Spring til indhold

Retsinformation

Uddannelsesorlov til suppleringsuddannelse. Fastsættelse af nærmere regler i bekendtgørelsesform

FOU nr 1996.60UdtalelserFolketinget2. august 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Uddannelsesorlov til suppleringsuddannelse. Fastsættelse af

nærmere regler i bekendtgørelsesform

Resumé

En kvinde klagede over at Arbejdsformidlingen havde afslået

hendes ansøgning om uddannelsesorlov til den etårige erhvervsøkonomiske

suppleringsuddannelse på en handelshøjskole.

Lov om orlov anvender (i § 3) udtrykket "lange og

mellemlange videregående uddannelser". Ombudsmanden havde ikke grundlag

for at kritisere at myndighederne havde anset den erhvervsøkonomiske

suppleringsuddannelse for en mellemlang eller lang videregående uddannelse i

orlovslovens forstand.

Arbejdsministeriet havde endvidere i en vejledning nærmere

angivet hvad der skulle forstås ved begrebet "ledige pladser" i §

3,

stk. 1, i bek. nr. 1051 af 17. december 1993 om uddannelser, hvortil der kan

opnås uddannelsesgodtgørelse og orlov til uddannelse. Ombudsmanden fandt ikke

at kunne kritisere at Arbejdsformidlingen havde fulgt Arbejdsministeriets

fortolkning af begrebet "ledige pladser".

Derimod fandt ombudsmanden det beklageligt at Arbejdsministeriet

ikke i bekendtgørelsen havde optaget klare og udtrykkelige regler om de to

nævnte fortolkningsspørgsmål, og henstillede samtidig til ministeriet at

præcisere

bekendtgørelsen på disse punkter hvis bekendtgørelsen fortsat skulle finde

anvendelse. Ombudsmanden anførte bl.a. at det første fortolkningsspørgsmål er

et åbenbart fortolkningsspørgsmål af grundlæggende og generel betydning for

afgrænsningen af bestemmelsen i lovens § 3, stk. 1, og at den forståelse

myndighederne havde anlagt af begrebet "ledige pladser" var udtryk

for en - i forhold til naturlig sproglig forståelse - indskrænkende

fortolkning

i relation til et ganske grundlæggende fortolkningsspørgsmål hvis eksistens

Læs alt

burde have stået Arbejdsministeriet klar. (J.nr. 1994-2529-022).

A klagede over at Arbejdsformidlingen havde afslået hendes

ansøgning om uddannelsesorlov til den etårige erhvervsøkonomiske

suppleringsuddannelse for humanister på Handelshøjskolen i København.

I sin klage anførte A bl.a. at hun ikke kunne forstå afgørelsen

på baggrund af reglerne i bekendtgørelsen og den fortolkning som følger af

Arbejdsmarkedsstyrelsens NOA-Meddelelse nr. O.15/94. I den forbindelse

anførte

A at myndighederne havde sat almindelige retsprincipper om individuel og

konkret vurdering ud af kraft idet der er udformet en generel regel der

udelukker at der kan ydes orlov til den pågældende uddannelse.

A henviste også til at andre af hendes studiekammerater havde

fået bevilget orlov til uddannelsen på et tidligere tidspunkt. Derfor mente

hun

at der havde fundet usaglig forskelsbehandling sted. Endelig anførte A at hun

desuden blev optaget på uddannelsen efter afslutningen af den ordinære

optagelse på uddannelsen.

På baggrund af klagen indhentede jeg udtalelser fra

Arbejdsformidlingen. Jeg forelagde dem for A der kommenterede udtalelserne.

Da jeg ved min foreløbige gennemgang af sagen var blevet

opmærksom på visse forhold af mere generel karakter i forbindelse med

Arbejdsformidlingens

afgørelse i sagen, bad jeg Arbejdsmarkedsstyrelsen om en udtalelse. Jeg bad

styrelsen om at tilbagesende sit svar gennem Arbejdsministeriet, jf. § 5,

stk.

3, i Instruks for Folketingets Ombudsmand. Jeg bad i denne forbindelse

Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsministeriet om en stillingtagen til

følgende

spørgsmål:

"

1.

Som sagen

foreligger for mig, er der først og fremmest to spørgsmål der giver anledning

til nærmere undersøgelser. Dels spørgsmålet om hvorvidt den

erhvervsøkonomiske

suppleringsuddannelse på Handelshøjskolen i København er en lang eller

mellemlang videregående uddannelse, jf. § 2 i bek. nr. 1051 af 17. december

1993. Dels spørgsmålet om hvad der skal forstås ved udtrykket '... ledige

pladser efter uddannelsesinstitutionernes ordinære optagelse af

uddannelsessøgende...', jf. § 3, stk. 1, i samme bekendtgørelse.

Arbejdsformidlingen har fortolket begge bestemmelser under

henvisning til NOA-Meddelelser (O.14/94 og O.15/94), jf. AF-Storkøbenhavns

udtalelse til mig af 4. januar 1995.

På denne baggrund beder jeg Arbejdsmarkedsstyrelsen og

Arbejdsministeriet redegøre for det retlige grundlag for udsendelse af

NOA-Meddelelser samt for deres retlige status.

2.

AF-Storkøbenhavn

har i sin afgørelse af 6. oktober 1994 og i udtalelsen af 4. januar 1995 lagt

til grund at den erhvervsøkonomiske suppleringsuddannelse er en del af et

langt eller mellemlangt videregående uddannelsesforløb. Arbejdsformidlingen

har

i den forbindelse i udtalelsen af 4. januar 1995 henvist til NOA-Meddelelse

nr.

O.15/94.

Arbejdsformidlingen har endvidere i udtalelsen lagt til grund at

(A) ikke var omfattet af 'ledig plads'-systemet, jf. § 3, stk. 1, i bek. nr.

1051 af 17. december 1993. Arbejdsformidlingen har i den forbindelse henvist

til NOA-Meddelelse nr. O.14/94. I udtalelsen har Arbejdsformidlingen bl.a.

anført følgende:

...

Til vurdering af om en ansøgning kan bevilges efter 'ledig

plads' systemet, lægges alene til grund, om den søgte uddannelse er noteret

på

listen efter den koordinerede tilmelding jf. NOA-Meddelelse nr. O.14/94. Det

er

således ikke nok, at uddannelsesinstitutionen efterfølgende udtaler, at der

er

ledige pladser.

...

På denne baggrund beder jeg Arbejdsmarkedsstyrelsen tage stilling

til om den kan tilslutte sig AF-Storkøbenhavns forståelse af de pågældende

NOA-Meddelelser.

3.

Hvis

AF-Storkøbenhavns forståelse af NOA-Meddelelserne er korrekt, beder jeg

styrelsen og ministeriet redegøre for om der i lov og navnlig bekendtgørelse

er

det fornødne hjemmelsmæssige grundlag for denne forståelse. Jeg henviser i

den sammenhæng til den sag der er refereret i Folketingets Ombudsmands

beretning for året 1981, s. 22."

I skrivelse af 8. januar 1996 udtalte AF-Storkøbenhavn herefter

følgende:

"I den konkrete sag har AF-Storkøbenhavn afgivet en

udtalelse til Ombudsmanden den 4. januar 1995 og her i henvist til den

vejledning, som ved sagens afgørelse er indhentet i NOA-Meddelelser O14 og

O15/94 med hensyn til forståelsen af begrebet 'ledig plads' og mulighederne

for

at få orlov til sidefag, basisuddannelser og suppleringsuddannelser på

universiteter mfl.

