Spring til indhold

Retsinformation

Manglende oversættelse til dansk af tekniske krav til taxametre. Kundgørelse

FOU nr 2002.382UdtalelserFolketinget19. januar 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Manglende oversættelse til dansk af tekniske krav til

taxametre. Kundgørelse

A rettede den

20. juni 2000 henvendelse til mig idet han var utilfreds med at

Trafikministeriet endnu ikke havde sørget for at de specifikationer for

elektroniske taxametre der findes i Europæisk Standard EN 50148, var blevet

oversat til dansk.

Jeg sendte den 26. juni 2000

kopi af A’s brev af 20. juni 2000 med bilag videre til Trafikministeriet

som en

anmodning fra ham om at sagen blev fremskyndet.

Trafikministeriet svarede A

ved brev af 13. juli 2000. Af brevet fremgår bl.a. følgende:

”På baggrund af Deres

henvendelse har Trafikministeriet anmodet Færdselsstyrelsen om at oplyse,

hvorvidt de tekniske specifikationer er oversat til dansk, og i givet fald,

hvis dette ikke er tilfældet, hvad baggrunden herfor er.

Som følge heraf kan det

oplyses, at Færdselsstyrelsen har tilkendegivet, at styrelsen har været nødt

til, af ressourcemæssige årsager, at prioritere anderledes på grund af mere

presserende opgaver og sager.

Dette skal samtidig ses i

lyset af, at Færdselsstyrelsen siden indførelse af kravet om elektroniske

taxametre skal opfylde specifikationerne i Europæisk Standard EN 50148 i

Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 1012 af 16. december 1997 kun har fået

meget få henvendelser fra fabrikanter af elektroniske taxametre, og at disse

har vedrørt tekniske fortolkninger af den pågældende standard, og ikke

sproglige problemer.

Hertil kommer, at standarden

ikke retter sig mod brugerne, men primært mod fabrikanter og importører af

Læs alt

elektroniske taxametre samt prøvningslaboratorier.

Det er samtidig almindeligt,

at der i Færdselsstyrelsens regelsæt henvises til internationale regelsæt,

der

f.eks. foreligger på engelsk.

Færdselsstyrelsen har som

følge heraf tilkendegivet, at man ikke - som følge af en prioritering af

ressourcer og opgaver, herunder at specifikationen ikke har skabt problemer

for

brugerne - præcist kan angive, hvornår oversættelsen vil være tilendebragt.

Trafikministeriet kan

henholde sig til det af Færdselsstyrelsen anførte.”

A skrev herefter på ny til

mig i brev af 29. august 2000 og anførte bl.a. følgende:

”Efter bekendtgørelsen § 8,

stk. 3, vil alene elektroniske taxametre der opfylder specifikationerne i

Europæiske Standard EN 50148 være tilladt i Danmark.

Ministeriets påstand, at

standarden ikke retter sig mod brugerne, men alene mod fabrikanter og

importører, må afvises.

Efter førnævnte

bekendtgørelse om særlige krav til taxier m.v. fremgår det, at en taxi efter

§

8, stk. 1, skal være forsynet med taxameter.

Bestemmelserne om taxametre

er derfor ikke alene gældende for fabrikanter, importører m.m., men også

gældende for de chauffører og taxivognmænd der ved udførelse af deres erhverv

er underlagt bekendtgørelsen og dens straffebestemmelser.

Tidligere trafikminister

Sonja Mikkelsen meddelte ved skrivelse af 24. juni 1999, at oversættelsen af

den Europæiske Standard kunne forventes inden udgangen af 1999.

Det af Trafikministeriet nu

oplyste, ca. 2½ år efter bekendtgørelsens ikrafttræden, at det ikke præcist

kan

oplyses hvornår oversættelsen vil være tilendebragt, kan kun fortolkes i

overensstemmelse med det af Færdselsstyrelsen tidligere oplyste, at

standarden

aldrig vil blive oversat til det danske sprog.

Jeg skal fastholde det

tidligere fremførte, at det er urimeligt såfremt myndighederne udarbejder

love

og bekendtgørelser på fremmede sprog, og det må efter min mening forventes at

domstolene

vil afvise anklager udarbejdet udfra disse ikke oversatte bestemmelser, og

jeg

skal derfor anmode Dem foranledige at Trafikministeriet bringer forholdene i

overensstemmelse med gældende retspraksis, således at standarden omgående

oversættes til det danske sprog, eller bestemmelserne fjernes fra

bekendtgørelsen.”

Jeg bad i brev af 11.

december 2000 Trafikministeriet og Færdselsstyrelsen om en udtalelse om

sagen.

Jeg bad om at

Trafikministeriet og Færdselsstyrelsen i udtalelsen kom ind på spørgsmålet om

hvorvidt det er i overensstemmelse med gældende dansk ret at Europæisk

Standard

EN 50148, til hvilken der er henvist dels i den dagældende bekendtgørelse nr.

1012 af 16. december 1997 om særlige krav til taxier m.v. med senere ændring

og

dels i den nugældende bekendtgørelse nr. 248 af 24. april 1998 om særlige

krav

til taxier m.v. med senere ændring, indgår i dansk lovgivning uden at den

foreligger i en dansksproget version eller foreligger oversat til dansk.

Jeg bad endvidere

Trafikministeriet og Færdselsstyrelsen om i udtalelsen at overveje

spørgsmålet

om at søge lovhjemmel til at Europæisk Standard EN 50148 indgår i dansk

lovgivning uden at foreligge i en dansksproget version eller i en dansk

oversættelse, såfremt der måtte være anledning til ikke at oversætte

standarden

til dansk.

Endelig bad jeg

Trafikministeriet og Færdselsstyrelsen om i udtalelsen at oplyse hvor

Europæisk

Standard EN 50148 er tilgængelig for borgerne, ligesom jeg bad om at få

tilsendt et eksemplar af standarden.

Færdselsstyrelsen skrev i sin

udtalelse af 16. januar 2001 bl.a. følgende:

”Standarden retter sig

således mod en snæver fagkreds, eftersom det alene er faguddannede personer,

der må installere, justere, reparere og plombere taxametre. Standarden retter

sig desuden mod fabrikanter og importører af elektroniske taxametre, idet

standarden alene indeholder tekniske krav til indretning og funktion af

taxametre.

Det kan i øvrigt oplyses, at

standarden er godkendt som dansk standard i 1995, jf. vedlagte

godkendelsesblad.

