Manglende oversættelse til dansk af tekniske krav til taxametre. Kundgørelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Manglende oversættelse til dansk af tekniske krav til
taxametre. Kundgørelse
A rettede den
20. juni 2000 henvendelse til mig idet han var utilfreds med at
Trafikministeriet endnu ikke havde sørget for at de specifikationer for
elektroniske taxametre der findes i Europæisk Standard EN 50148, var blevet
oversat til dansk.
Jeg sendte den 26. juni 2000
kopi af A’s brev af 20. juni 2000 med bilag videre til Trafikministeriet
som en
anmodning fra ham om at sagen blev fremskyndet.
Trafikministeriet svarede A
ved brev af 13. juli 2000. Af brevet fremgår bl.a. følgende:
”På baggrund af Deres
henvendelse har Trafikministeriet anmodet Færdselsstyrelsen om at oplyse,
hvorvidt de tekniske specifikationer er oversat til dansk, og i givet fald,
hvis dette ikke er tilfældet, hvad baggrunden herfor er.
Som følge heraf kan det
oplyses, at Færdselsstyrelsen har tilkendegivet, at styrelsen har været nødt
til, af ressourcemæssige årsager, at prioritere anderledes på grund af mere
presserende opgaver og sager.
Dette skal samtidig ses i
lyset af, at Færdselsstyrelsen siden indførelse af kravet om elektroniske
taxametre skal opfylde specifikationerne i Europæisk Standard EN 50148 i
Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 1012 af 16. december 1997 kun har fået
meget få henvendelser fra fabrikanter af elektroniske taxametre, og at disse
har vedrørt tekniske fortolkninger af den pågældende standard, og ikke
sproglige problemer.
Hertil kommer, at standarden
ikke retter sig mod brugerne, men primært mod fabrikanter og importører af
Læs alt
elektroniske taxametre samt prøvningslaboratorier.
Det er samtidig almindeligt,
at der i Færdselsstyrelsens regelsæt henvises til internationale regelsæt,
der
f.eks. foreligger på engelsk.
Færdselsstyrelsen har som
følge heraf tilkendegivet, at man ikke - som følge af en prioritering af
ressourcer og opgaver, herunder at specifikationen ikke har skabt problemer
for
brugerne - præcist kan angive, hvornår oversættelsen vil være tilendebragt.
Trafikministeriet kan
henholde sig til det af Færdselsstyrelsen anførte.”
A skrev herefter på ny til
mig i brev af 29. august 2000 og anførte bl.a. følgende:
”Efter bekendtgørelsen § 8,
stk. 3, vil alene elektroniske taxametre der opfylder specifikationerne i
Europæiske Standard EN 50148 være tilladt i Danmark.
Ministeriets påstand, at
standarden ikke retter sig mod brugerne, men alene mod fabrikanter og
importører, må afvises.
Efter førnævnte
bekendtgørelse om særlige krav til taxier m.v. fremgår det, at en taxi efter
§
8, stk. 1, skal være forsynet med taxameter.
Bestemmelserne om taxametre
er derfor ikke alene gældende for fabrikanter, importører m.m., men også
gældende for de chauffører og taxivognmænd der ved udførelse af deres erhverv
er underlagt bekendtgørelsen og dens straffebestemmelser.
Tidligere trafikminister
Sonja Mikkelsen meddelte ved skrivelse af 24. juni 1999, at oversættelsen af
den Europæiske Standard kunne forventes inden udgangen af 1999.
Det af Trafikministeriet nu
oplyste, ca. 2½ år efter bekendtgørelsens ikrafttræden, at det ikke præcist
kan
oplyses hvornår oversættelsen vil være tilendebragt, kan kun fortolkes i
overensstemmelse med det af Færdselsstyrelsen tidligere oplyste, at
standarden
aldrig vil blive oversat til det danske sprog.
Jeg skal fastholde det
tidligere fremførte, at det er urimeligt såfremt myndighederne udarbejder
love
og bekendtgørelser på fremmede sprog, og det må efter min mening forventes at
domstolene
vil afvise anklager udarbejdet udfra disse ikke oversatte bestemmelser, og
jeg
skal derfor anmode Dem foranledige at Trafikministeriet bringer forholdene i
overensstemmelse med gældende retspraksis, således at standarden omgående
oversættes til det danske sprog, eller bestemmelserne fjernes fra
bekendtgørelsen.”
Jeg bad i brev af 11.
december 2000 Trafikministeriet og Færdselsstyrelsen om en udtalelse om
sagen.
Jeg bad om at
Trafikministeriet og Færdselsstyrelsen i udtalelsen kom ind på spørgsmålet om
hvorvidt det er i overensstemmelse med gældende dansk ret at Europæisk
Standard
EN 50148, til hvilken der er henvist dels i den dagældende bekendtgørelse nr.
1012 af 16. december 1997 om særlige krav til taxier m.v. med senere ændring
og
dels i den nugældende bekendtgørelse nr. 248 af 24. april 1998 om særlige
krav
til taxier m.v. med senere ændring, indgår i dansk lovgivning uden at den
foreligger i en dansksproget version eller foreligger oversat til dansk.
Jeg bad endvidere
Trafikministeriet og Færdselsstyrelsen om i udtalelsen at overveje
spørgsmålet
om at søge lovhjemmel til at Europæisk Standard EN 50148 indgår i dansk
lovgivning uden at foreligge i en dansksproget version eller i en dansk
oversættelse, såfremt der måtte være anledning til ikke at oversætte
standarden
til dansk.
Endelig bad jeg
Trafikministeriet og Færdselsstyrelsen om i udtalelsen at oplyse hvor
Europæisk
Standard EN 50148 er tilgængelig for borgerne, ligesom jeg bad om at få
tilsendt et eksemplar af standarden.
Færdselsstyrelsen skrev i sin
udtalelse af 16. januar 2001 bl.a. følgende:
”Standarden retter sig
således mod en snæver fagkreds, eftersom det alene er faguddannede personer,
der må installere, justere, reparere og plombere taxametre. Standarden retter
sig desuden mod fabrikanter og importører af elektroniske taxametre, idet
standarden alene indeholder tekniske krav til indretning og funktion af
taxametre.
Det kan i øvrigt oplyses, at
standarden er godkendt som dansk standard i 1995, jf. vedlagte
godkendelsesblad.
(A) gør i sin henvendelse af
20. juni 2000 opmærksom på, at hans ønske om at få oversat standarden til
dansk
er begrundet i,
at han ikke er i stand
til at afgøre, hvorvidt hans taxameter opfylder lovgivningens bestemmelser,
ligesom han ikke er i stand til at vurdere, hvorvidt politiet og Statens
Bilinspektion, der kontrollerer bekendtgørelsens bestemmelser, på korrekt vis
godkender elektroniske taxametre, eller rejser sigtelser for overtrædelser af
bekendtgørelsen.