AF-Storkøbenhavn (har) ikke yderligere at føje til den nævnte

udtalelse."

I skrivelse af 14. juni 1996 fremkom Arbejdsmarkedsstyrelsen med

følgende supplerende udtalelse:

"Det fremgår af den konkrete klagesag bl.a., at (A) i

august måned 1994 hos AF-Storkøbenhavn blev stillet i udsigt, at hun kunne få

bevilget uddannelsesorlov til den etårige erhvervsøkonomiske

suppleringsuddannelse for humanister på Handelshøjskolen i København. Hun

modtog senere fra Arbejdsformidlingen et afslag på en til AF indgiven

ansøgning

om uddannelsesorlov, idet AF henviste til, at ansøgningen ikke kunne

imødekommes, da der ikke kunne bevilges uddannelsesorlov til lange eller

mellemlange videregående uddannelser. Ombudsmanden har - efter at have

modtaget

(A)'s klage - anmodet AF-Storkøbenhavn om en udtalelse, herunder navnlig om

fortolkningen af § 3 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1051 af

17.12.1993 om uddannelser, hvortil der kan opnås uddannelsesgodtgørelse og

orlov til uddannelse.

Af ombudsmandens citater fra AF-Storkøbenhavns udtalelse af

4.1.1995 med bilag af 20.12.1994 fremgår bl.a., at der i perioden forud for

behandlingen af (A)'s ansøgning om uddannelsesorlov har hersket den

opfattelse

hos Arbejdsformidlingen, at den omhandlede 1-årige erhvervsøkonomiske

suppleringsuddannelse var omfattet af hovedreglen i ovennævnte

bekendtgørelses

§ 2, stk. 2, dvs., at Arbejdsformidlingen på dette tidspunkt har lagt til

grund, at nævnte uddannelse isoleret betragtet var af under 2 års varighed.

Arbejdsformidlingen så sig, efter at være blevet opmærksom på

Arbejdsmarkedsstyrelsens

NOA-Meddelelse nr. O.15/94 af 26.5.1994, nødsaget til at ændre praksis,

således

at der alligevel ikke kunne bevilges uddannelsesorlov til den omhandlede

suppleringsuddannelse, idet NOA-Meddelelsen bl.a. henviste til, at

Undervisningsministeriet var af den opfattelse, at en suppleringsuddannelse,

som ikke i sig selv har status som kompetencegivende, begrebsmæssigt

defineres

som en del af et mellemlangt eller længerevarende videregående

uddannelsesforløb.

Det forhold, at pågældende blev optaget på uddannelsen efter ordinær

optagelse,

kunne ikke alene danne grundlag for en bevilling, da det kun er ledige

uddannelsespladser, der er ubesatte i umiddelbar tilslutning til den ordinære

årlige anvisning af uddannelsespladser via den koordinerede tilmelding (KOT),

og som er optaget på KOT's liste over således ubesatte studiepladser, der kan

bevilges uddannelsesorlov til.

Folketingets Ombudsmand har anmodet Arbejdsmarkedsstyrelsen om

en redegørelse/-stillingtagen vedrørende 3 spørgsmål.

1. Forståelse af

NOA-Meddelelser O 14 og 15/94.

I ombudsmandens brev under pkt. 2 på side 6 har ombudsmanden

henvist til AF-Storkøbenhavns afgørelse af 6.10.1994 og AF's udtalelse til

denne sag af 4.1.1995, hvoraf det fremgår, at AF har lagt til grund, at den

erhvervsøkonomiske suppleringsuddannelse er en del af et langt eller

mellemlangt videregående uddannelsesforløb. Arbejdsformidlingen har i denne

forbindelse henvist til NOA-Meddelelse nr. O.15/94.

For så vidt angår det ovenfor nævnte 'ledig plads'-system har AF

bl.a. henvist til styrelsens NOA-Meddelelse nr. O.14/94.

Ombudsmanden har på denne baggrund anmodet styrelsen om at tage

stilling til, om styrelsen kan tilslutte sig AF-Storkøbenhavns forståelse af

de

pågældende NOA-Meddelelser.

Specielt vedrørende

styrelsens NOA-Meddelelse nr. O.14/94 af 26.5.1994.

Hvad denne NOA-Meddelelse angår bedes nedenstående sammenholdt

med styrelsens brev af dags dato til Folketingets Ombudsmand, jf. den

verserende parallelle ombudsmandssag, j. nr. 1996-127-022 NE hos Folketingets

Ombudsmand.

Styrelsen forstår ombudsmanden således, at det er de nedenfor

citerede afsnit af NOA-Meddelelse nr. O.14/94, der navnlig er af betydning

for

denne sag:

Citat fra NOA-Meddelelse nr. O.14/94:

'På foranledning af en række henvendelser vedrørende forståelsen

af begrebet 'ledige pladser', skal styrelsen oplyse følgende:

For så vidt angår 'ledige pladser' udarbejdes der hvert år efter

tildelingen af studiepladser efter den koordinerede tilmelding (KOT) en liste

over studiepladser, der ikke har kunnet besættes via KOT.

Listen over ledige studiepladser i forhold til KOT '94 vil blive

sendt til regionskontorerne, når tildelingen af studiepladser er afsluttet i

juni måned.

Efter udsendelsen af listen over "ledige pladser" vil

det være muligt inden for en frist på højst 1 måned at søge optagelse på

disse

ledige pladser.

Der er kun disse pladser,

der defineres som ledige pladser i relation til bekendtgørelsens § 3, stk. 1,

og det er således i forhold til disse pladser, at orlov til uddannelse kan

bevilges.'

(Fremhævet af styrelsen).

NOA-Meddelelsen var et fortolkningsbidrag til § 3, stk. 1, i

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1051 af 17.12.1993.

Nævnte § 3, stk. 1, var sålydende:

'

Uanset

bestemmelserne i § 2 kan der bevilges uddannelsesgodtgørelse og

orlov til uddannelse

til lange og

mellemlange videregående uddannelser inden for Undervisningsministeriets

lovgivning, hvor der

er ledige pladser

efter uddannelsesinstitutionernes

ordinære

optagelse af uddannelsessøgende, eller hvor uddannelsen eller dele af den

udbydes efter lov om åben uddannelse.' (Styrelsens fremhævelser).

Yderligere fortolkningsbidrag til denne bestemmelse er gengivet

i vejledning af 28.12.1993 til bekendtgørelsen, idet det under pkt. '2.b.3 -

3.

undtagelse' er anført følgende:

'Endelig kan der opnås uddannelsesorlov eller

uddannelsesgodtgørelse til mellemlange og lange videregående uddannelser

efter

Undervisningsministeriets lovgivning, hvor der på de enkelte institutioner

efter sommeroptaget

har vist sig

ledige pladser. Dette gælder alle lange

og mellemlange videregående uddannelser, og således ikke kun, når

uddannelserne

udbydes som åben uddannelse.

Tilgangen til 'ledige pladser' gælder for supplering samme år

(som sker l. august), en eventuel opsamling af interesserede med henblik på

vinterstudiestart på denne institution samt for det ordinære optag det

følgende

år.

Tilmeldingssekretariatet under Københavns Universitet vil hvert

år i august måned til de regionale arbejdsformidlingskontorer udsende

en liste over ledige pladser ved de

videregående uddannelsesinstitutioner efter det ordinære optag via den

koordinerede tilmelding (KOT) samme år.

Udover supplering samme år samt en

eventuel "vinterstudiestart" gælder listen som nævnt for det

ordinære optag det følgende år.

