Uddannelsesorlov til suppleringsuddannelse. Fastsættelse af nærmere regler i bekendtgørelsesform
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Uddannelsesorlov til suppleringsuddannelse. Fastsættelse af
nærmere regler i bekendtgørelsesform
Resumé
En kvinde klagede over at Arbejdsformidlingen havde afslået
hendes ansøgning om uddannelsesorlov til den etårige erhvervsøkonomiske
suppleringsuddannelse på en handelshøjskole.
Lov om orlov anvender (i § 3) udtrykket "lange og
mellemlange videregående uddannelser". Ombudsmanden havde ikke grundlag
for at kritisere at myndighederne havde anset den erhvervsøkonomiske
suppleringsuddannelse for en mellemlang eller lang videregående uddannelse i
orlovslovens forstand.
Arbejdsministeriet havde endvidere i en vejledning nærmere
angivet hvad der skulle forstås ved begrebet "ledige pladser" i §
3,
stk. 1, i bek. nr. 1051 af 17. december 1993 om uddannelser, hvortil der kan
opnås uddannelsesgodtgørelse og orlov til uddannelse. Ombudsmanden fandt ikke
at kunne kritisere at Arbejdsformidlingen havde fulgt Arbejdsministeriets
fortolkning af begrebet "ledige pladser".
Derimod fandt ombudsmanden det beklageligt at Arbejdsministeriet
ikke i bekendtgørelsen havde optaget klare og udtrykkelige regler om de to
nævnte fortolkningsspørgsmål, og henstillede samtidig til ministeriet at
præcisere
bekendtgørelsen på disse punkter hvis bekendtgørelsen fortsat skulle finde
anvendelse. Ombudsmanden anførte bl.a. at det første fortolkningsspørgsmål er
et åbenbart fortolkningsspørgsmål af grundlæggende og generel betydning for
afgrænsningen af bestemmelsen i lovens § 3, stk. 1, og at den forståelse
myndighederne havde anlagt af begrebet "ledige pladser" var udtryk
for en - i forhold til naturlig sproglig forståelse - indskrænkende
fortolkning
i relation til et ganske grundlæggende fortolkningsspørgsmål hvis eksistens
Læs alt
burde have stået Arbejdsministeriet klar. (J.nr. 1994-2529-022).
A klagede over at Arbejdsformidlingen havde afslået hendes
ansøgning om uddannelsesorlov til den etårige erhvervsøkonomiske
suppleringsuddannelse for humanister på Handelshøjskolen i København.
I sin klage anførte A bl.a. at hun ikke kunne forstå afgørelsen
på baggrund af reglerne i bekendtgørelsen og den fortolkning som følger af
Arbejdsmarkedsstyrelsens NOA-Meddelelse nr. O.15/94. I den forbindelse
anførte
A at myndighederne havde sat almindelige retsprincipper om individuel og
konkret vurdering ud af kraft idet der er udformet en generel regel der
udelukker at der kan ydes orlov til den pågældende uddannelse.
A henviste også til at andre af hendes studiekammerater havde
fået bevilget orlov til uddannelsen på et tidligere tidspunkt. Derfor mente
hun
at der havde fundet usaglig forskelsbehandling sted. Endelig anførte A at hun
desuden blev optaget på uddannelsen efter afslutningen af den ordinære
optagelse på uddannelsen.
På baggrund af klagen indhentede jeg udtalelser fra
Arbejdsformidlingen. Jeg forelagde dem for A der kommenterede udtalelserne.
Da jeg ved min foreløbige gennemgang af sagen var blevet
opmærksom på visse forhold af mere generel karakter i forbindelse med
Arbejdsformidlingens
afgørelse i sagen, bad jeg Arbejdsmarkedsstyrelsen om en udtalelse. Jeg bad
styrelsen om at tilbagesende sit svar gennem Arbejdsministeriet, jf. § 5,
stk.
3, i Instruks for Folketingets Ombudsmand. Jeg bad i denne forbindelse
Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsministeriet om en stillingtagen til
følgende
spørgsmål:
"
1.
Som sagen
foreligger for mig, er der først og fremmest to spørgsmål der giver anledning
til nærmere undersøgelser. Dels spørgsmålet om hvorvidt den
erhvervsøkonomiske
suppleringsuddannelse på Handelshøjskolen i København er en lang eller
mellemlang videregående uddannelse, jf. § 2 i bek. nr. 1051 af 17. december
1993. Dels spørgsmålet om hvad der skal forstås ved udtrykket '... ledige
pladser efter uddannelsesinstitutionernes ordinære optagelse af
uddannelsessøgende...', jf. § 3, stk. 1, i samme bekendtgørelse.
Arbejdsformidlingen har fortolket begge bestemmelser under
henvisning til NOA-Meddelelser (O.14/94 og O.15/94), jf. AF-Storkøbenhavns
udtalelse til mig af 4. januar 1995.
På denne baggrund beder jeg Arbejdsmarkedsstyrelsen og
Arbejdsministeriet redegøre for det retlige grundlag for udsendelse af
NOA-Meddelelser samt for deres retlige status.
2.
AF-Storkøbenhavn
har i sin afgørelse af 6. oktober 1994 og i udtalelsen af 4. januar 1995 lagt
til grund at den erhvervsøkonomiske suppleringsuddannelse er en del af et
langt eller mellemlangt videregående uddannelsesforløb. Arbejdsformidlingen
har
i den forbindelse i udtalelsen af 4. januar 1995 henvist til NOA-Meddelelse
nr.
O.15/94.
Arbejdsformidlingen har endvidere i udtalelsen lagt til grund at
(A) ikke var omfattet af 'ledig plads'-systemet, jf. § 3, stk. 1, i bek. nr.
1051 af 17. december 1993. Arbejdsformidlingen har i den forbindelse henvist
til NOA-Meddelelse nr. O.14/94. I udtalelsen har Arbejdsformidlingen bl.a.
anført følgende:
...
Til vurdering af om en ansøgning kan bevilges efter 'ledig
plads' systemet, lægges alene til grund, om den søgte uddannelse er noteret
på
listen efter den koordinerede tilmelding jf. NOA-Meddelelse nr. O.14/94. Det
er
således ikke nok, at uddannelsesinstitutionen efterfølgende udtaler, at der
er
ledige pladser.
...
På denne baggrund beder jeg Arbejdsmarkedsstyrelsen tage stilling
til om den kan tilslutte sig AF-Storkøbenhavns forståelse af de pågældende
NOA-Meddelelser.
3.
Hvis
AF-Storkøbenhavns forståelse af NOA-Meddelelserne er korrekt, beder jeg
styrelsen og ministeriet redegøre for om der i lov og navnlig bekendtgørelse
er
det fornødne hjemmelsmæssige grundlag for denne forståelse. Jeg henviser i
den sammenhæng til den sag der er refereret i Folketingets Ombudsmands
beretning for året 1981, s. 22."
I skrivelse af 8. januar 1996 udtalte AF-Storkøbenhavn herefter
følgende:
"I den konkrete sag har AF-Storkøbenhavn afgivet en
udtalelse til Ombudsmanden den 4. januar 1995 og her i henvist til den
vejledning, som ved sagens afgørelse er indhentet i NOA-Meddelelser O14 og
O15/94 med hensyn til forståelsen af begrebet 'ledig plads' og mulighederne
for
at få orlov til sidefag, basisuddannelser og suppleringsuddannelser på
universiteter mfl.
AF-Storkøbenhavn (har) ikke yderligere at føje til den nævnte
udtalelse."
