Spring til indhold

Retsinformation

Uberettiget afskedigelse af kommunalansat langtidsledig. Manglende partshøring og misvisende begrundelse.

FOU nr 1991.200UdtalelserFolketinget28. oktober 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Uberettiget afskedigelse af kommunalansat langtidsledig.

Manglende partshøring og misvisende begrundelse.

K Kommune afskedigede A efter

et indlæg i den lokale avis.

Det fremgik af sagen, at A og

B den 7. august 1991 skrev til borgmester C for at udtrykke deres skuffelse

over, at K Kommunes tilbud om pasning af deres to børn ikke svarede til, hvad

de havde forventet. Henvendelsen blev besvaret af borgmester C i et brev af

15. august 1991, der nærmere redegjorde for de konkrete tilbud om

børnepasning,

som A og B havde modtaget, og kommunens overordnede politik vedrørende

børnepasningstilbud.

Ved ansættelsesbrev af 22.

august 1991 blev A ansat af K Kommune som kontorassistent i henhold til

lovgivningen

om arbejdstilbud til ledige for perioden 16. september 1991 til 15. april

1992.

I ansættelsesbrevet var indsat følgende opsigelsesbestemmelser:

"C.

Opsigelsesbestemmelser

Er De ikke omfattet af

funktionærloven

Under ansættelsesperioden kan

De afskediges, og forlange Dem afskediget efter overenskomstens

opsigelsesbestemmelser.

Er De omfattet af

funktionærloven

Under ansættelsesperioden kan

De afskediges, og forlange Dem afskediget efter funktionærlovens

opsigelsesbestemmelser. Endvidere gælder indtil udløbet af

Læs alt

ansættelsesperioden

følgende:

a) De første 3 måneder af

ansættelsesforholdet betragtes som prøvetid, hvor opsigelse fra

ansættelsesmyndighedens side kan ske med 14 dages varsel.

b).....

c)....."

En artikel i et lokalblad for

den 3. september 1991 beskrev de problemer med hensyn til børnepasning, som A

og B havde fået efter at være flyttet til K Kommune. Artiklens overskrift

var:

"Tilflyttere bondefanges", og underrubrikken var: "Ung mor

beskylder (K) Kommune for falsk reklame". Artiklen gengav i korthed

korrespondancen mellem A og B og borgmester C, og den indeholdt bl.a.

følgende

afsnit:

"- Det er helt omsonst,

siger (A), der føler sig bondefanget, hun har skrevet til borgmester (C) og

beskyldt kommunen for falsk reklame.

- Jeg er desperat. Mandag den

16. september starter jeg som langtidsledig på rådhuset. Hvis ikke jeg finder

en rimelig pasningsordning til (D) inden da, så afleverer jeg hende på

borgmesterkontoret, siger (A).

...

(C) betakker sig for denne

løsning. I sit svarbrev henviser han til kommunens planer om

kapacitetsudvidelse i skoleklubben på (S) skole. Dette vil måske kunne løse

(D's) problem.

- Jeg har ladet mig fortælle,

at der er 23 børn, som venter på skoleklub-plads på (S) skole. Flere af dem

må

pt. passe sig selv, siger (A).

Socialforvaltningen henviser

(D) til privat pleje i eftermiddagstimerne. Men (D) er vant til at være

sammen

med jævnaldrende børn. Den dagplejemor, kommunen henviser til, passer børn i

alderen 0-1 år.

- Dette kan man ikke byde en

pige på seks år, der er vant til en aktiv og indholdsrig hverdag, mener

(A)."

K Kommune afskedigede A ved

skrivelse af 9. september 1991, der har følgende ordlyd:

"På baggrund af en

samtale med fuldmægtig (F), pensionsområdet, medio august 1991, har De fra

beskæftigelsessekretariatet den 22. august 1991 modtaget et ansættelsesbrev

på beskæftigelse som langtidsledig kontorassistent i pensionsområdet i

tidsrummet 16. september 1991 - 15. april 1992.

En større offentlig omtale i

Ugeposten og en brevveksling mellem Dem og borgmester (C) har imidlertid

givet

anledning til en revurdering af mulighederne for Deres placering på Rådhuset

som følge af de foreliggende udsagn.

Efter samråd mellem kommunens

ledelse og implicerede medarbejdere finder (K) Kommune ikke, at der vil kunne

skabes de fornødne forudsætninger til et gensidigt tillidsfuldt samarbejde

med

Dem om opgaven.

