Spring til indhold

Retsinformation

Fradrag i voldsofferstatningsbeløb for førtidspension og bistands- eller plejetillæg.

FOU nr 1990.110UdtalelserFolketinget3. november 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fradrag i voldsofferstatningsbeløb for førtidspension og

bistands- eller plejetillæg.

Resumé

Ved udmålingen af erstatning til B efter lov om erstatning fra

staten til ofre for forbrydelser havde Erstatningsnævnet (EN) fradraget dels

den kapitaliserede værdi af B's førtidspension, dels i méngodtgørelsen et

bistandstillæg,

som B modtog.

Ombudsmanden fandt ikke grundlag for at kritisere, at der i

erstatning tilkendt efter voldsofferloven fratrækkes den kapitaliserede værdi

af såvel indtægtsafhængige som indtægtsuafhængige dele af førtidspension.

Ombudsmanden tog til efterretning, at EN - efter brevveksling

herom - fandt det rettest i fremtiden alene at foretage fradrag for bistands-

og plejetillæg i en eventuel tilkendt erstatning efter

erstatningsansvarslovens

§ 1. (J. nr. 1988-1399-66).

A klagede over, at Nævnet vedrørende Erstatning fra Staten til

Ofre for Forbrydelser (Erstatningsnævnet) efter § 7 i lov om erstatning fra

staten til ofre for forbrydelser (voldsofferloven) i det erstatningsbeløb,

der var tilkendt A's bror, B, foretog fradrag for den kapitaliserede værdi af

B's førtidspension.

Sagens forløb var følgende:

Ved Østre Landsrets dom af 24. september 1985 blev B's tidligere

ægtefælle dømt for overtrædelse af straffeloven, idet hun havde affyret 5

skud mod B.

Social- og Sundhedsforvaltningen i København ansøgte på vegne af

B om erstatning i henhold til voldsofferloven.

I en skrivelse til social- og sundhedsforvaltningen meddelte

Erstatningsnævnet følgende:

"...

Læs alt

Nævnet har tilkendt Deres klient (B) følgende:

Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste

som ansøgt

38.994 kr.

Godtgørelse for svie og smerte,

skønsmæssigt ansat, jfr. erstatningsansvarslovens § 3, sidste pkt.

30.000 kr.

Godtgørelse for varig mén

200.000 kr.

Erstatning for erhvervsevnetab

720.000 kr.

Fradrag i medfør af lov om erstatning

fra staten til ofre for forbrydelser § 7 af kapitalværdien af Deres klients

førtidspen- sion 8.849 kr. x 12 x 6

637.128

kr

Fradrag for á conto udbetaling fra nævnet

-

30.000 kr.

Ialt

321.866

kr.

Beløbet 321.866 kr. vil blive sendt til Deres klient fra Politidirektøren

i København.

Nævnet kan ikke tilkende Deres klient renter af tilkendt erstatning

og godtgørelse, idet forbrydelsen er begået før ikrafttræden pr. 1. juli 1985

af lov nr. 233 af 6. juli 1985 om ændring af offererstatningsloven.

..."

A klagede til mig over, at Erstatningsnævnet havde foretaget

fradrag for den kapitaliserede værdi af B's førtidspension, subsidiært at

fradraget var foretaget med så stort et beløb, som det var tilfældet.

I en udtalelse i anledning af klagen anførte nævnet følgende:

"...

I den anledning skal man meddele, at nævnet kan henholde sig

til sin afgørelse ..... Til orientering vedlægges et eksemplar af

erstatningsnævnets årsberetning for 1986, hvor nævnet på side 7-8 nærmere har

redegjort for § 7 i lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser,

når ofret i anledning af skaden er tilkendt ydelser i henhold til lov om

social pension m.v. samt praksis med hensyn til kapitalisering af løbende

ydelser.

..."

Jeg modtog tillige sagens akter.