(A) gør i sin henvendelse af

20. juni 2000 opmærksom på, at hans ønske om at få oversat standarden til

dansk

er begrundet i,

at han ikke er i stand

til at afgøre, hvorvidt hans taxameter opfylder lovgivningens bestemmelser,

ligesom han ikke er i stand til at vurdere, hvorvidt politiet og Statens

Bilinspektion, der kontrollerer bekendtgørelsens bestemmelser, på korrekt vis

godkender elektroniske taxametre, eller rejser sigtelser for overtrædelser af

bekendtgørelsen.

Hertil kan oplyses, at (A)’s

vurdering af, hvorvidt hans taxameter opfylder lovgivningens bestemmelser,

alene behøver at begrænse sig til en gennemlæsning af den erklæring som hans

taxameterfabrikant skal udfylde (eller prøvningsrapport fra et

prøvningslaboratorium), jf. § 8, stk. 3, nr. 2, hvoraf det fremgår at

taxameterfabrikanten skal erklære, om taxametret opfylder specifikationerne i

Europæisk Standard EN 50148.

For så vidt angår (A)’s

påstand om, at han ikke er i stand til at vurdere, hvorvidt politiet og

Statens

Bilinspektion, på korrekt vis kan kontrollere elektroniske taxametre, eller

rejser sigtelser for overtrædelser af bekendtgørelsen, når standarden ikke

foreligger på dansk, kan det oplyses, at politiets og bilinspektionens

kontrol

af de elektroniske taxametres lovlighed, jf. ovenfor, kan ske ved en

konstatering af, om fabrikanterklæring eller prøvningsrapport foreligger,

samt

om taxametrets udvisende er korrekt (ved kontrolkørsel). Kendskab til

standardens indhold har derfor ikke betydning for de af (A) anførte forhold.

Færdselsstyrelsen finder derfor, at styrelsens handlemåde i denne sag ikke er

i

strid med forvaltningslovens § 7.

Eftersom henvisningen til en

europæisk standard (engelsk version) ikke hidtil har givet anledning til

henvendelser om sproglige vanskeligheder, og eftersom vognmænds og

taxichaufførers forpligtelser i forhold til § 8, stk. 3, nr. 2, alene

begrænser

sig til en konstatering af, hvorvidt den krævede erklæring (prøvningsrapport)

foreligger, samt at der i øvrigt ikke ses at være forbud i dansk ret mod

henvisninger til ikke- oversatte standarder af international oprindelse,

finder

Færdselsstyrelsen ikke på nuværende tidspunkt anledning til at opprioritere

oversættelsen af standarden.

Færdselsstyrelsen kan i

øvrigt henholde sig til det i udtalelsen af 7. juli 2000 til ministeriet

anførte.

Færdselsstyrelsen kan

afslutningsvis oplyse, at den europæiske standard EN 50148 kan rekvireres hos

Dansk Standard, ( )”

Trafikministeriet skrev i en

udtalelse af 30. marts 2001 bl.a. følgende:

”Trafikministeriet kan

oplyse, at reglerne om taxametre og taxameterkontrollanter er udstedt med

hjemmel i lov om taxikørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 24. juni 1999.

Det fremgår af § 12, stk. 1,

nr. 8, at trafikministeren kan fastsætte regler om køretøjers benyttelse,

afmærkning, indretning og udstyr, herunder vedrørende taxameter,

kontrolapparat, printer, mobiltelefon, kontroldokumenter og maksimaltakster

for

taxikørsel.

I henhold til § 12, stk. 1,

nr. 9, kan ministeren ligeledes fastsætte regler om

taxameterkontrollantvirksomhed, herunder vedrørende godkendelse af

taxameterkontrollanter.

Det fremgår af § 8, stk. 3,

nr. 1, i Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 248 af 24. april 1998 senere

ændret ved bekendtgørelse nr. 419 af 4. juni 1999 af Færdselsstyrelsen,

vedrørende elektroniske taxametre at taxametrets konstruktion, indretning og

funktion skal opfylde specifikationerne i Europæisk Standard EN 50148.

Af bestemmelsens nr. 2

fremgår, at der for hver taxametertype skal foreligge en erklæring fra

taxameterfabrikanten om, at hvert taxameter i en serienummerrække opfylder

specifikationerne i Europæisk Standard EN 50148. I stedet for erklæringen kan

udstedes en afprøvningsrapport fra et akkrediteret prøvningslaboratorium, der

for den konkrete taxametertype dokumenterer opfyldelse af specifikationerne i

Europæisk Standard EN 50148.

Af samme regels nr. 3

fremgår, at dokumentation for opfyldelse af specifikationerne i Europæisk

Standard EN 50148 skal forevises for taxameterkontrollanten ved installation

af

taxametret. Taxameterkontrollanten skal opbevare et eksemplar (kopi) af

dokumentationen.

Det fremgår af reglens stk.

6, at installation, justering, reparation og plombering af taxametre og

udstedelse af taxameterattester kun må foretages af en godkendt

taxameterkontrollant.

Bekendtgørelsens § 16, indeholder

udførlige regler om godkendelse og kontrol af taxameterkontrollanter samt

krav

til disses faglige, tekniske, vandelsmæssige og økonomiske kvalifikationer.

Trafikministeriet kan

tiltræde, at forskrifter, der retter sig mod borgerne i overensstemmelse med

vejledningspligten efter forvaltningslovens § 7, stk. 1, i almindelighed bør

være affattet på dansk.

I det konkrete tilfælde er

der imidlertid tale om en europæisk standard, som retter sig mod en snæver

fagkreds, dvs. fabrikanter og importører af elektroniske taxametre og de

faguddannede personer, der må installere, justere, reparere og plombere

taxametre, idet Standard DS/EN 50148 alene indeholder tekniske krav til

indretning og funktion af taxametre.

Det er dog ministeriets

opfattelse, at myndighederne er pålagt en udvidet vejledningsforpligtelse

overfor borgerne ved tekniske regler. I det konkrete tilfælde, er der dels

tale

om en rent teknisk forskrift, der alene retter sig mod professionelle, dels

tale om en teknisk forskrift, der kun kan kontrolleres, hvis plomberingen på

taxameteret åbnes. I henhold til bekendtgørelsens § 8, stk. 6, må taxameteret

kun kontrolleres af en godkendt taxameterkontrollant. Overtrædelsen af denne

bestemmelse er bødebelagt.

Da borgerne ikke må

kontrollere taxameteret i praksis, er der efter Trafikministeriets opfattelse

ikke noget til hinder for, at reglerne håndhæves uden, at der foreligger en

dansksproget version.”