Hertil kan oplyses, at (A)’s
vurdering af, hvorvidt hans taxameter opfylder lovgivningens bestemmelser,
alene behøver at begrænse sig til en gennemlæsning af den erklæring som hans
taxameterfabrikant skal udfylde (eller prøvningsrapport fra et
prøvningslaboratorium), jf. § 8, stk. 3, nr. 2, hvoraf det fremgår at
taxameterfabrikanten skal erklære, om taxametret opfylder specifikationerne i
Europæisk Standard EN 50148.
For så vidt angår (A)’s
påstand om, at han ikke er i stand til at vurdere, hvorvidt politiet og
Statens
Bilinspektion, på korrekt vis kan kontrollere elektroniske taxametre, eller
rejser sigtelser for overtrædelser af bekendtgørelsen, når standarden ikke
foreligger på dansk, kan det oplyses, at politiets og bilinspektionens
kontrol
af de elektroniske taxametres lovlighed, jf. ovenfor, kan ske ved en
konstatering af, om fabrikanterklæring eller prøvningsrapport foreligger,
samt
om taxametrets udvisende er korrekt (ved kontrolkørsel). Kendskab til
standardens indhold har derfor ikke betydning for de af (A) anførte forhold.
Færdselsstyrelsen finder derfor, at styrelsens handlemåde i denne sag ikke er
i
strid med forvaltningslovens § 7.
Eftersom henvisningen til en
europæisk standard (engelsk version) ikke hidtil har givet anledning til
henvendelser om sproglige vanskeligheder, og eftersom vognmænds og
taxichaufførers forpligtelser i forhold til § 8, stk. 3, nr. 2, alene
begrænser
sig til en konstatering af, hvorvidt den krævede erklæring (prøvningsrapport)
foreligger, samt at der i øvrigt ikke ses at være forbud i dansk ret mod
henvisninger til ikke- oversatte standarder af international oprindelse,
finder
Færdselsstyrelsen ikke på nuværende tidspunkt anledning til at opprioritere
oversættelsen af standarden.
Færdselsstyrelsen kan i
øvrigt henholde sig til det i udtalelsen af 7. juli 2000 til ministeriet
anførte.
Færdselsstyrelsen kan
afslutningsvis oplyse, at den europæiske standard EN 50148 kan rekvireres hos
Dansk Standard, ( )”
Trafikministeriet skrev i en
udtalelse af 30. marts 2001 bl.a. følgende:
”Trafikministeriet kan
oplyse, at reglerne om taxametre og taxameterkontrollanter er udstedt med
hjemmel i lov om taxikørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 24. juni 1999.
Det fremgår af § 12, stk. 1,
nr. 8, at trafikministeren kan fastsætte regler om køretøjers benyttelse,
afmærkning, indretning og udstyr, herunder vedrørende taxameter,
kontrolapparat, printer, mobiltelefon, kontroldokumenter og maksimaltakster
for
taxikørsel.
I henhold til § 12, stk. 1,
nr. 9, kan ministeren ligeledes fastsætte regler om
taxameterkontrollantvirksomhed, herunder vedrørende godkendelse af
taxameterkontrollanter.
Det fremgår af § 8, stk. 3,
nr. 1, i Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 248 af 24. april 1998 senere
ændret ved bekendtgørelse nr. 419 af 4. juni 1999 af Færdselsstyrelsen,
vedrørende elektroniske taxametre at taxametrets konstruktion, indretning og
funktion skal opfylde specifikationerne i Europæisk Standard EN 50148.
Af bestemmelsens nr. 2
fremgår, at der for hver taxametertype skal foreligge en erklæring fra
taxameterfabrikanten om, at hvert taxameter i en serienummerrække opfylder
specifikationerne i Europæisk Standard EN 50148. I stedet for erklæringen kan
udstedes en afprøvningsrapport fra et akkrediteret prøvningslaboratorium, der
for den konkrete taxametertype dokumenterer opfyldelse af specifikationerne i
Europæisk Standard EN 50148.
Af samme regels nr. 3
fremgår, at dokumentation for opfyldelse af specifikationerne i Europæisk
Standard EN 50148 skal forevises for taxameterkontrollanten ved installation
af
taxametret. Taxameterkontrollanten skal opbevare et eksemplar (kopi) af
dokumentationen.
Det fremgår af reglens stk.
6, at installation, justering, reparation og plombering af taxametre og
udstedelse af taxameterattester kun må foretages af en godkendt
taxameterkontrollant.
Bekendtgørelsens § 16, indeholder
udførlige regler om godkendelse og kontrol af taxameterkontrollanter samt
krav
til disses faglige, tekniske, vandelsmæssige og økonomiske kvalifikationer.
Trafikministeriet kan
tiltræde, at forskrifter, der retter sig mod borgerne i overensstemmelse med
vejledningspligten efter forvaltningslovens § 7, stk. 1, i almindelighed bør
være affattet på dansk.
I det konkrete tilfælde er
der imidlertid tale om en europæisk standard, som retter sig mod en snæver
fagkreds, dvs. fabrikanter og importører af elektroniske taxametre og de
faguddannede personer, der må installere, justere, reparere og plombere
taxametre, idet Standard DS/EN 50148 alene indeholder tekniske krav til
indretning og funktion af taxametre.
Det er dog ministeriets
opfattelse, at myndighederne er pålagt en udvidet vejledningsforpligtelse
overfor borgerne ved tekniske regler. I det konkrete tilfælde, er der dels
tale
om en rent teknisk forskrift, der alene retter sig mod professionelle, dels
tale om en teknisk forskrift, der kun kan kontrolleres, hvis plomberingen på
taxameteret åbnes. I henhold til bekendtgørelsens § 8, stk. 6, må taxameteret
kun kontrolleres af en godkendt taxameterkontrollant. Overtrædelsen af denne
bestemmelse er bødebelagt.
Da borgerne ikke må
kontrollere taxameteret i praksis, er der efter Trafikministeriets opfattelse
ikke noget til hinder for, at reglerne håndhæves uden, at der foreligger en
dansksproget version.”
Med brev af 27. april 2001
sendte jeg udtalelserne fra Trafikministeriet og Færdselsstyrelsen til A.
