Fradrag i voldsofferstatningsbeløb for førtidspension og bistands- eller plejetillæg.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fradrag i voldsofferstatningsbeløb for førtidspension og
bistands- eller plejetillæg.
Resumé
Ved udmålingen af erstatning til B efter lov om erstatning fra
staten til ofre for forbrydelser havde Erstatningsnævnet (EN) fradraget dels
den kapitaliserede værdi af B's førtidspension, dels i méngodtgørelsen et
bistandstillæg,
som B modtog.
Ombudsmanden fandt ikke grundlag for at kritisere, at der i
erstatning tilkendt efter voldsofferloven fratrækkes den kapitaliserede værdi
af såvel indtægtsafhængige som indtægtsuafhængige dele af førtidspension.
Ombudsmanden tog til efterretning, at EN - efter brevveksling
herom - fandt det rettest i fremtiden alene at foretage fradrag for bistands-
og plejetillæg i en eventuel tilkendt erstatning efter
erstatningsansvarslovens
§ 1. (J. nr. 1988-1399-66).
A klagede over, at Nævnet vedrørende Erstatning fra Staten til
Ofre for Forbrydelser (Erstatningsnævnet) efter § 7 i lov om erstatning fra
staten til ofre for forbrydelser (voldsofferloven) i det erstatningsbeløb,
der var tilkendt A's bror, B, foretog fradrag for den kapitaliserede værdi af
B's førtidspension.
Sagens forløb var følgende:
Ved Østre Landsrets dom af 24. september 1985 blev B's tidligere
ægtefælle dømt for overtrædelse af straffeloven, idet hun havde affyret 5
skud mod B.
Social- og Sundhedsforvaltningen i København ansøgte på vegne af
B om erstatning i henhold til voldsofferloven.
I en skrivelse til social- og sundhedsforvaltningen meddelte
Erstatningsnævnet følgende:
"...
Læs alt
Nævnet har tilkendt Deres klient (B) følgende:
Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste
som ansøgt
38.994 kr.
Godtgørelse for svie og smerte,
skønsmæssigt ansat, jfr. erstatningsansvarslovens § 3, sidste pkt.
30.000 kr.
Godtgørelse for varig mén
200.000 kr.
Erstatning for erhvervsevnetab
720.000 kr.
Fradrag i medfør af lov om erstatning
fra staten til ofre for forbrydelser § 7 af kapitalværdien af Deres klients
førtidspen- sion 8.849 kr. x 12 x 6
637.128
kr
Fradrag for á conto udbetaling fra nævnet
-
30.000 kr.
Ialt
321.866
kr.
Beløbet 321.866 kr. vil blive sendt til Deres klient fra Politidirektøren
i København.
Nævnet kan ikke tilkende Deres klient renter af tilkendt erstatning
og godtgørelse, idet forbrydelsen er begået før ikrafttræden pr. 1. juli 1985
af lov nr. 233 af 6. juli 1985 om ændring af offererstatningsloven.
..."
A klagede til mig over, at Erstatningsnævnet havde foretaget
fradrag for den kapitaliserede værdi af B's førtidspension, subsidiært at
fradraget var foretaget med så stort et beløb, som det var tilfældet.
I en udtalelse i anledning af klagen anførte nævnet følgende:
"...
I den anledning skal man meddele, at nævnet kan henholde sig
til sin afgørelse ..... Til orientering vedlægges et eksemplar af
erstatningsnævnets årsberetning for 1986, hvor nævnet på side 7-8 nærmere har
redegjort for § 7 i lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser,
når ofret i anledning af skaden er tilkendt ydelser i henhold til lov om
social pension m.v. samt praksis med hensyn til kapitalisering af løbende
ydelser.
..."
Jeg modtog tillige sagens akter.
