Aktindsigt i dokumenter om den finansielle krise på Færøerne
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Aktindsigt i dokumenter om den finansielle krise på Færøerne
En redaktionschef (A) klagede
til mig over at Statsministeriet havde afslået aktindsigt i en række
dokumenter. Statsministeriet havde i sine afslag henvist til at dokumenterne
efter forskellige bestemmelser i offentlighedsloven var undtaget fra
aktindsigt. Statsministeriet havde endvidere oplyst at dokumenterne ikke
indeholdt sådanne oplysninger af væsentlig betydning for sagsforholdet der
efter offentlighedslovens § 11, stk. 1, skulle gives aktindsigt i på trods af
at dokumenterne efter deres karakter var undtaget fra aktindsigt.
Ombudsmandens udtalelse
"
A. Undtagelse af dokumenter efter offentlighedslovens § 7 og § 10, nr.
1
De fleste af de dokumenter
som denne sag angår, er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i
offentlighedslovens § 7 eller § 10, nr. 1. Offentlighedslovens § 7 har denne
ordlyd:
'
§ 7.
Retten til aktindsigt omfatter ikke en myndigheds interne
arbejdsdokumenter. Som interne arbejdsdokumenter anses
1) dokumenter, der udarbejdes
af en myndighed til eget brug,
2) brevveksling mellem
forskellige enheder inden for samme myndighed og
3) ...'
Offentlighedslovens § 10, nr.
1, har denne ordlyd:
'
§ 10.
Læs alt
Retten til aktindsigt omfatter ikke:
1) Statsrådsprotokoller,
referater af møder mellem ministre og dokumenter, der udarbejdes af en
myndighed til brug for sådanne møder.'
Denne adgang til at undtage
dokumenter af de typer som er nævnt i offentlighedslovens §§ 7 og 10 fra
aktindsigt, modificeres ved bestemmelsen i § 11 i offentlighedsloven der har
denne ordlyd:
'
§ 11, stk. 1.
Oplysninger i dokumenter, der er omfattet af § 7 og §
10, nr. 1-4, om faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for
sagsforholdet, skal uanset disse bestemmelser meddeles i overensstemmelse med
lovens almindelige regler.'
Statsministeriet har anset et
antal dokumenter for at være omfattet af undtagelsesbestemmelserne i
offentlighedslovens § 7 og § 10, nr. 1. Jeg har ikke ved min gennemgang af
dokumenterne kunnet kritisere at ministeriet har henført dokumenterne under
disse bestemmelser. Jeg har foretaget denne vurdering på grundlag af
dokumenternes
indhold sammenholdt med de oplysninger som ministeriet har afgivet om
oprindelsen
og formålet med de pågældende dokumenter.
Hovedspørgsmålet i sagen har
derfor været om dokumenterne indeholder oplysninger som skal ekstraheres
efter
offentlighedslovens § 11, stk. 1.
Jeg har i det følgende
redegjort nærmere for min vurdering under min gennemgang af de enkelte
dokumenter.
2. Finansministeriets notits af 12. marts 1993 vedrørende reorganisering
af ejerforholdene i de to færøske banker (sag nr. 430-0001, akt nr. 161)
Statsministeriet har om dette
dokument oplyst følgende i udtalelsen til mig:
'Ved afgørelsen lagde
Statsministeriet vægt på, at der er tale om et dokument, som var udarbejdet
til
brug for et møde mellem ministre, og at retten til aktindsigt efter
offentlighedslovens § 10, nr. 1, ikke omfatter sådanne dokumenter.
Samtidig anførte
Statsministeriet, at dokumentet ikke indeholder oplysninger om faktiske
omstændigheder
af væsentlig betydning for sagsforholdet, som skal meddeles i
overensstemmelse
med lovens almindelige regler, jf. herved offentlighedslovens § 11, stk. 1.'
Jeg har (...) ikke grundlag
for at kritisere at Statsministeriet har henført dokumentet under
offentlighedslovens § 10, nr. 1.
Uanset at dokumentet er
omfattet af offentlighedslovens § 10, nr. 1, er der adgang til aktindsigt i
oplysninger om faktiske omstændigheder der er af væsentlig betydning for
sagsforholdet, jf. offentlighedslovens § 11, stk. 1 (citeret ovenfor).
Efter bemærkningerne til
lovforslaget om offentlighedsloven (Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp.
225) skal der kun ekstraheres oplysninger fra dokumentet hvis disse
oplysninger ikke fremgår af andre af sagens dokumenter der er omfattet af
retten til aktindsigt.
Jeg har ved min gennemlæsning
af dokumentet hæftet mig ved at der efter min opfattelse indgår faktuelle
oplysninger om overvejelser og tilkendegivelser fra Finansieringsfonden af
1992, Den Danske Bank og det færøske landsstyre.
Oplysningerne fremstår som
oplysninger Finansministeriet har modtaget fra anden offentlig myndighed
eller
fra privat.
Jeg kan ikke ud fra indholdet
af dokumentet fastslå om disse oplysninger fremgår af andre dokumenter som
der
er adgang til aktindsigt i. Medmindre oplysningerne fremgår af andre
dokumenter der er undergivet aktindsigt, mener jeg ikke at Statsministeriet
har ret i at dokumentet ikke indeholder oplysninger om faktiske
omstændigheder
af væsentlig betydning for sagsforholdet. For mig fremstår disse oplysninger
som faktuelle oplysninger der er omfattet af ekstraheringspligten.
(...)
Jeg har henstillet til
Statsministeriet at genoptage sagens behandling og meddele A en ny afgørelse
vedrørende dette dokument.
3. Finansministeriets notat af 21. september 1993 om den finansielle
krise på Færøerne (sag nr. 430-0001, akt nr. 286 og 289)
Statsministeriet har i sin
udtalelse skrevet følgende:
'På mødet i Statsministeriet
den 8. juni 1995 har Folketingets Ombudsmand bemærket, at to dokumenter i
sagen
(sag nr. 430-1, akt nr. 286 og 289) ses at vedrøre samme notat fra
Finansministeriet om den finansielle krise på Færøerne.
Statsministeriet har ved
skrivelse af 2. juni 1995 afslået at give redaktionschef A aktindsigt i de to
dokumenter. For så vidt angår akt nr. 286 har Statsministeriet henvist til,
at
der er tale om et dokument, som er udarbejdet til brug for møder mellem
statsministeren og repræsentanter for det færøske landsstyre, og at
Statsministeriet finder at burde undtage dokumentet fra retten til aktindsigt
i
medfør af offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6.