Jeg bad samtidig
Justitsministeriet om en udtalelse i anledning af A’s klage. Jeg bad
ministeriet om i udtalelsen at komme ind på spørgsmålet om hvorvidt det er i
overensstemmelse med gældende dansk ret at Europæisk Standard EN 50148, til
hvilken der er henvist dels i den dagældende bekendtgørelse nr. 1012 af 16.
december 1997 om særlige krav til taxier m.v. med senere ændring og dels i
den
nugældende bekendtgørelse nr. 248 af 24. april 1998 om særlige krav til
taxier
m.v. som ændret ved bekendtgørelse nr. 419 af 4. juni 1999, indgår i dansk
lovgivning uden at den foreligger i en dansksproget version eller foreligger
oversat til dansk.
Justitsministeriet udtalte
som svar herpå i brev af 15. januar 2002 følgende:
”1. Reglerne om taxametres
indretning m.v.
Lov om taxikørsel m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 517 af 24. juni 1999 (taxiloven), indeholder bl.a.
følgende bestemmelser:
’
§ 12.
Trafikministeren
kan fastsætte regler om
køretøjers benyttelse,
afmærkning, indretning og udstyr, herunder vedrørende taxameter,
kontrolapparat,
printer, mobiltelefon, kontroldokumenter og maksimaltaksten for taxikørsel
§ 16.
Stk. 2. I forskrifter, der er
fastsat [fastsættes; min bemærkning] i medfør af loven, kan der fastsættes
straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser [bestemmelserne; min
bemærkning]
i forskrifterne.’
Det fremgår af bemærkningerne
til § 12, nr. 8, i lovforslag nr. L 141 1997 (FTA 1996/97, sp. 3133ff), at
forslaget svarer til den eksisterende bemyndigelsesbestemmelse i
hyrekørselsloven. Spørgsmålet om, hvorvidt trafikministeren i medfør af
bestemmelsen kan fastsætte regler på engelsk, omtales ikke i den forbindelse.
Hverken ordlyden af § 6, stk.
1, i den tidligere lov om hyrekørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 329 af 14.
maj
1992 [1997; min bemærkning] om hyrekørsel, eller forarbejderne hertil ses at
give holdepunkter for at antage, at bemyndigelsen indeholder hjemmel til at
fastsætte reglerne på et andet sprog end dansk, jf. FTA 1976/77, sp. 779ff.
Med hjemmel i taxiloven er
der ved bekendtgørelse nr. 248 af 24. april 1998 (taxiudstyrsbekendtgørelsen)
som ændret ved bekendtgørelse nr. 419 af 4. juni 1999 bl.a. fastsat:
’
§ 8.
En taxi skal være
udstyret med taxameter
Stk. 2.
Stk. 3. For elektroniske
taxametre gælder:
Taxametrets konstruktion, indretning og funktion skal
opfylde specifikationerne i Europæisk Standard EN 50148.
Der skal for hver taxametertype foreligge erklæring fra
taxameterfabrikanten om, at hvert taxameter i en serienummerrække opfylder
specifikationerne i Europæisk Standard EN 50148.
I stedet for erklæringen kan udstedes en
afprøvningsrapport fra et akkrediteret prøvningslaboratorium, der for den
konkrete taxametertype dokumenterer opfyldelse af specifikationerne i
Europæisk
Standard EN 50148.
Dokumentation for opfyldelse af specifikationerne i
Europæisk Standard EN 50148 skal forevises for taxameterkontrollanten ved
installation af taxametret. Taxameterkontrollanten skal opbevare et eksemplar
(kopi) af dokumentationen.
Stk. 4. Der må ikke foretages
konstruktive ændringer af taxametret.
Stk. 5. Taxametret og dets
forbindelse til vognen (transmission og strømforsyning) skal være plomberet
efter reglerne i bilag 1, afsnit III (2).
Stk. 6. Installation,
justering, reparation og plombering af taxametre og udstedelse af
taxameterattester må kun foretages af en godkendt taxameterkontrollant, jf.
kapitel 5.
Stk. 7. Beskadigede
plomberinger skal omgående fornyes.
Stk. 8.
Stk. 9. Politiet kan til
enhver tid foretage kontrol af et taxameter og dets plombering.
Stk. 10. Statens
Bilinspektion skal ved syn af taxier stikprøvevis foretage en kontrol af
taxametre og kontrolapparater.
§ 19.
Overtrædelse af § 8, stk. 1-9, kan straffes med bøde.’
De anførte bestemmelser er
identiske med de tilsvarende bestemmelser i den tidligere
taxiudstyrsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 1012 af 16. december 1997 som
ændret ved bekendtgørelse nr. 24 af 15. januar 1998).
Reglerne i Europæisk Standard
EN 50148 er ikke optaget som bilag til taxiudstyrsbekendtgørelsen eller på
anden måde offentliggjort i Lovtidende. Færdselsstyrelsen har imidlertid ved
skrivelse af 16. juni 2001 oplyst, at standarden kan rekvireres hos Dansk
Standard, Kollegievej 6, 2930 Charlottenlund.
De nævnte regler i Europæisk
Standard EN 50148 er affattet på engelsk. Trafikministeriet har oplyst, at
der
ikke findes en dansk oversættelse af standarden, og at det ikke præcist kan
angives, hvornår en oversættelse kan forventes at foreligge.
Om baggrunden herfor er det i
skrivelse af 13. juli 2000 fra Trafikministeriet bl.a. oplyst,
at
styrelsen af ressourcemæssige årsager
har været nødt til at prioritere andre mere presserende opgaver og sager frem
for oversættelsen af den nævnte standard,
at
styrelsen siden indførelsen af kravet om overholdelse af Europæisk Standard
EN 50148 kun har fået meget få henvendelser fra fabrikanter af elektroniske
taxametre,
at
disse henvendelser ikke
vedrørte sproglige problemer, samt
at
standarden ikke retter sig til brugerne men til fabrikanter, importører og
prøvningslaboratorier. Endelig er det anført,
at
det i Færdselsstyrelsens regelsæt er almindeligt, at der
henvises til internationale regelsæt, der f.eks. foreligger på engelsk.
2. Kundgørelse
Af lov om udgivelsen af en
Lovtidende og en Ministerialtidende, jf. lovbekendtgørelse nr. 842 af 16.
december 1991, fremgår bl.a. følgende:
’
§ 2.
I Lovtidende indføres såvel alle love som alle kongelige
anordninger, under hvilket navn de end måtte udstedes (anordninger, åbne
breve,
kundgørelser osv.), og hvad enten de forskrifter, som deri indeholdes,
vedkommer hele riget eller kun enkelte landsdele, byer eller egne eller dele
af
befolkningen.
