Spring til indhold

Retsinformation

Aktindsigt i dokumenter om den finansielle krise på Færøerne

FOU nr 1996.221UdtalelserFolketinget24. juni 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Aktindsigt i dokumenter om den finansielle krise på Færøerne

En redaktionschef (A) klagede

til mig over at Statsministeriet havde afslået aktindsigt i en række

dokumenter. Statsministeriet havde i sine afslag henvist til at dokumenterne

efter forskellige bestemmelser i offentlighedsloven var undtaget fra

aktindsigt. Statsministeriet havde endvidere oplyst at dokumenterne ikke

indeholdt sådanne oplysninger af væsentlig betydning for sagsforholdet der

efter offentlighedslovens § 11, stk. 1, skulle gives aktindsigt i på trods af

at dokumenterne efter deres karakter var undtaget fra aktindsigt.

Ombudsmandens udtalelse

"

A. Undtagelse af dokumenter efter offentlighedslovens § 7 og § 10, nr.

1

De fleste af de dokumenter

som denne sag angår, er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i

offentlighedslovens § 7 eller § 10, nr. 1. Offentlighedslovens § 7 har denne

ordlyd:

'

§ 7.

Retten til aktindsigt omfatter ikke en myndigheds interne

arbejdsdokumenter. Som interne arbejdsdokumenter anses

1) dokumenter, der udarbejdes

af en myndighed til eget brug,

2) brevveksling mellem

forskellige enheder inden for samme myndighed og

3) ...'

Offentlighedslovens § 10, nr.

1, har denne ordlyd:

'

§ 10.

Læs alt

Retten til aktindsigt omfatter ikke:

1) Statsrådsprotokoller,

referater af møder mellem ministre og dokumenter, der udarbejdes af en

myndighed til brug for sådanne møder.'

Denne adgang til at undtage

dokumenter af de typer som er nævnt i offentlighedslovens §§ 7 og 10 fra

aktindsigt, modificeres ved bestemmelsen i § 11 i offentlighedsloven der har

denne ordlyd:

'

§ 11, stk. 1.

Oplysninger i dokumenter, der er omfattet af § 7 og §

10, nr. 1-4, om faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for

sagsforholdet, skal uanset disse bestemmelser meddeles i overensstemmelse med

lovens almindelige regler.'

Statsministeriet har anset et

antal dokumenter for at være omfattet af undtagelsesbestemmelserne i

offentlighedslovens § 7 og § 10, nr. 1. Jeg har ikke ved min gennemgang af

dokumenterne kunnet kritisere at ministeriet har henført dokumenterne under

disse bestemmelser. Jeg har foretaget denne vurdering på grundlag af

dokumenternes

indhold sammenholdt med de oplysninger som ministeriet har afgivet om

oprindelsen

og formålet med de pågældende dokumenter.

Hovedspørgsmålet i sagen har

derfor været om dokumenterne indeholder oplysninger som skal ekstraheres

efter

offentlighedslovens § 11, stk. 1.

Jeg har i det følgende

redegjort nærmere for min vurdering under min gennemgang af de enkelte

dokumenter.

2. Finansministeriets notits af 12. marts 1993 vedrørende reorganisering

af ejerforholdene i de to færøske banker (sag nr. 430-0001, akt nr. 161)

Statsministeriet har om dette

dokument oplyst følgende i udtalelsen til mig:

'Ved afgørelsen lagde

Statsministeriet vægt på, at der er tale om et dokument, som var udarbejdet

til

brug for et møde mellem ministre, og at retten til aktindsigt efter

offentlighedslovens § 10, nr. 1, ikke omfatter sådanne dokumenter.

Samtidig anførte

Statsministeriet, at dokumentet ikke indeholder oplysninger om faktiske

omstændigheder

af væsentlig betydning for sagsforholdet, som skal meddeles i

overensstemmelse

med lovens almindelige regler, jf. herved offentlighedslovens § 11, stk. 1.'

Jeg har (...) ikke grundlag

for at kritisere at Statsministeriet har henført dokumentet under

offentlighedslovens § 10, nr. 1.

Uanset at dokumentet er

omfattet af offentlighedslovens § 10, nr. 1, er der adgang til aktindsigt i

oplysninger om faktiske omstændigheder der er af væsentlig betydning for

sagsforholdet, jf. offentlighedslovens § 11, stk. 1 (citeret ovenfor).

Efter bemærkningerne til

lovforslaget om offentlighedsloven (Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp.

225) skal der kun ekstraheres oplysninger fra dokumentet hvis disse

oplysninger ikke fremgår af andre af sagens dokumenter der er omfattet af

retten til aktindsigt.

Jeg har ved min gennemlæsning

af dokumentet hæftet mig ved at der efter min opfattelse indgår faktuelle

oplysninger om overvejelser og tilkendegivelser fra Finansieringsfonden af

1992, Den Danske Bank og det færøske landsstyre.

Oplysningerne fremstår som

oplysninger Finansministeriet har modtaget fra anden offentlig myndighed

eller

fra privat.

Jeg kan ikke ud fra indholdet

af dokumentet fastslå om disse oplysninger fremgår af andre dokumenter som

der

er adgang til aktindsigt i. Medmindre oplysningerne fremgår af andre

dokumenter der er undergivet aktindsigt, mener jeg ikke at Statsministeriet

har ret i at dokumentet ikke indeholder oplysninger om faktiske

omstændigheder

af væsentlig betydning for sagsforholdet. For mig fremstår disse oplysninger

som faktuelle oplysninger der er omfattet af ekstraheringspligten.

(...)

Jeg har henstillet til

Statsministeriet at genoptage sagens behandling og meddele A en ny afgørelse

vedrørende dette dokument.

3. Finansministeriets notat af 21. september 1993 om den finansielle

krise på Færøerne (sag nr. 430-0001, akt nr. 286 og 289)

Statsministeriet har i sin

udtalelse skrevet følgende:

'På mødet i Statsministeriet

den 8. juni 1995 har Folketingets Ombudsmand bemærket, at to dokumenter i

sagen

(sag nr. 430-1, akt nr. 286 og 289) ses at vedrøre samme notat fra

Finansministeriet om den finansielle krise på Færøerne.

Statsministeriet har ved

skrivelse af 2. juni 1995 afslået at give redaktionschef A aktindsigt i de to

dokumenter. For så vidt angår akt nr. 286 har Statsministeriet henvist til,

at

der er tale om et dokument, som er udarbejdet til brug for møder mellem

statsministeren og repræsentanter for det færøske landsstyre, og at

Statsministeriet finder at burde undtage dokumentet fra retten til aktindsigt

i

medfør af offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6.

