Spring til indhold

Retsinformation

Ansættelsesbevis med generel henvisning til overenskomst lovmæssigt

KEN nr 9072 af 15/02/2002Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet20. marts 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Ansættelsesbevis med generel henvisning

til overenskomst lovmæssigt

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 13.

februar 2002.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

XXXhar overholdt sin forpligtelse til at underrette XXX om vilkårene

for ansættelsen.

Udfra det oplyste lægger Ankenævnet til grund, at

ansættelsesforholdet var omfattet af overenskomst mellem XXX og XXX.

Denne overenskomst foreskriver imidlertid ikke en pligt for arbejdsgiver til

at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsen.

Ankenævnet er følgelig kompetent til at træffe

afgørelse efter loven.

Ankenævnet finder på baggrund af, at ansættelsen efter

det oplyste fortsatte på uændrede vilkår, ikke, at

arbejdsgiver har været forpligtiget til at udstede et nyt

ansættelsesbevis ved overgangen fra tidsbegrænset til fast

ansættelse.

Ankenævnet finder endvidere, at ansættelsesbeviset gennem den

generelle henvisning til, at ansættelsen som chauffør sker i

henhold til overenskomsten mellem XXX og XXX, indeholder

fyldestgørende oplysning om løn, rettigheder omkring ferie,

opsigelsesvarsler samt arbejdstid.

Ankenævnet konstaterer, at ansættelsesbeviset herudover

indeholder alle de oplysninger, der i henhold til lovgivningen skulle

fremgå af et ansættelsesbevis.

Ankenævnet henviser til lov om arbejdsgiverens pligt til at

underrette lønmodtageren om vilkårene for

ansættelsesforholdet §§ 1 og 2.

Læs alt

På ankenævnets vegne

XXX

XX

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

Kopi til:

- XXX

- XXX

- XXX

1. Sagsforløb

Ved brev af 3. oktober 2001 klagede De på vegne af Deres klient,

XXX, over, at Deres klients tidligere arbejdsgiver, XXX, ikke havde overholdt

bestemmelserne i § 2 i lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette

lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet.

De oplyste, at Deres klient blev ansat i juli 1997 i XXX som

chauffør på fuld tid. Ansættelsen var tidsbegrænset

til udgangen af september 1997, men Deres klient fortsatte med at arbejde for

XXX indtil Deres klient ved brev af 15. februar 2001 blev afskediget.

Deres klage til Ankenævnet var blandt andet vedlagt et

ansættelsesbevis, underskrevet af såvel XXXsom Deres klient den

29. juli 1997.

Ansættelsesbeviset angiver lønmodtagers og arbejdsgivers

navne og adresser, ansættelsesdag og at ansættelsen sker i

henhold til overenskomst mellem XXX og XX. Endvidere er det anført, at

ansættelsen som chauffør er på fuld tid og

tidsbegrænset til udgangen af september 1997. Om

ansættelsesstedet er alene angivet "XXX afd.", men en adresse i XXX

fremgår af arbejdsgivers stempel og med små bogstaver nederst

på ansættelsesbeviset. Det er angivet, hvornår

lønnen udbetales, men herudover er der intet anført om

løn. Opsigelsesvarsler er heller ikke nævnt, og

vedrørende ferie er det kun status for indeværende år, der

fremgår.

Om ansættelsesbeviset anførte De i klagen, at arbejdsstedet

ikke er klart angivet, at oplysningen om tidsbegrænset ansættelse

til udgangen af september 1997 er forkert, at der intet er anført om

rettigheder vedrørende ferie og at den generelle henvisning til

overenskomsten mellem XX og XX ikke er tilstrækkelig for så vidt

angår nr. 6-10 i § 2, stk. 2 i lov om arbejdsgiverens pligt til at

underrette lønmodtageren om vilkårene for

ansættelsesforholdet. Endvidere bemærkede De, at

ansættelsesbeviset ikke indeholder nogen bestemmelse om medarbejderes

eventuelle pligt til at være medlem af XX.

I klagen gjorde De desuden gældende, at der ved Deres klients

overgang til fast ansættelse skulle have været afgivet nye,

eventuelt supplerende oplysninger i henhold til loven.

For XXX Arbejdsgiverforening (XX) har XXX på vegne af XXX gjort

gældende, at ansættelsesbeviset af 29. juli 1997 er

lovmæssigt, idet der er henvist til overenskomsten mellem XX og XX,

hvor de forhold, som efter ansættelsesbevislovens § 2, stk. 2, nr. 6-9

skal fremgå af et ansættelsesbevis, er beskrevet. Det

anføres tillige, at der ved overgangen fra tidsbegrænset til

fast ansættelse ikke fandt nogen ændring i

ansættelsesvilkårene sted, hvorfor et nyt ansættelsesbevis

ville være uden betydning for klager.

2. Regler

Lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om

vilkårene for ansættelsesforholdet, jf. lovbekendtgørelse

Nr. 385 af 11. maj 1994.

§1.

Denne lov gælder for alle lønmodtagere, hvis

ansættelsesforhold har en varighed på mere end 1 måned, og

hvis gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer. Loven

gælder ikke for personer, som er omfattet af sømandsloven.

