Cirkulæreskrivelse om politiets og Udlændingeservices behandling af sager om blindpassagerer (til politidirektørerne og Udlændingeservice)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Cirkulæreskrivelse
om politiets og Udlændingeservices
behandling af sager om blindpassagerer
(til politidirektørerne og Udlændingeservice)
Når skibe med blindpassagerer om bord anløber dansk
havn, skal spørgsmål om blindpassagerers indrejse her i landet behandles
efter
de gældende regler i udlændingeloven og udlændingebekendtgørelsen. De
relevante
bestemmelser er gengivet i bilag 1.
Afvises blindpassageren fra at indrejse her i landet, fordi den
pågældende ikke opfylder de gældende indrejsebetingelser, skal det sikres, at
blindpassagerens forhold og forholdene om bord på skibet samt hensynet til
skibsdriften ikke i et sådant omfang taler imod, at skibsføreren forestår
hjemtransporten, at politiet i stedet bør tage blindpassageren i land med
henblik på selv at sørge for udsendelsen af den pågældende.
IMO (International Maritime Organisation) vedtog den 10. januar
2002 en række ændringer til annekset til IMO’s FAL-konvention
(Convention on
Facilitation of International Maritim Traffic), herunder regler for
behandling
af blindpassagerer. Anneksets bestemmelser om blindpassagerer, som er
bindende
for de kontraherende stater, trådte i kraft den 1. maj 2003 og erstatter
IMO´s
resolution af 27. november 1997 om retningslinier for, hvordan ansvaret skal
fordeles med henblik på at finde en velfungerende løsning på problemerne med
blindpassagerer. Som bilag 2 vedlægges en uautoriseret dansk oversættelse af
FAL-konventionens
bestemmelser om blindpassagerer.
Læs alt
På denne baggrund og i medfør af udlændingelovens § 28,
stk. 9, § 30, stk. 2, 2. pkt., og § 38, stk. 4,
fastsættes
følgende forskrifter for politiets og Udlændingeservices behandling af sager
om
blindpassagerer:
1. Politiets
undersøgelser
1.1. Skibsførerens
pligter
Skibsførere skal underrette politiet om tilstedeværelsen af
blindpassagerer om bord på skibe, der påtænker at anløbe dansk havn, jf.
§ 11, stk. 3, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 63 af 22. januar 2007
om
udlændinges adgang her til landet (udlændingebekendtgørelsen). I praksis vil
denne underretningspligt typisk blive varetaget af skibets/rederiets
repræsentant her i landet (mægler, agent eller lignende).
Ved en blindpassager forstås en person, der skjuler sig om bord på
et skib eller skjuler sig i last, som derefter indlades på skibet, uden
samtykke fra rederiet, skibsføreren eller anden ansvarlig person, og som
opdages om bord, efter at skibet har forladt havnen, eller i last, mens der
losses i ankomsthavnen, og som indberettes af skibsføreren.
Skibsførere skal bestræbe sig på at fastlægge blindpassagerers identitet,
herunder vedkommendes nationalitet/statsborgerskab, og i hvilken havn
blindpassageren er kommet om bord.
Skibsførere skal endvidere påse, at udenlandske
besætningsmedlemmer og eventuelle udenlandske passagerer forbliver om bord,
indtil indrejsekontrol kan finde sted, og at skibet ikke sejler, før
udrejsekontrol af udenlandske besætningsmedlemmer og eventuelle udenlandske
passager har fundet sted, jf. udlændingebekendtgørelsens § 11,
stk. 1, nr. 1 og 2. Udenlandske besætningsmedlemmer kan dog have
landlovsret,
jf. herved udlændingebekendtgørelsens § 11, stk. 2.
1.2. Tidspunktet
for politiets iværksættelse af undersøgelser
Straks, når politiet modtager underretningen om tilstedeværelsen
af en blindpassager om bord på et skib, som anløber dansk havn, skal politiet
påbegynde undersøgelser i sagen. Tidsfaktoren er af væsentlig betydning.
Skibe,
som sejler i langfart, ligger ofte kun kort tid i havn. Det er derfor
vigtigt,
at der indsamles så mange oplysninger som muligt om blindpassageren og dennes
ønsker om indrejse m.v. forud for skibets anløb af dansk havn.
1.3. Politiets
undersøgelser og indsamling af oplysninger
Politiets undersøgelser har til formål at fastlægge
blindpassagerens identitet, nationalitet og dokumentforhold og at klarlægge
blindpassagerens ønsker om indrejse og eventuel tilknytning til Danmark
(herunder familieforhold) og den pågældendes forhold om bord på skibet,
herunder om blindpassagerens tilstedeværelse på skibet vil være til fare for
skibets sikre drift. Der skal derfor indsamles oplysninger, som kan belyse
disse forhold.
Der skal ligeledes indhentes oplysninger om skibets rute, herunder
om anløb af havne og eventuelle tidligere forsøg på landsætning af
blindpassageren. I den forbindelse er det tillige vigtigt, at der sikres
oplysninger om skibets afsejlingstidspunkt med henblik på, at der så vidt
muligt kan træffes en afgørelse om indrejse/landsætning, mens skibet ligger i
havn.
Der skal endvidere indhentes oplysninger om, hvorvidt
repræsentanter for skibet har truffet foranstaltninger til snarlig
tilbagesendelse eller hjemsendelse af blindpassageren, herunder om
skibsføreren
er indstillet på at påtage sig hjemtransporten på skibet.
Oplysninger kan indhentes fra skibsføreren, som bør anmodes om at
udfylde en særlig erklæring, der vedlægges som bilag 3, eller fra andre
repræsentanter for skibet (mægler, agent m.v.). Som bilag 4 vedlægges en
oversigt over relevante kontaktadresser vedrørende skibsforsikring.
Når skibet anløber dansk havn, skal skibsføreren afhøres med
henblik på at indsamle supplerende/uddybende oplysninger om blindpassagerens
ombordstigning og forhold på skibet samt eventuelle tidligere forsøg på
landsætning.
Blindpassageren skal så vidt muligt afhøres om bord på skibet.
Formålet med denne afhøring er at få bekræftet og eventuelt uddybet de
oplysninger om identitet, nationalitet, tilstedeværelse af rejsedokumenter,
ønske om indrejse, eventuel tilknytning til Danmark (herunder familieforhold)
m.v., som allerede er modtaget fra skibsføreren m.v. forud for skibets anløb
af
dansk havn. I forbindelse med afhøringen af blindpassageren skal der tillige
indhentes oplysninger/foretages observationer om blindpassagerens forhold om
bord, herunder om eventuel indespærring, og om blindpassagerens
helbredsmæssige
tilstand. Blindpassagerens oplysninger om tilknytning til Danmark, herunder
familieforhold,
skal så vidt muligt søges bekræftet.
Der skal udfærdiges rapport om de indsamlede oplysninger med
henblik på, at oplysningerne kan danne grundlag for afgørelsen i sagen.
2. Afgørelsen om indrejse/landsætning
En blindpassager skal opfylde de samme betingelser
for
indrejse som andre udlændinge, jf. udlændingelovens § 28.
2.1. Blindpassagerer, der ansøger om asyl
2.1.1. Politiets
forelæggelse af sagen for Udlændingeservice
Ansøger blindpassageren om asyl, skal politiet forelægge sagen for
Udlændingeservice, der træffer afgørelse, enten om at der skal ske afvisning,
overførsel eller tilbageførsel efter reglerne i udlændingelovens § 48 a,
eller om at udlændingen skal tillades indrejse med henblik på ophold her
i
landet. En udlænding tillades ophold i Danmark, hvis Udlændingeservice
beslutter, at asylsagen skal behandles i Danmark (»normalprocedure«), eller
hvis Udlændingeservice ikke finder, at der på det foreliggende grundlag kan
træffes afgørelse om afvisning m.v., eller om at asylsagen skal
behandles
i Danmark (»ingen resolution på det foreliggende grundlag«). Forelæggelse
skal
ske telefonisk.
2.1.2
Udlændingeservices afgørelse og politiets opgaver i forbindelse hermed
Træffer Udlændingeservice afgørelse om afvisning, overførsel eller
tilbageførsel efter reglerne i udlændingelovens § 48 a, skal
Udlændingeservice orientere politiet herom, og politiet skal underrette
blindpassageren om afgørelsen. Blindpassageren kan påklage Udlændingeservices
afgørelse til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration, men
klagen
har ikke opsættende virkning, jf. udlændingelovens § 48 d. Politiet skal
herefter – i et samarbejde med skibsføreren/dennes repræsentant –
tage
blindpassageren i land med henblik på politiets udsendelsesforanstaltninger.