(K) Kommune beklager derfor

at måtte meddele, at man ikke finder mulighed for at anvende Dem til det

forudsatte jobtilbud, som hermed annulleres. Jfr. opsigelsesbestemmelserne

vil

De, uanset dette, modtage løn for perioden 16. - 30. september 1991.

(K) Kommune vil anmode (Y)

Amts beskæftigelsessekretariat om at søge tilvejebragt et nyt egnet jobtilbud

til Dem."

På baggrund af afskedigelsens

omtale i dagspressen - der beskrev forholdet som en krænkelse af en

offentligt

ansats ytringsfrihed - meddelte jeg i en skrivelse af 18. september 1991 K

Kommune, at jeg havde besluttet at foretage en undersøgelse af sagen. Jeg

anmodede kommunen om en redegørelse og om udlån af sagens akter.

På foranledning af Handels-

og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark (HK) blev der afholdt et møde den

20. september 1991 om sagen. I mødet deltog repræsentanter for HK/Kommunal,

HK

K afdeling, K Kommune og Kommunernes Landsforening. Det af parterne

underskrevne mødereferat har følgende indhold:

"Sagen forhandledes.

Parterne konkluderede, efter

en samlet vurdering af de i sagen foreliggende oplysninger, at der ikke har

været grundlag for en afbrydelse af ansættelsesforholdet for (A).

HK har taget til efterretning,

at der i det konkrete hændelsesforløb fra (K) kommunes side ikke har

foreligget

nogen hensigt om at begrænse ansattes ytringsfrihed.

På baggrund af sagens forløb

er parterne enige om, at man finder det mest hensigtsmæssigt, at

ansættelsesforholdet ikke opretholdes, men at der på grund af det utilsigtede

omfang, sagen har fået, gives (A) en godtgørelse svarende til 14 dages løn.

Parterne er enige om at

udsende vedlagte pressemeddelelse.

Herefter betragtede parterne

i det hele sagen som afsluttet."

Pressemeddelelsen, som blev

udsendt efter mødet, er med enkelte ændringer identisk med mødereferatet.

HK/Kommunal orienterede mig i

en skrivelse af 23. september 1991 om forhandlingerne med K Kommune. I

skrivelsen var bl.a. anført følgende:

"Den formulering, opsigelsens

begrundelse havde, fik HK/KOMMUNAL til at opfatte opsigelsen som ulovlig,

idet

den i sin form var udtryk for en krænkelse af en kommunalt ansats

ytringsfrihed.

Derfor anmodede jeg (K) kommune om en forhandling om problemet.

Forhandling blev aftalt til

fredag den 20. september kl. 09.00.

I mellemtiden var der i

pressen kommet forlydender om, at der lå andre grunde bag opsigelsen.

På mødet fremførte kommunen

disse begrundelser, der, på det af kommunen fremførte grundlag formentlig

kunne

have udgjort et sagligt opsigelsesgrundlag.

Efter gennemgang af de

papirer, der var i kommunens besiddelse og redegørelse fra kommunen samt

høring

af (A) og indhentelse af yderligere oplysninger, erkendte (K) Kommune, at der

ikke havde været grundlag for at opsige (A).

Kommunens redegørelse og efterfølgende

tilkendegivelser fra kommunaldirektøren samt drøftelser med den lokale

HK-klub

overbeviste mig om, at (K) Kommune ikke havde til hensigt at begrænse de

ansattes ytringsfrihed.

Som kompensation for sagens

forløb - især antydningerne om, at der skulle ligge andre grunde for

opsigelsen

- enedes parterne endelig om, at (K) Kommune tildelte (A) en godtgørelse på

14

dages løn.

Min konklusion er, at (K)

kommune gennem udsendelse af pressemeddelelsen har renset (A) for

beskyldninger om, at hun selv skulle være skyld i ophævelsen af

ansættelsesforholdet. Det var et stort problem for (A), at hun følte, at hun

indirekte blev beskyldt for at have gjort noget forkert."

I K Kommunes redegørelse af

16. oktober 1991 i anledning af min anmodning er anført følgende:

"Ved skrivelse af 7.

august 1991 retter (A) og (B) en skriftlig henvendelse til (K) kommune -

stilet

til borgmesteren - og klager deres nød over manglende børnepasningsmuligheder

i forbindelse med en nylig flytning til (K) fra (X) Kommune.