Dette

betyder, at orlovssøgende kan søge om optagelse på de mellemlange og lange

videregående uddannelser i 1994, hvor der kunne konstateres ledige pladser

pr.

28. juli 1993 og så fremdeles.'

(Fremhævelserne er styrelsens).

I forannævnte særskilte ombudsmandssag vedrørende (B)

(ombudsmandens sag j. nr. 1996-127-022 NE) har arbejdsminister Jytte Andersen

i

en skrivelse af 4.12.1995 besvaret en henvendelse fra (B).

I arbejdsministerens svar af 4.12.1995 blev der bl.a. oplyst

følgende:

'Spørgsmålet om, hvad der helt konkret skal forstås ved en

ubesat plads, er der også taget stilling til,

idet ledige pladser, der er optaget på den liste, som

tilmeldingssekretariatet udarbejder efter det ordinære optag, betragtes som

ledige pladser, der kan give adgang til uddannelsesorlov.

Den uddannelse, De nu er igang med, er De kommet ind på gennem

en

ledigbleven

plads, og

det er ikke det samme som en ledig plads.

Selv om det kan forekomme som det rene ordkløveri, må AF holde sig til de

officielt fastsatte bestemmelser, og det har derfor været umuligt for AF at

nå

frem til en anden - for Dem mere positiv - afgørelse, end den allerede

trufne.'

(Styrelsens fremhævelser).

På baggrund af ovenstående kan styrelsen svare

bekræftende

på ombudsmandens spørgsmål,

om styrelsen er enig med AF-Storkøbenhavn i forståelsen af indholdet af

styrelsens NOA-Meddelelse nr. O.14/94.

Specielt vedrørende

styrelsens NOA-Meddelelse nr. O.15/94 af 26.5.1994.

Denne NOA-Meddelelse indeholder bl.a. følgende:

'På baggrund af en række henvendelser vedrørende muligheden for

at få uddannelsesorlov til sidefag, basisuddannelser og

suppleringsuddannelser

mfl. skal styrelsen oplyse følgende:

Undervisningsministeriet

har oplyst til styrelsen, at sidefag, basisuddannelser og

suppleringsuddannelser tidsmæssigt er et kortere uddannelsesforløb, der

i sig selv ikke kan anses for en kompetencegivende uddannelse, men betragtes

som en del af et mellemlangt eller længerevarende videregående

uddannelsesforløb.

Uanset

at den

uddannelsessøgende

kun

tager

sidefaget/basisuddannelsen/

suppleringsuddannelsen,

og

uanset

at uddannelsen har

niveauindplacering '5' i Dansk Uddannelsesnomenklatur, vil der

derfor ikke kunne bevilges uddannelsesorlov

til uddannelsen.'

(Styrelsens fremhævelser).

Ovennævnte bekendtgørelse nr. 1051 af 17.12.1993 indeholder i §

2 følgende:

'

§ 2.

Der kan ikke

opnås uddannelsesgodtgørelse og orlov til uddannelse til lange og mellemlange

videregående uddannelser inden for

Undervisningsministeriets

lovgivning, jfr. dog § 3 og § 5.

Stk. 2. Hvilke uddannelser,

der defineres som lange eller mellemlange videregående uddannelser, er

fastsat

i Dansk Uddannelses Nomenklatur. Som

hovedregel

forstås dog uddannelser, der varer mere end to år, og som bygger på en

afsluttet uddannelse på erhvervsuddannelsesniveau eller en gymnasial

uddannelse.' (Styrelsens fremhævelser).

Da styrelsen blev bekendt med, at der i AF-regionerne var anlagt

forskellige fortolkninger af ovennævnte § 3, stk. 2, rettede styrelsen

henvendelse til Undervisningsministeriet om den rette forståelse af begrebet

lange og mellemlange uddannelser, jfr. nærmere herom neden for under punkt 2.

Forud for udarbejdelsen af NOA-Meddelelse nr. O.15/94 har

styrelsen haft kontakt til Undervisningsministeriet, som i første omgang

telefonisk var indforstået med indholdet af det udkast til meddelelse nr.

O.15/94, som dette ministerium fik tilsendt, og som i øvrigt indholdsmæssigt

var identisk med den endelige NOA-Meddelelse. Dette blev bekræftet skriftligt

ved Undervisningsministeriets brev til styrelsen af 19.12.1994, hvoraf

fremgår

følgende:

'Som opfølgning på tidligere skriftlige og mundtlige

henvendelser senest telefonisk henvendelse af 18.12.1994 fra

Arbejdsmarkedsstyrelsen om indplacering af sidefag/

suppleringsfag på positivlisten

kan Universitetsafdelingen

bekræfte følgende:

Humanistbekendtgørelsens § 4 giver en højere

uddannelsesinstitution mulighed for at udbyde afrundede uddannelsesdele og

særligt tilrettelagte, sammenhængende deltidsstudier af højst 2 års varighed

(sidefag/

suppleringsfag

).

Disse uddannelsesforløb

er at betragte som en del af en længerevarende, videregående uddannelse, idet

uddannelsesforløbene kan indgå som en del af en kandidatuddannelse.

De omtalte

uddannelsesforløb indgår derfor ikke på positivlisten.'

(Fremhævelserne er

styrelsens).

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 1051 af 17.12.1993, at denne

er fastsat efter forhandling med undervisningsministeren. Bekendtgørelsen

indledes således:

'I henhold til § 27, stk. 1, i lov nr. 434 af 30. juni 1993 om

en aktiv arbejdsmarkedspolitik og § 3, stk. 1, i lov nr. 435 af 30. juni 1993

om orlov fastsættes

efter forhandling

med undervisningsministeren:'

(Fremhævet af styrelsen).

Ifølge en i sagen foreliggende samtalerapport af 20.5.1994 har

Arbejdsministeriets departement, som har fået NOA-Meddelelse nr. O.15/04

tilsendt i udkast med henblik på departementets eventuelle bemærkninger,

tilkendegivet ikke at have indvendinger imod indholdet af denne meddelelse.

På baggrund af ovenstående kan Arbejdsmarkedsstyrelsen svare

bekræftende

på ombudsmandens spørgsmål,

om styrelsen og AF-Storkøbenhavn har den samme forståelse af NOA-Meddelelse

nr. O.15/94.

Styrelsen finder det naturligvis beklageligt, at

AF-Storkøbenhavn i august måned 1994, hvor (A) henvendte sig, ikke var

opmærksom på NOA-Meddelelse nr. O.15/94 af 26. maj 1994 og derved kunne have

givet vejledning i overensstemmelse med meddelelsen.

2. Hjemmelsmæssige

grundlag for NOA-Meddelelserne O. 14 og 15/94.

Ombudsmanden har i brev af 18.12.1995 under pkt. 3 på side 7

anmodet bl.a. styrelsen om at redegøre for, om der i lov og navnlig

bekendtgørelse

er det fornødne hjemmelsmæssige grundlag for styrelsens forståelse af

ovennævnte NOA-Meddelelser, idet ombudsmanden samtidig har henvist til den

sag,

der er refereret i Folketingets Ombudsmands beretning for 1981, s. 22.

Hvad angår NOA-Meddelelse nr. O.14/94 af 26.5.1994 er det

styrelsens opfattelse, at denne meddelelse lægger sig i umiddelbar

forlængelse

af Arbejdsministeriets vejledning nr. 234 af 28.12.1993 til dets

bekendtgørelse

nr. 1051 af 17.12.1993 om uddannelser, hvortil der kan opnås

uddannelsesgodtgørelse og orlov til uddannelse. Meddelelsen indeholder alene

en

præcisering af, hvad der allerede ville kunne udledes af vejledningen til

bekendtgørelsen.