Forud for de økonomiske

forhandlinger med det færøske landsstyre den 12. oktober 1993, blev der i de

berørte ministerier udarbejdet en række baggrundspapirer til brug for bl.a.

statsministerens deltagelse i forhandlingerne og med henblik på regeringens

interne beslutningsproces i forbindelse hermed.

Disse baggrundspapirer,

herunder Finansministeriets notat af 21. september 1993 om den finansielle

krise på Færøerne, blev således dels drøftet på forberedende møder mellem de

ministre, som var involveret i de økonomiske forhandlinger med det færøske

landsstyre, ligesom dokumenterne indgik som en del af ministrenes

forhandlingsgrundlag under møderne med repræsentanter for det færøske

landsstyre.

(...)

For så vidt angår akt nr. 286

bemærkes det, at dette af de (...) nævnte grunde ligeledes må anses for

omfattet af offentlighedslovens § 10, nr. 1. Da dokumentet imidlertid i denne

forbindelse må antages at være fremsendt til Statsministeriet med henblik på

at

indgå i baggrundsmaterialet til brug for forhandlingerne med det færøske

landsstyre, har Statsministeriet fundet det rettest tillige at undtage notat

fra retten til aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr.

6.

Der henvises i den forbindelse til det ovenfor under pkt. 2 anførte.'

Statsministeriet har undtaget

dokumentet fra aktindsigt både efter offentlighedslovens § 10, nr. 1, og §

13, stk. 1, nr. 6.

Ministeriet har begrundet

henvisningen til to bestemmelser med at dokumentet, ud over at det blev

udarbejdet til brug for møder mellem ministre, også indgik som en del af

ministrenes

forhandlingsgrundlag under møderne med repræsentanter for det færøske

landsstyre (offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6).

Jeg forstår at

Statsministeriet er af den opfattelse at dokumentet fordi det også blev brugt

på denne måde, ændrede karakter så det ikke længere kunne undtages efter

reglen

i offentlighedslovens § 10, nr. 1.

Statsministeriet har oplyst

at dokumentet indgik som en del af ministrenes forhandlingsgrundlag under

møderne med repræsentanter for det færøske landsstyre. Denne anvendelse af

dokumentet var efter min opfattelse en naturlig følge af at dokumentet var

udarbejdet til brug for ministrenes forberedende møde forud for

forhandlingerne

med repræsentanterne for det færøske landsstyre. At et dokument der efter sin

art er omfattet af offentlighedslovens § 10, nr. 1, efterfølgende medtages

ved

den fortsatte ekspedition af dette sagsforhold (herunder ved forhandlinger om

dette sagsforhold), ændrer efter min opfattelse ikke dokumentets status.

Det er uafklaret om et

dokument der er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i offentlighedslovens §

10,

nr. 1, ved senere at indgå i andre sammenhænge, f.eks. ved at blive udleveret

til udenforstående private, herved kan miste sin karakter af et dokument der

er udarbejdet til betjening for de danske ministre under ministermøder og

dermed omfattet af offentlighedslovens § 10, nr. 1.

Jeg har ved min behandling af

sagen lagt til grund at dokumentet ikke blev anvendt på en måde (f.eks. ved

at

blive fremlagt under forhandlingerne med det færøske landsstyre) så

spørgsmålet om hvorvidt dokumentet herved skiftede karakter, var aktuelt.

Derfor har jeg undladt at tage principiel stilling til dette spørgsmål.

På denne baggrund lægger jeg

til grund at Statsministeriet kunne undtage dokumentet fra retten til

aktindsigt med henvisning til offentlighedslovens § 10, nr. 1. En yderligere

henvisning til offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6, var derfor

unødvendig.

Ministeriet mente at der ikke

var oplysninger om faktiske omstændigheder af væsentlig betydning for

sagsforholdet der ikke i øvrigt var offentligt tilgængelige, som skulle

ekstraheres efter offentlighedslovens § 11, stk. 1.

Jeg kan ikke kritisere denne

opfattelse.

4. Ekstrahering i internt notat af 12. januar 1995 vedrørende det

færøske forslag om en bankundersøgelse (sag nr. 430-0014, akt nr. 6)

Statsministeriet udtalte om

undtagelsen af dette dokument fra aktindsigt følgende:

'Statsministeriet finder at

burde fastholde, at notatet af 12. januar 1995 er et dokument, der er

udarbejdet af Statsministeriet til eget brug, og at dokumentet derfor må

anses

for et internt arbejdsdokument, som ikke er omfattet af retten til

aktindsigt,

jf. herved offentlighedslovens § 7, nr. 1.

Det forhold, at notatet

indeholder en række afsnit, der på baggrund af en drøftelse med

Justitsministeriet beskriver mulige undersøgelsesformer, kan ikke efter

Statsministeriets opfattelse føre til et andet resultat. Det bemærkes herved,

at det er et sædvanligt led i Statsministeriets interne arbejdsproces, at

spørgsmål, der berører andre ministeriers ressort, drøftes med sagkyndige i

disse ministerier, og at de pågældende afsnit i notatet ikke direkte

fremtræder

som en gengivelse af Justitsministeriets synspunkter, men derimod som

Statsministeriets bearbejdning heraf.

De pågældende afsnit, der i

det hele må anses for vurderende og argumenterende, og som alene gengiver

offentligt tilgængelige oplysninger, ses i øvrigt ikke at indeholde

oplysninger

om faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for sagsforholdet,

og

som derfor efter offentlighedslovens § 11, stk. 1, skal meddeles i

overensstemmelse med lovens almindelige regler.'

Notatet er udarbejdet af medarbejdere

i Statsministeriet til brug for statsministeren. Jeg kan derfor tilslutte mig

at notatet er internt, jf. offentlighedslovens § 7.

Spørgsmålet er om der i dette

interne notat er oplysninger om sagens faktiske omstændigheder der er af

væsentlig betydning for sagsforholdet, og som ikke fremgår af de dokumenter

der er undergivet aktindsigt efter de almindelige regler, jf.

offentlighedslovens § 11, stk. 1.

Efter bemærkningerne til

lovforslaget om offentlighedsloven fra 1985 omfatter ekstraheringspligten

ikke

blot oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder som myndigheden

har

været forpligtet til at gøre notat om efter lovforslagets § 6, men også

oplysninger som myndigheden har tilført sagen fra sine interne

arbejdsdokumenter i andre sager eller fra registre og lignende.