Jeg anmodede nævnet om en yderligere udtalelse, idet jeg i den

forbindelse rejste følgende spørgsmål:

-

fradrag i erstatning

efter voldsofferloven for den kapitaliserede værdi af de indtægtsafhængige

dele af førtidspensionen

-

nævnets praksis - som

redegjort for i nævnets årsberetning for 1986 - hvorefter fradrag for

bistands-

og plejetillæg foretages i méngodtgørelsen. Jeg henviste herved til, at

bistands- og plejetillæg udbetales til dækning af de udgifter, som skadelidte

har i forbindelse med at få bistand fra andre til den daglige livsførelse,

hvorimod méngodtgørelse tildeles i anledning af ikke-økonomisk skade,

-

fradrag for

bistandstillæg i sagen vedrørende B. Jeg henviste herved til, at det af sagen

fremgik, at der var tale om en midlertidig tildeling af bistandstillæg; jeg

måtte gå ud fra, at det ved nævnets afgørelse af sagen havde været uvist,

hvor længe B ville modtage bistandstillæg.

I en supplerende udtalelse anførte nævnet bl.a. følgende:

"...

Ved forberedelsen af offererstatningsloven overvejede man

indgående, i hvilket omfang den statslige erstatning til ofre for

forbrydelser

skulle være subsidiær i forhold til udbetalinger efter den sociale

lovgivning,

private forsikringer m.v. Spørgsmålet er bl.a. behandlet i betænkning nr.

751/1975, side 7-8, 28-29, 34-36 og 49-59.

Af bemærkningerne til § 7, stk. 1, fremgår (ovennævnte betænkning

side 34 ff), at der i billighedserstatningen fra staten skal fradrages de

ydelser, som skadelidte har modtaget eller kan forvente at modtage efter den

sociale lovgivning. I udvalgets betænkning (side 49-59) er de dagældende

sociale sikringsydelser og ydelser efter den sociale lovgivning ved

personskade

m.v. beskrevet og gennemgået. Udvalget fandt det ikke hensigtsmæssigt at

præcisere i offererstatningsloven, hvilke ydelser der er tale om ved at

henvise til de enkelte love, da den sociale lovgivning ændres hyppigt, og en

opregning af lovbestemmelser kunne føre til utilsigtede

modsætningsslutninger.

Af bemærkningerne fremgår endvidere (side 35-36), at "Sålænge

der ikke stilles ubegrænsede midler til rådighed for udbetaling af den

statslige erstatning, bør denne forbeholdes tilfælde, hvor tabet ikke på

anden måde dækkes." I Justitsministeriets bemærkninger til lovforslaget

er der udtrykkelig taget afstand fra det i udvalgets betænkning udformede

alternative forslag, hvorefter det skulle tilkomme nævnet at afgøre, i

hvilket

omfang der skulle ske fradrag i erstatningen fra staten for ydelser, der

tilfalder

skadelidte fra anden side, jfr. Folketingstidende 1975-

76 A, sp. 2492.

Ved revisionen af offererstatningsloven blev problemstillingen

vedrørende fradrag efter § 7 berørt i betænkning 1019/1984, side 75, hvor man

uanset den foreslåede maksimumerstatning på 500.000 kr. ikke foreslog nogen

ændringer af offererstatningslovens § 7. I forbindelse med behandlingen i

folketinget af ændringen af offererstatningsloven og indførelsen af retskrav

på erstatning nævnte justitsministeren i sine svar på spørgsmål fra

retsudvalget flere gange offererstatningslovens § 7, hvorefter erstatning fra

staten bl.a. er subsidiær i forhold til ydelser efter den sociale lovgivning

(se bl.a. besvarelsen af spørgsmål 4 og 5 samt ministerens kommentar til

dommer

Smedegaard Andersens artikel i Ugeskrift for Retsvæsen 1985 B, side 89 ff).

Behandlingen i folketingets retsudvalg af ændringen af offererstatningsloven

fandt sted i foråret 1985 kort efter offentliggørelsen i Juristen den 5.

februar 1985 af lektor, dr. jur. Bo von Eybens artikel "Erstatning til

voldsofre - forholdet til erstatningsansvarsloven". Der har således

været såvel anledning som lejlighed til fra politisk side at stille spørgsmål

eller foreslå ændringer vedrørende erstatningsnævnets praksis med hensyn til

fradrag efter offererstatningslovens § 7, men § 7 gav ikke anledning til

overvejelser eller debat i folketinget eller retsudvalget.

