Spring til indhold

Retsinformation

Vejledning til § 12 a i lov om aktiv socialpolitik m.v.

Gældende VEJ nr 33 af 04/05/2004VejledningBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet7. maj 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vejledning til § 12 a i lov om aktiv socialpolitik m.v.

Folketinget har den 20. april 2004 vedtaget lov nr. 282 af

26. april 2004 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og

lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Hjælp til

personer med visse former for opholdsret og opfølgning i sygedagpengesager i

udlandet) i forbindelse med aftalen om adgangen til det danske arbejdsmarked

efter EU-udvidelsen den 1. maj 2004.

Arbejdsmarkedsstyrelsen udsender bekendtgørelse m.v. om

kommunernes opfølgning i sygedagpengesager.

I overensstemmelse med aftalen er det i § 12 a i lov om

aktiv socialpolitik præciseret, at alle EU-borgere, der kommer til landet som

arbejdssøgende eller på kortvarigt ophold, ikke umiddelbart har ret til

kontanthjælp, men alene har ret til hjælp i forbindelse med hjemrejse.

§ 12 a.

Personer og deres familiemedlemmer, som har ret til at opholde sig her i

landet i medfør af de fællesskabsretlige regler om ophold for

førstegangsarbejdssøgende, og personer, der har ret til ophold i op til 3

måneder uden administrative betingelser, har alene ret til hjælp i

forbindelse med hjemrejse.

Præciseringen i § 12 a skal ses i sammenhæng med de

ændringer, der samtidig er sket i udlændingeloven. Se afsnit 1.3.

1. Personkredsen

Bestemmelsen omfatter personer og deres familiemedlemmer,

der har ret til at opholde sig her i landet efter de fællesskabsretlige

regler

om ophold for førstegangsarbejdssøgende, samt personer, der har ret til

ophold

i op til 3 måneder uden administrative betingelser.

Personkredsen omfatter såvel EU-borgere fra de hidtidige

EU-lande som personer fra de nye EU-lande, der i medfør af ændringerne i

Læs alt

udlændingeloven har ret til at opholde sig her på en tidsbegrænset opholds-

og

arbejdstilladelse. Der henvises til afsnit 1.1. – 1.3.

1.1. Førstegangsarbejdssøgende

Alle EU-borgere har ret til at opholde sig i Danmark i en

jobsøgningsperiode på op til 6 måneder

1)

. I jobsøgningsperioden

skal de forsørge sig selv. Hvis de i jobsøgningsperioden søger om hjælp til

forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik, bortfalder grundlaget for deres

opholdsret. I jobsøgningsperioden stilles der ikke krav om opholds- eller

arbejdstilladelse.

EU-borgere, der opholder sig i landet som

førstegangsarbejdssøgende, har alene krav på hjælp i forbindelse med

hjemrejse.

Det vil typisk omfatte dækning af udgifter til fornødenheder i ventetiden,

til

billet og til nødvendige udgifter under rejsen for pågældende og medrejsende

familiemedlemmer.

Hjælpen ydes efter lovens § 81 om hjælp til

enkeltudgifter. Hjælpen forudsætter, at de pågældende i øvrigt opfylder

betingelserne for at modtage hjælp. Hjælpen kan ydes med

tilbagebetalingspligt,

hvis betingelserne herfor er tilstede, og det i øvrigt er realistisk, at

kommunen får pengene igen.

1.2. Personer med ret til ophold i 3 måneder uden

administrative betingelser

EU-borgere har ret til at opholde sig i op til 3 måneder i

Danmark uden administrative betingelser. Det kan fx være borgere fra England,

der besøger venner eller familie i Danmark, på samme måde som en dansker kan

tage ophold i et andet EU-land.

Personer, der opholder sig uden administrative betingelser,

har alene krav på hjælp til hjemrejse efter § 81.

1.3. Personer med tidsbegrænsede opholds- og

arbejdstilladelser

Borgere fra de nye EU-lande (Estland, Letland, Litauen,

Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn og Slovenien), som på nærmere angivne

betingelser har fået tilsagn om ansættelse her i landet, kan få en

tidsbegrænset opholds- og arbejdstilladelse. Arbejdstilladelsen begrænses til

det konkrete arbejdsforhold, som er grundlag for ansøgningen. Det er ikke

tilladt at begynde at arbejde, før opholds- og arbejdstilladelsen er udstedt.

