Videregivelse af oplysninger mellem kriminalforsorgens institutioner mv. til forebyggelse af selvmord/selvmordsforsøg
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Videregivelse af oplysninger mellem kriminalforsorgens
institutioner mv. til forebyggelse af selvmord/selvmordsforsøg
Direktoratet
for Kriminalforsorgen har sendt skrivelser til kriminalforsorgens fængsler og
arresthuse om (eller arbejder med) bl.a. følgende forhold:
I. Anvendelsen af Krans/Klientsystemets
sikkerhedsfelt og ændringer i politiets indsættelsesseddel (j.nr.
2001-3105-626)
Direktoratet
har med henblik på at opnå en optimal udnyttelse af sikkerhedsfeltet i
kriminalforsorgens Krans/Klientsystem i skrivelse af 15. februar 2002 til
samtlige fængsler og arresthuse anmodet institutionerne om
altid
at registrere i sikkerhedsfeltet hvis den indsatte er dømt
for overtrædelse af
lov om euforiserende
stoffer
, for
vold mod tjenestemand
eller
vold mod medindsatte
, hvis den
indsatte er
relateret til rockermiljøet
,
undvigelsestruet eller tidligere undveget
,
hvis der har været truffet sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med
transport - f.eks. anvendt
håndjern
Læs alt
eller (flere) ledsagere (
antal ledsagere
mv.
), eller hvis den indsatte er
selvmordstruet
eller
tidligere har forsøgt selvmord.
Det er i skrivelsen af 15. februar 2002 anført at alene det ord som under
hvert
punkt er fremhævet med kursiv, skal noteres i sikkerhedsfeltet, og at det
påhviler den institution hvor den indsatte opholder sig, at sikre at
oplysningerne i sikkerhedsfeltet er aktuelle.
Direktoratet for
Kriminalforsorgen arbejder sammen med politiet med ændringer til den
indsættelsesseddel som politiet afleverer i forbindelse med indsættelse af
anholdte og varetægtsarrestanter i arresthus, således at denne seddel kommer
til
at indeholde (it-baserede) sikkerhedsvurderinger. Arbejdet forventes
afsluttet
primo 2003.
II. Videregivelse af oplysninger uden
samtykke efter patientretsstillingslovens § 26, stk. 2, nr. 2 (j.nr.
2001-0452-626)
Lov om
patienters retsstilling (lov nr. 482 af 1. juli 1998), § 26, indeholder
følgende bestemmelser:
”
§ 26.
Med patientens samtykke kan sundhedspersoner til andre formål
end behandling videregive oplysninger om patientens helbredsforhold, øvrige
rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til myndigheder,
organisationer, private personer m.fl.
Stk. 2.
Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan uden
patientens samtykke ske, når
det følger af love eller bestemmelser fastsat i henhold
til lov, at oplysningen skal videregives og oplysningen må antages at have
væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling,
videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse
af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten,
sundhedspersonen eller andre eller
videregivelsen er nødvendig for, at en myndighed kan
gennemføre tilsyns- og kontrolopgaver.
Stk. 3.
Den sundhedsperson, der er i besiddelse af en fortrolig
oplysning, afgør, hvorvidt videregivelse efter stk. 2 er berettiget.
Stk. 4.
Såfremt der videregives oplysninger efter stk. 2, nr. 2,
skal den, oplysningen angår, snarest muligt herefter orienteres om
videregivelsen og formålet hermed.”
I bemærkninger til
patientretsstillingsloven er bl.a. anført følgende om bestemmelsen i § 26,
stk.
2, nr. 2 (Folketingstidende 1997-98, tillæg A, s. 542):
”Bestemmelsen i
nr. 2
er ligesom 24, stk. 2, nr. 2, en
’værdispringsregel’, der som udgangspunkt forudsætter en konkret
vurdering i
hvert enkelt tilfælde. Bestemmelsen er kun relevant, hvor der ikke er fastsat
udtrykkelige pligtudleveringsbestemmelser som nævnt i nr. 1.