I skrivelse af 14. juni 1996 fremkom Arbejdsmarkedsstyrelsen med
følgende supplerende udtalelse:
"Det fremgår af den konkrete klagesag bl.a., at (A) i
august måned 1994 hos AF-Storkøbenhavn blev stillet i udsigt, at hun kunne få
bevilget uddannelsesorlov til den etårige erhvervsøkonomiske
suppleringsuddannelse for humanister på Handelshøjskolen i København. Hun
modtog senere fra Arbejdsformidlingen et afslag på en til AF indgiven
ansøgning
om uddannelsesorlov, idet AF henviste til, at ansøgningen ikke kunne
imødekommes, da der ikke kunne bevilges uddannelsesorlov til lange eller
mellemlange videregående uddannelser. Ombudsmanden har - efter at have
modtaget
(A)'s klage - anmodet AF-Storkøbenhavn om en udtalelse, herunder navnlig om
fortolkningen af § 3 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1051 af
17.12.1993 om uddannelser, hvortil der kan opnås uddannelsesgodtgørelse og
orlov til uddannelse.
Af ombudsmandens citater fra AF-Storkøbenhavns udtalelse af
4.1.1995 med bilag af 20.12.1994 fremgår bl.a., at der i perioden forud for
behandlingen af (A)'s ansøgning om uddannelsesorlov har hersket den
opfattelse
hos Arbejdsformidlingen, at den omhandlede 1-årige erhvervsøkonomiske
suppleringsuddannelse var omfattet af hovedreglen i ovennævnte
bekendtgørelses
§ 2, stk. 2, dvs., at Arbejdsformidlingen på dette tidspunkt har lagt til
grund, at nævnte uddannelse isoleret betragtet var af under 2 års varighed.
Arbejdsformidlingen så sig, efter at være blevet opmærksom på
Arbejdsmarkedsstyrelsens
NOA-Meddelelse nr. O.15/94 af 26.5.1994, nødsaget til at ændre praksis,
således
at der alligevel ikke kunne bevilges uddannelsesorlov til den omhandlede
suppleringsuddannelse, idet NOA-Meddelelsen bl.a. henviste til, at
Undervisningsministeriet var af den opfattelse, at en suppleringsuddannelse,
som ikke i sig selv har status som kompetencegivende, begrebsmæssigt
defineres
som en del af et mellemlangt eller længerevarende videregående
uddannelsesforløb.
Det forhold, at pågældende blev optaget på uddannelsen efter ordinær
optagelse,
kunne ikke alene danne grundlag for en bevilling, da det kun er ledige
uddannelsespladser, der er ubesatte i umiddelbar tilslutning til den ordinære
årlige anvisning af uddannelsespladser via den koordinerede tilmelding (KOT),
og som er optaget på KOT's liste over således ubesatte studiepladser, der kan
bevilges uddannelsesorlov til.
Folketingets Ombudsmand har anmodet Arbejdsmarkedsstyrelsen om
en redegørelse/-stillingtagen vedrørende 3 spørgsmål.
1. Forståelse af
NOA-Meddelelser O 14 og 15/94.
I ombudsmandens brev under pkt. 2 på side 6 har ombudsmanden
henvist til AF-Storkøbenhavns afgørelse af 6.10.1994 og AF's udtalelse til
denne sag af 4.1.1995, hvoraf det fremgår, at AF har lagt til grund, at den
erhvervsøkonomiske suppleringsuddannelse er en del af et langt eller
mellemlangt videregående uddannelsesforløb. Arbejdsformidlingen har i denne
forbindelse henvist til NOA-Meddelelse nr. O.15/94.
For så vidt angår det ovenfor nævnte 'ledig plads'-system har AF
bl.a. henvist til styrelsens NOA-Meddelelse nr. O.14/94.
Ombudsmanden har på denne baggrund anmodet styrelsen om at tage
stilling til, om styrelsen kan tilslutte sig AF-Storkøbenhavns forståelse af
de
pågældende NOA-Meddelelser.
Specielt vedrørende
styrelsens NOA-Meddelelse nr. O.14/94 af 26.5.1994.
Hvad denne NOA-Meddelelse angår bedes nedenstående sammenholdt
med styrelsens brev af dags dato til Folketingets Ombudsmand, jf. den
verserende parallelle ombudsmandssag, j. nr. 1996-127-022 NE hos Folketingets
Ombudsmand.
Styrelsen forstår ombudsmanden således, at det er de nedenfor
citerede afsnit af NOA-Meddelelse nr. O.14/94, der navnlig er af betydning
for
denne sag:
Citat fra NOA-Meddelelse nr. O.14/94:
'På foranledning af en række henvendelser vedrørende forståelsen
af begrebet 'ledige pladser', skal styrelsen oplyse følgende:
For så vidt angår 'ledige pladser' udarbejdes der hvert år efter
tildelingen af studiepladser efter den koordinerede tilmelding (KOT) en liste
over studiepladser, der ikke har kunnet besættes via KOT.
Listen over ledige studiepladser i forhold til KOT '94 vil blive
sendt til regionskontorerne, når tildelingen af studiepladser er afsluttet i
juni måned.
Efter udsendelsen af listen over "ledige pladser" vil
det være muligt inden for en frist på højst 1 måned at søge optagelse på
disse
ledige pladser.
Der er kun disse pladser,
der defineres som ledige pladser i relation til bekendtgørelsens § 3, stk. 1,
og det er således i forhold til disse pladser, at orlov til uddannelse kan
bevilges.'
(Fremhævet af styrelsen).
NOA-Meddelelsen var et fortolkningsbidrag til § 3, stk. 1, i
Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1051 af 17.12.1993.
Nævnte § 3, stk. 1, var sålydende:
'
Uanset
bestemmelserne i § 2 kan der bevilges uddannelsesgodtgørelse og
orlov til uddannelse
til lange og
mellemlange videregående uddannelser inden for Undervisningsministeriets
lovgivning, hvor der
er ledige pladser
efter uddannelsesinstitutionernes
ordinære
optagelse af uddannelsessøgende, eller hvor uddannelsen eller dele af den
udbydes efter lov om åben uddannelse.' (Styrelsens fremhævelser).
Yderligere fortolkningsbidrag til denne bestemmelse er gengivet
i vejledning af 28.12.1993 til bekendtgørelsen, idet det under pkt. '2.b.3 -
3.
undtagelse' er anført følgende:
'Endelig kan der opnås uddannelsesorlov eller
uddannelsesgodtgørelse til mellemlange og lange videregående uddannelser
efter
Undervisningsministeriets lovgivning, hvor der på de enkelte institutioner
efter sommeroptaget
har vist sig
ledige pladser. Dette gælder alle lange
og mellemlange videregående uddannelser, og således ikke kun, når
uddannelserne
udbydes som åben uddannelse.
Tilgangen til 'ledige pladser' gælder for supplering samme år
(som sker l. august), en eventuel opsamling af interesserede med henblik på
vinterstudiestart på denne institution samt for det ordinære optag det
følgende
år.
Tilmeldingssekretariatet under Københavns Universitet vil hvert
år i august måned til de regionale arbejdsformidlingskontorer udsende
en liste over ledige pladser ved de
videregående uddannelsesinstitutioner efter det ordinære optag via den
koordinerede tilmelding (KOT) samme år.
Udover supplering samme år samt en
eventuel "vinterstudiestart" gælder listen som nævnt for det
ordinære optag det følgende år.
Dette
betyder, at orlovssøgende kan søge om optagelse på de mellemlange og lange
videregående uddannelser i 1994, hvor der kunne konstateres ledige pladser
pr.
28. juli 1993 og så fremdeles.'
(Fremhævelserne er styrelsens).
