Spring til indhold

Retsinformation

Cirkulæreskrivelse om politiets og Udlændingeservices behandling af sager om blindpassagerer (til politidirektørerne og Udlændingeservice)

Gældende CIS nr 19 af 21/03/2007CirkulæreskrivelseJustitsministeriet22. marts 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Cirkulæreskrivelse

om politiets og Udlændingeservices

behandling af sager om blindpassagerer

(til politidirektørerne og Udlændingeservice)

Når skibe med blindpassagerer om bord anløber dansk

havn, skal spørgsmål om blindpassagerers indrejse her i landet behandles

efter

de gældende regler i udlændingeloven og udlændingebekendtgørelsen. De

relevante

bestemmelser er gengivet i bilag 1.

Afvises blindpassageren fra at indrejse her i landet, fordi den

pågældende ikke opfylder de gældende indrejsebetingelser, skal det sikres, at

blindpassagerens forhold og forholdene om bord på skibet samt hensynet til

skibsdriften ikke i et sådant omfang taler imod, at skibsføreren forestår

hjemtransporten, at politiet i stedet bør tage blindpassageren i land med

henblik på selv at sørge for udsendelsen af den pågældende.

IMO (International Maritime Organisation) vedtog den 10. januar

2002 en række ændringer til annekset til IMO’s FAL-konvention

(Convention on

Facilitation of International Maritim Traffic), herunder regler for

behandling

af blindpassagerer. Anneksets bestemmelser om blindpassagerer, som er

bindende

for de kontraherende stater, trådte i kraft den 1. maj 2003 og erstatter

IMO´s

resolution af 27. november 1997 om retningslinier for, hvordan ansvaret skal

fordeles med henblik på at finde en velfungerende løsning på problemerne med

blindpassagerer. Som bilag 2 vedlægges en uautoriseret dansk oversættelse af

FAL-konventionens

bestemmelser om blindpassagerer.

Læs alt

På denne baggrund og i medfør af udlændingelovens § 28,

stk. 9, § 30, stk. 2, 2. pkt., og § 38, stk. 4,

fastsættes

følgende forskrifter for politiets og Udlændingeservices behandling af sager

om

blindpassagerer:

1. Politiets

undersøgelser

1.1. Skibsførerens

pligter

Skibsførere skal underrette politiet om tilstedeværelsen af

blindpassagerer om bord på skibe, der påtænker at anløbe dansk havn, jf.

§ 11, stk. 3, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 63 af 22. januar 2007

om

udlændinges adgang her til landet (udlændingebekendtgørelsen). I praksis vil

denne underretningspligt typisk blive varetaget af skibets/rederiets

repræsentant her i landet (mægler, agent eller lignende).

Ved en blindpassager forstås en person, der skjuler sig om bord på

et skib eller skjuler sig i last, som derefter indlades på skibet, uden

samtykke fra rederiet, skibsføreren eller anden ansvarlig person, og som

opdages om bord, efter at skibet har forladt havnen, eller i last, mens der

losses i ankomsthavnen, og som indberettes af skibsføreren.

Skibsførere skal bestræbe sig på at fastlægge blindpassagerers identitet,

herunder vedkommendes nationalitet/statsborgerskab, og i hvilken havn

blindpassageren er kommet om bord.

Skibsførere skal endvidere påse, at udenlandske

besætningsmedlemmer og eventuelle udenlandske passagerer forbliver om bord,

indtil indrejsekontrol kan finde sted, og at skibet ikke sejler, før

udrejsekontrol af udenlandske besætningsmedlemmer og eventuelle udenlandske

passager har fundet sted, jf. udlændingebekendtgørelsens § 11,

stk. 1, nr. 1 og 2. Udenlandske besætningsmedlemmer kan dog have

landlovsret,

jf. herved udlændingebekendtgørelsens § 11, stk. 2.

1.2. Tidspunktet

for politiets iværksættelse af undersøgelser

Straks, når politiet modtager underretningen om tilstedeværelsen

af en blindpassager om bord på et skib, som anløber dansk havn, skal politiet

påbegynde undersøgelser i sagen. Tidsfaktoren er af væsentlig betydning.

Skibe,

som sejler i langfart, ligger ofte kun kort tid i havn. Det er derfor

vigtigt,

at der indsamles så mange oplysninger som muligt om blindpassageren og dennes

ønsker om indrejse m.v. forud for skibets anløb af dansk havn.

1.3. Politiets

undersøgelser og indsamling af oplysninger

Politiets undersøgelser har til formål at fastlægge

blindpassagerens identitet, nationalitet og dokumentforhold og at klarlægge

blindpassagerens ønsker om indrejse og eventuel tilknytning til Danmark

(herunder familieforhold) og den pågældendes forhold om bord på skibet,

herunder om blindpassagerens tilstedeværelse på skibet vil være til fare for

skibets sikre drift. Der skal derfor indsamles oplysninger, som kan belyse

disse forhold.

Der skal ligeledes indhentes oplysninger om skibets rute, herunder

om anløb af havne og eventuelle tidligere forsøg på landsætning af

blindpassageren. I den forbindelse er det tillige vigtigt, at der sikres

oplysninger om skibets afsejlingstidspunkt med henblik på, at der så vidt

muligt kan træffes en afgørelse om indrejse/landsætning, mens skibet ligger i

havn.

Der skal endvidere indhentes oplysninger om, hvorvidt

repræsentanter for skibet har truffet foranstaltninger til snarlig

tilbagesendelse eller hjemsendelse af blindpassageren, herunder om

skibsføreren

er indstillet på at påtage sig hjemtransporten på skibet.

Oplysninger kan indhentes fra skibsføreren, som bør anmodes om at

udfylde en særlig erklæring, der vedlægges som bilag 3, eller fra andre

repræsentanter for skibet (mægler, agent m.v.). Som bilag 4 vedlægges en

oversigt over relevante kontaktadresser vedrørende skibsforsikring.

Når skibet anløber dansk havn, skal skibsføreren afhøres med

henblik på at indsamle supplerende/uddybende oplysninger om blindpassagerens

ombordstigning og forhold på skibet samt eventuelle tidligere forsøg på

landsætning.

Blindpassageren skal så vidt muligt afhøres om bord på skibet.

Formålet med denne afhøring er at få bekræftet og eventuelt uddybet de

oplysninger om identitet, nationalitet, tilstedeværelse af rejsedokumenter,

ønske om indrejse, eventuel tilknytning til Danmark (herunder familieforhold)

m.v., som allerede er modtaget fra skibsføreren m.v. forud for skibets anløb

af

dansk havn. I forbindelse med afhøringen af blindpassageren skal der tillige

indhentes oplysninger/foretages observationer om blindpassagerens forhold om

bord, herunder om eventuel indespærring, og om blindpassagerens

helbredsmæssige

tilstand. Blindpassagerens oplysninger om tilknytning til Danmark, herunder

familieforhold,

skal så vidt muligt søges bekræftet.

Der skal udfærdiges rapport om de indsamlede oplysninger med

henblik på, at oplysningerne kan danne grundlag for afgørelsen i sagen.

2. Afgørelsen om indrejse/landsætning

En blindpassager skal opfylde de samme betingelser

for

indrejse som andre udlændinge, jf. udlændingelovens § 28.

2.1. Blindpassagerer, der ansøger om asyl

2.1.1. Politiets

forelæggelse af sagen for Udlændingeservice

Ansøger blindpassageren om asyl, skal politiet forelægge sagen for

Udlændingeservice, der træffer afgørelse, enten om at der skal ske afvisning,

overførsel eller tilbageførsel efter reglerne i udlændingelovens § 48 a,

eller om at udlændingen skal tillades indrejse med henblik på ophold her

i

landet. En udlænding tillades ophold i Danmark, hvis Udlændingeservice

beslutter, at asylsagen skal behandles i Danmark (»normalprocedure«), eller

hvis Udlændingeservice ikke finder, at der på det foreliggende grundlag kan

træffes afgørelse om afvisning m.v., eller om at asylsagen skal

behandles

i Danmark (»ingen resolution på det foreliggende grundlag«). Forelæggelse

skal

ske telefonisk.