Den foreslåede bestemmelse er
formuleret på en anden måde end den gældende værdispringsregel i
forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 3, jf. § 31. Formålet hermed er navnlig
at
foretage en nærmere regulering af spørgsmålet om sundhedspersoners
videregivelse af oplysninger til politi og anklagemyndighed i forbindelse med
efterforskning af mindre grov kriminalitet.
I forhold til politi og
anklagemyndighed vil en videregivelse af oplysninger bl.a. være berettiget,
såfremt der er tale om efterforskning af alvorlig kriminalitet, som manddrab,
seksualforbrydelser, grovere former for vold, herunder vold mod børn. Det er
i
den forbindelse uden betydning, om politiet fremsætter begæring om udlevering
af oplysninger, eller der opstår spørgsmål om videregivelse på
sundhedspersonens eget inititativ, f.eks. i forbindelse med overvejelse om
indgivelse af anmeldelse om strafbart forhold.
Inden for f.eks. fængselsvæsenet vil der kunne videregives oplysninger
fra fængselslæger til fængslets ledelse mv. om de indsatte, såfremt det er et
nødvendigt led i fængslets virksomhed. Der kan f.eks. være tale om
videregivelse af oplysninger til brug for vurdering af, om der skal træffes
særlige forholdsregler over for den indsatte, iværksættes særlige
sikringsmidler eller gøres begrænsninger i den indsattes friheder
[min fremhævning].”
I en udtalelse af 3.
september 2002 om (bl.a.) bestemmelsen i § 26, stk., 2, nr. 2, anførte jeg
følgende:
”
Hvad oplysninger om de
lægelige forhold - herunder oplysninger om misbrugsforhold - angår, har jeg i
forbindelse med min behandling af den samme sag (direktoratets j.nr. ( ), mit
j.nr. 2000-3105-626) noteret mig at direktoratet i forhold til
kriminalforsorgens institutioner har oplyst at ville henlede opmærksomheden
på
problemet om videregivelse, og herunder anmode institutionerne om, så vidt
muligt, inden overførsel af den pågældende at sikre den indsattes samtykke
til
at lægejournalerne medsendes i forbindelse med overførslen. Direktoratet har
oplyst
at direktoratet hermed har ønsket at opnå at (den modtagende) institutions
sundhedspersonale har helbredsoplysningerne om den indsatte senest samtidig
med
modtagelsen af den indsatte. På baggrund af Direktoratet for
Kriminalforsorgens
udtalelser i den aktuelle sag, ( ), om bestemmelsen i
patientretsstillingslovens § 26, stk. 2, nr. 2, forstår jeg det som
direktoratet i den tidligere sag har anført om tidspunktet for indhentelse af
samtykke hos den indsatte, på den måde at direktoratet hermed mener at have
udtømt de eksisterende muligheder for at sikre at den nye opholdsinstitution
får oplysninger om lægelige forhold med henblik på at forebygge selvmord
eller
forsøg på selvmord. Jeg forstår endvidere som nævnt det som direktoratet i
den
tidligere sag har anført, på den måde at det nævnte samtykke vedrører
videregivelse af oplysninger til den modtagende institutions
sundhedspersonale
- og
ikke
til institutionens ledelse.
Jeg må således forstå at
direktoratet fortsat er af den opfattelse ’at institutionens ledelse
ikke har
adgang til den pågældendes lægejournal’ (jf. direktoratets afgørelse af
6. juli
2001). Direktoratet har i sin udtalelse af 11. april 2002 herved støttet sig
til Indenrigs- og Sundhedsministeriet udtalelse af 26. marts 2002 om
patientretsstillingslovens § 26, stk. 2, nr. 2. Det fremgår af udtalelsen fra
Indenrigs- og Sundhedsministeriet at videregivelse af lægelige oplysninger
uden
samtykke med henvisning til hensynet til patienten selv er berettiget i
tilfælde hvor det konkret og individuelt skønnes at der er en nærliggende -
og
endvidere konkret - fare for selvmord. Jeg forstår udtalelsen på den måde at
det er ministeriets opfattelse at videregivelse kun i sådanne tilfælde er
berettiget.