På baggrund af henvendelsen

anmodes institutionsområdet om overfor borgmesteren at afgive en udtalelse om

sagens forløb. Denne udtalelse udarbejdes den 8. august 1991 og danner

grundlag for en endelig besvarelse fra borgmesteren den 15. august.

Institutionsområdet modtager en kopi af borgmesterens besvarelse, og sagen

henlægges

herefter i direktionssekretariatet.

Tirsdag, den 3. september

1991 fremkommer der i Ugeposten en artikel under overskriften

"Tilflyttere

bondefanges", hvor (A) oplyser, at hun mandag den 16. september starter

som langtidsledig på Rådhuset, og at hun, hvis hun ikke finder en rimelig

pasningsordning til det største barn inden da, afleverer hende på

borgmesterkontoret.

Denne passus i artiklen

bliver selvsagt bemærket på Rådhuset, idet man var bekendt med, at (A) fra

institutionsområdet, som følge af jobtilbuddet på Rådhuset, som en foreløbig

løsning, havde fået tilbudt en dagplejeplads til det ældste barn. Sagen om

(A's) børnepasningsproblemer bliver herefter fundet frem med henblik på en

afklaring af, om der måtte være sket nogle misforståelser i sagen. Det viste

sig også, at (A) havde fået tilbudt en kommunal dagplejeplads, men havde

afvist

denne som uanvendelig.

Ved en nærmere gennemgang af

ansøgningsskemaet til institutionspladser m.v. fremgår bl.a., at (A) er i

arbejde, hvilket hun også giver udtryk for i henvendelsen til borgmesteren af

7. august 1991 ved følgende citat fra side 3 øverst: "medens vores

daglige

kørsel går til (G-By)". Dette stemmer ikke overens med avisartiklen,

hvoraf det fremgår, at hun er langtidsledig.

På et direktionsmøde torsdag,

den 5. september 1991 drøftes sagen indgående, og der er på mødet enighed om,

at man på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke finder, at der ved

ansættelsen af (A) vil kunne skabes de fornødne forudsætninger til et

gensidigt

tillidsfuldt samarbejde. Sammenfattende konkluderes det, at (A) på det

foreliggende grundlag og med ukorrekte/fortiede oplysninger både i forhold

til

ledelsen som til dele af det forvaltningsområde, som hun midlertidigt skulle

indgå i, havde bragt sig i en situation, som samarbejdsmæssigt var uholdbar.

Efter anmodning fra

kommunaldirektøren meddeler beskæftigelsessekretariatet ved skrivelse af 9.

september 1991 herefter (A), at jobtilbuddet som langtidsledig på Rådhuset

annulleres. Der er således tale om en ren administrativ beslutning på basis

af

en direktionsmæssig vurdering.

Følgende oplysninger fra

ansøgningsskemaet til institutionspladser m.v. har bl.a. ligget til grund for

den direktionsmæssige vurdering, idet det skal bemærkes, at det nederst på

ansøgningsskemaet bl.a. er anført: "hvis De flytter, eller der sker

ændringer i de meddelte oplysninger af en sådan karakter, at det kan få

indflydelse på ansøgningen, bedes dette snarest muligt meddelt, evt. pr.

telefon.":

-

henvendelsen

undlader helt at oplyse, at (A) er langtidsledig.

-

på

ansøgningsskemaer til optagelse i dagpleje, daginstitution og skoleklub

modtaget af (K) Kommune den 17. april 1991 fremstår, at (A) har arbejdssted

på (E) Handelsgymnasium, og at (B) har arbejdssted ... i (G-By).

-

på samme

ansøgningsskema anføres videre, at familien tilflytter (.....), den 26. maj

1991. Denne oplysning er baggrunden for optagelse på institutionsområdets

venteliste den 17. april 1991 mere end 1 måned forud for flytningen til (K)

Kommune.

-

da begge

forældre på ansøgningsskemaet således fremstår som værende i arbejde, er

familien henført til kategori I i ventelistesystemet. Kategori I omfatter

familier, hvor begge forældre er udearbejdende.

-

i perioden

5/11 1990 - 7/5 1991 har (A) som langtidsledig modtaget et pligtigt

uddannelsestilbud på (E) handelsgymnasium i all round kontor.