Jeg anmodede nævnet om en yderligere udtalelse, idet jeg i den
forbindelse rejste følgende spørgsmål:
-
fradrag i erstatning
efter voldsofferloven for den kapitaliserede værdi af de indtægtsafhængige
dele af førtidspensionen
-
nævnets praksis - som
redegjort for i nævnets årsberetning for 1986 - hvorefter fradrag for
bistands-
og plejetillæg foretages i méngodtgørelsen. Jeg henviste herved til, at
bistands- og plejetillæg udbetales til dækning af de udgifter, som skadelidte
har i forbindelse med at få bistand fra andre til den daglige livsførelse,
hvorimod méngodtgørelse tildeles i anledning af ikke-økonomisk skade,
-
fradrag for
bistandstillæg i sagen vedrørende B. Jeg henviste herved til, at det af sagen
fremgik, at der var tale om en midlertidig tildeling af bistandstillæg; jeg
måtte gå ud fra, at det ved nævnets afgørelse af sagen havde været uvist,
hvor længe B ville modtage bistandstillæg.
I en supplerende udtalelse anførte nævnet bl.a. følgende:
"...
Ved forberedelsen af offererstatningsloven overvejede man
indgående, i hvilket omfang den statslige erstatning til ofre for
forbrydelser
skulle være subsidiær i forhold til udbetalinger efter den sociale
lovgivning,
private forsikringer m.v. Spørgsmålet er bl.a. behandlet i betænkning nr.
751/1975, side 7-8, 28-29, 34-36 og 49-59.
Af bemærkningerne til § 7, stk. 1, fremgår (ovennævnte betænkning
side 34 ff), at der i billighedserstatningen fra staten skal fradrages de
ydelser, som skadelidte har modtaget eller kan forvente at modtage efter den
sociale lovgivning. I udvalgets betænkning (side 49-59) er de dagældende
sociale sikringsydelser og ydelser efter den sociale lovgivning ved
personskade
m.v. beskrevet og gennemgået. Udvalget fandt det ikke hensigtsmæssigt at
præcisere i offererstatningsloven, hvilke ydelser der er tale om ved at
henvise til de enkelte love, da den sociale lovgivning ændres hyppigt, og en
opregning af lovbestemmelser kunne føre til utilsigtede
modsætningsslutninger.
Af bemærkningerne fremgår endvidere (side 35-36), at "Sålænge
der ikke stilles ubegrænsede midler til rådighed for udbetaling af den
statslige erstatning, bør denne forbeholdes tilfælde, hvor tabet ikke på
anden måde dækkes." I Justitsministeriets bemærkninger til lovforslaget
er der udtrykkelig taget afstand fra det i udvalgets betænkning udformede
alternative forslag, hvorefter det skulle tilkomme nævnet at afgøre, i
hvilket
omfang der skulle ske fradrag i erstatningen fra staten for ydelser, der
tilfalder
skadelidte fra anden side, jfr. Folketingstidende 1975-
76 A, sp. 2492.
Ved revisionen af offererstatningsloven blev problemstillingen
vedrørende fradrag efter § 7 berørt i betænkning 1019/1984, side 75, hvor man
uanset den foreslåede maksimumerstatning på 500.000 kr. ikke foreslog nogen
ændringer af offererstatningslovens § 7. I forbindelse med behandlingen i
folketinget af ændringen af offererstatningsloven og indførelsen af retskrav
på erstatning nævnte justitsministeren i sine svar på spørgsmål fra
retsudvalget flere gange offererstatningslovens § 7, hvorefter erstatning fra
staten bl.a. er subsidiær i forhold til ydelser efter den sociale lovgivning
(se bl.a. besvarelsen af spørgsmål 4 og 5 samt ministerens kommentar til
dommer
Smedegaard Andersens artikel i Ugeskrift for Retsvæsen 1985 B, side 89 ff).
Behandlingen i folketingets retsudvalg af ændringen af offererstatningsloven
fandt sted i foråret 1985 kort efter offentliggørelsen i Juristen den 5.
februar 1985 af lektor, dr. jur. Bo von Eybens artikel "Erstatning til
voldsofre - forholdet til erstatningsansvarsloven". Der har således
været såvel anledning som lejlighed til fra politisk side at stille spørgsmål
eller foreslå ændringer vedrørende erstatningsnævnets praksis med hensyn til
fradrag efter offererstatningslovens § 7, men § 7 gav ikke anledning til
overvejelser eller debat i folketinget eller retsudvalget.
