Uberettiget afskedigelse af kommunalansat langtidsledig. Manglende partshøring og misvisende begrundelse.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Uberettiget afskedigelse af kommunalansat langtidsledig.
Manglende partshøring og misvisende begrundelse.
K Kommune afskedigede A efter
et indlæg i den lokale avis.
Det fremgik af sagen, at A og
B den 7. august 1991 skrev til borgmester C for at udtrykke deres skuffelse
over, at K Kommunes tilbud om pasning af deres to børn ikke svarede til, hvad
de havde forventet. Henvendelsen blev besvaret af borgmester C i et brev af
15. august 1991, der nærmere redegjorde for de konkrete tilbud om
børnepasning,
som A og B havde modtaget, og kommunens overordnede politik vedrørende
børnepasningstilbud.
Ved ansættelsesbrev af 22.
august 1991 blev A ansat af K Kommune som kontorassistent i henhold til
lovgivningen
om arbejdstilbud til ledige for perioden 16. september 1991 til 15. april
1992.
I ansættelsesbrevet var indsat følgende opsigelsesbestemmelser:
"C.
Opsigelsesbestemmelser
Er De ikke omfattet af
funktionærloven
Under ansættelsesperioden kan
De afskediges, og forlange Dem afskediget efter overenskomstens
opsigelsesbestemmelser.
Er De omfattet af
funktionærloven
Under ansættelsesperioden kan
De afskediges, og forlange Dem afskediget efter funktionærlovens
opsigelsesbestemmelser. Endvidere gælder indtil udløbet af
Læs alt
ansættelsesperioden
følgende:
a) De første 3 måneder af
ansættelsesforholdet betragtes som prøvetid, hvor opsigelse fra
ansættelsesmyndighedens side kan ske med 14 dages varsel.
b).....
c)....."
En artikel i et lokalblad for
den 3. september 1991 beskrev de problemer med hensyn til børnepasning, som A
og B havde fået efter at være flyttet til K Kommune. Artiklens overskrift
var:
"Tilflyttere bondefanges", og underrubrikken var: "Ung mor
beskylder (K) Kommune for falsk reklame". Artiklen gengav i korthed
korrespondancen mellem A og B og borgmester C, og den indeholdt bl.a.
følgende
afsnit:
"- Det er helt omsonst,
siger (A), der føler sig bondefanget, hun har skrevet til borgmester (C) og
beskyldt kommunen for falsk reklame.
- Jeg er desperat. Mandag den
16. september starter jeg som langtidsledig på rådhuset. Hvis ikke jeg finder
en rimelig pasningsordning til (D) inden da, så afleverer jeg hende på
borgmesterkontoret, siger (A).
...
(C) betakker sig for denne
løsning. I sit svarbrev henviser han til kommunens planer om
kapacitetsudvidelse i skoleklubben på (S) skole. Dette vil måske kunne løse
(D's) problem.
- Jeg har ladet mig fortælle,
at der er 23 børn, som venter på skoleklub-plads på (S) skole. Flere af dem
må
pt. passe sig selv, siger (A).
Socialforvaltningen henviser
(D) til privat pleje i eftermiddagstimerne. Men (D) er vant til at være
sammen
med jævnaldrende børn. Den dagplejemor, kommunen henviser til, passer børn i
alderen 0-1 år.
- Dette kan man ikke byde en
pige på seks år, der er vant til en aktiv og indholdsrig hverdag, mener
(A)."
K Kommune afskedigede A ved
skrivelse af 9. september 1991, der har følgende ordlyd:
"På baggrund af en
samtale med fuldmægtig (F), pensionsområdet, medio august 1991, har De fra
beskæftigelsessekretariatet den 22. august 1991 modtaget et ansættelsesbrev
på beskæftigelse som langtidsledig kontorassistent i pensionsområdet i
tidsrummet 16. september 1991 - 15. april 1992.
