Beregning af dagpengesats
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Beregning af dagpengesats
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den
9. oktober 2003.
Nævnet traf denne
A
F G Ø R E L S E
De er ikke berettiget til dagpenge med
mindstesatsen for selvstændige erhvervsdrivende.
B
E G R U N D E L S E
Ankenævnet har ved afgørelsen lagt til grund, at
- De har drevet selvstændig virksomhed som
restaurantchef på xx i perioden 1. januar 1999 til 28. september 2002,
- De har fået udbetalt barsels- og sygedagpenge
som selvstændig i følgende perioder:
- 30.05.2000 - 06.06.2000: sygedagpenge (fuldtid)
- 19.06.2000 - 27.06.2000: sygedagpenge i.f.m graviditet
(fuldtid)
- 28.06.2000 - 30.06.2000: sygedagpenge i.f.m. graviditet
(deltid)
- 02.08.2000 - 11.08.2000: sygedagpenge i.f.m. graviditet
(fuldtid)
- 14.08.2000 - 30.08.2000: sygedagpenge i.f.m. graviditet
(deltid)
- 31.08.2000 - 15.09.2000: sygedagpenge i.f.m. graviditet
(fuldtid)
- 18.09.2000 - 02.01.2001: sygedagpenge i.f.m. graviditet
(deltid)
- 03.01.2001 - 14.02.2001: sygedagpenge i.f.m graviditet
(fuldtid)
Læs alt
- 15.02.2001 - 31.05.2001: barselsdagpenge (fuldtid)
- 19.09.2001 - 22.09.2001: sygedagpenge (fuldtid)
- 25.03.2002 - 28.03.2002: sygedagpenge (fuldtid), og
- Deres fravær hovedsageligt skyldtes, at De i
1997 fødte et barn med Downs Syndrom og hjertefejl, og at Deres efterfølgende
graviditet var forbundet med komplikationer.
Ifølge § 5, stk. 1 i bekendtgørelse om beregning
af arbejdsfortjenesten for selvstændige erhvervs-drivende kan et medlem, der
har drevet selvstændig virksomhed i mindst 3 sammenhængende regnskabsår forud
for ledighedens indtræden, få udbetalt dagpenge med mindstesatsen for
selv-stændige erhvervsdrivende.
Fravær på grund af sygdom, barsel eller
uddannelse er ikke til hinder for udbetaling af dagpenge med mindstesatsen,
hvis fraværsperioderne sammenlagt ikke overstiger 26 uger inden for de
seneste
3 sammenhængende regnskabsår, jf. § 5, stk. 5.
Et medlem kan dog opfylde betingelserne for ret
til mindstesatsen, selvom medlemmet inden for de seneste 3 år har haft fravær
på grund af barsel, blot medlemmet har opfyldt betingelserne inden for de
seneste 3 år.
Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at
De har drevet selvstændig virksomhed i perioden 1. januar 1999 til 28.
september 2002.
Ankenævnet har videre lagt vægt på, at De i de
seneste 3 år inden ledighedens indtræden har haft syge- og barselsfravær på
fuld tid i
27,5 uger, og sygefravær på
deltid i 17 uger.
Ankenævnet finder, at Deres fravær på deltid
skal medregnes med 50%.
Deres samlede fraværsperiode er herefter 36
uger.
De har ikke på noget tidspunkt inden for de
seneste 3 år forud for ledighedens indtræden opfyldt betingelserne for ret
til
mindstesatsen.
De opfylder således ikke betingelserne for ret
dagpenge med mindstesatsen for selvstændige erhvervsdrivende.
Ankenævnet henviser til § 51, stk. 1 og stk. 4 i
arbejdsløshedsforsikringsloven, jf. lovbekendt-gørelse nr. 799 af 24.
september
2002, samt §§ 4 og 5 i direktoratets bekendtgørelse nr. 175 af 20. marts 1998
om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for selvstændige
erhvervs-drivende med de ændringer, der følger af bekendtgørelse nr. 164 af
23.
marts 1999, bekendtgørelse nr. 309 af 19. maj 1999 og bekendtgørelse nr. 561
af
19. juni 2001.
Ankenævnet tiltræder således direktoratets
afgørelse af 24. april 2003.
B
E M Æ R K N I N G E R
T I L
D E R E S
K L A G E P U N K T E R
De har i Deres klage af 5. maj 2003 anført, at
De ikke forstår, hvorfor der er mulighed for at anke sagen, idet De kan se,
at
der i direktoratets afgørelse ikke er taget højde for årsagen for Deres
fravær,
men at der udelukkende henvises til lovens bestemmelser.
Ankenævnet skal dertil bemærke, at en afgørelse
skal have hjemmel for at være gyldig.