Med brev af 27. april 2001

sendte jeg udtalelserne fra Trafikministeriet og Færdselsstyrelsen til A.

Jeg bad samtidig

Justitsministeriet om en udtalelse i anledning af A’s klage. Jeg bad

ministeriet om i udtalelsen at komme ind på spørgsmålet om hvorvidt det er i

overensstemmelse med gældende dansk ret at Europæisk Standard EN 50148, til

hvilken der er henvist dels i den dagældende bekendtgørelse nr. 1012 af 16.

december 1997 om særlige krav til taxier m.v. med senere ændring og dels i

den

nugældende bekendtgørelse nr. 248 af 24. april 1998 om særlige krav til

taxier

m.v. som ændret ved bekendtgørelse nr. 419 af 4. juni 1999, indgår i dansk

lovgivning uden at den foreligger i en dansksproget version eller foreligger

oversat til dansk.

Justitsministeriet udtalte

som svar herpå i brev af 15. januar 2002 følgende:

”1. Reglerne om taxametres

indretning m.v.

Lov om taxikørsel m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 517 af 24. juni 1999 (taxiloven), indeholder bl.a.

følgende bestemmelser:

’

§ 12.

Trafikministeren

kan fastsætte regler om

køretøjers benyttelse,

afmærkning, indretning og udstyr, herunder vedrørende taxameter,

kontrolapparat,

printer, mobiltelefon, kontroldokumenter og maksimaltaksten for taxikørsel

§ 16.

Stk. 2. I forskrifter, der er

fastsat [fastsættes; min bemærkning] i medfør af loven, kan der fastsættes

straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser [bestemmelserne; min

bemærkning]

i forskrifterne.’

Det fremgår af bemærkningerne

til § 12, nr. 8, i lovforslag nr. L 141 1997 (FTA 1996/97, sp. 3133ff), at

forslaget svarer til den eksisterende bemyndigelsesbestemmelse i

hyrekørselsloven. Spørgsmålet om, hvorvidt trafikministeren i medfør af

bestemmelsen kan fastsætte regler på engelsk, omtales ikke i den forbindelse.

Hverken ordlyden af § 6, stk.

1, i den tidligere lov om hyrekørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 329 af 14.

maj

1992 [1997; min bemærkning] om hyrekørsel, eller forarbejderne hertil ses at

give holdepunkter for at antage, at bemyndigelsen indeholder hjemmel til at

fastsætte reglerne på et andet sprog end dansk, jf. FTA 1976/77, sp. 779ff.

Med hjemmel i taxiloven er

der ved bekendtgørelse nr. 248 af 24. april 1998 (taxiudstyrsbekendtgørelsen)

som ændret ved bekendtgørelse nr. 419 af 4. juni 1999 bl.a. fastsat:

’

§ 8.

En taxi skal være

udstyret med taxameter

Stk. 2.

Stk. 3. For elektroniske

taxametre gælder:

Taxametrets konstruktion, indretning og funktion skal

opfylde specifikationerne i Europæisk Standard EN 50148.

Der skal for hver taxametertype foreligge erklæring fra

taxameterfabrikanten om, at hvert taxameter i en serienummerrække opfylder

specifikationerne i Europæisk Standard EN 50148.

I stedet for erklæringen kan udstedes en

afprøvningsrapport fra et akkrediteret prøvningslaboratorium, der for den

konkrete taxametertype dokumenterer opfyldelse af specifikationerne i

Europæisk

Standard EN 50148.

Dokumentation for opfyldelse af specifikationerne i

Europæisk Standard EN 50148 skal forevises for taxameterkontrollanten ved

installation af taxametret. Taxameterkontrollanten skal opbevare et eksemplar

(kopi) af dokumentationen.

Stk. 4. Der må ikke foretages

konstruktive ændringer af taxametret.

Stk. 5. Taxametret og dets

forbindelse til vognen (transmission og strømforsyning) skal være plomberet

efter reglerne i bilag 1, afsnit III (2).

Stk. 6. Installation,

justering, reparation og plombering af taxametre og udstedelse af

taxameterattester må kun foretages af en godkendt taxameterkontrollant, jf.

kapitel 5.

Stk. 7. Beskadigede

plomberinger skal omgående fornyes.

Stk. 8.

Stk. 9. Politiet kan til

enhver tid foretage kontrol af et taxameter og dets plombering.

Stk. 10. Statens

Bilinspektion skal ved syn af taxier stikprøvevis foretage en kontrol af

taxametre og kontrolapparater.

§ 19.

Overtrædelse af § 8, stk. 1-9, kan straffes med bøde.’

De anførte bestemmelser er

identiske med de tilsvarende bestemmelser i den tidligere

taxiudstyrsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 1012 af 16. december 1997 som

ændret ved bekendtgørelse nr. 24 af 15. januar 1998).

Reglerne i Europæisk Standard

EN 50148 er ikke optaget som bilag til taxiudstyrsbekendtgørelsen eller på

anden måde offentliggjort i Lovtidende. Færdselsstyrelsen har imidlertid ved

skrivelse af 16. juni 2001 oplyst, at standarden kan rekvireres hos Dansk

Standard, Kollegievej 6, 2930 Charlottenlund.

De nævnte regler i Europæisk

Standard EN 50148 er affattet på engelsk. Trafikministeriet har oplyst, at

der

ikke findes en dansk oversættelse af standarden, og at det ikke præcist kan

angives, hvornår en oversættelse kan forventes at foreligge.

Om baggrunden herfor er det i

skrivelse af 13. juli 2000 fra Trafikministeriet bl.a. oplyst,

at

styrelsen af ressourcemæssige årsager

har været nødt til at prioritere andre mere presserende opgaver og sager frem

for oversættelsen af den nævnte standard,

at

styrelsen siden indførelsen af kravet om overholdelse af Europæisk Standard

EN 50148 kun har fået meget få henvendelser fra fabrikanter af elektroniske

taxametre,

at

disse henvendelser ikke

vedrørte sproglige problemer, samt

at

standarden ikke retter sig til brugerne men til fabrikanter, importører og

prøvningslaboratorier. Endelig er det anført,

at

det i Færdselsstyrelsens regelsæt er almindeligt, at der

henvises til internationale regelsæt, der f.eks. foreligger på engelsk.

2. Kundgørelse

Af lov om udgivelsen af en

Lovtidende og en Ministerialtidende, jf. lovbekendtgørelse nr. 842 af 16.

december 1991, fremgår bl.a. følgende:

’

§ 2.