En større offentlig omtale i
Ugeposten og en brevveksling mellem Dem og borgmester (C) har imidlertid
givet
anledning til en revurdering af mulighederne for Deres placering på Rådhuset
som følge af de foreliggende udsagn.
Efter samråd mellem kommunens
ledelse og implicerede medarbejdere finder (K) Kommune ikke, at der vil kunne
skabes de fornødne forudsætninger til et gensidigt tillidsfuldt samarbejde
med
Dem om opgaven.
(K) Kommune beklager derfor
at måtte meddele, at man ikke finder mulighed for at anvende Dem til det
forudsatte jobtilbud, som hermed annulleres. Jfr. opsigelsesbestemmelserne
vil
De, uanset dette, modtage løn for perioden 16. - 30. september 1991.
(K) Kommune vil anmode (Y)
Amts beskæftigelsessekretariat om at søge tilvejebragt et nyt egnet jobtilbud
til Dem."
På baggrund af afskedigelsens
omtale i dagspressen - der beskrev forholdet som en krænkelse af en
offentligt
ansats ytringsfrihed - meddelte jeg i en skrivelse af 18. september 1991 K
Kommune, at jeg havde besluttet at foretage en undersøgelse af sagen. Jeg
anmodede kommunen om en redegørelse og om udlån af sagens akter.
På foranledning af Handels-
og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark (HK) blev der afholdt et møde den
20. september 1991 om sagen. I mødet deltog repræsentanter for HK/Kommunal,
HK
K afdeling, K Kommune og Kommunernes Landsforening. Det af parterne
underskrevne mødereferat har følgende indhold:
"Sagen forhandledes.
Parterne konkluderede, efter
en samlet vurdering af de i sagen foreliggende oplysninger, at der ikke har
været grundlag for en afbrydelse af ansættelsesforholdet for (A).
HK har taget til efterretning,
at der i det konkrete hændelsesforløb fra (K) kommunes side ikke har
foreligget
nogen hensigt om at begrænse ansattes ytringsfrihed.
På baggrund af sagens forløb
er parterne enige om, at man finder det mest hensigtsmæssigt, at
ansættelsesforholdet ikke opretholdes, men at der på grund af det utilsigtede
omfang, sagen har fået, gives (A) en godtgørelse svarende til 14 dages løn.
Parterne er enige om at
udsende vedlagte pressemeddelelse.
Herefter betragtede parterne
i det hele sagen som afsluttet."
Pressemeddelelsen, som blev
udsendt efter mødet, er med enkelte ændringer identisk med mødereferatet.
HK/Kommunal orienterede mig i
en skrivelse af 23. september 1991 om forhandlingerne med K Kommune. I
skrivelsen var bl.a. anført følgende:
"Den formulering, opsigelsens
begrundelse havde, fik HK/KOMMUNAL til at opfatte opsigelsen som ulovlig,
idet
den i sin form var udtryk for en krænkelse af en kommunalt ansats
ytringsfrihed.
Derfor anmodede jeg (K) kommune om en forhandling om problemet.
Forhandling blev aftalt til
fredag den 20. september kl. 09.00.
I mellemtiden var der i
pressen kommet forlydender om, at der lå andre grunde bag opsigelsen.
På mødet fremførte kommunen
disse begrundelser, der, på det af kommunen fremførte grundlag formentlig
kunne
have udgjort et sagligt opsigelsesgrundlag.
Efter gennemgang af de
papirer, der var i kommunens besiddelse og redegørelse fra kommunen samt
høring
af (A) og indhentelse af yderligere oplysninger, erkendte (K) Kommune, at der
ikke havde været grundlag for at opsige (A).
Kommunens redegørelse og efterfølgende
tilkendegivelser fra kommunaldirektøren samt drøftelser med den lokale
HK-klub
overbeviste mig om, at (K) Kommune ikke havde til hensigt at begrænse de
ansattes ytringsfrihed.
