Spring til indhold

Retsinformation

Ophør, selvstændig, ægtefælle, samlivsophævelse, separation, skilsmisse, samtidig, kiosk

KEN nr 10378 af 30/10/2003Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet16. januar 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Ophør,

selvstændig, ægtefælle, samlivsophævelse, separation, skilsmisse, samtidig,

kiosk

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 16.

oktober 2003.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S

E

De opfyldte ved Deres tilmelding som ledig den 2.

september 2002 betingelsen for ret til dagpenge om at være ophørt med drift

af

selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse ved udtræden af Deres

ægtefælles

selvstændige virksomhed i forbindelse med samlivsophævelse,

separation og skilsmisse.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet lægger til grund, at

-

De meldte Dem ledig

den 2. september 2002,

-

De arbejdede i Deres

tidligere ægtefælles virksomhed som medarbejdende ægtefælle på fuld tid fra

1.

juli 1981 til 31. december 2000,

-

De solgte Deres del af

virksomheden pr. 15. december 2000,

-

De og Deres daværende

Læs alt

ægtefælle blev separeret den 15. december 2000,

-

De på daværende

tidspunkt var fraflyttet den fælles bolig,

-

amtet den 31. august

2001 sendte skilsmissebevilling,

-

De arbejdede som

lønmodtager for Deres tidligere ægtefælle fra den 1. januar 2001 til 31. juli

2002, og

-

De havde midlertidig

ansættelse som lønmodtager fra 29. juli 2002 til 1. september 2002.

Det fremgår af reglerne, at selvstændig

erhvervsvirksomhed udøves ved beskæftigelse for egen eller ægtefællens

regning

og risiko og med det formål at opnå økonomisk udbytte.

Det betyder, at De skulle anses for selvstændig

erhvervsdrivende, da De arbejdede som medarbejdende ægtefælle i Deres

ægtefælles selvstændige virksomhed.

Herefter skal Deres ophør med selvstændig virksomhed

vurderes efter reglerne om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som

hovedbeskæftigelse.

Hovedreglen ved ophør med selvstændig virksomhed som

hovedbeskæftigelse er, at virksomheden skal være endeligt overdraget eller

lukket.

Denne betingelse var ikke opfyldt, fordi Deres

tidligere ægtefælle videreførte den selvstændige virksomhed.

Efter § 10, stk. 1, i bekendtgørelse om ophør med

udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse kan der gøres

undtagelse fra hovedreglen, så et medlem kan anses for udtrådt af selvstændig

virksomhed, der fortsættes af ægtefællen, når medlemmet dokumenterer, at

samlivet med ægtefællen er ophævet i forbindelse med separation eller

skilsmisse.

Ankenævnet finder, at formuleringen af bekendtgørelsens

§ 10, stk. 1, ikke ses at stille krav om, at samlivsophævelsen skal ske

samtidig

med udtrædelsen af ægtefællens selvstændige virksomhed, men alene at kræve,

at

der er sket en samlivsophævelse, og at dette er sket i forbindelse med

separation

eller skilsmisse.

Ankenævnet finder således, at denne

undtagelsesbestemmelse var opfyldt, da De meldte Dem ledig den 2. september

2002.

Derfor var De på dette tidspunkt ikke afskåret fra ret

til dagpenge på grund af Deres deltagelse i Deres tidligere ægtefælles

selvstændige virksomhed.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001, § 57, stk. 1 og 3, og

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 165 af 13.

marts 2001 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som

hovedbeskæftigelse § 3, stk. 1, og § 10, stk. 1.

Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets

afgørelse af 20. februar 2003.

Ankenævnet har med denne afgørelse alene taget stilling

til spørgsmålet om ophør med selvstændig virksomhed.

Ankenævnet har anmodet Arbejdsdirektoratet om at

besvare Deres spørgsmål om, hvordan De kunne blive optaget i

Arbejdsløshedskasse den 1. september 2001, når kassen først begyndte at

optage

selvstændige erhvervsdrivende som medlemmer den 1. september 2002.

Ankenævnet kan ikke tage stilling til spørgsmålet om

arbejdsløshedskassens sagsbehandling, fordi Arbejdsdirektoratets afgørelse i

anledning af klage over en kasses sagsbehandling ikke kan indbringes for

anden

administrativ myndighed, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 99, stk.

4,

men hvis De mener, at De har lidt et tab på grund af kassens sagsbehandling,

må

ankenævnet henvise Dem til at anlægge retssag mod kassen ved de almindelige

domstole.