Træffer Udlændingeservice afgørelse om, at blindpassageren skal
tillades indrejse med henblik på at opholde sig her i landet, mens
asylansøgningen behandles (»normalprocedure«), eller lyder Udlændingeservices
afgørelse på »ingen resolution på det foreliggende grundlag«, skal
Udlændingeservice
orientere politiet herom, og politiet skal underrette blindpassageren om
afgørelsen. Politiet skal herefter – i et samarbejde med
skibsføreren/dennes
repræsentant – tage blindpassageren i land.
2.1.3 Sammenfatning
Blindpassagerer, der ansøger om asyl, skal således i alle tilfælde
tages i land enten med henblik på at afvente, at der tilvejebringes et
tilstrækkeligt grundlag for Udlændingeservices afgørelse efter
udlændingelovens
§ 48 a, eller med henblik på at opholde sig her i landet, mens
asylansøgningen behandles, eller med henblik på politiets
udsendelsesforanstaltninger.
2.2. Blindpassagerer, der ikke ansøger om asyl
2.2.1. Politiets
afgørelser
Ansøger blindpassageren ikke om asyl, er det politiet, der – jf.
udlændingelovens § 48, 1. pkt. – tager stilling til, om
blindpassageren
kan afvises, jf. udlændingelovens § 28, stk. 1-4, eller tillades
indrejse.
Opfylder blindpassageren betingelserne for indrejse, skal denne
tillades af politiet.
Opfylder blindpassageren ikke betingelserne for indrejse, skal
politiet træffe afgørelse om afvisning, jf. udlændingelovens § 28,
stk. 1-4.
Politiet skal underrette blindpassageren og skibsføreren/dennes
repræsentant om afgørelsen om afvisning. Blindpassageren kan påklage
politiets
afgørelse til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration, men
klagen
har ikke opsættende virkning, jf. udlændingelovens § 48, 4. og 5. pkt.
Såfremt skibsføreren ikke er indstillet på at forestå
hjemtransporten på skibet, skal politiet – uanset om blindpassageren er
identificeret med gyldigt pas eller anden gyldig rejselegitimation – i
et
samarbejde med skibsføreren/dennes repræsentant tage den pågældende i land
med
henblik på udsendelse.
I tilfælde, hvor skibsføreren er indstillet på at forestå
hjemtransporten på skibet, skal spørgsmålet om, hvorvidt blindpassageren
alligevel skal tages i land, forelægges for Udlændingeservice, jf. nedenfor
under pkt. 2.2.2.
2.2.2. Politiets
forelæggelse af sagen for Udlændingeservice
I tilfælde, hvor skibsføreren er indstillet på at forestå
hjemtransporten på skibet, skal politiet indhente en udtalelse fra
Udlændingeservice om, hvorvidt politiet, uanset afvisningsbeslutningen, skal
tage blindpassageren i land med henblik på at afvente politiets
udsendelsesforanstaltninger (identifikation, pasudstedelse, udsendelse).
Indhentelsen af udtalelsen fra Udlændingeservice sker – efter
forudgående
telefonisk henvendelse – ved fremsendelse af rapport.
2.2.3.
Udlændingeservices anbefaling om, hvorvidt blindpassageren skal tages i land,
uanset at skibsføreren er indstillet på at forestå hjemtransporten på skibet
Politiets undersøgelser og rapport herom skal anvendes som
grundlag for Udlændingeservices anbefaling om, hvorvidt blindpassageren skal
tages i land, selvom skibsføreren er indstillet på at foretage
hjemtransporten
på skibet.
Er skibsføreren indstillet på at forestå hjemtransporten på
skibet, og taler blindpassagerens forhold, forholdene om bord på skibet og
hensynet til myndighederne i skibets næste anløbshavn ikke herimod, kan dette
efter en konkret vurdering begrunde, at Udlændingeservice anbefaler, at den
pågældende skal forblive på skibet. I vurderingen skal det bl.a. indgå, om
hensynet til besætningen eller blindpassageren taler imod blindpassagerens
tilstedeværelse om bord på skibet.
Udlændingeservice skal så vidt muligt undgå, at skibets afgang
forsinkes.
2.2.4. Politiets
opgaver i forbindelse med Udlændingeservices anbefaling
Anbefaler Udlændingeservice, at blindpassageren skal tages i land
med henblik på politiets udsendelsesforanstaltninger, skal politiet tage
blindpassageren i land i et samarbejde med skibsføreren/dennes repræsentant.
Anbefaler Udlændingeservice ikke, at blindpassageren skal tages i
land, skal den pågældende forblive om bord på skibet. Det skal sikres, at
blindpassageren fortsat er om bord på skibet, når det forlader dansk havn.
2.2.5.
Sammenfatning
Blindpassager, der ikke ansøger om asyl, og som opfylder
betingelserne for indrejse, får tilladelse til at indrejse af politiet.
Blindpassager, der ikke ansøger om asyl, og som ikke opfylder
indrejsebetingelserne, afvises af politiet i medfør af udlændingelovens
§ 28, stk. 1-4. De får således ikke tilladelse til at indrejse i
Danmark.
Afviste blindpassagerer, der er identificerede med gyldigt pas
eller anden gyldig rejselegitimation, skal dog tages i land med henblik på
udsendelse, hvis skibsføreren ikke er indstillet på at forestå
hjemtransporten
på skibet.
Ligeledes skal afviste blindpassagerer, der ikke er identificerede
med gyldigt pas eller anden gyldig rejselegitimation, tages i land med
henblik
på at afvente politiets udsendelsesforanstaltninger, hvis skibsføreren ikke
er
indstillet på at forestå hjemtransporten på skibet.
I tilfælde, hvor skibsføreren er indstillet på at forestå
hjemtransporten på skibet, skal politiet indhente en udtalelse fra
Udlændingeservice om, hvorvidt politiet, uanset afvisningsbeslutningen, skal
tage blindpassageren i land med henblik på at afvente politiets
udsendelsesforanstaltninger.
Anbefaler Udlændingeservice, at blindpassageren skal tages i land
med henblik på politiets udsendelsesforanstaltninger, skal politiet tage
blindpassageren i land i et samarbejde med skibsføreren/dennes repræsentant.
Anbefaler Udlændingeservice ikke, at blindpassageren skal tages i
land, skal den pågældende forblive om bord på skibet.
3. Udgifter i
forbindelse med behandlingen af sager om blindpassagerer
Skibsføreren og den, der har rådighed over skibet,
samt
dennes herværende repræsentant har pligt til uden udgift for staten at sørge
for, at afviste blindpassagerer fra skibet udrejser af landet, jf.
udlændingelovens
§ 43, stk. 3, 1. pkt. Efter stk. 3, 2. pkt., har de nævnte
personer endvidere pligt til at erstatte statens udgifter ved
blindpassagerens
ophold, tilbageførelse til skibet eller udsendelse. Ministeren for
flygtninge,
indvandrere og integration kan, jf. stk. 3, 3. pkt., fastsætte nærmere
bestemmelser om størrelsen af den i 2. pkt. nævnte erstatning. Der er ikke
fastsat sådanne bestemmelser.
I praksis har skibsførerens/dennes repræsentants økonomiske
forpligtelser hidtil været begrænset til at omfatte dækning af udgifter til
blindpassagerens hjemtransport (flybillet, fremskaffelse af rejsedokument).
Der
skal således normalt ikke kræves dækning af andre udgifter, herunder
opholdsudgifter
eller udgifter til eventuelt ledsagende politipersonale. Med henblik på at
kunne rejse kravet om dækning af udgifterne til hjemtransport skal skibets
ejerforhold, repræsentationsforhold og forsikringsforhold klarlægges. Der
henvises i denne forbindelse til bilag 4.
4. Ikrafttræden
Cirkulæreskrivelsen træder i kraft straks.
Cirkulæreskrivelse nr. 135 af 26. juni 2000 om politiets og
Udlændingestyrelsens
behandling af sager om blindpassagerer ophæves hermed.