Forud for de økonomiske
forhandlinger med det færøske landsstyre den 12. oktober 1993, blev der i de
berørte ministerier udarbejdet en række baggrundspapirer til brug for bl.a.
statsministerens deltagelse i forhandlingerne og med henblik på regeringens
interne beslutningsproces i forbindelse hermed.
Disse baggrundspapirer,
herunder Finansministeriets notat af 21. september 1993 om den finansielle
krise på Færøerne, blev således dels drøftet på forberedende møder mellem de
ministre, som var involveret i de økonomiske forhandlinger med det færøske
landsstyre, ligesom dokumenterne indgik som en del af ministrenes
forhandlingsgrundlag under møderne med repræsentanter for det færøske
landsstyre.
(...)
For så vidt angår akt nr. 286
bemærkes det, at dette af de (...) nævnte grunde ligeledes må anses for
omfattet af offentlighedslovens § 10, nr. 1. Da dokumentet imidlertid i denne
forbindelse må antages at være fremsendt til Statsministeriet med henblik på
at
indgå i baggrundsmaterialet til brug for forhandlingerne med det færøske
landsstyre, har Statsministeriet fundet det rettest tillige at undtage notat
fra retten til aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr.
6.
Der henvises i den forbindelse til det ovenfor under pkt. 2 anførte.'
Statsministeriet har undtaget
dokumentet fra aktindsigt både efter offentlighedslovens § 10, nr. 1, og §
13, stk. 1, nr. 6.
Ministeriet har begrundet
henvisningen til to bestemmelser med at dokumentet, ud over at det blev
udarbejdet til brug for møder mellem ministre, også indgik som en del af
ministrenes
forhandlingsgrundlag under møderne med repræsentanter for det færøske
landsstyre (offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6).
Jeg forstår at
Statsministeriet er af den opfattelse at dokumentet fordi det også blev brugt
på denne måde, ændrede karakter så det ikke længere kunne undtages efter
reglen
i offentlighedslovens § 10, nr. 1.
Statsministeriet har oplyst
at dokumentet indgik som en del af ministrenes forhandlingsgrundlag under
møderne med repræsentanter for det færøske landsstyre. Denne anvendelse af
dokumentet var efter min opfattelse en naturlig følge af at dokumentet var
udarbejdet til brug for ministrenes forberedende møde forud for
forhandlingerne
med repræsentanterne for det færøske landsstyre. At et dokument der efter sin
art er omfattet af offentlighedslovens § 10, nr. 1, efterfølgende medtages
ved
den fortsatte ekspedition af dette sagsforhold (herunder ved forhandlinger om
dette sagsforhold), ændrer efter min opfattelse ikke dokumentets status.
Det er uafklaret om et
dokument der er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i offentlighedslovens §
10,
nr. 1, ved senere at indgå i andre sammenhænge, f.eks. ved at blive udleveret
til udenforstående private, herved kan miste sin karakter af et dokument der
er udarbejdet til betjening for de danske ministre under ministermøder og
dermed omfattet af offentlighedslovens § 10, nr. 1.
Jeg har ved min behandling af
sagen lagt til grund at dokumentet ikke blev anvendt på en måde (f.eks. ved
at
blive fremlagt under forhandlingerne med det færøske landsstyre) så
spørgsmålet om hvorvidt dokumentet herved skiftede karakter, var aktuelt.
Derfor har jeg undladt at tage principiel stilling til dette spørgsmål.
På denne baggrund lægger jeg
til grund at Statsministeriet kunne undtage dokumentet fra retten til
aktindsigt med henvisning til offentlighedslovens § 10, nr. 1. En yderligere
henvisning til offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6, var derfor
unødvendig.
Ministeriet mente at der ikke
var oplysninger om faktiske omstændigheder af væsentlig betydning for
sagsforholdet der ikke i øvrigt var offentligt tilgængelige, som skulle
ekstraheres efter offentlighedslovens § 11, stk. 1.
Jeg kan ikke kritisere denne
opfattelse.
4. Ekstrahering i internt notat af 12. januar 1995 vedrørende det
færøske forslag om en bankundersøgelse (sag nr. 430-0014, akt nr. 6)
Statsministeriet udtalte om
undtagelsen af dette dokument fra aktindsigt følgende:
'Statsministeriet finder at
burde fastholde, at notatet af 12. januar 1995 er et dokument, der er
udarbejdet af Statsministeriet til eget brug, og at dokumentet derfor må
anses
for et internt arbejdsdokument, som ikke er omfattet af retten til
aktindsigt,
jf. herved offentlighedslovens § 7, nr. 1.
Det forhold, at notatet
indeholder en række afsnit, der på baggrund af en drøftelse med
Justitsministeriet beskriver mulige undersøgelsesformer, kan ikke efter
Statsministeriets opfattelse føre til et andet resultat. Det bemærkes herved,
at det er et sædvanligt led i Statsministeriets interne arbejdsproces, at
spørgsmål, der berører andre ministeriers ressort, drøftes med sagkyndige i
disse ministerier, og at de pågældende afsnit i notatet ikke direkte
fremtræder
som en gengivelse af Justitsministeriets synspunkter, men derimod som
Statsministeriets bearbejdning heraf.
De pågældende afsnit, der i
det hele må anses for vurderende og argumenterende, og som alene gengiver
offentligt tilgængelige oplysninger, ses i øvrigt ikke at indeholde
oplysninger
om faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for sagsforholdet,
og
som derfor efter offentlighedslovens § 11, stk. 1, skal meddeles i
overensstemmelse med lovens almindelige regler.'
Notatet er udarbejdet af medarbejdere
i Statsministeriet til brug for statsministeren. Jeg kan derfor tilslutte mig
at notatet er internt, jf. offentlighedslovens § 7.
Spørgsmålet er om der i dette
interne notat er oplysninger om sagens faktiske omstændigheder der er af
væsentlig betydning for sagsforholdet, og som ikke fremgår af de dokumenter
der er undergivet aktindsigt efter de almindelige regler, jf.
offentlighedslovens § 11, stk. 1.
Efter bemærkningerne til
lovforslaget om offentlighedsloven fra 1985 omfatter ekstraheringspligten
ikke
blot oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder som myndigheden
har
været forpligtet til at gøre notat om efter lovforslagets § 6, men også
oplysninger som myndigheden har tilført sagen fra sine interne
arbejdsdokumenter i andre sager eller fra registre og lignende.
Den sag som Statsministeriet
behandlede om bankkrisen på Færøerne, var ikke en afgørelsessag. Derfor var
der
ikke notatpligt efter offentlighedslovens § 6. Alligevel noterede
Statsministeriet en række oplysninger om eksisterende undersøgelsesformer som
Statsministeriets medarbejder havde modtaget fra Justitsministeriet, ned i et
dokument for at disse oplysninger kunne blive forelagt statsministeren.