-

således må

det konstateres, at (A) i forhold til (K) Kommune har undladt at oplyse, at

hun var langtidsledig, at hendes forhold til (E) Handelsgymnasium kun var et

midlertidigt uddannelsestilbud som ledigt A-kassemedlem, og at uddannelsen

reelt ophørte den 7. maj 1991 ca. 3 uger forud for flytningen til (K)

kommune.

-

den

ukorrekte/fortiede beskæftigelsessituation har angiveligt medført, at

familien uberettiget har fået stillet pasningstilbud til rådighed, idet man

på dette grundlag har henført familien til højeste prioritet i

ventelistesystemet.

Det er således (K) kommunes

opfattelse, at opsigelsen af (A) har baggrund i helt saglige vurderinger,

hvori også er indgået, at (A's) opgaver i pensionsområdet også omhandlede

sekretærmæssige funktioner for afdelingschefen for ældre- og sundhedsområdet.

Denne afdelingschef er tillige souschef for den samlede social- og

kulturforvaltning.

På baggrund af den

opmærksomhed, som denne sag har påkaldt sig, men også set i bakspejlet, skal

(K) kommune erkende, at specielt udformningen af 2. afsnit i

opsigelseskrivelsen

af 9. september 1991 har været for upræcis. Udformningen har givet anledning

til, at bl.a. dagspressen har tolket årsagen til opsigelsen som værende

omtalen

i Ugeposten.

Dette er en fejlagtig

slutning, som foranstående af (K) kommune handlingsmæssigt er belyst.

Henvisningen i opsigelsen til

brevvekslingen med borgmesteren og omtalen i Ugeposten er alene et forsøg på

at gøre opmærksom på, at man som følge af artiklen bliver opmærksom på

uoverensstemmende udsagn.

Sagsforløbet har vist, at

opsigelsen burde have indeholdt disse uoverensstemmelser.

I forbindelse med nærværende

redegørelse skal (K) kommune i øvrigt henvise til HK/KOMMUNAL's skrivelse af

23. september 1991, side 1, 3. sidste afsnit, citat: "På mødet fremførte

kommunen disse begrundelser, der, på det af kommunen fremførte grundlag,

formentlig

kunne have udgjort et sagligt opsigelsesgrundlag."

Fra samme skrivelse fra

HK/KOMMUNAL, sidste afsnit på 1. side, skal også fremhæves: "Kommunens

redegørelse og efterfølgende tilkendegivelser fra kommunaldirektøren samt

drøftelser med den lokale HK-klub overbeviste mig om, at (K) kommune ikke

havde

til hensigt at begrænse de ansattes ytringsfrihed"."

Efter at have modtaget

redegørelsen anmodede jeg A om hendes eventuelle bemærkninger til

redegørelsen.

I en skrivelse af 21. november 1991 anførte A følgende:

det er ukorrekt, at vi havde fået tildelt en

dagplejeplads som følge af mit jobtilbud på rådhuset. Pladsen fik vi tilbudt

før vores brev til borgmesteren, hvilket afspejles i, at brevet refererer til

denne, medens mit jobtilbud først blev en realitet d. 16-08-91 efter en

jobsamtale.

Det er korrekt, at brevet henviser til "vores

daglige kørsel går til (G-By)". På det tidspunkt modtog jeg stadig

undervisning på (E) Handelsgymnasium. Jeg måtte afbryde uddannelsen, da jeg

modtog jobtilbudet idet man ikke kan være i jobtilbud og gå på skole samtidig

Jeg anså det for naturligt at opgive (E)

Handels-gymnasium som arbejdssted. Dette er jo en tilkendegivelse af hvor jeg

kunne nås i dagtimerne, hvis barns sygdom skulle opstå.

Af ansøgningen til institutionsplads

fremgår ikke at det skal oplyses om man er tilknyttet et arbejdssted som

følge

af ledighed. Derfor anså jeg oplysningen som værende af betydning for

børneinstitutionen, og ikke til brug for registrering af jobsituation overfor

kommunen.

Det er korrekt at vi blev optaget på venteliste

d.17-04-91 d.v.s. to dage efter underskrivelse af slutseddel. På dette punkt

overholdt man sit løfte.

Det er ukorrekt, at uddannelsesforholdet ophørte d.