Ordlyden af § 7 er ganske utvetydig. Under hensyn hertil og til

det ovenfor anførte har nævnet ikke anset sig for beføjet til at fortolke § 7

som foreslået i teorien på grundlag af mere billighedsbetonede betragtninger,

en fortolkning der med Gomard og Wad side 201 i hvert fald må betegnes som

"noget anstrengt". Nævnet skal i den forbindelse henlede

opmærksomheden på, at tilsvarende problemstillinger kan opstå, hvis man også

inddrager skattereglerne vedrørende erstatningsydelser og sociale ydelser.

Ombudsmanden har endvidere anmodet om en redegørelse for

baggrunden for, at det - som det fremgår af nævnets årsberetning for 1986,

side 7 - er nævnets praksis at foretage fradrag for den kapitaliserede værdi

af bistands- og plejetillæg i godtgørelsen for varigt mén.

I den anledning skal nævnet meddele, at udgifter til midlertidig

eller mere permanent pleje af en skadelidt antages at kunne kræves erstattet

efter erstatningsansvarsloven, jfr. herved betænkning nr. 976/1983, side

95, A. Vinding Kruse og J. Møller:

Erstatningsansvarsloven (1985) side 44 ff, Gomard og Wad: Erstatning og

godtgørelse (1986) side 32 ff samt den erstatningsretlige litteratur og

domspraksis, der henvises til i de nævnte lovkommentarer. I det omfang, der

ikke særskilt er søgt eller ydet erstatning for stadig eller vedvarende pleje

til skadelidte antages det af Gomard og Wad i kommentaren til

erstatningsansvarslovens

§ 1, stk. 1, side 35, at sådanne udgifter ofte kan være indeholdt i

méngodtgørelsen og/eller erhvervsevnetabserstatningen. Nævnet deler denne

opfattelse.

Spørgsmålet om, hvorvidt bistands- og plejetillæg efter lov om

social pension skal komme til fradrag i méngodtgørelse eller

erhvervsevnetabserstatning,

kan naturligvis diskuteres. Méngodtgørelsen skal kompensere de varige

ulemper i skadelidtes livsførelse, som ikke er af økonomisk art, mens

erhvervsevnetabserstatningen skal kompensere nedsættelsen eller bortfaldet af

skadelidtes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde. Ud fra den

betragtning, at bistands- og plejetillægget nærmere kan sidestilles med

méngodtgørelsen end med erhvervsevnetabserstatningen, har nævnet valgt

normalt at lade bistands- og plejetillæg komme til fradrag i méngodtgørelsen.

Nævnet erindrer ikke tilfælde, hvor det har fået betydning for størrelsen af

den samlede erstatningsudbetaling fra nævnet, om sådanne tillæg er fratrukket

i méngodtgørelsen eller i erhvervsevnetabserstatningen. Nævnet havde nok ved

bemærkningerne i årsberetningen 1986, side 7, forestillet sig, at denne måde

at

fordele fradrag af ydelser efter lov om social pension i almindelighed ville

være til fordel for skadelidte.

For så vidt angår den konkrete sag har nævnet lagt til grund, at

(B's) invaliditet medfører, at den pågældende til stadighed må have personlig

bistand af andre. Nævnet har skønnet, at (B) fremover fortsat vil kunne

modtage

bistandstillægget."

Efter en drøftelse af sagen med nævnet anmodede jeg

nævnet om en udtalelse vedrørende følgende

spørgsmål:

"...

1) Spørgsmålet om, hvorvidt den kapitaliserede værdi af bistands-og

plejetillæg kan fratrækkes i erhvervstabserstatningen eller méngodtgørelsen,

henset til, at ydelser som bistands- og plejetillæg ifølge forarbejderne til

erstatningsansvarsloven i erstatningsretlig sammenhæng skal fradrages i

erstatningsposten "helbredelsesudgifter og andet tab", jf.

erstatningsansvarslovens § 1, stk. 1.