Ordlyden af § 7 er ganske utvetydig. Under hensyn hertil og til
det ovenfor anførte har nævnet ikke anset sig for beføjet til at fortolke § 7
som foreslået i teorien på grundlag af mere billighedsbetonede betragtninger,
en fortolkning der med Gomard og Wad side 201 i hvert fald må betegnes som
"noget anstrengt". Nævnet skal i den forbindelse henlede
opmærksomheden på, at tilsvarende problemstillinger kan opstå, hvis man også
inddrager skattereglerne vedrørende erstatningsydelser og sociale ydelser.
Ombudsmanden har endvidere anmodet om en redegørelse for
baggrunden for, at det - som det fremgår af nævnets årsberetning for 1986,
side 7 - er nævnets praksis at foretage fradrag for den kapitaliserede værdi
af bistands- og plejetillæg i godtgørelsen for varigt mén.
I den anledning skal nævnet meddele, at udgifter til midlertidig
eller mere permanent pleje af en skadelidt antages at kunne kræves erstattet
efter erstatningsansvarsloven, jfr. herved betænkning nr. 976/1983, side
95, A. Vinding Kruse og J. Møller:
Erstatningsansvarsloven (1985) side 44 ff, Gomard og Wad: Erstatning og
godtgørelse (1986) side 32 ff samt den erstatningsretlige litteratur og
domspraksis, der henvises til i de nævnte lovkommentarer. I det omfang, der
ikke særskilt er søgt eller ydet erstatning for stadig eller vedvarende pleje
til skadelidte antages det af Gomard og Wad i kommentaren til
erstatningsansvarslovens
§ 1, stk. 1, side 35, at sådanne udgifter ofte kan være indeholdt i
méngodtgørelsen og/eller erhvervsevnetabserstatningen. Nævnet deler denne
opfattelse.
Spørgsmålet om, hvorvidt bistands- og plejetillæg efter lov om
social pension skal komme til fradrag i méngodtgørelse eller
erhvervsevnetabserstatning,
kan naturligvis diskuteres. Méngodtgørelsen skal kompensere de varige
ulemper i skadelidtes livsførelse, som ikke er af økonomisk art, mens
erhvervsevnetabserstatningen skal kompensere nedsættelsen eller bortfaldet af
skadelidtes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde. Ud fra den
betragtning, at bistands- og plejetillægget nærmere kan sidestilles med
méngodtgørelsen end med erhvervsevnetabserstatningen, har nævnet valgt
normalt at lade bistands- og plejetillæg komme til fradrag i méngodtgørelsen.
Nævnet erindrer ikke tilfælde, hvor det har fået betydning for størrelsen af
den samlede erstatningsudbetaling fra nævnet, om sådanne tillæg er fratrukket
i méngodtgørelsen eller i erhvervsevnetabserstatningen. Nævnet havde nok ved
bemærkningerne i årsberetningen 1986, side 7, forestillet sig, at denne måde
at
fordele fradrag af ydelser efter lov om social pension i almindelighed ville
være til fordel for skadelidte.
For så vidt angår den konkrete sag har nævnet lagt til grund, at
(B's) invaliditet medfører, at den pågældende til stadighed må have personlig
bistand af andre. Nævnet har skønnet, at (B) fremover fortsat vil kunne
modtage
bistandstillægget."
Efter en drøftelse af sagen med nævnet anmodede jeg
nævnet om en udtalelse vedrørende følgende
spørgsmål:
"...
1) Spørgsmålet om, hvorvidt den kapitaliserede værdi af bistands-og
plejetillæg kan fratrækkes i erhvervstabserstatningen eller méngodtgørelsen,
henset til, at ydelser som bistands- og plejetillæg ifølge forarbejderne til
erstatningsansvarsloven i erstatningsretlig sammenhæng skal fradrages i
erstatningsposten "helbredelsesudgifter og andet tab", jf.
erstatningsansvarslovens § 1, stk. 1.
Jeg henviser i denne forbindelse til betænkning nr. 976, 1983,
om udmåling af erstatning ved personskade og tab af forsørger, s.
95 f, særligt s. 96, første afsnit.