Spørgsmålet er om dette er
oplysninger om sagens faktiske omstændigheder der er af væsentlig betydning
for
sagsforholdet og derfor skal ekstraheres efter offentlighedslovens § 11, stk.
1. Statsministeriet har ikke oplyst at oplysningerne skulle fremgå af andre
dokumenter i sagen der er undergivet aktindsigt.
I betænkning nr. 857/1978 om
offentlighedslovens revision er omfanget af ekstraheringspligten efter den
tidligere offentlighedslov beskrevet (s. 146ff). På baggrund af dette skrev
udvalget følgende om den fremtidige regulering af ekstraheringspligtens
omfang:
'Efter udvalgets opfattelse
må de almindelige synspunkter, der har ført til at pålægge myndighederne en
notatpligt, naturligt yderligere medføre, at der bør være adgang til at blive
gjort bekendt med enhver væsentlig oplysning vedrørende en sags faktiske
omstændigheder, uanset på hvilken måde myndigheden er kommet i besiddelse af
oplysningen, og uanset hvor den er gengivet blandt sagens akter.
Begrænsninger
i adgangen til at blive gjort bekendt med sådanne oplysninger bør alene være
begrundet i oplysningernes indhold, jfr. herved lovens § 2 (udkastets § 11).
Det kan efter udvalgets bedømmelse ikke med rimelighed antages, at det vil
være forbundet med administrative betænkeligheder at udstrække
ekstraheringspligten så vidt.
Der rejser sig dog det
spørgsmål, om afgrænsningen af de oplysninger, der bør være undergivet
ekstraheringspligten, falder sammen med afgrænsningen af notatpligtens
genstand. Det synes navnlig at kunne overvejes, om der bør stilles samme krav
til en oplysnings
væsentlighed
for at
aktualisere ekstraheringspligten som for pligten til at notere den på det
skriftlige afgørelsesgrundlag.
Efter udvalgets opfattelse
tilsiger hensynet til ikke unødigt at forøge myndighedernes arbejdsbyrde, at
såvel notat - som ekstraheringspligten kun bør gælde for oplysninger, der er
af
væsentlig betydning for den sag, hvori de indgår. Den arbejdsbyrde, der vil
være forbundet med at pålægge myndighederne ekstraheringspligt med hensyn til
enhver oplysning af faktisk karakter, står efter udvalgets skøn ikke i
rimeligt forhold til den interesse, offentligheden og en sags parter har i en
så vidtgående oplysningsadgang, ligesom heller ikke forvaltningsretlige
kontradiktionshensyn kan anføres til støtte herfor.
Hermed er det imidlertid ikke
sagt, at væsentlighedsbedømmelsen stiller sig ensartet i de to situationer.'
Udvalget anbefalede i sit
forslag til offentlighedslov at både notatpligten og ekstraheringspligten
skulle omfatte
væsentlige
oplysninger
om sagens faktiske oplysninger og skulle gælde alle former for
forvaltningsvirksomhed,
altså ikke alene afgørelsesvirksomhed. Imidlertid foreslog justitsministeren
i sit lovforslag (der senere blev vedtaget) at notatpligten kun kom til at
gælde for afgørelsessager, mens ekstraheringspligten skulle gælde alle former
for forvaltningsvirksomhed. Samtidig skulle notatpligten omfatte alle
oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder der var af betydning
for
sagens afgørelse, mens ekstraheringspligten kun skulle angå oplysninger om
sagens faktiske omstændigheder der var af
væsentlig
betydning for sagsforholdet.
I Justitsministeriets
lovforslagsbemærkninger til bestemmelsen om notatpligten i
offentlighedslovens
§ 6, stk. 1 (Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp. 217) er anført
følgende:
'Efter den gældende lov omfatter
notatpligten 'faktiske oplysninger'. Efter forslaget omfatter notatpligten
'oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder'. Ændringen betyder,
at
notatpligtens udstrækning ikke i første række er afhængig af, om en oplysning
efter sit indhold må karakteriseres som faktisk eller ej, men i højere grad
beror på, hvilken funktion oplysningen har i myndighedens sagsbehandling.
Afgørende for, om en oplysning skal noteres ned, er, om oplysningen er af en
sådan karakter, at den bidrager til at supplere sagens bevismæssige grundlag
eller i øvrigt tilvejebringes for at skabe klarhed med hensyn til sagens
faktiske omstændigheder. Notatpligten vil således også kunne omfatte
oplysninger,
der indeholder en subjektivt præget stillingtagen til et forhold, for så vidt
vurderingen er af betydning for den administrative bevisoptagelse.
Tilkendegivelse af standpunkter, argumenter
eller vurderinger med hensyn til en sags afgørelse vil derimod ikke, lige så
lidt som efter den gældende lov, være omfattet af notatpligten. Det samme
gælder oplysninger, der isoleret set gengiver objektive kendsgerninger som
f.eks. oplysninger om indholdet af gældende ret;
(min fremhævning).'
En række afsnit i
Statsministeriets notat beskriver på baggrund af en drøftelse med
Justitsministeriet
mulige undersøgelsesformer. Statsministeriet oplyser at det er et sædvanligt
led i Statsministeriets interne arbejdsproces at spørgsmål der berører andre
ministeriers ressort, drøftes med sagkyndige i disse ministerier, og at de
pågældende afsnit i notatet ikke direkte fremtræder som en gengivelse af
Justitsministeriets synspunkter, men derimod som Statsministeriets
bearbejdning
heraf.
Det er vanskeligt ud fra
notatet helt klart at fastslå hvilke oplysninger der stammede fra
Justitsministeriet. Disse er ikke særskilt noteret, men indgår formentlig i
et
betydeligt omfang i notatet.
Imidlertid er indholdet af
notatet en redegørelse for de undersøgelsesformer der efter gældende ret
eksisterer. Oplysninger om gældende ret anses ud fra lovbemærkningerne om
notatpligten ikke for at være oplysninger vedrørende en sags faktiske
omstændigheder.
På denne baggrund kan jeg
ikke kritisere at Statsministeriet afslog at ekstrahere i det interne notat
til
statsministeren vedrørende færøsk forslag om bankundersøgelse.
5. Ekstrahering i interne telefonreferater af 18. januar 1995 (sag nr.
430-0014, akt nr. 21 og 22)
Statsministeriet har i sin
udtalelse uddybet sit afslag på aktindsigt således:
'Der vil derfor ofte blive
udarbejdet skriftlige referater af statsministerens samtaler med udenlandske
kolleger samt danske, færøske eller grønlandske politikere om politisk
vigtige
sager. Dette sker, uanset statsministerens telefonsamtaler som altovervejende
hovedregel er af en sådan karakter, at notatpligten i offentlighedslovens § 6
ikke finder anvendelse.