Hverken arbejdsløshedsforsikringsloven eller
bekendtgørelse om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for
selvstændige erhvervsdrivende indeholder hjemmel til at lægge vægt på den
nærmere årsag til syge- og barselsfravær.
Grunden til, at De har mulighed for at anke
sagen, bygger på et retsbeskyttelseshensyn, der sikrer, at flere myndigheder
får mulighed for at vurdere sagen uafhængigt af hinanden.
De har endvidere anført, at De er interesseret i
at vide, om der skelnes mellem delvist og fuldt fravær.
Ankenævnet skal dertil bemærke, at Deres delvise
sygefravær efter ankenævnets opfattelse skal medregnes med 50% mens Deres
syge-
og barselsfravær på fuld tid skal medregnes med 100%. Der skelnes således
mellem delvist og fuldt fravær.
På
ankenævnets vegne
xxx
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige
grundlag på de følgende sider.
Kopi til:
xx
Arbejdsdirektoratet
1.
Sagsforløb
Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne
måde:
" Det fremgår af sagen, at De blev ledig
den 28. september 2002 efter at være endelig ophørt med Deres selvstændige
virksomhed som chef i Restaurant xx.
Af oplysninger fra xx Kommune fremgår det, at De
har fået udbetalt syge- og barselsdagpenge i perioderne:
25.03.2002-28.03.2002
Sygedp. som selvstændig
19.09-2001-22.09.2001
Sygedp. som selvstændig
15.02.2001-31.05.2001
Barselsdagpenge som selvstændig
02.08.2000-14.02.2001
Sygedp. i.f.m. graviditet som selvstændig
19.06.2000-09.07.2000
Sygedp. i.f.m. graviditet som selvstændig
30.05.2000-06.06.2000
Sygedp. i.f.m. graviditet som selvstændig
29.07.1997-29.01.1998
Barselsdagpenge som lønmodtager
12.07.1997-28.07.1997
Barselsdagpenge som lønmodtager, før fødsel
Den 5. december 2002 traf xx afgørelse om, at De
ikke var berettiget til udbetaling af dagpenge med mindstesatsen, da Deres
perioder med fravær på grund af sygdom, barsel og uddannelse sammenlagt
oversteg 6 måneder inden for de seneste 3 år. Ligeledes fandt xx ikke, at De
på
noget tidspunkt inden for 3 år kunne have opfyldt betingelserne for ret til
dagpenge med mindstesatsen.
Den 30. december 2002 klagede De over a-kassens
afgørelse. De anførte, bl.a., at De har været uforskyldt i Deres fravær fra
den
selvstændige virksomhed. Under Deres graviditet i 2000 opstod der
komplikationer,
der førte til 2 hospitalsindlæggelser, og i 1997 fødte De et barn med Downs
Syndrom og hjertefejl, hvilket førte til, at De måtte tage forlænget orlov.
De
finder hele sagen uetisk, da De mener, at man burde se nærmere på grunden til
fraværet, og ikke blot konstatere, at der har været fravær i en vis periode.
A-kassen fastholdt sin afgørelse, og sendte den
22. januar 2003 Deres klage og sagens øvrige bilag til direktoratets videre
behandling. A-kassen oplyste supplerende, at der alene har været underskud i
virksomheden, og der derfor ikke var grundlag for beregning af dagpenge på
baggrund af virksomhedens overskud.
Den 28. februar 2003 sendte De en e-mail til
direktoratet, hvor De supplerende oplyste, at De nu befinder Dem i en
gråzone,
da De ikke vil blive tilbudt aktivering, før Deres sag om dagpenge er
færdigbehandlet. De mener, at der er tale om kønsdiskrimination, når barsel
tæller med i perioder med fravær, når a-kassen skal vurdere, om betingelserne
for ret til dagpenge med mindstesatsen er opfyldt ".
Sekretariatet er enig i fremstillingen.
2.
Arbejdsdirektoratets afgørelse
Direktoratet traf den 24. april 2003 denne
afgørelse:
" De har ikke ret til dagpenge med
mindstesatsen for selvstændige.
Begrundelse
Det fremgår af § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr.
175 af 20. marts 1998 om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten
for selvstændige erhvervsdrivende, senest ændret ved bekendt-gørelse nr. 1201
af 18. december 2002, at et medlem, der i de seneste 3 år forud for
ledighedens
indtræden har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, eller har
været i fuld beskæf-tigelse som lønmodtager, kan få udbetalt dagpenge med
mindstesatsen.