Udlændingestyrelsen behandler ansøgninger fra borgere fra de

nævnte nye EU-lande om opholds- og arbejdstilladelse som arbejdstager. Der er

klageadgang til Integrationsministeriet.

Hvis arbejdstageren mister det arbejde, som har dannet

grundlag for opholdstilladelsen, vil opholds- og arbejdstilladelsen som

udgangspunkt blive inddraget eller nægtet forlænget.

Når opholds- eller arbejdstilladelsen ophører eller

inddrages, vil udlændingen

ikke have ret

til kontanthjælp

.

Hvis en borger fra et af de nævnte nye EU-lande får

inddraget sin opholds- eller arbejdstilladelse, eller tilladelsen ikke

forlænges, og den pågældende søger arbejde på ny, betragtes den pågældende

igen

som førstegangsarbejdssøgende, jf. ovenfor under afsnit 1.1.

2. Kommunens sagsbehandling

Der kan ikke udbetales løbende kontanthjælp til en

arbejdssøgende, der ikke har status som arbejdstager, eller til en person,

hvis

opholdstilladelse er inddraget. En person kan have status af arbejdstager,

selv

om personen er blevet arbejdsløs, med mindre personen er fra en af de nævnte

nye medlemsstater, se afsnit 1.3.

Afgørelsen af, om en person er arbejdstager, har betydning

for retten til sociale ydelser, fx kontanthjælp og daginstitutionsplads. I de

tilfælde, hvor ansættelsesforholdet er aftalt til at have en kort varighed,

er

der til brug for afgørelse af, hvorvidt en person er arbejdstager, fastsat en

vejledende tidsgrænse for ansættelsesforholdet på 10 ugers ansættelse.

Der skal i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret

vurdering af den enkelte persons status som arbejdstager for, at den

vejledende

grænse kan få betydning for retten til sociale ydelser.

Hvis EU-borgere, der er nævnt i afsnit 1.1. – 1.3.,

henvender sig til kommunen om hjælp, har de efter § 12 a kun krav på

hjælp

til hjemrejse og eventuelt hjælp til enkeltudgifter, jf. § 81, indtil

udrejsefristen er udløbet.

Det er udlændingemyndighederne, der træffer afgørelse om

udrejse og fristen for udrejse.

Kommunen skal derfor

straks

underrette Udlændingestyrelsen

, hvis en arbejdstager, jf. afsnit 1.1 –

1.3., søger om hjælp til forsørgelse. Udlændingemyndighederne kan herefter

vurdere, om opholds- og arbejdstilladelsen skal inddrages.

Kommunen skal indberette

udstedelse

af skattekort

til Udlændingestyrelsen, når der ikke kan forevises

opholdsbevis/opholdskort, samt påstemple skattekortet, at det

ikke

gælder som arbejdstilladelse.

3. Klageadgang

Kommunens afgørelse om hjælp efter lov om aktiv

socialpolitik kan indbringes for det sociale nævn efter reglerne i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område.

Arbejdsdirektoratet, den 4. maj 2004

Jesper Hartvig Pedersen

/Vibeke Dalbro

Bilag 1

Oversigt over EU-lande, EØS-lande m.v.

EU-borgere er

Statsborgere i Belgien, Luxembourg, Finland, Frankrig,

Portugal, Grækenland, Spanien, Holland, Storbritannien, Irland, Sverige,

Tyskland, Italien og Østrig.

Den 1. maj 2004 optages Estland, Letland, Litauen, Polen,

Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Slovenien, Cypern og Malta i EU. Bortset fra

Cypern og Malta er disse nye medlemslande omfattet af tilrædelsestraktatens

overgangsperiode i forhold til arbejdskraftens frie bevægelighed.

EØS-borgere er

Statsborgere i EØS-landene, dvs. Liechtenstein, Norge og

Island.

Aftale mellem EU og Schweiz

Statsborgere i Schweiz er omfattet af denne vejledning i

henhold til aftalen mellem EU og Schweiz om fri bevægelighed.

Officielle noter

1)

Såfremt den pågældende efter udløbet af denne frist beviser, at han fortsat

søger arbejde og har reelle chancer for at opnå ansættelse, kan

værtsmedlemsstaten dog ikke pålægge ham at udrejse.

Lignende dokumenter