Aktindsigt i entreprisetilbud til Rigshospitalet vedrørende terrænvedligeholdelse.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Aktindsigt i entreprisetilbud til Rigshospitalet vedrørende
terrænvedligeholdelse.
En brancheforening klagede
til mig over Sundhedsministeriets afslag på at meddele foreningen aktindsigt
i
de tilbud m.v., der af forskellige private virksomheder blev afgivet til
Rigshospitalet i forbindelse med udbud af vedligeholdelsesarbejdet på
hospitalets udendørsarealer.
Det fremgik af sagen, at
Rigshospitalet i juni 1989 udbød vedligeholdelsen af hospitalets
udendørsarealer
i entreprise til en udvalgt kreds af entreprenører. Entreprisen - der var
delt i 2 hovedområder - omfattede dels renholdelse og glatførebekæmpelse og
dels vedligeholdelse af grønne områder.
Rigshospitalet traf i oktober
1989 beslutning om, hvilken entreprenør der skulle have arbejdet.
Samme måned rettede
foreningen henvendelse til Rigshospitalet og anmodede om oplysninger om de
afgivne
tilbud på entreprisen. Dette afslog Rigshospitalet i november 1989, idet det
blev oplyst, at "(man) i forvejen (havde) besluttet ikke at oplyse
priserne i de afgivne tilbud".
Herefter rettede
Håndværksrådet på brancheforeningens vegne henvendelse til Rigshospitalet,
idet rådet bl.a. anførte:
"...
Rigshospitalets beslutning om
at hemmeligholde de afgivne tilbud kan undre, bl.a. fordi det på
anlægsområdet
er normalt, at der er fuld offentlighed om de bydende, deres priser,
Læs alt
forbehold
m.v.
Offentlighed omkring
tilbudsgivning fremmer konkurrencen blandt de bydende og giver samtidig
tilbudsgiverne mulighed for at bemærke, hvilke kriterier der lægges til grund
ved udvælgelsen af tilbud, hvilket ikke mindst har betydning, når udbyderen
er
en offentlig institution.
På baggrund af ovenstående
skal Håndværksrådet anmode Rigshospitalet om snarest belejligt at give
oplysning om, hvilke firmaer, enkeltpersoner m.v. der ... afgav tilbud på
vedligeholdelse af Rigshospitalets udendørsarealer, hvad indholdet af
tilbuddene er, samt hvilken tilbudsgiver der blev udvalgt blandt de bydende.
..."
Rigshospitalet nægtede
fortsat den ønskede aktindsigt og begrundede sin afgørelse således:
"...
Rigshospitalet er i gang med
at etablere samarbejde med erhvervslivet på en lang række områder, og lægger
stor vægt på en diskretionspligt i relation til samarbejdspartnerne.
Rigshospitalet har derfor generelt besluttet ikke at offentliggøre kontrakter
med og tilbud fra virksomhederne. Dette standpunkt ønsker Rigshospitalet også
at fastholde i forbindelse med udbuddet af terrænvedligeholdelse.
..."
Håndværksrådet påklagede
afgørelsen til Sundhedsministeriet. Det anførtes i klagen bl.a.:
"...
Væsentlige hensyn til det
offentliges økonomiske interesser ses ikke at forekomme i nærværende sag,
hvor
Rigshospitalet allerede har udvalgt en tilbudsgiver, hvorfor offentliggørelse
af prisoplysninger m.v. ikke kan skade kontraktforhandlinger el.lign.
Herudover kan anføres, at det
er sædvanligt på bygge- og anlægsområdet, at der hersker fuld åbenhed om,
hvilke firmaer der afgiver tilbud på et bestemt arbejde, og hvad tilbuddet
nærmere indeholder af priser, forbehold m.v.
Endelig forekommer det
uheldigt, at Rigshospitalets privatiseringsbestræbelser, som Håndværksrådet i
øvrigt finder positive, indebærer hemmeligholdelse af afgivne tilbud med
heraf
følgende risiko for utryghed hos de tilbudsgivere, der ikke vælges til
udførelse af det pågældende arbejde.
..."
Sundhedsministeriet traf i
maj 1990 afgørelse i sagen. I afgørelsen hed det:
"...
Rigshospitalet har afslået
anmodningen om aktindsigt under henvisning til offentlighedslovens § 13, stk.
1, nr. 5. Rigshospitalets begrundelse er, at en offentliggørelse af de
ønskede
oplysninger vil skade Rigshospitalets renommé som seriøs og troværdig
aftalepartner og afskære hospitalet fra at opnå særligt fordelagtige
kontraktvilkår.
I skrivelsen af 10. januar
1990 påpeger Håndværksrådet, at ifølge offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr.
5, kan alene væsentlige hensyn begrunde undtagelse fra retten til aktindsigt.
Sådanne væsentlige hensyn til det offentliges økonomiske interesser
forekommer
efter Håndværksrådets opfattelse ikke i denne sag.