I forannævnte særskilte ombudsmandssag vedrørende (B)
(ombudsmandens sag j. nr. 1996-127-022 NE) har arbejdsminister Jytte Andersen
i
en skrivelse af 4.12.1995 besvaret en henvendelse fra (B).
I arbejdsministerens svar af 4.12.1995 blev der bl.a. oplyst
følgende:
'Spørgsmålet om, hvad der helt konkret skal forstås ved en
ubesat plads, er der også taget stilling til,
idet ledige pladser, der er optaget på den liste, som
tilmeldingssekretariatet udarbejder efter det ordinære optag, betragtes som
ledige pladser, der kan give adgang til uddannelsesorlov.
Den uddannelse, De nu er igang med, er De kommet ind på gennem
en
ledigbleven
plads, og
det er ikke det samme som en ledig plads.
Selv om det kan forekomme som det rene ordkløveri, må AF holde sig til de
officielt fastsatte bestemmelser, og det har derfor været umuligt for AF at
nå
frem til en anden - for Dem mere positiv - afgørelse, end den allerede
trufne.'
(Styrelsens fremhævelser).
På baggrund af ovenstående kan styrelsen svare
bekræftende
på ombudsmandens spørgsmål,
om styrelsen er enig med AF-Storkøbenhavn i forståelsen af indholdet af
styrelsens NOA-Meddelelse nr. O.14/94.
Specielt vedrørende
styrelsens NOA-Meddelelse nr. O.15/94 af 26.5.1994.
Denne NOA-Meddelelse indeholder bl.a. følgende:
'På baggrund af en række henvendelser vedrørende muligheden for
at få uddannelsesorlov til sidefag, basisuddannelser og
suppleringsuddannelser
mfl. skal styrelsen oplyse følgende:
Undervisningsministeriet
har oplyst til styrelsen, at sidefag, basisuddannelser og
suppleringsuddannelser tidsmæssigt er et kortere uddannelsesforløb, der
i sig selv ikke kan anses for en kompetencegivende uddannelse, men betragtes
som en del af et mellemlangt eller længerevarende videregående
uddannelsesforløb.
Uanset
at den
uddannelsessøgende
kun
tager
sidefaget/basisuddannelsen/
suppleringsuddannelsen,
og
uanset
at uddannelsen har
niveauindplacering '5' i Dansk Uddannelsesnomenklatur, vil der
derfor ikke kunne bevilges uddannelsesorlov
til uddannelsen.'
(Styrelsens fremhævelser).
Ovennævnte bekendtgørelse nr. 1051 af 17.12.1993 indeholder i §
2 følgende:
'
§ 2.
Der kan ikke
opnås uddannelsesgodtgørelse og orlov til uddannelse til lange og mellemlange
videregående uddannelser inden for
Undervisningsministeriets
lovgivning, jfr. dog § 3 og § 5.
Stk. 2. Hvilke uddannelser,
der defineres som lange eller mellemlange videregående uddannelser, er
fastsat
i Dansk Uddannelses Nomenklatur. Som
hovedregel
forstås dog uddannelser, der varer mere end to år, og som bygger på en
afsluttet uddannelse på erhvervsuddannelsesniveau eller en gymnasial
uddannelse.' (Styrelsens fremhævelser).
Da styrelsen blev bekendt med, at der i AF-regionerne var anlagt
forskellige fortolkninger af ovennævnte § 3, stk. 2, rettede styrelsen
henvendelse til Undervisningsministeriet om den rette forståelse af begrebet
lange og mellemlange uddannelser, jfr. nærmere herom neden for under punkt 2.
Forud for udarbejdelsen af NOA-Meddelelse nr. O.15/94 har
styrelsen haft kontakt til Undervisningsministeriet, som i første omgang
telefonisk var indforstået med indholdet af det udkast til meddelelse nr.
O.15/94, som dette ministerium fik tilsendt, og som i øvrigt indholdsmæssigt
var identisk med den endelige NOA-Meddelelse. Dette blev bekræftet skriftligt
ved Undervisningsministeriets brev til styrelsen af 19.12.1994, hvoraf
fremgår
følgende:
'Som opfølgning på tidligere skriftlige og mundtlige
henvendelser senest telefonisk henvendelse af 18.12.1994 fra
Arbejdsmarkedsstyrelsen om indplacering af sidefag/
suppleringsfag på positivlisten
kan Universitetsafdelingen
bekræfte følgende:
Humanistbekendtgørelsens § 4 giver en højere
uddannelsesinstitution mulighed for at udbyde afrundede uddannelsesdele og
særligt tilrettelagte, sammenhængende deltidsstudier af højst 2 års varighed
(sidefag/
suppleringsfag
).
Disse uddannelsesforløb
er at betragte som en del af en længerevarende, videregående uddannelse, idet
uddannelsesforløbene kan indgå som en del af en kandidatuddannelse.
De omtalte
uddannelsesforløb indgår derfor ikke på positivlisten.'
(Fremhævelserne er
styrelsens).
Det fremgår af bekendtgørelse nr. 1051 af 17.12.1993, at denne
er fastsat efter forhandling med undervisningsministeren. Bekendtgørelsen
indledes således:
'I henhold til § 27, stk. 1, i lov nr. 434 af 30. juni 1993 om
en aktiv arbejdsmarkedspolitik og § 3, stk. 1, i lov nr. 435 af 30. juni 1993
om orlov fastsættes
efter forhandling
med undervisningsministeren:'
(Fremhævet af styrelsen).
Ifølge en i sagen foreliggende samtalerapport af 20.5.1994 har
Arbejdsministeriets departement, som har fået NOA-Meddelelse nr. O.15/04
tilsendt i udkast med henblik på departementets eventuelle bemærkninger,
tilkendegivet ikke at have indvendinger imod indholdet af denne meddelelse.
På baggrund af ovenstående kan Arbejdsmarkedsstyrelsen svare
bekræftende
på ombudsmandens spørgsmål,
om styrelsen og AF-Storkøbenhavn har den samme forståelse af NOA-Meddelelse
nr. O.15/94.
Styrelsen finder det naturligvis beklageligt, at
AF-Storkøbenhavn i august måned 1994, hvor (A) henvendte sig, ikke var
opmærksom på NOA-Meddelelse nr. O.15/94 af 26. maj 1994 og derved kunne have
givet vejledning i overensstemmelse med meddelelsen.
2. Hjemmelsmæssige
grundlag for NOA-Meddelelserne O. 14 og 15/94.
Ombudsmanden har i brev af 18.12.1995 under pkt. 3 på side 7
anmodet bl.a. styrelsen om at redegøre for, om der i lov og navnlig
bekendtgørelse
er det fornødne hjemmelsmæssige grundlag for styrelsens forståelse af
ovennævnte NOA-Meddelelser, idet ombudsmanden samtidig har henvist til den
sag,
der er refereret i Folketingets Ombudsmands beretning for 1981, s. 22.
Hvad angår NOA-Meddelelse nr. O.14/94 af 26.5.1994 er det
styrelsens opfattelse, at denne meddelelse lægger sig i umiddelbar
forlængelse
af Arbejdsministeriets vejledning nr. 234 af 28.12.1993 til dets
bekendtgørelse
nr. 1051 af 17.12.1993 om uddannelser, hvortil der kan opnås
uddannelsesgodtgørelse og orlov til uddannelse. Meddelelsen indeholder alene
en
præcisering af, hvad der allerede ville kunne udledes af vejledningen til
bekendtgørelsen.