2.1.2

Udlændingeservices afgørelse og politiets opgaver i forbindelse hermed

Træffer Udlændingeservice afgørelse om afvisning, overførsel eller

tilbageførsel efter reglerne i udlændingelovens § 48 a, skal

Udlændingeservice orientere politiet herom, og politiet skal underrette

blindpassageren om afgørelsen. Blindpassageren kan påklage Udlændingeservices

afgørelse til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration, men

klagen

har ikke opsættende virkning, jf. udlændingelovens § 48 d. Politiet skal

herefter – i et samarbejde med skibsføreren/dennes repræsentant –

tage

blindpassageren i land med henblik på politiets udsendelsesforanstaltninger.

Træffer Udlændingeservice afgørelse om, at blindpassageren skal

tillades indrejse med henblik på at opholde sig her i landet, mens

asylansøgningen behandles (»normalprocedure«), eller lyder Udlændingeservices

afgørelse på »ingen resolution på det foreliggende grundlag«, skal

Udlændingeservice

orientere politiet herom, og politiet skal underrette blindpassageren om

afgørelsen. Politiet skal herefter – i et samarbejde med

skibsføreren/dennes

repræsentant – tage blindpassageren i land.

2.1.3 Sammenfatning

Blindpassagerer, der ansøger om asyl, skal således i alle tilfælde

tages i land enten med henblik på at afvente, at der tilvejebringes et

tilstrækkeligt grundlag for Udlændingeservices afgørelse efter

udlændingelovens

§ 48 a, eller med henblik på at opholde sig her i landet, mens

asylansøgningen behandles, eller med henblik på politiets

udsendelsesforanstaltninger.

2.2. Blindpassagerer, der ikke ansøger om asyl

2.2.1. Politiets

afgørelser

Ansøger blindpassageren ikke om asyl, er det politiet, der – jf.

udlændingelovens § 48, 1. pkt. – tager stilling til, om

blindpassageren

kan afvises, jf. udlændingelovens § 28, stk. 1-4, eller tillades

indrejse.

Opfylder blindpassageren betingelserne for indrejse, skal denne

tillades af politiet.

Opfylder blindpassageren ikke betingelserne for indrejse, skal

politiet træffe afgørelse om afvisning, jf. udlændingelovens § 28,

stk. 1-4.

Politiet skal underrette blindpassageren og skibsføreren/dennes

repræsentant om afgørelsen om afvisning. Blindpassageren kan påklage

politiets

afgørelse til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration, men

klagen

har ikke opsættende virkning, jf. udlændingelovens § 48, 4. og 5. pkt.

Såfremt skibsføreren ikke er indstillet på at forestå

hjemtransporten på skibet, skal politiet – uanset om blindpassageren er

identificeret med gyldigt pas eller anden gyldig rejselegitimation – i

et

samarbejde med skibsføreren/dennes repræsentant tage den pågældende i land

med

henblik på udsendelse.

I tilfælde, hvor skibsføreren er indstillet på at forestå

hjemtransporten på skibet, skal spørgsmålet om, hvorvidt blindpassageren

alligevel skal tages i land, forelægges for Udlændingeservice, jf. nedenfor

under pkt. 2.2.2.

2.2.2. Politiets

forelæggelse af sagen for Udlændingeservice

I tilfælde, hvor skibsføreren er indstillet på at forestå

hjemtransporten på skibet, skal politiet indhente en udtalelse fra

Udlændingeservice om, hvorvidt politiet, uanset afvisningsbeslutningen, skal

tage blindpassageren i land med henblik på at afvente politiets

udsendelsesforanstaltninger (identifikation, pasudstedelse, udsendelse).

Indhentelsen af udtalelsen fra Udlændingeservice sker – efter

forudgående

telefonisk henvendelse – ved fremsendelse af rapport.

2.2.3.

Udlændingeservices anbefaling om, hvorvidt blindpassageren skal tages i land,

uanset at skibsføreren er indstillet på at forestå hjemtransporten på skibet

Politiets undersøgelser og rapport herom skal anvendes som

grundlag for Udlændingeservices anbefaling om, hvorvidt blindpassageren skal

tages i land, selvom skibsføreren er indstillet på at foretage

hjemtransporten

på skibet.

Er skibsføreren indstillet på at forestå hjemtransporten på

skibet, og taler blindpassagerens forhold, forholdene om bord på skibet og

hensynet til myndighederne i skibets næste anløbshavn ikke herimod, kan dette

efter en konkret vurdering begrunde, at Udlændingeservice anbefaler, at den

pågældende skal forblive på skibet. I vurderingen skal det bl.a. indgå, om

hensynet til besætningen eller blindpassageren taler imod blindpassagerens

tilstedeværelse om bord på skibet.

Udlændingeservice skal så vidt muligt undgå, at skibets afgang

forsinkes.

2.2.4. Politiets

opgaver i forbindelse med Udlændingeservices anbefaling

Anbefaler Udlændingeservice, at blindpassageren skal tages i land

med henblik på politiets udsendelsesforanstaltninger, skal politiet tage

blindpassageren i land i et samarbejde med skibsføreren/dennes repræsentant.

Anbefaler Udlændingeservice ikke, at blindpassageren skal tages i

land, skal den pågældende forblive om bord på skibet. Det skal sikres, at

blindpassageren fortsat er om bord på skibet, når det forlader dansk havn.

2.2.5.

Sammenfatning

Blindpassager, der ikke ansøger om asyl, og som opfylder

betingelserne for indrejse, får tilladelse til at indrejse af politiet.

Blindpassager, der ikke ansøger om asyl, og som ikke opfylder

indrejsebetingelserne, afvises af politiet i medfør af udlændingelovens

§ 28, stk. 1-4. De får således ikke tilladelse til at indrejse i

Danmark.

Afviste blindpassagerer, der er identificerede med gyldigt pas

eller anden gyldig rejselegitimation, skal dog tages i land med henblik på

udsendelse, hvis skibsføreren ikke er indstillet på at forestå

hjemtransporten

på skibet.

Ligeledes skal afviste blindpassagerer, der ikke er identificerede

med gyldigt pas eller anden gyldig rejselegitimation, tages i land med

henblik

på at afvente politiets udsendelsesforanstaltninger, hvis skibsføreren ikke

er

indstillet på at forestå hjemtransporten på skibet.

I tilfælde, hvor skibsføreren er indstillet på at forestå

hjemtransporten på skibet, skal politiet indhente en udtalelse fra

Udlændingeservice om, hvorvidt politiet, uanset afvisningsbeslutningen, skal

tage blindpassageren i land med henblik på at afvente politiets

udsendelsesforanstaltninger.

Anbefaler Udlændingeservice, at blindpassageren skal tages i land

med henblik på politiets udsendelsesforanstaltninger, skal politiet tage

blindpassageren i land i et samarbejde med skibsføreren/dennes repræsentant.

Anbefaler Udlændingeservice ikke, at blindpassageren skal tages i

land, skal den pågældende forblive om bord på skibet.

3. Udgifter i

forbindelse med behandlingen af sager om blindpassagerer

Skibsføreren og den, der har rådighed over skibet,

samt

dennes herværende repræsentant har pligt til uden udgift for staten at sørge

for, at afviste blindpassagerer fra skibet udrejser af landet, jf.

udlændingelovens

§ 43, stk. 3, 1. pkt. Efter stk. 3, 2. pkt., har de nævnte

personer endvidere pligt til at erstatte statens udgifter ved

blindpassagerens

ophold, tilbageførelse til skibet eller udsendelse. Ministeren for

flygtninge,

indvandrere og integration kan, jf. stk. 3, 3. pkt., fastsætte nærmere

bestemmelser om størrelsen af den i 2. pkt. nævnte erstatning. Der er ikke

fastsat sådanne bestemmelser.

I praksis har skibsførerens/dennes repræsentants økonomiske

forpligtelser hidtil været begrænset til at omfatte dækning af udgifter til

blindpassagerens hjemtransport (flybillet, fremskaffelse af rejsedokument).

Der

skal således normalt ikke kræves dækning af andre udgifter, herunder

opholdsudgifter

eller udgifter til eventuelt ledsagende politipersonale. Med henblik på at

kunne rejse kravet om dækning af udgifterne til hjemtransport skal skibets

ejerforhold, repræsentationsforhold og forsikringsforhold klarlægges. Der

henvises i denne forbindelse til bilag 4.