For så vidt angår NOA-Meddelelse nr. O.15/94 af 26.5.1994 skal

styrelsen, efter at have orienteret sig i ombudsmandens ovennævnte beretning

fra 1981 og ombudsmandens beretning fra 1980, s. 677-86, udtale, at

formuleringen af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, medfører, at det er efter

Undervisningsministeriets lovgivning, det skal afklares, hvornår der er tale

om

lange og mellemlange videregående uddannelser. NOA-Meddelelse nr. O.15/94

giver

AF-systemet klar besked om Undervisningsministeriets forståelse af begrebet

lange og mellemlange uddannelser for så vidt angår specielt de kortvarige

suppleringsuddannelser og er derfor i overensstemmelse med § 2, stk. 1.

Derimod er styrelsen ikke længere overbevist om, at

NOA-Meddelelsen er fuldt ud i overensstemmelse med formuleringen i

bekendtgørelsens § 2, stk. 2, 1. pkt., hvorefter definitionen af lange og

mellemlange uddannelser er fastsat i DUN. For så vidt angår de kortvarige

suppleringsuddannelser synes der ikke at være en fuld overensstemmelse mellem

§ 2, stk. 1 og stk. 2, idet disse uddannelser er fastsat i DUN som korte

uddannelser. Styrelsen vil derfor tilbagekalde NOA-Meddelelsen ved en ny

NOA-Meddelelse.

3. NOA-Meddelelsens

retlige grundlag og status.

Ombudsmanden har anmodet Arbejdsmarkedsstyrelsen og

Arbejdsministeriet om at redegøre for det retlige grundlag for udsendelse af

NOA-Meddelelser samt for disses retlige status.

Hertil skal styrelsen udtale følgende:

De første NOA-Meddelelser blev udsendt i foråret 1994 i

tilslutning til den arbejdsmarkedsreform, der blev sat i værk pr. 1.1.1994.

Begrebet 'NOA' står for: 'Nyt om lov om orlov m.v. og nyt om lov

om en aktiv arbejdsmarkedspolitik m.v.'

NOA-Meddelelserne har afløst de tidligere såkaldte

ATB-Meddelelser (Arbejdstilbudsmeddelelser), der var knyttet til den før

1.1.1994 gældende lov om arbejdstilbud til ledige.

ATB-Meddelelserne blev sat i værk i begyndelsen af marts måned

1991 ud fra et ønske om at bringe tidligere rundskrivelser på dette lovområde

ind i fastere rammer.

Udgangspunktet for og sigtet med de tidligere ATB-Meddelelser og

nu NOA-Meddelelserne har således været

i

systematisk form at orientere Arbejdsformidlingen og arbejdsløshedskasserne

om

løbende fortolkningsbidrag til gældende lovgivning m.v.

Især på orlovsområdet har der været et stort behov for en hurtig

udmelding til AF om fortolkning af reglerne, idet interessen for og dermed

tilgangen til orlovsordningerne har været langt større end forventet.

Styrelsen er som overordnet myndighed i forhold til

Arbejdsformidlingen forpligtet til at oplyse og vejlede Arbejdsformidlingen

om

den rette forståelse af den lovgivning, som AF skal administrere, jfr. for så

vidt angår orlovsområdet navnlig § 21 i Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse

nr. 5 af 8.1.1996 af lov om orlov. Her anvendes NOA-Meddelelserne som en

midlertidig orientering.

Styrelsen har for nylig udsendt 3 cirkulærer om henholdsvis

uddannelses-, sabbat- og børnepasningsorlov, der knytter sig til

Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1169 af 21.12.1995 om orlov til

uddannelse, sabbat og børnepasning. Forud herfor gennemgik styrelsen de

eksisterende NOA-Meddelelser på orlovsområdet med henblik på disses optagelse

i

cirkulærerne. Det blev dog ikke fundet hensigtsmæssigt at optage de

ovennævnte

NOA-Meddelelser nr. O.14/94 og O. 15/94, da der snarest vil blive udsendt nye

regler om, hvilke uddannelser, der for fremtiden ville kunne søges bl.a.

uddannelsesorlov til. De nye regler vil skulle erstatte ovenomtalte

bekendtgørelse

nr. 1051 og vil bl.a. indebære, at de to NOA-Meddelelser falder bort.

Ovennævnte 3 cirkulærer er sendt til optagelse i

Ministerialtidende.

NOA-Meddelelserne har således i forhold til AF karakter af

midlertidige cirkulærer.

Det kan oplyses, at Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen

har et tilsvarende system, hvor fortolkningsbidrag udsendes midlertidigt som

DfA-meddelelser. Der blev i 1994 aftalt mellem direktoratet, Styrelsen og

Arbejdsløshedskassernes Samvirke, at fortolkningsbidrag vedrørende de

bestemmelser i orlovsbekendtgørelsen, der hører under arbejdsløshedskassernes

afgørelseskompetence, også udsendes som NOA-Meddelelser, således at

fortolkningsbidragene vedrørende orlovsbekendtgørelser er samlet ét sted,

inden de bliver indarbejdet i henholdsvis direktoratets B-vejledninger til

kasserne om de forsikringsmæssige aspekter af orlovsreglerne og styrelsens

cirkulærer

til AF - eller i selve bekendtgørelsen.

4. Yderligere

bemærkninger.

For så vidt angår (A)'s konkrete klage, skal styrelsen

supplerende oplyse følgende:

a. Styrelsen har telefonisk hos AF-Storkøbenhavn fået oplyst, at

(A) ikke har deltaget i den uddannelse, hvortil hun i sin tid ansøgte om

uddannelsesorlov. I stedet har hun ifølge oplysninger i AF-MATCH fra

september

måned 1994 til juli måned 1995 været under uddannelse med

arbejdsløshedsdagpenge.

b. På side 3 nederst i ombudsmandens brev er (A) citeret for en

henvisning til Magisterbladet 1/95, som har refereret til bestemmelsen om, at

Arbejdsmarkedsrådet kan dispensere fra positivlisten. Der henvises formentlig

til § 5 i bekendtgørelse nr. 1051, men denne bestemmelse anviser alene en

dispensationsmulighed for så vidt angår uddannelser, hvortil der bevilges

uddannelsesgodtgørelse

i henhold til

bestemmelserne på aktivlovsområdet."

I skrivelse af 2. juli 1996 henholdt Arbejdsministeriet sig til

Arbejdsmarkedsstyrelsens udtalelse af 14. juni 1996.

Efter at jeg havde gjort A bekendt med Arbejdsmarkedsstyrelsens

og Arbejdsministeriets ovenfor refererede udtalelser, fremkom hun med

yderligere bemærkninger til sagen.

Ombudsmandens udtalelse

"

1. Retsgrundlaget

Arbejdsformidlingens afgørelse er truffet på baggrund af lov om

orlov (lovbek. nr. 269 af 15. april 1994). Loven indeholder bl.a. følgende

bestemmelser:

'Kapitel 2

Orlov til uddannelse

§ 2.

Personer over 25

år kan opnå orlov i op til 1 år til deltagelse i godkendte offentlige

uddannelser. Det er en betingelse for at opnå orlov, at personen er medlem af

en statsanerkendt arbejdsløshedskasse ved orlovens start og bevarer

medlemskab af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse i hele orlovsperioden, og

at

1) beskæftigede dagpengeberettigede lønmodtagere har haft

beskæftigelse i mindst 3 år inden for de sidste 5 år og

aftaler orloven med arbejdsgiveren,

2) ledige er berettiget til ydelser efter lov om

arbejdsløshedsforsikring mv. ved orlovens start,

3) selvstændige erhvervsdrivende ved orlovens start vil være

berettiget til dagpenge ved ophør med arbejde i virksomheden, jf. § 57, stk.