På ankenævnets

vegne

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

Kopi til:

arbejdsløshedskassen

Arbejdsdirektoratet

1 Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

”På ledighedserklæring af 20. september 2002 har De

oplyst, at De har været ansat som lønmodtager i perioden fra den 29. juli

2002

til og med den 1. september 2002, og at De har tilmeldt Dem

Arbejdsformidlingen

den 2. september 2002. De har videre vedlagt kopier af lønsedler samt en kopi

af ansættelsesbrevet, hvoraf det fremgår, at ansættelsen var tidsbegrænset

til

ovennævnte periode.

Af erklæring af 26. september 2002 vedrørende

supplerende oplysninger om beskæftigelse i ægtefælles/samlevers/families

virksomhed fremgår det:

-

at De har arbejdet som

butiksassistent,

-

at Deres tidligere

ægtefælle ejer denne butik,

-

at De normalt var

beskæftiget 37 timer om ugen i virksomheden,

-

at De begyndte at

arbejde i virksomheden den 1. juli 1981,

-

at De ophørte i

virksomheden den 31. december 2000,

-

at De har arbejdet som

butiksassistent frem til den 31. juli 2002,

-

at De blev separeret

den 15. december 2000,

-

at De i perioden 1.

juli 1981 og frem til den 31. december 2000 har arbejdet som ægtefælle, og

-

at De i perioden 1.

januar 2001 og frem til den 31. juli 2002 har arbejdet som butiksassistent i

Deres tidligere ægtefælles butik.

De har på ledighedserklæring af 26. september 2002

bl.a. oplyst, at De er ophørt i virksomheden som selvstændig den 15. december

2000, at det var Deres hovedbeskæftigelse, og at De ikke er registreret som

selvstændig. De har videre oplyst, at De har afhændet Deres del af

virksomheden

pr. 15. december 2000.

Derudover har De vedlagt en kopi af

skilsmissebevilling, bodelingsoverenskomsten, ansættelseskontrakt mellem Dem

og

Deres tidligere ægtefælle, opsigelsesbrevet fra Deres tidligere ægtefælle

samt

kopi af lønsedler herfra og en kopi af brev af 16. marts 2002 fra banken,

hvoraf det fremgår, at De er udtrådt af fælles arrangement med Deres

tidligere

ægtefælle.

Deres a-kasse har i brev af 22. oktober 2002 truffet

afgørelse om, at De ikke har dokumenteret ophør af den selvstændige

virksomhed

og derfor ikke vil kunne modtage dagpenge pr. 2. september 2002, hvor De

tilmeldte Dem Arbejdsformidlingen.

De har i brev af 10. november 2002 klaget over

a-kassens afgørelse af 22. oktober 2002, da De er uforstående over for

afgørelsen. De mener, at De har bevist, at De er stoppet helt som selvstændig

og er ude af virksomheden både som indehaver og som almindelig ansat. De har

ydermere søgt og fået arbejde inden for et andet erhvervsområde.

A-kassen har i brev af 19. november 2002 videresendt

Deres klage til Arbejdsdirektoratet, da afgørelsen af 22. oktober 2002

fastholdes.”

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets

afgørelse

Direktoratet traf den 20. februar 2003 denne afgørelse:

”De opfylder ikke betingelserne for at være ophørt med

drift af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.

De har derfor ikke ret til dagpenge ved ledighed den 2.

september 2002.

Begrundelse

Indledningsvis skal det bemærkes, at det er lagt til

grund, at De og Deres tidligere ægtefælle blev separeret den 15. december

2000,

og at Deres ansættelsesforhold i Deres tidligere ægtefælles virksomhed

ophørte

den 31. juli 2002.

Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er

ledigt. En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når det personlige

arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt. Det står i § 57, stk.

1

og 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. seneste lovbekendtgørelse

nr.

799 af 24. september 2002.

For at kunne anses for ophørt mere end midlertidigt

skal De opfylde en af betingelserne i §§ 3 – 13 i dagældende

bekendtgørelse nr.

165 af 13. marts 2001 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som

hovedbeskæftigelse (ophørsbekendtgørelsen).

Det personlige arbejde anses for ophørt mere end

midlertidigt, når medlemmet opfylder en af betingelserne i §§ 3 – 14,

jf. § 2.

For at kunne anses for ophørt mere end midlertidigt skal hele virksomheden

som

udgangspunkt være endeligt overdraget eller lukket, jf. § 3, stk. 1, i

bekendtgørelsen.

Et medlem, der udtræder af en virksomhed, der

fortsættes af ægtefællen, kan dog anses for ophørt mere end midlertidigt,

hvis

en af betingelserne i §§ 5 – 14 i bekendtgørelsen er opfyldt.