Af bekendtgørelsens § 5, stk. 5, fremgår, at
fravær indenfor de seneste 3 år, der skyldes sygdom, barsel eller uddannelse
ikke har betydning for opfyldelse af betingelsen for mindstesatsen, så længe
den samlede fraværsperiode ikke overstiger 6 måneder.
Der skelnes ikke mellem fravær på grund af
graviditetsbetinget sygdom og andet fravær på grund af sygdom.
Deres fravær på grund af sygdom og barsel har
sammenlagt været mere end 6 måneder indenfor de seneste 3 år forud for Deres
ledighed. De har derfor ikke mulighed for at få udbetalt dagpenge med
mindstesatsen ved Deres ledighed den 28. september 2002.
Det fremgår af § 5, stk. 5, 3. pkt., at såfremt
et medlem én gang inden for de seneste 3 år har opfyldt betingelserne for ret
til mindstesats, så bevares denne ret uanset fravær på grund af barsel.
Direktoratet finder ikke, at De på noget
tidspunkt inden for de seneste 3 år forud for den 28. sep-tember 2002 har
opfyldt betingelserne for ret til dagpenge med mindstesatsen.
Direktoratet har her lagt vægt på, at det er
dokumenteret, at De har haft sammenlagt mere fravær end 6 måneder indenfor en
3
års periode, i hele perioden 28. september 1999 til 28. september 2002
".
3.
Klagen til ankenævnet
De har ved brev af 5. maj 2003 klaget over
direktoratets afgørelse, i hvilken forbindelse, De anførte følgende:
"Jeg har modtaget jeres afgørelse på, at
jeg ikke er berettiget til mindstesatsen for selvstændige.
Jeg kan se, at der ikke bliver taget højde for,
HVORFOR jeg har haft fravær, men at man udeluk-kende holder sig til en
lov/paragraf.
Så spørger jeg: hvordan kan det så i det hele
taget være, at man har mulighed for at anke ???
Jeg kan se på det stykke papir, der hedder
sagsfremstilling
, at jeg har modtaget
syge- og barselspenge i perioden d. 2/8-00 til 14/2-01.
Det er korrekt, at jeg har haft fravær i den
periode, men IKKE fuldt fravær!
Som det fremgår af vedlagte
journal udskrift
fra xx Kommune, kan I se, at jeg har været delvist
fraværende i den periode.
Jeg er naturligvis interesseret i at vide, om
man skelner mellem delvist og fuldt fravær ???
Jeg har bestemt ikke ændret mening om den her
sag!
Jeg er stadig meget fortørnet over, at jeg har
betalt til A-kasse og fagforening siden 1985 hver måned, og nu da jeg får
brug
for det, så kan jeg ikke få min understøttelse.
Specielt
fordi det handler om, at jeg har født to børn. Først et barn med Downs
Syndrom og medfødt hjertefejl og dernæst et rask barn, men hvor min
graviditet
gav alvorlige problemer.
Jeg finder stadigvæk hele det her spørgsmål
diskriminerende og uetisk!
Jeg forstår simpelthen ikke, at man ikke går
mere til bunds i HVORFOR jeg har haft fravær !!!"
4.
Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen
Ved oversendelse af sagen til ankenævnet den 12.
maj 2003 fandt direktoratet ikke, at der var fremkommet nye oplysninger, der
gav anledning til at ændre direktoratets afgørelse af 24. april 2003.
Direktoratet bemærkede dog endvidere følgende:
"Direktoratet skal dog bemærke at det ikke
har betydning for sagens afgørelse om medlemmet har haft helt eller delvist
sygdomsfravær indenfor 3 års perioden, når den samlede periode med fravær
overstiger 6 måneder.
Det fremgår af § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr.
175 af 20. marts 1998 om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjeneste
for
selvstændige erhvervsdrivende, senest ændret ved bekendt-gørelse nr. 1201 af
18. december 2002, at et medlem kan få udbetalt dagpenge med mindstesatsen,
når
den selvstændige virksomhed har været udøvet i væsentligt omfang i de seneste
3
år.
Ved væsentligt omfang forstås at medlemmet har
været beskæftiget i virksomheden i mere end 30 timer om ugen.
Væsentlighedskravet kan derfor ikke opfyldes i perioder hvor et medlem har
været delvist sygemeldt og derfor ikke har været beskæftiget i over 30 timer
om
ugen i den selvstændige virksomhed."
5.
Nyt efter klagen
Intet nyt.
6.
Regler
Lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24.
september 2002
§
51.
Dagpenge kan til det enkelte medlem højst
udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af medlemmets hidtidige
arbejdsfortjeneste, jf. dog stk. 4. I arbejdsfortjenesten indgår ikke
arbejdsmarkedsbidrag i henhold til lov om en arbejdsmarkedsfond. Ved ændring
af
arbejdsmar-kedsbidragets størrelse reguleres det enkelte medlems hidtidige
arbejdsfortjeneste svarende til ændringen i arbejdsmarkedsbidraget.