At der skal foretages en
konkret vurdering i forbindelse med videregivelse af helbredsoplysninger
efter
patientretsstillingslovens § 26, stk. 2, nr. 2, fremgår af bestemmelsens
formulering og tillige af forarbejderne, jf. citatet ovenfor. Jeg er heller
ikke uenig i at det i de tilfælde som ministeriet har beskrevet i udtalelsen
-
’de tilfælde, hvor det skønnes at der i den konkrete situation er en
nærliggende - konkret - fare for selvmord’ - er berettiget at videregive
oplysninger efter § 26, stk. 2, nr. 2. Dette er i de nævnte tilfælde efter
min
opfattelse åbenbart. Hvor grænsen for videregivelse uden samtykke efter § 26,
stk. 2, nr. 2, går, er det ikke muligt at angive. Den endelige fastlæggelse
af
rækkevidden af bestemmelsen henhører under Sundhedsvæsenets Patientklagenævn,
jf. lovens § 33, og domstolene.
Jeg må forstå at det ikke
hidtil har været praksis inden for kriminalforsorgens område - medmindre den
indsatte har givet sit samtykke dertil - at indhente og videregive lægelige
oplysninger, og herunder oplysninger om misbrugsforhold, til institutionens
ledelse
i forbindelse med overførsel af indsatte med henblik på forebyggelse af
selvmord og selvmordsforsøg. Jeg henstiller til direktoratet at vejlede
kriminalforsorgens institutioner om at indhentelse og videregivelse af
helbredsoplysninger i nogle tilfælde kan og bør ske efter en konkret
vurdering,
selv i tilfælde hvor den indsatte ikke har givet sit samtykke dertil.”
Direktoratet for
Kriminalforsorgen udsendte den 10. december 2002 en skrivelse til
kriminalforsorgens anstalter, arresthuse og arrestinspektører om
”videregivelse
af helbredsoplysninger med henblik på forebyggelse af selvmordsforsøg
mv.”.
Direktoratet henstillede med skrivelsen til institutionerne at der i god tid
inden en indsat overføres fra en institution til en anden, søges indhentet
samtykke til at den pågældendes lægejournal kan videresendes så vidt muligt
forud for overførslen.
Direktoratet videregav
samtidig den opfattelse af bestemmelsen i § 26, stk. 2, nr. 2, i lov om
patienters retsstilling som jeg i udtalelsen af 3. september 2002 havde givet
udtryk for.
III. Videregivelse af oplysninger uden
samtykke efter patientretsstillingslovens § 26, stk. 2, nr. 3 (j.nr.
2002-1923-626)
I et brev af
22. november 2002 til Københavns Fængsler og Direktoratet for
Kriminalforsorgen
udtalte jeg (bl.a.) følgende:
”Det fremgår af sagen at
direktoratet den 2. maj 2002 anmodede Københavns Fængsler, Sandholmlejren, om
at indsende ( )’s læge/sygeplejerskejournal, hvilket Københavns Fængsler
imidlertid modsatte sig under henvisning til at den indsatte - som løsladt
(og
formentlig udsendt til ( )) den 12. april 2002 - ikke kunne give sit samtykke
til udlevering af journalen.
Den 13. juni 2002 tog
Direktoratet for Kriminalforsorgen indberetningen til efterretning uden
forinden at have modtaget de ønskede lægelige oplysninger om den indsatte.
Jeg
bad den 6. september 2002 direktoratet om en udtalelse om hvorvidt
direktoratet
overvejede - og undersøgte - om Københavns Fængsler havde inddraget
patientretsstillingslovens § 26, stk. 2, nr. 3, i forbindelse med sin
anmodning
om udlevering af journalen. Dette spørgsmål havde en vis forbindelse til den
udtalelse som jeg nogle dage forinden - den 3. september 2002 - havde afgivet
om patientretsstillingslovens § 26, stk. 2, nr. 2, i forbindelse med en anden
selvmordssag (direktoratets j.nr. KK ( ); mit j.nr. 2001-0452-626). I
forbindelse med denne anden sag udtalte jeg bl.a. at
’[j]eg må forstå at det ikke
hidtil har været praksis inden for kriminalforsorgens område - medmindre den
indsatte har givet sit samtykke dertil - at indhente og videregive lægelige
oplysninger, og herunder oplysninger om misbrugsforhold, til institutionens
ledelse i forbindelse med overførsel af indsatte med henblik på forebyggelse
af
selvmord og selvmordsforsøg’.