Stk. 2. Endvidere indføres i
Lovtidende alle ministerielle anordninger, under hvilket navn de end måtte
udstedes (anordninger, bekendtgørelser, plakater, reglementer, regulativer,
instrukser, vedtægter osv.), dog at det ved kongelig anordning kan bestemmes,
at visse grupper af de heromhandlede udfærdigelser ikke indføres i
Lovtidende,
men at der i stedet forholdes i overensstemmelse [overensstemmende; min
bemærkning] med forskrifter, som meddeles af vedkommende minister, hvorved
det
eventuelt kan bestemmes, at den pågældende udfærdigelse, når den kun vedrører
den enkelte kommune og således kun skal bringes til offentlig kundskab inden
for dennes område, skal offentliggøres på dennes bekostning.’
Som det fremgår af
bestemmelsen i § 2, stk. 2, skal ministerielle bekendtgørelser som
udgangspunkt
kundgøres i Lovtidende. Undtagelse herfra kan dog gøres, hvis dette bestemmes
ved kongelig anordning. Der ses ikke at foreligge en kongelig anordning, der
i
det foreliggende tilfælde hjemler fritagelse for offentliggørelse i
Lovtidende.
Det er Justitsministeriets
opfattelse, at kravet efter § 2, stk. 2, om kundgørelse i Lovtidende ikke kan
opfyldes blot ved, at der i en kundgjort forskrift henvises til
ikke-kundgjort
materiale.
3. Affattelse af taxiudstyrsbekendtgørelsen på engelsk
Da taxiudstyrsbekendtgørelsen
henviser til Europæisk Standard EN 50148, der er affattet på engelsk, er
spørgsmålet herefter, om det er i overensstemmelse med gældende dansk ret at
fastsætte regler i bekendtgørelsesform på engelsk, uden at de er oversat til
dansk.
3.1. Regelgrundlaget
Spørgsmålet om, hvorvidt der
ved bekendtgørelse kan fastsættes regler på engelsk, uden at reglerne er
oversat til dansk, er ikke udtrykkeligt reguleret i grundloven eller
lovgivningen i øvrigt. Der ses endvidere ikke at foreligge domstolsafgørelser
om spørgsmålet.
Justitsministeriet har
tidligere udtalt sig om, hvorvidt love og bekendtgørelser kan affattes på
andre
sprog end dansk. Ved skrivelse af 4. marts 1996 til Erhvervsministeriet,
Patentdirektoratet, afgav Justitsministeriet en udtalelse om visse
statsforfatningsretlige spørgsmål i forbindelse med Danmarks tiltræden af
nogle
påtænkte ændringer af Den Europæiske Patentkonvention m.v. De påtænkte
ændringer
indebar, at europæiske patenter skulle have umiddelbar virkning i
medlemslandene, uden at patentteksten blev oversat til det pågældende lands
eget sprog. Modstykket hertil skulle alene være, at der samtidig med
indgivelse
af ansøgning til den Europæiske Patentmyndighed skulle indleveres et kort
sammendrag af ansøgningen på de landes sprog, i hvilke patentet skulle gælde.
I
udtalelsen anførtes bl.a.:
’Herefter rejser sig det
spørgsmål, om en ordning, hvorefter et patent på et andet sprog end dansk
tillægges
umiddelbar retsvirkning i Danmark, er forenelig med grundloven eller med
grundlæggende retsprincipper med hensyn til borgernes mulighed for at kende
deres retsstilling.
Det er almindeligt antaget,
at udenlandske dokumenter m.v., der indgår i grundlaget for en
forvaltningsretlig afgørelse efter omstændighederne bør oversættes til dansk,
jf. Carl Aage Nørgaard og Jens Garde, Forvaltningsret, Sagsbehandling (4.
udg.,
1995), side 244, Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret (1994), side
393ff, og FOB 1991, side 150. Så meget desto mere må det antages, at selve
afgørelsen i almindelighed bør være affattet på dansk. Der er ikke i
grundloven
fastsat særlige bestemmelser herom, men som det må antages at være forudsat i
den anførte litteratur, synes væsentlige retssikkerhedsmæssige forhold at
tilsige, at afgørelser, der regulerer borgernes retsforhold, normalt skal
være
affattet på dansk.
For så vidt angår love og
bekendtgørelser bestemmer grundlovens § 22, at sådanne retsakter skal
kundgøres. Det fremgår ikke udtrykkeligt af grundloven, at retsakterne skal
være affattet på dansk, men i lyset af de informations- og
indretningsprincipper, der ligger til grund for bestemmelsen, må det efter
Justitsministeriets opfattelse antages, at grundloven i almindelighed
indeholder en forudsætning herom, jf. herved
Alf Ross
a.st. (Dansk
Statsforfatningsret 1, 3. udgave ved Ole Espersen 1980), side 341ff, og
Peter Blume
Fra Tale til Data (1989),
side 152. I overensstemmelse hermed tilstræbes det i almindelighed, at
traktater,
der har betydning for borgernes retsstilling, hurtigt oversættes og kundgøres
(i Lovtidende C), jf. herved Betænkning 682/1973 om Kundgørelse og Opfyldelse
af Traktater, side 25ff og side 49ff, samt Ole Espersen Indgåelse og
Opfyldelse
af Traktater (1970), side 397ff.
Efter Justitsministeriets
opfattelse må det på den anførte baggrund give anledning til tvivl, om det
bør
overlades til Den Europæiske Patentmyndighed at udstede umiddelbart
anvendelige
patenter på fremmede sprog, uden at der foreligger en offentligt tilgængeligt
dansk oversættelse af patentteksten. Navnlig under hensyn til, at et patent
som
udgangspunkt skal respekteres af enhver, og at den, der krænker et patent,
kan
ifalde en række sanktioner, er det imidlertid Justitsministeriets opfattelse,
at principielle retssikkerhedsmæssige hensyn - herunder de hensyn, der ligger
bag bestemmelsen i grundlovens § 22 - taler for, at Danmark ikke tiltræder en
ordning af den foreslåede karakter.’
Erhvervsministeriet,
Patentdirektoratet, forelagde senere samme år et nyt konventionsudkast for
Justitsministeriet. Det blev i forbindelse hermed oplyst, at det afgørende
for,
om der er sket krænkelse af den eneret, som et europæisk patent medfører, er
de
såkaldte
patentkrav.
Det nye forslag
indebar, at patentkravene blev oversat til dansk og offentliggjort i
Patenttidende inden patentet træder i kraft i Danmark. Vejledning til
forståelse af patentkravene kan efter patentlovgivningen findes i de
offentligt
tilgængelige patentbeskrivelser, der efter forslaget ikke længere skulle
oversættes. Væsentlige dele af beskrivelserne skulle imidlertid indgå i et
udvidet sammendrag, der skulle oversættes til dansk. Justitsministeriet fandt
på den baggrund i en udtalelse af 23. oktober 1996 ikke, at de tidligere
nævnte
principielle retssikkerhedsmæssige forhold var til hinder for, at Danmark
tiltrådte en ordning af den anførte karakter.