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og
Integration, den 21. marts 2007
Rikke Hvilshøj
/Vibeke Hauberg
Bilagsoversigt
Bilag 1:
Uddrag af relevante bestemmelser i udlændingeloven og
udlændingebekendtgørelsen
Bilag 2:
Uddrag af annekset til IMO’s FAL-konvention, som ændret
ved IMO’s resolution af 10. januar 2002
Bilag 3:
Oplysningsskema, som udfyldes af skibsføreren/dennes
repræsentant
Bilag 4:
Oversigt over relevante kontaktadresser vedrørende
skibsforsikring
Bilag 1
Uddrag af relevante bestemmelser i
udlændingeloven og udlændingebekendtgørelsen
Det bemærkes, at andre
bestemmelser end de nedenfor nævnte kan være relevante for behandlingen af
sager om blindpassagerer. Opregningen af relevante bestemmelser fra
udlændingeloven og udlændingebekendtgørelsen skal således ikke betragtes som
udtømmende.
Udlændingeloven,
jf. lovbekendtgørelse nr. 945 af 1. september 2006, som senest ændret ved lov
nr. 89 af 30. januar 2007.
»
§ 28.
En
udlænding, der ikke har opholdstilladelse her i landet, og en nordisk
statsborger, som ikke har fast bopæl her i landet, kan afvises ved indrejsen
fra et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, i følgende
tilfælde:
1)
Hvis udlændingen har
indrejseforbud og ikke har visum udstedt efter §§ 4 eller 4 a, jf.
§ 3 a, 1. pkt.
2)
Hvis udlændingen ikke
opfylder de bestemmelser om rejselegitimation, visum og indrejse, som er
fastsat efter kapitel 7.
3)
Hvis der efter det,
som er oplyst om udlændingens forhold, er grund til at antage, at den
pågældende
vil tage ophold eller arbejde her i landet uden fornøden tilladelse.
Udlændinge,
der er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke afvises af
denne
grund.
4)
Hvis udlændingen ikke
kan forevise dokumentation for opholdets formål og nærmere omstændigheder.
Udlændinge, der er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke
afvises af denne grund.
5)
Hvis udlændingen ikke
har de nødvendige midler til sit underhold både med hensyn til hele det
påtænkte ophold i Schengenlandene og til enten hjemrejsen eller gennemrejsen
til et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, og hvor den
pågældende er sikret indrejse, og ikke er i stand til på lovlig vis at
erhverve
disse midler. Udlændinge, der er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2,
kan
dog ikke afvises af denne grund.
6)
Hvis udlændingen ikke
er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den
Europæiske
Union, og er indberettet til Schengeninformationssystemet som uønsket i
medfør
af Schengenkonventionen.
7)
Hvis andre hensyn til
Schengenlandenes offentlige orden, forhold til fremmede magter eller
sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde tilsiger, at udlændingen ikke bør
have
ophold her i landet.
Stk. 2.
Statsborgere i lande, der ikke
er tilsluttet Schengenkonventionen eller Den Europæiske Union, skal afvises
ved
indrejsen fra et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, efter
bestemmelserne
i stk. 1, nr. 1-7, jf. dog stk. 6.
Stk. 3.
En udlænding, der ikke har
opholdstilladelse her i landet, eller en nordisk statsborger, som ikke har
fast
bopæl her i landet, kan afvises ved indrejsen fra et Schengenland efter
bestemmelserne
i stk. 1, nr. 1-7, jf. dog stk. 6. En nordisk statsborger kan dog
kun
afvises efter stk. 1, nr. 2, såfremt den pågældende indrejser fra et
ikke nordisk
land, jf. § 39, stk. 4.
Stk. 4.
En udlænding, der ikke er
nordisk statsborger og ikke er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan
afvises ved indrejsen i Danmark, hvis den pågældende kan afvises efter de
regler, der gælder i det andet nordiske land, hvortil den pågældende må
antages
at ville rejse.
Stk. 5.
Afvisning efter stk. 1-4
kan endvidere ske indtil 3 måneder efter indrejsen. Udlændinge, der er
omfattet
af § 2, stk. 1 eller 2, kan dog efter indrejsen kun afvises efter
stk. 1, nr. 1 og 7, og, såfremt det offentlige må bekoste udlændingens
rejse ud af landet, tillige efter stk. 1, nr. 5. Har Danmark fremsat
anmodning over for et andet land om overtagelse, tilbagetagelse eller
modtagelse af udlændingen efter reglerne i kapitel 5 a, regnes fristen i 1.
pkt. fra det tidspunkt, da det andet land har besvaret anmodningen.
Stk. 6.
Afvisning efter stk. 1-5 må
dog ikke ske, hvis udlændingen i medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 5,
stk. 4, litra c, har opnået særlig tilladelse til at indrejse i Danmark.
Har udlændingen efter § 2 b, stk. 3, 4. pkt., ret til at rejse
gennem
Danmark, kan den pågældende alene afvises efter stk. 1, nr. 1, 2, 6
eller
7, jf. stk. 2-5. Har udlændingen efter § 2 b, stk. 4, ret til
at
rejse gennem Danmark, kan den pågældende alene afvises efter stk. 1, nr.
1, jf. stk. 2-5.
Stk. 7.
En udlænding, der meddeles
afslag på eller frafalder en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7,
eller hvis ansøgning om asyl bortfalder efter § 40, stk. 9, kan
uanset bestemmelserne i stk. 1-4 afvises i indtil 3 måneder fra
indrejsen.
Stk. 8.
En udlænding, der ikke har fast
bopæl her i landet, kan uanset bestemmelserne i kapitel 1 afvises, såfremt
det
findes påkrævet af hensyn til statens sikkerhed.
Stk. 9.
Ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om afvisning og
udsendelse af blindpassagerer.
§ 31.
En
udlænding må ikke udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer
dødsstraf
eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende
behandling eller straf, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod
videresendelse til et sådant land.
Stk. 2.
En udlænding, der er omfattet af
§ 7, stk. 1, må ikke udsendes til et land, hvor den pågældende
risikerer
forfølgelse af de i flygtningekonventionen af 28. juli 1951, artikel 1 A,
nævnte grunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse
til
et sådant land. Dette gælder ikke, hvis udlændingen med rimelig grund må
anses
for en fare for statens sikkerhed, eller hvis udlændingen efter endelig dom
for
en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet, jf. dog
stk. 1.
§ 39.
En
udlænding skal ved indrejse, under ophold her i landet og ved udrejse herfra
være i besiddelse af pas eller andet dokument, der efter ministeren for
flygtninge, indvandrere og integrations bestemmelse kan godkendes som
rejselegitimation.
Stk. 2.
Ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration kan fastsætte regler om, i hvilket omfang passet
eller rejselegitimationen skal være påtegnet visum til indrejse i eller
udrejse
af landet. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan
endvidere
fastsætte nærmere regler om visum, herunder om adgangen hertil, om visummets
varighed og om de betingelser, der kan fastsættes for visummet.
Stk. 3.
Passet eller rejselegitimationen
skal ved ind- og udrejse forevises for paskontrollen og under ophold her i
landet
på begæring forevises for offentlige myndigheder. Ved indrejse fra eller
udrejse
til et Schengenland skal passet eller rejselegitimationen ikke forevises for
paskontrollen, medmindre der undtagelsesvis sker kontrol ved en sådan grænse
i
medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 20, jf. § 38, stk. 2.
Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan bestemme, at
udlændinge til stadighed skal medføre deres pas eller anden legitimation
under
ophold her i landet.
Stk. 4.
Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder
ikke for statsborgere i et andet nordisk land, der opholder sig her i landet,
eller som indrejser fra eller udrejser til et andet nordisk land. Ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration kan fritage andre udlændinge for
pligterne efter stk. 1 og 3.
Stk. 5.
Ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration fastsætter regler om udstedelse af særlig
rejselegitimation
til udlændinge, der ikke kan skaffe sig pas, eller som af andre grunde har
behov for et sådant dokument. Et barn under 15 år med selvstændigt pas eller
selvstændig særlig rejselegitimation kan af den eller dem, der har
forældremyndigheden, efter samme regler, som gælder om pas til danske
statsborgere, kræves slettet i andre personers særlige rejselegitimation.
Særlig rejselegitimation til udlændinge kan inddrages efter samme regler, som
gælder om pas til danske statsborgere, eller når grundlaget for udstedelsen
er
bortfaldet.
