den 31. december 2003,

–

at De blev tilmeldt

arbejdsformidlingen den 31. december 2003,

–

at Deres ophør med

selvstændig virksomhed er endeligt,

–

at De har været

sygemeldt i perioden fra den 10.-26. november 2003,

–

at ophøret er sket

ved lukning.

Det fremgår af brev fra Told og Skat af 2. januar 2004, at

virksomheden er momsafmeldt den 31. december 2003.

Der foreligger kvitteringer [Af 31. december 2003 og 8. januar

2004. Ankenævnets sekretariat.] for afhændelse af brugt driftsinventar,

herunder teleterminal, trådhylder og div. legetøj m.m.

Af brev af 19. januar 2004 fra xxx fremgår det, at

udlejningstilladelsen fra amtet annulleres, og at campingpladsen slettes fra

registret over campingpladser i xxx.

Ved brev af 21. januar 2004 har De ansøgt xx om tilladelse til at

fjerne kioskbygningen samt oplyst, at bygningerne med toilet-rum eventuelt

vil

blive brugt som hestestald.

I brev til xxx den 21. januar 2004 oplyser De, at det resterende

varelager overgik til privat den 31. december 2003.

Ved meddelelse af 28. januar 2004 fra xxx har De få tilladelse til

at rive kioskbygningen ned og inddrage toiletbygningen til hestestald.

Den 13. marts 2004 har De fremsendt en bekræftelse af 9. marts

2004 fra xxx på, at De har solgt Deres hus. De oplyser samtidig, at De

flytter

den 1. juni 2004.

Ved brev af 22. marts 2004 fremsender De købsaftalen til Deres

a-kasse og oplyser samtidig, at De fraflytter campingpladsen den 1. juni

2004.

Købsaftalen, som De har underskrevet den 22. februar 2004,

foreligger i sagen. Det fremgår heraf, at ejendommen xxx overtages af køber

den

1. juni 2004.

A-kassen har den 29. marts 2004 truffet afgørelse om, at De er

ophørt den 31. maj 2004 med drift af selvstændig virksomhed. A-kassen har

begrundet afgørelsen med, at campingpladsen/bopælen er solgt og fraflyttes

den

31. maj 2004.

Det fremgår af »Meddelelse om byggesag« af 13. april 2004 fra xx,

at nedrivningen af kioskbygningen m.m. ikke vil blive udført.

Den 20. april 2004 har a-kassen modtaget Deres klage. De har

blandt andet skrevet i klagen,

at

campingpladsen blev lukket og afmeldt pr. 31. december 2003,

at

pladsen er solgt til overtagelse 1.

juni 2004,

at

der inden salget var

indhentet tilladelse til ændring af bygningerne,

at

der efter salgsaftalens indgåelse ikke kan ændres på

bygningerne, og

at

De har været

afskåret fra at drive selvstændig virksomhed siden 1. januar 2004.

Vi har modtaget Deres klage og sagens akter fra a-kassen den 26.

april 2004. A-kassen har bemærket, at den i anledning af Deres klage på ny

har

gennemgået sagen. A-kassen har på den baggrund oplyst, at den må fastholde

afgørelsen.

Den 6. maj 2004 hjemviste vi Deres sag til a-kassen.

Hjemvisningen er efterfølgende blevet trukket tilbage ved brev af

21. maj 2004.”

Sekretariatet er med de anførte, faktuelle tilføjelser enig i

fremstillingen.

2.

Direktoratets afgørelse

Direktoratet traf den 24. maj 2004 følgende afgørelse:

”Den 26. april 2004 modtog direktoratet Deres klage over en

afgørelse, som xxx har truffet den 29. marts 2004.

Ifølge afgørelsen kan De først anses for ophørt med drift af

selvstændig virksomhed den 1. juni 2004. De har derfor tidligst ret til

dagpenge fra den 22. juni 2004.

Direktoratet har truffet følgende

Afgørelse

De kan ikke anses for ophørt mere end midlertidigt med

Deres selvstændige virksomhed den 1. januar 2004.

De er derfor ikke berettiget til dagpenge fra den 1. januar 2004.