3,

i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., og har haft erhvervsarbejde i mindst 3

år inden for de sidste 5 år.

§ 3.

Lange og

mellemlange videregående uddannelser omfattes som hovedregel ikke af de

uddannelser, der kan opnås orlov til efter § 2.

Stk. 2.

Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med undervisningsministeren

nærmere regler for, hvilke uddannelser der omfattes af § 2.

Stk. 3.

Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler for den mindste varighed af

uddannelsesorlov.'

Af bemærkningerne til lovforslaget (lovforslag nr. L

273/1992-93) fremgår bl.a. følgende (Folketingstidende 1992-93, tillæg A, sp.

8866):

'Til § 3

Det er hensigten, at Arbejdsministeriet og Undervisningsministeriet

i fællesskab udarbejder en positivliste over de godkendte offentlige

uddannelser, man kan deltage i, når der oppebæres orlovsydelse.

Udgangspunktet

for listen vil være, at størsteparten af lange og mellemlange videregående

uddannelser undtages, da disse ofte først påbegyndes som grunduddannelse i en

sen alder. Hermed undgås konkurrence med Statens Uddannelsesstøtte og de i

lovgivningen herom indeholdte adfærdsregulerende elementer.'

Bek. nr. 526 af 20. juni 1994 om orlov til uddannelse, sabbat og

børnepasning (der er udstedt i medfør af bl.a. § 3, stk. 3, i lov om orlov)

trådte ifølge dennes § 61, stk. 1, 1. punktum, i kraft den 1. juli 1994.

Bekendtgørelsen indeholder i § 6, stk. 1-3, følgende bestemmelser:

'

§ 6.

Orlov kan

bevilges til de uddannelser, der fremgår af de i henhold til lovens § 3, stk.

2, fastsatte regler, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Der kan opnås

orlov til uddannelse til uddannelser omfattet af stk. 1, herunder eventuelle

praktikperioder der indgår i uddannelsen, hvis uddannelsen enten

1) har et ugentligt antal undervisningstimer på mindst 20 timer,

2) er normeret som heltidsundervisning efter ministerielt

fastsatte regler, eller

3) er godkendt som heltidsundervisning i forbindelse med statens

uddannelsesstøtte.

Stk. 3.

Arbejdsformidlingen

kan efter retningslinier fastsat i det regionale arbejdsmarkedsråd efter en

konkret vurdering fravige bestemmelserne i stk. 2, hvis det fremmer den

uddannelsessøgendes muligheder på arbejdsmarkedet.'

Bek. nr. 1051 af 17. december 1993 om uddannelser hvortil der

kan opnås uddannelsesgodtgørelse og orlov til uddannelse, er udstedt i medfør

af både lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og § 3, stk. 2, i lov om orlov.

Bekendtgørelsen indeholder bl.a. følgende bestemmelser:

'

§ 1.

Der kan opnås

uddannelsesgodtgørelse, jf. lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og orlov

til

uddannelse, jf. lov om orlov, til godkendte offentlige uddannelser, jf. dog §

2

og § 4.

Stk. 2....

Stk. 3....

§ 2.

Der kan ikke

opnås uddannelsesgodtgørelse og orlov til uddannelse til lange og mellemlange

videregående uddannelser inden for Undervisningsministeriets lovgivning, jf.

dog § 3 og § 5.

Stk. 2.

Hvilke

uddannelser, der defineres som lange og mellemlange videregående uddannelser,

er fastsat i Dansk Uddannelses Nomenklatur. Som hovedregel forstås dog

uddannelser, der varer mere end to år, og som bygger på en afsluttet

uddannelse

på erhvervsuddannelsesniveau eller en gymnasial uddannelse.

§ 3.

Uanset

bestemmelserne i § 2 kan der bevilges uddannelsesgodtgørelse og orlov til

uddannelse til lange og mellemlange videregående uddannelser inden for

Undervisningsministeriets lovgivning, hvor der er ledige pladser efter

uddannelsesinstitutionernes ordinære optagelse af uddannelsessøgende, eller

hvor uddannelsen eller dele af den udbydes efter lov om åben uddannelse.

Stk. 2.

Der kan inden

for Undervisningsministeriets lovgivning endvidere bevilges

uddannelsesgodtgørelse og orlov til uddannelse til følgende uddannelser, som

mindst er på niveau med en mellemlang videregående uddannelse:

1) ...

...

§ 4....

§ 5.

Arbejdsformidlingen kan med baggrund i retningslinier fastsat af det

regionale

Arbejdsmarkedsråd og ud fra et konkret skøn over den lediges ønsker og

forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov bevilge uddannelsesgodtgørelse til

uddannelser, der ikke er omfattet af bestemmelserne i §§ 1-4.'

I tilknytning hertil har Arbejdsministeriet udsendt vejledning

nr. 234 af 28. december 1993 til bek. nr. 1051 af 17. december 1993 om

uddannelser, hvortil der kan opnås uddannelsesgodtgørelse og orlov til

uddannelse.

Vejledningen indeholder bl.a. et referat af reglerne i

bekendtgørelsens § 3. Vejledningen indeholder også følgende uddybning af

bestemmelsen i bekendtgørelsens § 3, stk. 1, 2. sætning ('hvor der er ledige

pladser efter uddannelsesinstitutionernes ordinære optagelse af

uddannelsessøgende'). I vejledningen anføres:

'

2.b.3. - 3. undtagelse

Endeligt kan der opnås uddannelsesorlov eller

uddannelsesgodtgørelse til mellemlange og lange videregående uddannelser

efter

Undervisningsministeriets lovgivning, hvor der på de enkelte institutioner

efter sommeroptaget har vist sig

ledige

pladser. Dette gælder alle lange og mellemlange videregående uddannelser,

og således ikke kun, når uddannelserne udbydes som åben uddannelse.

Tilgangen til 'ledige pladser' gælder for supplering samme år

(som sker fra 1. august), en eventuel opsamling af interesserede med henblik

på

vinterstudiestart på denne institution samt for det ordinære optag det

følgende

år.

Tilmeldingssekretariatet under Københavns Universitet vil hvert

år i august måned til de regionale arbejdsformidlingskontorer udsende en

liste

over ledige pladser ved de videregående uddannelsesinstitutioner efter det

ordinære optag via den koordinerede tilmelding (KOT) samme år. Udover

supplering samme år samt en eventuel 'vinterstudiestart' gælder listen som

nævnt for det ordinære optag det efterfølgende år. Dette betyder, at

orlovssøgende kan søge om optagelse på de mellemlange og lange videregående

uddannelser i 1994, hvor der kunne konstateres ledige pladser pr. 28. juli

1993

og så fremdeles.'

Arbejdsmarkedsstyrelsen har i NOA-Meddelelse nr. O.14/94 af 26.

maj 1994 præciseret hvad der forstås ved begrebet 'ledige pladser' i § 3,

stk.

1, i bek. nr. 1051 af 17. december 1993 om uddannelser, hvortil der kan opnås

uddannelsesgodtgørelse og orlov til uddannelse. NOA-Meddelelsen har følgende

indhold:

'På foranledning af en række henvendelser vedrørende forståelsen

af begrebet 'ledige pladser', skal styrelsen oplyse følgende:

For så vidt angår 'ledige pladser' udarbejdes der hvert år efter

tildelingen af studiepladser efter den koordinerede tilmelding (KOT) en liste

over studiepladser, der ikke har kunnet besættes via KOT.