4. Ikrafttræden

Cirkulæreskrivelsen træder i kraft straks.

Cirkulæreskrivelse nr. 135 af 26. juni 2000 om politiets og

Udlændingestyrelsens

behandling af sager om blindpassagerer ophæves hermed.

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og

Integration, den 21. marts 2007

Rikke Hvilshøj

/Vibeke Hauberg

Bilagsoversigt

Bilag 1:

Uddrag af relevante bestemmelser i udlændingeloven og

udlændingebekendtgørelsen

Bilag 2:

Uddrag af annekset til IMO’s FAL-konvention, som ændret

ved IMO’s resolution af 10. januar 2002

Bilag 3:

Oplysningsskema, som udfyldes af skibsføreren/dennes

repræsentant

Bilag 4:

Oversigt over relevante kontaktadresser vedrørende

skibsforsikring

Bilag 1

Uddrag af relevante bestemmelser i

udlændingeloven og udlændingebekendtgørelsen

Det bemærkes, at andre

bestemmelser end de nedenfor nævnte kan være relevante for behandlingen af

sager om blindpassagerer. Opregningen af relevante bestemmelser fra

udlændingeloven og udlændingebekendtgørelsen skal således ikke betragtes som

udtømmende.

Udlændingeloven,

jf. lovbekendtgørelse nr. 945 af 1. september 2006, som senest ændret ved lov

nr. 89 af 30. januar 2007.

»

§ 28.

En

udlænding, der ikke har opholdstilladelse her i landet, og en nordisk

statsborger, som ikke har fast bopæl her i landet, kan afvises ved indrejsen

fra et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, i følgende

tilfælde:

1)

Hvis udlændingen har

indrejseforbud og ikke har visum udstedt efter §§ 4 eller 4 a, jf.

§ 3 a, 1. pkt.

2)

Hvis udlændingen ikke

opfylder de bestemmelser om rejselegitimation, visum og indrejse, som er

fastsat efter kapitel 7.

3)

Hvis der efter det,

som er oplyst om udlændingens forhold, er grund til at antage, at den

pågældende

vil tage ophold eller arbejde her i landet uden fornøden tilladelse.

Udlændinge,

der er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke afvises af

denne

grund.

4)

Hvis udlændingen ikke

kan forevise dokumentation for opholdets formål og nærmere omstændigheder.

Udlændinge, der er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke

afvises af denne grund.

5)

Hvis udlændingen ikke

har de nødvendige midler til sit underhold både med hensyn til hele det

påtænkte ophold i Schengenlandene og til enten hjemrejsen eller gennemrejsen

til et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, og hvor den

pågældende er sikret indrejse, og ikke er i stand til på lovlig vis at

erhverve

disse midler. Udlændinge, der er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2,

kan

dog ikke afvises af denne grund.

6)

Hvis udlændingen ikke

er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den

Europæiske

Union, og er indberettet til Schengeninformationssystemet som uønsket i

medfør

af Schengenkonventionen.

7)

Hvis andre hensyn til

Schengenlandenes offentlige orden, forhold til fremmede magter eller

sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde tilsiger, at udlændingen ikke bør

have

ophold her i landet.

Stk. 2.

Statsborgere i lande, der ikke

er tilsluttet Schengenkonventionen eller Den Europæiske Union, skal afvises

ved

indrejsen fra et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, efter

bestemmelserne

i stk. 1, nr. 1-7, jf. dog stk. 6.

Stk. 3.

En udlænding, der ikke har

opholdstilladelse her i landet, eller en nordisk statsborger, som ikke har

fast

bopæl her i landet, kan afvises ved indrejsen fra et Schengenland efter

bestemmelserne

i stk. 1, nr. 1-7, jf. dog stk. 6. En nordisk statsborger kan dog

kun

afvises efter stk. 1, nr. 2, såfremt den pågældende indrejser fra et

ikke nordisk

land, jf. § 39, stk. 4.

Stk. 4.

En udlænding, der ikke er

nordisk statsborger og ikke er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan

afvises ved indrejsen i Danmark, hvis den pågældende kan afvises efter de

regler, der gælder i det andet nordiske land, hvortil den pågældende må

antages

at ville rejse.

Stk. 5.

Afvisning efter stk. 1-4

kan endvidere ske indtil 3 måneder efter indrejsen. Udlændinge, der er

omfattet

af § 2, stk. 1 eller 2, kan dog efter indrejsen kun afvises efter

stk. 1, nr. 1 og 7, og, såfremt det offentlige må bekoste udlændingens

rejse ud af landet, tillige efter stk. 1, nr. 5. Har Danmark fremsat

anmodning over for et andet land om overtagelse, tilbagetagelse eller

modtagelse af udlændingen efter reglerne i kapitel 5 a, regnes fristen i 1.

pkt. fra det tidspunkt, da det andet land har besvaret anmodningen.

Stk. 6.

Afvisning efter stk. 1-5 må

dog ikke ske, hvis udlændingen i medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 5,

stk. 4, litra c, har opnået særlig tilladelse til at indrejse i Danmark.

Har udlændingen efter § 2 b, stk. 3, 4. pkt., ret til at rejse

gennem

Danmark, kan den pågældende alene afvises efter stk. 1, nr. 1, 2, 6

eller

7, jf. stk. 2-5. Har udlændingen efter § 2 b, stk. 4, ret til

at

rejse gennem Danmark, kan den pågældende alene afvises efter stk. 1, nr.

1, jf. stk. 2-5.

Stk. 7.

En udlænding, der meddeles

afslag på eller frafalder en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7,

eller hvis ansøgning om asyl bortfalder efter § 40, stk. 9, kan

uanset bestemmelserne i stk. 1-4 afvises i indtil 3 måneder fra

indrejsen.

Stk. 8.

En udlænding, der ikke har fast

bopæl her i landet, kan uanset bestemmelserne i kapitel 1 afvises, såfremt

det

findes påkrævet af hensyn til statens sikkerhed.

Stk. 9.

Ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om afvisning og

udsendelse af blindpassagerer.

§ 31.

En

udlænding må ikke udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer

dødsstraf

eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende

behandling eller straf, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod

videresendelse til et sådant land.

Stk. 2.

En udlænding, der er omfattet af

§ 7, stk. 1, må ikke udsendes til et land, hvor den pågældende

risikerer

forfølgelse af de i flygtningekonventionen af 28. juli 1951, artikel 1 A,

nævnte grunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse

til

et sådant land. Dette gælder ikke, hvis udlændingen med rimelig grund må

anses

for en fare for statens sikkerhed, eller hvis udlændingen efter endelig dom

for

en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet, jf. dog

stk. 1.

§ 39.

En

udlænding skal ved indrejse, under ophold her i landet og ved udrejse herfra

være i besiddelse af pas eller andet dokument, der efter ministeren for

flygtninge, indvandrere og integrations bestemmelse kan godkendes som

rejselegitimation.

Stk. 2.

Ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration kan fastsætte regler om, i hvilket omfang passet

eller rejselegitimationen skal være påtegnet visum til indrejse i eller

udrejse

af landet. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan

endvidere

fastsætte nærmere regler om visum, herunder om adgangen hertil, om visummets

varighed og om de betingelser, der kan fastsættes for visummet.

Stk. 3.

Passet eller rejselegitimationen

skal ved ind- og udrejse forevises for paskontrollen og under ophold her i

landet

på begæring forevises for offentlige myndigheder. Ved indrejse fra eller

udrejse

til et Schengenland skal passet eller rejselegitimationen ikke forevises for

paskontrollen, medmindre der undtagelsesvis sker kontrol ved en sådan grænse

i

medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 20, jf. § 38, stk. 2.

Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan bestemme, at

udlændinge til stadighed skal medføre deres pas eller anden legitimation

under

ophold her i landet.

Stk. 4.

Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder

ikke for statsborgere i et andet nordisk land, der opholder sig her i landet,

eller som indrejser fra eller udrejser til et andet nordisk land. Ministeren

for flygtninge, indvandrere og integration kan fritage andre udlændinge for

pligterne efter stk. 1 og 3.

Stk. 5.

Ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration fastsætter regler om udstedelse af særlig

rejselegitimation

til udlændinge, der ikke kan skaffe sig pas, eller som af andre grunde har

behov for et sådant dokument. Et barn under 15 år med selvstændigt pas eller

selvstændig særlig rejselegitimation kan af den eller dem, der har

forældremyndigheden, efter samme regler, som gælder om pas til danske

statsborgere, kræves slettet i andre personers særlige rejselegitimation.

Særlig rejselegitimation til udlændinge kan inddrages efter samme regler, som

gælder om pas til danske statsborgere, eller når grundlaget for udstedelsen

er

bortfaldet.

§ 43.

Politiet

kan, såfremt der er et umiddelbart behov herfor, drage omsorg for

indkvartering

og underhold af samt nødvendige sundhedsmæssige ydelser til udlændinge, der

opholder sig her i landet og indgiver ansøgning om opholdstilladelse i medfør

af § 7, og som ikke er registrerede som asylansøgere efter § 48 e,

stk. 1. Politiet afholder udgifterne hertil.

Stk. 2.

Såfremt politiet drager omsorg

for en udlændings udrejse, skal udlændingen afholde de udgifter, der for

udlændingens eget vedkommende er forbundet hermed. Har udlændingen ikke

tilstrækkelige

midler, afholdes udgifterne foreløbigt af statskassen. Udgifterne afholdes

endeligt af statskassen, hvis udlændingen har indgivet ansøgning om

opholdstilladelse efter § 7 og medvirker til sagens oplysning, jf.

§ 40, stk. 1, 1. og 2. pkt., og efter afslag på eller frafald af

ansøgningen selv udrejser eller medvirker til udrejsen uden ugrundet ophold.

3.

pkt. gælder dog ikke, hvis udlændingen er omfattet af § 10, eller hvis

ansøgningen som følge af udlændingens nationalitet, og fordi der ikke er

generelle udsendelseshindringer til udlændingens hjemland, er behandlet efter

den i § 53 b, stk. 1, nævnte procedure.

Stk. 3.

Føreren og den, der har rådighed

over et skib eller luftfartøj, som har bragt en udlænding her til landet,

samt

dennes herværende repræsentant har pligt til uden udgift for staten straks at

sørge for udlændingens udrejse eller tilbagerejse, såfremt udlændingen bliver

afvist, overført eller tilbageført efter reglerne i kapitel 5 eller 5 a. De

har

endvidere pligt til at erstatte statens udgifter ved rømte eller

agterudsejlede

besætningsmedlemmer og blindpassagerers ophold, tilbageførelse til skibet

eller

luftfartøjet eller udsendelse. Ministeren for flygtninge, indvandrere og

integration kan fastsætte nærmere bestemmelser om størrelsen af den i 2. pkt.

nævnte erstatning.

Stk. 4.

Den, der har bistået en udlænding

med ulovligt at indrejse eller opholde sig her i landet, og den, der har

beskæftiget en udlænding uden arbejdstilladelse, skal erstatte de udgifter,

der

påføres staten ved udlændingens ophold og udrejse.

Stk. 5.

Krav efter stk. 2-4

tillægges udpantningsret.

Stk. 6.

Bestemmelserne i stk. 3 og

4 finder ikke anvendelse ved indrejse fra et Schengenland.

§ 48 a.

Påberåber

en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingeservice

snarest muligt afgørelse om afvisning, overførsel eller tilbageførsel efter

reglerne i kapitel

5 a

eller om afvisning efter § 28, stk. 1, nr. 1, 2, 6 eller 7, eller

§ 28, stk. 2, 3 eller 5, jf. stk. 1, nr. 1, 2, 6 eller 7,

eller

udvisning efter § 25 eller § 25 b og i givet fald udsendelse.

Udsendelse efter 1. pkt. må dog kun finde sted til et land, der har tiltrådt

og

faktisk respekterer flygtningekonventionen af 28. juli 1951, og hvor der er

adgang til en forsvarlig asylprocedure. Udsendelse efter 1. pkt. må ikke

finde

sted til et land, hvor udlændingen vil være i risiko for dødsstraf eller for

at

blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling

eller straf, eller hvor der ikke er beskyttelse mod videresendelse til et

sådant land.

Stk. 2.

Ansøgning om opholdstilladelse

efter § 7 behandles ikke, før Udlændingeservice har truffet afgørelse om

undladelse af afvisning, udvisning, overførsel eller tilbageførsel og

udsendelse, jf. stk. 1.

Stk. 3.

Træffer Udlændingeservice

afgørelse om undladelse af afvisning, udvisning, overførsel eller

tilbageførsel

og udsendelse, skal politiet gøre asylansøgeren bekendt med adgangen til at

sætte sig i forbindelse med Dansk Flygtningehjælp. Ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration kan fastsætte regler, hvorefter politiet forud for

Udlændingeservices

afgørelse skal gøre en asylansøger, der opholder sig her i landet, bekendt

med

adgangen til at sætte sig i forbindelse med Dansk Flygtningehjælp.«.

Udlændingebekendtgørelsen,

jf. bekendtgørelse nr. 63 af 22. januar 2007 om udlændinges adgang her til

landet.

»

§ 5.

Statsborgere

i et andet nordisk land er efter udlændingelovens § 39, stk. 4, 1.

pkt., jf. stk. 1, fritaget for at være i besiddelse af pas eller anden

rejselegitimation ved indrejse her i landet fra et andet nordisk land, ved

ophold her i landet og ved udrejse herfra til et andet nordisk land.

Stk. 2.

Ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration bestemmer efter udlændingelovens § 39,

stk. 4, 2. pkt., hvilke andre grupper af udlændinge der ved indrejse og

ophold her i landet og ved udrejse herfra er fritaget for at være i

besiddelse

af pas eller anden rejselegitimation.

Stk. 3.

Udlændingeservice eller politiet

kan, når humanitære hensyn, hensyn til nationale interesser eller

internationale forpligtelser taler derfor, tillade, at en udlænding indrejser

og opholder sig her i landet uden at være i besiddelse af pas eller anden

rejselegitimation, jf. dog § 49, stk. 2.

Stk. 4.

Oplysning om de bestemmelser,

der er truffet efter stk. 2, offentliggøres af ministeren for

flygtninge,

indvandrere og integration i Statstidende. Samme sted offentliggøres én gang

årligt pr. 1. januar en oversigt over de trufne bestemmelser.

Stk. 5.

Oplysninger om de tilladelser,

der er givet efter stk. 3, gives til de øvrige Schengenlande af

Udlændingeservice.

§ 11.

Skibsførere

skal påse,

1)

at udenlandske

besætningsmedlemmer og eventuelle udenlandske passagerer forbliver ombord,

indtil indrejsekontrol kan finde sted, jf. stk. 2-8, og

2)

at skibet ikke

sejler, før udrejsekontrol af udenlandske besætningsmedlemmer og eventuelle

udenlandske passagerer har fundet sted, jf. stk. 2-8.

Stk. 2.

Udenlandske besætningsmedlemmer,

der er i besiddelse af søfartsbog, identitetsdokument udstedt i henhold til

ILO-konvention nr. 185 af 2003 om nationale identitetsdokumenter for søfolk

eller anden gyldig rejselegitimation, kan uden at blive indrejse- og

udrejsekontrolleret opholde sig i nærområdet til anløbshavnen, så længe

skibet

befinder sig dér, dog ikke ud over tre måneder (landlovsret). Politiet kan

forbyde bestemte besætningsmedlemmer at forlade skibet.

Stk. 3.

Skibsføreren skal anmelde til

politiet, når et udenlandsk besætningsmedlem skal af- eller påmønstres her i

landet, eller når et udenlandsk besætningsmedlem er rømmet eller har undladt

at

indfinde sig ombord. Skibsføreren skal endvidere underrette politiet om

tilstedeværelsen af blindpassagerer ombord. Skibsføreren skal på begæring af

politiet aflevere et eksemplar af passagerlisten og besætningslisten.

Stk. 4.

Rederier eller mæglere for

passagerfærger, der i fast rutefart medbringer passagerer mellem Danmark og

et

land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, skal have en

ilandsætningstilladelse, der udstedes af ministeren for flygtninge,

indvandrere

og integration. Førere af passagerfærger skal overholde de bestemmelser, der

fastsættes i ilandsætningstilladelsen, om anmeldelse af besætningsmedlemmer

og

passagerer samt andre vilkår i forbindelse med indrejse- og udrejsekontrol.