A-kassen skal - som 1. instans - træffe afgørelse om, hvorvidt De

eventuelt kan anses for ophørt efter den 1. januar 2004.

Begrundelse

Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt.

En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når det personlige arbejde i

virksomheden er ophørt mere end midlertidigt. Det står i § 57,

stk. 1

og 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708

af

13. august 2003.

De nærmere regler om ophør med drift af selvstændig virksomhed

findes i direktoratets bekendtgørelse m. 850 af 16. oktober 2002 om ophør med

udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse

(ophørsbekendtgørelsen).

Det følger af ophørsbekendtgørelsens § 2, at det personlige

arbejde i virksomheden anses for ophørt mere end midlertidigt, når en af

betingelserne i §§ 3-16 er opfyldt.

Det fremgår af § 3, stk. 1, i ovennævnte bekendtgørelse,

at et medlem som hovedregel anses for ophørt mere end midlertidigt med det

personlige arbejde i virksomheden, når medlemmet dokumenterer,

at

hele virksomheden er

endeligt

overdraget eller lukket. Hele virksomheden omfatter driftsmidler,

inventar, varelager, goodwill m.v.

Når der er tale om overdragelse af en virksomhed, vil De først

kunne anses for

ophørt

mere end

midlertidigt

fra

den dato, hvor

virksomheden ifølge en retlig bindende overdragelsesaftale er overtaget af

køber. De må således ikke længere hverken helt eller delvist have retlig

eller

faktisk rådighed over virksomheden.

De har oplyst i Deres klage, at De har været afskåret

fra

at drive selvstændig virksomhed siden

den 1. januar 2004.

Direktoratet har lagt vægt på,

–

at De siden marts

1980 har drevet den selvstændige virksomhed xxx fra ejendommen xxx,

–

at det resterende

varelager ikke blev solgt, men overgik til privat brug den 31. december 2003,

–

at De ikke var

fraflyttet ejendommen den 1. januar 2004,

–

at Deres

udlejningstilladelse blev annulleret ved brev af 19. januar 2004 fra xxx,

–

at De ved meddelelse

af 28. januar 2004

fra

xxx fik

tilladelse til at rive kioskbygningen ned og inddrage toiletbygningen til

hestestald, men at De undlod at gøre dette, da købsaftalen af 22. februar

2004

kom i stand, og

–

at der foreligger en

købsaftale af 22. februar 2004, ifølge hvilken ejendommen først overtages af

køber den 1. juni 2004.

Direktoratet finder, at De den 1. januar 2004 fortsat havde

faktisk og retlig råden over ejendommen xxx, hvorfra den selvstændige

virksomhed drives.

Direktoratet finder, at De efter den 1. januar 2004 ville kunne

genoptage virksomheden med kort varsel, hvis De ønskede det, og at De derfor

ikke kan anses for ophørt den 1. januar 2004.

Direktoratet er opmærksom på, at De var momsafmeldt pr. 31.

december 2003, og at De blev tilmeldt arbejdsformidlingen den 31. december

2003.

Ovennævnte forhold kan imidlertid ikke ændre direktoratets

afgørelse.”

3. Klagen til

ankenævnet

Ved indankningen den 18. juni 2004 anførte De:

”Jeg skal som advokat for klager fremkomme med klage over

Arbejdsdirektoratets afgørelse af 24. maj 2004 og fremsætte følgende:

Påstand:

Indklagede, xxx, tilpligtes at anerkende, at klager er

berettiget til modtagelse af dagpenge fra den 1. januar 2004.

Anbringender:

Til støtte for påstanden gøres det i det hele med

henvisning til Vejledning nr. 100 af 16. oktober 2002, jf. Bekendtgørelse nr.

850 af 16. oktober 2002, jf. Lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003

gældende, at den af klager drevne campingplads var lukket pr. 31. december

2003, idet det af de af klager og klagers rådgivere fremsendte bilag til

indklagede fremgår,

at

al skiltning m.m. fra dette tidspunkt var fjernet fra

ejendommen, jf. statsautoriseret revisor xxxs skrivelse af 10. januar 2004,

at

erhvervsejendommen, hvorfra campingpladsen

var blevet drevet, var overgået til privat benyttelse, jf. statsautoriseret

revisor xxxs skrivelse af 10. januar 2004,

at

der ikke resterede varelager, jf. statsautoriseret

revisor xxxs skrivelse af 10. januar 2004,

at

der ikke resterede driftsinventar, jf. statsautoriseret

revisor xxxs skrivelse af 10. januar 2004 og klagers skrivelse af 21. januar

2004,

at

der ikke resterede inventar tilhørende den af klager

drevne erhvervsvirksomhed i øvrigt, idet dette var overgået til privat regi,

jf. statsautoriseret revisor xxxs skrivelse af 10. januar 2004,

at

den af klager drevne erhvervsvirksomhed formelt blev

afmeldt hos de offentlige registre, med ophørsdato den 31. december 2003, jf.

skrivelse fra Told & Skat xxx af 2. januar 2004,

at

klager den 19. januar 2004 modtog bekræftelse fra xxxpå

annullation af den af amtet udstedte udlejningstilladelse,

hvorfor det med henvisning til samme regelgrundlag,

Vejledning nr. 100 af 16. oktober 2002, gøres gældende,

at

lukningen af den af klager drevne erhvervsvirksomhed

var gennemført den 31. december 2003 eller under alle omstændigheder så

fremskreden, at der ikke var fortsat grundlag for virksomhedsudøvelse,

at

eneste resterende del af den af klager tidligere

drevne erhvervsvirksomhed var en tom kioskbygning, til hvilken der blev søgt

tilladelse til nedrivning primo januar 2004 og givet tilladelse den 28.

januar

2004, jf. skrivelse af januar 2004 fra xxx,

at

det af sagens akter og den af klager

tidligere afgivne forklaring, herunder den løbende korrespondance med

indklagede, på ingen måde fremstår anderledes, end at erhvervsvirksomheden

såvel formelt som reelt ophørte den 31. december 2003, og

at

ophøret således ikke kan anses for midlertidigt.

Herudover gøres det gældende,

at

kl

agers senere afståelse af den da privatejede og ikke erhvervsmæssigt

drevne ejendom, ikke ændrer på, at klager er berettiget til dagpenge som

følge

af virksomhedsophør, idet ejendommen ej heller blev solgt som en

erhvervsvirksomhed i drift, jf. salgsopstilling af 11. februar 2004 fra xxx

(Bilag 1) og den af klager til indklagede fremsendte overdragelsesaftale.

Ankenævnet gøres i øvrigt opmærksom på, at ejendommen ej heller af

de nye ejere drives som campingplads.”

4.

Direktoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet udtalte den 16. juli 2004:

”Direktoratet sender klage over afgørelse af 24. maj 2004.

Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet

anledning til at ændre afgørelsen.

Direktoratet fastholder, at medlemmet ikke kan anses for ophørt

mere end midlertidigt den 1. januar 2004, idet medlemmet på dette tidspunkt

fortsat havde faktisk og retlig råden over ejendommen, og idet hun ville have

kunnet videreføre virksomheden med kort varsel, hvis hun havde ønsket det.

Bilagsfortegnelse og alle bilag i sagen vedlægges.

Kopi af brevet er sendt til medlemmets advokat og a-kassen.”

5. Nyt efter

klagen

På ankenævnets sekretariats anmodning fremsendte De den

6. september 2004 en beskrivelse med tegning af bygningerne på ejendommen.

6. Regler

Beskæftigelsesministeriets

bekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 af lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v.

§ 57.

Dagpenge

kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt

Stk. 3.

En selvstændig erhvervsdrivende anses

for ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end

midlertidigt. Nærmere regler om, hvornår en selvstændig erhvervsdrivendes

personlige arbejde i virksomheden anses for ophørt mere end midlertidigt,

fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med

Beskæftigelsesrådet.

Arbejdsdirektoratets

bekendtgørelse nr. 850 af 16. oktober 2002 om ophør med udøvelse af

selvstændig

virksomhed som hovedbeskæftigelse

§ 3.

Et

medlem anses for ophørt mere end midlertidigt med det personlige arbejde i

virksomheden, når medlemmet dokumenterer, at virksomheden endeligt er

overdraget eller lukket.

Lignende dokumenter