Som kompensation for sagens
forløb - især antydningerne om, at der skulle ligge andre grunde for
opsigelsen
- enedes parterne endelig om, at (K) Kommune tildelte (A) en godtgørelse på
14
dages løn.
Min konklusion er, at (K)
kommune gennem udsendelse af pressemeddelelsen har renset (A) for
beskyldninger om, at hun selv skulle være skyld i ophævelsen af
ansættelsesforholdet. Det var et stort problem for (A), at hun følte, at hun
indirekte blev beskyldt for at have gjort noget forkert."
I K Kommunes redegørelse af
16. oktober 1991 i anledning af min anmodning er anført følgende:
"Ved skrivelse af 7.
august 1991 retter (A) og (B) en skriftlig henvendelse til (K) kommune -
stilet
til borgmesteren - og klager deres nød over manglende børnepasningsmuligheder
i forbindelse med en nylig flytning til (K) fra (X) Kommune.
På baggrund af henvendelsen
anmodes institutionsområdet om overfor borgmesteren at afgive en udtalelse om
sagens forløb. Denne udtalelse udarbejdes den 8. august 1991 og danner
grundlag for en endelig besvarelse fra borgmesteren den 15. august.
Institutionsområdet modtager en kopi af borgmesterens besvarelse, og sagen
henlægges
herefter i direktionssekretariatet.
Tirsdag, den 3. september
1991 fremkommer der i Ugeposten en artikel under overskriften
"Tilflyttere
bondefanges", hvor (A) oplyser, at hun mandag den 16. september starter
som langtidsledig på Rådhuset, og at hun, hvis hun ikke finder en rimelig
pasningsordning til det største barn inden da, afleverer hende på
borgmesterkontoret.
Denne passus i artiklen
bliver selvsagt bemærket på Rådhuset, idet man var bekendt med, at (A) fra
institutionsområdet, som følge af jobtilbuddet på Rådhuset, som en foreløbig
løsning, havde fået tilbudt en dagplejeplads til det ældste barn. Sagen om
(A's) børnepasningsproblemer bliver herefter fundet frem med henblik på en
afklaring af, om der måtte være sket nogle misforståelser i sagen. Det viste
sig også, at (A) havde fået tilbudt en kommunal dagplejeplads, men havde
afvist
denne som uanvendelig.
Ved en nærmere gennemgang af
ansøgningsskemaet til institutionspladser m.v. fremgår bl.a., at (A) er i
arbejde, hvilket hun også giver udtryk for i henvendelsen til borgmesteren af
7. august 1991 ved følgende citat fra side 3 øverst: "medens vores
daglige
kørsel går til (G-By)". Dette stemmer ikke overens med avisartiklen,
hvoraf det fremgår, at hun er langtidsledig.
På et direktionsmøde torsdag,
den 5. september 1991 drøftes sagen indgående, og der er på mødet enighed om,
at man på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke finder, at der ved
ansættelsen af (A) vil kunne skabes de fornødne forudsætninger til et
gensidigt
tillidsfuldt samarbejde. Sammenfattende konkluderes det, at (A) på det
foreliggende grundlag og med ukorrekte/fortiede oplysninger både i forhold
til
ledelsen som til dele af det forvaltningsområde, som hun midlertidigt skulle
indgå i, havde bragt sig i en situation, som samarbejdsmæssigt var uholdbar.
Efter anmodning fra
kommunaldirektøren meddeler beskæftigelsessekretariatet ved skrivelse af 9.
september 1991 herefter (A), at jobtilbuddet som langtidsledig på Rådhuset
annulleres. Der er således tale om en ren administrativ beslutning på basis
af
en direktionsmæssig vurdering.
Følgende oplysninger fra
ansøgningsskemaet til institutionspladser m.v. har bl.a. ligget til grund for
den direktionsmæssige vurdering, idet det skal bemærkes, at det nederst på
ansøgningsskemaet bl.a. er anført: "hvis De flytter, eller der sker
ændringer i de meddelte oplysninger af en sådan karakter, at det kan få
indflydelse på ansøgningen, bedes dette snarest muligt meddelt, evt. pr.
telefon.":
-
henvendelsen
undlader helt at oplyse, at (A) er langtidsledig.