1.

og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for rederier eller mæglere for og

førere af lastskibe, der kan medbringe op til 12 passagerer, og som sejler i

fast rutefart mellem Danmark og et land, der ikke er tilsluttet

Schengenkonventionen.

Stk. 5.

Rederier eller mæglere for

krydstogtskibe, der medbringer passagerer, skal have en

ilandsætningstilladelse,

der udstedes af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.

Stk. 4, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse for førere af

krydstogtskibe.

Stk. 6.

Førere af andre lastskibe end

omhandlet i stk. 4, 3. pkt., skal så vidt muligt 24 timer før anløb af

dansk havn, der er godkendt som grænseovergangssted, og ellers umiddelbart

efter, at forventet anløb af en sådan dansk havn er fastlagt, og oplysninger

om

besætningsmedlemmer og eventuelle passagerer ved anløbet af havnen

foreligger,

sende en fortegnelse over skibets besætningsmedlemmer og eventuelle

passagerer

til politiet efter Rigspolitichefens nærmere bestemmelse til brug for

tilrettelæggelse af indrejsekontrollen, jf. stk. 8. Det samme gælder

førere af fiskefartøjer, der ikke dagligt eller efter få dage anløber en

dansk

havn, der er godkendt som grænseovergangssted, efter at være sejlet ud fra en

havn i Danmark eller et andet Schengenland.

Stk. 7.

Førere af lystbåde, der anløber

en dansk havn fra et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, skal

udfærdige en fortegnelse over skibets besætningsmedlemmer og eventuelle

passagerer,

jf. stk. 8. Fortegnelsen skal afleveres til havnefogeden ved anløbet med

henblik på videregivelse til politiet efter Rigspolitichefens nærmere

bestemmelse til brug for tilrettelæggelse af indrejsekontrollen.

Stk. 8.

Fortegnelser over et skibs

besætningsmedlemmer og eventuelle passagerer, jf. stk. 6 og 7, skal

indeholde oplysninger om navn (efternavn, fornavn), fødselsdato (dag, måned,

år) og nationalitet. Oplysningerne afgives på den internationale søfart

sorganisation IMO’s formularer for besætningsmedlemmer og passagerer

(FAL

formular nr. 5 og 6) eller på anden af Rigspolitichefen fastsat måde,

herunder

eventuelt ved elektronisk overførsel.

§ 12.

Udlændinge

skal have deres pas eller anden rejselegitimation påtegnet (viseret) før

indrejsen,

medmindre de pågældende er fritaget for visum, jf. § 13.

Stk. 2.

Visum udstedes med gyldighed for

alle Schengenlande, jf. dog § 16.

§ 17.

Visum udstedes af Udlændingeservice eller af en dansk diplomatisk eller

konsulær repræsentation, der efter udlændingelovens § 47, stk. 2,

1.

pkt., er bemyndiget hertil efter aftale mellem ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration og udenrigsministeren.

Stk. 2.

Visum kan endvidere udstedes af

et andet Schengenlands diplomatiske og konsulære repræsentationer i udlandet,

som efter udlændingelovens § 47, stk. 2, 2. pkt., er bemyndiget

hertil af udenrigsministeren efter aftale med ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration.

Stk. 3.

Ansøgning om visum skal, når

Danmark efter Schengenkonventionens regelsæt er den kompetente stat, indgives

til en dansk repræsentation, jf. stk. 1, et andet Schengenlands

repræsentation,

jf. stk. 2, eller i helt særlige tilfælde til visse danske honorære

repræsentationer, jf. dog stk. 4.

Stk. 4.

Udlændingeservice kan, når

særlige grunde taler derfor, udstede visum for op til 15 dages ophold med én

indrejse eller transitvisum for op til 5 dages ophold med én indrejse ved

indrejsen her i landet. Visum efter 1. pkt. kan ikke udstedes, såfremt

udstedelsen er betinget af, at andre Schengenlandes myndigheder høres efter

Schengenkonventionens artikel 17, stk. 2. Uanset 2. pkt. kan der, når

humanitære hensyn, hensyn til nationale interesser eller internationale

forpligtelser taler derfor, udstedes visum efter 1. pkt., der begrænses til

kun

at gælde indrejse og ophold i Danmark. Oplysning om visum, der er udstedt

efter

1. pkt., gives til de øvrige Schengenlande. Udlændingeservice kan endvidere

tillade indrejse her i landet uden visum, når humanitære hensyn, hensyn til

nationale interesser eller internationale forpligtelser taler derfor.

Oplysning

om tilladelser meddelt efter 5. pkt. gives til de øvrige Schengenlande.

Stk. 5.

Udlændingeservice kan meddele

tilbagerejsetilladelse til en udlænding, der lovligt opholder sig i Danmark.

Stk. 6.

Politiet kan efter bemyndigelse

fra Udlændingeservice i særlige tilfælde udstede visum for op til 15 dages

ophold med én indrejse eller transitvisum for op til 5 dages ophold med én

indrejse ved indrejsen her i landet efter stk. 4, 1. pkt. Stk. 4,

2.

og 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse. Visum efter 1. pkt. kan ikke

udstedes, hvis udlændingen er indberettet til Schengeninformationssystemet

som

uønsket eller har indrejseforbud til Danmark. Politiet kan efter bemyndigelse

fra Udlændingeservice i særlige tilfælde meddele tilbagerejsetilladelse efter

stk. 5.«.

Bilag 2

Uddrag af annekset til IMO’s

FAL-konvention, som ændret ved IMO’s resolution af 10. januar 2002

Afsnit

4 – Blindpassagerer

A. Generelle

Principper

4.1

Standard.

Bestemmelserne i dette afsnit skal anvendes i overensstemmelse med

internationale principper for beskyttelse som anført i internationale

instrumenter, såsom FN's Konvention om Flygtninges Retsstilling af 28. juli

1951 og FN's Protokol vedrørende Flygtninges Status af 31. januar 1967, samt

i

relevant, national lovgivning.

1)

4.2

Standard.

Offentlige

myndigheder, havnemyndigheder, skibsredere og deres repræsentanter samt

skibsførere skal i så høj grad som muligt samarbejde for at hindre, at

tilfælde

med blindpassagerer opstår, og for at løse sager vedrørende blindpassagerer

hurtigt og sikre, at blindpassagerer snarest tilbagesendes til deres

oprindelsessted eller repatrieres. Der skal tages alle passende

forholdsregler

for at undgå situationer, hvor blindpassagerer er nødt til at forblive om

bord

på et skib på ubestemt tid.

B.

Forebyggende foranstaltninger

4.3

Forebyggende foranstaltninger om bord på

skibet/i havnen

4.3.1

Havne-/terminal-myndigheder

4.3.1.1

Standard.

Kontraherende stater skal i alle deres havne sikre, at der etableres den

nødvendige

infrastruktur samt operationelle arrangementer og sikringsarrangementer med

henblik på at hindre personer, der forsøger at skjule sig om bord som

blindpassagerer, i at få adgang til havneinstallationer og til skibe under

hensyntagen til havnens størrelse og den type ladning, der afskibes fra

havnen.

Dette bør gøres i tæt samarbejde med de relevante offentlige myndigheder,

skibsredere og landbaserede enheder med henblik på at forhindre, at der

opstår

tilfælde med blindpassagerer i den enkelte havn.

4.3.1.2

Anbefalet praksis.