Under statsministerens
telefonsamtaler, der oftest er af politisk karakter, vil der kun sjældent
fremkomme sådanne oplysninger om faktiske omstændigheder af væsentlig
betydning
for sagsforholdet, som - i fald de nedskrives i et dokument - kan være
omfattet
af ekstraheringspligten i offentlighedslovens § 11, stk. 1.
Fremkommer der under
statsministerens telefonsamtaler sådanne oplysninger om faktiske
omstændigheder, der ikke i øvrigt er offentligt tilgængelige, vil andre af de
væsentlige hensyn, som er anerkendt i offentlighedsloven, imidlertid efter
omstændighederne kunne begrunde, at retten til aktindsigt i sådanne faktuelle
oplysninger begrænses.
Det gælder f.eks. ved
statsministerens telefonsamtaler med udenlandske regeringschefer, hvor det i
overensstemmelse med offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 2, må anses for
nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til rigets udenrigspolitiske
interesser, herunder forholdet til fremmede magter, at sådanne samtaler kan
finde sted i fortrolighed, således som international kutyme på dette område
tilsiger.
Tilsvarende tungtvejende
hensyn gør sig efter Statsministeriets opfattelse gældende i relation til
statsministerens samtaler med den færøske lagmand og formanden for det
færøske
Lagting, som tillige er formand for det færøske socialdemokrati, hvor det må
anses for påkrævet, at samtalerne som led i den politiske beslutningsproces
kan
finde sted i fortrolighed.
Retten til aktindsigt vil
derfor kunne begrænses med henblik på beskyttelse af væsentlige hensyn til
offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige
karakter
er påkrævet, jf. således offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6, og det
ovenfor under pkt. 2 anførte.
For så vidt angår de to
referater af statsministerens telefonsamtaler med henholdsvis formanden for
det
færøske Lagting og den færøske lagmand må Statsministeriet fastholde, at
referaterne alene gengiver indholdet af politiske drøftelser, som i sin
karakter er argumenterende, overvejende og vurderende, hvorimod referaterne
ikke kan siges at indeholde oplysninger om faktiske omstændigheder, der er af
væsentlig betydning for sagsforholdet, og som skal meddeles i
overensstemmelse
med offentlighedslovens almindelige regler, jf. herved offentlighedslovens §
11, stk. 1.'
Offentlighedsloven omfatter
al virksomhed der udøves af den offentlige forvaltning, jf.
offentlighedslovens § 1, stk. 1. Den virksomhed af politisk karakter som
udøves af den offentlige forvaltning, er derfor ikke undtaget fra
offentlighedslovens
område, og Statsministeriet er da også - som ministeriet også selv lægger til
grund ved sagens afgørelse - utvivlsomt omfattet af reglerne i
offentlighedsloven.
Statsministeriet har afvist
at der i de to interne referater af telefonsamtalerne er oplysninger om
faktiske omstændigheder af væsentlig betydning for sagsforholdet. Referaterne
gengiver efter Statsministeriets opfattelse kun indholdet af politiske
drøftelser som i sin karakter er mere argumenterende, overvejende og
vurderende.
Jeg mener efter min
gennemgang af referaterne ikke at jeg har tilstrækkeligt grundlag for at
kritisere Statsministeriets vurdering, hvorefter telefonreferaterne ikke
indeholder oplysninger om sagens faktiske omstændigheder af væsentlig
betydning
for sagsforholdet.
6. Ekstrahering i ministermødereferat af 6. oktober 1992 (sag nr.
430-0014, akt nr. 4)
Statsministeriets udtalelse:
'Det fremgår af
ministermødereferatet, at statsministeren på ministermødet den 6. oktober
1992
orienterede om drøftelserne den foregående dag med lagmand og vicelagmand.
Endvidere indeholder referatet en beskrivelse af hovedindholdet i den med det
færøske landsstyre indgåede aftale.
Uanset beskrivelsen i
referatet af den aftalte ordnings hovedindhold må anses for oplysninger om
faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for sagsforholdet,
finder Statsministeriet ikke, at disse oplysninger er omfattet af
ekstraheringspligten i offentlighedslovens § 11, stk. 1. Det bemærkes herved,
at indholdet af aftalen mellem det færøske landsstyre og den danske regering
blev offentliggjort den 13. oktober 1992 ved Statsministeriets udsendelse af
det i kopi vedlagte materiale.
Da de faktiske oplysninger i
ministermødereferatet således fremgår af dokumenter i sagen, som er
undergivet aktindsigt
efter offentlighedslovens almindelige regler, har der efter Statsministeriets
opfattelse ikke været pligt til at ekstrahere disse oplysninger fra
ministermødereferatet med henblik på at gøre redaktionschef (A) bekendt
hermed.
For så vidt angår 4. pind i
referatets beskrivelse af den aftalte ordnings hovedindhold, bemærkes det, at
dette vilkår ved gennemførelsen af den aftalte ordning siden blev frafaldet.
Vilkåret fremgår derfor ikke af det materiale om aftalens indhold, som blev
offentliggjort den 13. oktober 1992.
Såfremt beskrivelsen af dette
vilkår i ministermødereferatet af 6. oktober 1992 må anses for en faktisk
oplysning, der som udgangspunkt er omfattet af ekstraheringspligten i
offentlighedslovens § 11, stk. 1, er det Statsministeriets opfattelse, at
oplysningen på tidspunktet for aktindsigtsbegæringen ikke længere kan antages
at være af væsentlig betydning for sagsforholdet. Hertil kommer, at
oplysningen
i givet fald vil kunne undtages fra retten til aktindsigt i medfør af
offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6, sammenholdt med § 13, stk. 1, nr. 2,
idet aftalen mellem det færøske landsstyre og den danske regering først den
13.
oktober 1992 kan betragtes som endelig, og da det må anses for nødvendigt til
beskyttelse af væsentlige hensyn til offentlige interesser, hvor
hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet, at undtage
oplysninger om indholdet af udkast til aftaler mellem regeringen og
landsstyret, så længe aftalerne alene kan betragtes som foreløbige. Der
henvises i den forbindelse til det ovenfor under pkt. 2 anførte.
Statsministeriet har i dag
ved fremsendelse af kopi af nærværende udtalelse til redaktionschef (A) gjort
denne bekendt med ovenstående supplerende begrundelse.'