§ 26, stk. 1, og stk. 2, nr.
3, i lov om patienters retsstilling nr. 482 af 1. juli 1998 er sålydende:
’§ 26.
Med patientens samtykke kan sundhedspersoner til andre
formål end behandling videregive oplysninger om patientens helbredsforhold,
øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til myndigheder,
organisationer, private personer m.fl.
Stk. 2.
Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan uden
patientens samtykke ske, når
3) videregivelsen er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre
tilsyns- og kontrolopgaver.’
Jeg er enig med direktoratet
i at udlevering af hele lægejournalen i almindelighed må forudsætte et
samtykke
fra den pågældende patient.
Jeg tager til efterretning at
direktoratet i fremtiden vil rekvirere de lægelige oplysninger som kan
antages
at have betydning for kriminalforsorgens tilsyn og kontrol med den
foreliggende
sag, jf. patientretsstillingslovens § 26, stk. 2, nr. 3. Det kan ske ved
videregivelse af de relevante dele af lægejournalen eller - efter
omstændighederne - ved en hertil svarende erklæring fra den læge som er
tilknyttet institutionen.”
Den 5. december 2002 anførte
Direktoratet for Kriminalforsorgen supplerende følgende om
patientretsstillingslovens § 26, stk. 2, nr. 3:
”For så vidt angår
bestemmelsen i patientretsstillingslovens § 26, stk. 2, nr. 3, er
direktoratet
nu opmærksom på at bede institutionerne om en erklæring fra lægen (og ikke
som
tidligere selve lægejournalen), i det omfang det er nødvendigt for at
direktoratet kan gennemføre tilsyns- og kontrolopgaven. Der henvises til side
5
i indberetningsskemaet.”
I min afsluttende udtalelse
af 11. december 2002 anførte jeg herefter:
”Jeg har noteret mig det som
direktoratet har oplyst om patientretsstillingslovens § 26, stk. 2, nr. 3.
Efter min opfattelse vil sagen med en erklæring fra den læge som er
tilknyttet
institutionen, i mange situationer ikke være fuldt tilstrækkeligt oplyst til
at
direktoratet kan træffe afgørelse, jf. min udtalelse af 22. november 2002, s.
7
øverst. Jeg sigter hermed først og fremmest til de situationer hvor andre
læger
har været involveret i behandlingen af den indsatte (således som det f.eks.
var
tilfældet i nærværende sag), og hvor (uddrag af) journalen vil udgøre det
bedste bevis. Jeg henleder direktoratets opmærksomhed herpå, men foretager
mig
i øvrigt ikke mere i sagen.”
Lignende dokumenter
- 2017-18. Væsentlige dokumentationsfejl ved langvarig anbringelse i sikringscelle Retsinformation · 30. august 2017
- Afgørelse i sag om bygningernes anvendelse på [virksomhed1] i Allerød Komune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 14. marts 2014
- Cirkulæreskrivelse om visse sagsbehandlingsspørgsmål af særlig relevans ved behandlingen af sager om overførsel til arrestafdelingerne i Politigårdens Fængsel og Ndr. 0 i Statsfængslet i Nyborg (Til samtlige fængsler og arresthuse) Retsinformation · 16. oktober 2012
- Vejledning om cirkulære om kriminalforsorgsområdernes behandling og indberetning af hændelser vedrørende dødsfald, selvmord, kvalificerede selvmordsforsøg og andre kvalificerede selvbeskadigende handlinger og anden selvmords- eller selvbeskadigelsesadfærd blandt indsatte i Kriminalforsorgens varetægt Retsinformation · 24. september 2019
- Opfølgning til Inspektion af Arresthuset i Hobro den 27. februar 2003 Retsinformation · 12. november 2014
- Cirkulære om kriminalforsorgsområdernes behandling og indberetning af hændelser vedrørende dødsfald, selvmord, kvalificerede selvmordsforsøg og andre kvalificerede selvbeskadigende handlinger og anden selvmords- eller selvbeskadigelsesadfærd blandt indsatte i Kriminalforsorgens varetægt Retsinformation · 15. juli 2015