I Lovtidende indføres såvel alle love som alle kongelige

anordninger, under hvilket navn de end måtte udstedes (anordninger, åbne

breve,

kundgørelser osv.), og hvad enten de forskrifter, som deri indeholdes,

vedkommer hele riget eller kun enkelte landsdele, byer eller egne eller dele

af

befolkningen.

Stk. 2. Endvidere indføres i

Lovtidende alle ministerielle anordninger, under hvilket navn de end måtte

udstedes (anordninger, bekendtgørelser, plakater, reglementer, regulativer,

instrukser, vedtægter osv.), dog at det ved kongelig anordning kan bestemmes,

at visse grupper af de heromhandlede udfærdigelser ikke indføres i

Lovtidende,

men at der i stedet forholdes i overensstemmelse [overensstemmende; min

bemærkning] med forskrifter, som meddeles af vedkommende minister, hvorved

det

eventuelt kan bestemmes, at den pågældende udfærdigelse, når den kun vedrører

den enkelte kommune og således kun skal bringes til offentlig kundskab inden

for dennes område, skal offentliggøres på dennes bekostning.’

Som det fremgår af

bestemmelsen i § 2, stk. 2, skal ministerielle bekendtgørelser som

udgangspunkt

kundgøres i Lovtidende. Undtagelse herfra kan dog gøres, hvis dette bestemmes

ved kongelig anordning. Der ses ikke at foreligge en kongelig anordning, der

i

det foreliggende tilfælde hjemler fritagelse for offentliggørelse i

Lovtidende.

Det er Justitsministeriets

opfattelse, at kravet efter § 2, stk. 2, om kundgørelse i Lovtidende ikke kan

opfyldes blot ved, at der i en kundgjort forskrift henvises til

ikke-kundgjort

materiale.

3. Affattelse af taxiudstyrsbekendtgørelsen på engelsk

Da taxiudstyrsbekendtgørelsen

henviser til Europæisk Standard EN 50148, der er affattet på engelsk, er

spørgsmålet herefter, om det er i overensstemmelse med gældende dansk ret at

fastsætte regler i bekendtgørelsesform på engelsk, uden at de er oversat til

dansk.

3.1. Regelgrundlaget

Spørgsmålet om, hvorvidt der

ved bekendtgørelse kan fastsættes regler på engelsk, uden at reglerne er

oversat til dansk, er ikke udtrykkeligt reguleret i grundloven eller

lovgivningen i øvrigt. Der ses endvidere ikke at foreligge domstolsafgørelser

om spørgsmålet.

Justitsministeriet har

tidligere udtalt sig om, hvorvidt love og bekendtgørelser kan affattes på

andre

sprog end dansk. Ved skrivelse af 4. marts 1996 til Erhvervsministeriet,

Patentdirektoratet, afgav Justitsministeriet en udtalelse om visse

statsforfatningsretlige spørgsmål i forbindelse med Danmarks tiltræden af

nogle

påtænkte ændringer af Den Europæiske Patentkonvention m.v. De påtænkte

ændringer

indebar, at europæiske patenter skulle have umiddelbar virkning i

medlemslandene, uden at patentteksten blev oversat til det pågældende lands

eget sprog. Modstykket hertil skulle alene være, at der samtidig med

indgivelse

af ansøgning til den Europæiske Patentmyndighed skulle indleveres et kort

sammendrag af ansøgningen på de landes sprog, i hvilke patentet skulle gælde.

I

udtalelsen anførtes bl.a.:

’Herefter rejser sig det

spørgsmål, om en ordning, hvorefter et patent på et andet sprog end dansk

tillægges

umiddelbar retsvirkning i Danmark, er forenelig med grundloven eller med

grundlæggende retsprincipper med hensyn til borgernes mulighed for at kende

deres retsstilling.

Det er almindeligt antaget,

at udenlandske dokumenter m.v., der indgår i grundlaget for en

forvaltningsretlig afgørelse efter omstændighederne bør oversættes til dansk,

jf. Carl Aage Nørgaard og Jens Garde, Forvaltningsret, Sagsbehandling (4.

udg.,

1995), side 244, Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret (1994), side

393ff, og FOB 1991, side 150. Så meget desto mere må det antages, at selve

afgørelsen i almindelighed bør være affattet på dansk. Der er ikke i

grundloven

fastsat særlige bestemmelser herom, men som det må antages at være forudsat i

den anførte litteratur, synes væsentlige retssikkerhedsmæssige forhold at

tilsige, at afgørelser, der regulerer borgernes retsforhold, normalt skal

være

affattet på dansk.

For så vidt angår love og

bekendtgørelser bestemmer grundlovens § 22, at sådanne retsakter skal

kundgøres. Det fremgår ikke udtrykkeligt af grundloven, at retsakterne skal

være affattet på dansk, men i lyset af de informations- og

indretningsprincipper, der ligger til grund for bestemmelsen, må det efter

Justitsministeriets opfattelse antages, at grundloven i almindelighed

indeholder en forudsætning herom, jf. herved

Alf Ross

a.st. (Dansk

Statsforfatningsret 1, 3. udgave ved Ole Espersen 1980), side 341ff, og

Peter Blume

Fra Tale til Data (1989),

side 152. I overensstemmelse hermed tilstræbes det i almindelighed, at

traktater,

der har betydning for borgernes retsstilling, hurtigt oversættes og kundgøres

(i Lovtidende C), jf. herved Betænkning 682/1973 om Kundgørelse og Opfyldelse

af Traktater, side 25ff og side 49ff, samt Ole Espersen Indgåelse og

Opfyldelse

af Traktater (1970), side 397ff.

Efter Justitsministeriets

opfattelse må det på den anførte baggrund give anledning til tvivl, om det

bør

overlades til Den Europæiske Patentmyndighed at udstede umiddelbart

anvendelige

patenter på fremmede sprog, uden at der foreligger en offentligt tilgængeligt

dansk oversættelse af patentteksten. Navnlig under hensyn til, at et patent

som

udgangspunkt skal respekteres af enhver, og at den, der krænker et patent,

kan

ifalde en række sanktioner, er det imidlertid Justitsministeriets opfattelse,

at principielle retssikkerhedsmæssige hensyn - herunder de hensyn, der ligger

bag bestemmelsen i grundlovens § 22 - taler for, at Danmark ikke tiltræder en

ordning af den foreslåede karakter.’

