Endeligt ophør, ophørt mere end midlertidigt, selvstændig virksomhed, hovedbeskæftigelse, campingplads
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Endeligt
ophør, ophørt mere end midlertidigt, selvstændig virksomhed,
hovedbeskæftigelse, campingplads
Ankenævnet har behandlet Deres klage på vegne af xxx, på
møde den 7. oktober 2004.
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
Deres klient anses den 1. januar 2004 for ophørt mere
end midlertidigt med udøvelse af selvstændig virksomhed som
hovedbeskæftigelse,
således at hun opfylder denne betingelse for dagpengeret.
BEGRUNDELSE
Det fremgår af reglerne, at dagpenge kun kan udbetales
til et medlem, som er ledigt.
En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når hans
personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt.
Et medlem anses for ophørt mere end midlertidigt med det
personlige arbejde i virksomheden, når medlemmet dokumenterer, at
virksomheden
endeligt er overdraget eller lukket.
Ankenævnet anser Deres klients selvstændige virksomhed for lukket
den 1. januar 2004.
Ankenævnet lægger vægt på, at Deres klients selvstændige
virksomhed blev momsafmeldt den 31. december 2003. Endvidere har Deres
klient,
oplyst, at sidste arbejdsdag var den 31. december 2003. Ifølge kvitteringer
af
31. december 2003 og 8. januar 2004 var der afhændet brugt driftsinventar,
herunder teleterminal, trådhylder og diverse legetøj m.m.
Ankenævnet lægger videre vægt på, at amtet den 19. januar 2004
Læs alt
meddelte Deres klient, at campingpladsens udlejningstilladelse blev
annulleret,
idet hun havde oplyst, at campingpladsen var lukket den 1. januar 2004. Deres
klient oplyste den 21. januar 2004, at det resterende varelager overgik til
privat den 31. december 2003.
Ankenævnet lægger videre vægt på, at Deres klient og De har
erklæret, at campingpladsen var lukket den 31. december 2003. Endvidere har
Deres klients revisor den 10. januar 2004 erklæret, at campingpladsen var
lukket den 31. december 2003, ligesom skiltning m.m. var fjernet. Deres
klient
havde endvidere søgt og fået tilladelse til at rive kioskbygningen ned. Dette
skete dog ikke, da ejendommen umiddelbart efter nedrivningstilladelsen blev
solgt til overtagelse den 1. juni 2004. Endelig blev ejendommen ikke solgt
med
henblik på udnyttelse som campingplads.
Ankenævnet lægger endelig vægt på, at da Deres klient boede på
campingpladsen, finder nævnet ikke, at campingpladsen skal sælges, for at der
kan statueres endeligt ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed. I dette
tilfælde skal ophøret dokumenteres på anden måde. Nævnet finder ophøret
dokumenteret i denne sag ved de førnævnte erklæringer og det kort tid
herefter
skete salg af ejendommen.
Ankenævnet henviser til
Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 708 af 13. august
2003 af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 57, stk. 1 og
stk. 3,
og
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 850 af 16. oktober 2002 om
ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse § 3,
stk. 1.
Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse af 24. maj 2004.
På ankenævnets vegne
Hans Jessen
fuldmægtig
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
Kopi til:
Xxx
xxx
Arbejdsdirektoratet
+ akter
1. Sagsforløb
Direktoratet fremstiller sagen på følgende måde,
henvendt til Deres klient:
”Det fremgår af Deres ledighedserklæring, som De har underskrevet
den 5. januar 2004,
–
at De har drevet
campingpladsen xxx som selvstændig virksomhed fra adressen xxx, [Hvor De også
boede. Ankenævnets sekretariat.]
–
at virksomheden har
været drevet som enkeltmandsfirma,
–
at virksomheden
påbegyndte den 1. marts 1980,
–
at De personligt
påbegyndte Deres arbejde i virksomheden den 1. marts 1980,
–
at De gennemsnitligt
har arbejdet 40 timer om ugen,
–
at Deres sidste
arbejdsdag i virksomheden var den 31. december 2003,
–
at De blev tilmeldt
arbejdsformidlingen den 31. december 2003,
–
at Deres ophør med
selvstændig virksomhed er endeligt,
–
at De har været
sygemeldt i perioden fra den 10.-26. november 2003,
–
at ophøret er sket
ved lukning.
Det fremgår af brev fra Told og Skat af 2. januar 2004, at
virksomheden er momsafmeldt den 31. december 2003.