§ 43.
Politiet
kan, såfremt der er et umiddelbart behov herfor, drage omsorg for
indkvartering
og underhold af samt nødvendige sundhedsmæssige ydelser til udlændinge, der
opholder sig her i landet og indgiver ansøgning om opholdstilladelse i medfør
af § 7, og som ikke er registrerede som asylansøgere efter § 48 e,
stk. 1. Politiet afholder udgifterne hertil.
Stk. 2.
Såfremt politiet drager omsorg
for en udlændings udrejse, skal udlændingen afholde de udgifter, der for
udlændingens eget vedkommende er forbundet hermed. Har udlændingen ikke
tilstrækkelige
midler, afholdes udgifterne foreløbigt af statskassen. Udgifterne afholdes
endeligt af statskassen, hvis udlændingen har indgivet ansøgning om
opholdstilladelse efter § 7 og medvirker til sagens oplysning, jf.
§ 40, stk. 1, 1. og 2. pkt., og efter afslag på eller frafald af
ansøgningen selv udrejser eller medvirker til udrejsen uden ugrundet ophold.
3.
pkt. gælder dog ikke, hvis udlændingen er omfattet af § 10, eller hvis
ansøgningen som følge af udlændingens nationalitet, og fordi der ikke er
generelle udsendelseshindringer til udlændingens hjemland, er behandlet efter
den i § 53 b, stk. 1, nævnte procedure.
Stk. 3.
Føreren og den, der har rådighed
over et skib eller luftfartøj, som har bragt en udlænding her til landet,
samt
dennes herværende repræsentant har pligt til uden udgift for staten straks at
sørge for udlændingens udrejse eller tilbagerejse, såfremt udlændingen bliver
afvist, overført eller tilbageført efter reglerne i kapitel 5 eller 5 a. De
har
endvidere pligt til at erstatte statens udgifter ved rømte eller
agterudsejlede
besætningsmedlemmer og blindpassagerers ophold, tilbageførelse til skibet
eller
luftfartøjet eller udsendelse. Ministeren for flygtninge, indvandrere og
integration kan fastsætte nærmere bestemmelser om størrelsen af den i 2. pkt.
nævnte erstatning.
Stk. 4.
Den, der har bistået en udlænding
med ulovligt at indrejse eller opholde sig her i landet, og den, der har
beskæftiget en udlænding uden arbejdstilladelse, skal erstatte de udgifter,
der
påføres staten ved udlændingens ophold og udrejse.
Stk. 5.
Krav efter stk. 2-4
tillægges udpantningsret.
Stk. 6.
Bestemmelserne i stk. 3 og
4 finder ikke anvendelse ved indrejse fra et Schengenland.
§ 48 a.
Påberåber
en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingeservice
snarest muligt afgørelse om afvisning, overførsel eller tilbageførsel efter
reglerne i kapitel
5 a
eller om afvisning efter § 28, stk. 1, nr. 1, 2, 6 eller 7, eller
§ 28, stk. 2, 3 eller 5, jf. stk. 1, nr. 1, 2, 6 eller 7,
eller
udvisning efter § 25 eller § 25 b og i givet fald udsendelse.
Udsendelse efter 1. pkt. må dog kun finde sted til et land, der har tiltrådt
og
faktisk respekterer flygtningekonventionen af 28. juli 1951, og hvor der er
adgang til en forsvarlig asylprocedure. Udsendelse efter 1. pkt. må ikke
finde
sted til et land, hvor udlændingen vil være i risiko for dødsstraf eller for
at
blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling
eller straf, eller hvor der ikke er beskyttelse mod videresendelse til et
sådant land.
Stk. 2.
Ansøgning om opholdstilladelse
efter § 7 behandles ikke, før Udlændingeservice har truffet afgørelse om
undladelse af afvisning, udvisning, overførsel eller tilbageførsel og
udsendelse, jf. stk. 1.
Stk. 3.
Træffer Udlændingeservice
afgørelse om undladelse af afvisning, udvisning, overførsel eller
tilbageførsel
og udsendelse, skal politiet gøre asylansøgeren bekendt med adgangen til at
sætte sig i forbindelse med Dansk Flygtningehjælp. Ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration kan fastsætte regler, hvorefter politiet forud for
Udlændingeservices
afgørelse skal gøre en asylansøger, der opholder sig her i landet, bekendt
med
adgangen til at sætte sig i forbindelse med Dansk Flygtningehjælp.«.
Udlændingebekendtgørelsen,
jf. bekendtgørelse nr. 63 af 22. januar 2007 om udlændinges adgang her til
landet.
»
§ 5.
Statsborgere
i et andet nordisk land er efter udlændingelovens § 39, stk. 4, 1.
pkt., jf. stk. 1, fritaget for at være i besiddelse af pas eller anden
rejselegitimation ved indrejse her i landet fra et andet nordisk land, ved
ophold her i landet og ved udrejse herfra til et andet nordisk land.
Stk. 2.
Ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration bestemmer efter udlændingelovens § 39,
stk. 4, 2. pkt., hvilke andre grupper af udlændinge der ved indrejse og
ophold her i landet og ved udrejse herfra er fritaget for at være i
besiddelse
af pas eller anden rejselegitimation.
Stk. 3.
Udlændingeservice eller politiet
kan, når humanitære hensyn, hensyn til nationale interesser eller
internationale forpligtelser taler derfor, tillade, at en udlænding indrejser
og opholder sig her i landet uden at være i besiddelse af pas eller anden
rejselegitimation, jf. dog § 49, stk. 2.
Stk. 4.
Oplysning om de bestemmelser,
der er truffet efter stk. 2, offentliggøres af ministeren for
flygtninge,
indvandrere og integration i Statstidende. Samme sted offentliggøres én gang
årligt pr. 1. januar en oversigt over de trufne bestemmelser.
Stk. 5.
Oplysninger om de tilladelser,
der er givet efter stk. 3, gives til de øvrige Schengenlande af
Udlændingeservice.
§ 11.
Skibsførere
skal påse,
1)
at udenlandske
besætningsmedlemmer og eventuelle udenlandske passagerer forbliver ombord,
indtil indrejsekontrol kan finde sted, jf. stk. 2-8, og
2)
at skibet ikke
sejler, før udrejsekontrol af udenlandske besætningsmedlemmer og eventuelle
udenlandske passagerer har fundet sted, jf. stk. 2-8.
Stk. 2.
Udenlandske besætningsmedlemmer,
der er i besiddelse af søfartsbog, identitetsdokument udstedt i henhold til
ILO-konvention nr. 185 af 2003 om nationale identitetsdokumenter for søfolk
eller anden gyldig rejselegitimation, kan uden at blive indrejse- og
udrejsekontrolleret opholde sig i nærområdet til anløbshavnen, så længe
skibet
befinder sig dér, dog ikke ud over tre måneder (landlovsret). Politiet kan
forbyde bestemte besætningsmedlemmer at forlade skibet.
Stk. 3.
Skibsføreren skal anmelde til
politiet, når et udenlandsk besætningsmedlem skal af- eller påmønstres her i
landet, eller når et udenlandsk besætningsmedlem er rømmet eller har undladt
at
indfinde sig ombord. Skibsføreren skal endvidere underrette politiet om
tilstedeværelsen af blindpassagerer ombord. Skibsføreren skal på begæring af
politiet aflevere et eksemplar af passagerlisten og besætningslisten.
Stk. 4.
Rederier eller mæglere for
passagerfærger, der i fast rutefart medbringer passagerer mellem Danmark og
et
land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, skal have en
ilandsætningstilladelse, der udstedes af ministeren for flygtninge,
indvandrere
og integration. Førere af passagerfærger skal overholde de bestemmelser, der
fastsættes i ilandsætningstilladelsen, om anmeldelse af besætningsmedlemmer
og
passagerer samt andre vilkår i forbindelse med indrejse- og udrejsekontrol.
1.
og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for rederier eller mæglere for og
førere af lastskibe, der kan medbringe op til 12 passagerer, og som sejler i
fast rutefart mellem Danmark og et land, der ikke er tilsluttet
Schengenkonventionen.
Stk. 5.
Rederier eller mæglere for
krydstogtskibe, der medbringer passagerer, skal have en
ilandsætningstilladelse,
der udstedes af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.