De operationelle arrangementer og sikringsplaner bør bl.a. omfatte følgende

områder, hvor det måtte være relevant:

a)

regelmæssig

patruljering af havneområder;

b)

etablering af særlige

opbevaringsfaciliteter til ladninger, der måtte indebære en høj risiko for

tilgang af blindpassagerer, og kontinuerlig overvågning af såvel personer som

ladninger, der kommer ind på sådanne områder;

c)

inspektion af lagre

og områder til opbevaring af ladninger;

d)

gennemsøgning af

selve ladningen, når der er klare indikationer på tilstedeværelsen af

blindpassagerer;

e)

samarbejde mellem

offentlige myndigheder, skibsredere, skibsførere og relevante landbaserede

enheder om udviklingen af operationelle arrangementer;

f)

samarbejde mellem

havnemyndighederne og andre relevante myndigheder (f.eks. politiet,

toldmyndighederne,

immigrationsmyndighederne) for at hindre menneskesmugling;

g)

udvikling og implementering

af aftaler med stevedorer og andre landbaserede enheder, der arbejder i

nationale havne, for at sikre, at det kun er personale, der er bemyndiget af

disse enheder, der deltager i stuvningen/tømningen eller lastningen/losningen

af skibe eller i andre funktioner forbundet med skibes ophold i havne;

h)

udvikling og

implementering af aftaler med stevedorer og andre landbaserede enheder for at

sikre, at det af deres personale, der har adgang til skibet, er let

genkendeligt, samt at en liste tilvejebringes med navnene på de personer, der

sandsynligvis vil være nødt til at gå om bord på skibet under udførelsen af

deres opgaver; og

i)

opfordringer til

stevedorer og andre personer, der arbejder i havneområdet, om at rapportere

tilstedeværelsen af personer, der tilsyneladende ikke er bemyndiget til at

befinde sig i havneområdet, til havnemyndighederne.

4.3.2

Skibsredere/skibsførere

4.3.2.1

Standard.

Kontraherende stater skal kræve, at skibsredere og deres repræsentanter i

havnen,

skibsførerne såvel som andre ansvarlige personer har organiseret

sikringsarrangementer, som – så vidt det er praktisk muligt – vil

forhindre

personer, der har til hensigt at skjule sig om bord som blindpassagerer, i at

gøre dette, og, hvis det ikke lykkes – så vidt det er praktisk muligt

– vil

opdage dem, før skibet forlader havnen.

4.3.2.2.

Anbefalet praksis.

Ved anløb af og under ophold i havne, hvor der er en risiko for, at

blindpassagerer vil skjule sig om bord, bør sikringsarrangementerne mindst

omfatte følgende forebyggende foranstaltninger:

·

alle døre, luger og adgangsveje

til last- eller storesrum, der ikke benyttes under skibets ophold i havnen,

bør

være aflåst;

·

der bør være færrest mulige

adgangsveje til skibet, og de bør være tilstrækkeligt sikrede;

·

områder på skibets søside bør være

tilstrækkeligt sikrede;

·

der skal holdes en passende

dæksvagt;

·

hvor det er muligt, bør personer,

der går om bord på skibet og går fra borde, tælles af skibets besætning eller

–

efter aftale med skibsføreren – af andre;

·

passende kommunikationsmidler bør

opretholdes; og

·

om natten bør der være passende

belysning såvel inden for skroget som langs med skroget.

4.3.2.3

Standard.

Kontraherende stater skal kræve, at når skibe, der er berettiget til at sejle

under deres flag – med undtagelse af passagerskibe – afsejler fra

en havn, hvor

der er en risiko for, at blindpassagerer skjuler sig om bord, er de blevet

undersøgt nøje i overensstemmelse med en specifik plan eller liste, således

at

steder, hvor blindpassagerer kunne tænkes at skjule sig, prioriteres højt.

Der

må ikke anvendes undersøgelsesmetoder, der sandsynligvis vil gøre skade på

skjulte blindpassagerer.

4.3.2.4

Standard.

Kontraherende stater skal kræve, at skibe, der er berettiget til at sejle

under

deres flag, ikke desinficeres eller forsegles, før de områder, der skal

desinficeres eller forsegles er blevet gennemsøgt så grundigt som muligt med

henblik på at sikre, at der ikke findes nogle blindpassagerer i disse

områder.

4.3.3

Nationale sanktionsmuligheder

4.3.3.1

Standard.

Hvor

det er relevant, skal kontraherende stater i overensstemmelse med deres

nationale lovgivning retsforfølge blindpassagerer, personer, der har forsøgt

at

skjule sig om bord på et skib som blindpassagerer, og personer, der har

hjulpet

blindpassagerer med at få adgang til et skib.

C. Behandling at

ombordværende blindpassagerer

4.4

Generelle principper – Menneskelig

behandling

4.4.1

Standard.

Tilfælde

med blindpassagerer skal behandles i overensstemmelse med humanitære

principper, herunder de under standard 4.1. nævnte. Der skal altid tages

behørigt hensyn til skibets driftsmæssige sikkerhed og blindpassagerens

sikkerhed og velbefindende.

4.4.2

Standard.

Kontraherende stater skal kræve, at førere af skibe, der er berettiget til at

sejle under deres flag, tager passende forholdsregler for at sikre

blindpassagerens sikkerhed, almene sundhedstilstand og velbefindende, mens

han/hun er om bord, herunder at han/hun får passende forplejning,

indkvartering, ordentlig lægebehandling og tilgang til sanitære faciliteter

4.5

Arbejde om bord

4.5.1

Standard.

Det skal

ikke kræves af blindpassagerer, at de udfører arbejde om bord på skibet,

undtagen i nødstilfælde eller i forbindelse med blindpassagerens ophold om

bord.

4.6

Skibsførerens udspørgen og indberetning

4.6.1

Standard.

Kontraherende

stater skal kræve, at skibsførere bestræber sig på at fastlægge

blindpassagerens identitet, herunder vedkommendes

nationalitet/statsborgerskab,

og i hvilken havn blindpassageren er kommet om bord, samt at skibsførere

underretter de offentlige myndigheder i den først planlagte anløbshavn om

blindpassagerens tilstedeværelse samt andre relevante detaljer. Sådanne

oplysninger skal ligeledes gives til skibsrederen, de offentlige myndigheder

i

ombordstigningshavnen, flagstaten og de næste anløbshavne, hvis det måtte

være

relevant.

4.6.2

Anbefalet praksis.

Når skibsføreren indsamler de relevante detaljer med henblik på indberetning

til de relevante parter, bør anvendes det i bilag 3 viste skema.

4.6.3

Standard.

Kontraherende stater skal instruere førere af skibe, der er berettiget til at

sejle under deres flag, om, at når en blindpassager erklærer, at vedkommende

er

flygtning, skal en sådan oplysning behandles som fortrolig i den udstrækning,

det måtte være nødvendigt for blindpassagerens sikkerhed.

4.7

Indberetning til den internationale

søfartsorganisation, IMO

4.7.1

Anbefalet praksis.

Offentlige

myndigheder bør underrette IMO´s generalsekretær om alle tilfælde af

blindpassagerer.

D. Afvigelse fra

den planlagte rute

4.8.

Standard.

Offentlige

myndigheder skal opfordre alle skibsredere med skibe, der er berettiget til

at

sejle under deres flag, til at instruere deres skibsførere om ikke at afvige

fra den planlagte sejlrute for at søge at sætte blindpassagerer, der er

opdaget

om bord på skibet, i land, efter at det har forladt territorialfarvandet i

det

land, hvor blindpassageren kom om bord, medmindre:

·

de offentlige myndigheder i den

stat, hvis havn skibet anløber på den afvigte rute, har givet tilladelse til,

at blindpassageren

kan

gå fra

borde;

·

repatriering er blevet aftalt

andetsteds med tilstrækkelig dokumentation for og tilladelse til, at

blindpassageren

kan

gå fra borde;

eller

·

der forefindes formildende årsager

af en sikkerhedsmæssig, helbredsmæssig eller medmenneskelig karakter.

E. Ilandsætning og

tilbagesendelse af en blindpassager

4.9

Staten i den første anløbshavn ifølge

sejlplanen

4.9.1

Standard.

Offentlige myndigheder i staten, hvori skibets første planlagte havneanløb

efter opdagelsen af en blindpassager finder sted, skal - i overensstemmelse

med

national lovgivning - afgøre, om blindpassageren er adgangsberettiget til

denne

stat.

4.9.2

Standard.

De

offentlige myndigheder i staten hvori skibets første planlagte havneanløb

efter

opdagelsen af en blindpassager finder sted, skal tillade blindpassageren at

gå

fra borde, når blindpassageren er i besiddelse af gyldige rejsedokumenter for

tilbagerejsen, og det er godtgjort over for de offentlige myndigheder, at

betimelige arrangementer er foretaget eller vil blive foretaget med henblik

på

repatriering, og at alt, hvad der kræves for transit, er opfyldt.