For så vidt angår NOA-Meddelelse nr. O.15/94 af 26.5.1994 skal
styrelsen, efter at have orienteret sig i ombudsmandens ovennævnte beretning
fra 1981 og ombudsmandens beretning fra 1980, s. 677-86, udtale, at
formuleringen af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, medfører, at det er efter
Undervisningsministeriets lovgivning, det skal afklares, hvornår der er tale
om
lange og mellemlange videregående uddannelser. NOA-Meddelelse nr. O.15/94
giver
AF-systemet klar besked om Undervisningsministeriets forståelse af begrebet
lange og mellemlange uddannelser for så vidt angår specielt de kortvarige
suppleringsuddannelser og er derfor i overensstemmelse med § 2, stk. 1.
Derimod er styrelsen ikke længere overbevist om, at
NOA-Meddelelsen er fuldt ud i overensstemmelse med formuleringen i
bekendtgørelsens § 2, stk. 2, 1. pkt., hvorefter definitionen af lange og
mellemlange uddannelser er fastsat i DUN. For så vidt angår de kortvarige
suppleringsuddannelser synes der ikke at være en fuld overensstemmelse mellem
§ 2, stk. 1 og stk. 2, idet disse uddannelser er fastsat i DUN som korte
uddannelser. Styrelsen vil derfor tilbagekalde NOA-Meddelelsen ved en ny
NOA-Meddelelse.
3. NOA-Meddelelsens
retlige grundlag og status.
Ombudsmanden har anmodet Arbejdsmarkedsstyrelsen og
Arbejdsministeriet om at redegøre for det retlige grundlag for udsendelse af
NOA-Meddelelser samt for disses retlige status.
Hertil skal styrelsen udtale følgende:
De første NOA-Meddelelser blev udsendt i foråret 1994 i
tilslutning til den arbejdsmarkedsreform, der blev sat i værk pr. 1.1.1994.
Begrebet 'NOA' står for: 'Nyt om lov om orlov m.v. og nyt om lov
om en aktiv arbejdsmarkedspolitik m.v.'
NOA-Meddelelserne har afløst de tidligere såkaldte
ATB-Meddelelser (Arbejdstilbudsmeddelelser), der var knyttet til den før
1.1.1994 gældende lov om arbejdstilbud til ledige.
ATB-Meddelelserne blev sat i værk i begyndelsen af marts måned
1991 ud fra et ønske om at bringe tidligere rundskrivelser på dette lovområde
ind i fastere rammer.
Udgangspunktet for og sigtet med de tidligere ATB-Meddelelser og
nu NOA-Meddelelserne har således været
i
systematisk form at orientere Arbejdsformidlingen og arbejdsløshedskasserne
om
løbende fortolkningsbidrag til gældende lovgivning m.v.
Især på orlovsområdet har der været et stort behov for en hurtig
udmelding til AF om fortolkning af reglerne, idet interessen for og dermed
tilgangen til orlovsordningerne har været langt større end forventet.
Styrelsen er som overordnet myndighed i forhold til
Arbejdsformidlingen forpligtet til at oplyse og vejlede Arbejdsformidlingen
om
den rette forståelse af den lovgivning, som AF skal administrere, jfr. for så
vidt angår orlovsområdet navnlig § 21 i Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse
nr. 5 af 8.1.1996 af lov om orlov. Her anvendes NOA-Meddelelserne som en
midlertidig orientering.
Styrelsen har for nylig udsendt 3 cirkulærer om henholdsvis
uddannelses-, sabbat- og børnepasningsorlov, der knytter sig til
Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1169 af 21.12.1995 om orlov til
uddannelse, sabbat og børnepasning. Forud herfor gennemgik styrelsen de
eksisterende NOA-Meddelelser på orlovsområdet med henblik på disses optagelse
i
cirkulærerne. Det blev dog ikke fundet hensigtsmæssigt at optage de
ovennævnte
NOA-Meddelelser nr. O.14/94 og O. 15/94, da der snarest vil blive udsendt nye
regler om, hvilke uddannelser, der for fremtiden ville kunne søges bl.a.
uddannelsesorlov til. De nye regler vil skulle erstatte ovenomtalte
bekendtgørelse
nr. 1051 og vil bl.a. indebære, at de to NOA-Meddelelser falder bort.
Ovennævnte 3 cirkulærer er sendt til optagelse i
Ministerialtidende.
NOA-Meddelelserne har således i forhold til AF karakter af
midlertidige cirkulærer.
Det kan oplyses, at Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen
har et tilsvarende system, hvor fortolkningsbidrag udsendes midlertidigt som
DfA-meddelelser. Der blev i 1994 aftalt mellem direktoratet, Styrelsen og
Arbejdsløshedskassernes Samvirke, at fortolkningsbidrag vedrørende de
bestemmelser i orlovsbekendtgørelsen, der hører under arbejdsløshedskassernes
afgørelseskompetence, også udsendes som NOA-Meddelelser, således at
fortolkningsbidragene vedrørende orlovsbekendtgørelser er samlet ét sted,
inden de bliver indarbejdet i henholdsvis direktoratets B-vejledninger til
kasserne om de forsikringsmæssige aspekter af orlovsreglerne og styrelsens
cirkulærer
til AF - eller i selve bekendtgørelsen.
4. Yderligere
bemærkninger.
For så vidt angår (A)'s konkrete klage, skal styrelsen
supplerende oplyse følgende:
a. Styrelsen har telefonisk hos AF-Storkøbenhavn fået oplyst, at
(A) ikke har deltaget i den uddannelse, hvortil hun i sin tid ansøgte om
uddannelsesorlov. I stedet har hun ifølge oplysninger i AF-MATCH fra
september
måned 1994 til juli måned 1995 været under uddannelse med
arbejdsløshedsdagpenge.
b. På side 3 nederst i ombudsmandens brev er (A) citeret for en
henvisning til Magisterbladet 1/95, som har refereret til bestemmelsen om, at
Arbejdsmarkedsrådet kan dispensere fra positivlisten. Der henvises formentlig
til § 5 i bekendtgørelse nr. 1051, men denne bestemmelse anviser alene en
dispensationsmulighed for så vidt angår uddannelser, hvortil der bevilges
uddannelsesgodtgørelse
i henhold til
bestemmelserne på aktivlovsområdet."
I skrivelse af 2. juli 1996 henholdt Arbejdsministeriet sig til
Arbejdsmarkedsstyrelsens udtalelse af 14. juni 1996.
Efter at jeg havde gjort A bekendt med Arbejdsmarkedsstyrelsens
og Arbejdsministeriets ovenfor refererede udtalelser, fremkom hun med
yderligere bemærkninger til sagen.
Ombudsmandens udtalelse
"
1. Retsgrundlaget
Arbejdsformidlingens afgørelse er truffet på baggrund af lov om
orlov (lovbek. nr. 269 af 15. april 1994). Loven indeholder bl.a. følgende
bestemmelser:
'Kapitel 2
Orlov til uddannelse
§ 2.
Personer over 25
år kan opnå orlov i op til 1 år til deltagelse i godkendte offentlige
uddannelser. Det er en betingelse for at opnå orlov, at personen er medlem af
en statsanerkendt arbejdsløshedskasse ved orlovens start og bevarer
medlemskab af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse i hele orlovsperioden, og
at
1) beskæftigede dagpengeberettigede lønmodtagere har haft
beskæftigelse i mindst 3 år inden for de sidste 5 år og
aftaler orloven med arbejdsgiveren,
2) ledige er berettiget til ydelser efter lov om
arbejdsløshedsforsikring mv. ved orlovens start,
3) selvstændige erhvervsdrivende ved orlovens start vil være
berettiget til dagpenge ved ophør med arbejde i virksomheden, jf. § 57, stk.
3,
i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., og har haft erhvervsarbejde i mindst 3
år inden for de sidste 5 år.
§ 3.