I 2000 blev der atter anmodet
om en forfatningsretlig vurdering af en række påtænkte ændringer, der
indebar,
at patentet i alle tilfælde ville foreligge på engelsk, at Danmark kunne
stille
krav om, at selve patentkravene fortsat i alle tilfælde skulle oversættes til
dansk, og at Danmark kunne foreskrive, at der i nærmere angivne tilfælde
skulle
ske en fuldstændig oversættelse af patentet på patenthavers regning. Det
sidste
skulle gælde ’i tilfælde af en retskonflikt hvor den kompetente domstol
kræver
det’ og ’i tilfælde af en patenthavers påstand om krænkelse, hvor
den formodede
krænker kan kræve oversættelse’. Det blev endvidere lagt til grund, at
mulighed
for i alle tilfælde at kræve oversættelse af patentkravene og for i de
beskrevne tilfælde at kræve oversættelse af hele patentet vil blive udnyttet,
og at patentkravene som hidtil ville blive offentliggjort i Patenttidende. I
en
udtalelse af 6. juli 2000 fandt Justitsministeriet på den baggrund ikke, at
de
principielle retssikkerhedsmæssige spørgsmål, som blev anført i notatet af 4.
marts 1996, er til hinder for, at Danmark kunne tiltræde en ordning af den
nævnte karakter.
Det er fortsat Justitsministeriets
opfattelse, at det på baggrund af de informations- og indretningsprincipper,
der ligger bag grundlovens krav om kundgørelse, må antages, at grundloven i
almindelighed indeholder en forudsætning om, at love og bekendtgørelser skal
være affattet på dansk. Det anførte må tillige ses på baggrund af, at der er
en
lang lovgivningsmæssig tradition for, at danske regler affattes på dansk.
De nævnte informations- og
indrettelseshensyn medfører, at det kan give anledning til væsentlige
principielle retssikkerhedsmæssige betænkeligheder at gennemføre love og
bekendtgørelser, der affattes på et andet sprog end dansk, uden at der
foreligger en offentligt tilgængelig oversættelse til dansk. En sådan
fremgangsmåde bør derfor efter Justitsministeriets opfattelse under alle
omstændigheder kun anvendes, når afgørende hensyn gør det påkrævet. Dette
gælder navnlig, hvis den pågældende lov eller bekendtgørelse er bebyrdende,
herunder hvis overtrædelse af reglerne er strafbelagt, og hvis den retter sig
til en bredere kreds af personer, hvor det ikke uden videre kan lægges til
grund, at de pågældende er tilstrækkeligt bekendt med det pågældende
fremmedsprog.
Baggrunden for de anførte
retssikkerhedsmæssige betænkeligheder er det synspunkt, at enhver borger i
princippet bør være i stand til at sætte sig ind i retsregler, der tilsigter
at
regulere hans adfærd, således at den enkelte bliver i stand til at indrette
sig
herpå. Det må i den forbindelse som altovervejende hovedregel antages at være
en nødvendig forudsætning for, at danske borgere kan få et sikkert kendskab
til
indholdet af sådanne regler, at de affattes på dansk.
På den baggrund er det
herefter Justitsministeriets opfattelse, at det i almindelighed må antages,
at
lovbestemmelser, der f.eks. giver en minister hjemmel til at fastsætte regler
på et givent område, ikke - medmindre der er sikre holdepunkter herfor - kan
antages at bemyndige ministeren til at fastsætte regler affattet på fremmede
sprog, uden at der foreligger en offentligt tilgængelig dansk oversættelse.
3.2. Justitsministeriets vurdering
Trafikministeriets
taxiudstyrsbekendtgørelse fastsætter ved henvisningen til Europæisk Standard
EN
50148 bebyrdende regler for anvendelsen af elektroniske taxametre. Standarden
er affattet på engelsk, uden at der foreligger en offentligt tilgængelig
oversættelse af standarden. Overtrædelse af kravene i bekendtgørelsen -
herunder standarden - er strafbelagt. Uanset, at Trafikministeriet har
anført,
at bekendtgørelsen ikke retter sig til brugere, men til fabrikanter,
importører
og prøvningslaboratorier, følger det af bekendtgørelsens ordlyd, at kravet om
udformningen af elektroniske taxametre også gælder for brugere, og at
overtrædelse heraf også for denne gruppe vil være strafbar. Bekendtgørelsens
engelsksprogede regler retter sig således til en bredere kreds af personer,
som
ikke uden videre kan antages at have tilstrækkeligt kendskab til engelsk.
Efter Justitsministeriets
opfattelse giver det derfor anledning til væsentlige principielle
retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, at der ved taxiudstyrsbekendtgørelsen
reelt er fastsat regler på engelsk.
Som det fremgår af pkt. 3.1,
finder Justitsministeriet endvidere, at det umiddelbart må antages, at en
minister ikke uden klar hjemmel kan antages at være bemyndiget til at
fastsætte
administrative forskrifter på et fremmedsprog. Der ses hverken i taxiloven
eller i de ovennævnte forarbejder at være holdepunkter for at antage, at
trafikministeren skulle være bemyndiget til at fastsætte de omhandlede regler
på engelsk, jf. det anførte ovenfor.
Trafikministeriet har om
baggrunden for den manglende oversættelse af Europæisk Standard EN 50148
bl.a.
oplyst, at det er almindeligt indenfor ministeriets område, at der henvises
til
internationale regelsæt, der f.eks. foreligger på engelsk.
Efter Justitsministeriets
opfattelse kan det næppe udelukkes, at der inden for bestemte
lovgivningsområder kan udvikles en praksis, hvorefter administrative regler
fastsættes på fremmedsprog, f.eks. ved henvisning til internationale
dokumenter. En sådan praksis vil med tiden i sig selv kunne udgøre et
tilstrækkeligt grundlag for inden for det pågældende område at antage en
forudsætning om, at bemyndigelsesbestemmelser - også uden udtrykkelig
angivelse
i bestemmelsens ordlyd eller forarbejder - kan udnyttes til i
overensstemmelse
med denne praksis at fastsætte bestemmelser affattet på et fremmed sprog. Det
bemærkes, at Justitsministeriet ikke har grundlag for at kunne vurdere dette
spørgsmål nærmere i relation til den lovgivningsmæssige og administrative
praksis på Trafikministeriets område.