7-05-91. Vedlagt er kopi af deltagerkort for "DATA-START", hvor jeg

deltog i introduktionskursus d. 10/11/12-06-91, altså umiddelbart før min

jobsamtale på (K) Rådhus. Det var min hensigt at fortsætte uddannelsen med

start medio August."

Jeg anmodede herefter K

Kommune om kommunens eventuelle bemærkninger til A's skrivelse af 21.

november

1991. I skrivelse af 16. januar 1992 anførte K Kommune følgende:

"(A's) bemærkninger

giver anledning til følgende supplerende kommentarer fra (K) kommune:

Ad 1) Familiens yngste barn

var pr. 1. august 1991 startet i (H) Børnehave. Tilbage resterede herefter en

problemstilling omkring et pasningstilbud til det ældste barn, som primært

ønskedes optaget i (T) Skoleklub. På grund af en meget stor efterspørgsel til

denne skoleklub var en optagelse af det ældste barn imidlertid ikke mulig

her.

I forbindelse med jobsamtalen på (K) Rådhus den 16. august 1991 rejste (A)

også problemstillingen omkring det manglende pasningstilbud til familiens

ældste barn. Dette bevirkede, at en navngiven medarbejder i kommunens

beskæftigelsessekretariat - (I) - via kommunens institutionsafdeling

eftersøgte

muligheder for et pasningstilbud til det ældste barn i den kommunale

dagpleje.

I denne forbindelse oplystes det også, at (A) tidligere havde afslået et

kommunalt dagplejetilbud til familiens 6-årige datter.

Ad 2) Det skal påpeges, at

bemærkningen om, "at jeg måtte afbryde uddannelsen, da jeg modtog

jobtilbuddet o.s.v." synes at være uoverensstemmende med det i pkt. 5

oplyste, hvor det i sidste sætning anføres "Det var min hensigt at

fortsætte

uddannelsen med start medio august 1991." Der synes således fortsat at

være berettiget tvivl om rigtigheden af udsagnet i henvendelsen af 7. august

1991 til borgmesteren om: citat "medens vores daglige kørsel går til

(G-By)".

Ad 3) (K) kommune skal understrege,

at de pågældende oplysninger alene angives i forhold til et ansøgningsskema,

der danner baggrund for optagelsen og prioriteringen i ventelistesystemet.

Uanset det er af væsentlig betydning for placeringen i ventelistesystemet gør

familien på intet tidspunkt selv opmærksom på ledighedsproblematikken omkring

(A). En problematik, som det reelt af (K) kommune først er muligt at få øje

på

efter den 12. august 1991, hvor Arbejdsformidlingen i (Z-By) fremsender

oplysninger

til kommunens beskæftigelsessekretariat om hende.

Ad 4) Giver ikke anledning

til kommentarer.

Ad 5) Til oplysningerne

omkring uddannelsestilbuddet skal (K) kommune bemærke, at man alene har været

i besiddelse af oplysninger, som er tilgået kommunen via Arbejdsformidlingen,

og som oplyste, at uddannelsestilbuddet på (E) Handelsskole var afsluttet den

7. maj 1991. (K) kommune har på den givne foranledning forgæves efterspurgt

korrigerede beskæftigelsesoplysninger hos Arbejdsformidlingen i

(Z-By)."

I et brev til K Kommune

udtalte jeg følgende:

"I

Det forhold, at (A) kun var

midlertidigt ansat i (K) Kommune - gennem den særlige jobtilbudsordning for

langtidsledige - er uden betydning for sagens bedømmelse. (A) er i relation

til de retsgarantier, som gælder i forbindelse med uansøgt afskedigelse, helt

ligestillet med offentligt ansatte i fast stilling.

Afskedigelsen af (A) blev som

nævnt (ovenfor) i dagspressen omtalt som en sag om offentligt ansattes

ytringsfrihed. Der er bl.a. derfor grund til først ganske kort at gøre nogle

generelle bemærkninger om offentligt ansattes ytringsfrihed.

Den almindelige loyalitet,

man som ansat i en kommune eller anden offentlig myndighed, skylder sin

arbejdsgiver, kan ikke begrunde, at myndigheden søger at begrænse de

ytringer,

som den ansatte fremkommer med uden for tjenesten. Det betyder, at

myndigheden

ikke kan anvende sanktioner eller andre negative reaktioner, der reelt må

betragtes som sanktioner, f.eks. afskedigelse, forflyttelse eller advarsel i

anledning af de udtalelser, den ansatte fremsætter som privatperson til

pressen, uanset om der er tale om udtalelser, der er stærkt kritiske over for

den pågældende myndighed. Udgangspunktet er således, at offentligt ansatte

har

ganske samme ytringsfrihed som andre til at deltage i den offentlige debat.