Listen over ledige studiepladser i forhold til KOT '94 vil blive

sendt til regionskontorerne, når tilmeldingen af studiepladser er afsluttet

sidst i juli måned.

Efter udsendelsen af listen over 'ledige pladser' vil det være

muligt inden for en frist på højst 1 måned at søge om optagelse på disse

ledige

pladser.

Det er kun disse pladser, der defineres som ledige pladser i

relation til bekendtgørelsens § 3, stk. 1, og det er således i forhold til

disse pladser, at orlov til uddannelse kan bevilges. Det er i den forbindelse

uden betydning, hvis den uddannelsessøgende som kommer ind på en ledig plads,

kan få meritoverført eventuelt forudgående uddannelse, idet det er afgørende,

at vedkommende er optaget på en ledig plads.

På visse uddannelsesinstitutioner er der vinterstudiestart. For

at kunne få uddannelsesorlov til en uddannelse med vinterstudiestart, skal

den

uddannelsessøgende være optaget på en ledig plads til vinterstudiestarten.

Der vil dog kunne bevilges uddannelsesorlov til

uddannelsessøgende, der søger om optagelse via KOT, hvis der året forinden

var

ledige pladser på studiet. Hvis der eksempelvis er ledige pladser på en

uddannelse efter KOT i 1993, kan en uddannelsessøgende få bevilget

uddannelsesorlov, hvis vedkommende bliver optaget på den pågældende

uddannelse

via KOT i 1994.

Der kan imidlertid kun bevilges uddannelsesorlov svarende til

det antal ledige pladser, der var udmeldt året forinden.

Undervisningsministeriet har den 5. maj 1994 sendt listen over

ledige pladser efter KOT i 1993 til alle regionskontorer.'

I NOA-Meddelelse nr. O.15/94 af 26. maj 1994 har

Arbejdsmarkedsstyrelsen fortolket bestemmelserne i § 3, stk. 1, i lov om

orlov

og § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1051 af 17. december 1993 om

uddannelser,

hvortil der kan opnås uddannelsesgodtgørelse og orlov til uddannelse. Denne

NOA-Meddelelse angår spørgsmålet om hvorvidt sidefag, basisuddannelser og

suppleringsuddannelser på universiteter m.fl. skal anses for 'lange og

mellemlange videregående uddannelser' i lovens og bekendtgørelsens forstand

og

har følgende indhold:

'På baggrund af en række henvendelser vedrørende muligheden for

at få uddannelsesorlov til sidefag, basisuddannelser og

suppleringsuddannelser

på universiteter m. fl. skal styrelsen oplyse følgende:

Undervisningsministeriet har oplyst til styrelsen, at sidefag,

basisuddannelser og suppleringsuddannelser tidsmæssigt er et kortere

uddannelsesforløb, der i sig selv ikke anses for en kompetencegivende

uddannelse, men betragtes som en del af et mellemlangt eller langvarende

videregående uddannelsesforløb.

Uanset at den uddannelsessøgende kun tager

sidefaget/basisuddannelsen/suppleringsuddannelsen,

og uanset at uddannelsen har niveauplacering '5' i Dansk

Uddannelsesnomenklatur, vil der derfor ikke kunne bevilges uddannelsesorlov

til

uddannelsen.

Undervisningsministeriet har endvidere oplyst, at den supplerende

journalistuddannelse også er omfattet af denne fortolkning.'

I Dansk Uddannelses-Nomenklatur, udgivet i 1994 af Danmarks

Statistik og Undervisningsministeriet (herefter benævnt DUN 94), er s. 4ff

bl.a. anført følgende:

"

Uddannelsesbegreb

Ordet uddannelse bruges i daglig tale dels i betydningen

kundskabsformidling

(en uddannelses-

eller undervisningsproces inden for en organisatorisk ramme), dels som

betegnelse for

afslutningen på et

uddannelsesforløb.

I forbindelse med indplacering af uddannelser efter

DUN-klassificeringssystemet

er begrebet uddannelse primært anvendt i den sidstnævnte betydning, men DUN

kan

dog i vidt omfang også anvendes til en systematisk gruppering af igangværende

uddannelsesforløb.

Fagligt indhold

DUN er baseret på en gruppering af uddannelserne efter fagligt

indhold. Opdelingen af uddannelser i faglige grupper kan principielt

foretages

på grundlag af uddannelsernes emneindhold eller erhvervssigte. ...

...

...

Uddannelsesniveau

Afsluttede uddannelser kan foruden efter fagligt indhold også

klassificeres efter fagligt niveau, idet man ved en uddannelses niveau

forstår

den samlede uddannelsestid, der er nødvendig til at fuldføre den pågældende

uddannelse.

Som anført i det følgende knytter der sig imidlertid betydeligt

flere problemer til en klassificering af uddannelser efter uddannelsesniveau

end efter fagligt indhold, hvortil kommer, at der i langt flere tilfælde

gennem

tiden vil kunne ske ændringer i en uddannelses niveau mæssige placering end i

dens faglige område. Den 5-cifrede DUN-kode til entydig identifikation af de

enkelte uddannelser er derfor alene baseret på det faglige indhold, mens

klassifikationen efter uddannelsesniveau er indeholdt i et uafhængigt

supplerende 6. ciffer.

Det er ikke muligt helt objektivt at lægge retningslinier for,

hvorledes det faglige niveau for en uddannelse bør fastlægges. I stedet kan

man

tilstræbe at følge nedenstående retningslinier, som i praksis har vist sig at

føre til acceptable resultater i langt de fleste tilfælde.

Principielt bør en uddannelses faglige niveau fastlægges efter

en vurdering af uddannelsens slutniveau. I de fleste tilfælde kan

fastlæggelse

af det faglige niveau ske ved at lægge varigheden af den forudgående

uddannelse

sammen med den normerede varighed af den uddannelse, som skal klassificeres.

Indgangsniveauet for uddannelsen fastlægges på grundlag af de

formelle krav om forudgående skolegang eller uddannelse.

Inden for det danske uddannelsessystem vil det i en række

tilfælde føre til urimelige resultater, hvis man ved fastsættelsen af det

faglige niveau alene lagde vægt på skoleuddannelsen.

Såvel virksomhedspraktik som forudsætninger om erfaring,

modenhed mv. må tillægges vægt ved fastsættelsen af det faglige niveau. Fx

vil

krav om en vis alder ved begyndelsen af en uddannelse set i forbindelse med

optagelsesproceduren kunne godtgøre et højere fagligt niveau for uddannelsen,

end man ville nå ved blot at tage hensyn til forudgående skolegang og

varigheden af den aktuelle uddannelse. I andre tilfælde vil det være mest

hensigtsmæssigt at placere en uddannelse efter en sammenligning med andre

uddannelser, der opfattes som beslægtede eller parallelle med den pågældende

uddannelse. I denne forbindelse kan der ved indplaceringen lægges vægt på, at

uddannelser, der giver samme kompetence, placeres på samme uddannelsesniveau.

På denne baggrund kan uddannelserne indplaceres på følgende 10

uddannelsesniveauer.

...

...

5 Korte videregående uddannelser .............13.-14.

uddannelsesår

6 Mellemlange videregående uddannelser ...........15.-16.

uddannelsesår

7 Lange videregående uddannelser ...........17.-18.

uddannelsesår.

...'