4. Sammenfatning
Som anført under pkt. 2,
finder Justitsministeriet, at henvisningen til Europæisk Standard EN 50148
uden
kundgørelse af denne standard i Lovtidende ikke er i overensstemmelse med §
2,
stk. 2, i lovtidendeloven.
Efter Justitsministeriets
opfattelse giver det herudover anledning til væsentlige principielle
retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, at der ved henvisningen til Europæisk
Standard 50148 på engelsk er fastsat bebyrdende og strafbelagte regler, der
retter sig til en bredere kreds af personer, som ikke generelt kan antages at
have tilstrækkeligt kendskab til den engelske sprog.
Det er endvidere umiddelbart
Justitsministeriets opfattelse, at bestemmelserne i
taxiudstyrsbekendtgørelsens
§ 8 om henvisning til Europæisk Standard EN 50148, der ikke er oversat til
dansk, ikke har tilstrækkelig hjemmel i taxilovens § 12.
Det anførte gælder tillige
for den tilsvarende bestemmelse i den tidligere
taxiudstyrsbekendtgørelse.”
Den 30. januar 2002 bad jeg
om Færdselsstyrelsens og Trafikministeriets eventuelle bemærkninger til
Justitsministeriets udtalelse.
Med brev af 5. februar 2002
modtog jeg kopi af Trafikministeriets brev af samme dato til
Færdselsstyrelsen
hvor ministeriet henviste til Justitsministeriets udtalelse af 15. januar
2002
og i den forbindelse bl.a. anførte følgende:
”Under henvisning hertil skal
ministeriet anmode Færdselsstyrelsen om at foranledige, at Europæisk Standard
EN 50148 oversættes til dansk.
Endvidere skal ministeriet
anmode om, at kravet om kundgørelse opfyldes, således at der udarbejdes
udkast
til anordning, der hjemler fritagelse for offentliggørelse i
Lovtidende.”
Den 21. februar 2002 bad jeg
om A’s eventuelle bemærkninger til Justitsministeriets udtalelse af 15.
januar
2002 og Trafikministeriets brev af 5. februar 2002.
A svarede i brev af 24.
februar 2002 at han på baggrund af Trafikministeriets tilkendegivelse ikke
havde yderligere at tilføje til sagen.
Færdselsstyrelsen kontaktede
herefter en af mine medarbejdere telefonisk den 6. marts 2002 og oplyste at
styrelsen ønskede at komme med en supplerende udtalelse i sagen.
Færdselsstyrelsen skrev i sin supplerende udtalelse af 15. april 2002 bl.a.
følgende:
”Oversættelse af EN50148
Justitsministeriet har i et
notat af 15. januar 2002 udtalt, at det kan give anledning til væsentlige
principielle retssikkerhedsmæssige betænkeligheder at gennemføre love og
bekendtgørelser, der affattes på et andet sprog end dansk, uden at der
foreligger en offentligt tilgængelig oversættelse til dansk.
Som begrundelse for dette
synspunkt har Justitsministeriet bl.a. anført, at enhver borger i princippet
børe være i stand til at sætte sig ind i retsregler, der tilsigter at
regulere
hans adfærd, således at den enkelte bliver i stand til at indrette sig herpå.
Det må i den forbindelse som altovervejende hovedregel antages, at være en
nødvendig forudsætning for, at danske borgere kan få et sikkert kendskab til
indholdet af sådanne regler, at de affattes på dansk.
Færdselsstyrelsen er enig med
Justitsministeriet i, at enhver borger i princippet bør være i stand til at
sætte sig ind i retsregler, der tilsigter at regulere hans adfærd, men
eftersom
en standard som den foreliggende indeholder tekniske krav til indretning og
funktion af taxametre og derfor henvender sig til fabrikanter og importører
af
elektroniske taxametre og ikke skal anses som en almindelig brugsanvisning,
er
der fastsat et krav om at taxameterfabrikanten skal erklære at taxametret
overholder standardens krav. Derved behøver borgeren ikke at sætte sig
nærmere
ind i standardens indhold.
Af § 8, stk. 3, nr. 1, i
Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 248 af 24. april 1998 om særlige krav
til
taxier fremgår det, at elektroniske taxametres konstruktion, indretning og
funktion skal opfylde specifikationerne i Europæisk Standard EN 50148.
Det fremgår af § 8, stk. 3,
nr. 2, at der for hver taxametertype skal foreligge en erklæring fra
taxameterfabrikanten om, at hvert taxameter i en serienummerrække opfylder
specifikationerne i Europæisk Standard EN 50148. Ifølge stk. 3, nr. 3, skal
erklæringen forevises taxameterkontrollanten, og der udarbejdes herefter en
taxameterattest, som til enhver tid skal forefindes i vognen, jf. stk. 7.
Taxameterattesten er vognmandens dokumentation for, at taxameteret er
lovligt.
Ifølge § 19 kan overtrædelse af disse bestemmelser medføre bødestraf, men
efter
styrelsens opfattelse kan vognmanden alene straffes for overtrædelse af de
bestemmelser, der retter sig mod ham og ikke for bestemmelser, der retter sig
mod fabrikanter eller taxameterkontrollanter. Således vil en
taxameterfabrikant
efter styrelsens opfattelse kunne ifalde ansvar såfremt et elektronisk
taxameter ikke, som erklæret af fabrikanten, overholder standarden, mens det
samme ikke vil gøre sig gældende for en vognmand, idet hans pligt i den
forbindelse alene begrænser sig til at medbringe en taxameterattest i vognen.
Som Justitsministeriet
påpeger kan det næppe udelukkes, at der inden for bestemte lovgivningsområder
kan udvikles en praksis, hvorefter administrative regler fastsættes på
fremmedsprog, f.eks. ved henvisning til internationale dokumenter, og at
denne
praksis kan medføre tilstrækkeligt grundlag for at antage at
bemyndigelsesbestemmelser kan udnyttes til at fastsætte bestemmelser affattet
på et fremmed sprog.
Færdselsstyrelsen kan i den
anledning oplyse, at der findes adskillige eksempler på bekendtgørelser inden
for Trafikministeriets område, hvor der henvises til standarder, der ikke
findes på dansk. Der kan i den forbindelse nævnes Trafikministeriets
bekendtgørelse
nr. 518 af 3. juli 1998 om styrthjelme, hvor der henvises til ECE- regulativ
nr. 22, samt en finsk eller svensk standard. Såfremt styrthjelmene opfylder
de
nævnte standarder, skal de være forsynet med særlige godkendelsesmærker, så
borgeren nemt kan se om styrthjelmen overholder gældende krav. Dette svarer
til
kravet i bekendtgørelse om særlige krav til taxier, § 8, stk. 7, hvorefter
der
skal foreligge en taxameterattest, der dokumenterer, at reglerne om taxametre
er opfyldt.