Hensynet til offentlige myndigheders interne beslutningsproces og

funktionsevne

antages dog i særlige tilfælde at kunne føre til en begrænsning af de

ansattes

ytringsfrihed, jf. mine bemærkninger gengivet i Folketingets Ombudsmands

Beretning 1987, s. 237 ff. Der er efter min opfattelse ingen tvivl om, at

disse

hensyn ikke gjorde sig gældende i denne sag, og at (A's) udtalelser til

Ugeposten (K) altså ikke stred mod hendes pligter i henhold til

ansættelsesforholdet.

På denne baggrund ville det

have været klart ulovligt, såfremt (K) Kommune havde afskediget (A) alene på

grund af udtalelserne til Ugeposten.

(K) Kommune har senere bl.a.

over for mig oplyst, at (A's) kritiske udtalelser om kommunens

børnepasningsordninger ikke indgik ved beslutningen om at afskedige hende.

Avisartiklen var blot anledning til, at man gennemgik hendes forhold og

herved

blev opmærksom på et afskedigelsesgrundlag.

Jeg har ikke mulighed for at

foretage en nærmere vurdering af, hvad der var den faktiske årsag til

afskedigelsen,

og må lægge kommunens oplysninger herom til grund.

Afskedigelsen er herefter

begrundet i, at (A) har givet misvisende oplysninger om sin arbejdssituation

i

forbindelse med ansøgningen om institutionsplads til børnene.

II

Forvaltningslovens §§ 22 og

24 om begrundelse af forvaltningsafgørelser har følgende indhold:

"§ 22. En afgørelse

skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre

afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold."

"§ 24. En begrundelse

for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold

til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler

beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de

hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Stk. 2.

Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort

redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som

er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Stk. 3.

Begrundelsens indhold kan begrænses, i det omfang partens

interesse i at kunne benytte kendskab til denne til varetagelse af sit tarv

findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til

andre private eller offentlige interesser, jfr. § 15."

Det er naturligvis forudsat,

at den begrundelse, som anføres, er den, som faktisk har motiveret

afgørelsen.

Det overordnede krav er, at begrundelsen skal fremtræde som en forklaring på,

hvorfor afgørelsen har fået det pågældende indhold, jf. Justitsministeriets

vejledning til forvaltningsloven, pkt. 132.

Den begrundelse, som er

anført i (K) Kommunes skrivelse af 9. september 1991 til (A), er en helt

anden,

eller den er i hvert fald åbenbart misvisende i forhold til den begrundelse,

som er givet over for mig, og den opfylder klart ikke forvaltningslovens

krav.

Afskedigelsesskrivelsen har

således fået en udformning, som jeg må finde meget uheldig.

III

Forvaltningslovens § 19, stk.

1, om partshøring har følgende indhold:

"Kan en part i en sag

ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte

oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes

afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og

givet

denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis

oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig

betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for

afgivelsen af den nævnte udtalelse."

I sager om uansøgt

afskedigelse suppleres bestemmelsen af almindelige retsgrundsætninger om

kontradiktion. Ombudsmanden har i en række sager givet udtryk for den

opfattelse, at der i sager om uansøgt afsked på grund af påstået uegnethed,

samarbejdsvanskeligheder m.v., inden afskedigelse sker, i almindelighed bør

være givet den ansatte en redegørelse, der efter omstændighederne bør være

skriftlig, for grundlaget for den påtænkte afskedigelse. Der sigtes herved

til

en redegørelse, der angiver de forhold fra den pågældendes side, der lægges

vægt på, og som, for så vidt der foreligger bevismæssige spørgsmål, angiver

det

bevismæssige grundlag for, at det pågældende forhold kan antages at

foreligge.

Endvidere bør der gives den pågældende lejlighed til herefter at fremkomme

med

en udtalelse, der kan indgå i grundlaget for afskedigelsesmyndighedens

endelige

stillingtagen.