Lange og
mellemlange videregående uddannelser omfattes som hovedregel ikke af de
uddannelser, der kan opnås orlov til efter § 2.
Stk. 2.
Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med undervisningsministeren
nærmere regler for, hvilke uddannelser der omfattes af § 2.
Stk. 3.
Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler for den mindste varighed af
uddannelsesorlov.'
Af bemærkningerne til lovforslaget (lovforslag nr. L
273/1992-93) fremgår bl.a. følgende (Folketingstidende 1992-93, tillæg A, sp.
8866):
'Til § 3
Det er hensigten, at Arbejdsministeriet og Undervisningsministeriet
i fællesskab udarbejder en positivliste over de godkendte offentlige
uddannelser, man kan deltage i, når der oppebæres orlovsydelse.
Udgangspunktet
for listen vil være, at størsteparten af lange og mellemlange videregående
uddannelser undtages, da disse ofte først påbegyndes som grunduddannelse i en
sen alder. Hermed undgås konkurrence med Statens Uddannelsesstøtte og de i
lovgivningen herom indeholdte adfærdsregulerende elementer.'
Bek. nr. 526 af 20. juni 1994 om orlov til uddannelse, sabbat og
børnepasning (der er udstedt i medfør af bl.a. § 3, stk. 3, i lov om orlov)
trådte ifølge dennes § 61, stk. 1, 1. punktum, i kraft den 1. juli 1994.
Bekendtgørelsen indeholder i § 6, stk. 1-3, følgende bestemmelser:
'
§ 6.
Orlov kan
bevilges til de uddannelser, der fremgår af de i henhold til lovens § 3, stk.
2, fastsatte regler, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Der kan opnås
orlov til uddannelse til uddannelser omfattet af stk. 1, herunder eventuelle
praktikperioder der indgår i uddannelsen, hvis uddannelsen enten
1) har et ugentligt antal undervisningstimer på mindst 20 timer,
2) er normeret som heltidsundervisning efter ministerielt
fastsatte regler, eller
3) er godkendt som heltidsundervisning i forbindelse med statens
uddannelsesstøtte.
Stk. 3.
Arbejdsformidlingen
kan efter retningslinier fastsat i det regionale arbejdsmarkedsråd efter en
konkret vurdering fravige bestemmelserne i stk. 2, hvis det fremmer den
uddannelsessøgendes muligheder på arbejdsmarkedet.'
Bek. nr. 1051 af 17. december 1993 om uddannelser hvortil der
kan opnås uddannelsesgodtgørelse og orlov til uddannelse, er udstedt i medfør
af både lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og § 3, stk. 2, i lov om orlov.
Bekendtgørelsen indeholder bl.a. følgende bestemmelser:
'
§ 1.
Der kan opnås
uddannelsesgodtgørelse, jf. lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og orlov
til
uddannelse, jf. lov om orlov, til godkendte offentlige uddannelser, jf. dog §
2
og § 4.
Stk. 2....
Stk. 3....
§ 2.
Der kan ikke
opnås uddannelsesgodtgørelse og orlov til uddannelse til lange og mellemlange
videregående uddannelser inden for Undervisningsministeriets lovgivning, jf.
dog § 3 og § 5.
Stk. 2.
Hvilke
uddannelser, der defineres som lange og mellemlange videregående uddannelser,
er fastsat i Dansk Uddannelses Nomenklatur. Som hovedregel forstås dog
uddannelser, der varer mere end to år, og som bygger på en afsluttet
uddannelse
på erhvervsuddannelsesniveau eller en gymnasial uddannelse.
§ 3.
Uanset
bestemmelserne i § 2 kan der bevilges uddannelsesgodtgørelse og orlov til
uddannelse til lange og mellemlange videregående uddannelser inden for
Undervisningsministeriets lovgivning, hvor der er ledige pladser efter
uddannelsesinstitutionernes ordinære optagelse af uddannelsessøgende, eller
hvor uddannelsen eller dele af den udbydes efter lov om åben uddannelse.
Stk. 2.
Der kan inden
for Undervisningsministeriets lovgivning endvidere bevilges
uddannelsesgodtgørelse og orlov til uddannelse til følgende uddannelser, som
mindst er på niveau med en mellemlang videregående uddannelse:
1) ...
...
§ 4....
§ 5.
Arbejdsformidlingen kan med baggrund i retningslinier fastsat af det
regionale
Arbejdsmarkedsråd og ud fra et konkret skøn over den lediges ønsker og
forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov bevilge uddannelsesgodtgørelse til
uddannelser, der ikke er omfattet af bestemmelserne i §§ 1-4.'
I tilknytning hertil har Arbejdsministeriet udsendt vejledning
nr. 234 af 28. december 1993 til bek. nr. 1051 af 17. december 1993 om
uddannelser, hvortil der kan opnås uddannelsesgodtgørelse og orlov til
uddannelse.
Vejledningen indeholder bl.a. et referat af reglerne i
bekendtgørelsens § 3. Vejledningen indeholder også følgende uddybning af
bestemmelsen i bekendtgørelsens § 3, stk. 1, 2. sætning ('hvor der er ledige
pladser efter uddannelsesinstitutionernes ordinære optagelse af
uddannelsessøgende'). I vejledningen anføres:
'
2.b.3. - 3. undtagelse
Endeligt kan der opnås uddannelsesorlov eller
uddannelsesgodtgørelse til mellemlange og lange videregående uddannelser
efter
Undervisningsministeriets lovgivning, hvor der på de enkelte institutioner
efter sommeroptaget har vist sig
ledige
pladser. Dette gælder alle lange og mellemlange videregående uddannelser,
og således ikke kun, når uddannelserne udbydes som åben uddannelse.
Tilgangen til 'ledige pladser' gælder for supplering samme år
(som sker fra 1. august), en eventuel opsamling af interesserede med henblik
på
vinterstudiestart på denne institution samt for det ordinære optag det
følgende
år.
Tilmeldingssekretariatet under Københavns Universitet vil hvert
år i august måned til de regionale arbejdsformidlingskontorer udsende en
liste
over ledige pladser ved de videregående uddannelsesinstitutioner efter det
ordinære optag via den koordinerede tilmelding (KOT) samme år. Udover
supplering samme år samt en eventuel 'vinterstudiestart' gælder listen som
nævnt for det ordinære optag det efterfølgende år. Dette betyder, at
orlovssøgende kan søge om optagelse på de mellemlange og lange videregående
uddannelser i 1994, hvor der kunne konstateres ledige pladser pr. 28. juli
1993
og så fremdeles.'
Arbejdsmarkedsstyrelsen har i NOA-Meddelelse nr. O.14/94 af 26.
maj 1994 præciseret hvad der forstås ved begrebet 'ledige pladser' i § 3,
stk.
1, i bek. nr. 1051 af 17. december 1993 om uddannelser, hvortil der kan opnås
uddannelsesgodtgørelse og orlov til uddannelse. NOA-Meddelelsen har følgende
indhold:
'På foranledning af en række henvendelser vedrørende forståelsen
af begrebet 'ledige pladser', skal styrelsen oplyse følgende:
For så vidt angår 'ledige pladser' udarbejdes der hvert år efter
tildelingen af studiepladser efter den koordinerede tilmelding (KOT) en liste
over studiepladser, der ikke har kunnet besættes via KOT.
Listen over ledige studiepladser i forhold til KOT '94 vil blive
sendt til regionskontorerne, når tilmeldingen af studiepladser er afsluttet
sidst i juli måned.
Efter udsendelsen af listen over 'ledige pladser' vil det være
muligt inden for en frist på højst 1 måned at søge om optagelse på disse
ledige
pladser.