Endvidere kan nævnes bekendtgørelse
nr. 700 af 21. august 1995 om brug af advarselstrekant og havariblink, hvor
det
i § 3, stk. 1, er anført, at advarselstrekanter skal opfylde kravene i ECE-
regulativ nr. 27 og være forsynet med et godkendelsesmærke.
Det skal i den forbindelse
bemærkes, at det også har været almindelig praksis at henvise til udenlandske
standarder i bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjer.
Justitsministeriet har på s.
7 anført, at de ikke har det fornødne grundlag for at kunne vurdere den
lovgivningsmæssige og administrative praksis på dette område eftersom det
henhører under Trafikministeriet, men styrelsen skal dog i den forbindelse
bemærke, at ovennævnte bekendtgørelser om hhv. styrthjelme og
advarselstrekanter o.lign. tidligere har henhørt under Justitsministeriet.
På baggrund af ovennævnte er
det Færdselsstyrelsens opfattelse, at den praksis, der har udviklet sig inden
for færdselslovgivningen og taxilovgivningen medfører, at de nævnte regelsæt
godt må indeholde henvisninger til udenlandske standarder, der ikke
nødvendigvis findes i en dansk oversættelse, når blot kravet er ledsaget af
et
krav om mærkning eller lignende, der gør det muligt for borgeren umiddelbart
at
vurdere, om produktet overholder gældende krav.
Kundgørelse
Det er Justitsministeriets
opfattelse, at henvisningen til Europæisk Standard EN 50148 uden kundgørelse
af
standarden i Lovtidende ikke er i overensstemmelse med § 2, stk. 2, i
lovtidendeloven.
Hertil skal Færdselsstyrelsen
bemærke, at henvisningen til standarden svarer til andre regler inden for
færdselslovgivningen, herunder de ovennævnte bekendtgørelser om hhv.
styrthjelme og advarselstrekanter, hvor der i selve bekendtgørelsen stilles
krav om at produktet opfylder de nævnte standarder og at produktet skal
forsynes med et godkendelsesmærke, der angiver at produktet opfylder den
pågældende standard. Standardernes nærmere indhold har ikke fremgået af
bekendtgørelserne.
Kravet om hvilken standard
produktet skal opfylde retter sig primært mod borgeren, mens standardens
nærmere indhold retter sig mod fabrikanten/importøren. Eftersom selve kravet
om
opfyldelse af standarder er blevet offentliggjort i bekendtgørelsesform er
det
Færdselsstyrelsens opfattelse, at kravet i lovtidendelovens § 2, stk. 2, er
overholdt.
Færdselsstyrelsen har i
øvrigt aldrig modtaget klager fra fabrikanter og importører over, at
standardernes indhold ikke er blevet offentliggjort.
Færdselsstyrelsen kan
afslutningsvis oplyse, at såfremt der fortsat er tvivl om, hvorvidt en
vognmand
kan ifalde ansvar hvis hans taxameter ikke overholder gældende krav, er
Færdselsstyrelsen indstillet på at ændre reglerne, så det tydeligere fremgår,
at en vognmand ikke kan straffes i sådanne tilfælde.”
Med brev af 22. april 2002
sendte jeg Færdselsstyrelsens udtalelse af 15. april 2002 til
Trafikministeriets orientering med oplysning om at jeg vil søge at behandle
sagen på det foreliggende grundlag. Jeg sendte samtidig til A’s
orientering
Færdselsstyrelsens udtalelse, og jeg oplyste ham om indholdet af mit
samtidige
brev til Trafikministeriet.
Ombudsmandens udtalelse
”1. Regelgrundlag
Regelgrundlaget for sagen er bekendtgørelse nr. 1012 af 16. december 1997 om
særlige krav til taxier m.v. Bekendtgørelsen er fastsat med hjemmel i § 12,
stk. 1, nr. 8, i taxiloven (lov nr. 329 af 14. maj 1997). I bekendtgørelsens
§ 8 er det fastsat at taxameterets konstruktion skal opfylde betingelserne i
Europæisk Standard EN 50148. § 8 i den senere bekendtgørelse nr. 248 af 24.
april 1998 om særlige krav til taxier m.v. som er udstedt med samme hjemmel i
taxiloven, har samme ordlyd.
Bekendtgørelse nr. 248 af 24. april 1998 om særlige krav til taxier m.v. er
fortsat gældende. De nævnte bekendtgørelser benævnes af Justitsministeriet og
i det følgende ’taxiudstyrsbekendtgørelserne’. Bekendtgørelse nr.
248 af 24. april 1998 er senere ændret ved bekendtgørelse nr. 419 af 4. juni
1999 om ændring af bekendtgørelse om særlige krav til taxier m.v. Denne
senere ændring har dog ikke haft betydning for min vurdering af sagen.
Europæisk Standard EN 50148 blev ikke kundgjort. Standarden foreligger i en
engelsksproget udgave, men ikke i en dansksproget version eller oversat til
dansk.
Jeg henviser i øvrigt til Justitsministeriets gennemgang af de relevante
regler i taxiloven og taxiudstyrsbekendtgørelserne i den tidligere citerede
udtalelse fra ministeriet (ministeriets punkt 1).
2. Manglende oversættelse til dansk af Europæisk Standard EN 50148
Jeg kan tilslutte mig Justitsministeriets udtalelse af 15. januar 2002.
Jeg kan således henvise til
Justitsministeriets gennemgang af regelgrundlaget for vurderingen af om der
ved
bekendtgørelse kan fastsættes regler på engelsk (ministeriets punkt 3.1). Jeg
er desuden enig i ministeriets vurdering af dette spørgsmål (ministeriets
punkt
3.2).
Jeg kan i øvrigt henvise til
Justitsministeriets vejledning nr. 224 af 15. oktober 1969 om sproget i love
og
andre retsforskrifter. Vejledningen indeholder sproglige retningslinjer,
f.eks.
at enhver som teksten henvender sig til, let skal kunne læse og forstå den,
formen skal være enkel og præcis og sætningerne korte og klare. Efter min
opfattelse fremgår det forudsætningsvis af vejledningen at love og
forskrifter
udformes på dansk.