Den sag som Statsministeriet

behandlede om bankkrisen på Færøerne, var ikke en afgørelsessag. Derfor var

der

ikke notatpligt efter offentlighedslovens § 6. Alligevel noterede

Statsministeriet en række oplysninger om eksisterende undersøgelsesformer som

Statsministeriets medarbejder havde modtaget fra Justitsministeriet, ned i et

dokument for at disse oplysninger kunne blive forelagt statsministeren.

Spørgsmålet er om dette er

oplysninger om sagens faktiske omstændigheder der er af væsentlig betydning

for

sagsforholdet og derfor skal ekstraheres efter offentlighedslovens § 11, stk.

1. Statsministeriet har ikke oplyst at oplysningerne skulle fremgå af andre

dokumenter i sagen der er undergivet aktindsigt.

I betænkning nr. 857/1978 om

offentlighedslovens revision er omfanget af ekstraheringspligten efter den

tidligere offentlighedslov beskrevet (s. 146ff). På baggrund af dette skrev

udvalget følgende om den fremtidige regulering af ekstraheringspligtens

omfang:

'Efter udvalgets opfattelse

må de almindelige synspunkter, der har ført til at pålægge myndighederne en

notatpligt, naturligt yderligere medføre, at der bør være adgang til at blive

gjort bekendt med enhver væsentlig oplysning vedrørende en sags faktiske

omstændigheder, uanset på hvilken måde myndigheden er kommet i besiddelse af

oplysningen, og uanset hvor den er gengivet blandt sagens akter.

Begrænsninger

i adgangen til at blive gjort bekendt med sådanne oplysninger bør alene være

begrundet i oplysningernes indhold, jfr. herved lovens § 2 (udkastets § 11).

Det kan efter udvalgets bedømmelse ikke med rimelighed antages, at det vil

være forbundet med administrative betænkeligheder at udstrække

ekstraheringspligten så vidt.

Der rejser sig dog det

spørgsmål, om afgrænsningen af de oplysninger, der bør være undergivet

ekstraheringspligten, falder sammen med afgrænsningen af notatpligtens

genstand. Det synes navnlig at kunne overvejes, om der bør stilles samme krav

til en oplysnings

væsentlighed

for at

aktualisere ekstraheringspligten som for pligten til at notere den på det

skriftlige afgørelsesgrundlag.

Efter udvalgets opfattelse

tilsiger hensynet til ikke unødigt at forøge myndighedernes arbejdsbyrde, at

såvel notat - som ekstraheringspligten kun bør gælde for oplysninger, der er

af

væsentlig betydning for den sag, hvori de indgår. Den arbejdsbyrde, der vil

være forbundet med at pålægge myndighederne ekstraheringspligt med hensyn til

enhver oplysning af faktisk karakter, står efter udvalgets skøn ikke i

rimeligt forhold til den interesse, offentligheden og en sags parter har i en

så vidtgående oplysningsadgang, ligesom heller ikke forvaltningsretlige

kontradiktionshensyn kan anføres til støtte herfor.

Hermed er det imidlertid ikke

sagt, at væsentlighedsbedømmelsen stiller sig ensartet i de to situationer.'

Udvalget anbefalede i sit

forslag til offentlighedslov at både notatpligten og ekstraheringspligten

skulle omfatte

væsentlige

oplysninger

om sagens faktiske oplysninger og skulle gælde alle former for

forvaltningsvirksomhed,

altså ikke alene afgørelsesvirksomhed. Imidlertid foreslog justitsministeren

i sit lovforslag (der senere blev vedtaget) at notatpligten kun kom til at

gælde for afgørelsessager, mens ekstraheringspligten skulle gælde alle former

for forvaltningsvirksomhed. Samtidig skulle notatpligten omfatte alle

oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder der var af betydning

for

sagens afgørelse, mens ekstraheringspligten kun skulle angå oplysninger om

sagens faktiske omstændigheder der var af

væsentlig

betydning for sagsforholdet.

I Justitsministeriets

lovforslagsbemærkninger til bestemmelsen om notatpligten i

offentlighedslovens

§ 6, stk. 1 (Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp. 217) er anført

følgende:

'Efter den gældende lov omfatter

notatpligten 'faktiske oplysninger'. Efter forslaget omfatter notatpligten

'oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder'. Ændringen betyder,

at

notatpligtens udstrækning ikke i første række er afhængig af, om en oplysning

efter sit indhold må karakteriseres som faktisk eller ej, men i højere grad

beror på, hvilken funktion oplysningen har i myndighedens sagsbehandling.

Afgørende for, om en oplysning skal noteres ned, er, om oplysningen er af en

sådan karakter, at den bidrager til at supplere sagens bevismæssige grundlag

eller i øvrigt tilvejebringes for at skabe klarhed med hensyn til sagens

faktiske omstændigheder. Notatpligten vil således også kunne omfatte

oplysninger,

der indeholder en subjektivt præget stillingtagen til et forhold, for så vidt

vurderingen er af betydning for den administrative bevisoptagelse.

Tilkendegivelse af standpunkter, argumenter

eller vurderinger med hensyn til en sags afgørelse vil derimod ikke, lige så

lidt som efter den gældende lov, være omfattet af notatpligten. Det samme

gælder oplysninger, der isoleret set gengiver objektive kendsgerninger som

f.eks. oplysninger om indholdet af gældende ret;

(min fremhævning).'

En række afsnit i

Statsministeriets notat beskriver på baggrund af en drøftelse med

Justitsministeriet

mulige undersøgelsesformer. Statsministeriet oplyser at det er et sædvanligt

led i Statsministeriets interne arbejdsproces at spørgsmål der berører andre

ministeriers ressort, drøftes med sagkyndige i disse ministerier, og at de

pågældende afsnit i notatet ikke direkte fremtræder som en gengivelse af

Justitsministeriets synspunkter, men derimod som Statsministeriets

bearbejdning

heraf.

Det er vanskeligt ud fra

notatet helt klart at fastslå hvilke oplysninger der stammede fra

Justitsministeriet. Disse er ikke særskilt noteret, men indgår formentlig i

et

betydeligt omfang i notatet.

Imidlertid er indholdet af

notatet en redegørelse for de undersøgelsesformer der efter gældende ret

eksisterer. Oplysninger om gældende ret anses ud fra lovbemærkningerne om

notatpligten ikke for at være oplysninger vedrørende en sags faktiske

omstændigheder.

På denne baggrund kan jeg

ikke kritisere at Statsministeriet afslog at ekstrahere i det interne notat

til

statsministeren vedrørende færøsk forslag om bankundersøgelse.