Det er kun disse pladser, der defineres som ledige pladser i
relation til bekendtgørelsens § 3, stk. 1, og det er således i forhold til
disse pladser, at orlov til uddannelse kan bevilges. Det er i den forbindelse
uden betydning, hvis den uddannelsessøgende som kommer ind på en ledig plads,
kan få meritoverført eventuelt forudgående uddannelse, idet det er afgørende,
at vedkommende er optaget på en ledig plads.
På visse uddannelsesinstitutioner er der vinterstudiestart. For
at kunne få uddannelsesorlov til en uddannelse med vinterstudiestart, skal
den
uddannelsessøgende være optaget på en ledig plads til vinterstudiestarten.
Der vil dog kunne bevilges uddannelsesorlov til
uddannelsessøgende, der søger om optagelse via KOT, hvis der året forinden
var
ledige pladser på studiet. Hvis der eksempelvis er ledige pladser på en
uddannelse efter KOT i 1993, kan en uddannelsessøgende få bevilget
uddannelsesorlov, hvis vedkommende bliver optaget på den pågældende
uddannelse
via KOT i 1994.
Der kan imidlertid kun bevilges uddannelsesorlov svarende til
det antal ledige pladser, der var udmeldt året forinden.
Undervisningsministeriet har den 5. maj 1994 sendt listen over
ledige pladser efter KOT i 1993 til alle regionskontorer.'
I NOA-Meddelelse nr. O.15/94 af 26. maj 1994 har
Arbejdsmarkedsstyrelsen fortolket bestemmelserne i § 3, stk. 1, i lov om
orlov
og § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1051 af 17. december 1993 om
uddannelser,
hvortil der kan opnås uddannelsesgodtgørelse og orlov til uddannelse. Denne
NOA-Meddelelse angår spørgsmålet om hvorvidt sidefag, basisuddannelser og
suppleringsuddannelser på universiteter m.fl. skal anses for 'lange og
mellemlange videregående uddannelser' i lovens og bekendtgørelsens forstand
og
har følgende indhold:
'På baggrund af en række henvendelser vedrørende muligheden for
at få uddannelsesorlov til sidefag, basisuddannelser og
suppleringsuddannelser
på universiteter m. fl. skal styrelsen oplyse følgende:
Undervisningsministeriet har oplyst til styrelsen, at sidefag,
basisuddannelser og suppleringsuddannelser tidsmæssigt er et kortere
uddannelsesforløb, der i sig selv ikke anses for en kompetencegivende
uddannelse, men betragtes som en del af et mellemlangt eller langvarende
videregående uddannelsesforløb.
Uanset at den uddannelsessøgende kun tager
sidefaget/basisuddannelsen/suppleringsuddannelsen,
og uanset at uddannelsen har niveauplacering '5' i Dansk
Uddannelsesnomenklatur, vil der derfor ikke kunne bevilges uddannelsesorlov
til
uddannelsen.
Undervisningsministeriet har endvidere oplyst, at den supplerende
journalistuddannelse også er omfattet af denne fortolkning.'
I Dansk Uddannelses-Nomenklatur, udgivet i 1994 af Danmarks
Statistik og Undervisningsministeriet (herefter benævnt DUN 94), er s. 4ff
bl.a. anført følgende:
"
Uddannelsesbegreb
Ordet uddannelse bruges i daglig tale dels i betydningen
kundskabsformidling
(en uddannelses-
eller undervisningsproces inden for en organisatorisk ramme), dels som
betegnelse for
afslutningen på et
uddannelsesforløb.
I forbindelse med indplacering af uddannelser efter
DUN-klassificeringssystemet
er begrebet uddannelse primært anvendt i den sidstnævnte betydning, men DUN
kan
dog i vidt omfang også anvendes til en systematisk gruppering af igangværende
uddannelsesforløb.
Fagligt indhold
DUN er baseret på en gruppering af uddannelserne efter fagligt
indhold. Opdelingen af uddannelser i faglige grupper kan principielt
foretages
på grundlag af uddannelsernes emneindhold eller erhvervssigte. ...
...
...
Uddannelsesniveau
Afsluttede uddannelser kan foruden efter fagligt indhold også
klassificeres efter fagligt niveau, idet man ved en uddannelses niveau
forstår
den samlede uddannelsestid, der er nødvendig til at fuldføre den pågældende
uddannelse.
Som anført i det følgende knytter der sig imidlertid betydeligt
flere problemer til en klassificering af uddannelser efter uddannelsesniveau
end efter fagligt indhold, hvortil kommer, at der i langt flere tilfælde
gennem
tiden vil kunne ske ændringer i en uddannelses niveau mæssige placering end i
dens faglige område. Den 5-cifrede DUN-kode til entydig identifikation af de
enkelte uddannelser er derfor alene baseret på det faglige indhold, mens
klassifikationen efter uddannelsesniveau er indeholdt i et uafhængigt
supplerende 6. ciffer.
Det er ikke muligt helt objektivt at lægge retningslinier for,
hvorledes det faglige niveau for en uddannelse bør fastlægges. I stedet kan
man
tilstræbe at følge nedenstående retningslinier, som i praksis har vist sig at
føre til acceptable resultater i langt de fleste tilfælde.
Principielt bør en uddannelses faglige niveau fastlægges efter
en vurdering af uddannelsens slutniveau. I de fleste tilfælde kan
fastlæggelse
af det faglige niveau ske ved at lægge varigheden af den forudgående
uddannelse
sammen med den normerede varighed af den uddannelse, som skal klassificeres.
Indgangsniveauet for uddannelsen fastlægges på grundlag af de
formelle krav om forudgående skolegang eller uddannelse.
Inden for det danske uddannelsessystem vil det i en række
tilfælde føre til urimelige resultater, hvis man ved fastsættelsen af det
faglige niveau alene lagde vægt på skoleuddannelsen.
Såvel virksomhedspraktik som forudsætninger om erfaring,
modenhed mv. må tillægges vægt ved fastsættelsen af det faglige niveau. Fx
vil
krav om en vis alder ved begyndelsen af en uddannelse set i forbindelse med
optagelsesproceduren kunne godtgøre et højere fagligt niveau for uddannelsen,
end man ville nå ved blot at tage hensyn til forudgående skolegang og
varigheden af den aktuelle uddannelse. I andre tilfælde vil det være mest
hensigtsmæssigt at placere en uddannelse efter en sammenligning med andre
uddannelser, der opfattes som beslægtede eller parallelle med den pågældende
uddannelse. I denne forbindelse kan der ved indplaceringen lægges vægt på, at
uddannelser, der giver samme kompetence, placeres på samme uddannelsesniveau.
På denne baggrund kan uddannelserne indplaceres på følgende 10
uddannelsesniveauer.
...
...
5 Korte videregående uddannelser .............13.-14.
uddannelsesår
6 Mellemlange videregående uddannelser ...........15.-16.
uddannelsesår
7 Lange videregående uddannelser ...........17.-18.
uddannelsesår.
...'
Konkret fremgår af DUN 94 at såvel 20103 Humanistisk sidefag som
20104 Humanistisk suppleringsfag har uddannelsesniveau 6 (mellemlang
videregående uddannelse). Samtlige cand. merc.-uddannelser (20121 mfl.) har
uddannelsesniveau 7 (lange videregående uddannelser). Derimod er humanistiske
basisuddannelser (20100 mfl.) og 20121 Humanistisk bifagsuddannelse
indplaceret
på uddannelsesniveau 5 (som kortere videregående uddannelser).
