Spring til indhold

Retsinformation

Aktindsigt i entreprisetilbud til Rigshospitalet vedrørende terrænvedligeholdelse.

FOU nr 1990.276UdtalelserFolketinget3. november 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Aktindsigt i entreprisetilbud til Rigshospitalet vedrørende

terrænvedligeholdelse.

En brancheforening klagede

til mig over Sundhedsministeriets afslag på at meddele foreningen aktindsigt

i

de tilbud m.v., der af forskellige private virksomheder blev afgivet til

Rigshospitalet i forbindelse med udbud af vedligeholdelsesarbejdet på

hospitalets udendørsarealer.

Det fremgik af sagen, at

Rigshospitalet i juni 1989 udbød vedligeholdelsen af hospitalets

udendørsarealer

i entreprise til en udvalgt kreds af entreprenører. Entreprisen - der var

delt i 2 hovedområder - omfattede dels renholdelse og glatførebekæmpelse og

dels vedligeholdelse af grønne områder.

Rigshospitalet traf i oktober

1989 beslutning om, hvilken entreprenør der skulle have arbejdet.

Samme måned rettede

foreningen henvendelse til Rigshospitalet og anmodede om oplysninger om de

afgivne

tilbud på entreprisen. Dette afslog Rigshospitalet i november 1989, idet det

blev oplyst, at "(man) i forvejen (havde) besluttet ikke at oplyse

priserne i de afgivne tilbud".

Herefter rettede

Håndværksrådet på brancheforeningens vegne henvendelse til Rigshospitalet,

idet rådet bl.a. anførte:

"...

Rigshospitalets beslutning om

at hemmeligholde de afgivne tilbud kan undre, bl.a. fordi det på

anlægsområdet

er normalt, at der er fuld offentlighed om de bydende, deres priser,

Læs alt

forbehold

m.v.

Offentlighed omkring

tilbudsgivning fremmer konkurrencen blandt de bydende og giver samtidig

tilbudsgiverne mulighed for at bemærke, hvilke kriterier der lægges til grund

ved udvælgelsen af tilbud, hvilket ikke mindst har betydning, når udbyderen

er

en offentlig institution.

På baggrund af ovenstående

skal Håndværksrådet anmode Rigshospitalet om snarest belejligt at give

oplysning om, hvilke firmaer, enkeltpersoner m.v. der ... afgav tilbud på

vedligeholdelse af Rigshospitalets udendørsarealer, hvad indholdet af

tilbuddene er, samt hvilken tilbudsgiver der blev udvalgt blandt de bydende.

..."

Rigshospitalet nægtede

fortsat den ønskede aktindsigt og begrundede sin afgørelse således:

"...

Rigshospitalet er i gang med

at etablere samarbejde med erhvervslivet på en lang række områder, og lægger

stor vægt på en diskretionspligt i relation til samarbejdspartnerne.

Rigshospitalet har derfor generelt besluttet ikke at offentliggøre kontrakter

med og tilbud fra virksomhederne. Dette standpunkt ønsker Rigshospitalet også

at fastholde i forbindelse med udbuddet af terrænvedligeholdelse.

..."

Håndværksrådet påklagede

afgørelsen til Sundhedsministeriet. Det anførtes i klagen bl.a.:

"...

Væsentlige hensyn til det

offentliges økonomiske interesser ses ikke at forekomme i nærværende sag,

hvor

Rigshospitalet allerede har udvalgt en tilbudsgiver, hvorfor offentliggørelse

af prisoplysninger m.v. ikke kan skade kontraktforhandlinger el.lign.

Herudover kan anføres, at det

er sædvanligt på bygge- og anlægsområdet, at der hersker fuld åbenhed om,

hvilke firmaer der afgiver tilbud på et bestemt arbejde, og hvad tilbuddet

nærmere indeholder af priser, forbehold m.v.

Endelig forekommer det

uheldigt, at Rigshospitalets privatiseringsbestræbelser, som Håndværksrådet i

øvrigt finder positive, indebærer hemmeligholdelse af afgivne tilbud med

heraf

følgende risiko for utryghed hos de tilbudsgivere, der ikke vælges til

udførelse af det pågældende arbejde.

..."

Sundhedsministeriet traf i

maj 1990 afgørelse i sagen. I afgørelsen hed det:

"...

Rigshospitalet har afslået

anmodningen om aktindsigt under henvisning til offentlighedslovens § 13, stk.

1, nr. 5. Rigshospitalets begrundelse er, at en offentliggørelse af de

ønskede

oplysninger vil skade Rigshospitalets renommé som seriøs og troværdig

aftalepartner og afskære hospitalet fra at opnå særligt fordelagtige

kontraktvilkår.