Stk. 4, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse for førere af
krydstogtskibe.
Stk. 6.
Førere af andre lastskibe end
omhandlet i stk. 4, 3. pkt., skal så vidt muligt 24 timer før anløb af
dansk havn, der er godkendt som grænseovergangssted, og ellers umiddelbart
efter, at forventet anløb af en sådan dansk havn er fastlagt, og oplysninger
om
besætningsmedlemmer og eventuelle passagerer ved anløbet af havnen
foreligger,
sende en fortegnelse over skibets besætningsmedlemmer og eventuelle
passagerer
til politiet efter Rigspolitichefens nærmere bestemmelse til brug for
tilrettelæggelse af indrejsekontrollen, jf. stk. 8. Det samme gælder
førere af fiskefartøjer, der ikke dagligt eller efter få dage anløber en
dansk
havn, der er godkendt som grænseovergangssted, efter at være sejlet ud fra en
havn i Danmark eller et andet Schengenland.
Stk. 7.
Førere af lystbåde, der anløber
en dansk havn fra et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, skal
udfærdige en fortegnelse over skibets besætningsmedlemmer og eventuelle
passagerer,
jf. stk. 8. Fortegnelsen skal afleveres til havnefogeden ved anløbet med
henblik på videregivelse til politiet efter Rigspolitichefens nærmere
bestemmelse til brug for tilrettelæggelse af indrejsekontrollen.
Stk. 8.
Fortegnelser over et skibs
besætningsmedlemmer og eventuelle passagerer, jf. stk. 6 og 7, skal
indeholde oplysninger om navn (efternavn, fornavn), fødselsdato (dag, måned,
år) og nationalitet. Oplysningerne afgives på den internationale søfart
sorganisation IMO’s formularer for besætningsmedlemmer og passagerer
(FAL
formular nr. 5 og 6) eller på anden af Rigspolitichefen fastsat måde,
herunder
eventuelt ved elektronisk overførsel.
§ 12.
Udlændinge
skal have deres pas eller anden rejselegitimation påtegnet (viseret) før
indrejsen,
medmindre de pågældende er fritaget for visum, jf. § 13.
Stk. 2.
Visum udstedes med gyldighed for
alle Schengenlande, jf. dog § 16.
§ 17.
Visum udstedes af Udlændingeservice eller af en dansk diplomatisk eller
konsulær repræsentation, der efter udlændingelovens § 47, stk. 2,
1.
pkt., er bemyndiget hertil efter aftale mellem ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration og udenrigsministeren.
Stk. 2.
Visum kan endvidere udstedes af
et andet Schengenlands diplomatiske og konsulære repræsentationer i udlandet,
som efter udlændingelovens § 47, stk. 2, 2. pkt., er bemyndiget
hertil af udenrigsministeren efter aftale med ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration.
Stk. 3.
Ansøgning om visum skal, når
Danmark efter Schengenkonventionens regelsæt er den kompetente stat, indgives
til en dansk repræsentation, jf. stk. 1, et andet Schengenlands
repræsentation,
jf. stk. 2, eller i helt særlige tilfælde til visse danske honorære
repræsentationer, jf. dog stk. 4.
Stk. 4.
Udlændingeservice kan, når
særlige grunde taler derfor, udstede visum for op til 15 dages ophold med én
indrejse eller transitvisum for op til 5 dages ophold med én indrejse ved
indrejsen her i landet. Visum efter 1. pkt. kan ikke udstedes, såfremt
udstedelsen er betinget af, at andre Schengenlandes myndigheder høres efter
Schengenkonventionens artikel 17, stk. 2. Uanset 2. pkt. kan der, når
humanitære hensyn, hensyn til nationale interesser eller internationale
forpligtelser taler derfor, udstedes visum efter 1. pkt., der begrænses til
kun
at gælde indrejse og ophold i Danmark. Oplysning om visum, der er udstedt
efter
1. pkt., gives til de øvrige Schengenlande. Udlændingeservice kan endvidere
tillade indrejse her i landet uden visum, når humanitære hensyn, hensyn til
nationale interesser eller internationale forpligtelser taler derfor.
Oplysning
om tilladelser meddelt efter 5. pkt. gives til de øvrige Schengenlande.
Stk. 5.
Udlændingeservice kan meddele
tilbagerejsetilladelse til en udlænding, der lovligt opholder sig i Danmark.
Stk. 6.
Politiet kan efter bemyndigelse
fra Udlændingeservice i særlige tilfælde udstede visum for op til 15 dages
ophold med én indrejse eller transitvisum for op til 5 dages ophold med én
indrejse ved indrejsen her i landet efter stk. 4, 1. pkt. Stk. 4,
2.
og 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse. Visum efter 1. pkt. kan ikke
udstedes, hvis udlændingen er indberettet til Schengeninformationssystemet
som
uønsket eller har indrejseforbud til Danmark. Politiet kan efter bemyndigelse
fra Udlændingeservice i særlige tilfælde meddele tilbagerejsetilladelse efter
stk. 5.«.
Bilag 2
Uddrag af annekset til IMO’s
FAL-konvention, som ændret ved IMO’s resolution af 10. januar 2002
Afsnit
4 – Blindpassagerer
A. Generelle
Principper
4.1
Standard.
Bestemmelserne i dette afsnit skal anvendes i overensstemmelse med
internationale principper for beskyttelse som anført i internationale
instrumenter, såsom FN's Konvention om Flygtninges Retsstilling af 28. juli
1951 og FN's Protokol vedrørende Flygtninges Status af 31. januar 1967, samt
i
relevant, national lovgivning.
1)
4.2
Standard.
Offentlige
myndigheder, havnemyndigheder, skibsredere og deres repræsentanter samt
skibsførere skal i så høj grad som muligt samarbejde for at hindre, at
tilfælde
med blindpassagerer opstår, og for at løse sager vedrørende blindpassagerer
hurtigt og sikre, at blindpassagerer snarest tilbagesendes til deres
oprindelsessted eller repatrieres. Der skal tages alle passende
forholdsregler
for at undgå situationer, hvor blindpassagerer er nødt til at forblive om
bord
på et skib på ubestemt tid.
B.
Forebyggende foranstaltninger
4.3
Forebyggende foranstaltninger om bord på
skibet/i havnen
4.3.1
Havne-/terminal-myndigheder
4.3.1.1
Standard.
Kontraherende stater skal i alle deres havne sikre, at der etableres den
nødvendige
infrastruktur samt operationelle arrangementer og sikringsarrangementer med
henblik på at hindre personer, der forsøger at skjule sig om bord som
blindpassagerer, i at få adgang til havneinstallationer og til skibe under
hensyntagen til havnens størrelse og den type ladning, der afskibes fra
havnen.
Dette bør gøres i tæt samarbejde med de relevante offentlige myndigheder,
skibsredere og landbaserede enheder med henblik på at forhindre, at der
opstår
tilfælde med blindpassagerer i den enkelte havn.
4.3.1.2
Anbefalet praksis.
De operationelle arrangementer og sikringsplaner bør bl.a. omfatte følgende
områder, hvor det måtte være relevant:
a)
regelmæssig
patruljering af havneområder;
b)
etablering af særlige
opbevaringsfaciliteter til ladninger, der måtte indebære en høj risiko for
tilgang af blindpassagerer, og kontinuerlig overvågning af såvel personer som
ladninger, der kommer ind på sådanne områder;
c)
inspektion af lagre
og områder til opbevaring af ladninger;
d)
gennemsøgning af
selve ladningen, når der er klare indikationer på tilstedeværelsen af
blindpassagerer;
e)
samarbejde mellem
offentlige myndigheder, skibsredere, skibsførere og relevante landbaserede
enheder om udviklingen af operationelle arrangementer;
f)
samarbejde mellem
havnemyndighederne og andre relevante myndigheder (f.eks. politiet,
toldmyndighederne,
immigrationsmyndighederne) for at hindre menneskesmugling;
g)
udvikling og implementering
af aftaler med stevedorer og andre landbaserede enheder, der arbejder i
nationale havne, for at sikre, at det kun er personale, der er bemyndiget af
disse enheder, der deltager i stuvningen/tømningen eller lastningen/losningen
af skibe eller i andre funktioner forbundet med skibes ophold i havne;
h)
udvikling og
implementering af aftaler med stevedorer og andre landbaserede enheder for at
sikre, at det af deres personale, der har adgang til skibet, er let
genkendeligt, samt at en liste tilvejebringes med navnene på de personer, der
sandsynligvis vil være nødt til at gå om bord på skibet under udførelsen af
deres opgaver; og
i)
opfordringer til
stevedorer og andre personer, der arbejder i havneområdet, om at rapportere
tilstedeværelsen af personer, der tilsyneladende ikke er bemyndiget til at
befinde sig i havneområdet, til havnemyndighederne.