Der foreligger kvitteringer [Af 31. december 2003 og 8. januar
2004. Ankenævnets sekretariat.] for afhændelse af brugt driftsinventar,
herunder teleterminal, trådhylder og div. legetøj m.m.
Af brev af 19. januar 2004 fra xxx fremgår det, at
udlejningstilladelsen fra amtet annulleres, og at campingpladsen slettes fra
registret over campingpladser i xxx.
Ved brev af 21. januar 2004 har De ansøgt xx om tilladelse til at
fjerne kioskbygningen samt oplyst, at bygningerne med toilet-rum eventuelt
vil
blive brugt som hestestald.
I brev til xxx den 21. januar 2004 oplyser De, at det resterende
varelager overgik til privat den 31. december 2003.
Ved meddelelse af 28. januar 2004 fra xxx har De få tilladelse til
at rive kioskbygningen ned og inddrage toiletbygningen til hestestald.
Den 13. marts 2004 har De fremsendt en bekræftelse af 9. marts
2004 fra xxx på, at De har solgt Deres hus. De oplyser samtidig, at De
flytter
den 1. juni 2004.
Ved brev af 22. marts 2004 fremsender De købsaftalen til Deres
a-kasse og oplyser samtidig, at De fraflytter campingpladsen den 1. juni
2004.
Købsaftalen, som De har underskrevet den 22. februar 2004,
foreligger i sagen. Det fremgår heraf, at ejendommen xxx overtages af køber
den
1. juni 2004.
A-kassen har den 29. marts 2004 truffet afgørelse om, at De er
ophørt den 31. maj 2004 med drift af selvstændig virksomhed. A-kassen har
begrundet afgørelsen med, at campingpladsen/bopælen er solgt og fraflyttes
den
31. maj 2004.
Det fremgår af »Meddelelse om byggesag« af 13. april 2004 fra xx,
at nedrivningen af kioskbygningen m.m. ikke vil blive udført.
Den 20. april 2004 har a-kassen modtaget Deres klage. De har
blandt andet skrevet i klagen,
at
campingpladsen blev lukket og afmeldt pr. 31. december 2003,
at
pladsen er solgt til overtagelse 1.
juni 2004,
at
der inden salget var
indhentet tilladelse til ændring af bygningerne,
at
der efter salgsaftalens indgåelse ikke kan ændres på
bygningerne, og
at
De har været
afskåret fra at drive selvstændig virksomhed siden 1. januar 2004.
Vi har modtaget Deres klage og sagens akter fra a-kassen den 26.
april 2004. A-kassen har bemærket, at den i anledning af Deres klage på ny
har
gennemgået sagen. A-kassen har på den baggrund oplyst, at den må fastholde
afgørelsen.
Den 6. maj 2004 hjemviste vi Deres sag til a-kassen.
Hjemvisningen er efterfølgende blevet trukket tilbage ved brev af
21. maj 2004.”
Sekretariatet er med de anførte, faktuelle tilføjelser enig i
fremstillingen.
2.
Direktoratets afgørelse
Direktoratet traf den 24. maj 2004 følgende afgørelse:
”Den 26. april 2004 modtog direktoratet Deres klage over en
afgørelse, som xxx har truffet den 29. marts 2004.
Ifølge afgørelsen kan De først anses for ophørt med drift af
selvstændig virksomhed den 1. juni 2004. De har derfor tidligst ret til
dagpenge fra den 22. juni 2004.
Direktoratet har truffet følgende
Afgørelse
De kan ikke anses for ophørt mere end midlertidigt med
Deres selvstændige virksomhed den 1. januar 2004.
De er derfor ikke berettiget til dagpenge fra den 1. januar 2004.
A-kassen skal - som 1. instans - træffe afgørelse om, hvorvidt De
eventuelt kan anses for ophørt efter den 1. januar 2004.
Begrundelse
Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt.
En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når det personlige arbejde i
virksomheden er ophørt mere end midlertidigt. Det står i § 57,
stk. 1
og 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708
af
13. august 2003.
De nærmere regler om ophør med drift af selvstændig virksomhed
findes i direktoratets bekendtgørelse m. 850 af 16. oktober 2002 om ophør med
udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse
(ophørsbekendtgørelsen).