I skrivelsen af 10. januar

1990 påpeger Håndværksrådet, at ifølge offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr.

5, kan alene væsentlige hensyn begrunde undtagelse fra retten til aktindsigt.

Sådanne væsentlige hensyn til det offentliges økonomiske interesser

forekommer

efter Håndværksrådets opfattelse ikke i denne sag.

Offentlighedslovens § 13,

stk. 1, nr. 5, svarer til den tidligere offentlighedslovs § 2, stk. 2, nr. 3.

I

bemærkningerne hertil hedder det bl.a.:

"Man har ikke ment at

burde begrænse bestemmelsen til alene at omfatte forretningsvirksomhed. Der

må

således være en vis begrænsning af offentlighedsprincippet, f.eks. med hensyn

til at afgive tilbud ...".

Det er imidlertid

Håndværksrådets opfattelse, at bestemmelsen ikke kan påberåbes, når en

tilbudsgiver er blevet udvalgt, og forhandlingerne i den pågældende sag er

afsluttet.

I forbindelse med en sag om

aktindsigt, der var blevet indbragt for Folketingets ombudsmand, har

Justitsministeriet uddybet undtagelsesbestemmelsens rækkevidde. I

Justitsministeriets udtalelse hedder det bl.a.:

"I overensstemmelse med

de synspunkter, der i øvrigt må anlægges på fortolkningen af denne

bestemmelse,

kan det ikke antages, at bestemmelsen kun giver adgang til at tilgodese det

offentliges umiddelbare økonomiske interesser i forbindelse med den eller de

forhandlinger, de aktuelle dokumenter vedrører; også det offentliges

økonomiske

interesser i forbindelse med senere forhandlinger må anses for omfattet af

bestemmelsen" (cit. efter komm. off.lov, s. 176).

Ombudsmanden har i en

udtalelse af 28. januar 1976 tiltrådt disse synspunkter.

Herudover har Håndværksrådet

henvist til, at det er sædvane på bygge- og anlægsområdet at have åbenhed

omkring forhold ved offentligt udbud af arbejder.

På baggrund af ovenstående

skal Sundhedsministeriet udtale, at undtagelsesbestemmelsen i

offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 5, efter ministeriets opfattelse finder

anvendelse i det omhandlede tilfælde, for så vidt angår de afgivne tilbuds

indhold, priser m.v.

Derimod finder

Sundhedsministeriet ikke, at offentliggørelse af tilbudsgivernes navne vil

stride mod væsentlige hensyn til Rigshospitalets økonomi. En fortegnelse over

tilbudsgivere ved Rigshospitalets udbud af terrænvedligeholdelse vedlægges.

..."

Herefter klagede

brancheforeningen til mig. Det var foreningens opfattelse, at

undtagelsesbestemmelsen

i offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 5, ikke i dette tilfælde kunne

anvendes, for så vidt angår de afgivne tilbuds indhold, priser m.v.

I udtalelsen til mig i

anledning af klagen henholdt Sundhedsministeriet sig til sin afgørelse og den

herved givne begrundelse. Ministeriet henviste herudover til en tidligere

(utrykt)

ombudsmandsudtalelse vedrørende aktindsigt i en kontrakt indgået mellem

Rigshospitalet og et EDB-firma.

I en skrivelse til

brancheforeningen udtalte jeg følgende:

"Efter § 4, stk. 1, i

lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i forvaltningen kan enhver

forlange at blive gjort bekendt med dokumenter i sager, der er indgået til

eller oprettet af en forvaltningsmyndighed. Undtagelser fra adgangen til

aktindsigt følger af lovens kapitel 3.

Efter § 13, stk. 1, nr. 5,

kan retten til aktindsigt begrænses i det omfang, det er nødvendigt til

beskyttelse af væsentlige hensyn til det offentliges økonomiske interesser,

herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed.

Gør det nævnte beskyttelseshensyn

sig kun gældende for en del af de afgivne tilbud, fremgår det af § 13, stk.

2,

at den pågældende skal gøres bekendt med dokumenternes øvrige indhold.

Adgangen til at gøre

undtagelse forudsætter, at retten til aktindsigt efter et konkret skøn findes

at burde vige for "væsentlige hensyn" til de

beskyttelsesinteresser,

der er angivet. Anvendelsen af udtrykket væsentlige hensyn tilsigter at

tilkendegive, at en begæring om aktindsigt kun kan afslås, hvor der efter en

sådan konkret vurdering er nærliggende fare for, at de nævnte - det

offentliges

økonomiske - interesser vil lide skade af betydning. Der henvises til

betænkning om offentlighedslovens revision nr. 857, 1978, s. 263, samt

Folketingstidende 1985/86, tillæg A, sp. 229.