Statsministeriet omtaler
særligt ét vilkår som fremgik af ministermødereferatet. Dette vilkår for
aftalen som skulle indgås med det færøske landsstyre, blev senere frafaldet
og
indgik derfor ikke i aftalen. Vilkåret var derfor ikke medtaget i det
dokument
der blev offentliggjort.
Statsministeriet mener at
dette vilkår, hvis det opfylder betingelsen om at være en oplysning om sagens
faktiske omstændigheder, da på tidspunktet for aktindsigtbegæringen ikke
længere kan anses for af væsentlig betydning for sagsforholdet.
Jeg har ovenfor (s.
10f
) refereret hvad Offentlighedsudvalget
i betænkning nr. 857/1978 skrev om ekstraheringspligten.
Af bemærkningerne til forslag
til lov om offentlighed i forvaltningen (Folketingstidende 1985-86, tillæg A,
sp. 225) fremgår at
'(i)kke enhver oplysning, der
er nedskrevet, er omfattet af ekstraheringspligten, idet den kun gælder for
oplysninger af væsentlig betydning for sagsforholdet. Det forhold, at en
oplysning på et tidspunkt nedfældes i et dokument, der indgår i sagen, må i
nogle tilfælde tages som udtryk for, at oplysningen i hvert fald på dette
tidspunkt ikke blev anset for betydningsløs. Imidlertid kan det senere vise
sig, at oplysninger, der oprindelig blev anset for at være af betydning, og
som
derfor blev noteret på sagens akter, på et senere stadium i sagsbehandlingen
er
betydningsløse. Omfanget af ekstraheringspligten kan derfor afhænge af, på
hvilket tidspunkt begæring om aktindsigt fremsættes.'
Det er derfor korrekt når
Statsministeriet skriver at der kan være forskel på om en oplysning anses for
at være væsentlig, afhængig af tidspunktet for ansøgningen om aktindsigt.
Imidlertid var det spørgsmål
som var særligt væsentligt på tidspunktet for ansøgningen om aktindsigt,
forudsætningerne for den aftale som blev indgået mellem den danske regering
og
det færøske landsstyre. I den sammenhæng vil eventuelle vilkår som på et
tidspunkt
var drøftet, men som senere blev frafaldet, formodes at være af særlig
interesse.
Jeg mener derfor at det må
anses for tvivlsomt om der er grundlag for at antage at dette vilkår ikke var
en oplysning om sagens faktiske omstændigheder der var af væsentlig betydning
for sagsforholdet på tidspunktet for aktindsigtansøgningen.
Det er imidlertid
Statsministeriets opfattelse at der foreligger så væsentlige hensyn til
offentlige interesser at oplysningen kan undtages fra aktindsigt efter
offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6.
Offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6
Offentlighedslovens § 13 har
denne ordlyd:
'Retten til aktindsigt kan
begrænses i det omfang, det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige
hensyn
til
statens sikkerhed eller rigets forsvar,
rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske
interesser, herunder forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige
institutioner,
forebyggelse, opklaring og forfølgning af
lovovertrædelser, straffuldbyrdelse og lignende samt beskyttelse af sigtede,
vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning,
gennemførelse af offentlig kontrol, regulerings- eller
planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i henhold til
skatte-
og afgiftslovgivningen,
det offentliges økonomiske interesser, herunder
udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed, eller
private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse
efter forholdets særlige karakter er påkrævet."
Undtagelsesbestemmelserne i
offentlighedslovens § 13, stk. 1, anvendes som udgangspunkt ved dokumenter
som
efter deres art er undergivet offentlighed, men hvor der kan være enkelte
oplysninger i dokumentet som efter en konkret vurdering kan undtages. Dette
fremgår bl.a. af bestemmelsens stk. 2 som lyder: 'Gør hensyn som nævnt i stk.
1 sig kun gældende for en del af et dokument, skal den pågældende gøres
bekendt med dokumentets øvrige indhold'.
Statsministeriet skrev under
pkt. 2 i udtalelsen følgende:
'
2. Anvendelsen af offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6.
"Ifølge forarbejderne
forudsættes bestemmelsen som hidtil kun anvendt i begrænset omfang, hvor der
er
et klart behov derfor, jf. Folketingstidende 1985/86, tillæg A, sp. 229.
I John Vogter, Kommenteret
offentlighedslov, s. 220, er det om anvendelsen af generalklausulen bl.a.
anført, at en samlet vurdering af de tilfælde, hvor generalklausulen i § 2,
stk. 2, nr. 4, i 1970-loven har været bragt i anvendelse i praksis,
efterlader
det indtryk, at den er blevet benyttet til at tilgodese
beskyttelsesinteresser,
der som sådanne er anerkendt ved udformningen af lovens øvrige
undtagelsesbestemmelser, men hvor de udtrykkelige bestemmelser har vist sig
utilstrækkelige.
Møder og forhandlinger mellem
regeringen og det færøske landsstyre har efter Statsministeriets opfattelse
en
særlig politisk betydning, og det vil være vanskeligt at etablere det
nødvendige samarbejde mellem de bistandsydende ministerier og
Statsministeriet,
hvis der er offentlighed omkring tilblivelsen af det baggrundsmateriale, som
udarbejdes til brug for sådanne møder og forhandlinger.
Der foreligger i disse
tilfælde et klart behov for, at regeringen kan forberede møderne og
forhandlingerne, uden at offentligheden kan få indsigt i de dokumenter, som
danner grundlaget for regeringens deltagelse i drøftelserne.
Det er i offentlighedslovens
§ 13, stk. 1, nr. 2, fastslået, at retten til aktindsigt kan begrænses i det
omfang, det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til rigets
udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til
fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner. I praksis anvendes denne
bestemmelse bl.a. til at undtage visse dokumenter eller oplysninger heri med
henblik på at sikre, at møder mellem f.eks. statsministeren og dennes
udenlandske kolleger som led i den internationale politiske beslutningsproces
-
og i overensstemmelse med international kutyme - kan finde sted i
fortrolighed.
Derudover er det i
offentlighedsloven anerkendt, at dokumenter, der udarbejdes til brug for
møder
mellem ministre, kan undtages fra retten til aktindsigt, jf. herved
offentlighedslovens § 10, nr. 1. Formålet hermed er at beskytte regeringens
interne politiske beslutningsproces.
Den færøske hjemmestyreordning
har en karakter, der hverken gør det muligt at anvende offentlighedslovens §
10, nr. 1, eller § 13, stk. 1, nr. 2, direkte, når det gælder de dokumenter,
som udarbejdes til brug for møder mellem regeringen og det færøske
landsstyre.