Konkret fremgår af DUN 94 at såvel 20103 Humanistisk sidefag som

20104 Humanistisk suppleringsfag har uddannelsesniveau 6 (mellemlang

videregående uddannelse). Samtlige cand. merc.-uddannelser (20121 mfl.) har

uddannelsesniveau 7 (lange videregående uddannelser). Derimod er humanistiske

basisuddannelser (20100 mfl.) og 20121 Humanistisk bifagsuddannelse

indplaceret

på uddannelsesniveau 5 (som kortere videregående uddannelser).

2. Arbejdsformidlingens

konkrete afgørelse

Ved NOA 14/94 præciserede Arbejdsmarkedsstyrelsen over for

arbejdsformidlingerne den efter Arbejdsmarkedsstyrelsens opfattelse rette

fortolkning af bekendtgørelse nr. 1051 af 17. december 1993 i relation til

begrebet 'ledige pladser'. Som fremhævet af myndighederne må det af hensyn

til

en ensartet administrativ praksis anses for væsentligt at lokale eller

regionale myndigheders fortolkning af reglerne og retsanvendelse i konkrete

sager er ens. På det foreliggende administrative område kan en ensartet

administrativ praksis ikke opnås ved behandling af konkrete (klage)sager hos

en

central administrativ instans, idet der ikke er rekurs til en central

myndighed. Arbejdsmarkedsstyrelsen har i stedet valgt at udsende

fortolkningsbidrag

med henblik på at opnå en ensartet administrativ praksis i de såkaldte

'NOA-Meddelelser'.

Den fortolkning som Arbejdsmarkedsstyrelsen præciserede i NOA

14/94, ligger efter min opfattelse inden for det lovliges rammer (jf.

nedenfor

under pkt.

3 a

). Jeg

mener herefter ikke jeg kan kritisere at AF-Storkøbenhavn på baggrund af NOA

14/94 ændrede sin administrative praksis på området.

(A) har under sagen bl.a. anført at hun mener det er forkert at

AF-Storkøbenhavn ikke har foretaget en konkret vurdering eller dispenseret i

hendes sag, således at hun alligevel kunne være bevilget orlov til

uddannelse.

Heri er jeg ikke enig.

Efter § 6, stk. 3, i bek. nr. 526 af 20. juni 1994 om orlov til

uddannelse, sabbat og børnepasning kan arbejdsformidlingen i visse tilfælde

'efter en konkret vurdering fravige bestemmelserne i stk. 2'.

Bekendtgørelsens

§ 6, stk. 2, opstiller krav til en uddannelses mindste tidsmæssige

udstrækning

(bestemmelsen er citeret ovenfor). Derimod kan der ikke efter

bekendtgørelsens

§ 6, stk. 3, ske fravigelse fra bekendtgørelsens § 6, stk. 1, og dermed fra

reglerne i bek. nr. 1051 af 17. december 1993 om uddannelser, hvortil der kan

opnås uddannelsesgodtgørelse og orlov til uddannelse.

Efter § 5 i sidstnævnte bekendtgørelse (citeret ovenfor) kan

arbejdsformidlingen i visse tilfælde bevilge uddannelsesgodtgørelse til bl.a.

uddannelser som ikke er omfattet af bekendtgørelsens § 3. Bestemmelsen i § 5

i

bek. nr. 1051 af 17. december 1993 angår imidlertid kun

uddannelsesgodtgørelse,

og ikke orlov til uddannelse.

3. De generelle spørgsmål

som sagen rejser

a) Er den

erhvervsøkonomiske suppleringsuddannelse en kort eller en mellemlang/lang

videregående uddannelse?

Loven anvender (i § 3) udtrykket 'lange og mellemlange

videregående uddannelser'. Loven definerer ikke nærmere begrebet, men lovens

§

3, stk. 2, og lovens forarbejder forudsætter at det administrativt nærmere

fastsættes hvilke uddannelser der falder ind under begrebet. Efter min

opfattelse

udelukker loven ikke en fortolkning som den Arbejdsmarkedsstyrelsen og

AF-Storkøbenhavn har anlagt.

Bekendtgørelsen (bek. nr. 1051 af 17. december 1993 § 3, stk. 1)

anvender udtrykket 'lange og mellemlange videregående uddannelser inden for

Undervisningsministeriets lovgivning'. Lovens udtryk kan herved siges at være

præciseret derhen at begrebet skal fortolkes i overensstemmelse med den

fortolkning der sædvanligvis anlægges efter lovgivningen på

Undervisningsministeriets område. Efter min mening er det herved langt fra

klart hvorledes det konkrete fortolkningsspørgsmål skal løses. På den anden

side udelukker bekendtgørelsen ikke en fortolkning som den

Arbejdsmarkedsstyrelsen og AF-Storkøbenhavn har anlagt.

Fortolkningsspørgsmålet bliver først afklaret i

Arbejdsministeriets vejledning nr. 234 af 28. december 1993 sammenholdt med

Arbejdsmarkedsstyrelsens NOA-Meddelelse nr. O.15/94. Arbejdsministeriets og

Arbejdsmarkedsstyrelsens fortolkning beror bl.a. på formålsbetragtninger som

jeg må anse for lovlige i den givne sammenhæng.

Jeg har ikke grundlag for at kritisere det konkrete

fortolkningsresultat.

b) Kan retsgrundlaget

fortolkes således at en 'ledig plads' er en ledig plads efter de ordinære

optag

i den koordinerede tilmelding?

Efter lovens § 3, stk. 1, kan der 'som hovedregel' ikke opnås orlov

til lange og mellemlange uddannelser, og efter lovens § 3, stk. 2, skal der

administrativt fastsættes nærmere regler for de uddannelser der kan gives

orlov

til. Loven forudsætter således at der administrativt fastsættes undtagelser

til

lovens hovedregel, men loven indeholder ikke nogen nærmere angivelse af

undtagelserne.

I bek. nr. 1051 af 17. december 1993 om uddannelser, hvortil

der kan opnås uddannelsesgodtgørelse og orlov til uddannelse er det i § 3,

stk.

1, som en (af flere) undtagelser til lovens hovedregel fastsat at der kan

bevilges (bl.a.) orlov til udddannelse til lange og mellemlange videregående

uddannelser 'hvor der er ledige pladser efter uddannelsesinstitutionernes

ordinære optagelse af uddannelsessøgende'.

Spørgsmålet er om bekendtgørelsen kan fortolkes således som

AF-Storkøbenhavn og Arbejdsmarkedsstyrelsen har gjort - nemlig at der ved

'ledige pladser' forstås tilfælde hvor det af Den Koordinerede Tilmelding

efter

det ordinære optag angives at der er ledige pladser på studiet. Efter min

opfattelse udelukker bekendtgørelsens ordlyd ikke en sådan fortolkning. Som

anført af Arbejdsmarkedsstyrelsen er der ligeledes ved en sammenhængende

læsning af bekendtgørelsens bestemmelser visse - omend efter min opfattelse

dog

forholdsvis svage - holdepunkter for at 'ledige pladser' skal forstås således

som AF-Storkøbenhavn og Arbejdsmarkedsstyrelsen har ment.

En sikker angivelse af hvad der skal forstås ved 'ledige

pladser' i bekendtgørelsens § 3, stk. 1, findes derimod i pkt. 2.b.3 i

Arbejdsministeriets vejledning nr. 234 af 28. december 1993 til

bekendtgørelsen. Vejledningen er offentliggjort i Ministerialtidende.

NOA-Meddelelse nr. O.14/94 indeholder efter min opfattelse blot

en gentagelse af det fortolkningsresultat som fremgår af vejledningen.