Erhvervsministeriet,

Patentdirektoratet, forelagde senere samme år et nyt konventionsudkast for

Justitsministeriet. Det blev i forbindelse hermed oplyst, at det afgørende

for,

om der er sket krænkelse af den eneret, som et europæisk patent medfører, er

de

såkaldte

patentkrav.

Det nye forslag

indebar, at patentkravene blev oversat til dansk og offentliggjort i

Patenttidende inden patentet træder i kraft i Danmark. Vejledning til

forståelse af patentkravene kan efter patentlovgivningen findes i de

offentligt

tilgængelige patentbeskrivelser, der efter forslaget ikke længere skulle

oversættes. Væsentlige dele af beskrivelserne skulle imidlertid indgå i et

udvidet sammendrag, der skulle oversættes til dansk. Justitsministeriet fandt

på den baggrund i en udtalelse af 23. oktober 1996 ikke, at de tidligere

nævnte

principielle retssikkerhedsmæssige forhold var til hinder for, at Danmark

tiltrådte en ordning af den anførte karakter.

I 2000 blev der atter anmodet

om en forfatningsretlig vurdering af en række påtænkte ændringer, der

indebar,

at patentet i alle tilfælde ville foreligge på engelsk, at Danmark kunne

stille

krav om, at selve patentkravene fortsat i alle tilfælde skulle oversættes til

dansk, og at Danmark kunne foreskrive, at der i nærmere angivne tilfælde

skulle

ske en fuldstændig oversættelse af patentet på patenthavers regning. Det

sidste

skulle gælde ’i tilfælde af en retskonflikt hvor den kompetente domstol

kræver

det’ og ’i tilfælde af en patenthavers påstand om krænkelse, hvor

den formodede

krænker kan kræve oversættelse’. Det blev endvidere lagt til grund, at

mulighed

for i alle tilfælde at kræve oversættelse af patentkravene og for i de

beskrevne tilfælde at kræve oversættelse af hele patentet vil blive udnyttet,

og at patentkravene som hidtil ville blive offentliggjort i Patenttidende. I

en

udtalelse af 6. juli 2000 fandt Justitsministeriet på den baggrund ikke, at

de

principielle retssikkerhedsmæssige spørgsmål, som blev anført i notatet af 4.

marts 1996, er til hinder for, at Danmark kunne tiltræde en ordning af den

nævnte karakter.

Det er fortsat Justitsministeriets

opfattelse, at det på baggrund af de informations- og indretningsprincipper,

der ligger bag grundlovens krav om kundgørelse, må antages, at grundloven i

almindelighed indeholder en forudsætning om, at love og bekendtgørelser skal

være affattet på dansk. Det anførte må tillige ses på baggrund af, at der er

en

lang lovgivningsmæssig tradition for, at danske regler affattes på dansk.

De nævnte informations- og

indrettelseshensyn medfører, at det kan give anledning til væsentlige

principielle retssikkerhedsmæssige betænkeligheder at gennemføre love og

bekendtgørelser, der affattes på et andet sprog end dansk, uden at der

foreligger en offentligt tilgængelig oversættelse til dansk. En sådan

fremgangsmåde bør derfor efter Justitsministeriets opfattelse under alle

omstændigheder kun anvendes, når afgørende hensyn gør det påkrævet. Dette

gælder navnlig, hvis den pågældende lov eller bekendtgørelse er bebyrdende,

herunder hvis overtrædelse af reglerne er strafbelagt, og hvis den retter sig

til en bredere kreds af personer, hvor det ikke uden videre kan lægges til

grund, at de pågældende er tilstrækkeligt bekendt med det pågældende

fremmedsprog.

Baggrunden for de anførte

retssikkerhedsmæssige betænkeligheder er det synspunkt, at enhver borger i

princippet bør være i stand til at sætte sig ind i retsregler, der tilsigter

at

regulere hans adfærd, således at den enkelte bliver i stand til at indrette

sig

herpå. Det må i den forbindelse som altovervejende hovedregel antages at være

en nødvendig forudsætning for, at danske borgere kan få et sikkert kendskab

til

indholdet af sådanne regler, at de affattes på dansk.

På den baggrund er det

herefter Justitsministeriets opfattelse, at det i almindelighed må antages,

at

lovbestemmelser, der f.eks. giver en minister hjemmel til at fastsætte regler

på et givent område, ikke - medmindre der er sikre holdepunkter herfor - kan

antages at bemyndige ministeren til at fastsætte regler affattet på fremmede

sprog, uden at der foreligger en offentligt tilgængelig dansk oversættelse.

3.2. Justitsministeriets vurdering

Trafikministeriets

taxiudstyrsbekendtgørelse fastsætter ved henvisningen til Europæisk Standard

EN

50148 bebyrdende regler for anvendelsen af elektroniske taxametre. Standarden

er affattet på engelsk, uden at der foreligger en offentligt tilgængelig

oversættelse af standarden. Overtrædelse af kravene i bekendtgørelsen -

herunder standarden - er strafbelagt. Uanset, at Trafikministeriet har

anført,

at bekendtgørelsen ikke retter sig til brugere, men til fabrikanter,

importører

og prøvningslaboratorier, følger det af bekendtgørelsens ordlyd, at kravet om

udformningen af elektroniske taxametre også gælder for brugere, og at

overtrædelse heraf også for denne gruppe vil være strafbar. Bekendtgørelsens

engelsksprogede regler retter sig således til en bredere kreds af personer,

som

ikke uden videre kan antages at have tilstrækkeligt kendskab til engelsk.

Efter Justitsministeriets

opfattelse giver det derfor anledning til væsentlige principielle

retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, at der ved taxiudstyrsbekendtgørelsen

reelt er fastsat regler på engelsk.

Som det fremgår af pkt. 3.1,

finder Justitsministeriet endvidere, at det umiddelbart må antages, at en

minister ikke uden klar hjemmel kan antages at være bemyndiget til at

fastsætte

administrative forskrifter på et fremmedsprog. Der ses hverken i taxiloven

eller i de ovennævnte forarbejder at være holdepunkter for at antage, at

trafikministeren skulle være bemyndiget til at fastsætte de omhandlede regler

på engelsk, jf. det anførte ovenfor.

Trafikministeriet har om

baggrunden for den manglende oversættelse af Europæisk Standard EN 50148

bl.a.

oplyst, at det er almindeligt indenfor ministeriets område, at der henvises

til

internationale regelsæt, der f.eks. foreligger på engelsk.