Derimod forekommer det
nødvendigt
dels
med henblik på
beskyttelsen af regeringens interne politiske beslutningsproces i forbindelse
med forberedelsen og afviklingen af møder og forhandlinger med det færøske
landsstyre, og
dels
med henblik på at
sikre fortroligheden omkring disse politisk vigtige møder af hensyn til
forholdet mellem den danske regering og det færøske landsstyre, at
dokumenter,
som udarbejdes til brug for sådanne møder undtages fra retten til aktindsigt.
Det bemærkes i den
forbindelse, at det er tilsvarende tungtvejende hensyn, som har begrundet
undtagelsesreglen i § 10, nr. 1, samt bestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 2.
På denne baggrund har
Statsministeriet efter en konkret vurdering anset det for nødvendigt til
beskyttelse af væsentlige hensyn til offentlige interesser, hvor
hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet, at undtage de
nævnte dokumenter fra retten til aktindsigt i medfør af offentlighedslovens §
13, stk. 1, nr. 6.'
Jeg kan tilslutte mig
Statsministeriets opfattelse, hvorefter offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr.
2
(om undtagelse af aktindsigt af
væsentlige hensyn til rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske
interesser,
herunder forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner)
eller offentlighedslovens § 10, nr. 1
(om
undtagelse af aktindsigt i statsrådsprotokoller, referater af møder mellem
ministre og dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til brug for sådanne
møder)
ikke kan anvendes direkte på dokumenter der udarbejdes til brug for
møder mellem en eller flere repræsentanter for den danske regering og
repræsentanter for det færøske hjemmestyre.
En bestemmelse svarende til
offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6, blev indført ved offentlighedsloven
fra 1963. I betænkningen der lå til grund for lovforslaget (betænkning nr.
325/1963), er på s. 64 om baggrunden for bestemmelsen anført at man
forudsatte
at der kun ville blive gjort brug af den under § 2, nr. 7, foreslåede
bestemmelse
i tilfælde hvor hemmeligholdelse af hensyn til det offentliges eller
enkeltpersoners
interesse klart ville tilsige det.
I bemærkningerne til
lovforslagets § 5, nr. 2 (Folketingstidende 1969-70, tillæg A, sp. 592) blev
det anført at de betragtninger der begrundede at undtage
statsrådsprotokoller,
referater af møder mellem ministre og dokumenter der udarbejdes af en
myndighed
til brug for sådanne møder, og brevveksling mellem ministerier om lovgivning
(nu offentlighedslovens § 10, nr. 1 og 2) 'i almindelighed kunne begrunde, at
man med hjemmel i § 2, stk. 2, nr. 4, undtager brevveksling mellem ministre
om
andre politiske spørgsmål'.
I betænkning nr. 857/1978 om
offentlighedslovens revision, s. 260, har udvalget om den tidligere
bestemmelses rækkevidde bl.a. skrevet således:
'Der kan være anledning til
indledningsvis at fastslå, at den eksemplifikation på bestemmelsens
anvendelsesområde, der er givet i forarbejderne, utvivlsomt ikke er
udtømmende,
men at også andre beskyttelsesinteresser end de nævnte kan komme i
betragtning.
Tværtimod er forholdet antagelig det, at der næppe på forhånd kan drages
absolutte grænser for, hvilke
typer
af interesser der i givet fald vil kunne varetages gennem anvendelse af
generalklausulen. I det omfang, der er spørgsmål om at begrænse
offentlighedsprincippet af hensyn til interesser, der falder uden for de i
lovmotiverne nævnte, vil der dog givetvis blive stillet strengere krav med
hensyn til styrken af det aktuelle beskyttelsesbehov. I det hele taget må det
i
overensstemmelse med forarbejderne lægges til grund, at undtagelse efter
bestemmelsen
kun kan gøres,
hvor det er klart påkrævet...
En samlet vurdering af de
tilfælde, hvor bestemmelsen efter de foreliggende oplysninger har været bragt
i
anvendelse i praksis, efterlader det indtryk, at den i betydelig udstrækning,
-... - er blevet benyttet til at tilgodese beskyttelsesinteresser, der som
sådanne er anerkendt ved udformningen af lovens øvrige
undtagelsesbestemmelser,
men hvor de udtrykkelige bestemmelser har vist sig utilstrækkelige.'
På baggrund af denne
beskrivelse af gældende ret skrev udvalget i betænkningen på s. 285ff
følgende
om sine overvejelser:
'Det er udvalgets opfattelse,
at en sådan generalklausul bør opretholdes i forbindelse med
offentlighedslovens revision. Udvalget har i så henseende navnlig lagt vægt
på,
at
der ikke i den periode,
offentlighedsloven har været i kraft, er indhøstet så udførlige erfaringer,
at
det er muligt med rimelig grad af sikkerhed at overskue alle de
undtagelsesbehov, der vil kunne opstå i praksis,
at
en generalklausul er påkrævet for at undgå, at visse meget specielle
undtagelsesbehov opregnes udtrykkeligt i loven,
samt at
en generalklausul giver loven en ønskelig smidighed med
hensyn til at kunne tilpasses nye undtagelsesbehov, der måtte opstå i
fremtiden, således at hyppige ændringer af loven kan undgås. Udvalget skal
dog
samtidig understrege, at generalklausulen som hidtil kun forudsættes anvendt
i
begrænset omfang og kun, hvor der er et klart behov derfor.
...
... udvalget (har)
derimod
ikke ment at burde stille forslag om en mere generelt præget
undtagelsesadgang
for politisk betonede sagstyper og forudsætter derfor, at generalklausulen
fortsat i et vist omfang kan finde anvendelse af hensyn til beskyttelse af
den
politiske beslutningsproces. ..."
Dette synspunkt fremgik også
af betænkningen, s. 236, hvor udvalget skrev:
'... undtagelsesbestemmelsen
i den gældende lovs § 2, stk. 2, nr. 4, efter omstændighederne vil kunne
finde
anvendelse på dokumenter vedrørende den politiske beslutningsproces, der ikke
omfattes af andre undtagelsesbestemmelser, navnlig brevveksling mellem
ministre
om andre politiske spørgsmål end lovgivning. Udvalget finder, at der også
efter
lovrevisionen bør være adgang til i samme omfang som hidtil og efter et
konkret
skøn i det enkelte tilfælde at undtage sådanne dokumenter med hjemmel i en
generel opsamlingsbestemmelse af den nævnte karakter. Udvalget kan derimod
ikke
anbefale, at den hidtidige praksis søges indarbejdet i loven i form af en
udtrykkelig adgang til at undtage dokumenter fra offentlighed, når væsentlige
hensyn til den politiske beslutningsproces tilsiger det. En sådan bestemmelse
ville let føre til, at dokumenter i politisk betonede sager i videre omfang
end
hidtil ville blive unddraget adgangen til aktindsigt, og en sådan principiel
begrænsning af offentlighedsprincippets rækkevidde kan efter udvalgets
opfattelse ikke anses for rimeligt begrundet i de erfaringer, der er
indvundet
under den gældende offentlighedslov. ...'