Forslaget i denne betænkning er uændret gennemført i erstatningsansvarsloven,
jf. herved også Folketingstidende 1983/84, tillæg A, spalte 86-87. Det samme
er også fast antaget i teorien, jf. Bo von Eyben, Erstatningsudmåling, 1984,
s. 46, og A. Vinding Kruse, Erstatningsretten, 5. udg., 1989, s. 359.
2) Spørgsmålet om, hvilken betydning det har for nævnets
afgørelse i den konkrete sag, at Socialcentret i Vanløse den 9. april 1990
over
for en af mine medarbejdere telefonisk har oplyst, at socialcentrets
afgørelse om, at (B) pr. 1. september 1989 blev frataget bistandstillægget,
nu er stadfæstet. Jeg henviser i denne forbindelse til, at nævnet i sin
udtalelse af 28. november 1989 har tilkendegivet, at nævnet ved sin afgørelse
har skønnet og lagt til grund, at (B) fremover fortsat vil kunne modtage
bistandstillægget.
..."
Jeg modtog herefter underretning om, at nævnet havde tilkendt B
yderligere 107.784 kr. i erstatning. Baggrunden herfor var, at B's
bistandstillæg
var bortfaldet pr. 1. september 1989. Nævnet fandt herefter ikke længere
grundlag for at lade den kapitaliserede værdi af bistandstillægget komme til
fradrag efter voldsofferlovens § 7 i den tilkendte erstatning og godtgørelse.
I en udtalelse til mig anførte nævnet bl.a. følgende:
"...
Erstatningsnævnet har ved skrivelse af .....
tilkendt (B) yderligere 107.784 kr. i erstatning.
Nævnets afgørelse skyldes, at det ved afgørelse af ..... fra Den sociale
Ankestyrelse er bestemt, at (B's) bistandstillæg pr. 1. september 1989 er
bortfaldet. Herefter fandt nævnet ikke grundlag for at lade den
kapitaliserede
værdi af bistandstillægget komme til fradrag efter offererstatningslovens §
7 i den af nævnet tilkendte erstatning og godtgørelse. Nævnet har efter
omstændighederne undladt at lade de af (B) modtagne bistandstillæg frem til
den 1. september 1989 komme til fradrag efter offererstatningslovens § 7.
Ombudsmanden har ...... yderligere anmodet nævnet om en
fornyet udtalelse, om den kapitaliserede værdi af bistands- og plejetillæg
kan fratrækkes i erhvervsevnetabserstatningen eller méngodtgørelsen, henset
til, at ydelserne som bistands- og plejetillæg efter Ombudsmandens
opfattelse ifølge forarbejderne til erstatningsansvarsloven i
erstatningsretlig sammenhæng skal fradrages i erstatningsposten
"helbredelsesudgifter og andet tab", jfr. erstatningsansvarslovens
§
1, stk. 1. Ombudsmanden har i den forbindelse henvist til betænkning nr.
976/1983, side 95-96, Folketingstidende 1983/84, tillæg A, spalte 86-87, Bo
von Eyben, Erstatningsudmåling, 1984, side 46, og A. Vinding Kruse,
Erstatningsretten,
1989, side 359.
I den anledning skal man meddele, at nævnet efter en fornyet
gennemgang af sagen under henvisning til det af Ombudsmanden anførte finder
det rettest for fremtiden alene at modregne bistands- og plejetillæg i
eventuel
tilkendt erstatning efter erstatningsansvarslovens § 1. Nævnet er i den
forbindelse opmærksom på, at varig hjemmehjælp efter ændringen pr. 1. juli
1989 (jfr. lov nr. 391 af 10. juni 1987 og lov nr. 837 af 21. december 1988)
af
bistandslovens §
55 m.fl.
er blevet gratis for modtageren. Spørgsmål om kapitalisering af
erstatningsbeløb
til dækning af varige udgifter til bistand og pleje af skadelidte vil
herefter
næppe opstå hyppigt under den gældende lovgivning.
..."
I en skrivelse til A udtalte jeg følgende:
"Deres klage vedrører følgende spørgsmål:
om
der i den erstatning, Deres bror har modtaget i henhold til voldsofferloven
skal foretages fradrag for den kapitaliserede værdi af hans førtidspension,
og
størrelsen
af et eventuelt fradrag for førtidspension.