4.9.3

Standard.

Når det

er relevant og i overensstemmelse med national lovgivning, skal de offentlige

myndigheder i den stat, hvor den første havn, som skibet har planlagt at

anløbe

efter opdagelsen af en blindpassager, er beliggende, tillade blindpassageren

at

gå fra borde, når det er godtgjort over for de offentlige myndigheder, at de

eller skibsrederen vil skaffe gyldige rejsedokumenter, foretage betimelige

arrangementer med henblik på repatriering af blindpassageren og opfylde alt,

hvad der kræves for transit. De offentlige myndigheder skal endvidere

velvilligt overveje at tillade blindpassageren at gå fra borde, når det er

upraktisk at viderebefordre blindpassageren på det skib, han/hun er ankommet

med,

eller der findes andre forhold, der ville udelukke, at han/hun

viderebefordres

med skibet. Sådanne forhold kunne omfatte, men er ikke begrænset til

tilfælde,

hvor:

·

en sag er uafklaret ved skibets

afsejling; eller

·

blindpassagerens tilstedeværelse om

bord på skibet ville være til fare for skibets sikre drift og/eller

besætningens eller blindpassagerens helbred.

4.10

Efterfølgende anløbshavne

4.10.1

Standard.

Når det

ikke er lykkedes at sætte en blindpassager i land i den første, planlagte

anløbshavn efter opdagelsen af blindpassageren, skal de offentlige

myndigheder

i de næste anløbshavne undersøge blindpassageren med henblik på at sætte

vedkommende i land i overensstemmelse med standarderne i 4.9.1, 4.9.2 og

4.9.3.

4.11

Nationalt tilhørsforhold eller

opholdstilladelse

4.11.1

Standard.

I

overensstemmelse med international lovgivning skal de offentlige myndigheder

acceptere tilbagesendelsen af blindpassagerer med fuldgyldig

nationalitets-/borgerskabsstatus eller tilbagesendelsen af blindpassagerer,

som

i overensstemmelse med deres nationale lovgivning har ret til at opholde sig

i

deres stat.

4.11.2

Standard.

Når det

er muligt, skal de offentlige myndigheder bistå med at fastslå

blindpassagerers

nationalitet/statsborgerskab, hvis blindpassagererne hævder at være borger i

eller at have opholdstilladelse i deres stat.

4.12

Ombordstigningsstat

4.12.1

Standard.

Når det

er blevet fastslået til deres myndighedens tilfredshed, at blindpassagerer

har

skjult sig om bord på et skib i en havn i den pågældende stat, skal de

offentlige myndigheder - med henblik på undersøgelse - acceptere, at sådanne

blindpassagerer bliver tilbagesendt fra det sted, hvor de blev sat i land,

når

det er fundet, at de ikke har tilladelse til ophold der. De offentlige

myndigheder

i den stat, hvor blindpassagererne gemte sig om bord, skal ikke tilbagesende

sådanne blindpassagerer til den stat, hvor det tidligere er fundet, at de

ikke

havde opholdstilladelse.

4.12.2

Standard.

Når det

er blevet fastslået til de offentlige myndigheders tilfredshed, at personer,

der har forsøgt at skjule sig om bord på et skib som blindpassagerer, har

gjort

dette i en havn i deres stat, skal de offentlige myndigheder acceptere, at de

personer, der har forsøgt at skjule sig om bord som blindpassagerer, sættes i

land

samt blindpassagerer, der er fundet om bord på skibet, mens det endnu befandt

sig i den pågældende stats territorialfarvand eller inden for det område,

hvor

staten har immigrationskompetencen, hvis det er faldet inden for denne stats

nationale lovgivning. Der skal ikke pålægges skibsrederen nogen straf eller

anklage vedrørende omkostningerne i forbindelse med tilbageholdelsen eller

fjernelsen af blindpassagerer.

4.12.3

Standard.

Når en

person, der har forsøgt at skjule sig om bord på et skib som blindpassager,

ikke er blevet sat i land i den havn, hvor vedkommende skjulte sig om bord,

skal vedkommende behandles som en blindpassager i overensstemmelse med

bestemmelserne i dette afsnit.

4.13

Flagstaten

4.13.1

Standard.

De

offentlige myndigheder i skibets flagstat skal bistå og samarbejde med

skibsføreren/skibsrederen

eller den relevante offentlige myndighed i anløbshavnene om:

·

at identificere blindpassageren og

fastslå hans/hendes nationalitet;

·

at fremsætte oplysninger over for

den relevante offentlige myndighed med henblik på at bistå ved fjernelsen af

blindpassageren fra skibet ved den først givne lejlighed; og

·

at foretage arrangementer med

henblik på at fjerne eller repatriere blindpassageren.

4.14

Tilbagesendelse af blindpassager

4.14.1

Anbefalet praksis.

Når en blindpassager er i besiddelse af utilstrækkelig dokumentation, bør de

offentlige myndigheder, når det er praktisk muligt og i en udstrækning, der

er

forenelig med national lovgivning og sikkerhedskrav, udfærdige et dokument

med

et fotografi af blindpassageren og eventuelle andre, vigtige oplysninger.

Dokumentet, hvori der gives tilladelse til at tilbagesende blindpassageren

enten til hans/hendes oprindelsesland eller til det sted, hvor han/hun

påbegyndte sin rejse, alt efter hvad der måtte være relevant, med et hvilket

som helst transportmiddel, og hvori eventuelle andre betingelser, der måtte

være pålagt af myndighederne, nærmere angives, bør overgives til den

operatør,

der sørger for at fjerne blindpassageren. Dette dokument vil indeholde

oplysninger,

der kræves af myndighederne ved transitsteder og/eller på det sted, hvor

blindpassageren sættes i land.

4.14.2

Anbefalet praksis.

De offentlige myndigheder i den stat, hvor blindpassageren er blevet sat i

land, bør kontakte de relevante offentlige myndigheder ved de transitsteder,

som blindpassageren vil passere under tilbagesendelsen, med henblik på at

give

dem oplysninger om blindpassagerens status. Herudover bør de offentlige

myndigheder i de transitlande, som blindpassageren vil passere under

tilbagesendelsen - med forbehold for de normale visakrav og nationale

sikkerhedsbetragtninger - tillade, at blindpassagerer rejser i transit gennem

deres havne og lufthavne, når de rejser under de instruktioner eller

angivelser

om fjernelse, der er udstedt af de offentlige myndigheder i den stat, hvor

den

havn, som blindpassageren er sat i land i, er beliggende.

4.14.3

Anbefalet praksis.

Når en havnestat har nægtet, at en blindpassager sættes i land, bør den

pågældende stat uden unødvendig forsinkelse oplyse flagstaten for det skib,

der

har blindpassageren om bord, om årsagerne til at nægte ilandsætning.

4.15

Omkostninger ved tilbagesendelse og

forsørgelse af blindpassagerer

4.15.1

Anbefalet praksis.

De offentlige myndigheder i den stat, hvor en blindpassager er blevet sat i

land, bør generelt oplyse den skibsreder, på hvis skib blindpassageren blev

fundet, eller hans repræsentant, så vidt det er praktisk muligt, om

omkostningsniveauet i forbindelse med tilbageholdelsen og tilbagesendelsen af

blindpassageren, hvis skibsrederen skal dække disse omkostninger. Herudover

bør

de offentlige myndigheder holde sådanne omkostninger på så lavt et niveau som

muligt, så vidt det er praktisk muligt og i overensstemmelse med national

lovgivning, hvis de skal dækkes af skibsrederen.

4.15.2

Anbefalet praksis.

Den periode, i hvilken skibsredere er pligtige til at afholde udgifter til en

blindpassagers forplejning mv. ifølge de offentlige myndigheder i den stat,

hvor blindpassageren er blevet sat i land, bør være kortest mulig.

4.15.3

Anbefalet praksis.

Under hensyntagen til national lovgivning skal de offentlige myndigheder

overveje at mildne straffen mod skibe, hvor skibsføreren rettelig har givet

oplysninger om en blindpassagers tilstedeværelse til de relevante myndigheder

i

anløbshavnen og har vist, at alle rimelige forebyggende foranstaltninger var

blevet taget for at forhindre blindpassagerer i at få adgang til skibet.