5. Ekstrahering i interne telefonreferater af 18. januar 1995 (sag nr.

430-0014, akt nr. 21 og 22)

Statsministeriet har i sin

udtalelse uddybet sit afslag på aktindsigt således:

'Der vil derfor ofte blive

udarbejdet skriftlige referater af statsministerens samtaler med udenlandske

kolleger samt danske, færøske eller grønlandske politikere om politisk

vigtige

sager. Dette sker, uanset statsministerens telefonsamtaler som altovervejende

hovedregel er af en sådan karakter, at notatpligten i offentlighedslovens § 6

ikke finder anvendelse.

Under statsministerens

telefonsamtaler, der oftest er af politisk karakter, vil der kun sjældent

fremkomme sådanne oplysninger om faktiske omstændigheder af væsentlig

betydning

for sagsforholdet, som - i fald de nedskrives i et dokument - kan være

omfattet

af ekstraheringspligten i offentlighedslovens § 11, stk. 1.

Fremkommer der under

statsministerens telefonsamtaler sådanne oplysninger om faktiske

omstændigheder, der ikke i øvrigt er offentligt tilgængelige, vil andre af de

væsentlige hensyn, som er anerkendt i offentlighedsloven, imidlertid efter

omstændighederne kunne begrunde, at retten til aktindsigt i sådanne faktuelle

oplysninger begrænses.

Det gælder f.eks. ved

statsministerens telefonsamtaler med udenlandske regeringschefer, hvor det i

overensstemmelse med offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 2, må anses for

nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til rigets udenrigspolitiske

interesser, herunder forholdet til fremmede magter, at sådanne samtaler kan

finde sted i fortrolighed, således som international kutyme på dette område

tilsiger.

Tilsvarende tungtvejende

hensyn gør sig efter Statsministeriets opfattelse gældende i relation til

statsministerens samtaler med den færøske lagmand og formanden for det

færøske

Lagting, som tillige er formand for det færøske socialdemokrati, hvor det må

anses for påkrævet, at samtalerne som led i den politiske beslutningsproces

kan

finde sted i fortrolighed.

Retten til aktindsigt vil

derfor kunne begrænses med henblik på beskyttelse af væsentlige hensyn til

offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige

karakter

er påkrævet, jf. således offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6, og det

ovenfor under pkt. 2 anførte.

For så vidt angår de to

referater af statsministerens telefonsamtaler med henholdsvis formanden for

det

færøske Lagting og den færøske lagmand må Statsministeriet fastholde, at

referaterne alene gengiver indholdet af politiske drøftelser, som i sin

karakter er argumenterende, overvejende og vurderende, hvorimod referaterne

ikke kan siges at indeholde oplysninger om faktiske omstændigheder, der er af

væsentlig betydning for sagsforholdet, og som skal meddeles i

overensstemmelse

med offentlighedslovens almindelige regler, jf. herved offentlighedslovens §

11, stk. 1.'

Offentlighedsloven omfatter

al virksomhed der udøves af den offentlige forvaltning, jf.

offentlighedslovens § 1, stk. 1. Den virksomhed af politisk karakter som

udøves af den offentlige forvaltning, er derfor ikke undtaget fra

offentlighedslovens

område, og Statsministeriet er da også - som ministeriet også selv lægger til

grund ved sagens afgørelse - utvivlsomt omfattet af reglerne i

offentlighedsloven.

Statsministeriet har afvist

at der i de to interne referater af telefonsamtalerne er oplysninger om

faktiske omstændigheder af væsentlig betydning for sagsforholdet. Referaterne

gengiver efter Statsministeriets opfattelse kun indholdet af politiske

drøftelser som i sin karakter er mere argumenterende, overvejende og

vurderende.

Jeg mener efter min

gennemgang af referaterne ikke at jeg har tilstrækkeligt grundlag for at

kritisere Statsministeriets vurdering, hvorefter telefonreferaterne ikke

indeholder oplysninger om sagens faktiske omstændigheder af væsentlig

betydning

for sagsforholdet.

6. Ekstrahering i ministermødereferat af 6. oktober 1992 (sag nr.

430-0014, akt nr. 4)

Statsministeriets udtalelse:

'Det fremgår af

ministermødereferatet, at statsministeren på ministermødet den 6. oktober

1992

orienterede om drøftelserne den foregående dag med lagmand og vicelagmand.

Endvidere indeholder referatet en beskrivelse af hovedindholdet i den med det

færøske landsstyre indgåede aftale.

Uanset beskrivelsen i

referatet af den aftalte ordnings hovedindhold må anses for oplysninger om

faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for sagsforholdet,

finder Statsministeriet ikke, at disse oplysninger er omfattet af

ekstraheringspligten i offentlighedslovens § 11, stk. 1. Det bemærkes herved,

at indholdet af aftalen mellem det færøske landsstyre og den danske regering

blev offentliggjort den 13. oktober 1992 ved Statsministeriets udsendelse af

det i kopi vedlagte materiale.

Da de faktiske oplysninger i

ministermødereferatet således fremgår af dokumenter i sagen, som er

undergivet aktindsigt

efter offentlighedslovens almindelige regler, har der efter Statsministeriets

opfattelse ikke været pligt til at ekstrahere disse oplysninger fra

ministermødereferatet med henblik på at gøre redaktionschef (A) bekendt

hermed.

For så vidt angår 4. pind i

referatets beskrivelse af den aftalte ordnings hovedindhold, bemærkes det, at

dette vilkår ved gennemførelsen af den aftalte ordning siden blev frafaldet.

Vilkåret fremgår derfor ikke af det materiale om aftalens indhold, som blev

offentliggjort den 13. oktober 1992.

Såfremt beskrivelsen af dette

vilkår i ministermødereferatet af 6. oktober 1992 må anses for en faktisk

oplysning, der som udgangspunkt er omfattet af ekstraheringspligten i

offentlighedslovens § 11, stk. 1, er det Statsministeriets opfattelse, at

oplysningen på tidspunktet for aktindsigtsbegæringen ikke længere kan antages

at være af væsentlig betydning for sagsforholdet. Hertil kommer, at

oplysningen

i givet fald vil kunne undtages fra retten til aktindsigt i medfør af

offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6, sammenholdt med § 13, stk. 1, nr. 2,

idet aftalen mellem det færøske landsstyre og den danske regering først den

13.

oktober 1992 kan betragtes som endelig, og da det må anses for nødvendigt til

beskyttelse af væsentlige hensyn til offentlige interesser, hvor

hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet, at undtage

oplysninger om indholdet af udkast til aftaler mellem regeringen og

landsstyret, så længe aftalerne alene kan betragtes som foreløbige. Der

henvises i den forbindelse til det ovenfor under pkt. 2 anførte.