-
på
ansøgningsskemaer til optagelse i dagpleje, daginstitution og skoleklub
modtaget af (K) Kommune den 17. april 1991 fremstår, at (A) har arbejdssted
på (E) Handelsgymnasium, og at (B) har arbejdssted ... i (G-By).
-
på samme
ansøgningsskema anføres videre, at familien tilflytter (.....), den 26. maj
1991. Denne oplysning er baggrunden for optagelse på institutionsområdets
venteliste den 17. april 1991 mere end 1 måned forud for flytningen til (K)
Kommune.
-
da begge
forældre på ansøgningsskemaet således fremstår som værende i arbejde, er
familien henført til kategori I i ventelistesystemet. Kategori I omfatter
familier, hvor begge forældre er udearbejdende.
-
i perioden
5/11 1990 - 7/5 1991 har (A) som langtidsledig modtaget et pligtigt
uddannelsestilbud på (E) handelsgymnasium i all round kontor.
-
således må
det konstateres, at (A) i forhold til (K) Kommune har undladt at oplyse, at
hun var langtidsledig, at hendes forhold til (E) Handelsgymnasium kun var et
midlertidigt uddannelsestilbud som ledigt A-kassemedlem, og at uddannelsen
reelt ophørte den 7. maj 1991 ca. 3 uger forud for flytningen til (K)
kommune.
-
den
ukorrekte/fortiede beskæftigelsessituation har angiveligt medført, at
familien uberettiget har fået stillet pasningstilbud til rådighed, idet man
på dette grundlag har henført familien til højeste prioritet i
ventelistesystemet.
Det er således (K) kommunes
opfattelse, at opsigelsen af (A) har baggrund i helt saglige vurderinger,
hvori også er indgået, at (A's) opgaver i pensionsområdet også omhandlede
sekretærmæssige funktioner for afdelingschefen for ældre- og sundhedsområdet.
Denne afdelingschef er tillige souschef for den samlede social- og
kulturforvaltning.
På baggrund af den
opmærksomhed, som denne sag har påkaldt sig, men også set i bakspejlet, skal
(K) kommune erkende, at specielt udformningen af 2. afsnit i
opsigelseskrivelsen
af 9. september 1991 har været for upræcis. Udformningen har givet anledning
til, at bl.a. dagspressen har tolket årsagen til opsigelsen som værende
omtalen
i Ugeposten.
Dette er en fejlagtig
slutning, som foranstående af (K) kommune handlingsmæssigt er belyst.
Henvisningen i opsigelsen til
brevvekslingen med borgmesteren og omtalen i Ugeposten er alene et forsøg på
at gøre opmærksom på, at man som følge af artiklen bliver opmærksom på
uoverensstemmende udsagn.
Sagsforløbet har vist, at
opsigelsen burde have indeholdt disse uoverensstemmelser.
I forbindelse med nærværende
redegørelse skal (K) kommune i øvrigt henvise til HK/KOMMUNAL's skrivelse af
23. september 1991, side 1, 3. sidste afsnit, citat: "På mødet fremførte
kommunen disse begrundelser, der, på det af kommunen fremførte grundlag,
formentlig
kunne have udgjort et sagligt opsigelsesgrundlag."
Fra samme skrivelse fra
HK/KOMMUNAL, sidste afsnit på 1. side, skal også fremhæves: "Kommunens
redegørelse og efterfølgende tilkendegivelser fra kommunaldirektøren samt
drøftelser med den lokale HK-klub overbeviste mig om, at (K) kommune ikke
havde
til hensigt at begrænse de ansattes ytringsfrihed"."
Efter at have modtaget
redegørelsen anmodede jeg A om hendes eventuelle bemærkninger til
redegørelsen.