Offentlighedslovens § 13,
stk. 1, nr. 5, svarer til den tidligere offentlighedslovs § 2, stk. 2, nr. 3.
I
bemærkningerne hertil hedder det bl.a.:
"Man har ikke ment at
burde begrænse bestemmelsen til alene at omfatte forretningsvirksomhed. Der
må
således være en vis begrænsning af offentlighedsprincippet, f.eks. med hensyn
til at afgive tilbud ...".
Det er imidlertid
Håndværksrådets opfattelse, at bestemmelsen ikke kan påberåbes, når en
tilbudsgiver er blevet udvalgt, og forhandlingerne i den pågældende sag er
afsluttet.
I forbindelse med en sag om
aktindsigt, der var blevet indbragt for Folketingets ombudsmand, har
Justitsministeriet uddybet undtagelsesbestemmelsens rækkevidde. I
Justitsministeriets udtalelse hedder det bl.a.:
"I overensstemmelse med
de synspunkter, der i øvrigt må anlægges på fortolkningen af denne
bestemmelse,
kan det ikke antages, at bestemmelsen kun giver adgang til at tilgodese det
offentliges umiddelbare økonomiske interesser i forbindelse med den eller de
forhandlinger, de aktuelle dokumenter vedrører; også det offentliges
økonomiske
interesser i forbindelse med senere forhandlinger må anses for omfattet af
bestemmelsen" (cit. efter komm. off.lov, s. 176).
Ombudsmanden har i en
udtalelse af 28. januar 1976 tiltrådt disse synspunkter.
Herudover har Håndværksrådet
henvist til, at det er sædvane på bygge- og anlægsområdet at have åbenhed
omkring forhold ved offentligt udbud af arbejder.
På baggrund af ovenstående
skal Sundhedsministeriet udtale, at undtagelsesbestemmelsen i
offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 5, efter ministeriets opfattelse finder
anvendelse i det omhandlede tilfælde, for så vidt angår de afgivne tilbuds
indhold, priser m.v.
Derimod finder
Sundhedsministeriet ikke, at offentliggørelse af tilbudsgivernes navne vil
stride mod væsentlige hensyn til Rigshospitalets økonomi. En fortegnelse over
tilbudsgivere ved Rigshospitalets udbud af terrænvedligeholdelse vedlægges.
..."
Herefter klagede
brancheforeningen til mig. Det var foreningens opfattelse, at
undtagelsesbestemmelsen
i offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 5, ikke i dette tilfælde kunne
anvendes, for så vidt angår de afgivne tilbuds indhold, priser m.v.
I udtalelsen til mig i
anledning af klagen henholdt Sundhedsministeriet sig til sin afgørelse og den
herved givne begrundelse. Ministeriet henviste herudover til en tidligere
(utrykt)
ombudsmandsudtalelse vedrørende aktindsigt i en kontrakt indgået mellem
Rigshospitalet og et EDB-firma.
I en skrivelse til
brancheforeningen udtalte jeg følgende:
"Efter § 4, stk. 1, i
lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i forvaltningen kan enhver
forlange at blive gjort bekendt med dokumenter i sager, der er indgået til
eller oprettet af en forvaltningsmyndighed. Undtagelser fra adgangen til
aktindsigt følger af lovens kapitel 3.
Efter § 13, stk. 1, nr. 5,
kan retten til aktindsigt begrænses i det omfang, det er nødvendigt til
beskyttelse af væsentlige hensyn til det offentliges økonomiske interesser,
herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed.
Gør det nævnte beskyttelseshensyn
sig kun gældende for en del af de afgivne tilbud, fremgår det af § 13, stk.
2,
at den pågældende skal gøres bekendt med dokumenternes øvrige indhold.
Adgangen til at gøre
undtagelse forudsætter, at retten til aktindsigt efter et konkret skøn findes
at burde vige for "væsentlige hensyn" til de
beskyttelsesinteresser,
der er angivet. Anvendelsen af udtrykket væsentlige hensyn tilsigter at
tilkendegive, at en begæring om aktindsigt kun kan afslås, hvor der efter en
sådan konkret vurdering er nærliggende fare for, at de nævnte - det
offentliges
økonomiske - interesser vil lide skade af betydning. Der henvises til
betænkning om offentlighedslovens revision nr. 857, 1978, s. 263, samt
Folketingstidende 1985/86, tillæg A, sp. 229.
Det fremgår af sagens akter,
at baggrunden for at Rigshospitalet nægtede brancheforeningen aktindsigt var,
at hospitalet var i gang med at etablere samarbejde med erhvervslivet på en
lang række områder og i den forbindelse lagde stor vægt på diskretionshensyn.
Det var derfor besluttet generelt ikke at offentliggøre kontrakter med og
tilbud fra virksomheder.
Rigshospitalets begrundelse
er af helt generel karakter og indeholder ingen oplysning om, hvilke
økonomiske skadevirkninger man mener vil indtræde, hvis der gives aktindsigt.