Statsministeriet har i dag

ved fremsendelse af kopi af nærværende udtalelse til redaktionschef (A) gjort

denne bekendt med ovenstående supplerende begrundelse.'

Statsministeriet omtaler

særligt ét vilkår som fremgik af ministermødereferatet. Dette vilkår for

aftalen som skulle indgås med det færøske landsstyre, blev senere frafaldet

og

indgik derfor ikke i aftalen. Vilkåret var derfor ikke medtaget i det

dokument

der blev offentliggjort.

Statsministeriet mener at

dette vilkår, hvis det opfylder betingelsen om at være en oplysning om sagens

faktiske omstændigheder, da på tidspunktet for aktindsigtbegæringen ikke

længere kan anses for af væsentlig betydning for sagsforholdet.

Jeg har ovenfor (s.

10f

) refereret hvad Offentlighedsudvalget

i betænkning nr. 857/1978 skrev om ekstraheringspligten.

Af bemærkningerne til forslag

til lov om offentlighed i forvaltningen (Folketingstidende 1985-86, tillæg A,

sp. 225) fremgår at

'(i)kke enhver oplysning, der

er nedskrevet, er omfattet af ekstraheringspligten, idet den kun gælder for

oplysninger af væsentlig betydning for sagsforholdet. Det forhold, at en

oplysning på et tidspunkt nedfældes i et dokument, der indgår i sagen, må i

nogle tilfælde tages som udtryk for, at oplysningen i hvert fald på dette

tidspunkt ikke blev anset for betydningsløs. Imidlertid kan det senere vise

sig, at oplysninger, der oprindelig blev anset for at være af betydning, og

som

derfor blev noteret på sagens akter, på et senere stadium i sagsbehandlingen

er

betydningsløse. Omfanget af ekstraheringspligten kan derfor afhænge af, på

hvilket tidspunkt begæring om aktindsigt fremsættes.'

Det er derfor korrekt når

Statsministeriet skriver at der kan være forskel på om en oplysning anses for

at være væsentlig, afhængig af tidspunktet for ansøgningen om aktindsigt.

Imidlertid var det spørgsmål

som var særligt væsentligt på tidspunktet for ansøgningen om aktindsigt,

forudsætningerne for den aftale som blev indgået mellem den danske regering

og

det færøske landsstyre. I den sammenhæng vil eventuelle vilkår som på et

tidspunkt

var drøftet, men som senere blev frafaldet, formodes at være af særlig

interesse.

Jeg mener derfor at det må

anses for tvivlsomt om der er grundlag for at antage at dette vilkår ikke var

en oplysning om sagens faktiske omstændigheder der var af væsentlig betydning

for sagsforholdet på tidspunktet for aktindsigtansøgningen.

Det er imidlertid

Statsministeriets opfattelse at der foreligger så væsentlige hensyn til

offentlige interesser at oplysningen kan undtages fra aktindsigt efter

offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6.

Offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6

Offentlighedslovens § 13 har

denne ordlyd:

'Retten til aktindsigt kan

begrænses i det omfang, det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige

hensyn

til

statens sikkerhed eller rigets forsvar,

rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske

interesser, herunder forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige

institutioner,

forebyggelse, opklaring og forfølgning af

lovovertrædelser, straffuldbyrdelse og lignende samt beskyttelse af sigtede,

vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning,

gennemførelse af offentlig kontrol, regulerings- eller

planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i henhold til

skatte-

og afgiftslovgivningen,

det offentliges økonomiske interesser, herunder

udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed, eller

private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse

efter forholdets særlige karakter er påkrævet."

Undtagelsesbestemmelserne i

offentlighedslovens § 13, stk. 1, anvendes som udgangspunkt ved dokumenter

som

efter deres art er undergivet offentlighed, men hvor der kan være enkelte

oplysninger i dokumentet som efter en konkret vurdering kan undtages. Dette

fremgår bl.a. af bestemmelsens stk. 2 som lyder: 'Gør hensyn som nævnt i stk.

1 sig kun gældende for en del af et dokument, skal den pågældende gøres

bekendt med dokumentets øvrige indhold'.

Statsministeriet skrev under

pkt. 2 i udtalelsen følgende:

'

2. Anvendelsen af offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6.

"Ifølge forarbejderne

forudsættes bestemmelsen som hidtil kun anvendt i begrænset omfang, hvor der

er

et klart behov derfor, jf. Folketingstidende 1985/86, tillæg A, sp. 229.

I John Vogter, Kommenteret

offentlighedslov, s. 220, er det om anvendelsen af generalklausulen bl.a.

anført, at en samlet vurdering af de tilfælde, hvor generalklausulen i § 2,

stk. 2, nr. 4, i 1970-loven har været bragt i anvendelse i praksis,

efterlader

det indtryk, at den er blevet benyttet til at tilgodese

beskyttelsesinteresser,

der som sådanne er anerkendt ved udformningen af lovens øvrige

undtagelsesbestemmelser, men hvor de udtrykkelige bestemmelser har vist sig

utilstrækkelige.

Møder og forhandlinger mellem

regeringen og det færøske landsstyre har efter Statsministeriets opfattelse

en

særlig politisk betydning, og det vil være vanskeligt at etablere det

nødvendige samarbejde mellem de bistandsydende ministerier og

Statsministeriet,

hvis der er offentlighed omkring tilblivelsen af det baggrundsmateriale, som

udarbejdes til brug for sådanne møder og forhandlinger.

Der foreligger i disse

tilfælde et klart behov for, at regeringen kan forberede møderne og

forhandlingerne, uden at offentligheden kan få indsigt i de dokumenter, som

danner grundlaget for regeringens deltagelse i drøftelserne.

Det er i offentlighedslovens

§ 13, stk. 1, nr. 2, fastslået, at retten til aktindsigt kan begrænses i det

omfang, det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til rigets

udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til

fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner. I praksis anvendes denne

bestemmelse bl.a. til at undtage visse dokumenter eller oplysninger heri med

henblik på at sikre, at møder mellem f.eks. statsministeren og dennes

udenlandske kolleger som led i den internationale politiske beslutningsproces

-

og i overensstemmelse med international kutyme - kan finde sted i

fortrolighed.