I en skrivelse af 21. november 1991 anførte A følgende:
det er ukorrekt, at vi havde fået tildelt en
dagplejeplads som følge af mit jobtilbud på rådhuset. Pladsen fik vi tilbudt
før vores brev til borgmesteren, hvilket afspejles i, at brevet refererer til
denne, medens mit jobtilbud først blev en realitet d. 16-08-91 efter en
jobsamtale.
Det er korrekt, at brevet henviser til "vores
daglige kørsel går til (G-By)". På det tidspunkt modtog jeg stadig
undervisning på (E) Handelsgymnasium. Jeg måtte afbryde uddannelsen, da jeg
modtog jobtilbudet idet man ikke kan være i jobtilbud og gå på skole samtidig
Jeg anså det for naturligt at opgive (E)
Handels-gymnasium som arbejdssted. Dette er jo en tilkendegivelse af hvor jeg
kunne nås i dagtimerne, hvis barns sygdom skulle opstå.
Af ansøgningen til institutionsplads
fremgår ikke at det skal oplyses om man er tilknyttet et arbejdssted som
følge
af ledighed. Derfor anså jeg oplysningen som værende af betydning for
børneinstitutionen, og ikke til brug for registrering af jobsituation overfor
kommunen.
Det er korrekt at vi blev optaget på venteliste
d.17-04-91 d.v.s. to dage efter underskrivelse af slutseddel. På dette punkt
overholdt man sit løfte.
Det er ukorrekt, at uddannelsesforholdet ophørte d.
7-05-91. Vedlagt er kopi af deltagerkort for "DATA-START", hvor jeg
deltog i introduktionskursus d. 10/11/12-06-91, altså umiddelbart før min
jobsamtale på (K) Rådhus. Det var min hensigt at fortsætte uddannelsen med
start medio August."
Jeg anmodede herefter K
Kommune om kommunens eventuelle bemærkninger til A's skrivelse af 21.
november
1991. I skrivelse af 16. januar 1992 anførte K Kommune følgende:
"(A's) bemærkninger
giver anledning til følgende supplerende kommentarer fra (K) kommune:
Ad 1) Familiens yngste barn
var pr. 1. august 1991 startet i (H) Børnehave. Tilbage resterede herefter en
problemstilling omkring et pasningstilbud til det ældste barn, som primært
ønskedes optaget i (T) Skoleklub. På grund af en meget stor efterspørgsel til
denne skoleklub var en optagelse af det ældste barn imidlertid ikke mulig
her.
I forbindelse med jobsamtalen på (K) Rådhus den 16. august 1991 rejste (A)
også problemstillingen omkring det manglende pasningstilbud til familiens
ældste barn. Dette bevirkede, at en navngiven medarbejder i kommunens
beskæftigelsessekretariat - (I) - via kommunens institutionsafdeling
eftersøgte
muligheder for et pasningstilbud til det ældste barn i den kommunale
dagpleje.
I denne forbindelse oplystes det også, at (A) tidligere havde afslået et
kommunalt dagplejetilbud til familiens 6-årige datter.
Ad 2) Det skal påpeges, at
bemærkningen om, "at jeg måtte afbryde uddannelsen, da jeg modtog
jobtilbuddet o.s.v." synes at være uoverensstemmende med det i pkt. 5
oplyste, hvor det i sidste sætning anføres "Det var min hensigt at
fortsætte
uddannelsen med start medio august 1991." Der synes således fortsat at
være berettiget tvivl om rigtigheden af udsagnet i henvendelsen af 7. august
1991 til borgmesteren om: citat "medens vores daglige kørsel går til
(G-By)".
Ad 3) (K) kommune skal understrege,
at de pågældende oplysninger alene angives i forhold til et ansøgningsskema,
der danner baggrund for optagelsen og prioriteringen i ventelistesystemet.