4.3.2
Skibsredere/skibsførere
4.3.2.1
Standard.
Kontraherende stater skal kræve, at skibsredere og deres repræsentanter i
havnen,
skibsførerne såvel som andre ansvarlige personer har organiseret
sikringsarrangementer, som – så vidt det er praktisk muligt – vil
forhindre
personer, der har til hensigt at skjule sig om bord som blindpassagerer, i at
gøre dette, og, hvis det ikke lykkes – så vidt det er praktisk muligt
– vil
opdage dem, før skibet forlader havnen.
4.3.2.2.
Anbefalet praksis.
Ved anløb af og under ophold i havne, hvor der er en risiko for, at
blindpassagerer vil skjule sig om bord, bør sikringsarrangementerne mindst
omfatte følgende forebyggende foranstaltninger:
·
alle døre, luger og adgangsveje
til last- eller storesrum, der ikke benyttes under skibets ophold i havnen,
bør
være aflåst;
·
der bør være færrest mulige
adgangsveje til skibet, og de bør være tilstrækkeligt sikrede;
·
områder på skibets søside bør være
tilstrækkeligt sikrede;
·
der skal holdes en passende
dæksvagt;
·
hvor det er muligt, bør personer,
der går om bord på skibet og går fra borde, tælles af skibets besætning eller
–
efter aftale med skibsføreren – af andre;
·
passende kommunikationsmidler bør
opretholdes; og
·
om natten bør der være passende
belysning såvel inden for skroget som langs med skroget.
4.3.2.3
Standard.
Kontraherende stater skal kræve, at når skibe, der er berettiget til at sejle
under deres flag – med undtagelse af passagerskibe – afsejler fra
en havn, hvor
der er en risiko for, at blindpassagerer skjuler sig om bord, er de blevet
undersøgt nøje i overensstemmelse med en specifik plan eller liste, således
at
steder, hvor blindpassagerer kunne tænkes at skjule sig, prioriteres højt.
Der
må ikke anvendes undersøgelsesmetoder, der sandsynligvis vil gøre skade på
skjulte blindpassagerer.
4.3.2.4
Standard.
Kontraherende stater skal kræve, at skibe, der er berettiget til at sejle
under
deres flag, ikke desinficeres eller forsegles, før de områder, der skal
desinficeres eller forsegles er blevet gennemsøgt så grundigt som muligt med
henblik på at sikre, at der ikke findes nogle blindpassagerer i disse
områder.
4.3.3
Nationale sanktionsmuligheder
4.3.3.1
Standard.
Hvor
det er relevant, skal kontraherende stater i overensstemmelse med deres
nationale lovgivning retsforfølge blindpassagerer, personer, der har forsøgt
at
skjule sig om bord på et skib som blindpassagerer, og personer, der har
hjulpet
blindpassagerer med at få adgang til et skib.
C. Behandling at
ombordværende blindpassagerer
4.4
Generelle principper – Menneskelig
behandling
4.4.1
Standard.
Tilfælde
med blindpassagerer skal behandles i overensstemmelse med humanitære
principper, herunder de under standard 4.1. nævnte. Der skal altid tages
behørigt hensyn til skibets driftsmæssige sikkerhed og blindpassagerens
sikkerhed og velbefindende.
4.4.2
Standard.
Kontraherende stater skal kræve, at førere af skibe, der er berettiget til at
sejle under deres flag, tager passende forholdsregler for at sikre
blindpassagerens sikkerhed, almene sundhedstilstand og velbefindende, mens
han/hun er om bord, herunder at han/hun får passende forplejning,
indkvartering, ordentlig lægebehandling og tilgang til sanitære faciliteter
4.5
Arbejde om bord
4.5.1
Standard.
Det skal
ikke kræves af blindpassagerer, at de udfører arbejde om bord på skibet,
undtagen i nødstilfælde eller i forbindelse med blindpassagerens ophold om
bord.
4.6
Skibsførerens udspørgen og indberetning
4.6.1
Standard.
Kontraherende
stater skal kræve, at skibsførere bestræber sig på at fastlægge
blindpassagerens identitet, herunder vedkommendes
nationalitet/statsborgerskab,
og i hvilken havn blindpassageren er kommet om bord, samt at skibsførere
underretter de offentlige myndigheder i den først planlagte anløbshavn om
blindpassagerens tilstedeværelse samt andre relevante detaljer. Sådanne
oplysninger skal ligeledes gives til skibsrederen, de offentlige myndigheder
i
ombordstigningshavnen, flagstaten og de næste anløbshavne, hvis det måtte
være
relevant.
4.6.2
Anbefalet praksis.
Når skibsføreren indsamler de relevante detaljer med henblik på indberetning
til de relevante parter, bør anvendes det i bilag 3 viste skema.
4.6.3
Standard.
Kontraherende stater skal instruere førere af skibe, der er berettiget til at
sejle under deres flag, om, at når en blindpassager erklærer, at vedkommende
er
flygtning, skal en sådan oplysning behandles som fortrolig i den udstrækning,
det måtte være nødvendigt for blindpassagerens sikkerhed.
4.7
Indberetning til den internationale
søfartsorganisation, IMO
4.7.1
Anbefalet praksis.
Offentlige
myndigheder bør underrette IMO´s generalsekretær om alle tilfælde af
blindpassagerer.
D. Afvigelse fra
den planlagte rute
4.8.
Standard.
Offentlige
myndigheder skal opfordre alle skibsredere med skibe, der er berettiget til
at
sejle under deres flag, til at instruere deres skibsførere om ikke at afvige
fra den planlagte sejlrute for at søge at sætte blindpassagerer, der er
opdaget
om bord på skibet, i land, efter at det har forladt territorialfarvandet i
det
land, hvor blindpassageren kom om bord, medmindre:
·
de offentlige myndigheder i den
stat, hvis havn skibet anløber på den afvigte rute, har givet tilladelse til,
at blindpassageren
kan
gå fra
borde;
·
repatriering er blevet aftalt
andetsteds med tilstrækkelig dokumentation for og tilladelse til, at
blindpassageren
kan
gå fra borde;
eller
·
der forefindes formildende årsager
af en sikkerhedsmæssig, helbredsmæssig eller medmenneskelig karakter.
E. Ilandsætning og
tilbagesendelse af en blindpassager
4.9
Staten i den første anløbshavn ifølge
sejlplanen
4.9.1
Standard.
Offentlige myndigheder i staten, hvori skibets første planlagte havneanløb
efter opdagelsen af en blindpassager finder sted, skal - i overensstemmelse
med
national lovgivning - afgøre, om blindpassageren er adgangsberettiget til
denne
stat.
4.9.2
Standard.
De
offentlige myndigheder i staten hvori skibets første planlagte havneanløb
efter
opdagelsen af en blindpassager finder sted, skal tillade blindpassageren at
gå
fra borde, når blindpassageren er i besiddelse af gyldige rejsedokumenter for
tilbagerejsen, og det er godtgjort over for de offentlige myndigheder, at
betimelige arrangementer er foretaget eller vil blive foretaget med henblik
på
repatriering, og at alt, hvad der kræves for transit, er opfyldt.
4.9.3
Standard.
Når det
er relevant og i overensstemmelse med national lovgivning, skal de offentlige
myndigheder i den stat, hvor den første havn, som skibet har planlagt at
anløbe
efter opdagelsen af en blindpassager, er beliggende, tillade blindpassageren
at
gå fra borde, når det er godtgjort over for de offentlige myndigheder, at de
eller skibsrederen vil skaffe gyldige rejsedokumenter, foretage betimelige
arrangementer med henblik på repatriering af blindpassageren og opfylde alt,
hvad der kræves for transit. De offentlige myndigheder skal endvidere
velvilligt overveje at tillade blindpassageren at gå fra borde, når det er
upraktisk at viderebefordre blindpassageren på det skib, han/hun er ankommet
med,
eller der findes andre forhold, der ville udelukke, at han/hun
viderebefordres
med skibet. Sådanne forhold kunne omfatte, men er ikke begrænset til
tilfælde,
hvor:
·
en sag er uafklaret ved skibets
afsejling; eller
·
blindpassagerens tilstedeværelse om
bord på skibet ville være til fare for skibets sikre drift og/eller
besætningens eller blindpassagerens helbred.