Da vejledningen efter min opfattelse ligger inden for rammerne

af bekendtgørelsen, mener jeg ikke - af de grunde jeg har anført ovenfor

under

pkt. 2 - jeg kan kritisere at AF-Storkøbenhavn fulgte den fortolkning som

fremgår af vejledningen.

c) Burde der have været

fastsat nærmere regler i bekendtgørelsesform?

I den sag der er omtalt i Folketingests Ombudsmands beretning

for året 1981, s.

22f,

rejste ombudsmanden over for Arbejdsministeriet bl.a. spørgsmålet om hvilke

retningslinier der følges ved valget mellem cirkulære- og

bekendtgørelsesform.

I min rapport om egen drift-projektet angående 105 sager fra

EF-direktoratet om EF's markedsordninger for landbrug mv. (mælkestøtte,

eksportstøtte og hektarstøtte) som er offentliggjort i min beretning for

1995,

s. 481ff, har jeg bl.a. anført (beretningen, s. 562):

'"1) I Justitsministeriets vejledning nr. 153 af 22.

september 1987 om udarbejdelse af administrative forskrifter er bl.a. anført:

'

Anvendelse af

bekendtgørelser

4.

Efter

lovtidendeloven fra 1870, jf. lovbekendtgørelse nr. 617 af 15. september 1986

(nu lovbek. nr. 842 af 16. december 1991; min bemærkning), er kundgørelse en

absolut betingelse for, at en forskrift kan træde i kraft og dermed håndhæves

over for borgerne. Det er derfor af afgørende betydning, at regler, der skal

håndhæves over for borgerne, udformes som bekendtgørelser (eller kgl.

anordninger), der kundgøres efter lovtidendeloven.

Bekendtgørelsesformen skal således anvendes, hvis reglerne skal

normere retsstillingen mellem borgerne indbyrdes eller pålægge borgerne

pligter

over for det offentlige. Endvidere bør bekendtgørelse også anvendes, hvis

reglerne går ud på at tillægge borgerne rettigheder over for det offentlige.

Beslutningen om, at kompetence generelt overlades f.eks. af en

minister til en styrelse, bør endvidere af hensyn til borgernes mulighed for

at

kunne vide, hvem der er rette myndighed, altid angives i en bekendtgørelse.

Om valg af den rette form for forskrifter kan der i øvrigt

henvises til Folketingets ombudsmands beretning, 1980, s. 677, 1983, s. 265

og

1984, s. 164 og s. 213.'

Jeg kan helt tilslutte mig de anførte synspunkter idet jeg

yderligere kan henvise til den sag der er omtalt i min beretning for året

1993, s. 46ff.'

I relation til de generelle fortolkningsspørgsmål som indgår i

den konkrete sag (jf. ovenfor pkt.

3 a

)

og b)) skal jeg udtale følgende:

ad a):

Spørgsmålet om

hvorvidt suppleringsuddannelser (og andre uddannelsesforløb med tilknytning

til

lange og mellemlange uddannelser) som

i

sig selv

har en kortere varighed, trods denne kortere varighed må anses for

en lang eller mellemlang uddannelse, er efter min opfattelse et åbenbart

fortolkningsspørgsmål af grundlæggende og generel betydning for afgrænsningen

af bestemmelsen i lovens § 3, stk. 1. Det er videre min opfattelse at

Arbejdsministeriet i bekendtgørelsen, som ministeriet efter lovens § 3, stk.

2,

skal udstede, burde have taget udtrykkelig stilling til spørgsmålet.

ad b):

Den forståelse

myndighederne har anlagt af begrebet 'ledige pladser' er efter min opfattelse

udtryk

for en - i forhold til naturlig sproglig forståelse - indskrænkende

fortolkning. Som det fremgår af sagen, er der tale om et ganske grundlæggende

fortolkningsspørgsmål. Spørgsmålets eksistens burde efter min opfattelse have

stået Arbejdsministeriet klar. Jeg må gå ud fra at dette faktisk også var

tilfældet, idet ministeriet tog udtrykkelig stilling til spørgsmålet i

vejledningen som blev udsendt 11 dage efter bekendtgørelsen. Efter min

opfattelse burde Arbejdsministeriet have taget udtrykkelig stilling til

spørgsmålet i bekendtgørelsen.

Sammenfattende må jeg således finde det beklageligt at

Arbejdsministeriet ikke i bek. nr. 1051 af 17. december 1993 om uddannelser,

hvortil der kan opnås uddannelsesgodtgørelse og orlov til uddannelse, optog

klare og udtrykkelige regler om de spørgsmål som er nævnt ovenfor under pkt.

3 a

) og b). Jeg har meddelt

Arbejdsministeriet min opfattelse og har samtidig henstillet til ministeriet

at præcisere bekendtgørelsen på disse punkter hvis bekendtgørelsen fortsat

skal

finde anvendelse."

Som svar på min redegørelse oplyste Arbejdsministeriet i

skrivelse af 14. januar 1997

at

bek.

nr. 1051 af 17. december 1993 er ophævet (og med virkning fra 1. januar 1997

erstattet af bek. nr. 981 af 21. november 1996), og

at

"den såkaldte tompladsordning ikke længere

eksisterer".

På baggrund heraf skrev jeg bl.a. følgende til

Arbejdsministeriet:

"Bek. nr. 981 af 21. november 1996 om uddannelser, hvortil

der kan opnås uddannelsesgodtgørelse og orlov til uddannelse, har i § 5, stk.

4, ophævet bek. nr. 1051 af 17. december 1993. Bek. nr. 981 af 21. november

1996 trådte i kraft den 1. januar 1997, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 1.

En bestemmelse svarende til § 3, stk. 1, i bek. nr. 1051 af 17.

december 1993 findes ikke i bek. nr. 981 af 21. november 1986.

Arbejdsministeriet har i skrivelsen af 14. januar 1997 videre

oplyst, at

'... afgrænsningsvanskelighederne i forbindelse med sidefag,

bifag, overbygningsuddannelser og lignende, der knytter sig til

længerevarende

videregående uddannelser, endnu ikke har fundet en løsning. Spørgsmålet er

under behandling i samarbejde med Undervisningsministeriet, og når der

foreligger en afklaring, vil der blive udsendt en NOA-meddelelse. Selve

bekendtgørelsen forventes at skulle revideres i løbet af ½års tid, og der vil

da blive optaget nærmere bestemmelser om de nævnte uddannelser.'

Bek. nr. 981 af 21. november 1986 indeholder i § 2, stk. 1, nr.

1, følgende bestemmelse:

'

§ 2.

Der kan ikke

opnås uddannelsesgodtgørelse eller orlov til uddannelse til:

1)

Lange

og mellemlange videregående uddannelser, bortset fra uddannelser, der udbydes

efter lov om åben uddannelse eller på tilsvarende vilkår. Ved afgørelsen af,

om

der er tale om en mellemlang eller lang videregående uddannelse, tages der

udgangspunkt i Dansk Uddannelses Nomenklatur.'

Jeg har taget det oplyste til efterretning.

Jeg udbeder mig oplysning om hvad der videre sker i relation til

spørgsmålet om optagelse af regler i bekendtgørelsesform angående

afgrænsningen

af sidefag, overbygningsuddannelser og lignende, der knytter sig til

længerevarende videregående uddannelser."

NOTER (*1) Jf. FOB 1980, s. 677, FOB 1981, s. 22, FOB 1983, s.

265, FOB 1984, s. 164, FOB 1984, s. 213,

FOB 1993, s. 46

og

FOB 1995, s. 481

(s. 562).

Lignende dokumenter