Uanset det er af væsentlig betydning for placeringen i ventelistesystemet gør
familien på intet tidspunkt selv opmærksom på ledighedsproblematikken omkring
(A). En problematik, som det reelt af (K) kommune først er muligt at få øje
på
efter den 12. august 1991, hvor Arbejdsformidlingen i (Z-By) fremsender
oplysninger
til kommunens beskæftigelsessekretariat om hende.
Ad 4) Giver ikke anledning
til kommentarer.
Ad 5) Til oplysningerne
omkring uddannelsestilbuddet skal (K) kommune bemærke, at man alene har været
i besiddelse af oplysninger, som er tilgået kommunen via Arbejdsformidlingen,
og som oplyste, at uddannelsestilbuddet på (E) Handelsskole var afsluttet den
7. maj 1991. (K) kommune har på den givne foranledning forgæves efterspurgt
korrigerede beskæftigelsesoplysninger hos Arbejdsformidlingen i
(Z-By)."
I et brev til K Kommune
udtalte jeg følgende:
"I
Det forhold, at (A) kun var
midlertidigt ansat i (K) Kommune - gennem den særlige jobtilbudsordning for
langtidsledige - er uden betydning for sagens bedømmelse. (A) er i relation
til de retsgarantier, som gælder i forbindelse med uansøgt afskedigelse, helt
ligestillet med offentligt ansatte i fast stilling.
Afskedigelsen af (A) blev som
nævnt (ovenfor) i dagspressen omtalt som en sag om offentligt ansattes
ytringsfrihed. Der er bl.a. derfor grund til først ganske kort at gøre nogle
generelle bemærkninger om offentligt ansattes ytringsfrihed.
Den almindelige loyalitet,
man som ansat i en kommune eller anden offentlig myndighed, skylder sin
arbejdsgiver, kan ikke begrunde, at myndigheden søger at begrænse de
ytringer,
som den ansatte fremkommer med uden for tjenesten. Det betyder, at
myndigheden
ikke kan anvende sanktioner eller andre negative reaktioner, der reelt må
betragtes som sanktioner, f.eks. afskedigelse, forflyttelse eller advarsel i
anledning af de udtalelser, den ansatte fremsætter som privatperson til
pressen, uanset om der er tale om udtalelser, der er stærkt kritiske over for
den pågældende myndighed. Udgangspunktet er således, at offentligt ansatte
har
ganske samme ytringsfrihed som andre til at deltage i den offentlige debat.
Hensynet til offentlige myndigheders interne beslutningsproces og
funktionsevne
antages dog i særlige tilfælde at kunne føre til en begrænsning af de
ansattes
ytringsfrihed, jf. mine bemærkninger gengivet i Folketingets Ombudsmands
Beretning 1987, s. 237 ff. Der er efter min opfattelse ingen tvivl om, at
disse
hensyn ikke gjorde sig gældende i denne sag, og at (A's) udtalelser til
Ugeposten (K) altså ikke stred mod hendes pligter i henhold til
ansættelsesforholdet.
På denne baggrund ville det
have været klart ulovligt, såfremt (K) Kommune havde afskediget (A) alene på
grund af udtalelserne til Ugeposten.
(K) Kommune har senere bl.a.
over for mig oplyst, at (A's) kritiske udtalelser om kommunens
børnepasningsordninger ikke indgik ved beslutningen om at afskedige hende.
Avisartiklen var blot anledning til, at man gennemgik hendes forhold og
herved
blev opmærksom på et afskedigelsesgrundlag.
Jeg har ikke mulighed for at
foretage en nærmere vurdering af, hvad der var den faktiske årsag til
afskedigelsen,
og må lægge kommunens oplysninger herom til grund.
Afskedigelsen er herefter
begrundet i, at (A) har givet misvisende oplysninger om sin arbejdssituation
i
forbindelse med ansøgningen om institutionsplads til børnene.
II
Forvaltningslovens §§ 22 og
24 om begrundelse af forvaltningsafgørelser har følgende indhold:
"§ 22. En afgørelse
skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre
afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold."