4.10
Efterfølgende anløbshavne
4.10.1
Standard.
Når det
ikke er lykkedes at sætte en blindpassager i land i den første, planlagte
anløbshavn efter opdagelsen af blindpassageren, skal de offentlige
myndigheder
i de næste anløbshavne undersøge blindpassageren med henblik på at sætte
vedkommende i land i overensstemmelse med standarderne i 4.9.1, 4.9.2 og
4.9.3.
4.11
Nationalt tilhørsforhold eller
opholdstilladelse
4.11.1
Standard.
I
overensstemmelse med international lovgivning skal de offentlige myndigheder
acceptere tilbagesendelsen af blindpassagerer med fuldgyldig
nationalitets-/borgerskabsstatus eller tilbagesendelsen af blindpassagerer,
som
i overensstemmelse med deres nationale lovgivning har ret til at opholde sig
i
deres stat.
4.11.2
Standard.
Når det
er muligt, skal de offentlige myndigheder bistå med at fastslå
blindpassagerers
nationalitet/statsborgerskab, hvis blindpassagererne hævder at være borger i
eller at have opholdstilladelse i deres stat.
4.12
Ombordstigningsstat
4.12.1
Standard.
Når det
er blevet fastslået til deres myndighedens tilfredshed, at blindpassagerer
har
skjult sig om bord på et skib i en havn i den pågældende stat, skal de
offentlige myndigheder - med henblik på undersøgelse - acceptere, at sådanne
blindpassagerer bliver tilbagesendt fra det sted, hvor de blev sat i land,
når
det er fundet, at de ikke har tilladelse til ophold der. De offentlige
myndigheder
i den stat, hvor blindpassagererne gemte sig om bord, skal ikke tilbagesende
sådanne blindpassagerer til den stat, hvor det tidligere er fundet, at de
ikke
havde opholdstilladelse.
4.12.2
Standard.
Når det
er blevet fastslået til de offentlige myndigheders tilfredshed, at personer,
der har forsøgt at skjule sig om bord på et skib som blindpassagerer, har
gjort
dette i en havn i deres stat, skal de offentlige myndigheder acceptere, at de
personer, der har forsøgt at skjule sig om bord som blindpassagerer, sættes i
land
samt blindpassagerer, der er fundet om bord på skibet, mens det endnu befandt
sig i den pågældende stats territorialfarvand eller inden for det område,
hvor
staten har immigrationskompetencen, hvis det er faldet inden for denne stats
nationale lovgivning. Der skal ikke pålægges skibsrederen nogen straf eller
anklage vedrørende omkostningerne i forbindelse med tilbageholdelsen eller
fjernelsen af blindpassagerer.
4.12.3
Standard.
Når en
person, der har forsøgt at skjule sig om bord på et skib som blindpassager,
ikke er blevet sat i land i den havn, hvor vedkommende skjulte sig om bord,
skal vedkommende behandles som en blindpassager i overensstemmelse med
bestemmelserne i dette afsnit.
4.13
Flagstaten
4.13.1
Standard.
De
offentlige myndigheder i skibets flagstat skal bistå og samarbejde med
skibsføreren/skibsrederen
eller den relevante offentlige myndighed i anløbshavnene om:
·
at identificere blindpassageren og
fastslå hans/hendes nationalitet;
·
at fremsætte oplysninger over for
den relevante offentlige myndighed med henblik på at bistå ved fjernelsen af
blindpassageren fra skibet ved den først givne lejlighed; og
·
at foretage arrangementer med
henblik på at fjerne eller repatriere blindpassageren.
4.14
Tilbagesendelse af blindpassager
4.14.1
Anbefalet praksis.
Når en blindpassager er i besiddelse af utilstrækkelig dokumentation, bør de
offentlige myndigheder, når det er praktisk muligt og i en udstrækning, der
er
forenelig med national lovgivning og sikkerhedskrav, udfærdige et dokument
med
et fotografi af blindpassageren og eventuelle andre, vigtige oplysninger.
Dokumentet, hvori der gives tilladelse til at tilbagesende blindpassageren
enten til hans/hendes oprindelsesland eller til det sted, hvor han/hun
påbegyndte sin rejse, alt efter hvad der måtte være relevant, med et hvilket
som helst transportmiddel, og hvori eventuelle andre betingelser, der måtte
være pålagt af myndighederne, nærmere angives, bør overgives til den
operatør,
der sørger for at fjerne blindpassageren. Dette dokument vil indeholde
oplysninger,
der kræves af myndighederne ved transitsteder og/eller på det sted, hvor
blindpassageren sættes i land.
4.14.2
Anbefalet praksis.
De offentlige myndigheder i den stat, hvor blindpassageren er blevet sat i
land, bør kontakte de relevante offentlige myndigheder ved de transitsteder,
som blindpassageren vil passere under tilbagesendelsen, med henblik på at
give
dem oplysninger om blindpassagerens status. Herudover bør de offentlige
myndigheder i de transitlande, som blindpassageren vil passere under
tilbagesendelsen - med forbehold for de normale visakrav og nationale
sikkerhedsbetragtninger - tillade, at blindpassagerer rejser i transit gennem
deres havne og lufthavne, når de rejser under de instruktioner eller
angivelser
om fjernelse, der er udstedt af de offentlige myndigheder i den stat, hvor
den
havn, som blindpassageren er sat i land i, er beliggende.
4.14.3
Anbefalet praksis.
Når en havnestat har nægtet, at en blindpassager sættes i land, bør den
pågældende stat uden unødvendig forsinkelse oplyse flagstaten for det skib,
der
har blindpassageren om bord, om årsagerne til at nægte ilandsætning.
4.15
Omkostninger ved tilbagesendelse og
forsørgelse af blindpassagerer
4.15.1
Anbefalet praksis.
De offentlige myndigheder i den stat, hvor en blindpassager er blevet sat i
land, bør generelt oplyse den skibsreder, på hvis skib blindpassageren blev
fundet, eller hans repræsentant, så vidt det er praktisk muligt, om
omkostningsniveauet i forbindelse med tilbageholdelsen og tilbagesendelsen af
blindpassageren, hvis skibsrederen skal dække disse omkostninger. Herudover
bør
de offentlige myndigheder holde sådanne omkostninger på så lavt et niveau som
muligt, så vidt det er praktisk muligt og i overensstemmelse med national
lovgivning, hvis de skal dækkes af skibsrederen.
4.15.2
Anbefalet praksis.
Den periode, i hvilken skibsredere er pligtige til at afholde udgifter til en
blindpassagers forplejning mv. ifølge de offentlige myndigheder i den stat,
hvor blindpassageren er blevet sat i land, bør være kortest mulig.
4.15.3
Anbefalet praksis.
Under hensyntagen til national lovgivning skal de offentlige myndigheder
overveje at mildne straffen mod skibe, hvor skibsføreren rettelig har givet
oplysninger om en blindpassagers tilstedeværelse til de relevante myndigheder
i
anløbshavnen og har vist, at alle rimelige forebyggende foranstaltninger var
blevet taget for at forhindre blindpassagerer i at få adgang til skibet.
4.15.4
Anbefalet praksis.
Under hensyntagen til national lovgivning bør de offentlige myndigheder
overveje at mildne andre anklager, som på anden vis kunne komme i anvendelse,
når skibsrederen har samarbejdet med de kontrollerende myndigheder til deres
tilfredshed om forholdsregler beregnet på at hindre transport af
blindpassagerer.
1)
Endvidere kan offentlige myndigheder ønske at tage den ikke-bindende
konklusion
fra UNHCR's eksekutivkomité om blindpassagerer, der søger asyl, i betragtning
(1988, no. 53 (XXXIX)).