Efter Justitsministeriets

opfattelse kan det næppe udelukkes, at der inden for bestemte

lovgivningsområder kan udvikles en praksis, hvorefter administrative regler

fastsættes på fremmedsprog, f.eks. ved henvisning til internationale

dokumenter. En sådan praksis vil med tiden i sig selv kunne udgøre et

tilstrækkeligt grundlag for inden for det pågældende område at antage en

forudsætning om, at bemyndigelsesbestemmelser - også uden udtrykkelig

angivelse

i bestemmelsens ordlyd eller forarbejder - kan udnyttes til i

overensstemmelse

med denne praksis at fastsætte bestemmelser affattet på et fremmed sprog. Det

bemærkes, at Justitsministeriet ikke har grundlag for at kunne vurdere dette

spørgsmål nærmere i relation til den lovgivningsmæssige og administrative

praksis på Trafikministeriets område.

4. Sammenfatning

Som anført under pkt. 2,

finder Justitsministeriet, at henvisningen til Europæisk Standard EN 50148

uden

kundgørelse af denne standard i Lovtidende ikke er i overensstemmelse med §

2,

stk. 2, i lovtidendeloven.

Efter Justitsministeriets

opfattelse giver det herudover anledning til væsentlige principielle

retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, at der ved henvisningen til Europæisk

Standard 50148 på engelsk er fastsat bebyrdende og strafbelagte regler, der

retter sig til en bredere kreds af personer, som ikke generelt kan antages at

have tilstrækkeligt kendskab til den engelske sprog.

Det er endvidere umiddelbart

Justitsministeriets opfattelse, at bestemmelserne i

taxiudstyrsbekendtgørelsens

§ 8 om henvisning til Europæisk Standard EN 50148, der ikke er oversat til

dansk, ikke har tilstrækkelig hjemmel i taxilovens § 12.

Det anførte gælder tillige

for den tilsvarende bestemmelse i den tidligere

taxiudstyrsbekendtgørelse.”

Den 30. januar 2002 bad jeg

om Færdselsstyrelsens og Trafikministeriets eventuelle bemærkninger til

Justitsministeriets udtalelse.

Med brev af 5. februar 2002

modtog jeg kopi af Trafikministeriets brev af samme dato til

Færdselsstyrelsen

hvor ministeriet henviste til Justitsministeriets udtalelse af 15. januar

2002

og i den forbindelse bl.a. anførte følgende:

”Under henvisning hertil skal

ministeriet anmode Færdselsstyrelsen om at foranledige, at Europæisk Standard

EN 50148 oversættes til dansk.

Endvidere skal ministeriet

anmode om, at kravet om kundgørelse opfyldes, således at der udarbejdes

udkast

til anordning, der hjemler fritagelse for offentliggørelse i

Lovtidende.”

Den 21. februar 2002 bad jeg

om A’s eventuelle bemærkninger til Justitsministeriets udtalelse af 15.

januar

2002 og Trafikministeriets brev af 5. februar 2002.

A svarede i brev af 24.

februar 2002 at han på baggrund af Trafikministeriets tilkendegivelse ikke

havde yderligere at tilføje til sagen.

Færdselsstyrelsen kontaktede

herefter en af mine medarbejdere telefonisk den 6. marts 2002 og oplyste at

styrelsen ønskede at komme med en supplerende udtalelse i sagen.

Færdselsstyrelsen skrev i sin supplerende udtalelse af 15. april 2002 bl.a.

følgende:

”Oversættelse af EN50148

Justitsministeriet har i et

notat af 15. januar 2002 udtalt, at det kan give anledning til væsentlige

principielle retssikkerhedsmæssige betænkeligheder at gennemføre love og

bekendtgørelser, der affattes på et andet sprog end dansk, uden at der

foreligger en offentligt tilgængelig oversættelse til dansk.

Som begrundelse for dette

synspunkt har Justitsministeriet bl.a. anført, at enhver borger i princippet

børe være i stand til at sætte sig ind i retsregler, der tilsigter at

regulere

hans adfærd, således at den enkelte bliver i stand til at indrette sig herpå.

Det må i den forbindelse som altovervejende hovedregel antages, at være en

nødvendig forudsætning for, at danske borgere kan få et sikkert kendskab til

indholdet af sådanne regler, at de affattes på dansk.

Færdselsstyrelsen er enig med

Justitsministeriet i, at enhver borger i princippet bør være i stand til at

sætte sig ind i retsregler, der tilsigter at regulere hans adfærd, men

eftersom

en standard som den foreliggende indeholder tekniske krav til indretning og

funktion af taxametre og derfor henvender sig til fabrikanter og importører

af

elektroniske taxametre og ikke skal anses som en almindelig brugsanvisning,

er

der fastsat et krav om at taxameterfabrikanten skal erklære at taxametret

overholder standardens krav. Derved behøver borgeren ikke at sætte sig

nærmere

ind i standardens indhold.

Af § 8, stk. 3, nr. 1, i

Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 248 af 24. april 1998 om særlige krav

til

taxier fremgår det, at elektroniske taxametres konstruktion, indretning og

funktion skal opfylde specifikationerne i Europæisk Standard EN 50148.

Det fremgår af § 8, stk. 3,

nr. 2, at der for hver taxametertype skal foreligge en erklæring fra

taxameterfabrikanten om, at hvert taxameter i en serienummerrække opfylder

specifikationerne i Europæisk Standard EN 50148. Ifølge stk. 3, nr. 3, skal

erklæringen forevises taxameterkontrollanten, og der udarbejdes herefter en

taxameterattest, som til enhver tid skal forefindes i vognen, jf. stk. 7.

Taxameterattesten er vognmandens dokumentation for, at taxameteret er

lovligt.

Ifølge § 19 kan overtrædelse af disse bestemmelser medføre bødestraf, men

efter

styrelsens opfattelse kan vognmanden alene straffes for overtrædelse af de

bestemmelser, der retter sig mod ham og ikke for bestemmelser, der retter sig

mod fabrikanter eller taxameterkontrollanter. Således vil en

taxameterfabrikant

efter styrelsens opfattelse kunne ifalde ansvar såfremt et elektronisk

taxameter ikke, som erklæret af fabrikanten, overholder standarden, mens det

samme ikke vil gøre sig gældende for en vognmand, idet hans pligt i den

forbindelse alene begrænser sig til at medbringe en taxameterattest i vognen.

Som Justitsministeriet

påpeger kan det næppe udelukkes, at der inden for bestemte lovgivningsområder

kan udvikles en praksis, hvorefter administrative regler fastsættes på

fremmedsprog, f.eks. ved henvisning til internationale dokumenter, og at

denne

praksis kan medføre tilstrækkeligt grundlag for at antage at

bemyndigelsesbestemmelser kan udnyttes til at fastsætte bestemmelser affattet

på et fremmed sprog.