"§ 24. En begrundelse
for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold
til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler
beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de
hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.
Stk. 2.
Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort
redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som
er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.
Stk. 3.
Begrundelsens indhold kan begrænses, i det omfang partens
interesse i at kunne benytte kendskab til denne til varetagelse af sit tarv
findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til
andre private eller offentlige interesser, jfr. § 15."
Det er naturligvis forudsat,
at den begrundelse, som anføres, er den, som faktisk har motiveret
afgørelsen.
Det overordnede krav er, at begrundelsen skal fremtræde som en forklaring på,
hvorfor afgørelsen har fået det pågældende indhold, jf. Justitsministeriets
vejledning til forvaltningsloven, pkt. 132.
Den begrundelse, som er
anført i (K) Kommunes skrivelse af 9. september 1991 til (A), er en helt
anden,
eller den er i hvert fald åbenbart misvisende i forhold til den begrundelse,
som er givet over for mig, og den opfylder klart ikke forvaltningslovens
krav.
Afskedigelsesskrivelsen har
således fået en udformning, som jeg må finde meget uheldig.
III
Forvaltningslovens § 19, stk.
1, om partshøring har følgende indhold:
"Kan en part i en sag
ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte
oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes
afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og
givet
denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis
oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig
betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for
afgivelsen af den nævnte udtalelse."
I sager om uansøgt
afskedigelse suppleres bestemmelsen af almindelige retsgrundsætninger om
kontradiktion. Ombudsmanden har i en række sager givet udtryk for den
opfattelse, at der i sager om uansøgt afsked på grund af påstået uegnethed,
samarbejdsvanskeligheder m.v., inden afskedigelse sker, i almindelighed bør
være givet den ansatte en redegørelse, der efter omstændighederne bør være
skriftlig, for grundlaget for den påtænkte afskedigelse. Der sigtes herved
til
en redegørelse, der angiver de forhold fra den pågældendes side, der lægges
vægt på, og som, for så vidt der foreligger bevismæssige spørgsmål, angiver
det
bevismæssige grundlag for, at det pågældende forhold kan antages at
foreligge.
Endvidere bør der gives den pågældende lejlighed til herefter at fremkomme
med
en udtalelse, der kan indgå i grundlaget for afskedigelsesmyndighedens
endelige
stillingtagen.
(K) Kommune havde efter disse
regler pligt til - forinden der blev truffet beslutning om at afskedige (A) -
at præsentere hende for grundlaget for den påtænkte afskedigelse, dvs.
navnlig
de faktiske oplysninger, man lagde vægt på, med henblik på, at hun kunne
fremsætte sine kommentarer hertil. Det skete ikke.
Jeg finder det beklageligt,
at kommunens fremgangsmåde således rummede en fuldstændig tilsidesættelse af
reglerne om partshøring. Jeg bemærker, at disse regler normalt opfattes som
en
meget væsentlig retssikkerhedsgaranti i afskedigelsessager.
IV
Der foreligger herefter
spørgsmål om, hvorvidt den af kommunen senere anførte begrundelse for
afskedigelsen af (A) er holdbar, altså om afskedigelsen på dette grundlag var
berettiget.
Det er i første række et
spørgsmål om, hvorvidt det er korrekt, at (A) har givet forkerte oplysninger
eller har fortiet væsentlige oplysninger i forbindelse med ansøgningen om
daginstitutionsplads.
(A) har på det af kommunen
udleverede, fortrykte ansøgningsskema i rubrikken "arbejdssted"
anført sit daværende uddannelsessted (anvist hende som pligtigt
uddannelsestilbud for langtidsledige). Oplysningen kan efter min mening ikke
siges at være ukorrekt. Skemaet giver ikke anledning til at oplyse nærmere om
den arbejdsmæssige situation, herunder om der er tale om en midlertidig
beskæftigelse. Der er på skemaet intet oplyst om, at det havde væsentlig
betydning for kommunens prioritering af ansøgningerne, om en af forældrene
var
langtidsledig.