Bilag 3
Oplysningsskema, som udfyldes af
skibsføreren/dennes repræsentant
Oplysninger om skibet
Adresse i hjemlandet:
Skibets navn:
By:
IMO-nr.:
Land:
Flag:
Stilling:
Rederi:
Arbejdsgiver(e): [navne og adresser]
Rederiets adresse:
Agent i næstfølgende havn:
Agentens adresse:
Internationalt kaldesignal
(IRCS):
INMARSAT-nr.:
Registreringshavn:
Skibsførerens navn:
Oplysninger om blindpassageren
Adresse i det land, hvor indskibningshavnen befinder sig:
Hvornår (dato/tid) blev
han/hun opdaget om bord:
I hvilken havn sneg han/hun
sig om bord:
Indskibningsland:
Hvor lang tid har han/hun
tilbragt i det land, hvor indskibningshavnen befinder sig:
Hvornår (dato/tid) sneg
han/hun sig om bord:
Tilsigtet bestemmelseshavn:
Tilsigtet endelig
bestemmelseshavn (hvis ikke den samme):
Hvad grunden var til, at
han/hun sneg sig om bord (vedkommendes eget udsagn):
Efternavn:
Højde (cm):
Fornavn:
Vægt (kg):
Kendt under dette navn:
Hudfarve:
Religion:
Øjenfarve:
Køn:
Hårfarve:
Fødselsdag:
Hoved-/ansigtsfacon:
Fødested:
Særlige træk: [f.eks. ar, tatoveringer m.m.]
Påberåbt nationalitet:
Type ID-dokumenter:
Pas nr.:
Modersmål:
Udstedt (tid):
Tale læsning skrift
Udstedt (sted):
Udløbsdato:
Udstedt af:
Søfartsbog nr.:
Andre sprog:
Udstedt (tid):
Tale læsning skrift
Udstedt (sted):
Udløbsdato:
Udstedt af:
Foto af blindpassageren
Ægteskabelig stilling:
Ægtefællens navn:
Ægtefællens nationalitet:
Ægtefællens adresse:
Nødpas nr.:
Forældrenes navne:
Udstedt (tid):
Forældrenes nationalitet:
Udstedt (sted):
Forældrenes adresse:
Udløbsdato:
Udstedt af:
Andre oplysninger
Hvordan bar blindpassageren sig ad med at komme om bord?
Var der andre personer involveret (f.eks. besætningsmedlemmer, havnearbejdere
m.m.), eller havde blindpassageren skjult sig i last/container eller skjult
sig i skibet?
Liste over blindpassagerens ejendele:
Fik blindpassageren hjælp til at snige sig om bord,
f.eks. fra et af besætningsmedlemmerne? Hvis ja, blev der givet nogen
betaling for denne hjælp?
Andre oplysninger (f.eks. kollegers navne og adresser,
leder af samfund, f.eks. en borgmester eller en stammehøvding, kontakter i
andre dele af verden):
Blindpassagerens forklaring:
Skibsførerens udtalelse (samt eventuelle bemærkninger vedrørende
troværdigheden i blindpassagerens oplysninger):
Interview-dato(er):
Blindpassagerens underskrift
Dato:
Skibsførerens underskrift
Dato:
Engelsk udgave:
Ship details
Home address:
Name of ship:
Home town:
IMO number:
Country of domicile:
Flag:
Profession(s):
Company:
Employer(s):
[names and addresses]
Company address:
Agent in next port:
Agent address:
International Callsign (IRCS):
INMARSAT number:
Port of Registry:
Name of Master:
Stowaway details
Address
in the country of boarding:
Date/time
found on board:
Place of boarding:
Country of boarding:
Time
spent in country of boarding:
Date/time of boarding:
Intended port of destination:
Intended
final destination (if different)
Stated
reasons for boarding the ship:
Surname:
Height (cm):
Given name:
Weight (kg):
Name by which known:
Complexion:
Religion:
Colour of eyes:
Gender:
Colour of hair:
Date of birth:
Form of head/face:
Place of birth:
Marks/characteristics:
Claimed nationality:
[e.g.
scars, tattoos etc.]
ID document type:
Passport no.:
First language:
When issued:
Spoken Read Written
Where issued:
Date of expiry:
Issued by:
ID card no.
Other languages:
When issued:
Spoken Read Written
Where issued:
Date of expiry:
Issued by:
Seaman's Book no.:
When issued:
Where issued:
Date of expiry:
Issued by:
Photograph of stowaway
Marital status:
Name of spouse:
Nationality of spouse:
Address of spouse:
Emergency passport no:
Names of parents:
When issued:
Nationality of parents:
Where issued:
Address of parents:
Date of expiry:
Issued by:
Other details
Method
of Boarding, including other persons involved (e.g. crew, port workers,
etc.), and whether they were secreted in cargo/container or hidden in the
vessel:
Inventory
of stowaway's Possessions:
Was the
stowaway assisted in boarding the vessel, or assisted by any member of the
crew? If so, was any payment made for this assistance?
Other
Information (e.g. Names and Addresses of Colleagues, Community Leader, e.g.
mayor, tribal chief, Contacts in other parts of the World):
Statement
made by stowaway:
Statement
made by Master (including any observations on the credibility of the
information provided by the stowaway):
Date(s)
of Interview(s):
Stowaway's
Signature
Date:
Master's
Signature
Date:
Bilag 4
Oversigt over relevante kontaktadresser
vedrørende skibsforsikring
Danmarks Rederiforening har oplyst,
at politikredsene i forbindelse med behandlingen af blindpassagerer med
fordel
via nedenstående adresser kan søge nærmere oplysninger om skibet og dets
ansvarsforsikringsselskab,
hvis det ikke er muligt at få oplysninger via skibet eller rederiet.
P&I Services
Scandinavia ApS
Att.: Direktør Henrik Nissen
Amaliegade 43
1256 København K
Tlf.: 33 15 47 77
Fax: 33 91 14 07
E-mail: info@pandiscan.com
Danmarks
Skibsmæglerforening
Att.: Direktør Allan Houtved
Amaliegade 33 B
1256 København K
Tlf.: 33 91 44 38
Fax: 33 91 56 44
E-mail: info@shipbrokers.dk
Med hensyn til den
første kontaktadresse repræsenterer denne i praksis de fleste
P&I-klubber,
dog ikke Skuld og Gard og enkelte andre.
Skuld kan her i
landet kontaktes på følgende adresse:
Assuranceforeningen
Skuld
»Nørreport«, Frederiksborggade 15
1360 København K
Tlf.: 33 43 34 00
Fax: 33 11 33 41
E-mail: cph@skuld.com
eller Skuld i Oslo:
Assuranceforeningen
Skuld (Gjensidig)
Ruseløkkv. 26
Postboks 1376 Vika
N-0114 Oslo
NORGE
Tlf.: +47 22 00 22 00
Fax: +47 22 42 42 22
E-mail: osl@skuld.com
Skibe under Gard
kan kontaktes enten via Gards kontor for Danmark, der har følgende adresse:
Theo. Koch &
Co.
Randersgade 68
2100 København Ø
Tlf.: 70 22 00 35
Fax: 70 22 22 49
Mobil: 21 48 86 68
E-mail: theokoch@post1.tele.dk
eller via Gards
hovedkontor i Arendal i Norge:
Gard
Kittelsbuktveien 31
Serviceboks 600
N-4809 Arendal
NORGE
Tlf.: +47 37 01 91 00
Fax: +47 37 02 48 10
E-mail: companymail@gard.no
Lignende dokumenter
- 1997 LSF 24 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SKIBES SIKKERHED M.V. (BLINDPASSAGERER, TILBAGEHOLDELSE AF SKIB OG OPHÆVELSE HERAF I FORBINDELSE MED ANLØBSFORBUD) Retsinformation · 3. juni 1998
- Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 8. juli 2021. — Straffesag mod VAS Shipping ApS. EU-domme · 8. juli 2021
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat G. Hogan fremsat den 10. juni 2021. — Straffesag mod VAS Shipping ApS. EU-domme · 10. juni 2021
- Domstolens dom (Femte Afdeling) af 5. februar 2020. — Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid mod J. m.fl. EU-domme · 5. februar 2020
- EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 610/2013 af 26. juni 2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks), konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen, Rådets forordning (EF) nr. 1683/95 og (EF) nr. 539/2001 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 og (EF) nr. 810/2009 EU-lovgivning · 26. juni 2013
- Cirkulære om udstedelse af visum ved grænsen til visumpligtige sømænd i transit (Til politiet) Retsinformation · 12. august 2010