Det følger af ophørsbekendtgørelsens § 2, at det personlige
arbejde i virksomheden anses for ophørt mere end midlertidigt, når en af
betingelserne i §§ 3-16 er opfyldt.
Det fremgår af § 3, stk. 1, i ovennævnte bekendtgørelse,
at et medlem som hovedregel anses for ophørt mere end midlertidigt med det
personlige arbejde i virksomheden, når medlemmet dokumenterer,
at
hele virksomheden er
endeligt
overdraget eller lukket. Hele virksomheden omfatter driftsmidler,
inventar, varelager, goodwill m.v.
Når der er tale om overdragelse af en virksomhed, vil De først
kunne anses for
ophørt
mere end
midlertidigt
fra
den dato, hvor
virksomheden ifølge en retlig bindende overdragelsesaftale er overtaget af
køber. De må således ikke længere hverken helt eller delvist have retlig
eller
faktisk rådighed over virksomheden.
De har oplyst i Deres klage, at De har været afskåret
fra
at drive selvstændig virksomhed siden
den 1. januar 2004.
Direktoratet har lagt vægt på,
–
at De siden marts
1980 har drevet den selvstændige virksomhed xxx fra ejendommen xxx,
–
at det resterende
varelager ikke blev solgt, men overgik til privat brug den 31. december 2003,
–
at De ikke var
fraflyttet ejendommen den 1. januar 2004,
–
at Deres
udlejningstilladelse blev annulleret ved brev af 19. januar 2004 fra xxx,
–
at De ved meddelelse
af 28. januar 2004
fra
xxx fik
tilladelse til at rive kioskbygningen ned og inddrage toiletbygningen til
hestestald, men at De undlod at gøre dette, da købsaftalen af 22. februar
2004
kom i stand, og
–
at der foreligger en
købsaftale af 22. februar 2004, ifølge hvilken ejendommen først overtages af
køber den 1. juni 2004.
Direktoratet finder, at De den 1. januar 2004 fortsat havde
faktisk og retlig råden over ejendommen xxx, hvorfra den selvstændige
virksomhed drives.
Direktoratet finder, at De efter den 1. januar 2004 ville kunne
genoptage virksomheden med kort varsel, hvis De ønskede det, og at De derfor
ikke kan anses for ophørt den 1. januar 2004.
Direktoratet er opmærksom på, at De var momsafmeldt pr. 31.
december 2003, og at De blev tilmeldt arbejdsformidlingen den 31. december
2003.
Ovennævnte forhold kan imidlertid ikke ændre direktoratets
afgørelse.”
3. Klagen til
ankenævnet
Ved indankningen den 18. juni 2004 anførte De:
”Jeg skal som advokat for klager fremkomme med klage over
Arbejdsdirektoratets afgørelse af 24. maj 2004 og fremsætte følgende:
Påstand:
Indklagede, xxx, tilpligtes at anerkende, at klager er
berettiget til modtagelse af dagpenge fra den 1. januar 2004.
Anbringender:
Til støtte for påstanden gøres det i det hele med
henvisning til Vejledning nr. 100 af 16. oktober 2002, jf. Bekendtgørelse nr.
850 af 16. oktober 2002, jf. Lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003
gældende, at den af klager drevne campingplads var lukket pr. 31. december
2003, idet det af de af klager og klagers rådgivere fremsendte bilag til
indklagede fremgår,
at
al skiltning m.m. fra dette tidspunkt var fjernet fra
ejendommen, jf. statsautoriseret revisor xxxs skrivelse af 10. januar 2004,
at
erhvervsejendommen, hvorfra campingpladsen
var blevet drevet, var overgået til privat benyttelse, jf. statsautoriseret
revisor xxxs skrivelse af 10. januar 2004,
at
der ikke resterede varelager, jf. statsautoriseret
revisor xxxs skrivelse af 10. januar 2004,
at
der ikke resterede driftsinventar, jf. statsautoriseret
revisor xxxs skrivelse af 10. januar 2004 og klagers skrivelse af 21. januar
2004,
at
der ikke resterede inventar tilhørende den af klager
drevne erhvervsvirksomhed i øvrigt, idet dette var overgået til privat regi,
jf. statsautoriseret revisor xxxs skrivelse af 10. januar 2004,
at
den af klager drevne erhvervsvirksomhed formelt blev
afmeldt hos de offentlige registre, med ophørsdato den 31. december 2003, jf.