Det fremgår af sagens akter,

at baggrunden for at Rigshospitalet nægtede brancheforeningen aktindsigt var,

at hospitalet var i gang med at etablere samarbejde med erhvervslivet på en

lang række områder og i den forbindelse lagde stor vægt på diskretionshensyn.

Det var derfor besluttet generelt ikke at offentliggøre kontrakter med og

tilbud fra virksomheder.

Rigshospitalets begrundelse

er af helt generel karakter og indeholder ingen oplysning om, hvilke

økonomiske skadevirkninger man mener vil indtræde, hvis der gives aktindsigt.

Sundhedsministeriet har som

sin begrundelse for at fastholde afslaget på aktindsigt (bortset fra

oplysning om tilbudsgivernes navne) anført, at offentliggørelse af

oplysninger

om tilbudsstørrelser og forbehold m.v. vil skade Rigshospitalets renommé som

seriøs og troværdig aftalepartner og afskære hospitalet fra at opnå særligt

fordelagtige kontraktvilkår.

Det fremgår af mine

bemærkninger ovenfor om fortolkningen af § 13, stk. 1, nr. 5, at anvendelse

af denne undtagelsesbestemmelse forudsætter, at der sker en vis

konkretisering

af den økonomiske tabsrisiko for det offentlige. En generel henvisning til

ønskeligheden af at kunne optræde som seriøs aftalepartner opfylder efter min

opfattelse ikke denne forudsætning - når der ses bort fra aktindsigt i

forbindelse med verserende kontraktforhandlinger.

Jeg forstår da også

Sundhedsministeriets begrundelse således, at der mere konkret henvises til

tab, der vil opstå, hvis Rigshospitalet som følge af offentlighed om indgåede

aftaler afskæres fra i fremtiden at opnå særligt fordelagtige kontraktvilkår.

Begrundelsen hviler på to

påstande, som der ikke er redegjort nærmere for i sagen. For det første at

Rigshospitalet faktisk kan opnå særligt fordelagtige kontraktvilkår på det

omhandlede område. For det andet at aktindsigt og offentlighed vil afholde

fremtidige kontraktpartnere fra at tilbyde Rigshospitalet særligt favorable

vilkår.

Ombudsmanden har i tidligere

sager accepteret begrundelser for at anvende undtagelsesbestemmelsen i § 13,

stk. 1, nr. 5 (eller den tilsvarende bestemmelse i den tidligere

offentlighedslovs § 2, stk. 2, nr. 3) der er næsten enslydende med

Sundhedsministeriets begrundelse i denne sag. Jeg henviser bl.a. til den sag,

som er omtalt i den kommenterede offentlighedslov ved Asbjørn Jensen m.fl.,

s.

174. I disse tidligere sager var der imidlertid redegjort nærmere for den

økonomiske tabsrisiko, herunder påstandene 1 og 2, og/eller der var tale om

kontraktsforhold af særegen karakter.

I denne sag fremstår henvisningen

til Rigshospitalets stilling ved fremtidige kontraktindgåelser med et så

abstrakt

indhold, at den samme begrundelse vil kunne anvendes til at afskære

aktindsigt i stort set alle, og i alle dele af indgåede kontrakter mellem

Rigshospitalet

og private firmaer. Den givne begrundelse er således efter sit indhold

utilstrækkelig, idet den ikke henviser til omstændigheder eller forhold, der

godtgør, at offentliggørelse af de ønskede oplysninger om priser m.v. rummer

en sådan nærliggende fare for, at Rigshospitalets økonomiske interesser vil

lide skade af betydning, at der i offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 5, er

hjemmel til at tilbageholde oplysningerne.

Hertil kommer, at

Håndværksrådet i denne sag har gjort gældende, at der på det omhandlede

erhvervsområde

- vedligeholdelse og renholdelse af anlæg m.v. - normalt hersker fuld

offentlighed

om afgivne tilbud. Hvis det er rigtigt, er der ingen grund til at tro, at

offentliggørelse vil have skadelige virkninger for Rigshospitalet. Hverken

Rigshospitalet eller Sundhedsministeriet har taget stilling til dette

anbringende.

Jeg har gjort

Sundhedsministeriet bekendt med min opfattelse og har samtidig henstillet til

ministeriet at tage sagen op til fornyet overvejelse."

Lignende dokumenter