Derudover er det i

offentlighedsloven anerkendt, at dokumenter, der udarbejdes til brug for

møder

mellem ministre, kan undtages fra retten til aktindsigt, jf. herved

offentlighedslovens § 10, nr. 1. Formålet hermed er at beskytte regeringens

interne politiske beslutningsproces.

Den færøske hjemmestyreordning

har en karakter, der hverken gør det muligt at anvende offentlighedslovens §

10, nr. 1, eller § 13, stk. 1, nr. 2, direkte, når det gælder de dokumenter,

som udarbejdes til brug for møder mellem regeringen og det færøske

landsstyre.

Derimod forekommer det

nødvendigt

dels

med henblik på

beskyttelsen af regeringens interne politiske beslutningsproces i forbindelse

med forberedelsen og afviklingen af møder og forhandlinger med det færøske

landsstyre, og

dels

med henblik på at

sikre fortroligheden omkring disse politisk vigtige møder af hensyn til

forholdet mellem den danske regering og det færøske landsstyre, at

dokumenter,

som udarbejdes til brug for sådanne møder undtages fra retten til aktindsigt.

Det bemærkes i den

forbindelse, at det er tilsvarende tungtvejende hensyn, som har begrundet

undtagelsesreglen i § 10, nr. 1, samt bestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 2.

På denne baggrund har

Statsministeriet efter en konkret vurdering anset det for nødvendigt til

beskyttelse af væsentlige hensyn til offentlige interesser, hvor

hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet, at undtage de

nævnte dokumenter fra retten til aktindsigt i medfør af offentlighedslovens §

13, stk. 1, nr. 6.'

Jeg kan tilslutte mig

Statsministeriets opfattelse, hvorefter offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr.

2

(om undtagelse af aktindsigt af

væsentlige hensyn til rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske

interesser,

herunder forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner)

eller offentlighedslovens § 10, nr. 1

(om

undtagelse af aktindsigt i statsrådsprotokoller, referater af møder mellem

ministre og dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til brug for sådanne

møder)

ikke kan anvendes direkte på dokumenter der udarbejdes til brug for

møder mellem en eller flere repræsentanter for den danske regering og

repræsentanter for det færøske hjemmestyre.

En bestemmelse svarende til

offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6, blev indført ved offentlighedsloven

fra 1963. I betænkningen der lå til grund for lovforslaget (betænkning nr.

325/1963), er på s. 64 om baggrunden for bestemmelsen anført at man

forudsatte

at der kun ville blive gjort brug af den under § 2, nr. 7, foreslåede

bestemmelse

i tilfælde hvor hemmeligholdelse af hensyn til det offentliges eller

enkeltpersoners

interesse klart ville tilsige det.

I bemærkningerne til

lovforslagets § 5, nr. 2 (Folketingstidende 1969-70, tillæg A, sp. 592) blev

det anført at de betragtninger der begrundede at undtage

statsrådsprotokoller,

referater af møder mellem ministre og dokumenter der udarbejdes af en

myndighed

til brug for sådanne møder, og brevveksling mellem ministerier om lovgivning

(nu offentlighedslovens § 10, nr. 1 og 2) 'i almindelighed kunne begrunde, at

man med hjemmel i § 2, stk. 2, nr. 4, undtager brevveksling mellem ministre

om

andre politiske spørgsmål'.

I betænkning nr. 857/1978 om

offentlighedslovens revision, s. 260, har udvalget om den tidligere

bestemmelses rækkevidde bl.a. skrevet således:

'Der kan være anledning til

indledningsvis at fastslå, at den eksemplifikation på bestemmelsens

anvendelsesområde, der er givet i forarbejderne, utvivlsomt ikke er

udtømmende,

men at også andre beskyttelsesinteresser end de nævnte kan komme i

betragtning.

Tværtimod er forholdet antagelig det, at der næppe på forhånd kan drages

absolutte grænser for, hvilke

typer

af interesser der i givet fald vil kunne varetages gennem anvendelse af

generalklausulen. I det omfang, der er spørgsmål om at begrænse

offentlighedsprincippet af hensyn til interesser, der falder uden for de i

lovmotiverne nævnte, vil der dog givetvis blive stillet strengere krav med

hensyn til styrken af det aktuelle beskyttelsesbehov. I det hele taget må det

i

overensstemmelse med forarbejderne lægges til grund, at undtagelse efter

bestemmelsen

kun kan gøres,

hvor det er klart påkrævet...

En samlet vurdering af de

tilfælde, hvor bestemmelsen efter de foreliggende oplysninger har været bragt

i

anvendelse i praksis, efterlader det indtryk, at den i betydelig udstrækning,

-... - er blevet benyttet til at tilgodese beskyttelsesinteresser, der som

sådanne er anerkendt ved udformningen af lovens øvrige

undtagelsesbestemmelser,

men hvor de udtrykkelige bestemmelser har vist sig utilstrækkelige.'

På baggrund af denne

beskrivelse af gældende ret skrev udvalget i betænkningen på s. 285ff

følgende

om sine overvejelser:

'Det er udvalgets opfattelse,

at en sådan generalklausul bør opretholdes i forbindelse med

offentlighedslovens revision. Udvalget har i så henseende navnlig lagt vægt

på,

at

der ikke i den periode,

offentlighedsloven har været i kraft, er indhøstet så udførlige erfaringer,

at

det er muligt med rimelig grad af sikkerhed at overskue alle de

undtagelsesbehov, der vil kunne opstå i praksis,

at

en generalklausul er påkrævet for at undgå, at visse meget specielle

undtagelsesbehov opregnes udtrykkeligt i loven,

samt at

en generalklausul giver loven en ønskelig smidighed med

hensyn til at kunne tilpasses nye undtagelsesbehov, der måtte opstå i

fremtiden, således at hyppige ændringer af loven kan undgås. Udvalget skal

dog

samtidig understrege, at generalklausulen som hidtil kun forudsættes anvendt

i

begrænset omfang og kun, hvor der er et klart behov derfor.

...

... udvalget (har)

derimod

ikke ment at burde stille forslag om en mere generelt præget

undtagelsesadgang

for politisk betonede sagstyper og forudsætter derfor, at generalklausulen

fortsat i et vist omfang kan finde anvendelse af hensyn til beskyttelse af

den

politiske beslutningsproces. ..."