2. Arbejdsformidlingens
konkrete afgørelse
Ved NOA 14/94 præciserede Arbejdsmarkedsstyrelsen over for
arbejdsformidlingerne den efter Arbejdsmarkedsstyrelsens opfattelse rette
fortolkning af bekendtgørelse nr. 1051 af 17. december 1993 i relation til
begrebet 'ledige pladser'. Som fremhævet af myndighederne må det af hensyn
til
en ensartet administrativ praksis anses for væsentligt at lokale eller
regionale myndigheders fortolkning af reglerne og retsanvendelse i konkrete
sager er ens. På det foreliggende administrative område kan en ensartet
administrativ praksis ikke opnås ved behandling af konkrete (klage)sager hos
en
central administrativ instans, idet der ikke er rekurs til en central
myndighed. Arbejdsmarkedsstyrelsen har i stedet valgt at udsende
fortolkningsbidrag
med henblik på at opnå en ensartet administrativ praksis i de såkaldte
'NOA-Meddelelser'.
Den fortolkning som Arbejdsmarkedsstyrelsen præciserede i NOA
14/94, ligger efter min opfattelse inden for det lovliges rammer (jf.
nedenfor
under pkt.
3 a
). Jeg
mener herefter ikke jeg kan kritisere at AF-Storkøbenhavn på baggrund af NOA
14/94 ændrede sin administrative praksis på området.
(A) har under sagen bl.a. anført at hun mener det er forkert at
AF-Storkøbenhavn ikke har foretaget en konkret vurdering eller dispenseret i
hendes sag, således at hun alligevel kunne være bevilget orlov til
uddannelse.
Heri er jeg ikke enig.
Efter § 6, stk. 3, i bek. nr. 526 af 20. juni 1994 om orlov til
uddannelse, sabbat og børnepasning kan arbejdsformidlingen i visse tilfælde
'efter en konkret vurdering fravige bestemmelserne i stk. 2'.
Bekendtgørelsens
§ 6, stk. 2, opstiller krav til en uddannelses mindste tidsmæssige
udstrækning
(bestemmelsen er citeret ovenfor). Derimod kan der ikke efter
bekendtgørelsens
§ 6, stk. 3, ske fravigelse fra bekendtgørelsens § 6, stk. 1, og dermed fra
reglerne i bek. nr. 1051 af 17. december 1993 om uddannelser, hvortil der kan
opnås uddannelsesgodtgørelse og orlov til uddannelse.
Efter § 5 i sidstnævnte bekendtgørelse (citeret ovenfor) kan
arbejdsformidlingen i visse tilfælde bevilge uddannelsesgodtgørelse til bl.a.
uddannelser som ikke er omfattet af bekendtgørelsens § 3. Bestemmelsen i § 5
i
bek. nr. 1051 af 17. december 1993 angår imidlertid kun
uddannelsesgodtgørelse,
og ikke orlov til uddannelse.
3. De generelle spørgsmål
som sagen rejser
a) Er den
erhvervsøkonomiske suppleringsuddannelse en kort eller en mellemlang/lang
videregående uddannelse?
Loven anvender (i § 3) udtrykket 'lange og mellemlange
videregående uddannelser'. Loven definerer ikke nærmere begrebet, men lovens
§
3, stk. 2, og lovens forarbejder forudsætter at det administrativt nærmere
fastsættes hvilke uddannelser der falder ind under begrebet. Efter min
opfattelse
udelukker loven ikke en fortolkning som den Arbejdsmarkedsstyrelsen og
AF-Storkøbenhavn har anlagt.
Bekendtgørelsen (bek. nr. 1051 af 17. december 1993 § 3, stk. 1)
anvender udtrykket 'lange og mellemlange videregående uddannelser inden for
Undervisningsministeriets lovgivning'. Lovens udtryk kan herved siges at være
præciseret derhen at begrebet skal fortolkes i overensstemmelse med den
fortolkning der sædvanligvis anlægges efter lovgivningen på
Undervisningsministeriets område. Efter min mening er det herved langt fra
klart hvorledes det konkrete fortolkningsspørgsmål skal løses. På den anden
side udelukker bekendtgørelsen ikke en fortolkning som den
Arbejdsmarkedsstyrelsen og AF-Storkøbenhavn har anlagt.
Fortolkningsspørgsmålet bliver først afklaret i
Arbejdsministeriets vejledning nr. 234 af 28. december 1993 sammenholdt med
Arbejdsmarkedsstyrelsens NOA-Meddelelse nr. O.15/94. Arbejdsministeriets og
Arbejdsmarkedsstyrelsens fortolkning beror bl.a. på formålsbetragtninger som
jeg må anse for lovlige i den givne sammenhæng.
Jeg har ikke grundlag for at kritisere det konkrete
fortolkningsresultat.
b) Kan retsgrundlaget
fortolkes således at en 'ledig plads' er en ledig plads efter de ordinære
optag
i den koordinerede tilmelding?
Efter lovens § 3, stk. 1, kan der 'som hovedregel' ikke opnås orlov
til lange og mellemlange uddannelser, og efter lovens § 3, stk. 2, skal der
administrativt fastsættes nærmere regler for de uddannelser der kan gives
orlov
til. Loven forudsætter således at der administrativt fastsættes undtagelser
til
lovens hovedregel, men loven indeholder ikke nogen nærmere angivelse af
undtagelserne.
I bek. nr. 1051 af 17. december 1993 om uddannelser, hvortil
der kan opnås uddannelsesgodtgørelse og orlov til uddannelse er det i § 3,
stk.
1, som en (af flere) undtagelser til lovens hovedregel fastsat at der kan
bevilges (bl.a.) orlov til udddannelse til lange og mellemlange videregående
uddannelser 'hvor der er ledige pladser efter uddannelsesinstitutionernes
ordinære optagelse af uddannelsessøgende'.
Spørgsmålet er om bekendtgørelsen kan fortolkes således som
AF-Storkøbenhavn og Arbejdsmarkedsstyrelsen har gjort - nemlig at der ved
'ledige pladser' forstås tilfælde hvor det af Den Koordinerede Tilmelding
efter
det ordinære optag angives at der er ledige pladser på studiet. Efter min
opfattelse udelukker bekendtgørelsens ordlyd ikke en sådan fortolkning. Som
anført af Arbejdsmarkedsstyrelsen er der ligeledes ved en sammenhængende
læsning af bekendtgørelsens bestemmelser visse - omend efter min opfattelse
dog
forholdsvis svage - holdepunkter for at 'ledige pladser' skal forstås således
som AF-Storkøbenhavn og Arbejdsmarkedsstyrelsen har ment.
En sikker angivelse af hvad der skal forstås ved 'ledige
pladser' i bekendtgørelsens § 3, stk. 1, findes derimod i pkt. 2.b.3 i
Arbejdsministeriets vejledning nr. 234 af 28. december 1993 til
bekendtgørelsen. Vejledningen er offentliggjort i Ministerialtidende.
NOA-Meddelelse nr. O.14/94 indeholder efter min opfattelse blot
en gentagelse af det fortolkningsresultat som fremgår af vejledningen.
Da vejledningen efter min opfattelse ligger inden for rammerne
af bekendtgørelsen, mener jeg ikke - af de grunde jeg har anført ovenfor
under
pkt. 2 - jeg kan kritisere at AF-Storkøbenhavn fulgte den fortolkning som
fremgår af vejledningen.
c) Burde der have været
fastsat nærmere regler i bekendtgørelsesform?
I den sag der er omtalt i Folketingests Ombudsmands beretning
for året 1981, s.
22f,
rejste ombudsmanden over for Arbejdsministeriet bl.a. spørgsmålet om hvilke
retningslinier der følges ved valget mellem cirkulære- og
bekendtgørelsesform.