4.15.4

Anbefalet praksis.

Under hensyntagen til national lovgivning bør de offentlige myndigheder

overveje at mildne andre anklager, som på anden vis kunne komme i anvendelse,

når skibsrederen har samarbejdet med de kontrollerende myndigheder til deres

tilfredshed om forholdsregler beregnet på at hindre transport af

blindpassagerer.

1)

Endvidere kan offentlige myndigheder ønske at tage den ikke-bindende

konklusion

fra UNHCR's eksekutivkomité om blindpassagerer, der søger asyl, i betragtning

(1988, no. 53 (XXXIX)).

Bilag 3

Oplysningsskema, som udfyldes af

skibsføreren/dennes repræsentant

Oplysninger om skibet

Adresse i hjemlandet:

Skibets navn:

By:

IMO-nr.:

Land:

Flag:

Stilling:

Rederi:

Arbejdsgiver(e): [navne og adresser]

Rederiets adresse:

Agent i næstfølgende havn:

Agentens adresse:

Internationalt kaldesignal

(IRCS):

INMARSAT-nr.:

Registreringshavn:

Skibsførerens navn:

Oplysninger om blindpassageren

Adresse i det land, hvor indskibningshavnen befinder sig:

Hvornår (dato/tid) blev

han/hun opdaget om bord:

I hvilken havn sneg han/hun

sig om bord:

Indskibningsland:

Hvor lang tid har han/hun

tilbragt i det land, hvor indskibningshavnen befinder sig:

Hvornår (dato/tid) sneg

han/hun sig om bord:

Tilsigtet bestemmelseshavn:

Tilsigtet endelig

bestemmelseshavn (hvis ikke den samme):

Hvad grunden var til, at

han/hun sneg sig om bord (vedkommendes eget udsagn):

Efternavn:

Højde (cm):

Fornavn:

Vægt (kg):

Kendt under dette navn:

Hudfarve:

Religion:

Øjenfarve:

Køn:

Hårfarve:

Fødselsdag:

Hoved-/ansigtsfacon:

Fødested:

Særlige træk: [f.eks. ar, tatoveringer m.m.]

Påberåbt nationalitet:

Type ID-dokumenter:

Pas nr.:

Modersmål:

Udstedt (tid):

Tale læsning skrift

Udstedt (sted):

Udløbsdato:

Udstedt af:

Søfartsbog nr.:

Andre sprog:

Udstedt (tid):

Tale læsning skrift

Udstedt (sted):

Udløbsdato:

Udstedt af:

Foto af blindpassageren

Ægteskabelig stilling:

Ægtefællens navn:

Ægtefællens nationalitet:

Ægtefællens adresse:

Nødpas nr.:

Forældrenes navne:

Udstedt (tid):

Forældrenes nationalitet:

Udstedt (sted):

Forældrenes adresse:

Udløbsdato:

Udstedt af:

Andre oplysninger

Hvordan bar blindpassageren sig ad med at komme om bord?

Var der andre personer involveret (f.eks. besætningsmedlemmer, havnearbejdere

m.m.), eller havde blindpassageren skjult sig i last/container eller skjult

sig i skibet?

Liste over blindpassagerens ejendele:

Fik blindpassageren hjælp til at snige sig om bord,

f.eks. fra et af besætningsmedlemmerne? Hvis ja, blev der givet nogen

betaling for denne hjælp?

Andre oplysninger (f.eks. kollegers navne og adresser,

leder af samfund, f.eks. en borgmester eller en stammehøvding, kontakter i

andre dele af verden):

Blindpassagerens forklaring:

Skibsførerens udtalelse (samt eventuelle bemærkninger vedrørende

troværdigheden i blindpassagerens oplysninger):

Interview-dato(er):

Blindpassagerens underskrift

Dato:

Skibsførerens underskrift

Dato:

Engelsk udgave:

Ship details

Home address:

Name of ship:

Home town:

IMO number:

Country of domicile:

Flag:

Profession(s):

Company:

Employer(s):

[names and addresses]

Company address:

Agent in next port:

Agent address:

International Callsign (IRCS):

INMARSAT number:

Port of Registry:

Name of Master:

Stowaway details

Address

in the country of boarding:

Date/time

found on board:

Place of boarding:

Country of boarding:

Time

spent in country of boarding:

Date/time of boarding:

Intended port of destination:

Intended

final destination (if different)

Stated

reasons for boarding the ship:

Surname:

Height (cm):

Given name:

Weight (kg):

Name by which known:

Complexion:

Religion:

Colour of eyes:

Gender:

Colour of hair:

Date of birth:

Form of head/face:

Place of birth:

Marks/characteristics:

Claimed nationality:

[e.g.

scars, tattoos etc.]

ID document type:

Passport no.:

First language:

When issued:

Spoken Read Written

Where issued:

Date of expiry:

Issued by:

ID card no.

Other languages:

When issued:

Spoken Read Written

Where issued:

Date of expiry:

Issued by:

Seaman's Book no.:

When issued:

Where issued:

Date of expiry:

Issued by:

Photograph of stowaway

Marital status:

Name of spouse:

Nationality of spouse:

Address of spouse:

Emergency passport no:

Names of parents:

When issued:

Nationality of parents:

Where issued:

Address of parents:

Date of expiry:

Issued by:

Other details

Method

of Boarding, including other persons involved (e.g. crew, port workers,

etc.), and whether they were secreted in cargo/container or hidden in the

vessel:

Inventory

of stowaway's Possessions:

Was the

stowaway assisted in boarding the vessel, or assisted by any member of the

crew? If so, was any payment made for this assistance?

Other

Information (e.g. Names and Addresses of Colleagues, Community Leader, e.g.

mayor, tribal chief, Contacts in other parts of the World):

Statement

made by stowaway:

Statement

made by Master (including any observations on the credibility of the

information provided by the stowaway):

Date(s)

of Interview(s):

Stowaway's

Signature

Date:

Master's

Signature

Date:

Bilag 4

Oversigt over relevante kontaktadresser

vedrørende skibsforsikring

Danmarks Rederiforening har oplyst,

at politikredsene i forbindelse med behandlingen af blindpassagerer med

fordel

via nedenstående adresser kan søge nærmere oplysninger om skibet og dets

ansvarsforsikringsselskab,

hvis det ikke er muligt at få oplysninger via skibet eller rederiet.

P&I Services

Scandinavia ApS

Att.: Direktør Henrik Nissen

Amaliegade 43

1256 København K

Tlf.: 33 15 47 77

Fax: 33 91 14 07

E-mail: info@pandiscan.com

Danmarks

Skibsmæglerforening

Att.: Direktør Allan Houtved

Amaliegade 33 B

1256 København K

Tlf.: 33 91 44 38

Fax: 33 91 56 44

E-mail: info@shipbrokers.dk

Med hensyn til den

første kontaktadresse repræsenterer denne i praksis de fleste

P&I-klubber,

dog ikke Skuld og Gard og enkelte andre.

Skuld kan her i

landet kontaktes på følgende adresse:

Assuranceforeningen

Skuld

»Nørreport«, Frederiksborggade 15

1360 København K

Tlf.: 33 43 34 00

Fax: 33 11 33 41

E-mail: cph@skuld.com

eller Skuld i Oslo:

Assuranceforeningen

Skuld (Gjensidig)

Ruseløkkv. 26

Postboks 1376 Vika

N-0114 Oslo

NORGE

Tlf.: +47 22 00 22 00

Fax: +47 22 42 42 22

E-mail: osl@skuld.com

Skibe under Gard

kan kontaktes enten via Gards kontor for Danmark, der har følgende adresse:

Theo. Koch &

Co.

Randersgade 68

2100 København Ø

Tlf.: 70 22 00 35

Fax: 70 22 22 49

Mobil: 21 48 86 68

E-mail: theokoch@post1.tele.dk

eller via Gards

hovedkontor i Arendal i Norge:

Gard

Kittelsbuktveien 31

Serviceboks 600

N-4809 Arendal

NORGE

Tlf.: +47 37 01 91 00

Fax: +47 37 02 48 10

E-mail: companymail@gard.no

Lignende dokumenter