Dette synspunkt fremgik også

af betænkningen, s. 236, hvor udvalget skrev:

'... undtagelsesbestemmelsen

i den gældende lovs § 2, stk. 2, nr. 4, efter omstændighederne vil kunne

finde

anvendelse på dokumenter vedrørende den politiske beslutningsproces, der ikke

omfattes af andre undtagelsesbestemmelser, navnlig brevveksling mellem

ministre

om andre politiske spørgsmål end lovgivning. Udvalget finder, at der også

efter

lovrevisionen bør være adgang til i samme omfang som hidtil og efter et

konkret

skøn i det enkelte tilfælde at undtage sådanne dokumenter med hjemmel i en

generel opsamlingsbestemmelse af den nævnte karakter. Udvalget kan derimod

ikke

anbefale, at den hidtidige praksis søges indarbejdet i loven i form af en

udtrykkelig adgang til at undtage dokumenter fra offentlighed, når væsentlige

hensyn til den politiske beslutningsproces tilsiger det. En sådan bestemmelse

ville let føre til, at dokumenter i politisk betonede sager i videre omfang

end

hidtil ville blive unddraget adgangen til aktindsigt, og en sådan principiel

begrænsning af offentlighedsprincippets rækkevidde kan efter udvalgets

opfattelse ikke anses for rimeligt begrundet i de erfaringer, der er

indvundet

under den gældende offentlighedslov. ...'

Som det fremgår af disse

forarbejder til bestemmelsen, er det forudsat at hensynet til den politiske

beslutningsproces efter omstændighederne kan begrunde at enkelte oplysninger

i

en brevveksling om politiske spørgsmål undtages fra aktindsigt efter

offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6.

Ved afgørelsen af om der er

tilstrækkeligt grundlag for at undtage en oplysning fra aktindsigt efter

offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6, må myndigheden foretage en konkret

vurdering af om der foreligger hensyn til den politiske beslutningsproces der

i

forhold til oplysningen anses for så væsentlige, at disse kan begrunde at

oplysningen

undtages fra aktindsigt.

Efter min gennemgang (...)

finder jeg ikke grundlag for at tilsidesætte Statsministeriets vurdering

hvorefter hensynet til den politiske beslutningsproces kunne begrunde at

oplysningen

om det vilkår der fremgik af ministermødereferatet, var omfattet af

undtagelsesadgangen i offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6.

2. Ekstrahering i intern notits af 21. september 1993 vedrørende den

færøske bankkrise (sag nr. 430-0001, akt nr. 287)

'Statsministeriet har om

dette dokument udtalt:

Statsministeriets notits af

21. september 1993 ses i 2. og 3. afsnit på side 1 at indeholde visse

faktuelle

oplysninger vedrørende Finanstilsynets besøg på Færøerne med henblik på en

nærmere undersøgelse af de to færøske banker.

Uden nærmere at komme ind på,

hvorvidt de pågældende oplysninger må anses for omfattet af

ekstraheringspligten i offentlighedslovens § 11, stk. 1, har Statsministeriet

vurderet, hvorvidt oplysningerne vil kunne undtages fra retten til aktindsigt

i

medfør af offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6.

Omend dette ikke klart

fremgår af den interne notits, må det lægges til grund, at der er tale om

oplysninger, som Statsministeriet - formentlig gennem den tværministerielle

Færøgruppe - har modtaget fra Finanstilsynet.

Statsministeriet har i

anledning af klagen til Folketingets Ombudsmand fra redaktionschef (A)

forespurgt Finanstilsynet, hvorvidt de oplysninger, som fremgår af 2. og 3.

afsnit på side 1 i den interne notits, må anses for omfattet af

Finanstilsynets

tavshedspligt efter bank- og sparekasseloven, og - i givet fald - med hvilken

hjemmel de pågældende oplysninger er videregivet til Statsministeriet.

Finanstilsynet har ved

skrivelse af 26. juni 1995 meddelt Statsministeriet, at oplysningerne i den

interne notits vedrørende Finanstilsynets inspektionsbesøg på Færøerne og om

korrespondancen i forbindelse hermed må anses for omfattet af tavshedspligten

efter bank- og sparekasselovens § 50b.

Uanset det må lægges til

grund, at Statsministeriets notits af 21. september 1993 vedrørende den

færøske

bankkrise i afsnit 2 og 3 på side 1 indeholder visse oplysninger om faktiske

omstændigheder, der måtte være omfattet af ekstraheringspligten i

offentlighedslovens § 11, stk. 1, finder Statsministeriet, at disse

oplysninger

vil kunne undtages fra retten til aktindsigt i medfør af offentlighedslovens

§

13, stk. 1, nr. 6, sammenholdt med § 14.

Det bemærkes herved, at de

pågældende oplysninger efter Finanstilsynets opfattelse må anses for omfattet

af tavshedspligtsbestemmelsen i bank- og sparekasselovens § 50b, og at

videregivelsen til Statsministeriet gennem den tværministerielle Færø-gruppe,

hvor Statsministeriet er repræsenteret, er sket med den af Finanstilsynet i

skrivelse af 23. maj 1995 anførte begrundelse.

På denne baggrund er det

efter Statsministeriets opfattelse nødvendigt til beskyttelse af væsentlige

hensyn til private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter

forholdets særlige karakter er påkrævet, at undtage oplysningerne fra retten

til aktindsigt.'

Efter bank- og

sparekasseloven er de ansatte i Finanstilsynet forpligtede til at

hemmeligholde

hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om. Denne tavshedspligt gjaldt

efter § 18, stk. 3, i lovbek. nr. 169 af 15. juni 1956 om banker. Denne lov

var

gældende på Færøerne indtil lov nr. 57 af 2. februar 1993 om bank- og

sparekasser mv. blev sat i kraft ved anordning nr. 246 af 3. maj 1993 om

ikrafttræden på Færøerne af lov om banker og sparekasser mv.

Tavshedspligten gælder

fortsat efter § 50 b i lov om banker og sparekasser mv. Denne bestemmelse har

følgende ordlyd:

'De i Finanstilsynet ansatte

og eksperter, der handler eller har handlet på tilsynets vegne, er under

ansvar

efter borgerlig straffelovs §§ 152-152 e forpligtede til at hemmeligholde,

hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om. Disse oplysninger kan dog

videregives i summarisk eller samlet form, når hverken det enkelte

pengeinstitut

eller dets kunder kan identificeres.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige

oplysninger videregives:

1) til andre offentlige

myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med

tilfælde, der er omfattet af straffelovgivningen,

2) ...

5) til institutioner, der

medvirker ved likvidation og konkursbehandling og lignende procedurer, samt

personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af kredit- og

finansieringsinstitutters regnskaber, under forudsætning af at disse

modtagere

af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver,

...