Efter ophørsbekendtgørelsens § 10, stk. 1, kan et

medlem, der udtræder af ægtefællens virksomhed, anses for ophørt mere end

midlertidigt, hvis medlemmet kan dokumentere, at samlivet med ægtefællen er

ophævet i forbindelse med separation eller skilsmisse.

Denne bestemmelse kan kun anvendes, såfremt medlemmet i

forbindelse med samlivsophævelsen udtræder af en virksomhed, som videreføres

af

ægtefællen. Der skal således være samtidighed mellem årsagen til

arbejdsophøret

og medlemmets udtræden af virksomheden.

Begrundelsen for, at De ikke kan anses for udtrådt af

den virksomhed, som fortsættes af Deres tidligere ægtefælle, er, at De på

trods

af separationsbevillingen fortsatte med at arbejde i virksomheden.

Direktoratet har således lagt vægt på, at separationen

ikke direkte var årsag til arbejdsophøret i virksomheden.

Spørgsmålet, om et medlem er endeligt ophørt med at

drive en selvstændig virksomhed, afgøres ikke alene på grundlag af, om

vedkommende rent faktisk ikke længere beskæftiger sig med

virksomhedens drift, men også på grundlag

af, om de formelle betingelser i lovens § 57, stk. 3, og i bekendtgørelse om

ophør med drift af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse er opfyldt.

Direktoratet har ved afgørelsen alene taget stilling

til, hvorvidt De kan anses for ophørt med selvstændig virksomhed i henhold

til

§ 10, stk. 1, i ophørsbekendtgørelsen.

* * * * *

Direktoratet skal bemærke, at De uanset a-kassens

sagsbehandling ikke kan få en bedre ret end den, De har efter loven.

Direktoratet skal videre bemærke, at der ikke er

hjemmel i loven til at pålægge en a-kasse at betale erstatning for tab til et

medlem i forbindelse med a-kassens sagsbehandling.

Hvis De mener, De har lidt et tab som følge af

a-kassens sagsbehandling, må direktoratet henvise Dem til at anlægge sag

herom

ved de almindelige domstole.”

3. Klagen til

ankenævnet

De skrev den 17. marts 2003:

”Jeg vil gerne klage over afgørelse om ret til dagpenge

modtaget d. 21/2 2003.

Jeg er uforstående over for afgørelsen. Jeg synes og

mener, at jeg har dokumenteret, at jeg er ude af den selvstændige

beskæftigelse

pr. 31/12 2000.

Hvordan kunne jeg blive optaget som medlem i A-kasse?

(se vedlagt kopi.) Jeg blev optaget som medlem i .. A-kasse den 1/9 2001. Fra

d. 1/9 2002 begyndte A-kasse først at optage selvstændige som medlemmer (se

vedlagt kopi sept. 2002).

Da jeg blev arbejdsløs d. 1/9 2002, var det første gang

i mit liv.

Jeg havde 5 ugers ferie og feriepenge til gode.

Jeg har nu en fast deltidsstilling og fungerer stadig

som afløser. Så jeg har i realiteten ikke været meget ledig.

Ang. oplysninger kan ske til:

X

4. Arbejdsdirektoratets

bemærkninger til klagen

Direktoratet fandt den 20. marts 2003, at der ikke var

kommet nye oplysninger, der gav direktoratet anledning til at ændre

afgørelsen,

hvorfor direktoratet i det hele henholdt sig til afgørelsen af 20. februar

2003.

5. Nyt efter

klagen

Intet nyt.

6. Regler

Lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001

§ 57.

Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt, jf. dog kapitel 11

b.

Stk. 3. En selvstændig erhvervsdrivende anses for

ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end

midlertidigt. Nærmere regler om, hvornår en selvstændig erhvervsdrivendes

personlige arbejde i virksomheden anses for ophørt mere end midlertidigt,

fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med

Landsarbejdsrådet.

§ 99.

Stk. 4. Direktøren for Arbejdsdirektoratets afgørelser

i anledning af klage over en kasses sagsbehandling kan ikke indbringes for

anden administrativ myndighed.

Arbejdsdirektoratets

bekendtgørelse nr. 165 af 13. marts 2001 om ophør med udøvelse af selvstændig

virksomhed som hovedbeskæftigelse

§ 3.

Et

medlem anses for ophørt mere end midlertidigt med det personlige arbejde i

virksomheden, når medlemmet dokumenterer, at virksomheden endeligt er

overdraget eller lukket.

§ 10.

Et

medlem, som udtræder af en virksomhed, der fortsættes af ægtefællen, kan

anses

for ophørt mere end midlertidigt, når medlemmet dokumenterer, at samlivet med

ægtefællen er ophævet i forbindelse med separation eller skilsmisse.

Lignende dokumenter