Sagen har endvidere givet mig anledning til at rejse spørgsmålet
om
3)
I hvilken del af erstatningen, der skal
foretages fradrag for bistands- og plejetillæg.
ad 1)
Voldsofferlovens § 7, stk. 1, har følgende ordlyd:
"Erstatning ydes ikke, i det omfang skaden godtgøres af
skadevolderen eller dækkes af ydelser efter den sociale lovgivning, løn under
sygdom, pensionsydelser, private forsikringer eller andre økonomiske ydelser,
som tilfalder skadelidte i anledning af skaden."
Som det fremgår af bestemmelsens ordlyd, er reglen om, at der
ikke skal ydes erstatning i det omfang, skaden godtgøres af bl.a. sociale
ydelser, der tilfalder skadelidte i anledning af skaden, utvetydig.
Udgangspunktet er således, at nævnet ikke blot er berettiget,
men også forpligtet til at foretage fradrag for sociale ydelser, når der ydes
erstatning i henhold til voldsofferloven.
Baggrunden for bestemmelsen er, at erstatninger i henhold til
voldsofferloven er tænkt som et sidste socialt sikkerhedsnet, som kun skal
finde anvendelse i det omfang, skadelidte ikke i form af andre ydelser
(erstatning fra skadevolder eller sociale ydelser) får dækket de tab, han/hun
lider som følge af skaden.
Jeg har under drøftelserne med nævnet haft anledning til at gå
ind i spørgsmålet om, i hvilket omfang der skal foretages fradrag for visse
(indtægtsafhængige) dele af den sociale pension.
På baggrund af forarbejderne til voldsofferlovens § 7 har jeg
ikke grundlag for at kritisere nævnets praksis, hvorefter såvel
indtægtsafhængige
som indtægtsuafhængige dele af førtidspensionen fratrækkes.
Det kan således ikke give mig anledning til kritik, at nævnet
foretog fradrag for den kapitaliserede værdi af (B's) førtidspension i den
erstatning, der var tilkendt ham i medfør af voldsofferloven.
ad 2)
Som anført ovenfor rejste jeg .....
spørgsmålet om, hvorvidt der i (B's) erstatning
skulle foretages fradrag for bistandstillæg, eftersom dette tillæg blev
tilkendt (B) midlertidigt og bortfaldt pr. 1. september 1989
Under hensyn til, at nævnet ...... tilkendte (B) yderligere
107.784 kr. i erstatning som følge af, at bistandstillægget var bortfaldet
pr. 1. september 1989, foretager jeg dog ikke videre vedrørende dette
spørgsmål.
ad 3)
Som anført i min skrivelse af ......
til Erstatningsnævnet skal ydelser som
bistands- og plejetillæg ifølge forarbejderne til erstatningsansvarsloven
fradrages i erstatningsposten "helbredelsesudgifter og andet tab",
jf. erstatningsansvarslovens § 1, stk. 1. Det samme er fast antaget i
teorien.
På mødet ....
tilkendegav nævnet, at
der efter nævnets praksis foretages fradrag for sociale ydelser post for post
i de tilsvarende erstatningsbeløb.
Jeg har samtidig hermed meddelt Erstatningsnævnet, at jeg har
taget til efterretning, at nævnet finder det rettest for fremtiden alene at
foretage fradrag for bistands- og plejetillæg i eventuel tilkendt erstatning
efter erstatningsansvarslovens § 1."
Lignende dokumenter
- Konkrete afgørelser vedr. § 7 fra ÅB 2002 V Retsinformation · 10. januar 2008
- Ankestyrelsens principafgørelse P-19-88 om bistandstillæg - plejetillæg Retsinformation · 11. juli 2013
- Voldsofferlovens krav om hurtig indgivelse af politianmeldelse. Retsinformation · 3. november 2003
- Forslag til Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m. v. Retsinformation · 4. december 2003
- Vejledning om førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Retsinformation · 4. september 2007
- Fradrag for udgifter til advokatbistand i klagerens arbejdsskadesag Landsskatteretten · 18. februar 2010