Jeg henviser i denne forbindelse til betænkning nr. 976, 1983,

om udmåling af erstatning ved personskade og tab af forsørger, s.

95 f, særligt s. 96, første afsnit.

Forslaget i denne betænkning er uændret gennemført i erstatningsansvarsloven,

jf. herved også Folketingstidende 1983/84, tillæg A, spalte 86-87. Det samme

er også fast antaget i teorien, jf. Bo von Eyben, Erstatningsudmåling, 1984,

s. 46, og A. Vinding Kruse, Erstatningsretten, 5. udg., 1989, s. 359.

2) Spørgsmålet om, hvilken betydning det har for nævnets

afgørelse i den konkrete sag, at Socialcentret i Vanløse den 9. april 1990

over

for en af mine medarbejdere telefonisk har oplyst, at socialcentrets

afgørelse om, at (B) pr. 1. september 1989 blev frataget bistandstillægget,

nu er stadfæstet. Jeg henviser i denne forbindelse til, at nævnet i sin

udtalelse af 28. november 1989 har tilkendegivet, at nævnet ved sin afgørelse

har skønnet og lagt til grund, at (B) fremover fortsat vil kunne modtage

bistandstillægget.

..."

Jeg modtog herefter underretning om, at nævnet havde tilkendt B

yderligere 107.784 kr. i erstatning. Baggrunden herfor var, at B's

bistandstillæg

var bortfaldet pr. 1. september 1989. Nævnet fandt herefter ikke længere

grundlag for at lade den kapitaliserede værdi af bistandstillægget komme til

fradrag efter voldsofferlovens § 7 i den tilkendte erstatning og godtgørelse.

I en udtalelse til mig anførte nævnet bl.a. følgende:

"...

Erstatningsnævnet har ved skrivelse af .....

tilkendt (B) yderligere 107.784 kr. i erstatning.

Nævnets afgørelse skyldes, at det ved afgørelse af ..... fra Den sociale

Ankestyrelse er bestemt, at (B's) bistandstillæg pr. 1. september 1989 er

bortfaldet. Herefter fandt nævnet ikke grundlag for at lade den

kapitaliserede

værdi af bistandstillægget komme til fradrag efter offererstatningslovens §

7 i den af nævnet tilkendte erstatning og godtgørelse. Nævnet har efter

omstændighederne undladt at lade de af (B) modtagne bistandstillæg frem til

den 1. september 1989 komme til fradrag efter offererstatningslovens § 7.

Ombudsmanden har ...... yderligere anmodet nævnet om en

fornyet udtalelse, om den kapitaliserede værdi af bistands- og plejetillæg

kan fratrækkes i erhvervsevnetabserstatningen eller méngodtgørelsen, henset

til, at ydelserne som bistands- og plejetillæg efter Ombudsmandens

opfattelse ifølge forarbejderne til erstatningsansvarsloven i

erstatningsretlig sammenhæng skal fradrages i erstatningsposten

"helbredelsesudgifter og andet tab", jfr. erstatningsansvarslovens

§

1, stk. 1. Ombudsmanden har i den forbindelse henvist til betænkning nr.

976/1983, side 95-96, Folketingstidende 1983/84, tillæg A, spalte 86-87, Bo

von Eyben, Erstatningsudmåling, 1984, side 46, og A. Vinding Kruse,

Erstatningsretten,

1989, side 359.

I den anledning skal man meddele, at nævnet efter en fornyet

gennemgang af sagen under henvisning til det af Ombudsmanden anførte finder

det rettest for fremtiden alene at modregne bistands- og plejetillæg i

eventuel

tilkendt erstatning efter erstatningsansvarslovens § 1. Nævnet er i den

forbindelse opmærksom på, at varig hjemmehjælp efter ændringen pr. 1. juli

1989 (jfr. lov nr. 391 af 10. juni 1987 og lov nr. 837 af 21. december 1988)

af

bistandslovens §

55 m.fl.

er blevet gratis for modtageren. Spørgsmål om kapitalisering af

erstatningsbeløb

til dækning af varige udgifter til bistand og pleje af skadelidte vil

herefter

næppe opstå hyppigt under den gældende lovgivning.