(K) Kommune havde efter disse

regler pligt til - forinden der blev truffet beslutning om at afskedige (A) -

at præsentere hende for grundlaget for den påtænkte afskedigelse, dvs.

navnlig

de faktiske oplysninger, man lagde vægt på, med henblik på, at hun kunne

fremsætte sine kommentarer hertil. Det skete ikke.

Jeg finder det beklageligt,

at kommunens fremgangsmåde således rummede en fuldstændig tilsidesættelse af

reglerne om partshøring. Jeg bemærker, at disse regler normalt opfattes som

en

meget væsentlig retssikkerhedsgaranti i afskedigelsessager.

IV

Der foreligger herefter

spørgsmål om, hvorvidt den af kommunen senere anførte begrundelse for

afskedigelsen af (A) er holdbar, altså om afskedigelsen på dette grundlag var

berettiget.

Det er i første række et

spørgsmål om, hvorvidt det er korrekt, at (A) har givet forkerte oplysninger

eller har fortiet væsentlige oplysninger i forbindelse med ansøgningen om

daginstitutionsplads.

(A) har på det af kommunen

udleverede, fortrykte ansøgningsskema i rubrikken "arbejdssted"

anført sit daværende uddannelsessted (anvist hende som pligtigt

uddannelsestilbud for langtidsledige). Oplysningen kan efter min mening ikke

siges at være ukorrekt. Skemaet giver ikke anledning til at oplyse nærmere om

den arbejdsmæssige situation, herunder om der er tale om en midlertidig

beskæftigelse. Der er på skemaet intet oplyst om, at det havde væsentlig

betydning for kommunens prioritering af ansøgningerne, om en af forældrene

var

langtidsledig.

Efter (A's) oplysninger

fortsatte hun på uddannelsesstedet - (E) Handelsgymnasium - efter det

pligtige

uddannelsestilbuds ophør den 7. maj 1991. Hun havde for så vidt ikke

anledning

til at ændre sine oplysninger over for kommunen om arbejdssted, før hun midt

i

august fik ansættelse som langtidsledig i (K) Kommune.

Efter min opfattelse har (A)

ikke givet ukorrekte oplysninger, og hun har heller ikke fortiet oplysninger,

som hun måtte vide var væsentlige i forbindelse med ansøgningen om

institutionsplads.

Hun har alene givet oplysninger, som nok kunne misforstås - og som åbenbart

er

blevet misforstået af (K) Kommune - uden at dette efter min mening kan

bebrejdes (A).

Selv om det påberåbte

faktiske grundlag for kommunens afgørelse havde været holdbart - altså at (A)

faktisk havde givet ukorrekte oplysninger om sin arbejdssituation - kunne

dette forhold efter min mening ikke begrunde en beslutning om at afskedige

hende. For at kunne træffe en sådan beslutning kræves ikke blot

veldokumenterede,

men også tungtvejende grunde, og de skal vedrøre hendes evne til at udføre

det

arbejde, som hun er ansat til.

(A) var efter det oplyste

ansat med arbejdssted inden for social- og kulturforvaltningen,

pensionsområdet. Hun skulle ikke have noget med institutionsforvaltningen at

gøre. Hendes påståede forseelse i forhold til denne forvaltning var i givet

fald af en begrænset størrelsesorden, og kommunen har ikke sandsynliggjort,

at

forholdet ville have haft en afgørende negativ virkning på hendes muligheder

for at udføre det arbejde, hun var ansat til. Såfremt man mente, der kunne

opstå samarbejdsproblemer med souschefen for social- og kulturforvaltningen -

jf. kommunens bemærkning herom i udtalelsen (af 16. oktober 1991) til mig ...

- kunne (A) som kontorassistent nemt være placeret et andet sted i kommunens

administration.

Den af kommunen senere, og

over for mig anførte begrundelse for at afskedige (A) er således hverken

faktisk eller retligt holdbar. Afskedigelsen er derfor uberettiget. Jeg

finder

det meget beklageligt, at kommunen er skredet til afskedigelse på et så løst

og

utilstrækkeligt grundlag.

V

Sammenfattende er det min

opfattelse, at (K) Kommunes beslutning om at afskedige (A) og kommunens

fremgangsmåde i den forbindelse er stærkt kritisabel.

Da der er indgået forlig

mellem HK og (K) Kommune om sagen, og (A) har taget imod den tilbudte løsning

med en godtgørelse svarende til 14 dages løn, foretager jeg ikke

yderligere."

Lignende dokumenter