Efter (A's) oplysninger
fortsatte hun på uddannelsesstedet - (E) Handelsgymnasium - efter det
pligtige
uddannelsestilbuds ophør den 7. maj 1991. Hun havde for så vidt ikke
anledning
til at ændre sine oplysninger over for kommunen om arbejdssted, før hun midt
i
august fik ansættelse som langtidsledig i (K) Kommune.
Efter min opfattelse har (A)
ikke givet ukorrekte oplysninger, og hun har heller ikke fortiet oplysninger,
som hun måtte vide var væsentlige i forbindelse med ansøgningen om
institutionsplads.
Hun har alene givet oplysninger, som nok kunne misforstås - og som åbenbart
er
blevet misforstået af (K) Kommune - uden at dette efter min mening kan
bebrejdes (A).
Selv om det påberåbte
faktiske grundlag for kommunens afgørelse havde været holdbart - altså at (A)
faktisk havde givet ukorrekte oplysninger om sin arbejdssituation - kunne
dette forhold efter min mening ikke begrunde en beslutning om at afskedige
hende. For at kunne træffe en sådan beslutning kræves ikke blot
veldokumenterede,
men også tungtvejende grunde, og de skal vedrøre hendes evne til at udføre
det
arbejde, som hun er ansat til.
(A) var efter det oplyste
ansat med arbejdssted inden for social- og kulturforvaltningen,
pensionsområdet. Hun skulle ikke have noget med institutionsforvaltningen at
gøre. Hendes påståede forseelse i forhold til denne forvaltning var i givet
fald af en begrænset størrelsesorden, og kommunen har ikke sandsynliggjort,
at
forholdet ville have haft en afgørende negativ virkning på hendes muligheder
for at udføre det arbejde, hun var ansat til. Såfremt man mente, der kunne
opstå samarbejdsproblemer med souschefen for social- og kulturforvaltningen -
jf. kommunens bemærkning herom i udtalelsen (af 16. oktober 1991) til mig ...
- kunne (A) som kontorassistent nemt være placeret et andet sted i kommunens
administration.
Den af kommunen senere, og
over for mig anførte begrundelse for at afskedige (A) er således hverken
faktisk eller retligt holdbar. Afskedigelsen er derfor uberettiget. Jeg
finder
det meget beklageligt, at kommunen er skredet til afskedigelse på et så løst
og
utilstrækkeligt grundlag.
V
Sammenfattende er det min
opfattelse, at (K) Kommunes beslutning om at afskedige (A) og kommunens
fremgangsmåde i den forbindelse er stærkt kritisabel.
Da der er indgået forlig
mellem HK og (K) Kommune om sagen, og (A) har taget imod den tilbudte løsning
med en godtgørelse svarende til 14 dages løn, foretager jeg ikke
yderligere."
Lignende dokumenter
- Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 18. december 2014. — Fag og Arbejde (FOA) mod Kommunernes Landsforening (KL). EU-domme · 18. december 2014
- Godtgørelse udbetalt i forbindelse med fratræden af stilling er anset for en fratrædelsesgodtgørelse, der er skattepligtig, og ikke som skattefri erstatning… Landsskatteretten · 5. januar 2009
- RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2022/2296 af 21. november 2022 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker EU-lovgivning · 21. november 2022
- Om tilrettet af SKAT, idet godtgørelsen på det foreliggende grundlag er udbetalt Landsskatteretten · 22. februar 2018
- Fratrædelsesgodtgørelse – ligningslovens § 7 U – tjenestemand – diskretionær afskedigelse SKM-databasen · 30. september 2020
- 39.2020 (Denne sag drejer sig om godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven eller erhvervsuddannelsesloven i anledning af ophævelse af en uddannelsesaftale.) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 19. oktober 2021