9) til vedkommende minister

som led i dennes overordnede tilsyn,

10) til Folketingets

Ombudsmand eller til en parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget,

11) ...

Stk. 3.

Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun

anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner,

eller

hvis tilsynets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed eller

indbringes for domstolene.

Stk. 4.

Danske myndigheder m.v., der i henhold til stk. 2 modtager

oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger

undergivet

den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.

Stk. 5....'

For Finanstilsynets

medarbejdere mv. gælder der således en særlig tavshedspligt. Dette indebærer

at de almindelige regler om offentlighed i forvaltningen efter § 14 i

offentlighedsloven ikke finder anvendelse ved anmodning om aktindsigt i

Finanstilsynets dokumenter mv. Begrænsningen af offentlighedslovens regler

finder også anvendelse på de oplysninger der efter bank- og sparekasselovens

§

50 b, stk. 2, videregives til andre offentlige myndigheder.

Imidlertid er videregivelsen

af oplysningerne til Statsministeriet ikke sket efter bank- og

sparekasselovens

§ 50 b, stk. 2. Statsministeriet falder ikke ind under den gruppe af

myndigheder der er opregnet i bank- og sparekasseloven som myndigheder til

hvem

Finanstilsynet kan videregive oplysninger.

Finanstilsynet har

videregivet oplysningerne til Statsministeriet, dels som ressortmyndighed for

Færøerne, dels som koordinator i et tværministerielt udvalg, Færø-gruppen.

Finanstilsynet har nærmere redegjort for det tværministerielle samarbejde og

den arbejdsgruppe der behandlede regeringsanliggenderne i forbindelse med den

finansielle krise på Færøerne. Finanstilsynet har som grundlag for at

videregive

oplysningerne til Statsministeriet henvist til at Justitsministeriet i et

svar

til Folketingets Erhvervsudvalg har berørt Finanstilsynets mulighed for,

uanset

at udvalget ikke er omfattet af den kreds der er nævnt i bank- og

sparekasselovens § 50 b, stk. 2, alligevel at videregive oplysninger til

udvalget. Justitsministeriet har henvist til straffelovens § 152 e. Denne

bestemmelse fastslår at bestemmelserne i §§ 152-152 d om tavshedspligt ikke

omfatter tilfælde hvor den pågældende: 1) er forpligtet til at videregive

oplysningen eller 2) handler i berettiget varetagelse af åbenbar

almeninteresse eller af eget eller andres tarv. Justitsministeriet antager at

der vil kunne forekomme

ganske særlige

tilfælde

, hvor en ministers videregivelse af fortrolige oplysninger

vedrørende et nærmere angivet pengeinstitut til et folketingsudvalg ikke vil

være retsstridig, og videregivelsen således vil være lovlig.

Statsministeriet har henvist

til at en række af de dokumenter (A) har søgt aktindsigt i, indeholder

oplysninger

som efter Finanstilsynets vurdering er omfattet af tilsynets særlige

tavshedspligt

efter bank- og sparekasselovens § 50 b.

Efter min gennemgang af

bilagene har jeg ikke grundlag for at tilsidesætte den vurdering som

Finanstilsynet har foretaget af, hvilke oplysninger der er omfattet af

tavshedspligten.

Som hjemmel for at undtage de

oplysninger der er omfattet af Finanstilsynets særlige tavshedspligt, har

Statsministeriet angivet offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6.

Da Statsministeriet ikke er

omfattet af den gruppe af myndigheder mv. til hvem oplysninger efter bank- og

sparekasselovens § 50 b, stk. 2, kan videregives, er Statsministeriet ikke

efter ordlyden af bestemmelsen umiddelbart omfattet af den særlige

tavshedspligt, jf. bank- og sparekasselovens § 50 b, stk. 4.

I tilfælde hvor en oplysning

er omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt, vil jeg normalt ikke kunne

kritisere at en myndighed - der ikke er omfattet af den særlige tavshedspligt

-

afslår aktindsigt i denne oplysning når det er nødvendigt til beskyttelse af

væsentlige hensyn til private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse

efter forholdets særlige karakter er påkrævet.

Efter min gennemgang af sagen

har jeg på denne baggrund ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere at

Statsministeriet har undtaget oplysningerne efter offentlighedslovens § 13,

stk. 1, nr. 6.

Jeg bemærker at jeg ikke

herved har taget stilling til om og i bekræftende fald i hvilket omfang

Finanstilsynet var berettiget til at videregive de oplysninger der var

omfattet af de særlige tavshedspligtsregler der gælder for Finanstilsynets

virksomhed, til en myndighed der ikke er omfattet af lovens § 50 b, stk. 2.

1. Aktindsigt i Statsministeriets skrivelse af 12. maj 1993 med tilhørende

bilag (sag nr. 430-0001, akt nr. 196)

Det fremgår af brevet til (B)

at Statsministeriet som bilag til brevet sendte et notat udarbejdet af

Statsministeriet, Finansministeriet, Økonomiministeriet og

Industriministeriet

om Færøerne, refinansiering af landskassens gæld mv. samt det dertil hørende

udkast til rammeaftale.

Statsministeriet har ikke ved

anmodningen om aktindsigt taget stilling til aktindsigt i notatet og

rammeaftalen. Begrundelsen for dette var at ministeriet ikke havde notatet

journaliseret som en del af akt nr. 196. Akt nr. 196 var den akt (A) havde

bedt

om aktindsigt i. Notatet var journaliseret som akt nr. 194.

Jeg forstår ministeriets

udtalelse således at ministeriet ikke har ment at anmodningen om aktindsigt

omfattede notatet om rammeaftalen. I så fald skulle (A) have bedt om

aktindsigt

i akt nr. 194.

Eftersom (A) ikke havde

mulighed for at kende indholdet af brevet til (B), mener jeg ikke at

ministeriet kunne behandle hans anmodning om aktindsigt blot ved at afslå

aktindsigt i selve dokumentet. Jeg mener at ministeriet ved samme lejlighed

burde have taget stilling til de bilag der fulgte med brevet til (B). Ud fra

indholdet af brevet til (B) må jeg gå ud fra at det var bilagene som

indholdsmæssigt måtte være dem der havde interesse for den journalistiske

oplysning af sagen.

Jeg har gjort

Statsministeriet bekendt med min opfattelse.

Jeg har henstillet til

ministeriet at tage stilling til om (A) kan få aktindsigt i de bilag som var

vedlagt brevet til (B)."

Skatteministeriet meddelte

mig at de havde genoptaget sagen.

Lignende dokumenter