skrivelse fra Told & Skat xxx af 2. januar 2004,
at
klager den 19. januar 2004 modtog bekræftelse fra xxxpå
annullation af den af amtet udstedte udlejningstilladelse,
hvorfor det med henvisning til samme regelgrundlag,
Vejledning nr. 100 af 16. oktober 2002, gøres gældende,
at
lukningen af den af klager drevne erhvervsvirksomhed
var gennemført den 31. december 2003 eller under alle omstændigheder så
fremskreden, at der ikke var fortsat grundlag for virksomhedsudøvelse,
at
eneste resterende del af den af klager tidligere
drevne erhvervsvirksomhed var en tom kioskbygning, til hvilken der blev søgt
tilladelse til nedrivning primo januar 2004 og givet tilladelse den 28.
januar
2004, jf. skrivelse af januar 2004 fra xxx,
at
det af sagens akter og den af klager
tidligere afgivne forklaring, herunder den løbende korrespondance med
indklagede, på ingen måde fremstår anderledes, end at erhvervsvirksomheden
såvel formelt som reelt ophørte den 31. december 2003, og
at
ophøret således ikke kan anses for midlertidigt.
Herudover gøres det gældende,
at
kl
agers senere afståelse af den da privatejede og ikke erhvervsmæssigt
drevne ejendom, ikke ændrer på, at klager er berettiget til dagpenge som
følge
af virksomhedsophør, idet ejendommen ej heller blev solgt som en
erhvervsvirksomhed i drift, jf. salgsopstilling af 11. februar 2004 fra xxx
(Bilag 1) og den af klager til indklagede fremsendte overdragelsesaftale.
Ankenævnet gøres i øvrigt opmærksom på, at ejendommen ej heller af
de nye ejere drives som campingplads.”
4.
Direktoratets bemærkninger til klagen
Direktoratet udtalte den 16. juli 2004:
”Direktoratet sender klage over afgørelse af 24. maj 2004.
Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet
anledning til at ændre afgørelsen.
Direktoratet fastholder, at medlemmet ikke kan anses for ophørt
mere end midlertidigt den 1. januar 2004, idet medlemmet på dette tidspunkt
fortsat havde faktisk og retlig råden over ejendommen, og idet hun ville have
kunnet videreføre virksomheden med kort varsel, hvis hun havde ønsket det.
Bilagsfortegnelse og alle bilag i sagen vedlægges.
Kopi af brevet er sendt til medlemmets advokat og a-kassen.”
5. Nyt efter
klagen
På ankenævnets sekretariats anmodning fremsendte De den
6. september 2004 en beskrivelse med tegning af bygningerne på ejendommen.
6. Regler
Beskæftigelsesministeriets
bekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 af lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
§ 57.
Dagpenge
kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt
Stk. 3.
En selvstændig erhvervsdrivende anses
for ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end
midlertidigt. Nærmere regler om, hvornår en selvstændig erhvervsdrivendes
personlige arbejde i virksomheden anses for ophørt mere end midlertidigt,
fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet.
Arbejdsdirektoratets
bekendtgørelse nr. 850 af 16. oktober 2002 om ophør med udøvelse af
selvstændig
virksomhed som hovedbeskæftigelse
§ 3.
Et
medlem anses for ophørt mere end midlertidigt med det personlige arbejde i
virksomheden, når medlemmet dokumenterer, at virksomheden endeligt er
overdraget eller lukket.
Lignende dokumenter
- Selvstændig hovedbeskæftigelse, selvstændig bibeskæftigelse, omdannet, 52 uger, 65 uger, 26 uger, 35 uger, endeligt ophør Retsinformation · 31. januar 2006
- Ægtefælleudtræden, selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, personlige arbejde, nyansat arbejdskraft, autoværksted Retsinformation · 1. marts 2004
- Endeligt ophør, mere end midlertidigt, selvstændig virksomhed, hovedbeskæftigelse, købmand, SPAR Retsinformation · 29. juni 2006
- Selvstændig virksomhed, hovedbeskæftigelse, endeligt ophør, mere end midlertidigt, overdragelse, anparter, ApS, afskåret fra Retsinformation · 16. august 2006
- Tilbagebetaling, sanktion, effektiv karantæne, 962 timer, svig, forseelser, selvstændig virksomhed, hovedbeskæftigelse, ophør, goodwill Retsinformation · 27. april 2006
- Ophør med selvstændig virksomhed Retsinformation · 23. juli 2002