Færdselsstyrelsen kan i den

anledning oplyse, at der findes adskillige eksempler på bekendtgørelser inden

for Trafikministeriets område, hvor der henvises til standarder, der ikke

findes på dansk. Der kan i den forbindelse nævnes Trafikministeriets

bekendtgørelse

nr. 518 af 3. juli 1998 om styrthjelme, hvor der henvises til ECE- regulativ

nr. 22, samt en finsk eller svensk standard. Såfremt styrthjelmene opfylder

de

nævnte standarder, skal de være forsynet med særlige godkendelsesmærker, så

borgeren nemt kan se om styrthjelmen overholder gældende krav. Dette svarer

til

kravet i bekendtgørelse om særlige krav til taxier, § 8, stk. 7, hvorefter

der

skal foreligge en taxameterattest, der dokumenterer, at reglerne om taxametre

er opfyldt.

Endvidere kan nævnes bekendtgørelse

nr. 700 af 21. august 1995 om brug af advarselstrekant og havariblink, hvor

det

i § 3, stk. 1, er anført, at advarselstrekanter skal opfylde kravene i ECE-

regulativ nr. 27 og være forsynet med et godkendelsesmærke.

Det skal i den forbindelse

bemærkes, at det også har været almindelig praksis at henvise til udenlandske

standarder i bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjer.

Justitsministeriet har på s.

7 anført, at de ikke har det fornødne grundlag for at kunne vurdere den

lovgivningsmæssige og administrative praksis på dette område eftersom det

henhører under Trafikministeriet, men styrelsen skal dog i den forbindelse

bemærke, at ovennævnte bekendtgørelser om hhv. styrthjelme og

advarselstrekanter o.lign. tidligere har henhørt under Justitsministeriet.

På baggrund af ovennævnte er

det Færdselsstyrelsens opfattelse, at den praksis, der har udviklet sig inden

for færdselslovgivningen og taxilovgivningen medfører, at de nævnte regelsæt

godt må indeholde henvisninger til udenlandske standarder, der ikke

nødvendigvis findes i en dansk oversættelse, når blot kravet er ledsaget af

et

krav om mærkning eller lignende, der gør det muligt for borgeren umiddelbart

at

vurdere, om produktet overholder gældende krav.

Kundgørelse

Det er Justitsministeriets

opfattelse, at henvisningen til Europæisk Standard EN 50148 uden kundgørelse

af

standarden i Lovtidende ikke er i overensstemmelse med § 2, stk. 2, i

lovtidendeloven.

Hertil skal Færdselsstyrelsen

bemærke, at henvisningen til standarden svarer til andre regler inden for

færdselslovgivningen, herunder de ovennævnte bekendtgørelser om hhv.

styrthjelme og advarselstrekanter, hvor der i selve bekendtgørelsen stilles

krav om at produktet opfylder de nævnte standarder og at produktet skal

forsynes med et godkendelsesmærke, der angiver at produktet opfylder den

pågældende standard. Standardernes nærmere indhold har ikke fremgået af

bekendtgørelserne.

Kravet om hvilken standard

produktet skal opfylde retter sig primært mod borgeren, mens standardens

nærmere indhold retter sig mod fabrikanten/importøren. Eftersom selve kravet

om

opfyldelse af standarder er blevet offentliggjort i bekendtgørelsesform er

det

Færdselsstyrelsens opfattelse, at kravet i lovtidendelovens § 2, stk. 2, er

overholdt.

Færdselsstyrelsen har i

øvrigt aldrig modtaget klager fra fabrikanter og importører over, at

standardernes indhold ikke er blevet offentliggjort.

Færdselsstyrelsen kan

afslutningsvis oplyse, at såfremt der fortsat er tvivl om, hvorvidt en

vognmand

kan ifalde ansvar hvis hans taxameter ikke overholder gældende krav, er

Færdselsstyrelsen indstillet på at ændre reglerne, så det tydeligere fremgår,

at en vognmand ikke kan straffes i sådanne tilfælde.”

Med brev af 22. april 2002

sendte jeg Færdselsstyrelsens udtalelse af 15. april 2002 til

Trafikministeriets orientering med oplysning om at jeg vil søge at behandle

sagen på det foreliggende grundlag. Jeg sendte samtidig til A’s

orientering

Færdselsstyrelsens udtalelse, og jeg oplyste ham om indholdet af mit

samtidige

brev til Trafikministeriet.

Ombudsmandens udtalelse

”1. Regelgrundlag

Regelgrundlaget for sagen er bekendtgørelse nr. 1012 af 16. december 1997 om

særlige krav til taxier m.v. Bekendtgørelsen er fastsat med hjemmel i § 12,

stk. 1, nr. 8, i taxiloven (lov nr. 329 af 14. maj 1997). I bekendtgørelsens

§ 8 er det fastsat at taxameterets konstruktion skal opfylde betingelserne i

Europæisk Standard EN 50148. § 8 i den senere bekendtgørelse nr. 248 af 24.

april 1998 om særlige krav til taxier m.v. som er udstedt med samme hjemmel i

taxiloven, har samme ordlyd.

Bekendtgørelse nr. 248 af 24. april 1998 om særlige krav til taxier m.v. er

fortsat gældende. De nævnte bekendtgørelser benævnes af Justitsministeriet og

i det følgende ’taxiudstyrsbekendtgørelserne’. Bekendtgørelse nr.

248 af 24. april 1998 er senere ændret ved bekendtgørelse nr. 419 af 4. juni

1999 om ændring af bekendtgørelse om særlige krav til taxier m.v. Denne

senere ændring har dog ikke haft betydning for min vurdering af sagen.

Europæisk Standard EN 50148 blev ikke kundgjort. Standarden foreligger i en

engelsksproget udgave, men ikke i en dansksproget version eller oversat til

dansk.

Jeg henviser i øvrigt til Justitsministeriets gennemgang af de relevante

regler i taxiloven og taxiudstyrsbekendtgørelserne i den tidligere citerede

udtalelse fra ministeriet (ministeriets punkt 1).

2. Manglende oversættelse til dansk af Europæisk Standard EN 50148

Jeg kan tilslutte mig Justitsministeriets udtalelse af 15. januar 2002.