Som det fremgår af disse
forarbejder til bestemmelsen, er det forudsat at hensynet til den politiske
beslutningsproces efter omstændighederne kan begrunde at enkelte oplysninger
i
en brevveksling om politiske spørgsmål undtages fra aktindsigt efter
offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6.
Ved afgørelsen af om der er
tilstrækkeligt grundlag for at undtage en oplysning fra aktindsigt efter
offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6, må myndigheden foretage en konkret
vurdering af om der foreligger hensyn til den politiske beslutningsproces der
i
forhold til oplysningen anses for så væsentlige, at disse kan begrunde at
oplysningen
undtages fra aktindsigt.
Efter min gennemgang (...)
finder jeg ikke grundlag for at tilsidesætte Statsministeriets vurdering
hvorefter hensynet til den politiske beslutningsproces kunne begrunde at
oplysningen
om det vilkår der fremgik af ministermødereferatet, var omfattet af
undtagelsesadgangen i offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6.
2. Ekstrahering i intern notits af 21. september 1993 vedrørende den
færøske bankkrise (sag nr. 430-0001, akt nr. 287)
'Statsministeriet har om
dette dokument udtalt:
Statsministeriets notits af
21. september 1993 ses i 2. og 3. afsnit på side 1 at indeholde visse
faktuelle
oplysninger vedrørende Finanstilsynets besøg på Færøerne med henblik på en
nærmere undersøgelse af de to færøske banker.
Uden nærmere at komme ind på,
hvorvidt de pågældende oplysninger må anses for omfattet af
ekstraheringspligten i offentlighedslovens § 11, stk. 1, har Statsministeriet
vurderet, hvorvidt oplysningerne vil kunne undtages fra retten til aktindsigt
i
medfør af offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6.
Omend dette ikke klart
fremgår af den interne notits, må det lægges til grund, at der er tale om
oplysninger, som Statsministeriet - formentlig gennem den tværministerielle
Færøgruppe - har modtaget fra Finanstilsynet.
Statsministeriet har i
anledning af klagen til Folketingets Ombudsmand fra redaktionschef (A)
forespurgt Finanstilsynet, hvorvidt de oplysninger, som fremgår af 2. og 3.
afsnit på side 1 i den interne notits, må anses for omfattet af
Finanstilsynets
tavshedspligt efter bank- og sparekasseloven, og - i givet fald - med hvilken
hjemmel de pågældende oplysninger er videregivet til Statsministeriet.
Finanstilsynet har ved
skrivelse af 26. juni 1995 meddelt Statsministeriet, at oplysningerne i den
interne notits vedrørende Finanstilsynets inspektionsbesøg på Færøerne og om
korrespondancen i forbindelse hermed må anses for omfattet af tavshedspligten
efter bank- og sparekasselovens § 50b.
Uanset det må lægges til
grund, at Statsministeriets notits af 21. september 1993 vedrørende den
færøske
bankkrise i afsnit 2 og 3 på side 1 indeholder visse oplysninger om faktiske
omstændigheder, der måtte være omfattet af ekstraheringspligten i
offentlighedslovens § 11, stk. 1, finder Statsministeriet, at disse
oplysninger
vil kunne undtages fra retten til aktindsigt i medfør af offentlighedslovens
§
13, stk. 1, nr. 6, sammenholdt med § 14.
Det bemærkes herved, at de
pågældende oplysninger efter Finanstilsynets opfattelse må anses for omfattet
af tavshedspligtsbestemmelsen i bank- og sparekasselovens § 50b, og at
videregivelsen til Statsministeriet gennem den tværministerielle Færø-gruppe,
hvor Statsministeriet er repræsenteret, er sket med den af Finanstilsynet i
skrivelse af 23. maj 1995 anførte begrundelse.
På denne baggrund er det
efter Statsministeriets opfattelse nødvendigt til beskyttelse af væsentlige
hensyn til private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter
forholdets særlige karakter er påkrævet, at undtage oplysningerne fra retten
til aktindsigt.'
Efter bank- og
sparekasseloven er de ansatte i Finanstilsynet forpligtede til at
hemmeligholde
hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om. Denne tavshedspligt gjaldt
efter § 18, stk. 3, i lovbek. nr. 169 af 15. juni 1956 om banker. Denne lov
var
gældende på Færøerne indtil lov nr. 57 af 2. februar 1993 om bank- og
sparekasser mv. blev sat i kraft ved anordning nr. 246 af 3. maj 1993 om
ikrafttræden på Færøerne af lov om banker og sparekasser mv.
Tavshedspligten gælder
fortsat efter § 50 b i lov om banker og sparekasser mv. Denne bestemmelse har
følgende ordlyd:
'De i Finanstilsynet ansatte
og eksperter, der handler eller har handlet på tilsynets vegne, er under
ansvar
efter borgerlig straffelovs §§ 152-152 e forpligtede til at hemmeligholde,
hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om. Disse oplysninger kan dog
videregives i summarisk eller samlet form, når hverken det enkelte
pengeinstitut
eller dets kunder kan identificeres.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige
oplysninger videregives:
1) til andre offentlige
myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med
tilfælde, der er omfattet af straffelovgivningen,
2) ...
5) til institutioner, der
medvirker ved likvidation og konkursbehandling og lignende procedurer, samt
personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af kredit- og
finansieringsinstitutters regnskaber, under forudsætning af at disse
modtagere
af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver,
...
9) til vedkommende minister
som led i dennes overordnede tilsyn,
10) til Folketingets
Ombudsmand eller til en parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget,
11) ...
Stk. 3.
Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun
anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner,
eller
hvis tilsynets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed eller
indbringes for domstolene.
Stk. 4.
Danske myndigheder m.v., der i henhold til stk. 2 modtager
oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger
undergivet
den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.
Stk. 5....'
For Finanstilsynets
medarbejdere mv. gælder der således en særlig tavshedspligt. Dette indebærer
at de almindelige regler om offentlighed i forvaltningen efter § 14 i
offentlighedsloven ikke finder anvendelse ved anmodning om aktindsigt i
Finanstilsynets dokumenter mv. Begrænsningen af offentlighedslovens regler
finder også anvendelse på de oplysninger der efter bank- og sparekasselovens
§
50 b, stk. 2, videregives til andre offentlige myndigheder.