Jeg kan desuden henvise til
punkt 49 og 89 i Justitsministeriets vejledning nr. 153 af 22. september 1987
om udarbejdelse af administrative forskrifter. Under punkt 49 er det bl.a.
nævnt at der anvendes den retskrivning der er fastlagt af Dansk Sprognævn, og
at der bør tilstræbes et sprog der er enkelt og jævnt med hensyn til ordvalg
og
sprogstil. Under punkt 89 om gennemførelse af direktiver er det nævnt som en
modifikation til kravet om at EF-direktiver skal gennemføres i
bekendtgørelsesform, at direktiver der f.eks. antages fortrinsvis at angå en
begrænset kreds af borgere, og hvis regler er rimeligt præcise, eventuelt kan
gennemføres ved en bekendtgørelse med ganske få bestemmelser. Ved sådanne
gennemførelsesbekendtgørelser optages direktivet som bilag til den pågældende
bekendtgørelse. Jeg kan hertil tilføje at direktiver foreligger i
autoriserede
oversættelser til dansk.
Trafikministeriet skrev i
brev af 13. juli 2000 til Dem bl.a. at ministeriet kunne henholde sig til
Færdselsstyrelsens tilkendegivelse af at styrelsen ikke kunne oplyse hvornår
Europæisk Standard EN 50148 ville blive oversat. Styrelsen henviste i den
forbindelse til styrelsens prioritering af ressourcer og til at henvendelser
fra fabrikanter om de tekniske specifikationer ikke havde vedrørt sproglige
problemer. Efter min opfattelse kan sådanne synspunkter ikke føre til at
oversættelse til dansk undlades.
Justitsministeriet beskrev i
sin udtalelse af 15. januar 2002 de retssikkerhedsmæssige hensyn
(informations-
og indretningsprincipper) der ligger bag grundlovens krav om kundgørelse. Jeg
kan hertil føje at hensynet til retssikkerheden efter min opfattelse er et
generelt hensyn. Det har derfor ikke ført til en ændring af min vurdering at
Færdselsstyrelsen ikke konkret har modtaget henvendelser fra fabrikanter af
elektroniske taxametre vedrørende sproglige problemer med Europæisk Standard
EN
50148.
Jeg mener således at det er betænkeligt at der
i taxiudstyrsbekendtgørelserne er et krav om at elektroniske taxametre skal
opfylde tekniske specifikationer som er fastsat i den engelsksprogede
Europæisk
Standard EN 50148.
Trafikministeriet anmodede i
brev af 5. februar 2002 til Færdselsstyrelsen med samtidig orientering til
mig
bl.a. om at Færdselsstyrelsen foranledigede Europæisk Standard EN 50148
oversat
til dansk.
Jeg forstår brevet sådan
at Trafikministeriet er enig i Justitsministeriets opfattelse af sagen. Jeg
har
lagt til grund at det fortsat er Trafikministeriets opfattelse at det ikke er
tilstrækkeligt at Europæisk Standard EN 50148 foreligger i en engelsksproget
udgave.
Det har ikke kunnet ændre min
vurdering af sagen at Færdselsstyrelsen - efter Trafikministeriets brev af 5.
februar 2002 til styrelsen - på eget initiativ i en supplerende udtalelse af
15. april 2002 over for mig har redegjort for at en vognmand efter styrelsens
opfattelse ikke kan straffes hvis taxameteret ikke overholder
specifikationerne
i Europæisk Standard EN 50148, idet vognmandens pligt alene begrænser sig til
at medbringe en taxameterattest i vognen. Det har heller ikke kunnet ændre
min
vurdering af sagen at styrelsen har anført at der er udviklet en almindelig
praksis inden for færdselslovgivningen og taxilovgivningen som medfører at
bekendtgørelser godt må indeholde henvisninger til udenlandske standarder når
blot kravet er ledsaget af et krav om mærkning eller lignende der gør det
muligt for borgeren at vurdere om produktet overholder gældende krav.
Det er derfor min opfattelse
at Europæisk Standard EN 50148 ved kundgørelsen af
taxiudstyrsbekendtgørelserne
burde have foreligget i en autoriseret oversættelse til dansk.
3. Kundgørelse
Justitsministeriet
kom i udtalelsen af 15. januar 2002 til mig også ind på om kravet i § 2, stk.
2, i lov om udgivelsen af en lovtidende og en ministerialtidende om at
ministerielle bekendtgørelser skal kundgøres i Lovtidende er opfyldt ved at
taxiudstyrsbekendtgørelserne henviser til den ikke kundgjorte Europæisk
Standard EN 50148 (ministeriets punkt 2).
Trafikministeriet har i
brevet af 5. februar 2002 anmodet Færdselsstyrelsen om at kravet om
kundgørelse
opfyldes således at der udarbejdes udkast til kongelig anordning der hjemler
fritagelse for offentliggørelse i Lovtidende. Trafikministeriet er således
enig
i Justitsministeriets opfattelse vedrørende kundgørelsesspørgsmålet.
Jeg er enig i den opfattelse
vedrørende kundgørelsesspørgsmålet som Justitsministeriet og (nu)
Trafikministeriet har anført.
Jeg finder det beklageligt at
kundgørelseskravet ikke tidligere har været opfyldt, men på baggrund af
Trafikministeriets anmodning til Færdselsstyrelsen om at udarbejde udkast til
kongelig anordning der hjemler fritagelse for offentliggørelse i Lovtidende,
har jeg ikke fundet fuldt tilstrækkelig anledning til at foretage mig videre
vedrørende dette spørgsmål.
Jeg har gjort
Trafikministeriet bekendt med min opfattelse idet jeg har bedt ministeriet
underrette mig om hvad der videre sker med hensyn til oversættelse af
Europæisk
Standard EN 50148 og opfyldelse af kundgørelseskravet.”
Lignende dokumenter
- KOMMISSIONENS BESLUTNING af 13. juli 2009 om omstruktureringsstøtte til Combus A/S (meddelt under nummer K(2009) 4538) (Kun den danske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (2009/973/EF) EU-lovgivning · 13. juli 2009
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige love på Økonomi- ogErhvervsministeriets område (Undtagelse fra indførelse af visse forskrifter og tekniske specifikationer i Lovtidende samtgennemførelse af transparensdirektivet) Retsinformation · 9. maj 2008
- Sag om krænkelse af brugsmodelregistrering og patentrettigheder Domsdatabasen · 24. januar 2006
- Bekendtgørelse om tilgængeliggørelse på markedet af taxametre og gasanalysatorer til udstødningsgas Retsinformation · 3. juni 2022
- 2007-0012178 - betingelser for beskikkelse som translatør og tolk i tyrkisk ikke opfyldt (07. februar 2008) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 7. februar 2008
- 00-26.118 - krav om oversættelse af dokumenter til dansk (15. september 2000) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 15. september 2000