Jeg kan således henvise til

Justitsministeriets gennemgang af regelgrundlaget for vurderingen af om der

ved

bekendtgørelse kan fastsættes regler på engelsk (ministeriets punkt 3.1). Jeg

er desuden enig i ministeriets vurdering af dette spørgsmål (ministeriets

punkt

3.2).

Jeg kan i øvrigt henvise til

Justitsministeriets vejledning nr. 224 af 15. oktober 1969 om sproget i love

og

andre retsforskrifter. Vejledningen indeholder sproglige retningslinjer,

f.eks.

at enhver som teksten henvender sig til, let skal kunne læse og forstå den,

formen skal være enkel og præcis og sætningerne korte og klare. Efter min

opfattelse fremgår det forudsætningsvis af vejledningen at love og

forskrifter

udformes på dansk.

Jeg kan desuden henvise til

punkt 49 og 89 i Justitsministeriets vejledning nr. 153 af 22. september 1987

om udarbejdelse af administrative forskrifter. Under punkt 49 er det bl.a.

nævnt at der anvendes den retskrivning der er fastlagt af Dansk Sprognævn, og

at der bør tilstræbes et sprog der er enkelt og jævnt med hensyn til ordvalg

og

sprogstil. Under punkt 89 om gennemførelse af direktiver er det nævnt som en

modifikation til kravet om at EF-direktiver skal gennemføres i

bekendtgørelsesform, at direktiver der f.eks. antages fortrinsvis at angå en

begrænset kreds af borgere, og hvis regler er rimeligt præcise, eventuelt kan

gennemføres ved en bekendtgørelse med ganske få bestemmelser. Ved sådanne

gennemførelsesbekendtgørelser optages direktivet som bilag til den pågældende

bekendtgørelse. Jeg kan hertil tilføje at direktiver foreligger i

autoriserede

oversættelser til dansk.

Trafikministeriet skrev i

brev af 13. juli 2000 til Dem bl.a. at ministeriet kunne henholde sig til

Færdselsstyrelsens tilkendegivelse af at styrelsen ikke kunne oplyse hvornår

Europæisk Standard EN 50148 ville blive oversat. Styrelsen henviste i den

forbindelse til styrelsens prioritering af ressourcer og til at henvendelser

fra fabrikanter om de tekniske specifikationer ikke havde vedrørt sproglige

problemer. Efter min opfattelse kan sådanne synspunkter ikke føre til at

oversættelse til dansk undlades.

Justitsministeriet beskrev i

sin udtalelse af 15. januar 2002 de retssikkerhedsmæssige hensyn

(informations-

og indretningsprincipper) der ligger bag grundlovens krav om kundgørelse. Jeg

kan hertil føje at hensynet til retssikkerheden efter min opfattelse er et

generelt hensyn. Det har derfor ikke ført til en ændring af min vurdering at

Færdselsstyrelsen ikke konkret har modtaget henvendelser fra fabrikanter af

elektroniske taxametre vedrørende sproglige problemer med Europæisk Standard

EN

50148.

Jeg mener således at det er betænkeligt at der

i taxiudstyrsbekendtgørelserne er et krav om at elektroniske taxametre skal

opfylde tekniske specifikationer som er fastsat i den engelsksprogede

Europæisk

Standard EN 50148.

Trafikministeriet anmodede i

brev af 5. februar 2002 til Færdselsstyrelsen med samtidig orientering til

mig

bl.a. om at Færdselsstyrelsen foranledigede Europæisk Standard EN 50148

oversat

til dansk.

Jeg forstår brevet sådan

at Trafikministeriet er enig i Justitsministeriets opfattelse af sagen. Jeg

har

lagt til grund at det fortsat er Trafikministeriets opfattelse at det ikke er

tilstrækkeligt at Europæisk Standard EN 50148 foreligger i en engelsksproget

udgave.

Det har ikke kunnet ændre min

vurdering af sagen at Færdselsstyrelsen - efter Trafikministeriets brev af 5.

februar 2002 til styrelsen - på eget initiativ i en supplerende udtalelse af

15. april 2002 over for mig har redegjort for at en vognmand efter styrelsens

opfattelse ikke kan straffes hvis taxameteret ikke overholder

specifikationerne

i Europæisk Standard EN 50148, idet vognmandens pligt alene begrænser sig til

at medbringe en taxameterattest i vognen. Det har heller ikke kunnet ændre

min

vurdering af sagen at styrelsen har anført at der er udviklet en almindelig

praksis inden for færdselslovgivningen og taxilovgivningen som medfører at

bekendtgørelser godt må indeholde henvisninger til udenlandske standarder når

blot kravet er ledsaget af et krav om mærkning eller lignende der gør det

muligt for borgeren at vurdere om produktet overholder gældende krav.

Det er derfor min opfattelse

at Europæisk Standard EN 50148 ved kundgørelsen af

taxiudstyrsbekendtgørelserne

burde have foreligget i en autoriseret oversættelse til dansk.

3. Kundgørelse

Justitsministeriet

kom i udtalelsen af 15. januar 2002 til mig også ind på om kravet i § 2, stk.

2, i lov om udgivelsen af en lovtidende og en ministerialtidende om at

ministerielle bekendtgørelser skal kundgøres i Lovtidende er opfyldt ved at

taxiudstyrsbekendtgørelserne henviser til den ikke kundgjorte Europæisk

Standard EN 50148 (ministeriets punkt 2).

Trafikministeriet har i

brevet af 5. februar 2002 anmodet Færdselsstyrelsen om at kravet om

kundgørelse

opfyldes således at der udarbejdes udkast til kongelig anordning der hjemler

fritagelse for offentliggørelse i Lovtidende. Trafikministeriet er således

enig

i Justitsministeriets opfattelse vedrørende kundgørelsesspørgsmålet.

Jeg er enig i den opfattelse

vedrørende kundgørelsesspørgsmålet som Justitsministeriet og (nu)

Trafikministeriet har anført.

Jeg finder det beklageligt at

kundgørelseskravet ikke tidligere har været opfyldt, men på baggrund af

Trafikministeriets anmodning til Færdselsstyrelsen om at udarbejde udkast til

kongelig anordning der hjemler fritagelse for offentliggørelse i Lovtidende,

har jeg ikke fundet fuldt tilstrækkelig anledning til at foretage mig videre

vedrørende dette spørgsmål.

Jeg har gjort

Trafikministeriet bekendt med min opfattelse idet jeg har bedt ministeriet

underrette mig om hvad der videre sker med hensyn til oversættelse af

Europæisk

Standard EN 50148 og opfyldelse af kundgørelseskravet.”

Lignende dokumenter