I min rapport om egen drift-projektet angående 105 sager fra
EF-direktoratet om EF's markedsordninger for landbrug mv. (mælkestøtte,
eksportstøtte og hektarstøtte) som er offentliggjort i min beretning for
1995,
s. 481ff, har jeg bl.a. anført (beretningen, s. 562):
'"1) I Justitsministeriets vejledning nr. 153 af 22.
september 1987 om udarbejdelse af administrative forskrifter er bl.a. anført:
'
Anvendelse af
bekendtgørelser
4.
Efter
lovtidendeloven fra 1870, jf. lovbekendtgørelse nr. 617 af 15. september 1986
(nu lovbek. nr. 842 af 16. december 1991; min bemærkning), er kundgørelse en
absolut betingelse for, at en forskrift kan træde i kraft og dermed håndhæves
over for borgerne. Det er derfor af afgørende betydning, at regler, der skal
håndhæves over for borgerne, udformes som bekendtgørelser (eller kgl.
anordninger), der kundgøres efter lovtidendeloven.
Bekendtgørelsesformen skal således anvendes, hvis reglerne skal
normere retsstillingen mellem borgerne indbyrdes eller pålægge borgerne
pligter
over for det offentlige. Endvidere bør bekendtgørelse også anvendes, hvis
reglerne går ud på at tillægge borgerne rettigheder over for det offentlige.
Beslutningen om, at kompetence generelt overlades f.eks. af en
minister til en styrelse, bør endvidere af hensyn til borgernes mulighed for
at
kunne vide, hvem der er rette myndighed, altid angives i en bekendtgørelse.
Om valg af den rette form for forskrifter kan der i øvrigt
henvises til Folketingets ombudsmands beretning, 1980, s. 677, 1983, s. 265
og
1984, s. 164 og s. 213.'
Jeg kan helt tilslutte mig de anførte synspunkter idet jeg
yderligere kan henvise til den sag der er omtalt i min beretning for året
1993, s. 46ff.'
I relation til de generelle fortolkningsspørgsmål som indgår i
den konkrete sag (jf. ovenfor pkt.
3 a
)
og b)) skal jeg udtale følgende:
ad a):
Spørgsmålet om
hvorvidt suppleringsuddannelser (og andre uddannelsesforløb med tilknytning
til
lange og mellemlange uddannelser) som
i
sig selv
har en kortere varighed, trods denne kortere varighed må anses for
en lang eller mellemlang uddannelse, er efter min opfattelse et åbenbart
fortolkningsspørgsmål af grundlæggende og generel betydning for afgrænsningen
af bestemmelsen i lovens § 3, stk. 1. Det er videre min opfattelse at
Arbejdsministeriet i bekendtgørelsen, som ministeriet efter lovens § 3, stk.
2,
skal udstede, burde have taget udtrykkelig stilling til spørgsmålet.
ad b):
Den forståelse
myndighederne har anlagt af begrebet 'ledige pladser' er efter min opfattelse
udtryk
for en - i forhold til naturlig sproglig forståelse - indskrænkende
fortolkning. Som det fremgår af sagen, er der tale om et ganske grundlæggende
fortolkningsspørgsmål. Spørgsmålets eksistens burde efter min opfattelse have
stået Arbejdsministeriet klar. Jeg må gå ud fra at dette faktisk også var
tilfældet, idet ministeriet tog udtrykkelig stilling til spørgsmålet i
vejledningen som blev udsendt 11 dage efter bekendtgørelsen. Efter min
opfattelse burde Arbejdsministeriet have taget udtrykkelig stilling til
spørgsmålet i bekendtgørelsen.
Sammenfattende må jeg således finde det beklageligt at
Arbejdsministeriet ikke i bek. nr. 1051 af 17. december 1993 om uddannelser,
hvortil der kan opnås uddannelsesgodtgørelse og orlov til uddannelse, optog
klare og udtrykkelige regler om de spørgsmål som er nævnt ovenfor under pkt.
3 a
) og b). Jeg har meddelt
Arbejdsministeriet min opfattelse og har samtidig henstillet til ministeriet
at præcisere bekendtgørelsen på disse punkter hvis bekendtgørelsen fortsat
skal
finde anvendelse."
Som svar på min redegørelse oplyste Arbejdsministeriet i
skrivelse af 14. januar 1997
at
bek.
nr. 1051 af 17. december 1993 er ophævet (og med virkning fra 1. januar 1997
erstattet af bek. nr. 981 af 21. november 1996), og
at
"den såkaldte tompladsordning ikke længere
eksisterer".
På baggrund heraf skrev jeg bl.a. følgende til
Arbejdsministeriet:
"Bek. nr. 981 af 21. november 1996 om uddannelser, hvortil
der kan opnås uddannelsesgodtgørelse og orlov til uddannelse, har i § 5, stk.
4, ophævet bek. nr. 1051 af 17. december 1993. Bek. nr. 981 af 21. november
1996 trådte i kraft den 1. januar 1997, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 1.
En bestemmelse svarende til § 3, stk. 1, i bek. nr. 1051 af 17.
december 1993 findes ikke i bek. nr. 981 af 21. november 1986.
Arbejdsministeriet har i skrivelsen af 14. januar 1997 videre
oplyst, at
'... afgrænsningsvanskelighederne i forbindelse med sidefag,
bifag, overbygningsuddannelser og lignende, der knytter sig til
længerevarende
videregående uddannelser, endnu ikke har fundet en løsning. Spørgsmålet er
under behandling i samarbejde med Undervisningsministeriet, og når der
foreligger en afklaring, vil der blive udsendt en NOA-meddelelse. Selve
bekendtgørelsen forventes at skulle revideres i løbet af ½års tid, og der vil
da blive optaget nærmere bestemmelser om de nævnte uddannelser.'
Bek. nr. 981 af 21. november 1986 indeholder i § 2, stk. 1, nr.
1, følgende bestemmelse:
'
§ 2.
Der kan ikke
opnås uddannelsesgodtgørelse eller orlov til uddannelse til:
1)
Lange
og mellemlange videregående uddannelser, bortset fra uddannelser, der udbydes
efter lov om åben uddannelse eller på tilsvarende vilkår. Ved afgørelsen af,
om
der er tale om en mellemlang eller lang videregående uddannelse, tages der
udgangspunkt i Dansk Uddannelses Nomenklatur.'
Jeg har taget det oplyste til efterretning.
Jeg udbeder mig oplysning om hvad der videre sker i relation til
spørgsmålet om optagelse af regler i bekendtgørelsesform angående
afgrænsningen
af sidefag, overbygningsuddannelser og lignende, der knytter sig til
længerevarende videregående uddannelser."
NOTER (*1) Jf. FOB 1980, s. 677, FOB 1981, s. 22, FOB 1983, s.
265, FOB 1984, s. 164, FOB 1984, s. 213,
FOB 1993, s. 46
og
FOB 1995, s. 481
(s. 562).
Lignende dokumenter
- 1995 LSF 16 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ORLOV OG LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER (SAMORDNING AF GODTGØRELSER I FORBINDELSE MED VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE M.V.) Retsinformation · 20. december 1995
- NOA-Meddelelse om bevilling af uddannelsesorlov til socialformidleruddannelsen Retsinformation · 9. december 1999
- Landsskatterettens afgørelse — Journalnr. 13-0247606 Landsskatteretten · 16. april 2015
- 1992 LSF 273 FORSLAG TIL LOV OM ORLOV Retsinformation · 2. juli 1993
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om orlov og lov om arbejdsmarkedsuddannelser Retsinformation · 15. januar 1999
- Svar på ansøgning om uddannelsesorlov meddelt pr. e-mail Retsinformation · 2. oktober 2002