Arbejdsfortjenesten har dog ingen betydning for dagpengenes størrelse, hvis
arbejdet, hvorfra fortjenesten hidrører, afsluttes mindre end 1 år efter
afslutningen af et tidligere arbejde, der har ligget til grund for en
dagpengeberegning. Ved ændring i dagpengenes højeste beløb, jf. § 47,
reguleres
den hidtidige arbejdsfortjeneste for det enkelte medlem med en procentsats
svarende til ændringen. De regulerede dagpenge kan ikke overstige det højeste
dagpengebeløb. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter regler for
fremgangsmåden ved beregningen af arbejdsfortjenesten.
...
Stk.
4.
Til et medlem, der i de seneste 3 år
umiddelbart før ledighedens indtræden har været fuldtidsforsikret og været i
fuld beskæftigelse som lønmodtager eller har udøvet selvstændig virksomhed i
væsentligt omfang, udbetales dagpenge med et fast beløb, der udgør 82 pct. af
højeste dagpenge efter § 47. Hvis medlemmet dokumenterer, at dagpenge
beregnet
efter stk. 1 udgør et højere beløb, er medlemmet dog berettiget til dette. Et
medlem, der har fået udbetalt dagpenge efter 1. pkt., kan tidligst få
beregnet
dagpenge efter stk. 1, når der er forløbet 6 måneder efter, at retten til
dagpenge er indtrådt. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere
regler efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.
...
Direktoratets
bekendtgørelse nr. 175 af 20. marts 1998 om fremgangsmåden ved beregning af
arbejdsfortjenesten for selvstændige erhvervsdrivende med de ændringer der
følger af bekendtgørelse nr. 164 af 23. marts 1999, bekendtgørelse nr. 309 af
19. maj 1999 og bekendtgørelse nr. 561 af 19. juni 2001
§
5.
Til et medlem, der i de seneste 3 år forud for
ledighedens indtræden har været fuldtidsforsikret medlem af en a-kasse og i
samme periode har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang eller har
været i fuld beskæftigelse som lønmodtager, udbetales dagpenge med mindst 82
pct. af højeste dagpenge, jf. lovens § 47. Hvis medlemmet inden et halvt år
efter ledighedens indtræden dokumenterer, at en beregnet dagpengesats som
selvstændig erhvervsdrivende er højere, har med-lemmet ret til denne sats.
...
Stk.
5.
Fravær på grund af sygdom, barsel eller
uddannelse i en periode som selvstændig erhvervs-drivende er ikke til hinder
for at få dagpenge efter stk. 1. Det er en betingelse, at perioderne med
fravær
sammenlagt ikke er mere end 26 uger inden for de sidste 3 år. Har medlemmet
én
gang inden for de sidste 3 år opfyldt betingelserne for ret til
mindstesatsen,
bevares retten dertil uanset fravær på grund af barsel.
...
Lignende dokumenter
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Ruiz-Jarabo Colomer fremsat den 10. juli 1997. - Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark som mandatar for Berit Høj Pedersen mod Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger og Dansk Tandlægeforening og Kristelig Funktionær-Organisation mod Dansk Handel & Service. - Anmodning om præjudiciel afgørelse: Sø- og Handelsretten - Danmark. - Ligebeha… EU-domme · 10. juli 1997
- Sagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af køn Domsdatabasen · 15. oktober 2021
- Arbejde som døgnplejer kan bruges til opfyldelse af 2-års-reglen og til optjening af skattefri præmie Retsinformation · 20. maj 2009
- KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2025/2295 af 13. november 2025 om fastsættelse af listen over og beskrivelsen af variabler og deres tekniske specifikationer, statistiske klassifikationer, opdelinger, metadata og præcisionsmål for emnerne »ledige stillinger«, »arbejdskraftomkostningsindeks« og »lønforskel mellem kønnene« i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2025/941 (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 13. november 2025
- Efterløn. Efterlønsbevis. 2-års-reglen. Lønarbejde. Grønland Retsinformation · 20. maj 2003
- Medlem drev selvstændig virksomhed i væsentligt omfang og havde en sygeperiode inden for 2-års perioden, hvor hun i 2 uger ikke modtog sygedagpenge på grund af karensdage, hvilket medførte, at de 2 uger ikke kunne tælles med til opfyldelse af 2-års-reglen. Hun måtte derved arbejde mere end 2 år for at kunne opfylde reglen Retsinformation · 4. april 2009