Sundhedsministeriet har som
sin begrundelse for at fastholde afslaget på aktindsigt (bortset fra
oplysning om tilbudsgivernes navne) anført, at offentliggørelse af
oplysninger
om tilbudsstørrelser og forbehold m.v. vil skade Rigshospitalets renommé som
seriøs og troværdig aftalepartner og afskære hospitalet fra at opnå særligt
fordelagtige kontraktvilkår.
Det fremgår af mine
bemærkninger ovenfor om fortolkningen af § 13, stk. 1, nr. 5, at anvendelse
af denne undtagelsesbestemmelse forudsætter, at der sker en vis
konkretisering
af den økonomiske tabsrisiko for det offentlige. En generel henvisning til
ønskeligheden af at kunne optræde som seriøs aftalepartner opfylder efter min
opfattelse ikke denne forudsætning - når der ses bort fra aktindsigt i
forbindelse med verserende kontraktforhandlinger.
Jeg forstår da også
Sundhedsministeriets begrundelse således, at der mere konkret henvises til
tab, der vil opstå, hvis Rigshospitalet som følge af offentlighed om indgåede
aftaler afskæres fra i fremtiden at opnå særligt fordelagtige kontraktvilkår.
Begrundelsen hviler på to
påstande, som der ikke er redegjort nærmere for i sagen. For det første at
Rigshospitalet faktisk kan opnå særligt fordelagtige kontraktvilkår på det
omhandlede område. For det andet at aktindsigt og offentlighed vil afholde
fremtidige kontraktpartnere fra at tilbyde Rigshospitalet særligt favorable
vilkår.
Ombudsmanden har i tidligere
sager accepteret begrundelser for at anvende undtagelsesbestemmelsen i § 13,
stk. 1, nr. 5 (eller den tilsvarende bestemmelse i den tidligere
offentlighedslovs § 2, stk. 2, nr. 3) der er næsten enslydende med
Sundhedsministeriets begrundelse i denne sag. Jeg henviser bl.a. til den sag,
som er omtalt i den kommenterede offentlighedslov ved Asbjørn Jensen m.fl.,
s.
174. I disse tidligere sager var der imidlertid redegjort nærmere for den
økonomiske tabsrisiko, herunder påstandene 1 og 2, og/eller der var tale om
kontraktsforhold af særegen karakter.
I denne sag fremstår henvisningen
til Rigshospitalets stilling ved fremtidige kontraktindgåelser med et så
abstrakt
indhold, at den samme begrundelse vil kunne anvendes til at afskære
aktindsigt i stort set alle, og i alle dele af indgåede kontrakter mellem
Rigshospitalet
og private firmaer. Den givne begrundelse er således efter sit indhold
utilstrækkelig, idet den ikke henviser til omstændigheder eller forhold, der
godtgør, at offentliggørelse af de ønskede oplysninger om priser m.v. rummer
en sådan nærliggende fare for, at Rigshospitalets økonomiske interesser vil
lide skade af betydning, at der i offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 5, er
hjemmel til at tilbageholde oplysningerne.
Hertil kommer, at
Håndværksrådet i denne sag har gjort gældende, at der på det omhandlede
erhvervsområde
- vedligeholdelse og renholdelse af anlæg m.v. - normalt hersker fuld
offentlighed
om afgivne tilbud. Hvis det er rigtigt, er der ingen grund til at tro, at
offentliggørelse vil have skadelige virkninger for Rigshospitalet. Hverken
Rigshospitalet eller Sundhedsministeriet har taget stilling til dette
anbringende.
Jeg har gjort
Sundhedsministeriet bekendt med min opfattelse og har samtidig henstillet til
ministeriet at tage sagen op til fornyet overvejelse."
Lignende dokumenter
- Vejledning om samlet udbud Retsinformation · 23. april 2009
- Aktindsigt i notat om rigshospitalets struktur Retsinformation · 13. marts 2019
- Aktindsigtsbegæring i en entreprenørs tilbudsliste ved en offentlig licitation. Retsinformation · 17. november 2003
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat M. Wathelet fremsat den 11. april 2013. — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Nederlandene. EU-domme · 11. april 2013
- Forslag til lov om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v., lov om private fællesveje og jernbaneloven (Opgavebortfald og forenkling af sagsgange ved vejmyndighedernes dispositioner over veje samt hjemmel til undtagelse fra kravet om miljøkonsekvensvurdering for vej- og jernbaneprojekter til forsvarsformål og civile beredskabsformål) Retsinformation · 24. april 2025
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Alber fremsat den 14. marts 2000. - Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Franske Republik. - Traktatbrud - Offentlige bygge- og anlægskontrakter - Direktiv 71/305/EØF, som ændret ved direktiv 89/440/EØF, og direktiv 93/37/EØF - Regionen Nord-Pas de Calais og departementet Nord's opførelse og vedligeholdelse af skolebygninger. - Sag C-225/98 EU-domme · 14. marts 2000