..."

I en skrivelse til A udtalte jeg følgende:

"Deres klage vedrører følgende spørgsmål:

om

der i den erstatning, Deres bror har modtaget i henhold til voldsofferloven

skal foretages fradrag for den kapitaliserede værdi af hans førtidspension,

og

størrelsen

af et eventuelt fradrag for førtidspension.

Sagen har endvidere givet mig anledning til at rejse spørgsmålet

om

3)

I hvilken del af erstatningen, der skal

foretages fradrag for bistands- og plejetillæg.

ad 1)

Voldsofferlovens § 7, stk. 1, har følgende ordlyd:

"Erstatning ydes ikke, i det omfang skaden godtgøres af

skadevolderen eller dækkes af ydelser efter den sociale lovgivning, løn under

sygdom, pensionsydelser, private forsikringer eller andre økonomiske ydelser,

som tilfalder skadelidte i anledning af skaden."

Som det fremgår af bestemmelsens ordlyd, er reglen om, at der

ikke skal ydes erstatning i det omfang, skaden godtgøres af bl.a. sociale

ydelser, der tilfalder skadelidte i anledning af skaden, utvetydig.

Udgangspunktet er således, at nævnet ikke blot er berettiget,

men også forpligtet til at foretage fradrag for sociale ydelser, når der ydes

erstatning i henhold til voldsofferloven.

Baggrunden for bestemmelsen er, at erstatninger i henhold til

voldsofferloven er tænkt som et sidste socialt sikkerhedsnet, som kun skal

finde anvendelse i det omfang, skadelidte ikke i form af andre ydelser

(erstatning fra skadevolder eller sociale ydelser) får dækket de tab, han/hun

lider som følge af skaden.

Jeg har under drøftelserne med nævnet haft anledning til at gå

ind i spørgsmålet om, i hvilket omfang der skal foretages fradrag for visse

(indtægtsafhængige) dele af den sociale pension.

På baggrund af forarbejderne til voldsofferlovens § 7 har jeg

ikke grundlag for at kritisere nævnets praksis, hvorefter såvel

indtægtsafhængige

som indtægtsuafhængige dele af førtidspensionen fratrækkes.

Det kan således ikke give mig anledning til kritik, at nævnet

foretog fradrag for den kapitaliserede værdi af (B's) førtidspension i den

erstatning, der var tilkendt ham i medfør af voldsofferloven.

ad 2)

Som anført ovenfor rejste jeg .....

spørgsmålet om, hvorvidt der i (B's) erstatning

skulle foretages fradrag for bistandstillæg, eftersom dette tillæg blev

tilkendt (B) midlertidigt og bortfaldt pr. 1. september 1989

Under hensyn til, at nævnet ...... tilkendte (B) yderligere

107.784 kr. i erstatning som følge af, at bistandstillægget var bortfaldet

pr. 1. september 1989, foretager jeg dog ikke videre vedrørende dette

spørgsmål.

ad 3)

Som anført i min skrivelse af ......

til Erstatningsnævnet skal ydelser som

bistands- og plejetillæg ifølge forarbejderne til erstatningsansvarsloven

fradrages i erstatningsposten "helbredelsesudgifter og andet tab",

jf. erstatningsansvarslovens § 1, stk. 1. Det samme er fast antaget i

teorien.

På mødet ....

tilkendegav nævnet, at

der efter nævnets praksis foretages fradrag for sociale ydelser post for post

i de tilsvarende erstatningsbeløb.

Jeg har samtidig hermed meddelt Erstatningsnævnet, at jeg har

taget til efterretning, at nævnet finder det rettest for fremtiden alene at

foretage fradrag for bistands- og plejetillæg i eventuel tilkendt erstatning

efter erstatningsansvarslovens § 1."

Lignende dokumenter