Imidlertid er videregivelsen
af oplysningerne til Statsministeriet ikke sket efter bank- og
sparekasselovens
§ 50 b, stk. 2. Statsministeriet falder ikke ind under den gruppe af
myndigheder der er opregnet i bank- og sparekasseloven som myndigheder til
hvem
Finanstilsynet kan videregive oplysninger.
Finanstilsynet har
videregivet oplysningerne til Statsministeriet, dels som ressortmyndighed for
Færøerne, dels som koordinator i et tværministerielt udvalg, Færø-gruppen.
Finanstilsynet har nærmere redegjort for det tværministerielle samarbejde og
den arbejdsgruppe der behandlede regeringsanliggenderne i forbindelse med den
finansielle krise på Færøerne. Finanstilsynet har som grundlag for at
videregive
oplysningerne til Statsministeriet henvist til at Justitsministeriet i et
svar
til Folketingets Erhvervsudvalg har berørt Finanstilsynets mulighed for,
uanset
at udvalget ikke er omfattet af den kreds der er nævnt i bank- og
sparekasselovens § 50 b, stk. 2, alligevel at videregive oplysninger til
udvalget. Justitsministeriet har henvist til straffelovens § 152 e. Denne
bestemmelse fastslår at bestemmelserne i §§ 152-152 d om tavshedspligt ikke
omfatter tilfælde hvor den pågældende: 1) er forpligtet til at videregive
oplysningen eller 2) handler i berettiget varetagelse af åbenbar
almeninteresse eller af eget eller andres tarv. Justitsministeriet antager at
der vil kunne forekomme
ganske særlige
tilfælde
, hvor en ministers videregivelse af fortrolige oplysninger
vedrørende et nærmere angivet pengeinstitut til et folketingsudvalg ikke vil
være retsstridig, og videregivelsen således vil være lovlig.
Statsministeriet har henvist
til at en række af de dokumenter (A) har søgt aktindsigt i, indeholder
oplysninger
som efter Finanstilsynets vurdering er omfattet af tilsynets særlige
tavshedspligt
efter bank- og sparekasselovens § 50 b.
Efter min gennemgang af
bilagene har jeg ikke grundlag for at tilsidesætte den vurdering som
Finanstilsynet har foretaget af, hvilke oplysninger der er omfattet af
tavshedspligten.
Som hjemmel for at undtage de
oplysninger der er omfattet af Finanstilsynets særlige tavshedspligt, har
Statsministeriet angivet offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6.
Da Statsministeriet ikke er
omfattet af den gruppe af myndigheder mv. til hvem oplysninger efter bank- og
sparekasselovens § 50 b, stk. 2, kan videregives, er Statsministeriet ikke
efter ordlyden af bestemmelsen umiddelbart omfattet af den særlige
tavshedspligt, jf. bank- og sparekasselovens § 50 b, stk. 4.
I tilfælde hvor en oplysning
er omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt, vil jeg normalt ikke kunne
kritisere at en myndighed - der ikke er omfattet af den særlige tavshedspligt
-
afslår aktindsigt i denne oplysning når det er nødvendigt til beskyttelse af
væsentlige hensyn til private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse
efter forholdets særlige karakter er påkrævet.
Efter min gennemgang af sagen
har jeg på denne baggrund ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere at
Statsministeriet har undtaget oplysningerne efter offentlighedslovens § 13,
stk. 1, nr. 6.
Jeg bemærker at jeg ikke
herved har taget stilling til om og i bekræftende fald i hvilket omfang
Finanstilsynet var berettiget til at videregive de oplysninger der var
omfattet af de særlige tavshedspligtsregler der gælder for Finanstilsynets
virksomhed, til en myndighed der ikke er omfattet af lovens § 50 b, stk. 2.
1. Aktindsigt i Statsministeriets skrivelse af 12. maj 1993 med tilhørende
bilag (sag nr. 430-0001, akt nr. 196)
Det fremgår af brevet til (B)
at Statsministeriet som bilag til brevet sendte et notat udarbejdet af
Statsministeriet, Finansministeriet, Økonomiministeriet og
Industriministeriet
om Færøerne, refinansiering af landskassens gæld mv. samt det dertil hørende
udkast til rammeaftale.
Statsministeriet har ikke ved
anmodningen om aktindsigt taget stilling til aktindsigt i notatet og
rammeaftalen. Begrundelsen for dette var at ministeriet ikke havde notatet
journaliseret som en del af akt nr. 196. Akt nr. 196 var den akt (A) havde
bedt
om aktindsigt i. Notatet var journaliseret som akt nr. 194.
Jeg forstår ministeriets
udtalelse således at ministeriet ikke har ment at anmodningen om aktindsigt
omfattede notatet om rammeaftalen. I så fald skulle (A) have bedt om
aktindsigt
i akt nr. 194.
Eftersom (A) ikke havde
mulighed for at kende indholdet af brevet til (B), mener jeg ikke at
ministeriet kunne behandle hans anmodning om aktindsigt blot ved at afslå
aktindsigt i selve dokumentet. Jeg mener at ministeriet ved samme lejlighed
burde have taget stilling til de bilag der fulgte med brevet til (B). Ud fra
indholdet af brevet til (B) må jeg gå ud fra at det var bilagene som
indholdsmæssigt måtte være dem der havde interesse for den journalistiske
oplysning af sagen.
Jeg har gjort
Statsministeriet bekendt med min opfattelse.
Jeg har henstillet til
ministeriet at tage stilling til om (A) kan få aktindsigt i de bilag som var
vedlagt brevet til (B)."
Skatteministeriet meddelte
mig at de havde genoptaget sagen.
Lignende dokumenter
- 2022-26. Undtagelse af korrespondance mellem den danske regering og det færøske landsstyre Retsinformation · 29. november 2022
- Aktindsigt i et dokument om den finansielle krise på Færøerne. Undtagne oplysninger Retsinformation · 23. juni 2003
- 2009 5-3. Afvejning af hensyn og udformning af begrundelse ved afslag på meraktindsigt Retsinformation · 5. oktober 2010
- Aktindsigt i Statsministeriets korrespondance vedrørende dronningens tale under et officielt besøg på Færøerne Retsinformation · 24. maj 2008
- Finansministeriets afslag på aktindsigt i dokumenter vedrørende brev til Folketingets formand om Rigsrevisionens undersøgelse af solcellesagen Retsinformation · 31. oktober 2014
- 2014-28. Aktindsigt i ”personalesagsoplysninger” i en ikke-personalesag. Meraktindsigt Retsinformation · 7. november 2014