Stk. 2.

Som lønmodtagere anses personer, der modtager

vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold.

Stk. 3.

Loven finder ikke anvendelse, i det omfang en pligt for

arbejdsgiveren til at give lønmodtageren oplysninger om

ansættelsesforholdet følger af kollektiv overenskomst og denne

indeholder regler, der som minimum svarer til bestemmelserne i direktiv nr.

91/533 om arbejdsgivernes pligt til at underrette arbejdstageren om

vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet.

Stk. 4.

Loven kan ikke ved aftale fravige til ugunst for

lønmodtageren, jf. dog stk. 3.

Stk. 5.

Arbejdsministeriet kan bestemme, at lønmodtagere,

som har lejlighedsvist arbejde eller arbejde af særlig karakter, ikke

skal være omfattet af denne lov.

§ 2.

Arbejdsgiveren skal give lønmodtageren oplysninger om

de forhold, der er opregnet i stk. 2 nr. 1-10, senest en måned efter,

at ansættelsesforholdet er påbegyndt. Hvis lønmodtageren

ikke fra ansættelsesforholdets begyndelse har en gennemsnitlig ugentlig

arbejdstid, der overstiger 8 timer, indtræder arbejdsgiverens

oplysningspligt, når lønmodtageren inden for de seneste 4 uger

har haft en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid, der overstiger 8 timer.

Stk. 2.

Arbejdsgiverens oplysningspligt omfatter følgende

oplysninger:

1) Arbejdsgivernes og lønmodtagerens navn og adresse.

2) Arbejdsstedets beliggenhed eller i mangel af et fast arbejdssted

eller et sted, hvor arbejdet hovedsagelig udføres, oplysning om, at

lønmodtageren er beskæftiget på forskellige steder, og om

hovedsæde eller arbejdsgiverens adresse.

3) Beskrivelse af arbejdet eller angivelse af lønmodtagerens

titel, rang, stilling eller jobkategori.

4) Ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt.

5) Ansættelsesforholdets forventede varighed, hvor der ikke er

tale om tidsubestemt ansættelse.

6) Lønmodtagerens rettigheder med hensyn til betalt ferie,

herunder om der udbetales løn under ferie.

7) Varigheden af lønmodtagerens og arbejdsgiverens

opsigelsesvarsler eller regler herom.

8) Den gældende eller aftalte løn, som

lønmodtageren har ret til ved ansættelsesforholdets

påbegyndelse, og tillæg og andre løndele, der ikke er

indeholdt heri, f.eks. pensionsbidrag og eventuel kost og logi. Endvidere

skal der oplyses om lønnes udbetalingsterminer.

9) Den normale daglige eller ugentlige arbejdstid.

10) Angivelse af, hvilken kollektiv overenskomst eller aftaler der

regulerer arbejdsforholdet. Hvis der er tale om overenskomst eller aftaler

indgået af parter uden for virksomheden, skal det endvidere oplyses,

hvem disse parter er.

Stk. 3.

Oplysningerne kan gives i følgende

dokumenter:

1) en skriftlig erklæring, som indeholder alle de i stk. 2, nr.

1-10, anførte oplysninger bortset fra de oplysninger, der eventuelt er

givet i et af de nedenfor i nr. 2-4 nævnte dokumenter,

2) en skriftlig arbejdskontrakt

3) et ansættelsesbrev eller

4) et eller flere andre dokumenter, forudsat at mindst et af disse

indeholder samtlige oplysninger nævnt i stk. 2, nr. 1-4, 8 og

9.

Stk. 4.

For så vidt angår oplysningerne i stk. 2, nr.

6-9, anses oplysningspligten for at være opfyldt, hvis der i de

dokumenter, som er omtalt i stk. 3, henvises til love, administrative

bestemmelser, vedtægtsmæssige bestemmelser eller kollektiv

overenskomst, der gælder for de pågældende forhold.

.......

§ 4.

Arbejdsgiveren skal ved enhver ændring af de i § 2, stk.

2 og § 3, stk. 1, omhandlede forhold hurtigst muligt og senest 1 måned

efter den dato, hvor ændringen træder i kraft, give

lønmodtageren skriftlig besked herom. Det gælder dog ikke hvis

ændringen skyldes ændringer i de love, administrative

bestemmelser, vedtægtsmæssige bestemmelser eller kollektive

overenskomster, som arbejdsgiveren efter § 2, stk. 1, eller § 3, stk. 2, kan

henvise til.

§ 5.

Spørgsmål om, hvorvidt arbejdsgiveren har

overholdt sin oplysningspligt efter loven, afgøres af Arbejdsmarkedets

Ankenævn.

Stk. 2.

Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med

arbejdsmarkedets parter nærmere regler om Arbejdsmarkedets

Ankenævns sammensætning og kompetence i forbindelse med

nævnets behandling af sager efter loven.

§ 6.

Hvis arbejdsgiveren ikke har overholdt sin oplysningspligt,

kan lønmodtageren tilkendes en godtgørelse ved domstolene.

Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med arbejdsmarkedets

parter regler om godtgørelsens størrelse.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter